|
Tidende |
DA C-udgaven |
|
C/2024/2378 |
27.3.2024 |
Offentliggørelse af en meddelelse om godkendelse af en standardændring af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren i henhold til artikel 17, stk. 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33
(C/2024/2378)
Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (1).
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
"Dealurile Munteniei"
PGI-RO-A1085-AM02
Meddelelsesdato: 5. januar 2024
BESKRIVELSE AF OG BEGRUNDELSE FOR DEN GODKENDTE ÆNDRING
Ændring af det afgrænsede geografiske område for at udvide BGB-området
Det afgrænsede geografiske område for den beskyttede geografiske betegnelse "Dealurile Munteniei", der oprindeligt var fastsat i varespecifikationen, skal udvides til at omfatte visse kommuner/landsbyer, der administrativt ligger i amterne Olt og Buzău, som følger:
|
— |
amtet Olt, kommunen Spineni, landsbyerne Spineni og Optășani |
|
— |
amtet Buzău, kommunen Smeeni, landsbyerne Călțuna og Moisica. |
|
I. |
Spineni kommune med landsbyerne Spineni og Optășani nyder godt af økoklimatiske forhold, der er egnede til dyrkning af vinstokke, og som ligner forholdene i området for den beskyttede geografiske betegnelse "Dealurile Munteniei". Klimaparametrene for vindyrkning er i overensstemmelse med dem, der gælder for vindyrkningsområdet Dobroteasa, som ligger 26 km væk. Dobroteasa er en område, der er omfattet af området for den beskyttede geografiske betegnelse "Dealurile Munteniei".
Den vestlige del af vindyrkningsområdet, der omfatter området for den beskyttede geografiske betegnelse "Dealurile Munteniei" (et ca. 65 km langt og 3-12 km bredt område), har en jordbund, der består af rødt ler, brunt ler og i mindre grad fint, rødligt sand. Denne brune jord har et højt indhold af jernoxid og egner sig til fremstilling af især rødvine som Cabernet Sauvignon. Kommunen ligger i det bakkede terræn mellem plateauet Getic og den rumænske slette på plateauet Spinani i en højde på over 180 m, hvoraf den højest beliggende del kaldes Piscul Dobrei (383 m). Dens bløde skråninger er fri for overskydende vand og har en sydlig eksponering, et aerohydrisk og termisk system, der er gunstigt for dyrkning af røde druesorter. Jordens ph-værdi er 6-7, og den tilføres vand fra floden Vedea, som er en biflod til Olt. Jordbunden er svagt syrlig med en brun/rustagtig farve, som skyldes tilstedeværelsen af lavt hydrerede frie jernoxider i hele profilens dybde. Klimaet, topografien og litologien i de tilstødende kommuner Dobroteasa (26 km) og Vulpești (30 km) bevares også i Spineni, således at udvidelsen af BGB-området til også at omfatte kommunen Spineni kan sikre rødvine, der bevarer vinenes særlige egenskaber og kvaliteter på grund af deres geografiske oprindelse. Udvidelsen af det afgrænsede område til at omfatte kommunen Spineni påvirker ikke tilknytningen mellem området og den vin, der produceres med den beskyttede geografiske betegnelse "Dealurile Munteniei", da jordbunds- og klimaforholdene i denne kommune kan give vinene særlige kvaliteter på grund af deres geografiske oprindelse. Medtagelsen af kommunen Spineni er gunstig for at opnå BGB-kvalitetsvine med sammensætning og organoleptiske egenskaber, der viser deres geografiske oprindelse, dvs. Spineni. Jordbunds- og klimaforholdene giver rubinrøde vine med antydning af røde skovbær, finesse, let og blød garvesyre, fremragende ekstraherbarhed og en intens farve, der påvirkes af den rødbrune jord, som er rig på ferrosalte og har en let tekstur. Kommunen Spineni med landsbyerne Spineni og Optășani i amtet Olt ligger i vindyrkningsområde III. Vinmarkerne "Muntenian and Oltenian Hills", vindyrkningscentret Dobroteasa, vingården Sâmbureşti (Spineni ligger 26 km fra Dobroteasa, som er del af BGB-området). Det er opført på listen over vindyrkningsarealer, -regioner, -gårde og -centre, der er vedlagt som bilag til bekendtgørelse nr. 1205/2018 fra det rumænske ministerium for landbrug og udvikling af landdistrikter: https://www.onvpv.ro/sites/default/files/ordin_madr_84_2023_modif_om_1205_2018_areale_viticole.pdf |
|
II. |
Landsbyerne Călțuna og Moisica, som er en del af kommunen Smeeni i amtet Buzău, har visse naturforhold, der er gunstige for vindyrkning. De agropedologiske og klimatiske forhold, som er ens for hele området, er egnede til fremstilling af BGB-vine med de særlige kendetegn, som kan tilskrives deres geografiske oprindelse. Kommunen Smeeni ligger 23 km fra Merei kommune, som er omfattet af området med den beskyttede geografiske betegnelse "Dealurile Munteniei". Historien med vindyrkning i denne kommune viser, at der findes vinmarker, som blev dyrket af en form for landbrugsorganisation, såsom kooperativer under det kommunistiske styre. Kooperativerne anlagde og forvaltede arealerne, der i denne periode var beplantet med vinstokke.
