31974D0292

74/292/EØF: Kommissionens Beslutning af 15. maj 1974 om en procedure i henhold til artikel 85 i EØF-traktaten (IV/400 - aftaler mellem forhandlere af emballagehulglas) (Kun de tyske, franske, italienske og nederlandske udgaver er autentiske)

EF-Tidende nr. L 160 af 17/06/1974 s. 0001 - 0017


++++

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 15 . maj 1974

om en procedure i henhold til artikel 85 i EOEF-traktaten ( IV/400 - aftaler mellem forhandlere af emballagehulglas )

( Den tyske , franske , italienske og nederlandske tekst er de eneste autentiske )

( 74/292/EOEF )

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 85 ,

under henvisning til Raadets forordning nr . 17/62 af 6 . februar 1962 ( 1 ) , saerlig artikel 1 , 3 og 5 ,

under henvisning til de anmeldelser , som den 30 . oktober 1962 i overensstemmelse med artikel 5 , stk . 1 , i forordning nr . 17/62 blev foretaget af dr . A . E . Ruedell paa vegne af International Fair Trade Practice Rules Administration ( IFTRA ) i Vaduz ( Liechtenstein ) vedroerende en standardkontrakt vedroerende " regler om loyal konkurrence " eller " IFTRA-reglerne " , som anvendes af europaeiske fabrikanter af emballageglas ,

efter at have foretaget kontrolundersoegelser i henhold til artikel 14 , i forordning nr . 17/62 og efter at have hoert de interesserede parter i overensstemmelse med artikel 19 , stk . 1 , i den naevnte forordning og med bestemmelserne i forordning nr . 99/63/EOEF af 25 . juli 1963 ( 2 ) ,

under henvisning til udtalelse indhentet den 27 . marts 1974 fra Det raadgivende Udvalg for Kartel - og Monopolspoergsmaal i overensstemmelse med artikel 10 , i forordning nr . 17/62 .

I . DE FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER

Nedenfor omtales de vaesentligste omstaendigheder vedroerende

A . de aftaler , som er indgaaet om anvendelse af " IFTRA-reglerne "

B . de aftaler i tilslutning hertil , der er indgaaet mellem deltagerne i IFTRA-reglerne

C . den paagaeldende industris struktur :

A . AFTALERNE VEDROERENDE IFTRA-REGLERNE

1 . Standardkontrakten vedroerende IFTRA-reglerne er blevet anmeldt i den tyske originalversion og senere i den franske version , som de franske deltagere har tilsluttet sig . Denne aftale indeholder nedennaevnte bestemmelser . Ordene i parentes findes udelukkende henholdsvis i den tyske ( T ) og i den franske version ( F ) .

" Gruppe A :

Reglerne i gruppe A omfatter de konkurrencemetoder , som i henhold til de gaeldende love er ( F : anses som vaerende ) illoyale og i strid med den frie konkurrence .

A.1 . Salg under fremstillingsprisen og skadelig konkurrence

a ) Det er illoyalt at saelge varer til en pris , der ligger under fremstillingsprisen , med det formaal at bringe konkurrenterne i fare eller at oedelaegge deres eksistens .

b ) Det er illoyalt , at et firma ved at udnytte sin oekonomiske styrke tilbyder eller saelger varer til en pris , der ligger under fremstillingsprisen , med det formaal eller med den foelge at opnaa monopol paa markedet .

c ) Det er illoyalt systematisk at tilbyde varer til priser , der er lavere end en konkurrents , eller systematisk at blande sig i hans tilbud med det formaal at bringe ham i fare eller at oedelaegge ham ; ( F : dette indebaerer ikke en forpligtelse til at tilpasse sig en konkurrents priser ) .

A.2 . Diskrimination

a ) Det er illoyalt at tilbyde eller indroemme koebere , der befinder sig paa samme omsaetningstrin , forskellige priser , rabatter eller betingelser for tjenesteydelser af samme art og kvalitet og saaledes ikke alene skade koeberen , men ogsaa konkurrenten .

Herunder hoerer dog ikke forskelle i priser , rabatter eller betingelser , som svarer til forskelle som foelge af koeberens position eller funktion paa det paagaeldende omsaetningstrin , eller som svarer til forskellige indkoebte maengder .

Virksomheden kan frit vaelge sine kunder , som den vil , ( F : paa betingelser i overensstemmelse med handelsbrug og i forhold til dets leveringsmuligheder ) , paa den betingelse , at dette valg ikke har til formaal eller til foelge at opnaa monopol .

b ) Det er illoyalt at indroemme nogle koebere saerlige fordele , saa som praemier , tilgift i form af de omhandlede varer ved koeb af andre varer , ekstra service , provision af enhver art , kredit ( F : uden at der paalaegges dem hertil svarende renter ) , at tage uberettigede reklamationer i betragtning , eller at fakturere 2 . kl . varer , fordele som foerer til en prisreduktion , og som ikke indroemmes alle koebere paa samme vis ( F : saafremt de er sammenlignelige ) .

c ) Det er illoyalt at give maengderabat , aarlig bonus eller enhver anden form for afslag , der er afhaengig af den koebte maengde , for saa vidt denne maengde ( F : som er fastsat i producentens salgsbetingelser i henhold til handelsbrug ) ikke er naaet ; det er ligeledes illoyalt stiltiende at acceptere prisnedsaettelser af denne art .

d ) Det er illoyalt i forbindelse med afslutningen af en forretning at give tredjemand erstatning af nogen art eller andre fordele , som ikke er paakraevede ved lov og som ifoelge deres formaal og virkning maa betegnes som uberettigede erstatninger .

A.3 . Koblingssalg

Det er illoyalt at soege at afsaette overskudsvarer ved leveringen af varer af afgoerende noedvendighed , som der er mangel paa .

A.4 . Efterligninger

Det er illoyalt at efterligne konkurrenters varemaerker , firmanavne eller andre kendetegn med det formaal at vildlede koeberne .

A.5 . Vildledende brug af lokkevarer

a ) Det er illoyalt at saelge varer til en pris , der ligger under fremstillingsprisen , med det formaal at give indtryk af , at virksomhedens priser i al almindelighed er saerlig lave .

b ) Det er saerlig illoyalt at saelge varer til en pris , der ligger under fremstillingsprisen , med det formaal at fremme salget af andre artikler og saaledes kompensere det tab , der er lidt paa lokkevarerne med det formaal eller med den virkning at vildlede koeberen .

A.6 . Vildledning af koebere og af konkurrenter

a ) Det er illoyalt at fremsaette pristilbud eller at give loefter om rabat , kasserabat eller andre saerbetingelser , saafremt opfyldelsen heraf ikke alvorligt paataenkes , eller allerede ved aftalens indgaaelse ( T : helt klart ) er umulig .

Det er illoyal vildledning , hvis et firma hemmeligt afviger fra sine tilbud , ( T : som er offentligt bekendtgjorte , og isaer hvis de er anfoert i ) ( F : eller fra ) dets prislister , med henblik paa at opnaa fordele ved at udnytte og misbruge den tillid , som koeberne og konkurrenterne har til prislistens gyldighed .

b ) Det er illoyalt ( T : forsaetligt ) at udstede falske fakturaer eller falske bilag ( T : saaledes at de heri anfoerte forretningsmaessige angivelser saasom pris , nedsaettelser eller forhoejelser , opgoerelse over biydelser o.s.v . goeres usande ) ( F : som goeres usande ) ved angivelse af unoejagtige oplysninger eller ved , at vigtige enkeltheder udelades .

Der maa formodes at foreligge illoyal vildledning , hvis fakturaerne ikke er enslydende med ordrebekraeftelserne , uanset om det drejer sig om positive eller negative differencer , eller om reduceret maengde , som resulterer i en aendring i slutvaerdien .

c ) Det er illoyalt at tilbyde eller at saelge varer med falske oplysninger om oprindelse , fabrikationsmaade ( T : beskaffenhed og kvalitet ) ( F : raamaterialer ) eller om anvendelsesmulighederne .

A.7 . Bevis

Hvis det kommer til en retssag , kan man formode , at der foreligger illoyal konkurrence , hvis det kan bevises , at en virksomhed anvender priser , afslag eller betingelser , som er diskriminerende eller afviger fra de offentliggjorte prislister .

Virksomheden kan imoedegaa denne formodning ved at fremlaegge overbevisende dokumentation eksempelvis for prisfald i forbindelse med en saerlig ( T : udelukkende midlertidig ) afsaetningssituation ( f . eks . tvangssalg i tilfaelde af konkurs eller likvidation ) .

Virksomheden kan ogsaa fremlaegge bevis for , at prisen er nedsat , rabatten forhoejet eller de saerlige fordele ydet til en enkelt kunde , udelukkende for effektivt at bekaempe en konkurrents nye prisforanstaltninger .

Denne dokumentation anerkendes kun , hvis virksomheden godtgoer , at den ikke har overskredet graenserne for lovligt selvforsvar , isaer at den udelukkende har tilpasset sin pris efter konkurrentens paa det regionale marked uden at have underbudt denne .

Gruppe B :

Gruppe B omfatter de regler og principper , der betragtes som gaengse i branchen , og som det ( T : derfor af hensyn til de loyale forretningsmetoder kan vaere vigtigt ) ( F : af hensyn til bedoemmelsen af de loyale forretningsmetoder er vigtigt ) at foelge .

B.1 . Bundethed

De skriftlige eller mundtlige aftaler , der er indgaaet , er forpligtelser , som skal overholdes efter deres aand og bogstav .

B.2 . Prislister

Som foelge af maengden af artikler er det almindelig praksis i branchen at offentliggoere og udsende individuelle bruttopris - og rabatlister .

