(1)

Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning (1) udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2) og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer (3) de væsentligste elementer i EU's reformerede ramme for økonomisk styring. Rammens formål er at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer også det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)

De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål: i) sikre, at bl.a. den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs (4), som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre en række relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.

(3)

Når planen er forelagt, skal Kommissionen vurdere, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(4)

På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.

(5)

Den 10. oktober 2024 forelagde Finland sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen.

(6)

Som ramme for den dialog, der fører til forelæggelse af nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, meddelte Kommissionen den 21. juni 2024 i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1263 Finland en referencekurs (5). Kommissionen offentliggjorde referencekursen den 10. oktober 2024 (6). Referencekursen er risikobaseret og sikrer, at den offentlige gæld senest ved udgangen af den finanspolitiske tilpasningsperiode, forudsat at der ikke træffes yderligere budgetforanstaltninger efter tilpasningsperioden, er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt, og at det offentlige underskud bringes ned under 3 % af BNP i tilpasningsperioden og fastholdes under denne referenceværdi på mellemlang sigt. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på ti år efter udgangen af tilpasningsperioden. I overensstemmelse med artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263 er referencekursen også i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed og sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed. Referencekursen for Finland, som er baseret på Kommissionens antagelser, der understøtter den forudgående vejledning fremsendt i juni 2024, og tager udgangspunkt i en syvårig tilpasningsperiode, tilsiger, at nettoudgifterne ikke stiger med mere end de værdier, der fremgår af tabel 1. Det svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 1,5 % i løbet af tilpasningsperioden (2025-2031) og på 1,5 % i den periode, som planen dækker (2025-2028).

Tabel 1: Referencekurs, som Kommissionen meddelte Finland den 21. juni 2024

(7)

I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Finland og Kommissionen en teknisk dialog fra juni til september 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig Finlands påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende antagelser herfor, de påtænkte reform- og investeringstilsagn, der skal ligge til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, herunder reformer og investeringer (såsom den omfattende reform af socialsikringssystemet, herunder en generel socialsikringsydelse og den omfattende reform af kontanthjælpsordningen) samt de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.

(8)

Ifølge de oplysninger, Finland har givet i planen, gennemførte Finland i oktober 2024 en høring af civilsamfundet (herunder arbejdsmarkedets parter og regionale myndigheder) og af Finlands Økonomiske Råd (7) i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, og artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Ifølge Finlands oplysninger i planen blev planen drøftet af Det Økonomiske Råd den 2. oktober 2024. Civilsamfundet blev indbudt til en åben høring den 3. oktober 2024.

(9)

Planen blev drøftet i det nationale parlament den 2. oktober 2024.

(10)

Den 10. oktober 2024 forelagde Finland sit udkast til budgetplan for 2025. Kommissionen vedtog en udtalelse om nævnte udkast til budgetplan den 26. november 2024 (8).

(11)

Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Finland som led i det europæiske semester (9).

(12)

I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

(13)

Den økonomiske aktivitet i Finland faldt med 1,2 % i 2023, da stigninger i forbrugerpriser og renter tyngede forbruget og investeringerne, navnlig i bygge- og anlægssektoren. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at falde med 0,3 % i 2024 som følge af et stagnerende forbrug og faldende investeringer i første halvdel af året. I 2025 forventes det reale BNP at stige med 1,5 %, da privatforbruget og investeringerne forventes at stige igen takket være reallønsstigninger og lavere finansieringsomkostninger, mens eksportvæksten forventes at stige igen i takt med den stigende udenlandske efterspørgsel. I 2026 forventes det reale BNP at stige med 1,6 %, da det brede opsving forventes at fortsætte. I løbet af prognoseperioden (dvs. 2024-2026) forventes potentielt BNP i Finland at stige med 0,6 % i gennemsnit hvert år fra 2024 til 2026 som følge af kapitalakkumulering og stigninger i totalfaktorproduktiviteten. Arbejdsløsheden lå på 7,2 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 8,2 % i 2024, 7,9 % i 2025 og 7,5 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at falde fra 3,9 % i 2023 til 1,4 % i 2024 og ligge på 2,1 % i 2025 og 1,9 % i 2026.

