|
3.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 72/3 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/374
af 27. januar 2021
om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/884 om fravigelse i 2020 som følge af covid-19-pandemien af delegeret forordning (EU) 2017/891 for så vidt angår frugt- og grøntsagssektoren og af delegeret forordning (EU) 2016/1149 for så vidt angår vinsektoren og om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1149
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 62, stk. 1, og artikel 64, stk. 6,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (2), særlig artikel 53, litra b) og h), sammenholdt med artikel 227, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/884 (3) blev der indført en række undtagelser fra de eksisterende bestemmelser, bl.a. i vinsektoren, med det formål at tilvejebringe lempelser for at give de erhvervsdrivende i vinsektoren en vis aflastning og understøtte dem i at imødegå virkningerne af covid-19-pandemien. Selv om disse foranstaltninger er nyttige, har vinmarkedet imidlertid ikke formået at genoprette ligevægten mellem udbud og efterspørgsel og forventes ikke at genoprette den på kort til mellemlang sigt som følge af den igangværende pandemi. |
|
(2) |
Desuden videreføres de foranstaltninger, der er vedtaget for at imødegå covid-19-pandemien, i de fleste medlemsstater og i hele verden. Disse foranstaltninger omfatter indførelse af restriktioner i forhold til størrelsen af sociale sammenkomster og festligheder og i forhold til mulighederne for at spise og drikke uden for hjemmet. Der indføres fortsat nedlukninger på visse områder, hvilket følges op med aflysning af offentlige arrangementer og private fester. Disse restriktioners afsmittende virkninger har medført et yderligere fald i forbruget af vin i Unionen og en bekræftet tilbagegang i eksporten af vin til tredjelande. Desuden vil usikkerheden om krisens varighed, som forventes at vare længere end til udgangen af 2020, på lang sigt skade Unionens vinsektor, da vinforbruget sandsynligvis ikke vil komme på fode igen, og eksportmarkederne vil gå tabt. Denne kombination af faktorer har en betydelig negativ indvirkning på prisfastsættelsen på Unionens vinmarked. De lagre, der allerede var rekordhøje i begyndelsen af produktionsåret 2019-2020, er vokset. Endelig vil den kommende udbytterige 2020-høst, som forventes at overstige 2019-høsten med ca. 10 mio. hl vin, kun forværre situationen yderligere. |
|
(3) |
I betragtning af de langvarige restriktioner, som medlemsstaterne har pålagt for at imødegå covid-19-pandemien, og behovet for at opretholde restriktioner, forværres de alvorlige økonomiske forstyrrelser af hovedafsætningsmulighederne for vin og den deraf følgende negative indvirkning på efterspørgslen efter vin. |
|
(4) |
I lyset af denne ekstraordinært alvorlige markedsforstyrrelse og akkumuleringen af vanskelige omstændigheder i vinsektoren, som har sin oprindelse i USA's indførelse af told på importen af EU-vine i oktober 2019, og som varer ved i kraft af de aktuelle restriktive foranstaltninger grundet den verdensomspændende covid-19-pandemi, står de erhvervsdrivende i Unionens vinsektor fortsat over for ekstraordinære vanskeligheder. Der er derfor et velbegrundet behov for yderligere bistand til vinsektoren. |
|
(5) |
Den fortsatte gennemførelse af de foranstaltninger, som blev indført ved delegeret forordning (EU) 2020/884 med henblik på at imødegå krisen i Unionens vinsektor, anses for afgørende for at give de erhvervsdrivende den nødvendige fleksibilitet til at gennemføre støtteprogrammer i Unionens vinsektor. Navnlig har den supplerende fleksibilitet, der giver mulighed for at gennemføre grøn høst på den samme parcel i to eller flere på hinanden følgende år, tillige med fleksibiliteten til at indføre ændringer i igangværende foranstaltninger og muligheden for at betale for delvis gennemførelse af de foranstaltninger, der støttes i henhold til artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013, hvis fuld gennemførelse ikke var mulig grundet covid-19-pandemien, sikret, at de erhvervsdrivende i Unionens vinsektor har passende instrumenter til at reagere på ændringer som følge af covid-19-pandemien og de restriktioner, der er pålagt for at kontrollere den. |