B.3 . Oedelaeggende priser

Priserne boer beregnes , saaledes at de daekker de omkostninger , som er beregnet efter en normal metode , og saaledes at de giver leverandoererne mulighed for at opfylde deres forpligtelser over for staten , personale , kreditorer og leverandoerer .

Som foelge heraf boer alle omkostningsposter , der efter en normal beregning maa betragtes som noedvendige bestanddele af fremstillingsprisen , principielt tages med i beregningen af generalomkostningerne .

B.4 . Opbevaring af kalkulations - og reklamationsmateriale

Hver fabrikant skal udarbejde og opbevare materiale vedroerende fastsaettelsen af sine omkostninger .

Hver fabrikant skal opbevare sagerne om reklamation .

B.5 . Koeberens virksomhed

Leverandoeren boer ( F : i overenstemmelse med handelssaedvane ) kontrollere sin kundes virksomhed , foer han giver rabatter eller indroemmer andre fordele ifoelge handelssaedvane for at undgaa uberettiget diskriminering .

B.6 . Kvalitet

( T : Producenterne kender kun 1 . sortering ) . Varer af mangelfuld kvalitet eksporteres ikke .

B.7 . Fastsaettelse af indholdet

( F : Det betragtes som forkasteligt at arbejde i den nederste halvdel af de ved lov fastsatte maal - og vaegttolerancer ) .

Naar der findes standardlister , retter man sig loebende efter dem .

Gruppe C : Oplysning om vildledende priser .

Enhver , der ( F : med forbehold af lovregler , som finder anvendelse ) lover sine konkurrenter oplysninger om sine faktiske priser for at udelukke usandheder i konkurrencen og som ( T : derefter ikke eller ikke oejeblikkeligt giver meddelelse om prisfald eller giver unoejagtige meddelelser derom ( F : derefter anvender andre priser og ikke giver oplysning om dette eller giver vildledende oplysninger ) , handler illoyalt .

Gruppe D : Ophoer og erstatning

Enhver , som foretager sig konkurrencehandlinger , der efter naervaerende regler er illoyale og stridende mod konkurrencen , kan blive kraevet at ophoere hermed og at betale erstatning af enhver , som har undertegnet reglerne .

Undertegnelsen af reglerne medfoerer forpligtelse til at yde de medundertegnende erstatning for den skade , de har lidt ved overtraedelse af reglerne i gruppe C . Denne skade antages at beloebe sig til mindst 30 % af omsaetningen ved den vildledende handling . Betalingen finder sted til fordel for alle de oevrige medundertegnende og fordeles mellem dem . Den skadelidte har altid adgang til at goere en stoerre skade gaeldende .

Gruppe E : Procedure

De foelgende regler fastlaegger den praktiske procedure i forbindelse med den objektive konstatering af de faktiske omstaendigheder , afgivelsen af syn og skoen og afsigelsen af en voldgiftskendelse .

I . Syn og skoen

1 . Anmodning om konstatering af de faktiske omstaendigheder og om syn og skoen foretaget af International Fair Trade Practice Rules Administration - IFTRA - i Vaduz skal fremsendes med genpart ; denne tilstilles den anden part i sagen , som skal tage stilling inden 2 uger , ligeledes ledsaget af en genpart .

2 . Parterne i sagen skal give IFTRA alle noedvendige oplysninger og dokumenter til brug for den objektive afklaring af de faktiske omstaendigheder .

3 . IFTRA maa kun anvende de forretnings - og driftsmaessige oplysninger , den har faaet kendskab til , i forbindelse med sagen , og skal i oevrigt holde oplysningerne hemmelige .

...

6 . Efter anmodning kan alle , der har undertegnet reglerne , faa kendskab til synet og skoennet med angivelse af de deltagende parter .

...

II . Voldgift

Saafremt en part ikke vil godtage syner og skoennet og forpligte sig til at anvende der , kan den anden part anmode om en afgoerelse fra en international voldgiftsdomstol .

III . Reglerne , der skal anvendes

Synet og skoennet og voldgiftsdomstolens afgoerelser skal baseres paa naervaerende regler om loyal konkurrence og i oevrigt paa billighed , men saaledes at de begraensninger overholdes , som skyldes lovgivningen om konkurrencebegraensninger i den tabende parts hjemland ... "

2 . De produkter , der er omfattet af IFTRA-aftalen er forskellige beholdere af klart , halvmat og forskelligt farvet hulglas , nemlig :

a ) flasker til drikkevarer ( vin , spiritus , minera vand , oel , limonade , frugtsaft ) , foedevarer ( olie , eddike , maelk , youghurt ) , kemiske produkter , rengoeringsmidler og til materialvarer ;

b ) konservesglas til konservesindustrien og til husholdningsbrug ;

c ) flakoner til pharmaceutiske , kosmetiske og andre produkter .

3 . Af kontrolundersoegelser foretaget af Kommissionen fremgaar det , at foelgende virksomaeder - eller de virksomheder , som har vaeret deres forgaengere - der fremstiller flasker ( f ) , konservesglas ( k ) eller flakoner ( fk ) , de anfoerte aar har tilsluttet sig " IFTRA-reglerne " med hensyn til deres drikkeflasker ( kolonne 1 ) eller flakoner og konservesglas ( kolonne 2 ) .

1 * 2 * f * k * fk * *

TYSKLAND

1955 * 1965 * X * X * X * AG der Gerresheimer Glashuettenwerke ( " Gerresheim " ) , i Duesseldorf-Gerresheim og dets datterselskaber *

1955 * 1965 * X * X * * - Glashuette Achern GmbH , i Achern *

1955 * * X * * * - Amberger Flaschenhuetten GmbH , i Amberg *

1955 * 1965 * X * X * * - Glashuette Budenheim GmbH , i Budenheim *

1955 * 1965 * X * X * X * - Oldenburgische Glashuette GmbH , i Oldenburg *

1955 * * X * * * - Glashuette Heilbronn , i Heilbronn *

1 * 2 * f * k * fk * *

1955 * 1965 * X * X * X * Veba-Glas AG ( " Rubrglas " ) , i Essen-Karnap *

1955 * 1965 * X * X * X * H . Heye Glasfabrik " Schauenstein " ( " Heye " ) , i Obernkirchen Hannover *

1955 * * X * * * Nienburger Glas , Himly , Holscher und Co . ( " Nienburg " ) , i Nienburg Weser *

1955 * * X * * * Bayerische Flaschen-Glashuettenwerke Wiegand und Soehne GmbH , i Steinbach am Wald Ofr . *

1955 * 1965 * X * X * X * Carl . Aug . Heinz Glashuettenwerke , i Kleintettau og Schleiden *

1955 * 1965 * X * X * X * Luener Glashuettenwerke GmbH , i Altluenen , Post Luenen West . *

* 1965 * X * X * X * Glashuettenwerke Ernst W . Mueller GmbH , i Kipfenberg Bayern *

* 1965 * * X * * Noelle und von Campe Glashuette GmbH , i Boffzen Weser ue Hoexter *

* 1965 * X * X * * Oberland-Glas , i Bad Wurzach Allgaeu *

1955 * 1965 * X * X * X * Spessarter Hohlglaswerke GmbH , i Lohr a . Main *

1955 * 1965 * X * X * X * Tettauer Glashuettenwerke AG , i Tettau Oberfranken *

* 1965 * * X * * Weck Glaswerk GmbH , i Bonn-Duisdorf *

BELGIEN

* 1955 * * X * X * Verlica-Momigntes S.A . ( " Verlica " ) , i Bruxelles *

1955 * * X * * * Bouteilleries Belges Reuntes S.A . ( " BBR " ) , i Jumet *

1955/72 * 1955/72 * X * X * X * Verreries de Fauquez S.A . ( 3 ) , i Virginal-Fauquez *

NEDERLANDENE

1955 * 1955 * X * X * X * N.V . Vereenigde Glasfabrieken ( " Schiedam " ) , i Schiedam *

FRANKRIG

1960 * * X * X * X * Boussois-Souchon-Neuvesel S.A . ( " BSN " ) , i Paris *

1960 * * X * X * * St-Gobain Emballage S.A . ( " St-Gobam " ) , i Neuilly-sur-Seine *

1960/72 * * X * * * Verreries de Blane-Misseron S.A . ( " Misseron " ) , i Valenciennes *

1960 * * X * * * Verrerie Ouvriere d'Albi S.A . , i Albi *

1960 * * X * * * Verreries du Puy-de-Dome S.A . , i Paris *

ITALIEN

1961/71 * * X * X * X * Bordom Miva Vetrerie Riunite SpA ( " Bordom " ) , i Milano *

1961/71 * * X * * * A.V.I.R . - Aziende Vetrarie Italiane Ricciardi SpA ( " Ricciardi " ) , i Napoli *

1961/71 * * X * * * Vetreria Italiana Vetr.I . SpA , i Carcare ( Savona ) ( " Vetri " ) *

1961/71 * * X * * * Ve.Tri . - Vetreria Triveneta SpA , i Vicenza ( " Vetri " ) *

4 . Efter forberedende droeftelser mellem Gerresheim , Ruhrglas , Heye , Schiedam og de to belgiske sammenslutninger , der var forgaengere for BBR og Verlica blev IFTRA-reglerne i marts 1955 vedtaget af de naevnte tyske , belgiske og hollandske fabrikanter for saa vidt angaar flasker og ligeledes anvendt paa det belgiske og hollandske marked for saa vidt angaar konservesglas og flakoner .