(14)

Hvad angår den finanspolitiske udvikling, udgjorde Finlands offentlige underskud i 2023 3,0 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes det at udgøre 3,7 % af BNP i 2024 for derefter at falde til 3,0 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – til 2,5 % i 2026. Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 tager hensyn til Finlands budgetforslag for 2025, som regeringen fremsatte for det nationale parlament i september. Den offentlige gæld udgjorde 77,1 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes gældskvoten at stige til 82,6 % af BNP ved udgangen af 2024. Den forventes at stige yderligere til 84,7 % af BNP ved udgangen af 2025 og 85,3 % ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de understøttes med troværdigt bebudede og tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger.

(15)

Finlands nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2028 og fremlægger en finanspolitisk tilpasning over syv år.

(16)

Planen indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263.

(17)

Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 2, som svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 2,2 % i perioden 2025-2028. Derudover giver Finland tilsagn om at gennemføre et sæt reformer og investeringer med henblik på at opnå en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år (2025-2031), i hvilken periode den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne er planlagt til 2,4 %. Den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er angivet i planen for tilpasningsperioden (2025-2031), er højere end referencekursen som meddelt af Kommissionen den 21. juni 2024. Planen bygger på en antagelse om en jævn vækst i potentielt BNP på 0,9 % i hvert år af tilpasningsperioden. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at stige fra 1,7 % i 2024 til 2,1 % i 2025 for derefter gradvist at stige yderligere til 2,4 % ved udgangen af tilpasningsperioden.

Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Finlands plan

(18)

Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de underliggende antagelser realiseres, vil den offentlige gæld ifølge planen falde fra 81,7 % i 2024 til 78,2 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2031), jf. nedenstående tabel. Efter tilpasningen forventes gældskvoten på mellemlang sigt (dvs. frem mod 2041) at falde yderligere og således falde ned under 60 % af BNP i 2039 og nå ned på 52,7 % i 2041.

Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og offentlig saldo ifølge Finlands plan

Ifølge planen vil den offentlige gæld således blive bragt ned under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP på mellemlang sigt. Dette er troværdigt ud fra planens antagelser, da gælden forventes at være under 60 % af BNP i 2041 ifølge alle deterministiske stresstest i Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med gældskravet som fastsat i artikel 6, litra a), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(19)

Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud falde ned under 3 % af BNP i det første år af tilpasningsperioden (2025) og fortsætte med at falde derefter for at ændre sig til et overskud i 2031. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2031). Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de ti år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2041). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med underskudskravet som fastsat i artikel 6, litra b), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(20)

Den finanspolitiske tilpasning, der er beskrevet i planen – målt som ændringen i den strukturelle primære saldo – er koncentreret i begyndelsen af perioden sammenlignet med den lineære kurs, der kræves efter artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Det skyldes dels en kraftigere budgetkonsolidering i 2025, dels registreringen i nationalregnskabet af forsvarsindkøbene i 2025 og 2027, som fører til yderligere afvigelser fra den lineære kurs. Derfor er den finanspolitiske tilpasning i planens første fire år mere end proportional med den samlede tilpasningsindsats. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med princippet om ikkeudskydelse som fastsat i artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 4: Udvikling i strukturel primær saldo ifølge Finlands plan

(21)

Hvis antagelserne og tilsagnene i planen realiseres, forbliver det strukturelle underskud under 1,5 % af BNP i hele tilpasningsperioden. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen vil den fælles modstandsdygtighedsmargen, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1263, således fortsat være overholdt, og derfor er der ikke behov for den yderligere forbedring af den strukturelle primære saldo, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 8, stk. 2.

