<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C‑541/15</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62015CJ0541</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:432">EU:C:2017:432</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>9</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>9</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>DOM AF <DATE ISO="20170608">8.6.2017</DATE> – SAG C-541/15</P><P>FREITAG</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Anden Afdeling)</P><P><DATE ISO="20170608">8. juni 2017</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: tysk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>unionsborgerskab</KEYWORD><KEYWORD>artikel 21 TEUF</KEYWORD><KEYWORD>retten til at færdes og tage ophold på medlemsstaternes område</KEYWORD><KEYWORD>person, der både er statsborger i bopælsmedlemsstaten og i den medlemsstat, hvor han er født</KEYWORD><KEYWORD>ændring af efternavn i den medlemsstat, hvor han er født, uden et sædvanligt ophold dér</KEYWORD><KEYWORD>navn, der svarer til fødenavnet</KEYWORD><KEYWORD>ansøgning om indførelse af dette navn i bopælsmedlemsstatens personregister</KEYWORD><KEYWORD>afslag på ansøgningen</KEYWORD><KEYWORD>begrundelse</KEYWORD><KEYWORD>navnet ikke erhvervet under et sædvanligt ophold</KEYWORD><KEYWORD>den omstændighed, at der er andre procedurer i national ret med henblik på at opnå anerkendelse af det samme navn</KEYWORD></INDEX><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-541/15,</P><P>angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Amtsgericht Wuppertal (byretten i Wuppertal, Tyskland) ved afgørelse af <DATE ISO="20150924">24. september 2015</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20151016">16. oktober 2015</DATE>, i sagen anlagt af</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><P><HT TYPE="BOLD">Mircea Florian Freitag</HT></P><P>Procesdeltagere:</P><P><HT TYPE="BOLD">Angela Freitag,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Vica Pavel,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Stadt Wuppertal,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Oberbürgermeister der Stadt Wuppertal,</HT></P></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Anden Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, M. Ilešič, og dommerne A. Prechal, A. Rosas (refererende dommer), C. Toader og E. Jarašiūnas,</P><P>generaladvokat: M. Szpunar,</P><P>justitssekretær: fuldmægtig R. Schiano,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den <DATE ISO="20160915">15. september 2016</DATE>,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="2"?><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er afgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>den tyske regering ved M. Hellmann, T. Henze og J. Mentgen, som befuldmægtigede,</P></ITEM><ITEM><P>den portugisiske regering ved L. Inez Fernandes, M. Figueiredo og M. Castelo-Branco, som befuldmægtigede,</P></ITEM><ITEM><P>den rumænske regering ved A. Wellman og R.H. Radu, som befuldmægtigede,</P></ITEM><ITEM><P>Europa-Kommissionen ved E. Montaguti og G. von Rintelen, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="20161124">24. november 2016</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 18 TEUF og 21 TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningen er blevet fremsat under en sag, der er anlagt af Mircea Florian Freitag, vedrørende anerkendelse i Tyskland og indførelse i personregistret af en ændring af hans efternavn til et navn, som han lovligt har erhvervet i Rumænien.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Retsforskrifter</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">De relevante bestemmelser i lov om indførelse af borgerlig lovbog</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Artikel 5 i Einführungsgesetz zum Bürgerlichen Gesetzbuch (lov om indførelse af borgerlig lovbog) af <DATE ISO="19940921">21. september 1994</DATE> (BGBl. 1994 I, s. 2494, som berigtiget i BGBl. 1997 I, s. 1061), i den affattelse, der finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>EGBGB<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>), har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>Personers status<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/> og bestemmer i stk. 1, første og andet punktum:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Såfremt der henvises til lovgivningen i den stat, som en person er statsborger i, og den pågældende er statsborger i flere stater, anvendes lovgivningen i den af disse stater, som personen har tættest tilknytning til, navnlig fordi den pågældende har sit sædvanlige ophold dér eller som følge af vedkommendes livsforløb. Såfremt den pågældende person også er tysk statsborger, har denne retsstilling forrang.