I april 1960 blev IFTRA-reglerne for flasker undertegnet af fem franske producenter i en udgave , som var blevet aendret med henblik paa forelaeggelse for de franske myndigheder ; dette er aarsagen til de anfoerte forskelle mellem de anmeldte tekster paa tysk og paa fransk .

5 . I 1961 blev IFTRA-reglerne undertegnet af de italienske producenter , som for deres hjemmemarked havde fastsat prislister for groenne og halvmatte flasker , men udelukkende for disse produkter . Uafhaengigt af det forhold , at omraadet for de omfattede produkter var mere begraenset for Italien end for de oevrige lande forblev italienske flaskeproducenters deltagelse sporadisk og vanskelig og ophoerte i slutningen af 1971 .

I 1965 undertegnede stoerstedelen af de tyske flakonproducenter IFTRA-reglerne for det tyske marked .

i begyndelsen af 1971 erklaerede de franske flaskeproducenter , som havde undertegnet IFTRA-reglerne , sig villige til at udvide disse til at omfatte alt glas , der anvendes som emballage . Denne erklaering er dog ikke blevet fulgt . Misseron trak sig ud af IFTRA i maj 1972 med virkning fra den 31 . december 1972 .

6 . IFTRA-reglerne omfatter eller omfattede foelgende geografiske omrader :

a ) for klare og farvede flasker : det tyske , belgiske , luxembourgske og hollandske marked siden 1955 og det franske marked siden 1960 ;

b ) udelukkende for halvmatte og groenne flasker : det italienske marked fra 1962 til 1971 ;

c ) for konservesglas og flakoner i alle nuancer :

- markederne i Benelux siden 1955

- det tyske marked siden 1965 .

7 . Det fremgar af de af Kommissionen foretagne undersoegelser , at anvendelsen af aftalen om IFTRA-reglerne er blevet droeftet inden for rammerne af en struktureret organisation under moeder , henholdsvis

a ) i et snaevert udvalg , det saakaldte " repraesentanter for IFTRA-underskriverne " , som bestaar af delegerede fra foelgende virksomheder :

- siden 1955 : Gerresheim , Ruhrglas , Schiedam , BBR ,

- siden 1958 : Verlica ,

- siden 1960 : St-Gobain , BSN , Misseron ,

- fra 1962 til 1971 : Bordoni ( St-Gobain-gruppen )

- fra 1966 til 1971 : Ricciardi og VETRI ,

- siden 1966 : Heye ,

- siden 1969 : Nienburg ;

b ) paa den aarlige generalforsamling af IFTRA-underskriverne .

8 . Omkostningerne ved administrationen af IFTRA-aftalen og til advokatraedgivning ( ved Dr . Ruedell ) daekkes ved bidrag fra de virksomheder , der er tilsluttet reglerne , der foerst udgjorde 0,02 % af omsaetningen det foregaaende ar af de omfattede produkter . Siden 1963 er et samlet fast bidrag blevet fordelt paa de enkelte lande og blevet opkraevet af de enkelte nationale sammenslutninger hos de medlemmer , der deltager i IFTRA-aftalen , paa grundlag af deres omsaetning .

I 1972 var det samlede aarlige bidrag paa 100 000 sfrs . ( schweizerfrank ) , som blev fordelt efter foelgende noegle :

tyske underskrivere 42,00 %

belgiske underskrivere 5,68 %

franske underskrivere 37,00 %

italienske underskrivere 9,64 %

hollandske underskrivere 5,68 % .

9 . Siden den 29 . januar 1960 har moeder i " repraesentanter for IFTRA-underskriverne " fundet regelmaessigt sted 3 gange om aaret , hvoraf et umiddelbart forud for den aarlige generalforsamling . IFTRA-moederne er de sidste 3 aar blevet holdt :

- den 4 . februar 1970 i Bruxelles

- den 12 . juni 1970 i Ajaccio ( generalforsamling )

- den 28 . oktober 1970 i Rom

- den 25 . januar 1971 i Amsterdam

- den 25 . juni 1971 i Hamborg ( generalforsamling )

- den 21 . oktober 1971 i Bruxelles

- den 2 . februar 1972 i Paris

- den 8 . juni 1972 i Bruxelles

- den 18 . november 1972 i Bruxelles .

Paa moedet i februar 1972 blev der blandt andet fremlagt en beretning over de kontrolundersoegelser , som Kommissionens tjenestegrene havde foretaget i loebet af de foregaaende maaneder . Paa de to sidste moeder i 1972 droeftede man spoergsmaalet om en eventuel aendret udforming af IFTRA-reglerne .

10 . Det fremgaar af referaterne fra IFTRA-moederne , at de behandlede spoergsmaal navnlig drejede sig om at aftalen for saa vidt angaar

a ) fastsaettelsen af eksportpriserne paa grundlag af de indenlandske priser , der kraeves af deltagerne i bestemmelseslandet ( se punkterne 11 og 12 nedenfor ) - og

b ) kendskab til de omtalte deltageres respektive priser ved hjaelp af udveksling af prislister , forretningsbetingelser og rabatter samt meddelelse om enhver aendring af eller afvigelse fra priserne ( se punkterne 13 til 18 ) .

a ) Fastsaettelse af eksportpriserne

11 . Ved fastsaettelsen af eksportpriserne paa grundlag af de indenlandske priser , der kraeves af medkontrahenterne i bestemmelseslandet , er de deltagende gaaet ud fra foelgende betragtninger , der er sammenfattet i referaterne af moederne mellem IFTRA-repraesentanterne den 27 . januar 1959 , 18/19 , januar 1961 og 29 . marts 1966 og af generalforsamlingerne den 24 . juni 1966 og 30 . maj 1967 :

En nedsaettelse af de indenlandske priser med henblik paa at modstaa konkurrencen fra lavere udenlandske tilbud koster den nationale producent mere end den udenlandske , for da foerstnaevnte raader over den stoerste del af markedet , falder hans fortjeneste for de stoerste maengder . Den producent , der dominerer et marked ( " naturlig priceleader " ) fastsaetter frit sine priser paa dette marked og informerer de oevrige producenter derom . Disse fastsaetter deres eksportpriser for det paagaeldende land paa grundlag af disse oplysninger , idet de aldrig ville kunne saelge dyrere end den producent , der dominerer markedet , og heller ikke kan haabe at erobre markedet ved lavere priser , som den nationale producent straks ville foelge med en generel nedgang i salgspriserne som resultat . Da omkostninger og loenninger er i stadig stigning , ser alle producenter sig noedsaget til at foretage gentagne forhoejelser . Den , som foerst forhoejer priserne , er " priceleader " , hvis de andre foelger ham .

12 . Den praktiske anvendelse af det saaledes fastlagte princip belyses af de konkrete tilfaelde , der er blevet behandlet paa IFTRA-moeder efter anmeldelsen af reglerne ( datoerne i parantes henviser til referaterne fra disse moeder ; GF angiver , at der var tale om en generalforsamling ) .

i ) Gerresheim beklager , at de franske og italienske producenter af flakoner endnu ikke har undertegnet IFTRA-reglerne , for en fransk og en italiensk producent udbyder varerne i Tyskland til priser , der afviger fra de tyske priser ; dette skyldes aabenbart et utilstraekkeligt kendskab til markedet . ( 24 . januar 1963 , punkt 8 ) .

ii ) Paa forespoergsel fra Schiedam vedroerende nogle fordele , som en belgisk fabrik - der var medlem af den sammenslutning , der gik forud for BBR - havde ydet i strid med salgskontrakten , meddeles det , at en rabat paa 2 % ved betaling inden 8 dage er blevet ydet virksomheden Coca-Cola for derigennem at tilpasse sig den pris , en udenforstaaende hollandsk producent anvendte ( 24 . januar 1963 , punkt 7 in fine . 21 . maj 1963 , punkt 7 ) .

iii ) BBR oplyser , at efter en stigning i salgspriserne i Tyskland kraever de tyske bryggerier at fa leveret til de indenlandske priser i Belgien . Dr . Ruedell anfoerer , at der ikke ved eksport er pligt til at anvende priserne i producentlandet , og at kravet ikke kan begrundes ved forbudet i artikel 85 , stk . 1 , litra d mod at diskriminere mellem koebere , for i overgangsperioden i forbindelse med dannelsen af faellesmarkedet er levering til eksport ikke det samme som indenlandske leveringer , og de ulige vilkaar paafoerer ikke efterspoergerne en konkurrencemaessig ulempe ( 24 . januar 1963 , punkt 3 og 4 ; 21 . maj 1963 punkt 3 og 4 ) .

iv ) De italienske delegerede forespoerger , om det forhold , at de tyske producenter af flasker fastsaetter deres priser i Italien paa samme niveau som de italienske , der ligger ca . 50 % under de tyske priser , udgoer en utilladelig dumping . Dr . Ruedell svarer nej hertil ( 21 . maj 1963 , punkt 5 ) .

v ) Det oplyses , at Gerresheim har vanskeligheder med Bundeskartellamt som foelge af en klage fra en tysk vineksportoer , som havde paastaaet , at hans flaskeleverandoer - en forhandler i Antwerpen - havde forhoejet sine priser paa en maade , der ikke kunne godtages som foelge af en aftale mellem Gerresheim og BBR . Gerresheim forklarer , at det ikke har forlangt en tilpasning af de belgiske priser til dets egne priser , men kun under en diskussion af tekniske normer har meddelt BBR , at priserne paa flasker , der udbydes af den paagaeldende forhandler i Tyskland , ikke svarer til den belgiske prisliste for eksport til Tyskland ( 18 . januar 1965 , punkt 2 b ; GF 29 . april 1965 , punkt 1 a ) .