Faktorer som klima og relief afspejles i rødvinenes egenskaber (finesse, lette tanniner, livlig farve og robusthed), hvilket også gælder vine fra kommunerne Merei eller Valea Călugărească, hvor sidstnævnte også påvirkes af de rødbrune jorde, som er rige på jernsalte. Det faktum, at området er så rigt på sol og varme og en let tekstureret jord afspejles i vinenes kvalitet. De fysiske og kemiske parametre (f.eks. alkoholkoncentrationer) for visse vinsorter, der dyrkes i kommunen Smeeni, såsom Cabernet Sauvignon og Fetească regală, varierer mellem 11,48 % vol. for Fetească regală (2014, 2015) og 12,13 % vol. for Cabernet Sauvignon (2016) og har et totalt syreindhold på min. 4,5 % w/l. Vine af sorterne Fetească regală og Cabernet Sauvignon har en friskhed og en karakteristisk blomsteraroma og er tørre, halvtørre eller søde vine med et godt syreindhold, en grøn-strågul eller intens rød farve med et lilla/rubinrødt skær og en aroma af vilde planter samt en god balance mellem alkohol, syrlighed og tanniner som det er kendetegnende for Cabernet Sauvignon-vine. Grundet disse faktorer ved vindyrkningsøkosystemet, som er velegnet til dyrkning og forædling af vinstokke for vingårde beliggende i kommunen Smeeni, og som ligner dem i området for den beskyttede geografiske betegnelse "Dealurile Munteniei", ville det være gavnligt at inkludere kommunen Smeeni, herunder landsbyerne Călțuna og Moisica, hvor vindyrkningen/-fremstillingen foregår på den karakteristiske måde, i BGB-området. En ændring af produktspecifikationen ved at udvide det afgrænsede område til at omfatte kommunen Smeeni vil ikke påvirke tilknytningen mellem området og de vine, der fremstilles i Smeeni, og som er gunstige med hensyn til kvalitet, med et optimalt alkoholpotentiale for blomsternoter og friske frugtagtige noter, men også et godt syreindhold, middel farveintensitet med mellemintense blomsteraromaer og en balance mellem alkohol, syrlighed og tanniner. I kapitel III i produktspecifikationen og punkt 7 i enhedsdokumentet foretages følgende ændringer: |
ENHEDSDOKUMENT
1. Betegnelse
Dealurile Munteniei
2. Type geografisk betegnelse:
BGB – Beskyttet geografisk betegnelse
3. Kategorier af vinavlsprodukter
|
1. |
Vin |
4. Beskrivelse af vinen/vinene
1. Analytiske kendetegn – hvidvine og rosévine – påkrævet ændring af enhedsdokumentet
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Hvidvinene adskiller sig ved deres ekstraherende karakter, afbalancerede struktur og syreindhold, som skyldes skråningernes sydøstlige eksponering, men også dyrkningsmetoderne, der opretholder et moderat produktionsniveau. De har en citrongul farve med et grønt skær, som bliver strågult (gyldent) ved modningen. Den komplekse og elegante bouquet har noter af vilde blomster, friske skovbær, sten og flint (alt efter sort og anvendt vinfremstillingsteknologi), og er behagelig og frugtagtig med en meget frisk og mineralsk eftersmag. Opmærksomheden henledes på den bløde, finesse og frem for alt blomsterbouqueten, som giver en behagelig, vedvarende og appetitlig smag. De fysiske, kemiske og særlige organoleptiske egenskaber placerer hvidvinene blandt de mest populære vine i det geografiske område "Dealurile Munteniei". Rosévinene har, selv om de kvantitativt er i mindretal, generelt en svagt rosa farve, der fremhæves af strejf af hindbær og hybenroser. Bouqueten er præget af aromaer af frisk frugt (fersken, abrikos, skovbær). Smagen er blød, frugtagtig, frisk og kølig.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