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>EGBGB’s artikel 10 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Navn<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/> bestemmer følgende i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Fastsættelsen af en persons navn er undergivet lovgivningen i den stat, hvor den pågældende er statsborger.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>EGBGB’s artikel 48 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Valg af et navn, der er erhvervet i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>Såfremt en persons navn er undergivet tysk ret, kan den pågældende ved indgivelse af erklæring til personregistermyndigheden vælge det navn, som han eller hun har erhvervet under et sædvanligt ophold i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, og som er registreret i et personregister dér, såfremt dette ikke er åbenbart uforeneligt med væsentlige principper i tysk ret. Navnevalget har<?PAGE NO="3"?> tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for registrering i den anden medlemsstats personregister, medmindre den pågældende person udtrykkeligt erklærer, at navnevalget kun skal have virkning for fremtiden. Erklæringen skal bekræftes officielt. […]<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Navneændringsloven</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>I tysk ret er navneændring offentligretligt reguleret, nærmere bestemt ved proceduren i henhold til Gesetz über die Änderung von Familiennamen und Vornamen (NamÄndG) (lov om ændring af efternavn og fornavn) af <DATE ISO="19380105">5. januar 1938</DATE> (RGBl. 1938 I, s. 9), som ændret ved artikel 54 i lov af <DATE ISO="20081217">17. december 2008</DATE> (BGBl. 2008 I, s. 2586) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>navneændringsloven<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Navneændringslovens § 1 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>En tysk statsborger eller en statsløs person, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted [i Tyskland], kan efter anmodning få ændret sit efternavn.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Denne lovs § 3, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Et efternavn kan kun ændres, såfremt der er væsentlige grunde hertil<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>.</ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>I overensstemmelse med navneændringslovens § 3, stk. 2, skal de omstændigheder, der er relevante for sagens afgørelse, fastslås ex officio.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>I henhold til navneændringslovens § 5, stk. 1, skal anmodningen om ændring af efternavn indgives til den administrative myndighed i første instans i det distrikt, hvor ansøgeren har bopæl eller ophold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Punkt 27, stk. 1, i Allgemeine Verwaltungsvorschrift zum Gesetz über die Änderung von Familiennamen und Vornamen (NamÄndVwV) (generelle administrative bestemmelser vedrørende lov om ændring af efternavn og fornavn) af <DATE ISO="19800811">11. august 1980</DATE>, som senest ændret ved administrative bestemmelser af <DATE ISO="20140211">11. februar 2014</DATE> (BAnz. AT, af <DATE ISO="20140218">18.2.2014</DATE>, B2) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>administrative bestemmelser vedrørende navneændringsloven<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>), har følgende ordlyd:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>Navneretten er i vidt omfang og – i princippet – udtømmende reguleret i de relevante civilretlige bestemmelser. Formålet med offentligretlig navneændring er at afhjælpe ulemper i en konkret sag. Den udgør en undtagelse. Følgelig skal det først undersøges, om det tilstræbte formål ikke kan opnås ved en erklæring om navneændring i henhold til civilretten eller ved en kendelse fra værgemålsretten.<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Følgende er angivet i disse administrative bestemmelsers punkt 28:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>Et efternavn kan kun ændres, såfremt der er væsentlige grunde hertil. Der foreligger en væsentlig grund, når ansøgerens beskyttelsesværdige interesse […] i navneændringen vejer tungere end andre berørte parters eventuelle modstridende beskyttelsesværdige interesser […] og end de navneprincipper, der følger af lovbestemmelserne, hvortil hører navnets sociale regulerende funktion og den offentlige interesse i at bibeholde et videregivet navn […]<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Punkt 31 i de nævnte administrative bestemmelser er affattet således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>Såfremt den afvejning, der skal foretages i henhold til punkt 28, påviser en tungerevejende beskyttelsesværdig interesse hos ansøgeren i få ændret sit efternavn, og der følgelig foreligger en væsentlig grund til at ændre dennes navn, skal ansøgningen som udgangspunkt imødekommes.<?PAGE NO="4"?