<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><ORDER xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.ORDER><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-30/21</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62021CO0030</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:753">EU:C:2021:753</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>6</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>6</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.ORDER><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Kendelse af <DATE ISO="20210921">21.9.2021</DATE> – sag C-30/21</HT></P><P><HT TYPE="SC">Nemzeti Útdíjfizetési Szolgáltató</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens kendelse</HT> (Sjette Afdeling)</P><P><DATE ISO="20210921">21. september 2021</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: tysk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>artikel 99 i Domstolens procesreglement</KEYWORD><KEYWORD>retligt samarbejde i civile sager</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EU) nr. 1215/2012</KEYWORD><KEYWORD>artikel 1, stk. 1</KEYWORD><KEYWORD>materielt anvendelsesområde</KEYWORD><KEYWORD>begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>det civil- og handelsretlige område<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></KEYWORD><KEYWORD>procedure med henblik på inddrivelse af et gebyr for benyttelse af en betalingspligtig vej</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><ORDER.INIT><P>I sag C-30/21,</P><P>angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Amtsgericht Lennestadt (byretten i Lennestadt, Tyskland) ved afgørelse af <DATE ISO="20210111">11. januar 2021</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20210119">19. januar 2021</DATE>, i sagen</P></ORDER.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Nemzeti Útdíjfizetési Szolgáltató Zrt.,</HT></P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">NW,</HT></P></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE.GEN><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Sjette Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, L. Bay Larsen, og dommerne C. Toader (refererende dommer) og M. Safjan,</P><P>generaladvokat: M. Szpunar,</P><P>justitssekretær: A. Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling,</VISA></GR.VISA><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er afgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Nemzeti Útdíjfizetési Szolgáltató Zrt. ved Rechtsanwalt M. Tändler,</P></ITEM><ITEM><P>Europa-Kommissionen ved M. Heller og I. Zaloguin, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet at træffe afgørelse ved begrundet kendelse i overensstemmelse med artikel 99 i Domstolens procesreglement,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="2"?><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE.GEN><CONTENTS.ORDER><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Kendelse</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af <DATE ISO="20121212">12. december 2012</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="351" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 351, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Nemzeti Útdíjfizetési Szolgáltató Zrt., der er et ungarsk aktieselskab med hjemsted i Budapest (Ungarn), og NW, der har bopæl i Tyskland, vedrørende en anmodning om inddrivelse af et gebyr for benyttelse af en betalingspligtig vej.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>I 10. og 15. betragtning til forordning nr. 1215/2012 anføres:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>(10)</NO.P><TXT>Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle de vigtigste spørgsmål på det civil- og handelsretlige område, bortset fra visse velafgrænsede spørgsmål [...]</TXT></NP></CONSID><P>[...]</P><CONSID><NP><NO.P>(15)</NO.P><TXT>Kompetencereglerne bør frembyde en høj grad af forudsigelighed og være baseret på sagsøgtes bopæl som det principielle kriterium. Dette kompetencekriterium bør altid kunne gøres gældende, undtagen i enkelte velafgrænsede tilfælde, hvor det på grund af tvistens genstand eller af hensyn til parternes aftalefrihed er berettiget at lægge et andet tilknytningsmoment til grund. For at gøre de fælles regler mere gennemsigtige og undgå kompetencekonflikter bør juridiske personers bopæl defineres selvstændigt.<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></TXT></NP></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Forordningens artikel 1, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Denne forordning finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område, uanset rettens art. Den omfatter i særdeleshed ikke spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender eller statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii).<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Med forbehold af denne forordning skal personer, der har bopæl på en medlemsstats område, uanset deres nationalitet, sagsøges ved retterne i denne medlemsstat.