15 |
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
9,0 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,5 i milliækvivalenter pr. liter |
|
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) |
18 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
250 |
2. Organoleptiske egenskaber – rødvine – påkrævet ændring af enhedsdokumentet
KORTFATTET TEKSTBESKRIVELSE
Rødvine er karakteristiske for dette område. På grund af områdets særlige forhold er det endelige produkt let genkendeligt, og aromaerne gør det let at identificere vinene som hidrørende fra området. Rødvine er kendetegnet ved en rubinrød farve (eller har antydninger af kirsebær- eller granatrød) med violette strejf, der hælder mod teglrød efter modning. En original og fin bouquet med noter af røde skovbær (solbær, brombær, surkirsebær og vild blomme) og søde krydderier (kanel, rosa peberkorn), en let smag, rund og fløjlsagtig. De er kendt for deres finesse, lette tanniner af høj kvalitet, fremragende ekstraherbarhed og klare farve, og indflydelsen fra den brunrødlige jordbund med et højt indhold af ferrisalte er tydelig. Rødvinene er også mere robuste, kraftige og har en højere farveintensitet. Disse egenskaber er resultatet af rigelige mængder solskin og den lette teksturerede jord. De generelt tørre rødvine giver indtryk af, at de er en del af en national arv, der tilhører både naturen og mennesket. Rødvinene nyder godt af de gode økoklimatiske forhold, der er specifikke for området.
|
Generelle analytiske kendetegn |
|
|
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.) |
15 |
|
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.) |
9,0 |
|
Minimalt totalt syreindhold |
4,5 i milliækvivalenter pr. liter |
|
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l) |
20 |
|
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l) |
200 |
5. Ønologiske fremgangsmåder
5.1. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder
1. Dyrkningsmetoder og beplantningernes karakteristika
Dyrkningsmetode
|
— |
beplantningstæthed – mindst 3 000 vinstokke pr. hektar |
|
— |
grøn høst – reduktion af antallet af drueklynger under modningen, når den potentielle produktion overstiger de maksimumsgrænser, som er tilladt i henhold til varespecifikationerne for vine med en geografisk betegnelse |
|
— |
kunstvanding – kun tilladt i tørkeår og med ONVPV-anmeldelse. |
5.2. Maksimale udbytter
1. Muscat Ottonel, Tămâioasă românească, Busuioacă de Bohotin, Traminer roz, Pinot gris, Grasă de Cotnari, Barbera
|
|
12 000 kg druer pr. hektar |
2. Cabernet Sauvignon, Negru aromat
|
|
12 000 kg druer pr. hektar |