vi ) Den belgiske industri har genvundet sin stilling paa markedet for sterilisationsglas takket vaere en ny model , som har gjort det muligt at forhoeje priserne med 10 % . Dette er blevet meddelt de tyske producenter , der i Belgien solgte under de tyske priser for at forsvare det belgiske marked mod import fra oest . Da importkontingentet for indfoersel fra oest nu overholdes , forekommer sadanne prisnedslag ikke laengere at vaere noedvendige ( 18 . januar 1965 , punkt 2 c ) .

vii ) Ruhrglas oplyser , at et andelsselskab til indkoeb af flasker , som paa grund af mangel paa service og lager ikke var blevet indroemmet forhandlerrabat , havde opnaaet en saadan rabat fra en italiensk producent ( GF 24 . juni 1966 punkt IV . 1 ) . Det drejede sig imidlertid om gule flasker , der ikke er omfattet af de IFTRA-regler , som italienerne har undertegnet ( 26 . oktober 1966 , punkt 3 ) .

viii ) I forbindelse med en strid i 1961 vedroerende den tyske virksomhed Wecks eksport af konservesglas havde Schiedam ikke kunnet bevise hvilke priser , Weck tog i Nederlandene . En saadan bevisfoerelse ville kunne lettes , saafremt producenterne , foruden deres indenlandske priser , ogsaa fastsatte prislister for eksport og meddelte hinanden disse ( 26 . oktober 1966 , punkt 6 ; GF 30 . maj 1967 , punkt IV . 3 ) .

ix ) Ruhrglas ville have spurgt de italienske delegerede ( der ikke var til stede ) om det var en underskrivende virksomhed , som havde underskredet de tyske priser med 20-30 % i forbindelse med leveringen til et tysk bryggeri af flere millioner brune 0,5 Euro-flasker . Dette vil man imidlertid faa kendskab til , saa snart flaskerne efter pafyldning kommer ud i omsaetningen . Saafremt der er tale om en IFTRA-underskriver opstaar spoergsmalet , om der skal abnes en procedure med henblik paa den objektive konstatering af de faktiske omstaendigheder ( 28 . oktober 1970 , punkt 4 . c ) .

b ) Udveksling af prisoplysninger

13 . Da fastsaettelsen af eksportpriserne afhaenger af kendskab til de indenlandske priser , som deltagerne i bestemmelseslandet tager , er spoergsmalet om oplysning om prislister , rabatter , salgsbetingelser og om afvigelser ( direkte fra producent til producent eller gennem nationale kontorer eller et europaeisk centralkontor ) blevet diskuteret ved talrige lejligheder af IFTRA-underskriverne .

14 . Efter de italienske flaskeproducenters tiltraedelse i slutningen af 1961 blev det paalagt en eller flere virksomheder i hvert land at centralisere de nationale producenters lister over priser , rabatter og salgsbetingelser og at meddele dem til de tilsvarende virksomheder i udlandet .

Enhver aendring i listen over priser , rabatter og salgsbetingelser skulle meddeles . Desuden skulle der efter anmodning herom gives oplysninger om aendringer , der blev foretaget i enkelte tilfaelde , idet enhver deltager havde ret til at indhente oplysninger , naar en kunde haevdede at have faaet mere fordelagtige pristilbud ( referat fra " repraesentanternes " moeder den 12 . oktober 1961 , 23 . januar 1962 , 4 . maj 1962 , brev fra Dr . Ruedell til deltagerne af 6 . november 1962 ) .

15 . Senere blev der i 1962 oprettet nationale prisoplysningskontorer - i Paris for flakoner og i Bonn ( senere Duesseldorf ) for flasker , sidst i 1963 i Bruxelles for emballage-glasvarer i almindelighed - som blev stillet til raadighed for IFTRA-deltagerne med hensyn til alle oplysninger om de respektive markeder . Kontorerne i Paris og i Bruxelles blev nedlagt i slutningen af 1969 .

16 . Udvekslingen af oplysninger blev gjort til genstand for indgaaende behandling paa generalforsamlingen for IFTRA-underskriverne , der blev afholdt i Napoli den 30 . maj 1967 og som nedenfor gengives paa grundlag af punkterne IV , 3 og IV , 5 i referatet fra generalforsamlingen :

De nationale producenter udveksler deres prislister og har lovet at oplyse hinanden om enhver pris , de fastsaetter under deres egen prisliste . En producent , der eksporterer varer , kan ogsaa have interesse i at udarbejde en eksportprisliste og i at give den nationale producent meddelelse herom . I begyndelsen skal han ogsaa oplyse priserne ved enkelte spredte udfoersler .

Erfaringen viser , at det er at foretraekke , at denne udveksling sker paa nationalt plan , gennem et neutralt kontor , der klassificerer oplysningerne om afvigelserne uden at videregive dem til alle deltagerne , der kun har ret til at indhente en oplysning , naar de vil undersoege en kundes paastand . Det er paa denne made , at de tyske , belgiske og franske producenter har stillet deres nationale kontorer for udveksling af prisoplysninger til raadighed for de andre IFTRA-underskrivere , og det anbefales de italienske og nederlandske producenter at goere det samme . Et loefte om udveksling af prisoplysninger er ikke indeholdt i IFTRA-reglerne , der indskraenker sig til at drage konsekvenserne af et saadant loefte inden for gruppe C . Erfaringen har vist , at det er formaalstjenstligt at erstatte det simple loefte , der er afgivet uden for reglerne , med en detaljeret aftale om et kontor for udveksling af prisoplysninger .

17 . Efter oploesningen af de franske og belgiske kontorer blev det i begyndelsen af 1970 bestemt , at udvekslingen skulle fortsaette direkte mellem producenterne , " men det ma paases , at der ikke derved gives anledning til mistanke om , at en saadan direkte udveksling af oplysninger foerer til pristilpasning over for enkelte kunder " ( inoedet den 4 . februar 1970 , punkt 5 ) .

18 . Det fremgaar af et antal konstaterede tilfaelde af meddelelse af oplysninger , givet af Schiedam , BBR og Saint-Gobain til andre IFTRA-underskrivere , og navnlig til de andre " repraesentanter " for underskriverne ( hvoraf de seneste er dateret 11 . august , 28 . september og 29 . oktober 1971 for Schiedam's vedkommende , 22 . oktober og 31 . december 1971 for BBR's vedkommende og 22 . januar 1971 for Saint-Gobain's vedkommende ) , at de meddelte oplysninger omhandlede de nye prislister , der skulle gaelde fra en given dato , aendringerne i disse prislister og naevnene pa virksomheder , der var indroemmet saerpriser .

B . DE TILKNYTTEDE AFTALER

IFTRA-underskriverne har endvidere behandlet beslaegtede spoergsmaal , der ikke direkte foelger af selve reglerne , navnlig vedroerende

a ) tilpasning af priserne inden for faellesmarkedet gennem anvendelse af et faelles kalkulationsskema ( punkterne 19 og 20 hedenfor ) - og

b ) den generelle indfoerelse af frankoprissystemet ( punkterne 21 og 22 ) .

a ) Faelles kalkulationsskema

19 . Da forskellen i salgspriserne mellem producenterne og mellem de nationale markeder skyldtes forskelle i maaden , hvorpa fremstillingsprisen blev beregnet - nogle tog udgangspunkt i produktets vaegt , andre i vanskelighederne ved dets fremstilling - blev det besluttet at udarbejde et faelles kalkulationsskema " for at undgaa , at den gradvise toldafvikling far kunder og videresaelgere til at benytte sig af forskellene mellem de nationale kalkulationssystemer til egen fordel og til skade for producenterne " ( beretninger fra generalforsamlingerne den 24 . juni 1966 , 30 . maj 1967 og 6 . juni 1969 ) .

20 . Det skema , der blev udarbejdet i januar 1970 , bestaar af en liste med definitioner af de forskellige omkostningsposter , der skal laegges til grund , og som konteres henholdsvis efter vaegt og maskintimer ( eller begge med 50/50 % fordeling ) eller pr . artikel . Dette skema goer det muligt for brugerne at naa frem til parallelle - om ikke identiske - kurver over fremstillingsprisen . Det er " bestemt til fastsaettelse af salgsprisen og ikke til fabrikkernes interne administration . Selskaberne ... beregner deres fremstillingspriser efter den traditionelle metode , men skal derefter sammenholde dem med fremstillingspriserne efter IFTRA-skemaet ... for at undgaa alvorlige fejl - protokollat fra moedet mellem sagkyndige i fremstillingspriser den 12 . januar 1971 ) . Skemaet anvendes ensartet for flaskefabrikation af IFTRA-underskriverne . Nogle ( Ruhrglas , Schiedam , Saint-Gobain ) anvender det ogsaa for fabrikation af flakoner . Der er i 1972 indledt undersoegelse vedroerende en eventuel tilpasning af skemaet med henblik paa dets generelle anvendelse for fabrikation af flakoner .

b ) Indfoerelse af frankoprissystemet

21 . Da brugerne og videresaelgerne sammenligner ikke blot priserne , men ogsaa salgsbetingelserne , indforte IFTRA-underskriverne i 1960 systemet med pris franko bane eller kundens plads .

Efter at BBR havde meddelt IFTRA-generalforsamlingen i juni 1966 , at store tapperier i forskellige lande i Europa , som beskaeftiger sig med samme vare , begyndte at koncentrere deres indkoeb i de lande , hvor priserne er lavest , blev vigtigheden af frankoprisen , der allerede anvendtes , anfoert ved denne lejlighed ( pkt . IV , 3 , i beretningen ) og igen paa generalforsamlingen i maj 1967 :

" Frankoprisen kombinerer varens pris med de gennemsnitlige transportomkostninger . Dette system goer salg over lange afstande lettere , fordi man undgaar den skadelige sammenligning mellem den lavere pris fra den naerliggende fabrik og den hoejere pris fra den fjerntliggende fabrik , og det begraenser distributionsnettet paa en naturlig og forretningsmaessig maade . Saaledes kunne de distributionsnet , som er naermere bestemt ved beregningen af frankoprisen , traede i stedet for landegraenserne paa en mere oekonomisk maade * ( pkt . III , 3 , i beretningen ) .