(22)

Eftersom den offentlige gæld ifølge planen vil ligge mellem 60 % og 90 % af BNP i tilpasningsperioden, skal gældskvoten i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2024/1263 falde med mindst 0,5 procentpoint i gennemsnit om året, indtil gælden når ned under 60 %. Det gennemsnitlige fald er beregnet for perioden 2024-2031 og udgør 0,5 procentpoint i planen. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed.

(23)

Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser som meddelt Finland den 21. juni 2024. Planen anvender navnlig forskellige antagelser om udgangspositionen i 2024, potentiel BNP-vækst og stock-flow-justeringer. Samtidig er den finanspolitiske tilpasning koncentreret i begyndelsen af perioden. Det er nødvendigt at undersøge disse forskelle i antagelserne nøje for at sikre, at de understøttes af solide og datadrevne økonomiske argumenter, navnlig da den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i planen er højere end i referencekursen. De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført nedenfor sammen med en særskilt vurdering af hver forskel i antagelserne.

Den resterende forskel i antagelsen vedrører den reviderede udgangsposition i 2024 og svarer til et lidt mindre strukturelt primært underskud end forventet i foråret. Dette har ikke nogen væsentlig indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i forhold til Kommissionens antagelser. Overordnet set beror forskellen mellem nettoudgiftskursen i planen og referencekursen på forskellige antagelser, som er behørigt begrundet, i overensstemmelse med artikel 13, litra b), i forordning (EU) 2024/1263. Overordnet set fører alle forskellene i antagelserne samlet set til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i planen, der er højere end referencekursen. Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af nettoudgiftskursen.

(24)

Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen vil tilsagnene vedrørende nettoudgifter blive indfriet ved hjælp af både udgiftsbegrænsninger og diskretionære indtægtsstigninger. Regeringen er i færd med at gennemføre to pakker af foranstaltninger, der skønnes at give et finanspolitisk udbytte på 9 mia. EUR (3,8 % af BNP). De er i store træk opdelt i højere indtægter på 3,5 mia. (1,5 % af BNP) (dvs. direkte indtægter fra en forhøjet momssats og indirekte indtægter fra øget indkomstskat og øgede sociale bidrag som følge af højere beskæftigelse takket være andre foranstaltninger) og lavere udgifter på 5,5 mia. EUR (2,3 % af BNP) (dvs. besparelser fra enhederne for velfærdstjenester, reduktion af sociale ydelser og reduktion af andre udgifter). De fleste politiske foranstaltninger relateret til disse to konsolideringspakker er allerede vedtaget, mens andre skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter. Der er allerede vedtaget flere foranstaltninger med en betydelig virkning i 2025 på både indtægts- og udgiftssiden. Samtidig er der risici forbundet med gennemførelsen af planens vejledende finanspolitiske strategi, som skyldes muligheden for lavere besparelser end forventet gennem foranstaltninger rettet mod enheder for velfærdstjenester og lavere beskæftigelseseffekter end forventet af regeringens arbejdsmarkedsreformer. Desuden afspejler udkastet til budgetplan for 2025 diskretionære politiske foranstaltninger til støtte for opfyldelsen af tilsagnet vedrørende nettoudgifterne for 2025 (10).

(25)

I planen giver Finland tilsagn om at gennemføre et sæt reformer og investeringer til forbedring af den potentielle vækst og den finanspolitiske holdbarhed som grundlag for at forlænge den finanspolitiske tilpasningsperiode fra fire til syv år. Reformerne og investeringerne består af en række tilsagn fra genopretnings- og resiliensplanen, et tilsagn fra genopretnings- og resiliensplanen med yderligere specifikationer for at begrænse budgetoverskridelser samt to nye reformer. Det omfatter følgende foranstaltninger:

(26)

De foranstaltninger, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, og som indgår i genopretnings- og resiliensplanen (herunder den yderligere præcisering med henblik på at forny de lovbestemte opgaver og administrative procedurer i enhederne for velfærdstjenester), er i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263, da de er tilstrækkeligt detaljerede, frontloadede, tidsbundne og verificerbare. De to foranstaltninger vedrørende den omfattende reform af kontanthjælpsordningen og indførelsen af en generel socialsikringsydelse er endnu ikke blev vedtaget ved lov, og de er derfor ikke detaljerede på nuværende tidspunkt. Planen indeholder en vejledende tidsplan for deres vedtagelse og kvalitative målindikatorer til overvågning af deres gennemførelse.

