|
25.2.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 46/31 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/301
af 24. februar 2022
om udvidelse af den endelige udligningstold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber (»GFF«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) til også at omfatte importen af GFF afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko, og om afslutning af undersøgelsen vedrørende den mulige omgåelse af de udligningsforanstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 på importen af GFF med oprindelse i Egypten, ved import af GFF afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 23, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Gældende foranstaltninger
|
(1) |
I juni 2020 indførte Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 (2) en endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber (»GFF«) med oprindelse i henholdsvis Kina og Egypten (»den oprindelige antisubsidieundersøgelse«). Antisubsidieforanstaltningerne havde form af en værditold på mellem 17 % og 30,7 % for importen med oprindelse i Kina og en værditold på 10,9 % for importen med oprindelse i Egypten. |
1.2. Anmodning
|
(2) |
Kommissionen modtog en anmodning i henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 5, om en undersøgelse af den mulige omgåelse af udligningsforanstaltningerne over for importen af GFF med oprindelse i Kina og Egypten og om at gøre denne import til genstand for registrering. |
|
(3) |
Anmodningen blev indgivet den 19. maj 2021 af TECH-FAB Europe e.V., som er en sammenslutning af EU-producenter af GFF (»ansøgeren«). |
|
(4) |
Anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for en ændring i handelsmønstret for den eksport fra Kina, Egypten og Marokko til Unionen, der havde fundet sted efter indførelsen af foranstaltninger over for GFF. Ændringen i handelsmønstret skyldes tilsyneladende praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. |
|
(5) |
Ydermere indeholdt anmodningen tilstrækkelige beviser for, at praksis, forarbejdning eller bearbejdning undergravede de eksisterende udligningsforanstaltningers afhjælpende virkninger for så vidt angår mængder og priser. Betydelige importmængder af den undersøgte vare syntes at være trængt ind på EU-markedet. Derudover var der tilstrækkelige beviser for, at importen af GFF fandt sted til skadevoldende priser. |
|
(6) |
Endelig indeholdt anmodningen tilstrækkelige beviser for, at den undersøgte vare og/eller dele heraf stadig drager fordel af subsidier. Det blev nemlig konstateret, at den undersøgte vare og dele deraf blev produceret og eksporteret til Marokko af virksomheder i Kina og Egypten, som bevisligt modtog udligningsberettigede subsidier for produktion og salg af den undersøgte vare under de gældende foranstaltninger. |
1.3. Den pågældende vare og den undersøgte vare
|
(7) |
Den pågældende vare er stoffer af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs) og undtagen open mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2, som på datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 var tariferet under KN-kode ex 7019 39 00, ex 7019 40 00, ex 7019 59 00 og ex 7019 90 00 (Taric-kode 7019390080, 7019400080, 7019590080 og 7019900080), og med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (»den pågældende vare«). Det er denne vare, som de gældende foranstaltninger finder anvendelse på. |
|
(8) |
Den undersøgte vare er den samme som den, der er beskrevet i foregående betragtning, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 61 00, ex 7019 62 00, ex 7019 63 00, ex 7019 64 00, ex 7019 65 00, ex 7019 66 00, ex 7019 69 10, ex 7019 69 90, ex 7019 72 00, ex 7019 73 00, ex 7019 80 10, ex 7019 80 90 og ex 7019 90 00, men afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko (Taric-kode 7019 61 00 81, 7019 62 00 81, 7019 63 00 81, 7019 64 00 81, 7019 65 00 81, 7019 66 00 81, 7019 69 10 81, 7019 69 90 81, 7019 72 00 81, 7019 73 00 81, 7019 80 10 81, 7019 80 90 81, og 7019900081) (»den undersøgte vare«) (3). |
|
(9) |
Det fremgik af undersøgelsen, at GFF, der blev eksporteret fra Kina og Egypten til Unionen, og GFF, der blev afsendt fra Marokko, uanset om det har oprindelse i Marokko, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og derfor betragtes som samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c). |
1.4. Indledning
|
(10) |
Efter at have underrettet medlemsstaterne om, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 23, indledte Kommissionen undersøgelsen om den mulige omgåelse af udligningsforanstaltningerne ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/863 (4) af 28. maj 2021 (»indledningsforordningen«). I henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 5, pålagde Kommissionen ved indledningsforordningen desuden toldmyndighederne at registrere importen af GFF afsendt fra Marokko, uanset om varen var angivet med oprindelse i Marokko. |
1.5. Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen
|
(11) |
LM Wind Power, som er en producent af vindmøllevinger, der er etableret i Unionen, hævdede, at indledningen af undersøgelsen vedrørende omgåelse af udligningsforanstaltninger ikke var berettiget på grund af en mangel på tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i grundforordningens artikel 23, stk. 1, 2 og 3. |
|
(12) |
Virksomheden gjorde gældende, at der i henhold til artikel 23, stk. 3, andet afsnit, skal foreligge tilstrækkelige beviser for en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der defineres som:
|
|
(13) |
LM Wind Power bemærkede navnlig, at anmodningen, jf. betragtning 2, indeholdt særlige påstande vedrørende samleprocesser og omladninger, på grundlag af hvilke Kommissionen indledte undersøgelsen. Hovedargumentet var, at påstandene om samleprocesser, der fandt sted i Marokko, var irrelevante for indledningen af en undersøgelse af omgåelsen af antisubsidieforanstaltninger. Ifølge denne bruger nævner grundforordningens artikel 23, stk. 3, andet afsnit, i modsætning til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, fjerde afsnit (5), ikke samleprocesser som en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse. LM Wind Power anmodede derfor også Kommissionen om omgående at afslutte denne undersøgelse. |
|
(14) |
De egyptiske myndigheder hævdede, at de var blevet uretfærdigt inddraget i denne undersøgelse, da der ikke har fundet nogen omgåelsespraksis sted, som involverer Egypten. I den forbindelse hævdede de egyptiske myndigheder, at der siden den oprindelige antidumpingundersøgelse var blevet fastlagt alle nødvendige procedurer i Egypten for at forhindre omgåelse. De hævdede også i lighed med LM Wind Power's påstande, at der manglede beviser for omgåelse enten i form af:
|
|
(15) |
De marokkanske myndigheder anmodede Kommissionen om at konkludere, at PGTEX Morocco SARL ikke omgik de af Unionen indførte foranstaltninger, og om at afslutte den igangværende undersøgelse. De anførte, at etableringen af PGTEX Morocco SARL i Marokko var resultatet af et ægte og langsigtet partnerskab mellem PGTEX-gruppen (6) og Marokko. De anførte også, at PGTEX Morocco SARL's produktionsproces indebar betydelige investeringer og omfattende operationer og bidrog til den marokkanske økonomi. Selv om der kunne konstateres en ændring i handelsmønstret, synes dette derfor ikke at være forårsaget af en omgåelsespraksis. Endelig hævdede de marokkanske myndigheder, at deres officielle statistikker tilbageviste ansøgerens påstand om, at PGTEX Morocco SARL omgik de gældende foranstaltninger ved omladning. |
|
(16) |
Med hensyn til ovennævnte påstande vedrørende indledningen mindede Kommissionen om, at undersøgelsen blev indledt på grundlag af beviserne i anmodningen. Selv om undersøgelsen ikke kunne bekræfte, at der fandt omladning sted uden samleprocesser, blev der i den forbindelse fundet beviser for samleprocesser eller færdiggørelsesprocesser. Hertil mindede Kommissionen om, at grundforordningens artikel 23, stk. 3, andet afsnit, udtrykkeligt anvender udtrykket »bl.a.« og således omfatter omgåelsespraksis, som f.eks. samleprocesser, som ikke udtrykkeligt er anført i artiklen. Anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser (7) for eksistensen af samleprocesser, og at disse samleprocesser blev foretaget med anvendelse af glasfiberrovings fra Kina og Egypten (8). |