> Forhold, der allerede er taget hensyn til ved afvejningen med henblik på at fastslå, at der foreligger væsentlige grunde, kan ikke længere komme i betragtning som skønsbestemte grunde. Såfremt der ikke foreligger væsentlige grunde til navneændringen, meddeles afslag på ansøgningen.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Punkt 49 i de administrative bestemmelser vedrørende navneændringsloven fastsætter:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Såfremt en tysk statsborger, der ligeledes er statsborger i en anden stat, i henhold til lovgivningen i denne anden stat har et andet efternavn end det, som den pågældende er forpligtet til at bære i henhold til lovgivningen inden for lovens gyldighedsområde, kan den forskellige navnebrug afhjælpes, idet det efternavn, der skal bæres inden for lovens gyldighedsområde, ændres til det efternavn, der skal bæres i henhold til lovgivningen i den anden stat. Såfremt det andet efternavn derimod skal opgives, henvises den pågældende til myndighederne i den anden stat, i hvilken han ligeledes er statsborger.<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Såfremt den kompetente administrative myndighed afslår ansøgningen om navneændring, kan et sådant afslag undergives administrativ rekurs. Såfremt den kompetente administrative myndighed derimod imødekommer ansøgningen om ændring af efternavnet, skal den sikre, at navneændringen giver anledning til en ajourføring af eller indførelse i personregisteret.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>De faktiske omstændigheder i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen blev født i Rumænien den <DATE ISO="19860425">25. april 1986</DATE> og fik efternavnet Pavel. Han er barn af Angela Freitag og Vica Pavel, der er rumænske statsborgere, og han er selv rumænsk statsborger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Efter forældrenes skilsmisse indgik hans mor ægteskab med en tysk statsborger, hr. Freitag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Ved en retsafgørelse truffet den <DATE ISO="19970521">21. maj 1997</DATE> adopterede hr. Freitag sagsøgeren i hovedsagen, der således fik tysk statsborgerskab og siden har båret efternavnet Freitag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Ved afgørelse truffet af regionalrådet i Brasov (Rumænien) den <DATE ISO="20130709">9. juli 2013</DATE> fik sagsøgeren i hovedsagen efter anmodning ændret sit efternavn tilbage til Pavel. Under navneændringsproceduren i Rumænien havde sagsøgeren i hovedsagen sit sædvanlige opholdssted i Tyskland.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen rettede derefter henvendelse til Standesamt der Stadt Wuppertal (personregistermyndigheden i Wuppertal, Tyskland) og fremlagde sit nye rumænske pas, der var udstedt i navnet Pavel, samt anmodede om, at navneændringen ligeledes blev anerkendt i tysk ret, og at hans personregistrering ændredes tilsvarende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Da personregistermyndigheden i Wuppertal og Oberbürgermeister der Stadt Wuppertal (overborgmesteren i Wuppertal, Tyskland), i dennes egenskab af tilsynsmyndighed i første instans for personregisteret, nærede tvivl om, hvorvidt det var muligt at indføre en senere retsakt i personregisteret, blev spørgsmålet forelagt for Amtsgericht Wuppertal (byretten i Wuppertal, Tyskland).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Ifølge den forelæggende ret kan EGBGB’s artikel 48, for så vidt som sagsøgeren i hovedsagen havde sit sædvanlige opholdssted i Tyskland under navneændringsproceduren i Rumænien, ikke finde anvendelse, idet retten til ved indgivelse af erklæring til personregistermyndigheden at vælge et navn, der er erhvervet i en anden EU-medlemsstat, ifølge denne bestemmelse er undergivet en betingelse om, at det pågældende navn er blevet erhvervet under et sædvanligt ophold i denne anden medlemsstat, dvs. en betingelse, der ikke er opfyldt i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har præciseret, at det heller ikke er muligt at anvende EGBGB’s artikel 48 analogt. Det fremgår af forarbejderne til loven, at lovgiver navnlig ville gennemføre de krav, der følger af dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081014">14. oktober 2008</DATE>, <NAME.CASE>Grunkin og Paul</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-353/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:559">EU:C:2008:559</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og at lovgiver var sig bevidst, at bestemmelsen ikke omfattede alle situationer med forskellige efternavne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Den forelæggende ret spørger følgelig, om artikel 18 TEUF og 21 TEUF indebærer en forpligtelse til at anerkende en navneændring, der er blevet foretaget i en anden medlemsstat, når den pågældende ikke har sit sædvanlige opholdssted i denne anden medlemsstat, men har en anden tilknytning til denne som følge af sit dobbelte statsborgerskab.