|
2.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 61/11 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 6. oktober 2004
om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalens funktion
(Sag COMP/M.3099 — Areva/Urenco)
(meddelt under nummer K(2004) 3676)
(Kun den engelske udgave er autentisk)
(2006/170/EF)
Den 6. oktober 2004 vedtog Kommissionen en beslutning i en fusionssag i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (1), særlig artikel 8, stk. 2. En ikke-fortrolig version af hele beslutningen på sagens autentiske sprog og på Kommissionens arbejdssprog findes på Generaldirektoratet for Konkurrences websted: http://europa.eu.int/comm/competition/index_da.html
I. DEN FÆLLES ANMODNING OM HENVISNING I MEDFØR AF FUSIONSFORORDNINGENS ARTIKEL 22
|
(1) |
Den 8. og den 26. april 2004 modtog Kommissionen en fælles anmodning om henvisning fra myndighederne i Frankrig, Sverige og Tyskland i medfør af artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 (2) (»fusionsforordningen«) om at undersøge en planlagt fusion, hvorved virksomheden Société de participations du Commissariat à l'Energie Atomique SA (»Areva«, Frankrig) erhverver fælles kontrol over Enrichment Technology Company Limited (»ETC«, Det Forenede Kongerige), tidligere udelukkende kontrolleret af virksomheden Urenco Limited (»Urenco«, Det Forenede Kongerige). |
II. PARTERNE
|
(2) |
Areva kontrolleres af Commissariat à l’Energie Atomique (»CEA«), som på sin side kontrolleres af den franske stat. Areva er aktiv på tre hovedområder: a) alle trin i kernekraftindustrien, b) sektoren for tilslutningsudstyr og c) transport og distribution af el. Virksomheden er især aktiv på markedet for uranberigelse via sit datterselskab, Eurodif, og den ejer Europas største uranberigelsesanlæg. Anlægget er ved at være gammelt og anvender en gammeldags og dyr gasdiffusionsteknologi. Eurodif har en nominel kapacitet på 10,8 mio. enheder for separativt arbejde (separative work units, SWU) om året, og i 2002 leverede Eurodif omkring 9 mio. SWU. |
|
(3) |
Urenco Limited blev etableret inden for rammerne af Almelo-traktaten, som blev indgået i begyndelsen af 1970'erne mellem Tyskland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige for at udvikle og udnytte centrifugeteknologi til uranberigelse. Urenco er holdingselskab i Urenco-koncernen, som omfatter to hovedselskaber, Uranium Enrichment Company (»UEC«) og Enrichment Technology Company (»ETC«). UEC er aktiv internationalt inden for uranberigelse med den moderne og effektive centrifugeringsteknologi. ETC er involveret i udvikling, formgivning og fremstilling af centrifuger til uranberigelse. Aktionærerne i Urenco omfatter British Nuclear Fuels, RWE og EON. |
III. FUSIONEN
|
(4) |
Den foreslåede fusion består i, at Areva erhverver en interesse på 50 % i ETC, som bliver et fællesforetagende mellem Areva og Urenco. ETC's aktiviteter vil være begrænsede til forskning og udvikling, udformning og fremstilling af centrifugeringsudstyr øverst i produktionskæden, mens Areva og Urenco vil fortsætte deres aktiviteter på markedet for uranberigelse længere nede i produktionskæden. |
|
(5) |
Urenco har overført alle de ressourcer, der er nødvendige for at udforme og fremstille centrifugeringsudstyr, herunder produktionsfaciliteter, teknologi (intellektuelle ejendomsrettigheder), finansielle ressourcer og ansatte, til ETC. Fællesforetagendet er derfor bragt i en situation, hvor det kan udøve alle de funktioner, der har forbindelse til dets forretningsaktiviteter. |
|
(6) |