|
(17) |
Anmodningen indeholdt også tilstrækkelige beviser for den manglende økonomiske begrundelse ud over tolden, som f.eks. PGTEX China's årsberetning for 2019. Ifølge denne beretning var hovedformålet med etableringen af PGTEX Morocco SARL »aktivt at reagere på EU's antidumpingundersøgelse mod Kina, yderligere optimere og tilpasse internationaliseringsstrategien, konsolidere og øge markedsandelen for varer i Europa og USA, imødekomme kundernes efterspørgsel og beskytte kundeforsyningen« , og navnlig at PGTEX »besluttede at bygge en helejet dattervirksomhed i Marokko for at bryde igennem EU's antidumpingundersøgelser og nå ud til kunderne, efterkomme markedsefterspørgslen og tilpasse sig til den bæredygtige udvikling« (9). Den særskilte antidumpingundersøgelse, der udtrykkeligt henvises til, blev gennemført sideløbende med antisubsidieundersøgelsen, som førte til indførelsen af udligningstolden. Denne erklæring viser således, at det er hensigten at omgå den told, der følger af Kommissionens undersøgelse. |
|
(18) |
Kommissionen afviste derfor de påstande, som blev fremsat af LM Wind Power og de marokkanske og egyptiske myndigheder, om at anmodningen ikke indeholdt tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af undersøgelsen. |
1.6. Undersøgelsesperiode og rapporteringsperiode
|
(19) |
Undersøgelsesperioden omfattede perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Før 2019 var der ingen betydelige eksportmængder af GFF fra Marokko til Unionen. Der blev indhentet data for undersøgelsesperioden med henblik på bl.a. at undersøge den påståede ændring i handelsmønstret efter indførelsen af foranstaltningerne over for den pågældende vare og forekomsten af en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. For perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 (»rapporteringsperioden« eller »RP«) blev der indhentet mere detaljerede data med henblik på at undersøge, om importen undergravede de gældende foranstaltningers afhjælpende virkninger for så vidt angår priser og/eller mængder og forekomsten af subsidiering. |
1.7. Undersøgelse
|
(20) |
Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Kina, Egypten og Marokko, de eksporterende producenter i disse lande, EU-erhvervsgrenen og formanden for Associeringsrådet EU-Marokko om indledningen af undersøgelsen. |
|
(21) |
Kommissionen anmodede desuden Marokkos mission ved Den Europæiske Union om at oplyse navn og adresse på de eksporterende producenter og/eller repræsentative sammenslutninger, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen, bortset fra PGTEX Morocco SARL, som ifølge anmodningen var den eneste producent af den undersøgte vare. De marokkanske myndigheder indgav et svar med en liste over tre andre virksomheder. To af disse virksomheder gav sig ikke til kende, den tredje gav sig til kende, men erklærede, at den ikke eksporterede GFF til Unionen. |
|
(22) |
Fritagelsesformularer for producenter/eksportører i Marokko, spørgeskemaer til producenter/eksportører i Kina og Egypten og til importører i Unionen blev gjort tilgængelige på Generaldirektoratet for Handels websted. |
|
(23) |
Kun PGTEX Morocco SARL indgav en fritagelsesformular og anmodede ligeledes om en høring, der fandt sted den 21. juni 2021. Som nævnt i betragtning 45 anmodede PGTEX-gruppen desuden om og blev indbudt til en høring med Kommissionen den 10. januar 2022 og til en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer den 12. januar 2022. |
|
(24) |
De interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsforordningen. Alle parter blev underrettet om, at manglende fremlæggelse af alle relevante oplysninger eller indgivelse af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger kan medføre anvendelse af grundforordningens artikel 28 og konklusioner baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. |
|
(25) |
Den 20. december 2021 (som var dagen for fremlæggelsen af oplysninger) modtog Kommissionen et indlæg (dateret den 16. december 2021) fra de marokkanske myndigheder, som kom for sent til at blive taget i betragtning i forbindelse med fremlæggelsen af oplysninger. Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsendte de marokkanske myndigheder endnu et indlæg, der sammenfattede deres indlæg af 16. december 2021. De marokkanske myndigheder gentog i det væsentlige deres anmodning om, at undersøgelsen skulle afsluttes, og fremførte følgende argumenter. |
|
(26) |
For det første hævdede de marokkanske myndigheder, at GFF fremstilles af PGTEX Morocco SARL gennem aktiviteter, der ikke kan betegnes som en færdiggørelses- eller samleproces. For det andet hævdede de, at disse varer har »oprindelse« i Marokko i henhold til artikel 29 (10) i associeringsaftalen mellem EU og Marokko (11) og er nærmere beskrevet i henhold til de opførte bestemmelser i bilag II til protokol nr. 4 til associeringsaftalen mellem EU og Marokko. Desuden hedder det i artikel 9 i associeringsaftalen mellem EU og Marokko, at »varer med oprindelse i Marokko kan indføres i Fællesskabet med fritagelse for told og afgifter med tilsvarende virkning« , og at associeringsaftalen mellem EU og Marokko kun indeholder visse undtagelser. Denne præferenceoprindelse blev også bekræftet af de marokkanske toldmyndigheder,som udstedte præferenceoprindelsescertifikater (EUR.1) for PGTEX's GFF-eksport til Unionen i henhold til artikel 17 i protokol nr. 4 til associeringsaftalen mellem EU og Marokko. |
|
(27) |
Kommissionen afviste påstanden om, at forarbejdningen i Marokko af importerede glasfiberrovings til GFF ikke kunne betegnes som en samle- eller færdiggørelsesproces. Som nævnt i betragtning 16 kan de retlige standarder i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, på tilsvarende vis anvendes ved vurderingen af antisubsidieundersøgelsen i forbindelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3. Antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, omfatter ikke kun samleprocesser af (flere) dele til en færdigvare, men også færdiggørelses-/omformningsprocesser af mellemprodukter til den pågældende vare. Det fremgår især af antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), som fastsætter, at »værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samle- og eller færdiggørelsesprocessen overstiger...« . Dertil kommer, at det forhold, at de marokkanske toldmyndigheder udstedte EUR.1-certifikater til PGTEX Morocco SARL, som bekræftede deres præferenceoprindelse i henhold til associeringsaftalen, er irrelevant, da det gældende retsgrundlag for denne antiomgåelsesundersøgelse er grundforordningen, særlig artikel 23 (12). |
|
(28) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede de marokkanske myndigheder, støttet af PGTEX Morocco SARL, endvidere, at antiomgåelsesundersøgelsen ikke var tilladt i henhold til artikel 24 i associeringsaftalen mellem EU og Marokko, da denne artikel kun giver mulighed for at indføre antidumpingforanstaltninger over for marokkanske varer, hvis betingelserne i artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel er opfyldt. |
|
(29) |
Kommissionen afviste denne påstand, da artikel 24 i associeringsaftalen mellem EU og Marokko ikke udelukker nogen antiomgåelsesundersøgelse, heller ikke i betragtning af at denne artikel også henviser til den tilknyttede interne lovgivning. Da Marokko og Unionen ratificerede associeringsaftalen i 2000, indeholdt den gældende grundforordning allerede bestemmelser om modvirkning af omgåelse. |
|
(30) |
Endelig hævdede de marokkanske myndigheder og PGTEX Morocco SARL, at Kommissionens antiomgåelsesundersøgelse ikke var tilladt i henhold til WTO-reglerne, navnlig i henhold til artikel VI i GATT og aftalen om anvendelse af artikel VI. |
|
(31) |
Kommissionen afviste påstanden og henviste til grundforordningens betragtning 18 (13), hvori der redegøres for Kommissionens tilgang i denne henseende. På dette grundlag indeholder EU-lovgivningen ligesom for mange andre WTO-medlemmer bestemmelser til bekæmpelse af omgåelsespraksis. |
2. RESULTATER AF UNDERSØGELSEN
2.1. Generelle betragtninger
|
(32) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3, blev vurderingen af den mulige omgåelse foretaget ved successivt at analysere om:
|
|
(33) |