I en intern meddelelse af 17 . maj 1968 fra Ruhrglas vedroerende en anmodning fra bryggeriet Heineken i Rotterdam om pris " ab fabrik " i stedet for frankopris anfoeres det , at dette " rejser principspoergsmaal i henseende til IFTRA-reglerne . Der kan saaledes ikke traeffes en ensidig beslutning for vort vedkommende , for vi har talt med alle de vestlige leverandorer Gerresheim , BBR , Schiedam og Dr . Ruedell ) " .

Endelig blev der paa IFTRA's generalforsamlinger i juni 1966 , juni 1969 og juni 1970 henvist til sagen vedroerende et amerikansk multinationalt selskab , der brugte hulglas og havde produktionsanlaeg i Frankrig og Tyskland , og som efter at have konstateret , at priserne var lavere i Tyskland , ville foretage indkoeb i dette land og lade varerne levere direkte til sin franske fabrik . Den tyske producent afslog med den begrundelse , at han anvendte prisen franko plads .

22 . Efter at IFTRA-underskrivernes salgsdirektoerer havde konstateret , at alle lande anvendte priser franko bane eller franko plads , der indbefatter en " standardemballage " - et begreb , som er forskelligt fra land til land - blev dette problem undersoegt af en gruppe sagkyndige . Palletemballage med en bakke og overtraek af varmekrympeplast , der anses for at vaere bedst egnet til behovet , blev udvalgt og lagt til grund som standardemballage i frankoprisen med indekset 100 til beregning af de dertil svarende forhoejelser og rabatter ( beretning fra generalforsamlingen den 6 . juni 1969 , pkt . 3 ) .

C . EMBALLAGEGLASINDUSTRIENS STRUKTUR

23 . Emballageglasindustrien kan opdeles i to store sektorer :

a ) flasker og balloner ,

b ) flakoner af enhver art og konservesglas .

Disse to sektorer er karakteriseret ved et relativt begraenset antal virksomheder :

24 . I Tyskland

- Gerresheim - der er et 75 %-datterselskab af Owens Illinois - har omkring 40 % af emballagehulglasmarkedet , inden for hvilken sektor det i 1969/1970 har naaet en aarsomsaetning paa 434,6 mill . DM ;

- Veba-Glas ( Ruhrglas ) daekker omkring 24 % af emballagehulglasmarkedet ; dets aarsomsaetning i 1971 var paa omkring 400 mill . DM , heraf 50 mill . i konservesglas ;

- Heye har en markedsandel paa 10-12 % for saa vidt angaar flasker til drikkevarer ; det har inden for dette vareomraade en aarsomsaetning paa omkring 100 mill . DM .

Resten indehaves af Nienburg og et vist antal smaa virksomheder , der naesten alle har underskrevet IFTRA-reglerne .

De fire virksomheder Gerresheim , Veba-Glas , Heye og Nienburg daekker tilsammen omkring 88 % af det tyske marked for glasflasker .

25 . I Belgien findes i oejeblikket kun to virksomheder ; BBR for flasker og Verlica for konservesglas og flakoner . Disse havde begge i 1970 en aarsomsaetning paa omkring 1,2 milliarder bfr . De staar i forbindelse med hinanden og med det franske konsortium Saint-Gobain gennem finansielle interesser og faelles administration .

26 . I Nederlandene findes kun en enkelt stor virksomhed , Schiedam ( kontrolleret med 60 % af BSN siden januar 1973 ) , som i 1971 havde en aarsomsaetning paa 133 mill . gylden . Dette faktiske monopol svaekkes af Glasindustrie Dongen N.V . , som saerlig fabrikerer konservesglas og flasker til ikke-alkoholholdige drikkevarer og af indfoersler fra Tyskland og Belgien , som udgoer den stoerste del af samhandlen med emballageglas i faellesmarkedet . En af Schiedams vaesentlige interesser - hvilket virksomheden har givet udtryk for under flere IFTRA-moeder - har vaeret at forsoege at daemme op for denne stroem , som truede dets position .

27 . I Frankrig dominerer to maegtige grupper flaske - og flakonmarkedet og delvis brugsindustrierne :

- BSN har mere end 50 % af det franske glasflaskemarked , 50 % af konservesglas - og 25 % af flakonmarkedet . I disse sektorer har det i 1971 haft en aarsomsaetning paa henholdsvis 420 , 41 og 66 mill . ffr . Hvad angaar forbrugerne af emballageglas , daekker BSN 45 % af oelmarkedet , 30 % af mineralvand og soft drinks og 70 % af babymaden , hvilket sikrer det betydningsfulde afsaetningsmarkeder .

- Saint-Gobain Emballage har omkring 40 % af det franske flaske - og konservesglasmarked og Saint-Gobain Desjonquères omkring 75 % af flakonmarkedet .

Ved siden af disse to grupper findes to mellemstore virksomheder - Verrerie Christallerie d'Arques J . G . Durand et Cie , der kontrolleres af Saint-Gobain , og Verreries Mécaniques Champenoises , i hvilken BSN har en mindretalsinteresse - og fire smaa virksomheder - hvoraf tre har underskrevet IFTRA - som kun daekker en ringe procentdel af det franske emballageglasmarked .

Blandt disse sidste har la Verrerie de Blanc-Misseron omkring 1,5 % af det franske flaskemarked .

28 . I Italien daekker grupperne Saint-Gobain ( Bordoni-Miva ) , Ricciardi ( i hvilken Saint-Gobain har en interesse paa 25 % ) og Vetri - som er samlet i sammenslutningen COVIR , og som var underskrivere af IFTRA indtil slutningen af 1971 - omkring 40 % af hele flaskeproduktionen .

29 . I Storbritannien , daekker de tre foerende engelske glasvaerker - United Glas Ltd . , Beatson Clark and Co . og Rockware Glass Ltd . - omkring 70 til 80 % af emballageglasset . Disse virksomheder har ikke underskrevet IFTRA-reglerne . Indfoerslen af hulglas i de oprindelige EF-lande fra Det forenede Kongerige , som svingede mellem 5793 t ( 1961 ) og 4 248 t ( 1965 ) , faldt i 1966 til 1 649 t og har siden svinget omkring dette tal ( 1971 : 1 655 t ) .

30 . I Danmark daekker Kastrup-Holmegaard Glasvaerker ca . 80 % af markedet for emballageglas . Virksomheden har ikke underskrevet IFTRA-reglerne .

31 . Sammenfattende kan det fastslaas , at inden for den del af faellesmarkedet - Tyskland , Benelux og Frankrig - hvor IFTRA-reglerne stadig finder anvendelse , bestaar den europaeiske emballageglasindustri af 8 store virksomheder og af ca . 20 mindre virksomheder , der fremstiller produkter , som i det vaesentlige er homogene . Efterspoergslen inden for denne sektor er i loebet af de sidste par aar steget betydeligt , navnlig som foelge af overgangen fra glas , der bruges mange gange til engangsglas og som foelge af udviklingen af glasemballage til brug for produkter saa som laegemidler , kosmetik og visse foedevarer .

Som foelge af denne udvikling har visse producenter af emballageglas undertiden befundet sig i en situation med underkapacitet . Den betydelige vaekst i samhandlen med emballageglas mellem medlemsstaterne skyldes saaledes delvis , at disse virksomheder selv har henvendt sig til udenlandske konkurrenter for at forsyne visse af deres kunder , eller at sidstnaevnte har soegt nye forsyningskanaler .

II . ANVENDELIGHEDEN AF ARTIKEL 85 , STK . 1 , I EOEF-TRAKTATEN

A . AFTALER MELLEM VIRKSOMHEDER

32 . I naervaerende tilfaelde foreligger der et kompleks af aftaler . Disse aftaler har deres oprindelse i aftalepartnernes tilslutning til et faelles regelsaet kaldet " regler om loyal konkurrence " eller IFTRA-reglerne ( jfr . punkt 1 - 12 ) samt senere ordninger mellem virksomhederne som er blevet protokolleret ved IFTRA-moederne . De omtalte aftaler udfylder eller bidrager til gennemfoerelsen af IFTRA-reglerne ved en udveksling af prisoplysninger ( punkt 13 - 18 ) , udarbejdelse og anvendelse af et faelles priskalkulationsskema ( punkt 19 og 20 ) og foerelse af et frankoprissystem ( punkt 21 og 22 ) .

B . KONKURRENCEBEGRAENSNINGER

a ) IFTRA-reglerne

33 . Eftersom der bestar til tider vaesentlige forskelle mellem lovgivningen i de enkelte medlemslande dels for saa vidt angaar bekaempelse af illoyal konkurrence dels for saa vidt angaar beskyttelse af forbrugerne , vil valget af et faelles regelsaet for virksomheder fra flere medlemsstater noedvendigvis vaere vilkaarligt . En aftale vedroerende haandhaevelsen af saadanne regler kan saaledes medfoere , at virksomhederne - i deres eget land , eller i lande hvortil de eksporterer - anvender regler , der er strengere end de der ellers ville gaelde i det paagaeldende land . Kommissionen tager ikke i naervaerende beslutning stilling til om visse af de regler , som er gengivet under punkt 1 kan billiges eller ej , saafremt de optraeder i den nationale lovgivning eller paa anden maade .