(27)

De tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, og som ligger til grund for forlængelsen, omfatter væsentlige reformer og investeringer, der har til formål at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og øge økonomiens vækstpotentiale. Derudover giver Finland tilsagn om at fortsætte reformindsatsen i den periode, som den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker, og at opretholde niveauerne for nationalt finansierede investeringer, der er realiseret i den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker (se tabel 5 nedenfor). Der vil blive ført tilsyn med dette tilsagn gennem hele planens gennemførelse. Der kan således tages hensyn til de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, med henblik på forlængelsen af tilpasningsperioden, jf. artikel 36, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2024/1263.

(28)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at forbedre potentialet til vækst og modstandsdygtighed i Finlands økonomi på en bæredygtig måde som krævet i henhold til artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2024/1263. Foranstaltningerne forventes at forbedre arbejdsmarkedets funktion, støtte innovation, forbedre adgangen til sundhedspleje og social velfærd og modernisere socialsikringssystemet og dermed forbedre den finske økonomis potentiale til vækst og modstandsdygtighed. De foreslåede arbejdsmarkedsreformer forventes at hjælpe de arbejdsløse med at finde et job og øge erhvervsfrekvensen blandt ældre arbejdstagere. I planen anslås det, at de to foranstaltninger kan skabe omkring 20 000 arbejdspladser i 2025-2029. Investeringerne i FoU i genopretnings- og resiliensplanen forventes at forbedre både Finlands vækstpotentiale og modstandsdygtighed ved at øge produktiviteten (planen anslår konservativt, at en stigning på 1 % i FoU-investeringer øger produktiviteten med 0,02 %), tiltrække private investeringer og støtte den grønne omstilling og dekarboniseringen af energisystemet. Ifølge den finske regering forventes oprettelsen af enheder for velfærdstjenester og udviklingen af e-sundhedstjenester at forbedre adgangen til sundhedspleje, hvilket er særlig vigtigt, da uopfyldte behov for lægebehandling ligger over EU-gennemsnittet, og Finland er et hurtigt aldrende samfund. Reformerne med henblik på at indføre en generel socialsikringsydelse og reformen af kontanthjælpsordningen har til formål at optimere socialpolitikken, reducere de administrative omkostninger, gøre socialsikringssystemet mere retfærdigt og øge incitamenterne til at arbejde og dermed støtte beskæftigelsen. Indvirkningen på den sociale samhørighed skal overvåges. Dertil kommer, at virkningerne for beskæftigelsen af arbejdsmarkedsreformen eller produktivitetsstigningen som følge af investeringer i FoU stadig ikke er slået igennem. Desuden står enhederne for velfærdstjenester over for flere vanskeligheder i deres første år, og regeringen fremlagde i planen yderligere specifikationer til et tilsagn i genopretnings- og resiliensplanen om at forny de lovbestemte opgaver og administrative procedurer for enhederne for at begrænse deres underskud. Overordnet set forekommer antagelserne om væksteffekten af de reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, samlet set plausible, men der er behov for en omhyggelig overvågning af den fremtidige udvikling og den nøjagtige effekt. Dette kræver også meningsfulde høringer af interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer, og en vurdering af foranstaltningernes distributive og kumulative virkninger.