I grundforordningens artikel 23, stk. 3, andet afsnit, nævnes der ikke specifikt samleprocesser som en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse. Ikke desto mindre anvender grundforordningens artikel 23, stk. 3, andet afsnit, udtrykkeligt udtrykket »bl.a.«, hvilket betyder, at den indeholder en ikke-udtømmende liste over mulige former for omgåelse. Som følge heraf omfatter den også andre former for omgåelsespraksis, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den pågældende artikel, som f.eks. samleprocesser. Da beviser fra ansøgeren i anmodningen pegede på samleprocesser i Marokko, undersøgte Kommissionen derfor mere specifikt, om betingelserne i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, på tilsvarende vis var opfyldt, og navnlig:
|
|
(34) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede PGTEX-gruppen, at der ikke var noget grundlag for tilsvarende anvendelse af kriteriet i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, for at vurdere, om der fandt omgåelse sted, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 3. Virksomheden fremførte især, at hvis lovgiveren havde haft til hensigt, at praksis, forarbejdning eller bearbejdning, som omhandlet i grundforordningens artikel 23, stk. 3, første afsnit, skulle omfatte samleprocesser, ville denne udtrykkeligt have anført dette, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1. Endvidere hvad angår formålet med de bestemmelser, som grundforordningens artikel 23, stk. 3, er en del af, er det »at udligne subsidier, der direkte eller indirekte ydes til fremstilling, produktion, udførsel eller transport af varer, hvis overgang til fri omsætning i Unionen medfører, at der forvoldes skade« (14). Grundforordningens artikel 2, litra a), er klar, for så vidt som en vare kun skal anses for at være subsidieret, hvis subsidierne »ydes af staten i oprindelseslandet for den indførte vare eller af staten i et andet land, fra hvilket varen udføres til Unionen«. På det grundlag anså PGTEX-gruppen Marokko for at være både oprindelsesland og eksportland. |
|
(35) |
Kommissionen afviste denne påstand. Som allerede omhandlet i betragtning 16 erkendte Kommissionen, at grundforordningens artikel 23, stk. 3, andet afsnit, ikke specifikt anførte samleprocesser som en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, men udtrykkeligt anvender udtrykket »bl.a.«. Som følge af manglende indskrænkninger bør grundforordningens artikel 23, stk. 3 omfatte andre former for omgåelsespraksis, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den pågældende artikel, som f.eks. samleprocesser. I modsat fald ville der rent faktisk nemt kunne ske omgåelse af udligningstold. |
2.2. Samarbejdsvilje
|
(36) |
Kun PGTEX Morocco SARL indgav en anmodning om fritagelse i henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 6. PGTEX Morocco SARL tilhører den kinesiske gruppe PGTEX og ligger i en frihandelszone i Tanger, Marokko. |
|
(37) |
Desuden indsendte virksomhedens to forretningsmæssigt forbundne kinesiske virksomheder Chongqing Polycomp International Corporation (»CPIC«) og PGTEX China Co., Ltd (»PGTEX China«) også spørgeskemabesvarelser. PGTEX Morocco SARL er en helejet dattervirksomhed af PGTEX China, som er pålagt en antidumpingtold på 17 % indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776.
|
|
(38) |
Spørgeskemabesvarelserne, herunder besvarelsen af mangelskrivelsen, fra PGTEX Morocco SARL og dens to kinesiske forretningsmæssigt forbundne virksomheder (»PGTEX-gruppen«) blev anset for at være mangelfulde af følgende årsager:
|
|
(39) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, stk. 4, underrettede Kommissionen derfor den 5. oktober 2021 PGTEX-gruppen om, at den ikkeudtømmende liste over elementer, der er beskrevet i foregående betragtning, kan føre til anvendelse af grundforordningens artikel 28 og til anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger. Den opfordrede også PGTEX-gruppen til at fremsætte bemærkninger til den mulige anvendelse af grundforordningens artikel 28. |
|
(40) |
Den 12. oktober 2021 hævdede PGTEX-gruppen, at anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger af følgende årsager ikke var retligt begrundet i den foreliggende sag:
|
|
(41) |
Kommissionen analyserede de oplysninger og dokumenter, som PGTEX-gruppen havde indgivet ved brev af 12. oktober 2021. Kommissionen konkluderede, at der hverken var afgivet tilfredsstillende svar på eller fremlagt overbevisende dokumentation for de fleste af de forhold, der blev fremført i brev af 5. oktober 2021. |
|
(42) |
Kommissionen fandt derfor, at oplysningerne fra PGTEX-gruppen var delvist ufuldstændige og modstridende, og Kommissionen kunne derfor ikke i fuldt omfang basere sig på dem. Ikke desto mindre blev der ikke helt set helt bort fra PGTEX-gruppens data, og Kommissionen anvendte både salgs- og omkostningsoplysningerne fra PGTEX-gruppen som udgangspunkt for sin analyse. |
|
(43) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, stk. 1, første punktum, og artikel 28, stk. 5, blev oplysningerne fra PGTEX-gruppen suppleret med data fra databaser såsom Global Trade Atlas (»GTA«) (15) og Eurostat, som nærmere beskrevet i afsnit 2.3. Der blev udtrukket importdata fra Eurostat, og GTA blev anvendt til fastsættelsen af eksportmængder af glasfiberrovings fra Kina og Egypten til Marokko. |
|
(44) |
Endeligt kunne Kommissionen i lyset af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande, ikke aflægge kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 26 hos de samarbejdsvillige retlige enheder. Kommissionen vurderede de oplysninger, som PGTEX-gruppen havde indgivet, som f.eks. besvarelser af spørgeskemaer og svar på mangelskrivelser, i overensstemmelse med meddelelsen af 16. marts 2020 om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (16). Et krydstjek af oplysningerne uden kontrolbesøg blev ikke anset for nødvendigt i lyset af de spørgsmål, der er beskrevet i de foregående betragtninger. |
|
(45) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog PGTEX-gruppen sin påstand om, at anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger var åbenbart ubegrundet og ikke berettiget i lyset af oplysningerne fra PGTEX-gruppen. Desuden anmodede PGTEX-gruppen om og blev indrømmet en høring med Kommissionen den 10. januar 2022 og en efterfølgende høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer den 12. januar 2022 vedrørende anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28. |
|
(46) |
Under høringen den 12. januar 2022 gav Kommissionen yderligere forklaringer vedrørende sin konklusion om, at svaret på brevet vedrørende artikel 28 ikke havde fjernet Kommissionens betænkeligheder. Som forklaret i betragtning 42 fastholdt Kommissionen sin holdning om, at Kommissionen ikke fuldt ud kunne basere sig på oplysningerne fra PGTEX-gruppen. Endvidere anførte høringskonsulenten i handelsprocedurer under høringen den 12. januar 2022, at Kommissionen havde overholdt PGTEX-gruppens ret til forsvar. |
2.3. Ændring i handelsmønstret
2.3.1. Import af GFF
|
(47) |
Tabel 1 viser udviklingen i importen af GFF fra Kina, Egypten og Marokko mellem 2019 og 2020. Da Taric-koderne først blev oprettet den 21. februar 2019, ekstrapolerede Kommissionen dataene for perioden fra den 1. januar 2019 til den 20. februar 2019 for at anvende nøjagtig samme periode (12 måneder) for både 2019 og 2020. Tabel 1 Import af GFF for 2019 og 2020 (ton)
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(48) |
Ifølge tabel 1 steg importen af glasfiberrovings fra Marokko fra 277 ton i 2019 til 2 809 ton i 2020. Den betydelige stigning i 2020 sammenlignet med 2019 faldt tidsmæssigt sammen med PGTEX Morocco SARL's produktion. Selv om virksomheden officielt blev oprettet den 2. oktober 2019, hævdede den i sin fritagelsesformular først at have påbegyndt sin produktion og sit eksportsalg fra april 2020 og fremefter. Importdataene viste i den forbindelse, at den gennemsnitlige månedlige import for perioden april-december 2020 var ca. 15 gange højere end den gennemsnitlige månedlige import fra januar 2019 til marts 2020. |
|
(49) |