34 . At betegne en aftale som " regler om loyal konkurrence " er ikke tilstraekkeligt til at unddrage den fra EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 1's anvendelsesomraade . I det foreliggende tilfaelde indeholder aftalen et antal bestemmelser , der , selvom de fremtraeder som rettet mod illoyal optraeden , giver deltagerne mulighed for indgreb rettet mod normale former for konkurrence . Som foelge heraf har disse bestemmelser som deres vaesentligste og reelle formaal at begraense konkurrencen mellem deltagerne paa bekostning af forbrugerne af emballageglas .

35 . Dette gaelder navnlig bestemmelserne A.1.c og A.7 . Punkt A.1.c betegner det som illoyalt systematisk at underbyde en konkurrents priser med det formaal at bringe hans eksistens i fare eller at oedelaegge ham , og det selv om underbydelsen ikke sker til lavere pris end fremstillingsprisen . Regel A.7 . , sidste saetning tillader , med henblik paa at imoedegaa en konkurrents prismaessige foranstaltninger , kun tilpasning til denne konkurrents priser , men ikke underbydelse deraf .

Disse bestemmelser sigter saaledes mod at forhindre konkurrencemaessig handlemaade , ved at den oekonomisk bedst ledede og mest rentable virksomhed fastsaetter priser , der ligger under konkurrentens , eller anvender introduktionspriser og -rabatter .

Inden for faellesmarkedet sikrer disse bestemmelser , at en fabrikant af emballage , der er tilsluttet aftalen , ikke , naar han eksporterer til en anden deltagers omraade , forstyrrer prisniveauet paa dette marked og anvender lavere priser der end de , der anvendes af den part , som anses som den nationale eller lokale prisfoerer ( jfr . navnlig pkt . 11 ) . Disse bestemmelser har foelgelig til formaal at hindre priskonkurrencen mellem de deltagende .

Dette maal , der ganske vist ikke foelger direkte af selve bestemmelsernes tekst paa grund af den forsigtige formulering , der er anvendt , fremgaar klart af de tilfaelde og eksempler , der er blevet behandlet paa IFTRA-moederne og af reglernes anvendelse i praksis ( punkt 12 ) .

36 . De oevrige bestemmelser om priser , rabatter og forretningsbetingelser , nemlig punkt A.2.a ( som forbyder diskriminerende priser , rabatter og vilkaar ) , punkt A.6.a , andet afsnit ( som forbyder hemmeligt at afvige fra tilbud og prislister ) og punkt A.7 . , foerste afsnit ( der formoder , at der allerede foreligger et illoyalt forhold , hvis prislisterne fraviges , hemmeligt eller ej ) har ligeledes i det foreliggende tilfaelde til formaal at forhindre normal og lovlig konkurrencemaessig adfaerd og isaer at begraense konkurrencen paa priser og vilkaar mellem de deltagende virksomheder .

Det konkurrencebegraensende formaal traeder endnu tydeligere frem , hvis man sammenholder disse bestemmelser med parternes ordninger med henblik paa udveksling af prislister , rabatter og respektive salgsbetingelser ( punkt 14-17 og 40-45 nedenfor ) .

37 . Blandt " reglerne og principperne , der er gaengse i branchen " , og som er indeholdt i gruppe B i aftalen , har punkt B.2 . vedroerende offentliggoerelse af individuelle prislister og rabatter til formaal at muliggoere anvendelse og kontrol af de ovenfor naevnte bestemmelser i gruppe A vedroerende priser og rabatter . Punkt B.6 . , der forbyder eksport af varer af mangelfuld kvalitet - i det foreliggende tilfaelde flasker , hvis farve ikke er fuldendt - har til formaal at supplere de ovenfor naevnte bestemmelser i gruppen A , for eksport af saadanne produkter , der selvsagt vil ske til lavere priser , ville paa bestemmelsesmarkedet have den samme konkurrencemaessige virkning som en underbydning af de priser , der tages af den prisfoerende virksomhed paa dette marked .

Selv om bestemmelserne i gruppe B ikke angives at vaere bindende , kan de ikke have noget andet maal end at forstaerke de praktiske virkninger af konkurrencebegraensningerne . Dette foelger af den sammenhaeng , hvori bestemmelserne findes , og af den omstaendighed , at aftaleparterne kun kan taenkes at have tilsluttet sig bestemmelserne i gruppe B for at anvende dem .

38 . Ifoelge de deltagende " betegner punkt C det kun som illoyalt at kraenke et eventuelt afgivet loefte om oplysninger , for oplysning om en pris , der er ophaevet , falsk eller meddelt for sent har til foelge at vildlede konkurrenten , der handler i tillid til loeftet om oplysninger " og " har ikke til formaal eller foelge at et saadant loefte og dertil svarende prisoplysninger skal gives , men det forudsaettes " .

Denne argumentation virker ikke overbevisende . Den soeger at sondre mellem - en angiveligt uden for IFTRA-aftalen - indgaaet forpligtelse for en fabrikant til at meddele den ene eller anden af sine konkurrenter oplysninger om sine priser og en forpligtelse , som den samme fabrikant har pataget sig inden for rammerne af aftalen til hurtigt , praecist og fuldstaendigt at meddele saadanne oplysninger . Nar virksomheder af den stoerrelse og anseelse som de foreliggende beslutter at meddele saadanne oplysninger til konkurrenter , sker det selvsagt for at underrette dem korrekt og fuldstaendigt . Punkt C sigter derfor klart til at indfoere det nedenfor under punktum 40 - 45 behandlede prisudvekslingssystem mellem alle parterne i IFTRA-aftalen .

39 . Overholdelsen af de ovenfor anfoerte konkurrencebegraensninger sikres gennem

i ) punkt D . , 1 . afsnit , der giver hver enkelt aftalepart mulighed for at kraeve " erstatning " af den , der foretager konkurrencemaessige handlinger , som i aftalen betegnes som illoyale ,

ii ) punkt D . , 2 . afsnit , der forpligter en aftalepart til at erstatte den skade , han forvolder de andre aftaleparter ved " ikke eller ikke oejeblikkeligt at give meddelse om sine prisnedsaettelser eller ved at give unoejagtige meddelelser derom " ( den tyske version af punkt C ) eller ved at anvende andre priser end de meddelte ( den franske version ) .

Sidstnaevnte bestemmelse har ikke til formaal at daekke et paastaaet tab , men at indfoere en stor kontraktsbestemt straf - mindst 30 % af den til grund liggende omsaetning . Det paagaeldende beloeb fordeles mellem alle de oevrige aftaleparter . Straffen paalaegges den , der overtraeder de nedenfor behandlede regler om udveksling af prisoplysninger .

b ) Udveksling af prisoplysninger

40 . Den restriktive karakter af de ovenfor behandlede bestemmelser forstaerkes og suppleres af forskellige aftaler , der er indgaaet inden for rammerne af IFTRA-moederne , vedroerende , direkte eller indirekte , udveksling mellem konkurrenter af deres respektive prislister , rabatter og vilkaar samt vedroerende aendringer og individuelle afvigelser derfra ( punkterne 14 til 18 ) .

41 . De deltagende har hertil anfoert :

i ) Tilslutning til IFTRA-reglerne indebaerer ingen forpligtelse for en producent til at erklaere , at han ikke paa diskriminerende maade vil fravige sine priser , og til at give oplysninger om sine priser . Men anvendelsen af de loyale konkurrenceregler forudsaetter , at en underskriver af reglerne er rede til at meddele prisoplysninger i form af " normalpriserklaeringer " til markedet herunder til konkurrenter , for ellers ville punkt A.2.a ( der forbyder diskriminerende priser , rabatter og vilkaar ) og punkt A.6 . a ) 2 . afsnit ( der forbyder hemmelig afvigelse fra tilbud og listepriser ) ikke kunne anvendes .

ii ) Priserne bliver ikke meddelt konkurrenterne foerend de er blevet brag * til " markedets " ( dvs . virksomhedens repraesentanter , videreforhandlere og kunder ) kendskab i form af cirkulaerer , prislister , tilbud eller kontraktafslutning . Meddelelserne sker senere eller hoejest samtidig med at " markedet " bliver underrettet og har til formaal at undgaa , at oplysningerne gennem kundekredsen naar fordrejede frem til konkurrenterne .

42 . Disse argumenter er ikke holdbare :

i ) Udveksling af prisoplysninger mellem konkurrenterne er en integreret del af IFTRA-aftalen idet det udgoer en forudsaetning for anvendelsen af bestemmelserne A.1.c . og A.7 . sidste saetning , som forbyder at saelge til lavere priser end konkurrenterne ( jfr . punkt 35 ovenfor ) . Punkt C forudsaetter i oevrigt udtrykkeligt udveksling af prisoplysninger mellem konkurrenter .

ii ) Det er i det foreliggende tilfaelde uvaesentligt hvorvidt prisoplysningerne meddeles konkurrenterne foer eller efter de er blevet meddelt " markedet " ; prisaendringerne i glasemballageindustrien meddeles nemlig tilstraekkeligt tidligt aftagerne i god tid inden ivaerksaettelsen , saaledes at disse kan tage dem i betragtning ved fastsaettelsen af deres egne priser efter emballering ; hvis derfor en producent , efter at have meddelt sine hjemmemarkedskunder de priser , rabatter og salgsbetingelser , som han vil anvende fra en given dato , videregiver disse oplysninger til konkurrenterne der er tilsluttet IFTRA-aftalen , vil disse vaere i stand til at tilpasse deres eksportpriser til denne producents priser i det paagaeldende land .

