<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1991DAA.0700384701.case.xml"><NO.CASE>C-296/90</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61990C0296</NO.CELEX><NO.SEQ>0014.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>3850</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>3850</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>1</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT DARMON — SAG C-296/90</LEFT><RIGHT>KOMMISSIONEN MOD ITALIEN</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Marco Darmon</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19910702">2. juli 1991</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Hr. præsident,</HT></P><P><HT TYPE="ITALIC">De herrer dommere,</HT></P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Kommissionen har i denne sag nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EØF-Traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet samtlige de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiv 85/384/EØF af <DATE ISO="19850610">10. juni 1985</DATE> om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for arkitekturområdet, herunder om foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser<NOTE NOTE.ID="E0002"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="223" DATE.PUB="1985" PAGE.FIRST="15">EFT L 223, s. 15</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, Rådets direktiv 85/614/EØF af <DATE ISO="19851220">20. december 1985</DATE> om ændring, som følge af Spaniens og Portugals tiltrædelse, af direktiv 85/384/EØF<NOTE NOTE.ID="E0003"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="376" DATE.PUB="1985" PAGE.FIRST="1">EFT L 376, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> og Rådets direktiv 86/17/EØF af <DATE ISO="19860127">27. januar 1986</DATE> om ændring, som følge af Portugals tiltrædelse, af direktiv 85/384/EØF<NOTE NOTE.ID="E0004"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="027" DATE.PUB="1986" PAGE.FIRST="71">EFT L 27, s. 71</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, eller idet den i hvert fald ikke har givet Kommissionen underretning om sådanne foranstaltninger.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Italien skulle have gennemført disse direktiver senest den <DATE ISO="19870805">5. august 1987</DATE>, bortset fra hvad angår bestemmelserne i artikel 22 i direktiv 85/384, i forbindelse med hvilke der for Italien gjaldt en yderligere frist, som udløb den <DATE ISO="19880805">5. august 1988</DATE>.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>At der foreligger et traktatbrud, er ikke blevet bestridt af sagsøgte, som i sit skriftlige indlæg har anført, at loven om <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af Italiens medlemskab af Det Europæiske Fællesskab (EF-loven for 1990)<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>, blev vedtaget den <DATE ISO="19901229">29. december 1990</DATE> og offentliggjort i supplemento ordinario til GURI nr. 10 af <DATE ISO="19910112">12. januar 1991</DATE>. Denne lovs artikel 5 bemyndiger regeringen til at udstede lovdekreter indeholdende de bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre de tre direktiver. Vi har i denne forbindelse under den mundtlige forhandling erfaret, at de pågældende dekreter endnu ikke er blevet udstedt og formentlig ikke vil blive det inden for den allernærmeste fremtid.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Det står under alle omstændigheder fast, at Den Italienske Republik ikke har truffet de i direktiverne foreskrevne foranstaltninger, hvorfor jeg skal foreslå, at Domstolen fastslår, at der som påstået foreligger et traktatbrud<NOTE NOTE.ID="E0005"><P>Det er indlysende, at Domstolen ikke bør træffe afgørelse om Kommissionens påstand, for så vidt angår det led, at Kommissionen <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>i hvert fald<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/> ikke er blevet underrettet om nogen foranstaltninger. Der er Her åbenbart tale om et subsidiært led i påstanden, som sigter til den eventualitet, at Italien, der hverken havde svaret på åbningsskrivelsen eller den begrundede udtalelse, alligevel måtte have gennemført de pågældende foranstaltninger — hvilket ikke er tilfældet — uden at give Kommissionen meddelelse herom, jf. forpligtelsen i artikel 31, stk. 2, i direktiv 85/384.</P></NOTE>, og pålægger sagsøgte at betale sagens omkostninger.</TXT></NP></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>