3. Chardonnay, Pinot blanc, Fetească albă, Sauvignon, Mourvedre, Cabernet franc, Sangiovese
|
|
14 000 kg druer pr. hektar |
4. Novac, Petit verdot, Nebbiolo, Negru de Drăgăşani, Pinot noir, Fetească neagră
|
|
14 000 kg druer pr. hektar |
5. Riesling italian, Merlot, Viognier, Grenache, Burgund mare, Aligote, Băbească neagră, Crâmpoşie selecţionată, Riesling de Rhin
|
|
16 000 kg druer pr. hektar |
6. Fetească regală, Syrah, Trebbiano, Portugais bleu, Zweigelt
|
|
18 000 kg druer pr. hektar |
7. Muscat Ottonel, Tămâioasă românească, Busuioacă de Bohotin, Barbera, Traminer, Grasă de Cotnari, Pinot gris
|
|
90 hektoliter pr. hektar |
8. Cabernet Sauvignon, Negru aromat
|
|
90 hektoliter pr. hektar |
9. Chardonnay, Pinot blanc, Fetească albă, Sauvignon, Mourvedre, Cabernet franc, Sangiovese
|
|
105 hektoliter pr. hektar |
10. Novac, Petit verdot, Nebbiolo, Negru de Drăgăşani, Pinot noir, Fetească neagră
|
|
105 hektoliter pr. hektar |
11. Riesling italian, Merlot, Viognier, Grenache, Burgund mare, Aligote, Băbească neagră, Crâmpoşie selecţionată, Riesling de Rhin
|
|
120 hektoliter pr. hektar |
12. Fetească regală, Syrah, Trebbiano, Portugais bleu, Zweigelt
|
|
135 hektoliter pr. hektar |
6. Afgrænset geografisk område
Amtet Buzău:
|
— |
kommunen Săpoca, landsbyerne Săpoca og Mătești |
|
— |
kommunen Cernătești, landsbyen Cernătești |
|
— |
kommunen Racoviți, landsbyen Racoviți |
|
— |
kommunen Poșta Câlnău, landsbyen Poșta Câlnău |
|
— |
kommunen Blăjani, landsbyerne Blăjani og Sorești |
|
— |
kommunen Zărnești, landsbyerne Comisoaia, Vadu Sorești, Zărnești, Fundeni og Pruneni |
|
— |
kommunen Breaza, landsbyerne Breaza, Bădeni, Greceanca, Văleanca-Vilăneşti og Vispeşti |
|
— |
kommunen Năieni, landsbyerne Năieni, Finţeşti, Fântânele, Proşca og Vârf |
|
— |
kommunen Săhăteni, landsbyerne Săhăteni og Istriţa de Jos |
|
— |
kommunen Pietroasele, landsbyerne Pietroasele, Şarânga, Dara, Pietroasa Mică, Clondiru de Sus og Câlțești |
|
— |
kommunen Merei, landsbyerne Merei, Dealul Viei, Izvorul Dulce, Gura Sărăţii, Nenciulești, Dobrilești, Valea Puţului, Ciobănoaia, Ogherzi og Sărata Monteoru |
|
— |
kommunen Vernești, landsbyerne Vernești, Zorești, Cândești, Nișcov, Săsenii Noi, Săsenii Vechi, Săsenii pe Vale, Cârlomănești og Nenciu |
|
— |
kommunen Smeeni, landsbyerne Călțuna og Moisica. |
amtet Prahova:
|
— |
byen Boldești Scăieni, Seciu |
|
— |
kommunen Bucov, landsbyerne Bucov og Pleașa |
|
— |
kommunen Plopu, landsbyerne Gâlmeia og Plopu |
|
— |
kommunen Bucov, landsbyerne Bucov, Chițorani, Valea Orlei og Bighilin |
|
— |
kommunen Valea Călugărească, landsbyerne Valea Călugărească, Valea Popii, Valea Săracă, Răchieri, Valea Mantei, Valea Poieni, Valea Largă, Vârfurile, Schiau og Valea Mieilor |
|
— |
kommunen Albești Paleologu, landsbyen Albești Paleologu |
|
— |
byen Urlaţi med Arioneştii Noi, Arioneştii Vechi, Cherba, Mărunţiş, Orzoaia de Jos, Orzoaia de Sus, Valea Bobului, Valea Crângului, Valea Nucetului, Valea Pietrei, Valea Seman, Valea Urloi, Valea Mieilor og Jercălăi |
|
— |