Dertil kommer , at saalaenge en producent ikke aendrer sine prislister , rabatter og salgsbetingelser er dette ensbetydende med at de ogsaa er gaeldende for fremtidige forretninger .

43 . Det er i strid med EF-traktatens artikel 85 , stk . 1 saafremt en producent videregiver vaesentlige oplysninger om sin prispolitik til sine konkurrenter , saasom prislister , rabatter og salgsbetingelser , indhold og dato for aendringer deri , samt de individuelle afvigelser herfra som indroemmes enkelte angivne kunder .

En virksomhed , der giver sine konkurrenter saadanne oplysninger om sin prispolitik , goer det kun , fordi den i medfoer af aftalen med disse konkurrenter om anvendelse af IFTRA-reglerne har en rimelig grad af vished for , at disse foelger en lignende prispolitik ved leveringen til det marked , hvor denne virksomhed er prisfoerer ; den soeger saaledes at fjerne muligheden af uforudsete eller uforudselige reaktioner fra konkurrenternes side og dermed en stor del af den risiko , der normalt foelger af enhver ensidig aendring af handlemaade paa markedet .

44 . En virksomhed , der har modtaget oplysninger fra sine konkurrenter om de priser disse anvender , herunder saerlige priser og rabatter for bestemte varer overfor visse navngivne kunder , har et noeje kendskab til de naevnte konkurrenters nuvaerende og fremtidige handlemaade paa deres respektive markeder og kan som foelge heraf tilpasse sin prispolitik ved eksport til disse markeder .

45 . Under hensyn til de oplysninger , som de paagaeldende virksomheder allerede raader over , er de oplysninger , de udveksler , af overordentlig stor betydning for hver enkelt virksomheds fastlaeggelse af sin prispolitik ved eksport til de paagaeldende oevrige medlemsstater .

Aftalen om udveksling af prisoplysninger har foelgelig til formaal at begraense og fordreje konkurrencen mellem de deltagende virksomheder inden for faellesmarkedet .

c ) Kalkulationsskema

46 . Virksomhedernes anvendelse af et faelles kalkulationsskema til beregning af fremstillingsomkostningerne til brug for fastsaettelsen af salgspriserne ( punkterne 19 og 20 ) har til formaal at supplere aftalen vedroerende IFTRA-reglerne og udvekslingen af prisoplysninger ved at oeve direkte indflydelse paa de deltagende virksomheders prisdannelsesproces og ved at lette det for disse , at sammenligne deres respektive priser og foelgelig at koordinere deres markedsadfaerd .

47 . Kommissionen har i sin meddelelse om samarbejde mellem virksomheder ( 4 ) under punkt II.1.d . , ganske vist udtalt , at den ikke anser de aftaler som konkurrencebegraensende , der udelukkende har til formaal at indfoere et faelles kalkulationsskema , som ikke indeholder bestemte beregningssatser .

Denne meddelelse finder dog ikke anvendelse i det foreliggende tilfaelde for den paagaeldende aftale har ikke udelukkende til formaal at indfoere et faelles kalkulationsskema men udgoer kun en del af et aftalekompleks , der har til formaal at begraense konkurrencen paa priser , rabatter og vilkaar .

d ) Frankoprissystemet

48 . Frankoprissystemet ( pkt . 21 ) , der anvendes af IFTRA-parterne med udelukkelse af alle andre prissystemer , bestaar i , inden for et givet omraade at anvende ensartede leveringspriser , som indeholder en fastsat gennemsnitsfragt i stedet for de reelle fragtomkostninger for produkterne fra oprindelsesstedet til bestemmelsesstedet . Dette system , der senere er suppleret med en faelles justering for emballageomkostninger ( pkt . 22 ) , har til formaal at neutralisere de konkurrencemaessige fordele , som de forskellige emballageglasfabrikanter kunne opnaa i kraft af deres fjernere eller naermere beliggenhed i forhold til aftagerne . Det tilgodeser den fjernereliggende kunde paa bekostning af den naermereliggende . Eftersom prisen er den samme for begge , betaler den naermereliggende kunde hoejere fragtomkostninger end dem , som saelgeren rent faktisk har afholdt , medens den fjernereliggende kunde drager fordelen af en rabat i forhold til de reelle udgifter ved transporten . Eftersom salg alene kan ske efter dette system , er salget af de omhandlede produkter uden videre betinget af aftagerens accept af deres levering franko bestemmelsesstedet , dvs . de er betinget af en tillaegsydelse , som ikke noedvendigvis er forbundet med salget af produktet , eftersom aftagerne af emballageglas som oftest raader over deres egne transportmidler . De omhandlede virksomheders kollektive anvendelse af et saadant ensartet prissystem med levering franko bestemmelsesstedet , med udelukkelse af alle andre prissystemer , medfoerer imidlertid , at konkurrencen mellem disse virksomheder og deres aftagere af emballageglas fordrejes .

49 . Sammenfattende kan det siges , at det sammenhaengende , institutionaliserede system med tilknyttede sanktioner , som foelger af aftalerne vedroerende ( a ) de IFTRA-regler , der ovenfor er rejst indvendinger imod , ( b ) udvekslingen af prisoplysninger mellem aftaleparterne ( c ) , det faelles priskalkulationsskema og ( d ) frankoprissystemet , har vaesentligt og reelt til formaal ikke at sikre loyal konkurrence , men at begraense konkurrencen saerligt for saa vidt angaar priser , rabatter og vilkaar mellem de deltagende virksomheder for saa vidt angaar de paagaeldende produkter .

50 . De anfoerte aftaler foraarsager vaesentlige konkurrencebegraensninger paa grund af

i ) arten af de paagaeldende produkter ; de flasker , konservesglas og flakoner , der er omfattede af disse aftaler , anvendes i meget vidt omfang som emballage for ikke mindst foedevarer , laegemidler og kosmetiske produkter til masseforbrug ( punkt 2 ) ,

ii ) den i meget stort omfang homogene karakter ved disse produkter ,

iii ) det begraensede antal og stoerrelsen af virksomheder , som fremstiller disse produkter , og som er tilsluttet aftalen ligesom omfanget af de omfattende transaktioner ( punkterne 24 til 28 ) ,

iv ) den omstaendighed , at konkurrence inden for denne industrigen praktisk talt kun finder sted med hensyn til priser , rabatter og vilkaar .

C . PAAVIRKNING AF SAMHANDELEN INDEN FOR FAELLESMARKEDET

51 . De ovennaevnte aftaler vedroerer samhandelen med emballageglas inden for faellesmarkedet . De oever en direkte indflydelse paa eksportprisdannelsen for de paagaeldende produkter for saa vidt angaar de virksomheder , der er tilsluttet aftalen og som foelge deraf handelsstroemmen mellem medlemsstaterne . De er egnet til at opdele markedet mellem de prisfoerere inden for branchen , som deltager i aftalen og er saaledes egnet til at skade gennemfoerelsen og funktionsdygtigheden af det faelles marked mellem staterne . De er foelgelig i stand til at paavirke handelen mellem medlemsstater .

Betingelserne for at anvende artikel 85 , stk . 1 er saaledes opfyldt .

III . UANVENDELIGHED AF ARTIKEL 85 , STK . 3

52 . Kun den aftale , som knytter sig til IFTRA-reglerne er anmeldt til Kommissionen , og den er anmeldt som " typekontrakt " . Der drejer sig imidlertid i virkeligheden om en kollektiv aftale mellem de omhandlede virksomheder . Denne fejlagtige betegnelse paavirker midlertid ikke gyldigheden af anmeldelsen .

53 . I forbindelse med anmeldelsen har de deltagende anfoert foelgende vedroerende de 4 betingelser i art . 85 , stk . 3 :

a ) " En distribution af varerne uden illoyale forhold fremmer en konkurrence paa ydelser ( " Leistungswettbewerb " ) og svarer til behovene ved industriel masseproduktion " ;

b ) " Forbrugerne i EOEF-landene som industrilande lider skade ved illoyal konkurrence og har fordel af en konkurrence paa ydelser " ;

c ) " Eftersom aftaleparterne vil fremme en konkurrence paa ydelser og bekaempe illoyal konkurrence , har de brug for konkurrenceregler " ;

d ) " Konkurrencen begraenses ikke af de deltagende " .

Parterne har senere under hoeringen baseret hele deres argumentation paa , at artikel 85 , stk . 1 ikke finder anvendelse paa den anmeldte aftale og har ikke forsoegt nogen yderligere retfaerdiggoerelse med henblik paa anvendelsen af artikel 85 , stk . 3 , end ikke subsidiaert .

54 . I det foreliggende tilfaelde sikrer aftalen vedroerende IFTRA-reglerne , der er gennemgaaet ovenfor ( punkterne 35-39 ) , ikke paa nogen maade forbrugerne en rimelig andel af de mulige fordele herved . Den omstaendighed , at de mest rentable virksomheder ved salg til omraader med hoejere priser er forpligtede til at tilpasse sig til den nationale eller regionale prisfoerers udbud , medfoerer tvaertimod en ulempe for forbrugerne af emballageglas i det paagaeldende land eller omraade .

Bestemmelserne vedroerende priser , rabatter og vilkaar , der er behandlet ovenfor , udelukker den eneste mulige konkurrence i den paagaeldende branche . En saadan aftale kommer alene de deltagende produktionsvirksomheder til gode og giver ikke forbrugerne andel i fordelene .