I en vis periode vil fællesforetagendet hovedsagelig sælge centrifugeringsudstyr til sine moderselskaber. I betragtning af de lange produktionstider i atomkraftindustrien kunne dette imidlertid betragtes som en indledende periode, efter hvilken andre operatører kan forventes at blive ETC-kunder. Kommissionen finder derfor, at fællesforetagendet på permanent grundlag vil udøve alle de funktioner, der hører til i en selvstændig økonomisk enhed i den i fusionsforordningens artikel 3, stk. 2, omhandlede betydning, og at den planlagte transaktion således udgør en fusion. Det synspunkt finder støtte hos de tyske og franske myndigheder. |
IV. JURISDIKTION
|
(7) |
Fusionen når ikke op til de tærskler for omsætningen, der er fastlagt i fusionsforordningens artikel 1, og har således ikke en fællesskabsdimension. Parterne anmeldte fusionen til de nationale konkurrencemyndigheder i Det Forenede Kongerige, Frankrig, Tyskland og Sverige. Det Forenede Kongerige besluttede, at fusionen ikke var egnet til en undersøgelse i henhold til landets egne procedurer, men de tre andre medlemsstater anmodede i fællesskab Kommissionen om at undersøge fusionen i henhold til fusionsforordningens artikel 22. De tre pågældende medlemsstater mente, at fusionen truede med at skabe eller styrke en dominerende stilling ved at skabe en strukturel forbindelse mellem de to vigtigste europæiske leverandører af ydelser vedrørende uranberigelse, og at der ville være en virkning på handelen mellem medlemsstater, da de geografiske markeder blev betragtet som værende i det mindste EØS-dækkende. Kommissionen fandt, at den fælles anmodning om henvisning opfylder kravet i fusionsforordningens artikel 22, stk. 3, og accepterede derfor jurisdiktion i sagen. |
V. RELEVANTE MARKEDER
Relevante produktmarkeder
|
(8) |
De pågældende trin i fremstillingen af nukleart brændsel er: konversion, uranberigelse og brændselsfremstilling. Produktionen af energi i nukleare reaktorer er et resultat af fissionen eller spaltningen af U-235 atomer, en proces, der frigiver energi i form af varme. U-235 er den vigtigste fissile isotop af uran. Uranberigelse er det dyreste trin i fremstillingen af nukleart brændsel. Uranberigelse består i at øge procentdelen af fissile U235-isotoper i uran sammenlignet med U238-isotoper. Til civil fremstilling af nuklear elektricitet beriges uran til et 3-5 % niveau og kaldes lavt beriget uran (»LEU«). I de fleste tilfælde yder uranberigelsesvirksomheden ydelser vedrørende uranberigelse eller leverer beriget uran til offentlige værker ved at omdanne det uran, der kommer fra det offentlige værk, til lavt beriget uran, som opfylder internationalt accepterede standarder. I nogle tilfælde sælges lavt beriget uran imidlertid ganske enkelt til offentlige værker i stedet for at blive beriget på disses vegne (levering af LEU). |
|
(9) |
Der er to måder, hvorpå der kan tilbydes ydelser vedrørende uranberigelse: uranberigelse i centrifuger eller gasdiffusionsanlæg; eller nedblanding af højt beriget uran (3) (»Highly Enriched Uranium, HEU«), der er et resultat af afviklingen af de russiske kernevåben, hvor HEU fortyndes til at producere LEU. Kommissionens markedsundersøgelse viste tydeligt, at nedblandet HEU og beriget naturligt uran er substitutter set fra efterspørgselssiden. |
|
(10) |
Uran til brændstof kan inddeles i tre typer LEU: beriget naturligt uran (ENU), beriget oparbejdet uran (ERU) og blandet oxid (MOX). Markedsundersøgelsen bekræftede, at disse ikke er indbyrdes substituerbare produkter og således udgør separate produktmarkeder. |
|
(11) |
Det kan konkluderes, at produktmarkedet omfatter beriget naturligt uran, beriget udarmet uran og nedblandet HEU med et indhold på 3-6 % af U-235. På grundlag af deres forskellige karakteristika bør beriget oparbejdet uran og blandet oxidbrændsel ikke omfattes af det relevante produktmarked. |
Relevante geografiske markeder
|
(12) |