kommunen Ceptura, landsbyerne Ceptura de Jos, Ceptura de Sus, Malu Roșu, Rotari og Șoimești |
|
— |
kommunen Fântânele, landsbyerne Fântânele, Vadu Săpat, Ghionoaica og Bozieni |
|
— |
kommunen Gura Vadului, landsbyerne Gura Vadului, Perşunari og Tohani |
|
— |
kommunen Călugăreni, landsbyerne Călugăreni og Valea Scheilor |
|
— |
kommunen Jugureni, landsbyerne Jugureni og Boboci |
|
— |
kommunen Apostolache, landsbyerne Apostolache, Buzota, Valea Cricovului, Mârlogea, Udrești |
|
— |
kommunen Gornet Cricov, landsbyerne Gornet-Cricov, Priseaca, Valea Seacă, Dobrota, Coșerele og Țărculești |
|
— |
kommunen Chiojdeanca, landsbyerne Chiojdeanca, Trenu og Nucet |
|
— |
kommunen Sângeru, landsbyerne Sângeru, Tisa, Mireșu Mare og Mireșu Mic |
|
— |
kommunen Tătaru, landsbyerne Tătaru, Siliștea og Podgoria |
|
— |
kommunen Podenii Noi, landsbyerne Podenii Noi, Valea Dulce og Popeşti |
|
— |
kommunen Iordăcheanu, landsbyerne Iordăcheanu, Valea Cucului, Moceşti, Străoşti og Plavia. |
amtet Argeș:
|
— |
kommunen Ștefănești, landsbyerne Valea Mare-Podgoria, Ștefănești Noi, Izvorani, Ștefănești, Viișoara, Golești, Enculești og Zăvoi |
|
— |
kommunen Călinești, landsbyerne Ciocănești, Văleni-Podgoria, Radu-Negru, Vrănești, Gorganu, Calinești, Râncciov, Urlucea, Glodu, Udeni-Zăvoi og Cârstieni |
|
— |
byen Topoloveni med Ţigăneşti, Boţârcani, Crinteşti og Gorăneşti |
|
— |
kommunen Priboieni, landsbyerne Priboieni, Sămăila, Valea Mare, Pitoi, Valea Popii, Paraschivești og Valea Neni |
|
— |
kommunen Leordeni, landsbyerne Leordeni, Băila, Budişteni, Ciulnișa, Cârciumărești, Glâmbocata, Schitu Scoicești, Ciolceşti, Bântău, Glodu og Moara Mocanului |
|
— |
kommunen Bogați, landsbyerne Glâmboceiu, Chiţeşti, Bogaţi, Glâmbocel og Bârloi |
|
— |
byen Costești med Broșteni, Stârci, Smei, Podu Broșteni, Lăceni og Pârvu Roșu |
|
— |
kommunen Lunca Corbului, landsbyerne Lunca Corbului, Silișteni, Lăngești, Mârghia de Jos, Mârghia de Sus, Cătane, Ciești og Pădureți |
|
— |
kommunen Stolnici, landsbyerne Stolnici, Vlăşcuţa, Fâlfani, Izbăşeşti, Cotmeana og Cochineşti |
|
— |
kommunen Buzoiești, landsbyerne Buzoiești, Vulpeşti, Redea, Ioneşti, Tomşanca, Bujoreni, Şerboieni, Cornăţel, Curteanca, Podeni og Vlăduţa |
|
— |
kommunen Suseni, landsbyerne Suseni, Ţuţuleşti, Odăieni, Strâmbeni, Cerşani, Burdeşti og Găleşeşti |
|
— |
kommunen Mirosi, landsbyerne Mirosi og Surdulești |
|
— |
kommunen Negrași, landsbyerne Negrași, Bârlogu og Mozacu |
|
— |
kommunen Ungheni, landsbyerne Ungheni, Colțu, Satu Nou, Găujani og Humele |
|
— |
kommunen Recea, landsbyerne Recea, Deagu de Sus og Deagu de Jos |
|
— |
kommunen Izvoru, landsbyen Izvoru |
|
— |
kommunen Popecăreni, landsbyerne Popeşti, Palanga, Slobozia, Purcăreni, Bucov, Râca og Adunaţi |
|
— |
kommunen Căldăraru, landsbyerne Strâmbeni, Căldăraru og Burdea |
|
— |
kommunen Rociu, landsbyerne Rociu, Gliganu de Sus og Şerbăneşti. |
Amtet Dâmbovica:
|
— |
kommunen Valea Mare, landsbyerne Valea Mare, Feţeni, Saru, Valea Caselor, Livezile og Gârleni |
|
— |
kommunen Gura Foii, landsbyerne Gura Foii, Catane og Făgetu |
|
— |