Kommissionen bemærkede også, at PGTEX Morocco SARL's indberettede eksportsalg var højere end den samlede import til Unionen fra Marokko. I betragtning af, at PGTEX Morocco SARL var den eneste marokkanske virksomhed, der samarbejdede med Kommissionen i forbindelse med denne undersøgelse, og de ubetydelige eksportmængder af GFF fra Marokko til Unionen forud for virksomhedens etablering, fandt Kommissionen det rimeligt at konkludere, at PGTEX Morocco SARL var den eneste producent i Marokko, der eksporterede GFF til Unionen i rapporteringsperioden. |
|
(50) |
Ifølge tabel 1 steg importen af GFF fra Kina fra 13 720 ton i 2019 til 19 315 ton i 2020, mens importen af GFF fra Egypten steg fra 146 ton i 2019 til 4 302 ton i 2020. Som nævnt i betragtning 48 steg den gennemsnitlige månedlige importmængde for PGTEX Morocco SARL betydeligt fra april 2020 og fremefter sammenlignet med de foregående perioder. |
2.3.2. Eksportmængder af glasfiberrovings fra Egypten og Kina til Marokko
|
(51) |
Tabel 2 viser udviklingen i Marokkos import af glasfiberrovings fra Kina og Egypten baseret på marokkanske importstatistikker fra GTA-databasen mellem 2019 og 2020. Tabel 2 Marokkos import af glasfiberrovings fra Egypten og Kina for 2019 og 2020 (ton)
|
|||||||||||||||||||||
|
(52) |
Det vigtigste inputmateriale til fremstilling af GFF er glasfiberrovings. Dette inputmateriale forarbejdes derefter yderligere til fremstilling af GFF. Ifølge de beviser, som Kommissionen råder over, blev den GFF-mængde, der eksporteredes til Unionen fra Marokko, hovedsagelig fremstillet af glasfiberrovings. |
|
(53) |
Tabel 2 illustrerer, at importen af glasfiberrovings fra Kina til Marokko steg betydeligt fra 2 378 ton i 2019 til 7 839 ton i 2020. Importen af glasfiberrovings fra Egypten til Marokko steg også fra 1 297 ton i 2019 til 3 687 ton i 2020. Importen fra både Kina og Egypten udgør ca. 90 % af den samlede marokkanske import af glasfiberrovings i både 2019 og 2020. |
|
(54) |
PGTEX Morocco SARL hævdede, at de glasfiberrovings, som virksomheden anvendte til fremstilling af GFF, alle blev købt i Kina (ingen i Egypten), og især hos modervirksomheden PGTEX China. Virksomheden hævdede også, at den importerede disse rovings under HS-kode 7019 12. Import under denne kode viste den mest betydningsfulde stigning i Marokkos import fra Kina. |
|
(55) |
Den betydelige stigning i importmængden af glasfiberrovings fra Kina og fra Egypten til Marokko tydede på en stigende efterspørgsel efter sådanne inputmaterialer i Marokko, hvilket i det mindste delvis kunne forklares med stigningen i produktionen og eksporten af GFF i og fra Marokko i rapporteringsperioden. Dette bekræftedes også af oplysningerne fra PGTEX Morocco SARL. |
|
(56) |
Eftersom PGTEX Morocco SARL, som tilsyneladende er den eneste eksportør af GFF til Unionen (jf. betragtning 49), købte alle sine glasfiberrovings i Kina, fandt Kommissionen ingen beviser for, at glasfiberrovings fra Egypten blev anvendt af PGTEX Morocco SARL eller af nogen anden producent af GFF i Marokko til eksport til Unionen. I den forbindelse begyndte importen af glasfiberrovings fra Kina at stige fra sidste kvartal af 2019 og fremefter, hvilket var det kvartal, hvor PGTEX Morocco SARL blev etableret. De månedlige gennemsnitlige importmængder af glasfiberrovings fra Kina i sidste kvartal af 2019 var betydeligt højere end de månedlige gennemsnitlige importmængder i de foregående perioder. Endvidere var den månedlige gennemsnitlige importmængde af glasfiberrovings i 2020 (det år, hvor PGTEX Morocco SARL påbegyndte sin produktion) også meget højere end de månedlige gennemsnitlige importmængder i sidste kvartal af 2019. På trods af stigningen i importen af glasfiberrovings fra Egypten til Marokko i 2020 fandt Kommissionen ingen beviser for, at denne import blev anvendt til yderligere forarbejdning i Marokko til GFF, som så efterfølgende skulle eksporteres til Unionen. De beviser, som Kommissionen havde til rådighed, underbyggede derfor ikke påstanden om, at ændringen i handelsmønstret for Egypten skyldtes en praksis, som havde til formål at undgå antidumpingforanstaltninger over for GFF fra Egypten. |
|
(57) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede PGTEX-gruppen og LM Wind Power, at der ikke var nogen ændring i handelsmønstret. PGTEX-gruppen fremførte, at det forhold, at der dukkede import af GFF op fra Marokko, ikke skete på bekostning af importen af GFF fra Kina. Tværtimod var stigningen i importen af GFF fra Marokko mindre betydelig end den parallelle stigning i importen af GFF fra Kina. |
|
(58) |
Som forklaret i betragtning 47-56 bemærkede Kommissionen en stigning i eksporten af GFF fra Marokko til Unionen samt en betydelig stigning i importen af glasfiberrovings fra Kina til Marokko i 2020 i forhold til 2019. Det udgør i sig selv en ændring i handelsmønstret. |
|
(59) |
Selv om den samlede eksport af GFF fra Kina til Unionen faktisk steg, viste oversigtstabellerne fra PGTEX China i forbindelse med denne antiomgåelsesundersøgelse, at eksportmængderne fra PGTEX China — som er modervirksomhed for PGTEX Morocco SARL og dens eneste leverandør af glasfiberrovings — til Unionen var mere end 2 gange lavere i 2020 end i 2018 og endog mere end 3 gange lavere i 2020 end i 2019. |
|
(60) |
Kommissionen kunne således konstatere en ændring i handelsmønstret og afvise påstandene. |
2.3.3. Konklusion om ændringen i handelsmønstret
|
(61) |
Stigningen i eksporten af GFF fra Marokko til Unionen udgør en ændring i handelsmønstret mellem Marokko og Unionen, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 3, sammen med den betydelige stigning i 2020 sammenlignet med 2019 i den kinesiske eksport af glasfiberrovings til Marokko, jf. tabel 2. På den anden side blev der ikke fundet beviser for den påståede omgåelse af udligningsforanstaltningerne over for GFF, som involverede Egypten. |
2.4. Omgåelsespraksis, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af udligningstolden
|
(62) |
Ifølge grundforordningens artikel 23, stk. 3, skal ændringen i handelsmønstret skyldes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. |
|
(63) |
Kommissionen mindede om, at denne praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter afsendelse af den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, via tredjelande og samling af dele/færdiggørelsesprocesser i et tredjeland, jf. betragtning 16. |
|
(64) |
Ifølge oplysningerne fra de marokkanske myndigheder, der er omhandlet i betragtning 15, fandt den første kontakt med PGTEX-gruppen vedrørende etablering af et produktionsanlæg i Marokko sted den 20. marts 2019, dvs. en måned efter indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse (17) og to måneder før indledningen af den oprindelige antisubsidieundersøgelse (18). PGTEX Morocco SARL blev etableret den 2. oktober 2019, ca. fem måneder efter indledningen af antisubsidieundersøgelsen. Dette tidsmæssige sammenfald tyder på, at den potentielle indførelse af told var årsagen til etableringen af PGTEX Morocco SARL. |
|
(65) |
Ud fra PGTEX Morocco SARL's salgsoversigt for 2020 gik alt eksportsalg fra virksomheden til EU-markedet, mens kun en lille del af dens produktion i 2020 blev solgt på hjemmemarkedet. Desuden blev hele virksomhedens eksportsalg i 2020 solgt til kunder i Unionen, som tidligere fik leverancer af PGTEX China. Det tyder igen på, at den potentielle indførelse af told var årsagen til etableringen af PGTEX Morocco SARL. Det blev udtrykkeligt bekræftet i PGTEX Chinas årsberetning for 2019 (jf. betragtning 17). |
|
(66) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede PGTEX-gruppen, at der var en gyldig grund til og en økonomisk begrundelse for etableringen af PGTEX Morocco SARL. Den hævdede, at etableringen af det marokkanske produktionsanlæg var resultatet af en langvarig proces, som omfattede gennemførlighedsundersøgelser, ansøgninger om at opnå de nødvendige tilladelser fra den kinesiske og den marokkanske regering og opnåelse af disse tilladelser. |
|
(67) |