(29)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at støttefinanspolitisk holdbarhed som krævet i artikel 14, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2024/1263. Disse foranstaltninger supplerer de finanspolitiske konsolideringspakker, der allerede er vedtaget, som nævnt ovenfor i forbindelse med fremlæggelsen af den finanspolitiske strategi. Den vigtigste direkte virkning af disse yderligere foranstaltninger forventes at være gennemførelsen af foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet i enhederne for velfærdstjenester, som beløb sig til 1,4 mia. EUR i 2023, ved at forny de lovbestemte opgaver og administrative procedurer i enhederne for velfærdstjenester. Mere specifikt vedtager regeringen foranstaltninger til at reducere udgifterne i enhederne for velfærdstjenester med 685 mio. EUR i 2025-2028, mens enhederne selv sigter mod at gennemføre foranstaltninger til at reducere deres udgifter med 874 mio. EUR inden 2028. Regeringen forventer desuden at opnå årlige besparelser på 100 mio. EUR som følge af reformen af kontanthjælpsordningen. Andre direkte besparelser kan stamme fra de lavere administrative omkostninger pr. ydelsesansøgning som følge af vedtagelsen af grundydelsesmodellen og fra de lavere betalinger i forbindelse med fjernelsen af yderligere dage med arbejdsløshedsunderstøttelse. De indirekte finanspolitiske besparelser hænger hovedsagelig sammen med arbejdsmarkedsreformernes forventede positive indvirkning på beskæftigelsen (dvs. indførelsen af den nordiske arbejdsformidlingsmodel og fjernelsen af ekstra dage med arbejdsløshedsunderstøttelse), hvilket vil øge den potentielle vækst og generere skatteindtægter. Den omfattende reform af socialsikringssystemet, herunder indførelsen af en generel socialsikringsydelse, og den omfattende reform af kontanthjælpsordningen kan også have en indvirkning på beskæftigelsen ved at øge incitamenterne til at arbejde og dermed en indirekte positiv finanspolitisk virkning. Selv om de opnåede besparelser som følge af foranstaltningerne kan være lavere end forventet, vil de finanspolitiske besparelser, der følger af den yderligere specifikation i genopretnings- og resiliensplanen af fornyelsen af de lovbestemte pligter og administrative procedurer i enhederne for velfærdstjenester, sandsynligvis ikke være ubetydelige i betragtning af omfanget af de anslåede besparelser (dvs. 1,6 mia. EUR). Overordnet set afhænger realiseringen af indirekte besparelser i høj grad af arbejdsmarkedsreformernes indvirkning på beskæftigelsen.

(30)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, understøtter EU's fælles prioriteter som krævet i artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Reformerne af socialsikringssystemet og arbejdsmarkedet bidrager til social modstandsdygtighed, navnlig ved at overholde principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder såsom aktiv støtte til beskæftigelse, social beskyttelse og arbejdsløshedsunderstøttelse. Genopretnings- og resiliensplanens investeringer i FoU med henblik på den grønne omstilling forventes at øge innovationen inden for lavemissionsteknologi og energiinfrastruktur og dermed bidrage til en retfærdig grøn omstilling og til at sikre energisikkerheden. Indførelsen af digital innovation inden for social- og sundhedsområdet bidrager til en retfærdig digital omstilling ved at øge digitaliseringen af offentlige tjenester. EU's anden fælles prioritet, nemlig opbygning af forsvarskapacitet, behandles ikke i det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse.

(31)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, efterkommer de relevante (11) landespecifikke henstillinger, der er udstedt som led i det europæiske semester, som krævet i artikel 14, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2024/1263. De reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, vedrører navnlig følgende landespecifikke henstillinger, der har følgende formål:

(32)

Planen sikrer, at det planlagte niveau af nationalt finansierede offentlige investeringer, der i gennemsnit er realiseret i løbet af den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker, opretholdes som krævet i artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 5: Nationalt finansierede offentlige investeringer ifølge planen (i % af BNP)

(33)

Endelig kan det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse, anses for at være i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen og i den partnerskabsaftale, der er indgået i henhold til den flerårige finansielle ramme, som krævet i artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1263. Indførelsen af grundydelsesmodellen og reformen af kontanthjælpsordningen er ikke i strid med tilsagnene i genopretnings- og resiliensplanen, mens de andre foranstaltninger stammer direkte fra tilsagn, der er indgået i genopretnings- og resiliensplanen.