kommunen Dragodana, landsbyerne Dragodana, Cuparu, Străoști og Burduca |
|
— |
kommunen Bucșani, landsbyen Bucșani |
|
— |
kommunen Răzvad, landsbyerne Răzvad og Valea Voievozilor |
Amtet Olt:
|
— |
kommunen Sâmburești, landsbyerne Sâmburești og Mănulești |
|
— |
kommunen Dobroteasa, landsbyerne Dobroteasa, Vulpește, Câmpu Mare og Batia |
|
— |
kommunen Spineni, landsbyerne Spineni og Optășani. |
7. Druesort(er)
|
|
Aligoté B – Plant de trois, Plant gris, Vert blanc, Troyen blanc |
|
|
Barbera N |
|
|
Burgund Mare N – Grosser Burgunder, Blaufränkisch, Kekfrankos, Frankovka, Limberger |
|
|
Busuioacă de Bohotin Rs – Schwarzer Muscat, Muscat fioletovii, Muscat violet cyperus, Muscat rouge de Frontignan |
|
|
Băbească neagră N – Grossmuttertraube, Hexentraube, Crăcana, Rară neagră, Căldărușă, Serecsia |
|
|
Cabernet Franc N |
|
|
Cabernet Sauvignon N – Petit Vidure, Burdeos tinto |
|
|
Chardonnay B – Gentil blanc, Pinot blanc Chardonnay |
|
|
Crâmpoşie selecţionată B |
|
|
Fetească albă B – Păsărească albă, Poama fetei, Mädchentraube, Leanyka, Leanka |
|
|
Fetească neagră N – Schwarze Mädchentraube, Poama fetei neagră, Păsărească neagră, Coada rândunicii |
|
|
Fetească regală B – Königliche Mädchentraube, Königsast, Kiralyleanka, Dănășană, Galbenă de Ardeal |
|
|
Grasă de Cotnari B – Dicktraube, Grasă, Köver szölö |
|
|
Grenache Noir N |
|
|
Merlot N – Bigney rouge, Plant Medoc |
|
|
Mourvèdre N |
|
|
Muscat Ottonel B – Muscat Ottonel blanc |
|
|
Nebbiolo N |
|
|
Negru Aromat N |
|
|
Negru de Drăgășani N |
|
|
Novac N |
|
|
Petit Verdot N |
|
|
Pinot Gris G – Affumé, Grauer Burgunder, Grauburgunder, Grauer Mönch, Pinot cendré, Pinot Grigio, Ruländer |
|
|
Pinot Blanc B – Weisser Burgunder, Weiss Burgunder, Pinot Bianco, Weissburgunder |
|
|
Pinot noir N – Blauer Spätburgunder, Blauer Burgunder, Burgund mic, Burgunder roter, Klăvner Morillon Noir |
|
|
Pinot noir N – Spätburgunder, Pinot nero |
|
|
Portugais Bleu N – Blauer Portugieser, Oporto, Portugieser |
|
|
Riesling de Rhin B – Weisser Riesling, White Riesling, Riesling Renano, Rheinriesling |
|
|
Riesling italian B – Olasz Riesling, Olaszriesling, Welschriesling |
|
|
Saint Emilion B – Trebbiano Toscano, Ugni blanc, Trebbiano |
|
|
Sangiovese N – Brunello di Montalcino, Morellino |
|
|
Sauvignon B – Sauvignon blanc |
|
|
Syrah N – Shiraz, Petit Syrah |
|
|
Traminer Roz Rs – Rosetraminer, Savagnin roz, Gewürztraminer |
|
|
Tămâioasă românească B – Busuioacă de Moldova, Muscat blanc à petit grains |
|
|
Tămâioasă românească B - Rumänische Weihrauchtraube, Tamianka, Tămâioasă albă de Drăgășani |
|
|
Viognier B – Bergeron, Barbin, Rebolot, Greffou, Picotin Blanc, Vionnier |
|
|
Zweigelt N – Blauerzweigelt, Negru de Zweigelt, Zweigelt blau |
8. Tilknytning til det geografiske område
8.1. Tilknytning til det afgrænsede område
Påvirkningen fra traditionelle menneskelige faktorer.
Eksistensen af vindyrkningsarealer i dette område bekræftes af arkæologiske udgravninger, keramiske fragmenter og stednavneforskning, som viser, at der har eksisteret vinmarker siden oldtiden.
