|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/255 |
5.2.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/255
af 31. januar 2025
om visse midlertidige hasteforanstaltninger vedrørende infektion med fåre- og gedepestvirus i Ungarn
(meddelt under nummer C(2025) 788)
(Kun den ungarske og den slovenske udgave er autentiske)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 259, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Infektion med fåre- og gedepestvirus er en infektiøs sygdom, der rammer får og geder og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande. |
|
(2) |
I tilfælde af et udbrud af infektion med fåre- og gedepestvirus hos får eller geder er der alvorlig risiko for spredning af sygdommen til andre virksomheder med får eller geder. |
|
(3) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (2) supplerer reglerne om bekæmpelse af de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, og som er defineret som kategori A-, B- og C-sygdomme i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (3). Navnlig er der ved artikel 21 og 22 i delegeret forordning (EU) 2020/687 fastsat bestemmelser om oprettelse af en restriktionszone i tilfælde af udbrud af en kategori A-sygdom, herunder infektion med fåre- og gedepestvirus, og om anvendelse af visse foranstaltninger i denne zone. Desuden fastsættes det i artikel 21, stk. 1, i nævnte delegerede forordning, at restriktionszonen som minimum skal omfatte en beskyttelseszone, en overvågningszone og om nødvendigt supplerende restriktionszoner rundt om eller op til beskyttelses- og overvågningszonerne. |
|
(4) |
Ungarn har underrettet Kommissionen om den nuværende situation på sit område med hensyn til infektion med fåre- og gedepestvirus efter et udbrud af sygdommen hos opdrættede får i amtet Zala, ca. tre kilometer fra grænsen til Slovenien, som blev rapporteret den 27. januar 2025, og har i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2020/687 oprettet en restriktionszone, der omfatter en beskyttelseszone og en overvågningszone, hvor de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2020/687, anvendes. Slovenien har også underrettet Kommissionen om, at medlemsstaten efter rapporten om infektion med fåre- og gedepestvirus i Ungarn i nærheden af landets grænse har oprettet en overvågningszone på sit område i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2020/687. |
|
(5) |
For at bekæmpe spredningen af sygdommen, for at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt hurtigt på EU-plan at afgrænse restriktionszonen for infektion med fåre- og gedepestvirus, som omfatter beskyttelsezonen i Ungarn samt overvågningszonen i Ungarn og Slovenien. |
|
(6) |
Størrelsen og varigheden af beskyttelses- og overvågningszonerne og de foranstaltninger, der skal anvendes i disse zoner, bør baseres på kriterierne i artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429 og reglerne i delegeret forordning (EU) 2020/687, herunder den epidemiologiske situation med hensyn til infektion med fåre- og gedepestvirus i de områder, der er berørt af sygdommen, og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til infektion med fåre- og gedepestvirus i Ungarn samt risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen. Foranstaltningernes varighed bør også tage hensyn til de internationale standarder i Verdensorganisationen for Dyresundheds (WOAH) sundhedskodeks for terrestriske dyr. |
|
(7) |
De områder, der er oprettet som beskyttelseszone i Ungarn og som overvågningszoner i Ungarn og Slovenien, bør derfor opføres i bilaget til nærværende afgørelse, og varigheden af regionaliseringen bør fastsættes. |
|
(8) |
Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af infektion med fåre- og gedepestvirus tilsiger en hurtig indsats, og da der er behov for at forhindre sygdommen i at blive spredt fra den angrebne virksomhed i Ungarn til andre dele af nævnte medlemsstat eller andre medlemsstater, bør de foranstaltninger, der fastsættes ved denne gennemførelsesafgørelse, finde anvendelse hurtigst muligt. |
|
(9) |
I afventning af udtalelsen fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder bør beskyttelseszonen i Ungarn og overvågningszonerne i Ungarn og Slovenien derfor straks oprettes og opføres i bilaget til denne afgørelse, ligesom varigheden af zoneafgræsningen bør fastsættes. |
|
(10) |
I betragtning af den nuværende epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til fåre- og gedepest bør denne afgørelse finde anvendelse indtil den 28. februar 2025. |
|
(11) |
Denne afgørelse vil blive taget op til fornyet vurdering på det næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
De medlemsstater, der er anført i bilaget, sikrer:
|
a) |
at denne medlemsstats kompetente myndigheder straks opretter en restriktionszone, der omfatter en beskyttelseszone og en overvågningszone, i overensstemmelse med artikel 21 i delegeret forordning (EU) 2020/687 og på de betingelser, der er fastsat i nævnte artikel |
|
b) |
at de beskyttelses- og overvågningszoner, der er omhandlet i litra a), som minimum omfatter de områder, der er angivet i bilaget til denne afgørelse |
|
c) |
at de foranstaltninger, der kræves anvendt i beskyttelses- og overvågningszonerne, anvendes som minimum indtil de datoer, der er anført i bilaget til denne afgørelse. |
Artikel 3
Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 28. februar 2025.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til Ungarn og Republikken Slovenien.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2025.
På Kommissionens vegne
Olivér VÁRHELYI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 64, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/687/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 af 3. december 2018 om anvendelse af visse sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler på kategorier af listeopførte sygdomme og om fastlæggelse af en liste over arter og grupper af arter, der udgør en betydelig risiko for spredning af disse listeopførte sygdomme (EUT L 308 af 4.12.2018, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/1882/oj).
BILAG
Beskyttelses- og overvågningszoner omkring det bekræftede udbrud
|
Land |
Administrativt område og udbruddets ADIS-referencenummer |
Områder afgrænset som beskyttelses- og overvågningszoner, del af restriktionszonen i Ungarn og Slovenien, jf. artikel 1 |
Anvendelsen ophører (dato) |
|
Ungarn |
Zala amt HU-PPR-2025-00001 |
Beskyttelseszone: Those parts of Zala county, contained within a circle of a radius of 3 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 46.722217, Long. 16.415056 (HU-PPR-2025-00001) |
19.2.2025 |
|
Overvågningszone: Those parts of Zala county, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 46.722217, Long. 16.415056 (HU-PPR-2025-00001), excluding the areas contained in the protection zone |
28.2.2025 |
||
|
Overvågningszone: Those parts of Zala county, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 46.722217, Long. 16.415056 (HU-PPR-2025-00001) |
20.2.2025 – 28.2.2025 |
||
|
Vas amt |
Beskyttelseszone: Those parts of Vas county, contained within a circle of a radius of 3 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 46.722217, Long. 16.415056 (HU-PPR-2025-00001) |
19.2.2025 |
|
|
Overvågningszone: Those parts of Vas county, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 46.722217, Long. 16.415056 (HU-PPR-2025-00001), excluding the areas contained in the protection zone |
28.2.2025 |
||
|
Overvågningszone: Those parts of Vas county, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 46.722217, Long. 16.415056 (HU-PPR-2025-00001) |
20.2.2025 – 28.2.2025 |
||
|
Slovenien |
Lokal myndighedsenhed (LAU) SI00009-VET Murska Sobota |
Overvågningszone: In the municipality of Dobrovnik, the settlements of Dobrovnik, Strehovci and Žitkovci. In the municipality of Kobilje, the settlement of Kobilje. In the municipality of Lendava, the settlement of Kamovci. In the municipality of Moravske Toplice, the settlements of Berkovci, Bogojina, Bukovnica, Čikečka vas, Filovci, Ivanjševci, Motvarjevci, Pordašinci, Prosenjakovci, Selo, Središče and Vučja Gomila |
28.2.2025 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/255/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)