(34)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, kan således vurderes samlet set at opfylde kriterierne i artikel 14 i forordning (EU) 2024/1263. Tilpasningsperioden kan derfor forlænges fra fire til syv år som anført i planen.

(35)

Foruden det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, beskriver planen andre reformer og investeringer, der påtænkes fra politisk side, som reagerer på de væsentligste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, og som håndterer EU's fælles prioriteter. Planen indeholder ti reformer og investeringer.

(36)

Med hensyn til den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder de klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119, omfatter planen en reform med henblik på at øge udgifterne til FoU til 4 % af BNP senest i 2030, idet en tredjedel af finansieringen kommer fra offentlige kilder, hvilket svarer til en stigning på ca. 280 mio. EUR om året frem til 2030. De supplerende offentlige FoU-midler vil bl.a. blive afsat til støtte for virksomhedernes FoU, til samarbejde mellem virksomheder og forskere, til finansiering af forskningsprojekter og til forskningsinfrastrukturer. Foranstaltningen imødekommer de landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 vedrørende forskning og innovation og er i overensstemmelse med Finlands digitale kompas og landets nationale strategiske køreplan for det digitale årti.

(37)

Med hensyn til den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, omfatter planen foranstaltninger til at reducere incitamenter til ikke at arbejde (f.eks. ændringer i arbejdsløshedsydelser, der forventes at øge beskæftigelsen med 40 000 arbejdstagere i regeringsperioden, og indeksnedskæringer i socialsikringsydelser, som forventes at øge beskæftigelsen med 18 600 arbejdstagere i samme periode), foranstaltninger til at afhjælpe manglen på færdigheder i (f.eks. både øget finansiering og flere stillinger inden for områder med manglende arbejdskraft som f.eks. medicin) og foranstaltninger til at forbedre adgangen til sundhedspleje og reducere ventelisterne (f.eks. ved at øge finansieringen til refusion af udgifter til privat sundhedspleje). Foranstaltningerne vedrører de landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020, 2022 og 2023 vedrørende aktive arbejdsmarkedspolitikker, incitamenter til at arbejde og arbejdsmarkedsdeltagelse, sundhedspleje og uddannelse.

(38)

Med hensyn til den fælles prioritet om energisikkerhed omfatter planen ikke andre reformer og investeringer.

(39)

Med hensyn til den fælles prioritet om forsvarskapacitet omfatter planen væsentlige reformer og investeringer.

(40)

Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Finlands genopretnings- og resiliensplan. Planen indeholder passende henvisninger til Finlands nationale reformprogram for 2024, som beskriver synergierne og komplementariteten med samhørighedspolitikken og genopretnings- og resiliensplanen.

(41)

Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Finland i relation til EU's fælles prioriteter. Hvad angår retfærdig grøn og digital omstilling, fremhæver planen behovet for investeringer i ren energi for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og i disruptive teknologier såsom kunstig intelligens for yderligere at styrke den grønne omstilling. Med hensyn til social og økonomisk modstandsdygtighed fremhæver planen behovet for investeringer til at høje uddannelsesniveauet og løbende læring. Med hensyn til energisikkerhed fremhæver planen behovet for investeringer, der har til formål at mindske EU's afhængighed af tredjelande. Med hensyn til opbygning af forsvarskapacitet fremhæver planen behovet for investeringer for at styrke Finlands forsvarskapacitet i overensstemmelse med NATO's forpligtelser.