Beviset herfor er dokumenter fra arkæologi, palæontologi, mytologi, numismatik, sprogbrug og skriftlig og mundtlig historie, hvoraf det for det første fremgår, at der var særlige naturlige forhold i den del af verden, der er ideel til udvikling og dyrkning af vinstokke, og at denne aktivitet var i overensstemmelse med områdets indbyggeres overbevisninger, skikke og generelle liv.
Der er former i dette område, som arter af Vitis-slægten stammer fra, allerede i begyndelsen af Neogen-perioden.
De første skriftlige dokumenter, der omhandler vinavl i disse dele af landet, stammer fra det 14. og 15. århundrede. Det fremgår af disse dokumenter, at områderne Ceptura, Valea Călugărească, Valea Mantei og Valea Popii var kendte og værdsatte for kvaliteten af de vine, der blev fremstillet her.
Områdets betydning vinfremstillingsområde kan tilskrives de store arealer med podede vinstokke og dets store størrelse, og det er anset for at være "den største og mest kompakte af Rumæniens vinfremstillingsområder og omdrejningspunktet for Rumæniens vinfremstillingsindustri".
Gamle dokumenter viser, at dette område har produceret en "olieagtig", stærk og holdbar vin, der sammenlignes med de bedste vine, der produceres i andre lande.
Vinproduktionen er et erhverv, der kræver, at vinavlerne etablerer de teknikker, der er nødvendige for at fremstille vine af den højest mulige kvalitet.
Med tiden har vindyrkningen i Rumænien fået særlige karakteristika, der er differentieret efter vindyrkningsområde i overensstemmelse med traditioner, der er videregivet gennem generationer. Vintyperne har således udviklet sig og indeholder druesorter, der er velegnede til de lokale forhold, der er fastlagt særlige dyrkningsmetoder i regionerne, navnlig med hensyn til forvaltning af lagre og beskæring, og vinenes særlige karakteristika er blevet mere tydelige.
Der er etableret plantager med værdifulde sorter, nye dyrkningsmetoder baseret på mekanisering er blevet fremmet, der er bygget moderne vinfremstillings-, oplagrings- og emballeringsfaciliteter, og vinenes kvalitet er øget.
Vinavlerne er glade for at høste druerne og er drevet af ønsket om at producere en god vin, der har områdets typiske karakter.
Den ekstraordinære og særlige kvalitet af vinene i det afgrænsede geografiske område Dealurile Munteniei er resultatet af kvalificeret arbejdskraft, traditioner og en rationel gennemførelse af nye dyrknings- og vinproduktionsteknologier.
Indflydelse fra naturlige faktorer
Vindyrkningens udvikling skyldes de meget gunstige forhold, som hele landet nyder godt af. Klimaet i bakkerne er gunstigt for vindyrkningen som følge af rigelige heliotermiske ressourcer i vinstokkenes vækstperiode (april-oktober), det lange og solrige efterår, fraværet af overdreven nedbør, navnlig om sommeren og efteråret, og generelt fraværet af ekstreme klimaforhold, der kan påvirke vinenes kvalitet i negativ retning.
Det afgrænsede geografiske område Dealurile Munteniei er kendetegnet ved jordbundens forskelligartethed. Det afgrænsede område omfatter jord med rødt ler, mergel og i mindre grad fint rødligt sand, der er egnet til dyrkning af røde druesorter.
Relief
Den bakkede massiv skæres af dale, og er generelt åbent mod sydøst og afgrænses af en række næsten parallelle bakker. Hvad jordbundstypen angår, dominerer eroderet rødbrun skovjord mod vest, mens den østlige del er kendetegnet ved rendzina, pseudorendzina og i mindre grad jorddannende sandjord. Skeletjord findes også i nogle vinfremstillingsområder, hvor grundfjeldet ligger tæt på overfladen. Disse har et højt indhold af calciumcarbonat, hvilket er gunstigt for fremstillingen af rødvine og aromatiske vine.
Dalenes placering giver meget gunstige betingelser for vindyrkning. Vindyrkning finder hovedsagelig sted på skråninger med en hældning på mellem 8 % og 30 % og i mindre grad på stejlere skråninger.
De vigtigste floder har betydelige strømme, selv i perioder med lav nedbør. Vindyrkningsarealet har generelt tilstrækkelige vandreserver af god kvalitet.