55 . De omtalte bestemmelser giver yderligere de deltagende virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer . Som foelge af markedsstrukturen for emballageglas inden for faellesmarkedet ( punkterne 24-31 ) giver stillingen , som de deltagende virksomheder indtager paa dette marked , de konkurrencebegraensende foranstaltninger , som virksomhederne traeffer , en betydelig raekkevidde . En begraensning eller fordrejning af konkurrencen paa priser , rabatter og vilkaar mellem virksomhederne foerer til en udelukkelse af konkurrencen inden for faellesmarkedet for en vaesentlig del af de paagaeldende varer .

Som foelge af disse grunde kan artikel 85 , stk . 3 ikke anvendes paa den anmeldte aftale vedroerende IFTRA-regler .

56 . Aftalen vedroerende udveksling af prisoplysninger og afvigelser fra opgivne priser , som blev indgaaet i aaret forud for anmeldelsen ( punkt 14 ) , er ikke naevnt i denne anmeldelse . Heller ingen af de senere aftaler vedroerende denne udveksling af oplysninger , eller vedroerende udarbejdelse af et faelles priskalkulationsskema eller vedroerende frankoprissystemet har vaeret gjort til genstand for en anmeldelse , endsige en meddelelse til fuldstaendiggoerelse af anmeldelsen af oktober 1962 . Som foelge heraf kan disse aftaler , der er forbudt i medfoer af artikel 85 , stk . 1 , og uden retsvirkning fordi de ikke er anmeldt ikke goeres til genstand for en beslutning om anvendelse af artikel 85 , stk . 3 .

57 . Selv om de havde vaeret anmeldt , kunne de imidlertid ikke fritages fra forbudet i medfoer af den naevnte bestemmelse . Udvekslingen af prisoplysninger kommer nemlig kun deltagerne i IFTRA-aftalen tilgode . Forbrugerne kender derimod kun de priser , som forlanges af dem af de producenter , hos hvem de er kunder . Hverken fabrikanter , der ikke deltager i aftalen , eller mellemhandlere eller de endelige forbrugere , har adgang til de dokumenter , som udveksles mellem deltagerne . Hvad angaar de to ikkeanmeldte aftaler , saa har de som udtalt formaal , for saa vidt angaar kalkulationsskemaet , at forhindre , " at kunder og mellemhandlere udnytter forskellene mellem de forskellige nationale priskalkulationssystemer til egen fordel og til skade for producenterne " ( pkt . 19 ) og for saa vidt angaar frankoprissystemet at forhindre " den skadelige sammenligning mellem den lave pris naer ved fabrikken og den hoejere pris laengere vaek " ( punkt 21 ) . Forbrugerne kan saaledes ikke antages at faa nogen andel i den fordel , som maatte vaere foelgen af disse konkurrencebegraensende aftaler .

Hertil kommer , at disse aftaler , under hensyn til de grunde , som er angivet under punkt 55 , ikke opfylder betingelsen i artikel 85 , stk . 3 , b .

IV . ANVENDELIGHED AF ARTIKEL 3 , PAR . 1 I FORORDNING Nr . 17/62

58 . De deltagende virksomheder har under hoeringen fremfoert , at omend aftalen ikke er blevet generelt ophaevet , er den dog ikke blevet anvendt i flere aar . Det samme gaelder med hensyn til udvekslingen af prisoplysninger , for selv om dette spoergsmaal har vaeret genstand for mange overvejelser paa IFTRA-moederne , er det dog aldrig blevet fastlagt ved formelle internationale kontrakter .

Paa tidspunktet for Kommissionens kontrolundersoegelser i slutningen af aaret 1971 fandt IFTRA-moederne imidlertid stadig sted regelmaessigt ( punkt 9 ) og udvekslingen af oplysninger fungerede stadig ( punkt 18 ) .

I slutningen af aaret 1971 har alle de italienske producenter og i slutningen af 1972 ( punkt 5 ) har den franske producent Verreries de Blanc-Misseron S.A . formelt ophaevet deres deltagelse i IFTRA-aftalen ( punkt 5 ) . Siden da har visse andre deltagere - isaer de tyske virksomheder Gerresheim , Veba-Glas , Heye et Nienburg - ligeledes opsagt deres deltagelse med virkning fra 31 . december 1973 .

Det maa derfor paalaegges de oevrige endnu deltagende virksomheder straks at traeffe alle noedvendige forholdsregler for at bringe de konstaterede overtraedelser til ophoer -

TRUFFET FOELGENDE BESLUTNING :

Artikel 1

Nedenstaaende bestemmelser udgoer en overtraedelse af artikel 85 , stk . 1 i traktaten om oprettelse af Det europaeiske Faellesskab .

a ) foelgende bestemmelser i aftalen betegnet " regler om loyal konkurrence " indgaaet mellem de i artikel 4 naevnte emballageglasfabrikanter :

A.1.c ) vedroerende systematisk underbyden af en konkurrent ,

A.2.a ) vedroerende ydelse af diskriminerende priser , rabatter og vilkaar til koebere ,

A.6.a ) andet afsnit , vedroerende hemmelig afvigen fra tilbud og prislister ,

A.7 . der opstiller en formodning for , at det er illoyalt af fravige de offentliggjorte prislister ; uanset om det sker hemmeligt eller ej , og som med henblik paa at imoedegaa en konkurrents nye prisforanstaltninger kun tillader tilpasning til denne konkurrents priser , ikke underbyden deraf ,

B.2 . vedroerende offentliggoerelse af individuelle prislister og rabatter ,

B.6 . vedroerende forbud mod at eksportere varer af mangelfuld kvalitet ,

og

C . vedroerende oplysninger om vildledende priser .

b ) aftalerne indgaaet mellem de omhandlede virksomheder vedroerende udveksling af oplysninger om deres respektive priser , rabatter og vilkaar

c ) aftalen vedroerende anvendelse af et priskalkulationsskema og

d ) aftalen vedroerende kollektiv og udelukkende anvendelse af et frankoprissystem .

Artikel 2

Der meddeles afslag paa ansoegning for den under artikel 1 a ) naevnte aftale om anvendelse af EOEF-traktatens artikel 85 , stk . 3 .

Artikel 3

Det paalaegges de virksomheder , der deltager i de aftaler , der er omtalt i artikel 1 , straks at bringe de konstaterede overtraedelser til ophoer .

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til foelgende virksomheder :

1 . Gerresheimer Glas Aktiengesellschaft

D - 4000 Duesseldorf-Gerresheim

Heyestrasse 99

2 . Veba-Glas AG

D - 4300 Essen 12

Ruhrglasstrasse 50

3 . H . Heye Glasfabrik " Schauenstein "

D - 4962 Obernkirchen/Hannover

4 . Himly , Holscher und Co . KG

Glasfabrik Wilhelmshuette

D - 3070 Nienburg/Weser

Gr . Drakenburger Strasse 132

5 . Bayerische Flaschen-Glashuettenwerke

Wiegand und Soehne GmbH

D - 8641 Steinbach am Wald/Ofr .

6 . Carl . Aug . Heinz Glashuettenwerke

D - 8641 Kleintettau/Ofr .

7 . Luener Glashuettenwerke GmbH

D - 4628 Altluenen/Post Luenen/Westf .

Doettelbeckstrasse 89

8 . Glashuettenwerke Ernst W . Mueller GmbH

D - 8831 Kipfenberg/Bayern

9 . Noelle und von Campe Glashuette GmbH

D - 3474 Boffzen/Weser ueber Hoexter

Sollingstrasse 14

10 . Oberland Glas GmbH

Glasfabrik Dr . Harry Wiegand

D - 7954 Bad Wurzach/Allgaeu

11 . Spessarter Hohlglaswerke GmbH

D - 8770 Lohr am Main

Rodenbacher Strasse 38

12 . Tettauer Glashuettenwerke AG

D - 8641 Tettau/Oberfranken

13 . Weck Glaswerk GmbH

D - 5300 Bonn-Duisdorf

14 . Verlica-Momignies S.A .

avenue de l'Astronomie 23

B - 1030 Bruxelles

15 . Bouteilleries Belges Réunies S.A .

rue Wauters 59

B - 6040 Jumet

16 . N.V . Vereenigde Glasfabrieken ( United Glasswork )

Buitenhavenweg 114-116

NL - Schiedam

17 . Boussois-Souchon-Neuvesel ( BSN ) S.A .

22 , boulevard Malesherbes

F - 75008 Paris

18 . Saint-Gobain Emballage S.A .

63 , rue de Vitliers

F - 92209 Neuilly-sur-Seine

19 . Verreries de Blanc-Misseron S.A .

26 , rue de Mons

F - 59 300 Valenciennes

20 . Verrerie Ouvrière d'Albi S.A .

146 , avenue Dembourg

F - 81003 Albi

21 . Verreries du Puy-de-Dôme S.A .

25 , rue du Général Foy

F - 75008 Paris

22 . Bordoni Miva Vetrerie Riunite SpA

Palazzo Saint-Gobain

Via E . Rogmagnoli

I - 20 146 Milano

23 . Aziende Vetrarie Italiane Ricciardi AVIR SpA

Largo Vasto a Chiaia 82

I - 80 121 Napoli

24 . Vetreria Italiana VETR.I . SpA

Via Garibaldi 101

I - 17 043 Carcare ( Savona )

Udfaerdiget i Bruxelles , den 15 . maj 1974 .

Paa Kommissionens vegne

François-Xavier ORTOLI

Formand

( 1 ) EFT nr . 13 af 21 . 2 . 1962 , s . 204/62 .

( 2 ) EFT nr . 127 af 20 . 8 . 1963 , s . 2268/63 .

( 3 ) Selskabet har vaeret i likvidation siden 1 . februar 1972 .

( 4 ) EFT nr . C 75 af 29 . 7 . 1968 , s . 3 , berigtiget ved EFT nr . C 84 af 28 . 8 . 1968 , s . 14 .