<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="3"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Ungarsk ret</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Lov nr. I af 1988 om færdsel på vejene (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>færdselsloven<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>) bestemmer i § 33/A, stk. 1, at der skal betales et brugsgebyr for benyttelse af visse veje. I tilfælde af manglende betaling af brugsgebyret opkræves der et tillægsgebyr.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Loven bemyndiger den kompetente minister til ved bekendtgørelse at pålægge benyttelsen af visse veje en vejafgift og at fastsætte størrelsen af de brugsgebyrer og tillægsgebyrer, som den registrerede ejer af et køretøj skal betale.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Færdselsloven er retsgrundlaget for økonomi- og trafikministerens bekendtgørelse nr. 36/2007 om gebyr for benyttelse af motorveje, motortrafikveje og hovedveje (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>bekendtgørelse nr. 36/2007<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>I henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 36/2007 finder benyttelsen af betalingspligtige veje sted <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>inden for rammerne af et privatretligt forhold<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Brugsgebyrets størrelse er fastsat i denne bekendtgørelses § 6. I henhold til § 6, stk. 6, udgør dette gebyr <FT TYPE="NUMBER">2975</FT> ungarske forint (HUF) (ca. 10 EUR) for en uge for et køretøj i kategori D 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>I bekendtgørelsens § 7/A, stk. 1, bestemmes det, at der skal betales et tillægsgebyr, hvis et køretøj ved en kontrol ikke har et gyldigt vejafgiftsmærkat. § 6, stk. 7, bestemmer, at dette gebyr opkræves af Nemzeti Útdíjfizetési Szolgáltató.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Tillægsgebyrets størrelse er fastsat i § 7/A, stk. 10, sammenholdt med bilag 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 36/2007. Ved betaling inden for 60 dage efter modtagelsen af et betalingspåkrav andrager dette gebyr <FT TYPE="DECIMAL">14875,00</FT> HUF (ca. 50 EUR). Finder betaling ikke sted inden for 60 dage efter modtagelsen af betalingspåkravet, forhøjes nævnte gebyr til <FT TYPE="DECIMAL">59500,00</FT> HUF (ca. 190 EUR).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen har bemyndiget Ungarische Autobahn Inkasso GmbH (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>UAI<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>) med hjemsted i Eggenfelden (Tyskland) til at identificere køretøjer og ejere heraf, der er indregistreret i Tyskland og berørt af tillægsgebyret, samt til at inddrive dette gebyr.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Efter at ejeren af det pågældende køretøj er identificeret ved hjælp af køretøjets nummerplade, fremsætter UAI ved en første rykkerskrivelse krav om betaling af tillægsgebyret på <FT TYPE="NUMBER">14875</FT> HUF tillagt inkassogebyrer. Finder betaling ikke sted efter denne første rykkerskrivelse, forhøjes tillægsgebyret til <FT TYPE="NUMBER">59500</FT> HUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>NW er ejer af et køretøj, der er indregistreret i Tyskland. Den <DATE ISO="20191219">19. december 2019</DATE> tilbagelagde han en kort strækning med køretøjet på en betalingspligtig vej i Ungarn, inden han købte det påkrævede vejafgiftsmærkat.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Ved rykkerskrivelse af <DATE ISO="20200310">10. marts 2020</DATE> fremsatte UAI krav over for NW om betaling af tillægsgebyret tillige med de påløbne inkassogebyrer. Da NW ikke reagerede herpå, blev der den <DATE ISO="20200513">13. maj 2020</DATE> sendt endnu en skrivelse til denne med henblik på opkrævning af det forhøjede tillægsgebyr samt ekspeditionsgebyrer, udlæg for indhentelse af ejeroplysning, et standardgebyr for udgifter og merværdiafgift.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Under hovedsagen har sagsøgeren således fremsat krav over for NW om betaling af et beløb på i alt 260,76 EUR. Sagsøgeren er af den opfattelse, at tvisten bunder i et privatretligt aftaleforhold, og har præciseret, at sagsøgeren er underlagt de almindelige retsregler i forbindelse med inddrivelsen af sin fordring.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker en afklaring af rækkevidden af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>det civil- og handelsretlige område<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 med henblik på at afgøre, om en sag som hovedsagen er omfattet af dette begreb.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er af den opfattelse, at idet brugeren af en betalingspligtig vej ikke havde købt vejafgiftsmærkat, skal tillægsgebyret anses for at udgøre en bøde, der ensidigt pålægges i henhold til en offentligretlig standard, og ikke er begrænset til blot at udgøre en modydelse for en leveret tjenesteydelse som omhandlet i præmis 36 i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9. marts 2017</DATE>, <NAME.CASE>Pula Parking</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-551/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:193">EU:C:2017:193</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>. Fastlæggelsen og opkrævningen af dette gebyr, som ifølge den forelæggende ret har karakter af straf, bør derfor kvalificeres som udøvelse af offentlig myndighed og følgelig ikke være omfattet af det materielle anvendelsesområde for forordning nr. 1215/2012.