(42)

Overordnet set finder Kommissionen, at Finlands plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(43)

Rådet ser med tilfredshed på Finlands mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og mener, at en fuldstændig gennemførelse heraf vil bidrage til at sikre sunde offentlige finanser og støtte holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst.

(44)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af planen. Rådet opfordrer imidlertid Kommissionen til at forelægge sin vurdering af fremtidige planer i et særskilt dokument i forhold til Kommissionens henstillinger med henblik på Rådets henstillinger.

(45)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af nettoudgiftskursen og de vigtigste makroøkonomiske antagelser i planen, herunder i forbindelse med Kommissionens forudgående vejledning, samt betydningen af planens nettoudgiftskurs for det offentlige underskud og den offentlige gæld. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at de makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, selv om de i nogle tilfælde afviger fra Kommissionens antagelser, bl.a. for at tage højde for ajourførte makroøkonomiske og finanspolitiske data, generelt er behørigt begrundede og understøttet af sunde økonomiske argumenter. Rådet noterer sig planens brede finanspolitiske strategi og risiciene forbundet med udsigterne, som kan påvirke realiseringen af det makroøkonomiske scenario samt de underliggende antagelser og opfyldelsen af planens nettoudgiftskurs. Rådet ser med tilfredshed på, at relevante interessenter blev inddraget på nationalt plan forud for indgivelsen af planen. Rådet noterer sig også, at geopolitiske risici kan lægge pres på forsvarsudgifterne. Rådet noterer sig navnlig, at det forværrede sikkerhedsmiljø som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine påvirker økonomien med konsekvenser for de offentlige finanser i Finland.

(46)

Rådet forventer, at Finland er rede til at tilpasse sin finanspolitiske strategi efter behov for at sikre, at landets nettoudgiftskurs opfyldes. Rådet er besluttet på nøje at overvåge den økonomiske og finanspolitiske udvikling, herunder den, der ligger til grund for scenariet i planen.

(47)

Rådet mener, at der i god tid inden næste runde af den finanspolitiske overvågning er behov for yderligere drøftelser med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af betydningen for den årlige overvågning af vækstraterne i de kumulative nettoudgifter.

(48)

Rådet godkender det sæt af reform- og investeringstilsagn, som Finland har fremlagt i sin mellemfristede plan, og som ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, og ser med tilfredshed på bestræbelserne på at kvantificere indvirkningen på væksten og den finanspolitiske holdbarhed. Rådet er enigt med Kommissionen i, at det sæt af reform- og investeringstilsagn, som Finland har fremlagt, berettiger en forlængelse af tilpasningsperioden fra fire til syv år. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, der peger på, at kriterierne i artikel 14 samlet set er opfyldt, idet der også tages hensyn til overgangsbestemmelsen i artikel 36, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2024/1263 ved hjælp af det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at reform- og investeringstilsagnene forventes at forbedre vækstpotentiale og modstandsdygtighed på en holdbar måde og understøtte den finanspolitiske holdbarhed. Rådet henstiller til Finland, at landet gennemfører reform- og investeringstilsagnene fuldt ud for at opretholde forlængelsen af tilpasningsperioden.

(49)

Rådet noterer sig Kommissionens beskrivelse af de reform- og investeringsbehov og påtænkte reformer og investeringer – ud over vurderingen af det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden – som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og understreger betydningen af at sikre gennemførelsen af disse reformer og investeringer. Rådet vil på grundlag af rapporter fra Kommissionen vurdere disse reformer og investeringer og overvåge deres gennemførelse inden for rammerne af det europæiske semester.

(50)

Rådet ser frem til de årlige statusrapporter fra Finland, som navnlig skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af nettoudgiftskursen som fastsat af Rådet og gennemførelsen af de bredere reformer og investeringer inden for rammerne af det europæiske semester samt gennemførelsen af det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden.

(51)

I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Finland om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, og om godkendelse af det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år,

1.

2.