(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 (2) fastsættes der grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer.

(2)

»Dioxiner« efter betydningen i denne forordning omfatter en gruppe bestående af 75 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) (kongenere) og 135 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) (kongenere), heraf er de 17 toksiske. Polychlorerede biphenyler (PCB'er) er en gruppe af 209 forskellige kongenere, der kan inddeles i to grupper ud fra deres toksikologiske egenskaber: Et mindre antal har toksikologiske egenskaber, der svarer til dioxiner, og de kaldes derfor ofte »dioxinlignende PCB’er«. De fleste af dem har ikke dioxinlignende toksicitet, men har en anden toksikologisk profil.

(3)

Kongenere af dioxiner eller dioxinlignende PCB'er har hver deres toksicitetsniveau. For at kunne opsummere disse forskellige kongeneres toksicitet er begrebet toksicitetsækvivalensfaktor (TEF) blevet indført for at lette risikovurderingen og den forskriftsmæssige kontrol. Det betyder, at analyseresultaterne for hver enkelt af dioxin-kongenerne og de toksiske dioxinlignende PCB-kongenere udtrykkes ved én mængdeenhed, nemlig »TCDD toksicitetsækvivalent« (TEQ).

(4)

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler vedtog den 30. maj 2001 en udtalelse om risikovurdering af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer, som var en opdateret udtalelse baseret på nye videnskabelige oplysninger, der var fremkommet siden vedtagelsen af komitéens udtalelse om emnet den 22. november 2000 (3). Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler fastsatte en tolerabel ugentlig indtagelse (TWI) for dioxiner og dioxinlignende PCB'er på 14 pg WHO-TEQ/kg kropsvægt. Skøn over eksponeringen tyder på, at en betragtelig del af Fællesskabets befolkning har en indtagelse via kosten, der overstiger TWI. Visse befolkningsgrupper i visse lande kan være udsat for større risici som følge af særlige kostvaner.

(5)

Fra et toksikologisk synspunkt burde en grænseværdi, uanset niveauet, gælde for både dioxiner og dioxinlignende PCB'er, men der blev i 2001 kun fastsat grænseværdier for dioxiner og ikke for dioxinlignende PCB'er som følge af de meget begrænsede data, der på det tidspunkt forelå om dioxinlignende PCB'ers prævalens. Der er imidlertid siden da fremkommet flere data om forekomsten af dioxinlignende PCB'er.

(6)

I henhold til forordning (EF) nr. 466/2001 skulle Kommissionen tage bestemmelserne om dioxiner op til revision på grundlag af nye oplysninger om forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, navnlig med henblik på at også dioxinlignende PCB'er skulle være omfattet af de værdier, der fastsættes.

(7)

Alle virksomhedsledere i fødevare- og foderkæden skal fortsat gøre deres yderste for at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at begrænse forekomsten af dioxiner og PCB'er i foder og fødevarer. Det fremgår ydermere af forordning (EF) nr. 466/2001, at grænseværdierne senest den 31. december 2006 atter skal tages op til revision med henblik på en markant nedsættelse af grænseværdierne og evt. fastsættelse af grænseværdier for andre fødevarer. Da der er behov for tid til at indhente tilstrækkelige overvågningsdata til at træffe beslutning om sådanne markant lavere grænseværdier, bør fristen forlænges.

(8)

Det foreslås, at grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter fastsættes ved anvendelse af WHO-TEF, da dette er mest hensigtsmæssigt set fra et toksikologisk synspunkt. For at sikre en overgang uden gnidninger bør de eksisterende værdier for dioxiner fortsat gælde i en overgangsperiode samtidig med de nyfastsatte værdier for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. De fødevarer, der er omhandlet i sektion 5 i bilag I, skal i overgangsperioden overholde såvel grænseværdierne for dioxiner som grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. Senest den 31. december 2008 tages der stilling til, om der skal dispenseres med hensyn til den grænseværdi, der gælder specifikt for dioxiner.