Der er nogle tegn på, at markedet kan omfatte hele Europa; det gælder især følgende: i) stabiliteten i markedsandele – i de sidste tretten år har de to europæiske uranberigelsesvirksomheder konstant delt omkring 80 % af det europæiske marked; ii) de lokale leverandører i de forskellige regioner i verden, hvor der bruges LEU, har stærke stillinger på deres hjemmemarkeder (Rusland, USA, Asien), mens de asiatiske og amerikanske uranberigelsesvirksomheders samlede andel har ligget langt under 5 % i den periode; iii) der er et begrænset konkurrencepres fra leverandører uden for EU, især på grund af den såkaldte »Corfu-erklæring«, der som mål har at skabe sikre leverancer fra de europæiske uranberigelsesvirksomheders side og begrænse importen fra Rusland til maksimalt 20 %. |
|
(13) |
Imidlertid har Kommissionen også fundet tegn på, at den russiske leverandør, Tenex, kan udøve et vist konkurrencepres på parterne, og at konkurrencevilkårene kan ændre sig i den nærmeste fremtid, da USEC måske vil omdirigere noget af sin kapacitet til Europa. Hvad denne beslutning angår, kan spørgsmålet om det geografiske markeds rækkevidde under alle omstændigheder lades stå åbent, eftersom de tilsagn, som parterne afgav den 20. august 2004, fjerner Kommissionens alvorlige tvivl om, hvorvidt den foreslåede fusion er forenelig med det fælles marked, uanset om markedet omfatter hele EU eller har et større omfang. |
VI. KONKURRENCEVURDERING
|
(14) |
De konkurrencemæssige betænkeligheder, som den foreslåede transaktion giver anledning til, kan inddeles i følgende hovedgrupper:
|
|
(15) |
Kontrol med kapacitetsbeslutninger: Ifølge den anmeldte transaktion ville hverken Areva eller Urenco være i stand til at købe centrifuger fra ETC uden eksplicit forhåndsgodkendelse fra det andet moderselskab. Med andre ord vil begge parter være i stand til at forhindre, at den anden part foretager kapacitetsforøgelser. Fællesforetagendet giver således hver af parterne mulighed for at kontrollere den anden parts kapacitet. |
|
(16) |
Koordinering af kapaciteten: Inden for centrifugeteknologi er der en meget stærk forbindelse mellem kapacitetsniveau og samlet produktion. Fra et teknisk synspunkt kræver teknologien, at centrifugerne, når de først er sat i gang, ikke slukkes i hele deres levetid ([…]). Hvis der lukkes for centrifugerne, og de derefter genstartes, er der forhøjet risiko for, at de beskadiges. Desuden er uranberigelsesindustrien yderst kapitalintensiv med meget lave marginalomkostninger. I betragtning af disse teknologiske og kommercielle begrænsninger er centrifugernes produktion derfor normalt tæt på kapacitetsniveauet. |
|
(17) |
Kapacitetsniveauet (produktionsniveauet) er blandt de vigtigste faktorer, der påvirker priserne på uranberigelsesmarkedet. Som et resultat af transaktionen vil de to vigtigste konkurrenter på uranberigelsesmarkedet (Areva og Urenco er de to europæiske uranberigelsesselskaber med omkring 80 % af det europæiske marked i de sidste tretten år og 40 % på verdensplan) være i stand til at skabe en perfekt koordinering af kapacitetsbeslutningerne. Dette vil sandsynligvis føre til opadgående pres på priserne i EU og resten af verden. |
|
(18) |
Stiltiende koordinering af leverancerne til EU: Ud over den sandsynlige negative indvirkning på priserne som følge af fælles kapacitetsbeslutninger vil transaktionen også kunne gøre det lettere at skabe en stiltiende koordinering af leverancerne til EU. Snarere end stiltiende at koordinere priserne direkte, hvilket forekommer at være vanskeligt på dette marked, er koordinering af udbuddet i form af opretholdelse af en bred opdeling af markedsandele på EU-markedet en potentiel mulighed. I sidste instans vil en sådan koordinering af udbuddet have den virkning, at prisniveauet på markedet hæves (eller forhindre, at det falder, i forbindelse med at Arevas omkostninger falder). |