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>På denne baggrund har Amtsgericht Lennestadt (byretten i Lennestadt, Tyskland) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Skal artikel 1, stk. 1, i [forordning nr. 1215/2012] fortolkes således, at en retslig procedure, som iværksættes af et statsligt selskab over for en fysisk person med bopæl i en anden medlemsstat med henblik på inddrivelse af et gebyr, der har karakter af straf og er pålagt på grund af uberettiget benyttelse af en betalingspligtig vej, er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde?<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om det præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>I henhold til artikel 99 i Domstolens procesreglement kan Domstolen, såfremt besvarelsen af et spørgsmål klart kan udledes af retspraksis, eller såfremt besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl, til enhver tid på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Denne bestemmelse skal bringes i anvendelse i forbindelse med den foreliggende anmodning om en præjudiciel afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at et søgsmål om inddrivelse af et gebyr for benyttelse af en betalingspligtig vej, som anlægges af et ved lov bemyndiget selskab, er omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>det civil- og handelsretlige område<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/> som omhandlet i denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Hvad angår begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>det civil- og handelsretlige område<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 har Domstolen gentagne gange fastslået, at nævnte begreb med henblik på i videst muligt omfang at sikre, at medlemsstaterne og de berørte personer har samme og ensartede rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning, ikke skal fortolkes som en ren henvisning til en medlemsstats nationale ret. Dette begreb skal anses for et selvstændigt begreb, som skal fortolkes under hensyn dels til målet med og opbygningen af nævnte forordning, dels til de almindelige principper, der kan udledes af de nationale retsordener under ét (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190228">28.2.2019</DATE>, <NAME.CASE>Gradbeništvo Korana</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-579/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:162">EU:C:2019:162</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>For at fastslå om et søgsmål er omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>det civil- og handelsretlige område<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 og følgelig af denne forordnings anvendelsesområde, er det nødvendigt at afgøre, hvilket retsforhold der består mellem parterne i tvisten, og genstanden for denne tvist, eller alternativt at undersøge, på hvilket grundlag og efter hvilke nærmere regler søgsmålet er anlagt (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200716">16.7.2020</DATE>, <NAME.CASE>Movic m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-73/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:568">EU:C:2020:568</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Selv om visse tvister mellem en offentlig myndighed og en privatperson kan henhøre under anvendelsesområdet for forordning nr. 1215/2012, når søgsmålet omhandler handlinger, der er udført jure gestionis, forholder det sig anderledes, når den offentlige myndighed udøver offentligretlige beføjelser (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210325">25.3.2021</DATE>, <NAME.CASE>Obala i lučice</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-307/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:236">EU:C:2021:236</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Hvis en af parterne i tvisten udøver offentlig myndighed, fordi denne part udøver beføjelser, som er særligt vidtgående i forhold til de retsregler, der finder anvendelse i forholdet mellem privatpersoner, er en sådan tvist således udelukket fra <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>det civil- og handelsretlige område<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200903">3.9.2020</DATE>, <NAME.CASE>Supreme Site Services m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-186/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:638">EU:C:2020:638</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Den omstændighed, at visse aktiviteter har et offentligt formål, er desuden ikke i sig selv tilstrækkelig til at anse disse aktiviteter for at være udført jure imperii, såfremt de ikke er ensbetydende med udøvelse af beføjelser, som er særligt vidtgående i forhold til de retsregler, der finder anvendelse i forholdet mellem privatpersoner (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200903">3.9.2020</DATE>, <NAME.CASE>Supreme Site Services m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-186/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:638">EU:C:2020:638</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>For så vidt angår den foreliggende hovedsags genstand fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at denne vedrører inddrivelse af en fordring i form af et tillægsgebyr for benyttelsen af en betalingspligtig vej. I den nationale lovgivning er der nemlig foreskrevet en forhøjelse af det oprindelige beløb, hvis forpligtelsen til at betale gebyret for at benytte en sådan vej tilsidesættes. Det beløb, der kræves betalt i det foreliggende tilfælde, er denne tillægsafgift tillagt andre omkostninger til at identificere køretøjets ejer og i forbindelse med inddrivelsen. Søgsmålet, som sagsøgeren i hovedsagen har anlagt, vedrører et privatretligt forhold som omhandlet i bekendtgørelse nr. 36/2007.