|
(6) |
Da covid-19-pandemien forventes at fortsætte efter udgangen af 2020 og dermed i en betydelig del af regnskabsåret 2021, anses det for nødvendigt at forlænge anvendelsen af de foranstaltninger, der er fastsat ved artikel 2, stk. 1, 3, 4 og 6, i delegeret forordning (EU) 2020/884, i hele regnskabsåret 2021. |
|
(7) |
Ifølge artikel 54, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149 (4) kommer støtten til støttemodtagere kun til udbetaling, hvis kontrollen fastslår, at en samlet foranstaltning eller alle de enkeltaktioner, der indgår som led i den samlede foranstaltning, er blevet gennemført fuldt ud. De hidtidige erfaringer har imidlertid vist, at en streng anvendelse af denne bestemmelse har til følge, at hele støttebeløbet til den pågældende foranstaltning tilbageholdes i situationer, hvor de enkeltaktioner, der indgår i foranstaltningen, ikke gennemføres fuldt ud, men hvor formålet med den samlede foranstaltning ikke desto mindre er nået. Dette er uretfærdigt og urimeligt. |
|
(8) |
Af tilbagemeldinger fra medlemsstaterne til Kommissionen fremgår det, at anvendelsen af bestemmelsen i artikel 54, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2016/1149 resulterer i uforholdsmæssige finansielle nedskæringer for de støttemodtagere, der med succes har gennemført en stor del af den godkendte foranstaltning, men som ikke har fuldført enkeltaktioner, som er unødvendige for at sikre foranstaltningen et vellykket udfald. Den manglende fuldførelse af sådanne enkeltaktioner bringer ikke målene for den samlede foranstaltning i fare. Disse kan under visse omstændigheder opfyldes på trods af den delvise gennemførelse. I sådanne tilfælde forekommer det uberettiget at tilbageholde udbetalingen af støtten fuldt ud eller pålægge inddrivelse af støtte, der er udbetalt til behørigt gennemførte aktioner. |
|
(9) |
Tilbageholdelse af den samlede støtte i sådanne tilfælde pålægger en økonomisk sanktion på de støttemodtagere, der i vid udstrækning har gennemført hele foranstaltningen, og som derved har investeret tid, midler og kræfter i de fuldførte aktioner. Denne potentielt urimelige konsekvens forværres af covid-19-pandemien og de medfølgende likviditetsproblemer. |
|
(10) |
For at sikre proportionalitet med hensyn til betaling for foranstaltninger under vinstøtteprogrammerne og for at undgå, at Unionens vinsektor, som allerede er svækket af den vanskelige markedssituation og covid-19-pandemien, straffes uforholdsmæssigt hårdt, bør der udbetales delvis støtte til foranstaltninger, som ikke gennemføres fuldt ud, når blot det overordnede mål med foranstaltningen nås. Det bør derfor fastsættes, at fuldt ud gennemførte aktioner, som indgår i en sådan foranstaltning, er berettigede til EU-støtte. |
|
(11) |
I sådanne tilfælde bør støtten til foranstaltningen beregnes som summen af støtten til de aktioner, der blev gennemført fuldt ud, reduceret med 100 % af det støttebeløb, der er tildelt for ikkefuldførte aktioner, således at støttemodtageren modtager et beløb, der står mål med den ydede indsats med hensyn til de fuldt ud gennemførte aktioner. |
|
(12) |
Delegeret forordning (EU) 2020/884 og (EU) 2016/1149 bør derfor ændres. |
|
(13) |
For at undgå forstyrrelser i gennemførelsen af foranstaltningerne til imødegåelse af krisen i Unionens vinsektor og for at sikre en gnidningsløs overgang mellem de to regnskabsår bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, og ændringerne af delegeret forordning (EU) 2020/884 bør finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 16. oktober 2020 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af delegeret forordning (EU) 2020/884
I artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2020/884 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Stk. 1 affattes således: »1. Uanset artikel 22 i delegeret forordning (EU) 2016/1149 kan der i 2020 og 2021 gøres brug af grøn høst på samme parcel i to eller flere på hinanden følgende år.« |
|
2) |