|
(19) |
De faktorer, der gør koordinering af udbuddet mere sandsynlig efter transaktionen, end den var tidligere, er i) centralisering af kapacitetsbeslutninger i ETC, ii) ETC's strukturelle forbindelse og iii) øgede muligheder for udveksling af oplysninger. |
— Opnåelse af en fælles forståelse
|
(20) |
Ud fra hypotesen om et EU-marked skal det bemærkes, at der skal opnås en fælles forståelse mellem kun to markedsdeltagere, Areva og Urenco. USEC vil sandsynligvis ikke være en konkurrencemæssig trussel i den nærmeste fremtid, og Tenex står over for regelbaserede begrænsninger i sine leverancer til EU. |
|
(21) |
Koordinering af udbuddet er i sig selv ikke alt for kompliceret. Antallet af kunder på EU-markedet er begrænset. Ved ikke at byde på en specifik kontrakt eller ved at afgive et bud, der ikke er attraktivt, kan man overlade en kunde (eller en salgsmulighed) til den anden part, så der opretholdes en bred opdeling af markedsandele på EU-markedet. Der er kun 13 europæiske offentlige værker (i EU15), som driver atomkraftanlæg. Antallet af forsyningsmuligheder, såsom bud på leverancer til dækning af (en del af) de europæiske offentlige anlægs behov eller muligheden for at indgå kontraktforlængelser, er ligeledes noget begrænsede, inden for en margen på 10-20 om året. |
— Transparens
|
(22) |
Graden af transparens på dette marked synes at være tilstrækkelig høj til at opretholde en koordinering af udbuddet på det europæiske marked. Som angivet ovenfor er der kun få europæiske kunder og nogle få leveringsmuligheder hvert år. Vigtigere er det, at der kun kræves koordinering af to spillere, Areva og Urenco. |
|
(23) |
Arevas og Urencos fælles kontrol over ETC vil øge transparensen mellem parterne med hensyn til hver af parternes kapacitetsplaner og andre konkurrenceparametre. Dette skyldes hovedsagelig informationsstrømmene fra ETC til dennes aktionærer og i ganske særlig grad den afgørende rolle, der spilles af ETC's bestyrelse, som er udpeget af Areva og Urenco. |
— Disciplineringsmekanismer
|
(24) |
Mulighederne for at omdirigere og øge salget til EU kan være begrænset. Skulle en af parterne afvige fra den fælles forståelse, kunne den anden gøre gengæld ved midlertidigt at gå tilbage til en intens konkurrence. Det forhold, at hver part er afhængig af den anden part for sådanne vitale strategiske beslutninger som kapacitetsbeslutninger, øger desuden sandsynligheden for, at virksomhederne vil holde sig til den fælles forståelse. |
— Reaktioner fra konkurrenter eller kunder
|
(25) |
På et hypotetisk EU-marked er tredjeparter, såsom konkurrenter eller kunder, måske ikke i stand til at imødegå den koordinering af udbuddet, som de vigtigste uranberigelsesselskaber i EU måtte iværksætte. De eneste andre synlige konkurrenter, Tenex og USEC, er måske ikke i stand til at destabilisere en fælles forståelse mellem to parter. |
|
(26) |
På lignende måde kan kunderne ikke betragtes som værende i stand til at forhindre de to parters koordinering af udbuddet. Den eneste undtagelse, hvis der er en, er EDF. I betragtning af sin størrelse må denne virksomhed betragtes som værende i stand til at opretholde et vist minimum af konkurrence mellem de to parter. Når den samlede kapacitet er stram for begge parter, er det imidlertid sandsynligt, at EDF's konkurrencemæssige spillerum bliver forholdsmæssigt mindre. |
|
(27) |
Konklusion: I betragtning af ovenstående havde Kommissionen alvorlig tvivl om foreneligheden og fandt, at den forslåede transaktion ville kunne føre til skabelsen af en fælles dominerende stilling for Areva og Urenco på et potentielt muligt EU-uranberigelsesmarked, jf. fusionsforordningens artikel 2, stk. 3. |