Topografien, navnlig jordens overvejende sydvendte eksponering, skaber et mikroklima, der er meget gunstigt for dyrkning af rødvinssorter.
Klima
Den årlige gennemsnitstemperatur varierer fra ca. 10,8 °C i den vestlige del af vindyrkningsområdet til ca. 11,2 °C i den østlige. Vintrene er forholdsvis korte, gennemsnitstemperaturen i den koldeste måned er –2,1 °C, og gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned er +22,4 °C.
Generelt er der rigelige heliotermiske ressourcer, hvilket fremmer en god modning af druerne. På skråningerne er minimumstemperaturen ca. 3 °C højere end på sletterne, og der er ikke så mange vintre med frost. Vinstokke, der dyrkes på skråningerne, kan derfor stå ubeskyttede over vinteren.
Der falder mere regn i den vestlige del af vindyrkningsområdet (587,7 mm) end i den østlige (508 mm). Det vand, der lagres i jorden i løbet af vinteren, er gavnligt for den første del af vækstsæsonen, hvor der er en intens fremvækst af nye skud. Den tidlige sommers regn stimulerer druernes vækst, mens den mindre mængde regn i modningsfasen (august-september) fremmer modningen.
Takket være det gunstige klima fremstilles de bedste rumænske rødvine i dette område. De er fyldige og har en god farve. Desuden fremstilles der meget attraktive hvidvine af høj kvalitet.
Mostens totale syreindhold påvirkes kraftigt af øgede termiske ressourcer.
Efterhånden som de termiske indikatorer stiger, kan der opnås højere koncentrationer af sukker, aromaer, farve og phenolstoffer.
8.2. Årsagssammenhæng
Klimaet i det afgrænsede område, der er gunstigt for vindyrkning, sikrer rigelige helioteriske ressourcer i vinstokkenes vækstperiode (april-oktober). De lange og solrige efterår, fraværet af overdreven nedbør, navnlig om sommeren og efteråret, og generelt fraværet af ekstreme klimaforhold, der kan skabe problemer, afspejles i vinenes kvalitet med hensyn til aroma, rødvinenes fløjlsagtige smag og hvidvinenes rundhed og fyldighed.
Jordens overvejende sydvendte eksponering er meget gunstig for dyrkningen af sorter til rød- og hvidvine, og det samme gælder jordbundens mangfoldighed, navnlig de jorde, der er dannet af rødt ler, mergel og fint rødlig jord, som hovedsagelig egner sig til fremstilling af rødvine.
Jordbunden med lerlag med et højt indhold af jernoxid, der findes på den vestlige del af vindyrkningsarealet (vinmarker på bakkernes skråninger og deres fordybninger – Ceptura, Valea Călugărească, Valea Mantei og Valea Popii) er også meget velegnede til dyrkning af røde druesorter. Selv om skeletjorder med et højt indhold af calciumcarbonat kun forekommer i begrænset omfang, findes de også i visse områder, hvilket også fremmer produktionen af aromatiske vine (med langvarige aromaer).
De heliotermiske ressourcer er høje og egnede til god modning, minimumstemperaturen på skråningerne er ca. 3 °C højere end på sletterne, og der er ikke så mange vintre med frost. De sorter, der dyrkes på skråningerne, kan derfor forblive ubeskyttede over vinteren, hvilket fører til optimal kvalitativ produktion.
I druernes modningsfase (august til september) er nedbøren lavere, hvilket giver gode modningsbetingelser. Efterhånden som de termiske indikatorer stiger, kan der opnås højere koncentrationer af sukker, aromaer, farve og phenolstoffer. Høsten finder sted, når druerne har den modenhed, som er nødvendig for at opnå en god kvalitet og navnlig fremhæve sorternes aromatiske egenskaber, især dem med et større potentiale, hvilket resulterer i vine med en konstant balance mellem syre, kendetegn, udtryk og originalitet, og for at bevare vinenes blomster- eller frugtagtige karakteristika, alt efter hvad der er relevant.
9. Andre vigtige betingelser (emballering, mærkning, andre krav)
—
Link til produktspecifikationen
https://www.onvpv.ro/sites/default/files/caiet_de_sarcini_ig_dl_munteniei_modif_cf_cererii_1628_21.08.2023_notrack_changes.pdf
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2378/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)