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, er både størrelsen af det i hovedsagen omhandlede brugsgebyr og størrelsen af tillægsgebyret fastsat i denne bekendtgørelse, og sagsøgeren i hovedsagen råder ikke over nogen skønsbeføjelse med hensyn til, om det er hensigtsmæssigt at anvende disse gebyrer. Selv om tillægsgebyret medfører en betydelig forhøjelse af det oprindeligt skyldige beløb, fremgår det i øvrigt ikke af de oplysninger, som Domstolen råder over, at det udgør en sanktion for nogen form for færdselslovsovertrædelse. Som sagsøgeren har præciseret i sit skriftlige indlæg, adskiller forpligtelsen til at betale brugsgebyret og tillægsgebyret sig nemlig fra<?PAGE NO="6"?> den kompetente myndigheds beføjelse til med hjemmel i færdselslovens § 21, stk. 2, at pålægge en bøde, hvis størrelse kan variere fra 10 000-300 000 HUF (ca. 25-830 EUR), når køretøjets ejer tilsidesætter sin forpligtelse til at betale vejgebyrerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Hvad angår spørgsmålet om, på hvilket grundlag og efter hvilke nærmere regler søgsmålet i hovedsagen er anlagt, skal det bemærkes, at inddrivelsen af tillægsgebyret foretages af sagsøgeren i hovedsagen på grundlag af de almindelige retsregler inden for rammerne af sagen anlagt for den forelæggende ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Desuden følger det af Domstolens faste praksis, at en sag er omfattet af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>det civil- og handelsretlige område<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012, hvis sagsøgeren ikke giver sig selv beføjelse til at udstede et tvangsfuldbyrdelsesdokument under fravigelse af de almindelige retsregler, men i henhold til national lovgivning blot er bemyndiget til at inddrive tillægsgebyrer tillagt omkostningerne i forbindelse med denne inddrivelse og til at indlede en retslig procedure med henblik herpå (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130912">12.9.2013</DATE>, <NAME.CASE>Sunico m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-49/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:545">EU:C:2013:545</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Pula Parking</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-551/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:193">EU:C:2017:193</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210325">25.3.2021</DATE>, <NAME.CASE>Obala i lučice</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-307/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:236">EU:C:2021:236</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Det følger heraf, at hverken det retsforhold, der består mellem parterne i et søgsmål som det i hovedsagen omhandlede, eller grundlaget og de nærmere regler for anlæggelse et sådant søgsmål kan anses for at udgøre holdepunkter for, at der er udøvet offentligretlige beføjelser i EU-rettens forstand, således at et søgsmål af denne art må anses for at være omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>det civil- og handelsretlige område<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/> som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 og falder ind under denne forordnings anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at et søgsmål om inddrivelse af et gebyr for benyttelse af en betalingspligtig vej, som anlægges af et selskab bemyndiget ved lov, i henhold til hvilken det af denne benyttelse affødte retsforhold kvalificeres som privatretligt, er omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>det civil- og handelsretlige område<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> som omhandlet i denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Sjette Afdeling) for ret:</INTRO><P><HT TYPE="BOLD">Artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af <DATE ISO="20121212">12. december 2012</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at et søgsmål om inddrivelse af et gebyr for benyttelse af en betalingspligtig vej, som anlægges af et selskab bemyndiget ved lov, i henhold til hvilken det af denne benyttelse affødte retsforhold kvalificeres som privatretligt, er omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>det civil- og handelsretlige område<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> som omhandlet i denne bestemmelse.</HT></P></JURISDICTION></CONTENTS.ORDER><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></ORDER>