Kommissionen anførte, at det fremgik af den dokumentation, som PGTEX-gruppen fremlagde den 15. oktober 2021, at gruppen længe inden indledningen af undersøgelsen overvejede, i hvilket land der skulle etableres en virksomhed. En række mulige lande blev overvejet, herunder Marokko. Det var imidlertid en kendsgerning, at PGTEX Morocco SARL i sidste ende blev etableret den 2. oktober 2019, ca. 7 måneder efter indledningen af antidumpingundersøgelsen. Dette tidsmæssige sammenfald tydede på, at antidumpingundersøgelsen var en årsag til etableringen af PGTEX Morocco SARL. Dette blev yderligere bekræftet af en erklæring fra de marokkanske myndigheder om, at deres kontakter med PGTEX med henblik på etablering af et produktionsanlæg gik tilbage til den 20. marts 2019 og som sådan umiddelbart efter indledningen af den oprindelige undersøgelse (19). Dette viste, at de formelle kontakter med de marokkanske myndigheder med henblik på at etablere en virksomhed i Marokko gik tilbage til marts 2019, hvilket var lige efter indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse. |
|
(68) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede LM Wind Power, at PGTEX havde etableret sit marokkanske produktionsanlæg for at betjene de marokkanske og de mellemøstlige markeder og derfor havde en anden økonomisk begrundelse for at etablere sig end at unddrage sig told. |
|
(69) |
Kommissionen afviste denne påstand. Kommissionen henviste til beviser for, at der manglede en anden økonomisk begrundelse end tolden (jf. i denne forbindelse PGTEX China's årsberetning for 2019, jf. betragtning 17). Desuden underbygges LM Wind Power's argument om, at PGTEX Morocco SARL blev etableret med henblik på at betjene marokkanske og mellemøstlige markeder, ikke af beviserne. Som forklaret i betragtning 65 skete hele eksportsalget fra PGTEX Morocco SARL til Unionen, og kun en lille del af virksomhedens produktion blev solgt på hjemmemarkedet i Marokko. |
|
(70) |
I lyset af ovenstående afslørede undersøgelsen ikke tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for etableringen af et GFF-produktionssted i Marokko, ud over at undgå betaling af den i øjeblikket gældende told. |
2.5. Påbegyndelse af eller væsentlig stigning i processerne
|
(71) |
I henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2 (20), skal samleprocessen være påbegyndt eller udvidet væsentligt efter eller umiddelbart forud for indledningen af antidumpingundersøgelsen, samtidig med at de pågældende dele hidrører fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne. Som nævnt i betragtning 33 kan de retlige kriterier i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, på tilsvarende vis anvendes ved vurderingen af antisubsidieundersøgelsen i forbindelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3. |
|
(72) |
Den oprindelige antisubsidieundersøgelse blev indledt i maj 2019, og der blev indført endelig udligningstold i juni 2020 (jf. betragtning 1). PGTEX Morocco SARL blev officielt etableret den 2. oktober 2019 og påbegyndte produktionen fra april 2020 ifølge virksomhedens fritagelsesformular. Dette falder sammen med ændringen i handelsmønstret, der er beskrevet i afsnit 2.3. |
|
(73) |
PGTEX Morocco SARL fremlagde en salgsoversigt, hvoraf det fremgik, at hele virksomhedens eksportsalg af internt produceret GFF gik til Unionen i rapporteringsperioden. Desuden blev 100 % af virksomhedens vigtigste inputmateriale (hovedsagelig glasfiberrovings) købt hos dens forretningsmæssigt forbundne modervirksomhed i Kina. Virksomheden købte ikke glasfiberrovings i Egypten. |
|
(74) |
Kommissionen konkluderede derfor, at samleprocessen blev påbegyndt efter indledningen af den oprindelige antisubsidieundersøgelse, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), mens de pågældende dele hovedsagelig er fra Kina, som er et af de to lande, der er omfattet af de oprindelige antisubsidieforanstaltninger. |
2.6. Værdien af dele og værditilvækst
|
(75) |
For så vidt angår samleprocesser foreskriver antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), at en anden betingelse for at fastslå forekomsten af omgåelse er, at delene (i dette tilfælde af kinesisk oprindelse) udgør 60 % eller derover af den samlede værdi af de dele, der indgår i den samlede vare, og at værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samle- eller færdiggørelsesprocessen er mindre end 25 % af fremstillingsomkostningerne. De retlige kriterier i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, kan på tilsvarende vis anvendes ved vurderingen af antisubsidieundersøgelsen i forbindelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3. |
|
(76) |
Det vigtigste råmateriale til fremstilling af GFF er glasfiberrovings. PGTEX Morocco SARL købte 100 % af de glasfiberrovings, som virksomheden anvendte, hos sin forretningsmæssigt forbundne modervirksomhed i Kina. Disse glasfiberrovings blev omdannet til GFF gennem den proces med strikning og stingfæstning, der blev gennemført, og som er en færdiggørelsesproces i Marokko. Ifølge de oplysninger, som PGTEX Morocco SARL indgav, udgør glasfiberrovings næsten 100 % af den samlede værdi af de dele, der indgår i den samlede/færdiggjorte vare, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). |
|
(77) |
Kommissionen konkluderede derfor, at den proces, der finder sted i Marokko, er en færdiggørelsesproces (samleproces), og at kriteriet med 60 % jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), — anvendt på tilsvarende vis som følge af formuleringen i grundforordningens artikel 23, stk. 3, jf. betragtning 33 — var opfyldt. |
|
(78) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog PGTEX-gruppen og LM Wind Power deres påstand om, at fremstillingen af GFF af det vigtigste importerede råmateriale, nemlig glasfiberrovings, ikke udgør en »samling af dele gennem en samleproces«, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2. I denne sammenhæng hævdede de for det første, at glasfiberrovings ikke er »dele« til GFF, men snarere er »varer, der er genstand for en proces i forbindelse med fremstilling af en anden vare«, og for det andet, at glasfiberrovings ikke »samles« til GFF, men forarbejdes til GFF ved vævning og stingfæstning af forskellige typer glasfiberrovings og andre materialer ved anvendelse af komplekse maskiner. |
|
(79) |
Kommissionen afviste disse påstande. Den praksis, der er beskrevet i betragtning 76, kan karakteriseres som en færdiggørelsesproces, der falder ind under begrebet samleprocesser i grundforordningens artikel 13, jf. betragtning 33. |
|
(80) |
PGTEX Morocco SARL hævdede, at virksomhedens værditilvækstsomkostninger ville ligge over tærsklen på 25 %. De to vigtigste omkostningsposter i beregningen af værditilvæksten var afskrivningsomkostninger og lejeudgifter, som indgik i de finansielle data for rapporteringsperioden, som PGTEX Morocco SARL havde anført i sin fritagelsesformular. |
|
(81) |
Med hensyn til afskrivningsomkostningerne hævdede PGTEX Morocco SARL, at der var mindre end ti GFF-maskiner (21) installeret i virksomhedens lokaler, og at hver af disse GFF-maskiner havde været i drift i 300 ud af de 360 dage i 2020. Den beregnede afskrivningsbeløbet for rapporteringsperioden på grundlag af følgende tre elementer:
|
|
(82) |
Kommissionen var uenig i denne metode til beregning af afskrivningsomkostningerne i forbindelse med beregningen af værditilvæksten, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13. Især anvendelsen af 300 dage som et element til beregning af afskrivningsbeløbet kan være acceptabelt i henhold til internationale regnskabsstandarder, men det førte af forskellige årsager til, at PGTEX Morocco SARL ved beregningen af værditilvæksten overvurderede det beregnede afskrivningsbeløb. For det første var kapacitetsudnyttelsen (den faktiske produktion i kg divideret med den faktiske produktionskapacitet i kg) for GFF-maskinerne som anført af PGTEX Morocco SARL i fritagelsesformularen lav (23) i 2020. I betragtning af den lave kapacitetsudnyttelse blev det derfor konstateret, at de indberettede afskrivningsomkostninger var overvurderet. For det andet blev fire GFF-maskiner først afsendt i november 2019 fra Shanghai til Tanger og kunne ikke have været i drift i 300 dage i 2020 under hensyntagen til forsendelsestiden mellem Shanghai og Tanger samt den periode, der var nødvendig for at losse, installere og afprøve hver enkelt af disse fire GFF-maskiner. For det tredje hævdede PGTEX Morocco SARL i sin fritagelsesformular, at produktionen først begyndte i april 2020. Hvis dette var tilfældet, kunne den samlede driftstid for hver enkelt af de installerede GFF-maskiner kun være på højst 270 dage (fra april 2020 til december 2020) uden overhovedet at tage hensyn til den ikke-operationelle tid, der måtte opstå som følge af driftsstandsninger, nødvendig vedligeholdelse, fridage og helligdage. Kommissionen konkluderede derfor, at de afskrivningsomkostninger, der skal tages i betragtning ved beregningen af værditilvækstsomkostninger, bør være betydeligt lavere end de afskrivningsomkostninger, som PGTEX Morocco SARL har beregnet. |