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder har Amtsgericht Wuppertal (byretten i Wuppertal) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>Skal artikel 18 [TEUF] og 21 TEUF fortolkes således, at myndighederne i en medlemsstat er forpligtet til at anerkende en navneændring for en statsborger i den pågældende medlemsstat, hvis denne samtidig er statsborger i en anden medlemsstat, og i denne medlemsstat gennem en navneændring, som ikke er knyttet til en familieretlig statusændring, har fået sit oprindelige, ved fødslen givne efternavn (tilbage), selv om generhvervelsen af navnet ikke er sket under familiemedlemmets sædvanlige ophold i den anden medlemsstat og [er sket] efter hans ansøgning?<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Om det præjudicielle spørgsmål</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Indledende bemærkninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at den forelæggende ret støtter sig på EGBGB’s artikel 48, når den med sit spørgsmål ønsker oplyst, om artikel 18 TEUF og 21 TEUF er til hinder for, at en medlemsstats kompetente myndigheder giver afslag på at anerkende et efternavn, som en statsborger i en medlemsstat har opnået lovligt i en anden medlemsstat, hvor han ligeledes er statsborger, mens han ikke havde sit sædvanlige opholdssted i denne anden medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Det bemærkes, at den forelæggende ret i sin anmodning nævner, at der, som også den tyske regering og Europa-Kommissionen har fremhævet, i navneændringsloven er fastsat en særskilt offentligretlig procedure, der gør det muligt at ansøge den administrative myndighed om en navneændring.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Denne procedure i henhold til navneændringsloven finder, ifølge den tyske regering, anvendelse i en situation som sagsøgeren i hovedsagens situation, for så vidt som han, selv om han i princippet er omfattet af EGBGB’s artikel 48, imidlertid ikke opfylder denne bestemmelses betingelse om sædvanligt ophold i en anden medlemsstat. Ifølge den tyske regering gør denne procedure i henhold til navneændringsloven det muligt for personer, der befinder sig i en situation svarende til sagsøgeren i hovedsagens situation, at få ret til at bære et navn, der er opnået i medfør af en anden medlemsstats ret, ved at ansøge herom hos den kompetente administrative myndighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Som led i samarbejdsproceduren mellem de nationale retter og Domstolen tilkommer det denne sidstnævnte at give den nationale ret et brugbart svar, som sætter den i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den. Ud fra dette synspunkt påhviler det Domstolen i givet fald at omformulere de spørgsmål, der forelægges den (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130919">19.9.2013</DATE>, <NAME.CASE>Betriu Montull</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-5/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:571">EU:C:2013:571</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>På denne baggrund skal den forelæggende rets spørgsmål forstås således, at denne nærmere bestemt ønsker oplyst, om artikel 18 TEUF og 21 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstats personregistermyndighed giver afslag på at anerkende og indføre et navn i personregistret, som en statsborger i denne medlemsstat har opnået lovligt i en anden medlemsstat,<?PAGE NO="6"?> hvor han ligeledes er statsborger, og som er vedkommendes fødenavn, på grundlag af en bestemmelse i national ret, hvorefter muligheden for at anmode om en sådan registrering ved indgivelse af erklæring til personregistermyndigheden er underlagt den betingelse, at navnet er blevet erhvervet under et sædvanligt ophold i denne anden medlemsstat, når andre bestemmelser i national ret giver samme statsborger mulighed for at indgive en ansøgning om navneændring til en anden myndighed, der har en skønsmæssig beføjelse til at træffe afgørelse om denne ansøgning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Det bemærkes, at artikel 21 TEUF i overensstemmelse med Domstolens faste praksis ikke blot indebærer en ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, men også et forbud mod enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. Sagsøgeren i hovedsagens situation skal derfor undersøges på baggrund af denne ene bestemmelse (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110512">12.5.2011</DATE>, <NAME.CASE>Runevič-Vardyn og Wardyn</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-391/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:291">EU:C:2011:291</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>; jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160602">2.