Stk. 3 affattes således: »3. Uanset artikel 53, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2016/1149 kan medlemsstaterne i behørigt begrundede tilfælde relateret til covid-19-pandemien tillade, at ændringer, der foretages senest den 15. oktober 2021, gennemføres uden forudgående godkendelse, forudsat at de ikke berører støtteberettigelsen af nogen del af foranstaltningen og dens overordnede mål, og det samlede godkendte støttebeløb til foranstaltningen ikke overskrides. Støttemodtagerne meddeler den kompetente myndighed sådanne ændringer inden udløbet af de frister, som medlemsstaterne fastsætter.« |
|
3) |
Stk. 4 affattes således: »4. Uanset artikel 53, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2016/1149 kan medlemsstaterne i behørigt begrundede tilfælde relateret til covid-19-pandemien give støttemodtagere lov til at indsende ændringer, der foretages senest den 15. oktober 2021, og som ændrer målet for den samlede foranstaltning, der allerede er godkendt inden for rammerne af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 45, 46, 50 og 51 i forordning (EU) nr. 1308/2013, forudsat at de individuelle igangværende aktioner, der er led i den samlede foranstaltning, er afsluttet. Støttemodtagerne meddeler den kompetente myndighed sådanne ændringer inden udløbet af den frist, som medlemsstaterne fastsætter, og ændringerne godkendes forudgående af den kompetente myndighed.« |
|
4) |
Stk. 6 affattes således: »6. Uanset artikel 54, stk. 4, tredje, fjerde, femte og sjette afsnit, i delegeret forordning (EU) 2016/1149 skal medlemsstaterne for betalingsanmodninger, der er indgivet senest den 15. oktober 2021 for foranstaltninger, der ydes støtte til i henhold til artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013, men som af årsager relateret til covid-19-pandemien ikke er gennemført på hele det areal, som der er ansøgt om støtte til, beregne den støtte, der skal udbetales, på grundlag af det areal, der er konstateret ved kontrol på stedet efter gennemførelsen.« |
Artikel 2
Ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1149
I artikel 54 i delegeret forordning (EU) 2016/1149 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Stk. 2 affattes således: »2. Hvis støtten normalt kommer til udbetaling, når den samlede foranstaltning er gennemført, udbetales støtten dog til den gennemførte enkeltaktion, såfremt kontrollen viser, at de resterende aktioner ikke kunne gennemføres på grund af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder i den betydning, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, eller hvis en kontrol viser, at foranstaltningens overordnede mål er nået, selv om de resterende aktioner ikke blev fuldført.« |
|
2) |
Følgende stykke indsættes: »2a. Hvis kontrollen viser, at en samlet foranstaltning, der er omfattet af støtteansøgningen, ikke er blevet gennemført fuldt ud, men at det overordnede mål for foranstaltningen ikke desto mindre er nået, udbetaler medlemsstaterne støtte til de enkeltaktioner, der er gennemført i henhold til stk. 2, og pålægger en sanktion på 100 % af det oprindeligt tildelte beløb på de aktioner i støtteansøgningen, som ikke er gennemført fuldt ud. I de tilfælde, hvor det støttebeløb, der er udbetalt efter gennemførelsen af enkeltaktioner, efter kontrollen overstiger det beløb, der er fastsat som skyldigt, inddriver medlemsstaterne den uretmæssigt udbetalte støtte. I sådanne tilfælde kan medlemsstaten, hvis der er udbetalt et forskud, beslutte at pålægge en sanktion.« |
|
3) |
Stk. 3, første afsnit, affattes således: »3. Hvis kontrollen viser, at en samlet foranstaltning, der er omfattet af støtteansøgningen, ikke er fuldt ud gennemført af andre årsager end dem, der er nævnt i stk. 2, og hvis der er udbetalt støtte til enkeltaktioner, som indgår i den samlede foranstaltning, der er omfattet af støtteansøgningen, skal medlemsstaterne inddrive den udbetalte støtte.« |
Artikel 3
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1 finder anvendelse fra den 16. oktober 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/884 af 4. maj 2020 om fravigelse i 2020 som følge af covid-19-pandemien af delegeret forordning (EU) 2017/891 for så vidt angår frugt- og grøntsagssektoren og af delegeret forordning (EU) 2016/1149 for så vidt angår vinsektoren (EUT L 205 af 29.6.2020, s. 1).
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149 af 15. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår de nationale støtteprogrammer for vinsektoren og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 (EUT L 190 af 15.7.2016, s. 1).