|
(83) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede PGTEX-gruppen, at Kommissionen havde foretaget åbenlyse fejlskøn og handlede i strid med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, når den foretog beregninger vedrørende værditilvæksten. I den forbindelse bør den fulde afskrivning ifølge PGTEX-gruppen tages i betragtning, da sådanne omkostninger faktisk blev afholdt i 2020 i forbindelse med produktionen af GFF. |
|
(84) |
Kommissionen afviste denne påstand af følgende årsager:
|
|
(85) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger foreslog PGTEX-gruppen, at i det omfang Kommissionen fortsatte med at justere afskrivningsomkostningerne ud fra kapacitetsudnyttelsen (som meddelt af PGTEX-gruppen i bilag 7.2 til brev af 12. oktober 2021), skulle den anvende en af de alternative tre metoder, som den foreslog i sine bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger:
|
|
(86) |
Kommissionen afviste anvendelsen af hvert af de tre alternativer, som PGTEX-gruppen foreslog i betragtning af en række uoverensstemmelser, som Kommissionen havde konstateret i bilag 7.2 til brev af 12. oktober 2021 med hensyn til de foreslåede alternativer:
|
|
(87) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede ansøgeren, at afskrivningsomkostningerne for GFF-maskiner helt burde udelukkes fra beregninger af værditilvæksten, da disse maskiner ikke blev erhvervet fra en uafhængig leverandør, men fra modervirksomheden. |
|
(88) |
Kommissionen afviste denne påstand. Afskrivningsomkostninger accepteres generelt i henhold til lokale og internationale regnskabsprincipper. Navnlig fastsættes det i det dertil hørende regnskabsprincip, at udgifter bør registreres i den periode, i hvilken de dermed forbundne indtægter opnås. Det betyder, at der ved at anvende disse GFF-maskiner kan sælges færdiggjort GFF og dermed opnås indtægter. Afskrivninger er således dele af anlægsaktiver (GFF-maskiner), som anses for at være forbrugt i den nuværende periode og derfor udgiftsført, uanset hos hvem maskinerne blev købt. Formålet med denne udgift er gradvist at reducere den regnskabsmæssige værdi af anlægsaktiver, i takt med at deres værdi forbruges over tid. |
|
(89) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede ansøgeren også, at i det omfang Kommissionen ikke blot ville fjerne den fulde afskrivning af de GFF-maskiner, som PGTEX havde overført fra sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina, fra beregningen af værditilvæksten, skal fastsættelsen af afskrivningsbeløbet afspejle den reelle levetid for sådanne maskiner og tilhørende udstyr. Ansøgeren henviste til, at det ikke er usædvanligt, at sådanne maskiner kører i mere end 20 år. |
|
(90) |
Kommissionen afviste denne påstand, da ansøgeren selv henviste til en levetid for GFF-maskinerne på ca. 10 år i sin anmodning. Der blev ikke fremlagt bevis for, at det ikke er usædvanligt, at GFF-maskiner kører i mere end 20 år. |
|
(91) |
Hvad angår lejeudgifterne, fremlagde PGTEX Morocco SARL ikke sine lejekontrakter i sin besvarelse i fritagelsesformularen på trods af de høje lejeudgifter, som virksomheden afholdt i 2020 (26). I sin fritagelsesformular oplyste virksomheden Kommissionen om, at den havde installeret alle GFF-maskiner på ét sted (produktionsanlæg — fase 1). Virksomheden anførte indledningsvis, at den kun lejede dette ene produktionsanlæg, da den anførte, at den »kun har ét produktionssted«, selv om det i fritagelsesformularen var nødvendigt at angive adresserne på alle virksomhedens produktionssteder. Efterfølgende fremsendte PGTEX Morocco SARL imidlertid to lejekontrakter som svar på Kommissionens mangelskrivelse, hvoraf det fremgik, at PGTEX Morocco SARL lejede to separate lokaler af to forskellige ejendomsejere i rapporteringsperioden. Da PGTEX Morocco SARL tidligere i sin fritagelsesformular havde gjort gældende, at de GFF-maskiner, der var i drift i 2020, kun var installeret i et af disse to lejede produktionsanlæg, burde de lejebeløb, der var påløbet i 2020, for det andet produktionsanlæg (produktionsanlæg — fase 2) have været udelukket fra lejeudgifterne og omkostningerne i relation til værditilvæksten. På grund af den lave kapacitetsudnyttelse kunne Kommissionen i sin beregning af værditilvækstsomkostningerne desuden heller ikke acceptere de samlede lejeudgifter for produktionsanlægget — fase 1, da det ikke blev udnyttet fuldt ud, fordi GFF-maskinerne ikke producerede i første kvartal af 2020 og ikke kørte med fuld kapacitet i de øvrige kvartaler af 2020. De indberettede samlede lejeudgifter blev ikke accepteret af Kommissionen af ovennævnte årsager. |
|
(92) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede PGTEX-gruppen, at Kommissionen havde foretaget åbenlyse fejlskøn og handlede i strid med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, idet Kommissionen ikke havde taget hensyn til de fulde lejeudgifter. |
|
(93) |
Kommissionen afviste denne påstand på grundlag af følgende erklæringer, som PGTEX-gruppen havde fremsat i løbet af undersøgelsen. For det første henviste PGTEX-gruppen i sit svar på mangelskrivelsen (27) kun til produktionsanlæg — fase 1 hvad angår sin produktion, oplagring af råvarer og færdige produkter samt administration. For det andet anførte PGTEX-gruppen i sit svar på mangelskrivelsen (28), at de GFF-maskiner, der var i drift i 2020, alle befandt sig i produktionsanlæg — fase 1. Kommissionen konkluderede følgelig på denne baggrund, at ingen af disse maskiner, som var i drift i 2020, var placeret i produktionsanlæg — fase 2. Dette blev også bekræftet af andre erklæringer fra PGTEX-gruppen i dens svar på mangelskrivelsen (29). |
|
(94) |
Ved at justere de indberettede afskrivningsomkostninger og lejeudgifter under hensyntagen til ovenstående forhold blev den således beregnede gennemsnitlige værditilvækst i rapporteringsperioden anset for at ligge under den tærskel på 25 %, der er fastsat i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b). Det blev også konstateret, at visse andre omkostningsposter var overvurderede, men de blev ikke justeret, da sådanne justeringer kun ville have ført til en endnu lavere procentdel af værditilvæksten. Kommissionen konkluderede derfor, at værditilvæksten til de importerede dele i løbet af samle- eller færdiggørelsesprocessen udgjorde mindre end 25 % af fremstillingsomkostningerne, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), og at denne praksis kan betragtes som omgåelse. |
|
(95) |
Det konkluderedes derfor, at det andet kriterie, der er anført i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), — anvendt på tilsvarende vis som følge af formuleringen i grundforordningens artikel 23, stk. 3 — også var opfyldt. |
2.7. Undergravning af toldens afhjælpende virkninger
|
(96) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen om importen af den undersøgte vare havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser. |
|
(97) |
Hvad angår mængderne, var stigningen i importen af GFF fra Marokko betydelig, jf. betragtning 48. Importen fra Marokko i 2020 var allerede ti gange højere, den var nemlig steget fra kun 277 ton i 2019 til 2 809 ton i 2020. Samtidig anslog ansøgeren EU-forbruget i 2020 til at ligge på mellem 135 000 og 140 000 ton. Markedsandelen for importen fra Marokko udgjorde som sådan mere end 2 %. |
|
(98) |
Med hensyn til priser sammenlignede Kommissionen den gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris, som fastsat i den oprindelige antisubsidieundersøgelse, med de vejede gennemsnitlige cif-eksportpriser, der blev fastsat på grundlag af oplysningerne fra PGTEX Morocco SARL og behørigt justeret til også at omfatte omkostninger efter toldklarering. Denne prissammenligning viste, at importen fra PGTEX Morocco SARL underbød EU-priserne med mere end 10 %. |
|
(99) |
Kommissionen konkluderede, at de gældende foranstaltninger blev undergravet af de importerede varer fra Marokko, der er genstand for denne undersøgelse, for så vidt angår mængder og priser. |