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Bogendorff von Wolffersdorff</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-438/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:401">EU:C:2016:401</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">EU-rettens anvendelsesområde</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Det skal indledningsvis undersøges, om sagsøgeren i hovedsagens situation er omfattet af EU-rettens materielle anvendelsesområde, og særligt af de regler, der regulerer en unionsborgers ret til at udøve sin frie bevægelighed, og som forbyder forskelsbehandling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Det fremgår af fast retspraksis, at selv om reglerne for indførelse af en persons efternavne i dokumenter vedrørende civilstand på EU-rettens nuværende udviklingstrin henhører under medlemsstaternes kompetence, skal medlemsstaterne imidlertid overholde EU-retten under udøvelsen af denne kompetence, og herunder EUF-traktatens bestemmelser om den ret, der tilkommer enhver unionsborger til at færdes og opholde sig på medlemsstaternes område (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20031002">2.10.2003</DATE>, <NAME.CASE>Garcia Avello</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-148/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:539">EU:C:2003:539</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081014">14.10.2008</DATE>, <NAME.CASE>Grunkin og Paul</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-353/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:559">EU:C:2008:559</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101222">22.12.2010</DATE>, <NAME.CASE>Sayn-Wittgenstein</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-208/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:806">EU:C:2010:806</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110512">12.5.2011</DATE>, <NAME.CASE>Runevič-Vardyn og Wardyn</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-391/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:291">EU:C:2011:291</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160602">2.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Bogendorff von Wolffersdorff</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-438/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:401">EU:C:2016:401</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis foreligger der en tilknytning til EU-retten, når det drejer sig om personer, som er statsborgere i en medlemsstat og opholder sig lovligt på en anden medlemsstats område (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20031002">2.10.2003</DATE>, <NAME.CASE>Garcia Avello</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-148/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:539">EU:C:2003:539</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Dette er tilfældet for sagsøgeren i hovedsagen, der har rumænsk statsborgerskab og opholder sig i Forbundsrepublikken Tyskland, hvor han ligeledes er statsborger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en restriktion for den frie bevægelighed som omhandlet i artikel 21 TEUF</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Det bemærkes, at Domstolen gentagne gange har fastslået, at en national lovgivning, som stiller visse egne statsborgere ringere, blot fordi de har gjort brug af deres ret til frit at færdes og tage ophold i en anden medlemsstat, udgør en begrænsning af de friheder, som ifølge artikel 21, stk. 1, TEUF tilkommer enhver unionsborger (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081014">14.10.2008</DATE>, <NAME.CASE>Grunkin og Paul</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-353/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:559">EU:C:2008:559</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101222">22.12.2010</DATE>, <NAME.CASE>Sayn-Wittgenstein</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-208/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:806">EU:C:2010:806</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110512">12.5.2011</DATE>, <NAME.CASE>Runevič-Vardyn og Wardyn</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-391/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:291">EU:C:2011:291</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0068">68</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160602">2.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Bogendorff von Wolffersdorff</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-438/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:401">EU:C:2016:401</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Det fremgår tillige af Domstolens praksis, at en medlemsstats myndigheders afslag på at anerkende navnet på en statsborger i samme medlemsstat, der har udøvet sin ret til fri bevægelighed, og som også er statsborger i en anden medlemsstat, således som navnet er fastsat i den sidstnævnte medlemsstat, kan være en hindring for udøvelsen af den i artikel 21 TEUF fastsatte ret til frit at færdes og tage ophold på medlemsstaternes område. Det er nemlig sandsynligt, at der vil opstå risiko<?PAGE NO="7"?> for forveksling og ulemper som følge af en uoverensstemmelse mellem to navne for den samme person (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160602">2.