(9)

Det er af stor betydning, at analyseresultater indberettes og fortolkes på en ensartet måde for at sikre ensartet håndhævelse i hele Fællesskabet. I henhold til Kommissionens direktiv 2002/69/EF af 26. juli 2002 om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af dioxinindholdet og bestemmelse af dioxinlignende PCB i levnedsmidler (4) anses et produkt til foderbrug for ikke at overholde den fastsatte grænseværdi, hvis analyseresultatet bekræftet ved endnu en analyse og beregnet som middelværdien af mindst to separate bestemmelser uden rimelig tvivl overstiger grænseværdien, idet der tages hensyn til måleusikkerheden. Der er forskellige muligheder for at vurdere den ekspanderede usikkerhed (5).

(10)

For at fremme en proaktiv indsats for at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer blev der fastsat indgrebsværdier ved Kommissionens henstilling 2002/201/EF af 4. marts 2002 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB i foderstoffer og fødevarer (6). Sådanne indgrebsværdier er et redskab, som de kompetente myndigheder og virksomhedslederne kan anvende til at fremhæve de tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde, og til at træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den. Da dioxiner og dioxinlignende PCB'er har forskellige kilder, bør der fastsættes separate indgrebsværdier for dioxiner på den ene side og for dioxinlignende PCB'er på den anden side. Henstilling 2002/201/EF ændres derfor i overensstemmelse hermed.

(11)

Finland og Sverige har fået dispensation til at bringe fisk fra Østersøområdet i omsætning, som er bestemt til konsum på deres område, med et dioxinindhold, der er større end det, der er angivet i sektion 5, punkt 5.2, i bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001. De pågældende medlemsstater har overholdt betingelserne med hensyn til at orientere forbrugerne om kostanbefalinger. De har hvert år underrettet Kommissionen om resultaterne af deres overvågning af dioxinindholdet i fisk fra Østersøområdet og meddelt, hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på at reducere menneskers eksponering for dioxin hidrørende fra fisk fra Østersøområdet.

(12)

På grundlag af resultaterne af Finlands og Sveriges overvågning af indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, bør den overgangsperiode, i hvilken de pågældende medlemsstaters dispensation gælder, udvides, men dispensationen bør kun gælde bestemte fiskearter. Dispensationen vedrører de grænseværdier for dioxiner og de grænseværdier for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, der er fastsat i sektion 5, punkt 5.2, i bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001.

(13)

For at sikre forbrugernes beskyttelse er det vigtigt og nødvendigt at nedbringe menneskers eksponering for dioxiner og dioxinlignende PCB'er via kosten. Da fødevareforurening hænger direkte sammen med foderforurening, skal der indføres en integreret fremgangsmåde for at nedbringe forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i hele fødevarekæden, dvs. fra fodermidler via dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, til mennesker. Indsatsen er proaktiv med henblik på at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer, og de gældende grænseværdier bør derfor tages op til revision inden for et nærmere fastsat tidsrum med det formål at fastsætte lavere værdier. Grænseværdierne for dioxiner og dioxinlignende PCB'er tages op til revision senest den 31. december 2008 med henblik på en markant nedsættelse af dem.

(14)

Det er nødvendigt, at virksomhedslederne udbygger deres kapacitet med henblik på effektivt at fjerne dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er fra marinolie. Den markant lavere grænseværdi, der skal tages stilling til senest den 31. december 2008, skal være baseret på de tekniske muligheder i forbindelse med den mest effektive rensningsmetode.

(15)

Hvad angår fastsættelse af grænseværdier for andre fødevarer senest den 31. december 2008 skal der lægges særlig vægt på behovet for at fastsætte særlige lavere grænseværdier for dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer til spædbørn og småbørn på grundlag af de overvågningsdata, der indsamles via programmerne i 2005, 2006 og 2007 for overvågning af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer til spædbørn og småbørn.

(16)

Forordning (EF) nr. 466/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 1 ændres således:

2)

Artikel 4a affattes således:

3)

Artikel 5, stk. 3, udgår.

4)

Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.