|
(100) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede PGTEX-gruppen, at Kommissionens beregning af den ikkeskadevoldende pris kun afspejlede situationen i 2018. Virksomheden fremlagde imidlertid ingen beviser for, at den ikkeskadevoldende pris, som Kommissionen anvendte, ikke var korrekt og/eller var faldet siden 2018. Påstanden blev derfor afvist. |
2.8. Beviser for subsidiering
|
(101) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen også, om den importerede samme vare og/eller dele heraf fortsat nød godt af subsidier. |
|
(102) |
Som det fremgår af gennemførelsesforordning (EU) 2020/776, blev det konstateret, at de kinesiske eksporterende producenter havde fordel af en række subsidieordninger, som blev indrømmet af GOC samt af de regionale og lokale myndigheder i Kina. I den forbindelse blev det konstateret, at PGTEX China og CPIC også nyder godt af en række subsidieordninger, som f.eks. favorable renter på lån, tilskudsprogrammer og skattefordele. |
|
(103) |
Der fremkom ikke nye oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse, som kunne rejse tvivl om konklusionen fra den oprindelige subsidieundersøgelse om, at sådanne subsidieordninger ikke længere var gyldige. |
|
(104) |
PGTEX China er modervirksomheden for PGTEX Morocco SARL, hvor sidstnævnte virksomhed købte 100 % af de glasfiberrovings, som den anvendte, af sin forretningsmæssigt forbundne modervirksomhed PGTEX China, som selv købte dem af CPIC, der fremstiller disse glasfiberrovings |
|
(105) |
Retligt set kan det antages, at der foreligger en overvæltning af subsidier mellem forretningsmæssigt forbundne parter (30), navnlig når den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i aftagerleddet samler og eksporterer den endelige vare til Unionen. Da PGTEX China og PGTEX Morocco SARL fremstiller og eksporterer GFF og anvender glasfiberrovings fremstillet af CPIC, bør der i de udligningsberettigede subsidiebeløb, de har modtaget, i dette tilfælde tages højde for, at virksomhederne på grund af deres indbyrdes forhold kan overvælte disse fordele på den pågældende vare, der eksporteres til Unionen, alt efter behov. |
|
(106) |
Kommissionen konkluderede således, at den importerede samme vare og/eller dele heraf fortsat nød godt af subsidier. |
|
(107) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede PGTEX-gruppen, at der ikke fandtes beviser for, at importen af GFF fra Marokko fortsat nød godt af de subsidier, der ydes til kinesiske GFF-producenter, af følgende årsager. For det første vedrørte den oprindelige antisubsidieundersøgelse (jf. betragtning 1) ikke subsidiering af glasfiberrovings og garn, men vedrørte kun subsidiering af GFF, som er en anden vare. For det andet er samleprocesserne ikke omfattet af grundforordningen, da de ikke kan føre til subsidier, hverken ydet af oprindelseslandet eller af eksportlandet, til fordel for den vare, der angiveligt er genstand for omgåelse. For det tredje skete indkøb foretaget af PGTEX Morocco SARL hos PGTEX China og indkøb foretaget af PGTEX China hos CPIC efter armslængdeprincippet. I den sammenhæng hævdede PGTEX-gruppen, at PGTEX China ofte betalte en højere pris sammenlignet med andre af CPIC's kunder. Følgelig ovevæltede CPIC ingen fordele ved subsidierne til PGTEX China og derigennem til PGTEX Morocco SARL. |
|
(108) |
Kommissionen afviste disse påstande af følgende årsager. For det første selv om den oprindelige antisubsidieundersøgelse i første omgang vedrørte subsidiering af GFF, samarbejdede PGTEX-gruppen fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. I den forbindelse viste den oprindelige antisubsidieundersøgelse, at både CPIC og PGTEX China, som er forretningsmæssigt forbundet med PGTEX Morocco SARL, modtog subsidier fra GOC. For det andet, som allerede anført i betragtning 33, omfatter grundforordningens artikel 23, stk. 3, andre former for omgåelsespraksis, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den pågældende artikel, f.eks. samleprocesser. For det tredje, jf. betragtning 105, kan det retligt set antages, at der foreligger en overvæltning af subsidier mellem forretningsmæssigt forbundne parter, navnlig når den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i aftagerleddet samler og eksporterer den endelige vare til Unionen. Desuden kan en overvæltning mellem forretningsmæssigt forbundne parter ske på mange måder (f.eks. gennem opkrævning af visse ledelsesgebyrer) og er ikke nødvendigvis begrænset til prisniveauet for inputmaterialer over for kunderne. Under alle omstændigheder viste en prissammenligning mellem glasfiberrovings og garn ud fra spørgeskemabesvarelsen, at PGTEX China opkrævede lavere priser af PGTEX Morocco SARL end af andre kunder i undersøgelsesperioden. |
3. FORANSTALTNINGER
|
(109) |
På baggrund af de ovenstående resultater konkluderede Kommissionen, at de endelige udligningsforanstaltninger, der blev indført på importen af GFF med oprindelse i Kina, blev omgået ved import af den undersøgte vare, der blev afsendt fra Marokko af PGTEX Morocco SARL. Da PGTEX Morocco SARL's indberettede eksportsalg var højere end den samlede import til Unionen fra Marokko, og ingen andre virksomheder i Marokko gav sig til kende for at anmode om fritagelse, fandt Kommissionen, at PGTEX tegnede sig for al eksport af GFF fra Marokko til Unionen. Den konkluderede derfor, at konklusionerne vedrørende den omgåelsespraksis, der blev konstateret for PGTEX Morocco SARL, burde udvides til at omfatte hele landet. |
|
(110) |
Der blev ikke fundet beviser for omgåelse af foranstaltningerne over for GFF, som involverede Egypten. Som tidligere nævnt købte PGTEX Morocco SARL alle sine glasfiberrovings i Kina og ingen i Egypten. Undersøgelsen for så vidt angår den påståede omgåelse af GFF med oprindelse i Egypten afsluttes derfor. |
|
(111) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 1, bør de gældende antisubsidieforanstaltninger over for importen af GFF med oprindelse i Kina derfor udvides til også at gælde for importen af den undersøgte vare. |
|
(112) |
I medfør af grundforordningens artikel 23, stk. 2, bør den foranstaltning, der skal udvides, være den i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 fastsatte foranstaltning for »alle andre virksomheder«, der er en endelig udligningstold på 30,7 % af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet. |
|
(113) |
Der bør opkræves told på den registrerede import af den undersøgte vare i henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 3, og artikel 24, stk. 5, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen. |
4. ANMODNING OM FRITAGELSE
|
(114) |
PGTEX Morocco SARL var den eneste marokkanske virksomhed, der anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 6. |
|
(115) |
Som beskrevet ovenfor blev det konstateret, at PGTEX Morocco SARL var involveret i omgåelsespraksis. Denne virksomhed kan derfor ikke indrømmes en fritagelse i henhold til grundforordningens artikel 23, stk. 6. |
5. FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER
|
(116) |
Den 20. december 2021 orienterede Kommissionen de interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger. |
|
(117) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1037 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Den endelige udligningstold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede glasfiberstoffer (»GFF«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, udvides hermed til at omfatte importen af vævede og/eller stingfæstnede endeløse glasfiberrovings og/eller garn med eller uden andre elementer, undtagen varer, som er imprægnerede eller præimprægnerede (prepregs), og undtagen open mesh-stoffer med en cellestørrelse på over 1,8 mm i både længde og bredde, der vejer mere end 35 g/m2, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7019 61 00, ex 7019 62 00, ex 7019 63 00, ex 7019 64 00, ex 7019 65 00, ex 7019 66 00, ex 7019 69 10, ex 7019 69 90, ex 7019 72 00, ex 7019 73 00, ex 7019 80 10, ex 7019 80 90 og ex 7019 90 00, afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko (Taric-koder 7019 61 00 81, 7019 62 00 81, 7019 63 00 81, 7019 64 00 81, 7019 65 00 81, 7019 66 00 81, 7019 69 10 81, 7019 69 90 81, 7019 72 00 81, 7019 73 00 81, 7019 80 10 81, 7019 80 90 81 og 7019900081).