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Bogendorff von Wolffersdorff</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-438/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:401">EU:C:2016:401</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>I denne henseende bemærkes, at adskillige handlinger i dagligdagen på både det offentlige og private plan kræver, at man kan bevise sin identitet, og for så vidt angår en familie, at man kan bevise den familiemæssige tilknytning mellem familiens forskellige medlemmer (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110512">12.5.2011</DATE>, <NAME.CASE>Runevič-Vardyn og Wardyn</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-391/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:291">EU:C:2011:291</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0073">73</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160602">2.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Bogendorff von Wolffersdorff</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-438/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:401">EU:C:2016:401</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Der er en konkret risiko for, at en person, der har statsborgerskab i to medlemsstater, som det er tilfældet for sagsøgeren i hovedsagen, på grund af den omstændighed, at den pågældende fører to forskellige navne, nemlig navnet Pavel og navnet Freitag, skal fjerne tvivl med hensyn til sin identitet og om ægtheden af dokumenter, som han fremlægger, eller om rigtigheden af de deri indeholdte oplysninger, hvilket, som Domstolen har fastslået, er en omstændighed, der kan hindre udøvelsen af den ret, der er fastsat i artikel 21 TEUF (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101222">22.12.2010</DATE>, <NAME.CASE>Sayn-Wittgenstein</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-208/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:806">EU:C:2010:806</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0070">70</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160602">2.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Bogendorff von Wolffersdorff</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-438/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:401">EU:C:2016:401</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>En medlemsstats personregistermyndigheds afslag på at anerkende og indføre et navn i personregistrene, som en statsborger i denne medlemsstat har opnået lovligt i en anden medlemsstat, hvor han ligeledes er statsborger, på grundlag af en bestemmelse i national ret, hvorefter muligheden for at ansøge om en sådan registrering ved indgivelse af erklæring til personregistermyndigheden er underlagt den betingelse, at navnet er blevet erhvervet under et sædvanligt ophold i denne anden medlemsstat, kan hindre udøvelsen af den i artikel 21 TEUF fastsatte ret til frit at færdes og tage ophold på medlemsstaternes område.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Den tyske regering har imidlertid understreget, at eftersom der i tysk ret findes andre retsgrundlag for navneændring efter anmodning fra den berørte, nemlig de relevante bestemmelser i navneændringsloven, foreligger der ikke en hindring af den frie bevægelighed for personer som følge af forskellige efternavne. Selv om artikel 3, stk. 1, i navneændringsloven gør en navneændring betinget af, at der er væsentlige grunde hertil, fremgår det således af punkt 49 i de administrative bestemmelser vedrørende navneændringsloven, at hensynet til at fjerne en forskellig navnebrug for så vidt angår tyske statsborgere, der har dobbelt statsborgerskab, udgør en sådan væsentlig grund. I en situation som den i hovedsagen omhandlede vil den berørte part kunne opnå en anerkendelse af det navn, der er lovligt fastsat i den anden medlemsstat, ved at indgive en ansøgning i medfør af navneændringsloven til den kompetente administrative myndighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Herved bemærkes, at det er nødvendigt, for at en lovgivning som den tyske navnelovgivning samlet set kan anses for at være forenelig med EU-retten, at de bestemmelser eller den interne procedure, der giver adgang til at indgive en ansøgning om navneændring, ikke gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at gennemføre de rettigheder, der er tillagt ved artikel 21 TEUF. Ud fra en EU-retlig betragtning er det i princippet irrelevant, i henhold til hvilken national bestemmelse eller intern procedure sagsøgeren kan gøre sine rettigheder gældende for så vidt angår den pågældendes navn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>Da der således ikke findes EU-retlige bestemmelser om ændring af efternavne, tilkommer det hver enkelt medlemsstat i sin nationale retsorden at fastsætte de nærmere regler, der følger af national ret til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, som tilkommer borgerne i medfør af EU-retten, idet disse regler dog dels ikke må være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende rettigheder efter nationale regler (ækvivalensprincippet), dels ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til Unionens retsorden (effektivitetsprincippet) (jf. bl.a. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060912">12.9.2006</DATE>, <NAME.CASE>Eman og Sevinger</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-300/04</NO.CASE>,<?PAGE NO="8"?> <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:545">EU:C:2006:545</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0067">67</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140703">3.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Kamino International Logistics og Datema Hellmann Worldwide Logistics</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-129/13 og C-130/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2041">EU:C:2014:2041</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0075">75</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170308">8.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Euro Park Service</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-14/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:177">EU:C:2017:177</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>Det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, om den har mulighed for selv at håndhæve de rettigheder, som tillægges ved artikel 21 TEUF, og at anerkende retten til at opnå anerkendelse af et navn, der er erhvervet under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, eller om sagsøgeren i hovedsagen skal anvende den offentligretlige procedure, der er omhandlet i navneændringsloven.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>Som nævnt i denne doms præmis 40, har den tyske regering anført, at hensynet til at fjerne en forskellig navnebrug udgør en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>væsentlig grund<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> som omhandlet i navneændringslovens § 3, stk. 1. Udøvelsen af de rettigheder, der er tillagt en statsborger som sagsøgeren i hovedsagen i henhold til artikel 21 TEUF, påvirkes desuden ikke af den skønsbeføjelse, som de tyske kompetente myndigheder råder over.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>I denne forbindelse skal det understreges, at de kompetente myndigheder skal udøve denne skønsbeføjelse på en sådan måde, at det sikres, at artikel 21 TEUF får fuld virkning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Navnlig er det vigtigt, at den procedure i tysk ret, i henhold til hvilken der kan foretages en navneændring, kan sikre, at der kan træffes en afgørelse om, at der foreligger <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>væsentlige grunde<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, hvor den berørte part har en anden tilknytning end sædvanligt ophold til den anden medlemsstat, hvori han har opnået sit navn, som f.eks. et statsborgerskab, med henblik på, at det navn, der er opnået i en anden medlemsstat, kan anerkendes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>På denne baggrund skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 21 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstats personregistermyndighed giver afslag på at anerkende og indføre et navn i personregistret, som en statsborger i denne medlemsstat har opnået lovligt i en anden medlemsstat, hvor han ligeledes er statsborger, og som er vedkommendes fødenavn, på grundlag af en bestemmelse i national ret, hvorefter muligheden for at anmode om en sådan registrering ved indgivelse af erklæring til personregistermyndigheden er underlagt den betingelse, at navnet er blevet erhvervet under et sædvanligt ophold i denne anden medlemsstat, medmindre der findes andre bestemmelser i national ret, der reelt gør det muligt at anerkende det pågældende navn.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagsomkostninger</P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:</INTRO><P><HT TYPE="BOLD">Artikel 21 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstats personregistermyndighed giver afslag på at anerkende og indføre et navn i personregistret, som en statsborger i denne medlemsstat har opnået lovligt i en anden medlemsstat, hvor han ligeledes er statsborger, og som er vedkommendes fødenavn, på grundlag af en bestemmelse i national ret, hvorefter muligheden for at anmode om en sådan registrering ved indgivelse af erklæring til personregistermyndigheden er underlagt den betingelse, at navnet er blevet erhvervet under et sædvanligt ophold i denne anden medlemsstat, medmindre der findes andre bestemmelser i national ret, der reelt gør det muligt at anerkende det pågældende navn.</HT></P></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><?PAGE NO="9"?><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>