2. Den udvidede told er udligningstolden på 30,7 %, der gælder for »alle andre virksomheder«.
3. Den ved stk. 1 og 2 i denne artikel udvidede told opkræves ved import afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko, der er registreret i overensstemmelse med artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/863 og artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1037.
4. De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Den undersøgelse, der blev indledt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/863 af 28. maj 2021 vedrørende den mulige omgåelse af importen af GFF med oprindelse i Egypten ved import afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko, og om at gøre denne import til genstand for registrering, afsluttes.
Artikel 3
Toldmyndighederne pålægges at ophøre med den registrering af importen, der blev indført ved artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/863, som ophæves hermed.
Artikel 4
Anmodningen om fritagelse indgivet af PGTEX Morocco SARL afvises.
Artikel 5
1. Anmodninger om fritagelse for den ved artikel 1 udvidede told indgives skriftligt på et af Den Europæiske Unions officielle sprog og underskrives af en person, der har beføjelse til at repræsentere den anmodende enhed. Anmodningen sendes til følgende adresse:
|
Europa-Kommissionen |
|
Generaldirektoratet for Handel |
|
Direktorat G Kontor: |
|
CHAR 04/39 |
|
1049 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIEN |
2. I overensstemmelse med artikel 23, stk. 6, i forordning (EU) 2016/1037 kan Kommissionen ved en afgørelse give tilladelse til, at import fra virksomheder, der ikke omgår de ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 indførte udligningsforanstaltninger, fritages for den i denne forordnings artikel 1 udvidede told.
Artikel 6
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 af 12. juni 2020 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT L 189 af 15.6.2020, s. 1).
(3) Ovennævnte KN- og Taric-koder vil finde anvendelse fra den 1. januar 2022 og er baseret på Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1832 af 12. oktober 2021 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 385 af 29.10.2021, s. 1)
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/863 af 28. maj 2021 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 over for importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten, ved import af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko, og om at gøre denne import til genstand for registrering (EUT L 190 af 31.5.2021, s. 76).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21).
(6) Jf. endvidere betragtning 36 og 37 for en beskrivelse af PGTEX-gruppen.
(7) Jf. anmodningen, den ikkefortrolige udgave, punkt 40-42, side 10.
(8) Jf. anmodningen, den ikkefortrolige udgave, punkt 29, side 8, og punkt 41, side 9.
(9) Jf. anmodningen, den ikkefortrolige udgave, punkt 26 og 27, side 7 og 8.
(10) I henhold til artikel 29 i associeringsaftalen mellem EU og Marokko er »begrebet »varer med oprindelsesstatus« med henblik på anvendelsen af dette afsnit og metoderne for administrativt samarbejde i forbindelse hermed fastlagt i protokol nr. 4« . I den forbindelse henhørte GFF under position 7019 i nomenklaturen i det harmoniserede system og fik derfor tildelt præferenceoprindelse i henhold til de opførte bestemmelser i bilag II til protokol nr. 4 til associeringsaftalen mellem EU og Marokko.
(11) Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side (EFT L 70 af 18.3.2000, s. 2).
(12) Domstolens dom af 12. september 2019, i sag C-709/17 P, Europa-Kommissionen mod Kolachi Raj Industrial (Private) Ltd, ECLI:EU:C:2019:717.
(13) I grundforordningens betragtning 18 kodificeres denne fremgangsmåde som følger: »Selv om subsidieaftalen ikke indeholder bestemmelser om omgåelse af udligningsforanstaltninger, foreligger der mulighed for en sådan omgåelse på vilkår, der, om end de ikke er identiske med, så dog ligner vilkårene for omgåelse af antidumpingforanstaltninger. Det er derfor hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse i denne forordning om modvirkning af omgåelse.«
(14) Grundforordningens artikel 1 (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55).
(15) https://www.gtis.com/gta/.
(16) EUT C 86 af 16.3.2020, s. 6.
(17) EUT C 68 af 21.2.2019, s. 29.
(18) EUT C 167 af 16.5.2019, s. 11.
(19) Commentaires du Ministère de l'Industrie, du Commerce et de l'Economie Verte et Numérique du Royaume du Maroc relatifs à l’ouverture des enquêtes anti-contournement concernant les importations de certains tissus en fibres de verre, 14.7.2021, s. 2 (kommentarer fra ministeriet for industri, handel, grøn økonomi og digitalisering i Kongeriget Marokko om åbningen af antiomgåelsesundersøgelser vedrørende importen af visse glasfibrevæv): »…le Ministère souligne que le contact entre PGTEX et les autorités marocaines pour l’implantation d’une usine de PGTEX au Maroc remonte au 20 mars 2019, soit juste après l’initiation de l’enquête antidumping initiale de l’UE…«.
(20) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(21) En GFF-maskine kan beskrives som den maskine, der anvendes under samleprocessen, hvorved hovedsagelig glasfiberrovings (det vigtigste råmateriale) omdannes til GFF.
(22) En GFF-maskines levetid skønnes at være på 10 år og justeres for en restværdi på 5 % ved udgangen af dens levetid.
(23) Tabel C.4.1. »Produktion og produktionskapacitet« i fritagelsesformularen.
(24) Der er dog én undtagelse. Hvis en virksomhed anvender en brugsbaseret afskrivningsmetode, vil afskrivningen ske efter et mønster, der er mere foreneligt med en variabel omkostning. PGTEX-Gruppen kommenterede ikke denne metode.
(25) Som svar på spørgsmål C.4.1 i PGTEX Morocco SARL's udfyldte spørgeskema oplyste virksomheden, at produktionen begyndte i april 2020. Denne erklæring blev bekræftet på ny som svar på spørgsmål 1 på side 1 i besvarelsen af mangelskrivelsen.
(26) Kommissionen anmodede i fritagelsesformularen om, at enhver samarbejdsvillig producent skulle fremlægge alle væsentlige kontrakter, både fra forretningsmæssigt forbundne og ikke forretningsmæssigt forbundne parter.
(27) Mangelskrivelse vedrørende PGTEX Morocco SARL: Svar på spørgsmål 7, side 20.
(28) Mangelskrivelse vedrørende PGTEX Morocco SARL: Svar på spørgsmål 6c, side 20.
(29) Mangelskrivelse vedrørende PGTEX Morocco SARL: Svar på spørgsmål 9m nr. ii), side 23.
(30) Rapport fra WTO's appelinstans, United States — Final Countervailing Duty Determination with respect to Certain Softwood Lumber from Canada, WT/DS257/AB/R, 19. januar 2004, afsnit 143.