|
(28) |
I betragtning af de øgede muligheder, som fællesforetagendet tilbyder parterne for at koordinere nedad i produktionskæden med hensyn til uranberigelseskapacitet og samlet produktion på det europæiske marked, ville der være en årsagssammenhæng mellem en sådan koordinering og oprettelsen af fællesforetagendet. Kommissionen fandt derfor, at Arevas deltagelse i fællesforetagendet også sandsynligvis vil begrænse konkurrencen i betydelig grad som omhandlet i traktatens artikel 81, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 4, i fusionsforordningen, enten på et europæisk eller et internationalt marked. Det kan ikke konkluderes med tilstrækkelig stor sikkerhed, at betingelserne for en fritagelse i henhold til traktatens artikel 81, stk. 3, er opfyldt. Især er der ikke noget, der peger i retning af, at en eventuel koordinering mellem Areva og Urenco vil komme forbrugerne til gode, eller at de restriktioner, der indgår i de aftaler, der bringer den foreslåede transaktion i stand, er absolut nødvendige. |
VII. TILSAGN FORESLÅET AF PARTERNE
|
(29) |
Den 20. august 2004 forelagde parterne en række tilsagn i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 8, stk. 2. Disse blev ændret af parterne den 3. september 2004. Kommissionen er af den opfattelse, at tilsagnene på tilfredsstillende vis bortvejrer de konkurrencemæssige betænkeligheder, som fusionen har givet anledning til. |
Resumé af parternes tilsagn
|
(30) |
De foreslåede tilsagn består af følgende centrale elementer: i) fjernelse af parternes vetoret over kapacitetsstigninger; ii) styrkelse af brandmure for at forhindre informationsstrømme mellem parterne og mellem fællesforetagendet og parterne; og iii) meddelelse af oplysninger til Euratoms Forsyningsagentur for at sætte dette i stand til at overvåge priserne på uranberigelse og om nødvendigt at gøre det muligt for det at træffe korrigerende foranstaltninger, f.eks. ved at øge importen fra tredjepart. |
i) Fjernelse af vetoretten over kapacitetsudvidelser
|
(31) |
I den oprindelige aktionæraftale om fællesforetagendet forudses det, at leverancer af centrifuger til Areva og Urenco, uanset om de er led i fællesforetagendets forretningsplan/budget eller går derudover, vil kræve enstemmig godkendelse fra ETC-bestyrelsens side. Da der vil blive udpeget et lige stort antal medlemmer af Areva og Urenco, vil hverken Areva eller Urenco være i stand til at forhindre den anden parts kapacitetsforøgelser ud over, hvad der er forudset i den aktuelle forretningsplan. |
|
(32) |
For at fjerne Kommissionens betænkeligheder gav parterne tilsagn om, at aktionæraftalen ændres på en sådan måde, at når det foreslås, at fællesforetagendet indgår en ny leveringsaftale for centrifuger med en af parterne, skal en sådan beslutning ikke kræve bestyrelsens godkendelse, men vil være et anliggende for ledelsen, forudsat at: a) vilkårene ikke er mere favorable end andre kontrakter med Areva eller Urenco, b) kontrakterne forudsætter godkendelse fra det fælles udvalg eller firepartsudvalget eller nogen anden reguleringsmyndigheds godkendelse, og at godkendelserne gives, og c) de foreslåede ekstra kapitalomkostninger ikke overstiger [< 20] mio. |
|
(33) |
Ophøret af vetoretten vedrørende levering af centrifuger vil udelukke den ene parts ret til at nedlægge veto mod udvidelse af den anden parts kapacitet. Medlemmerne af ledelsen, som ikke er medlemmer af bestyrelsen, følger moderselskabernes anvisninger, forudsat at disse ikke er i strid med fællesforetagendets økonomiske interesser. Desuden skal de uafhængige revisorer for fællesforetagendet med regelmæssige mellemrum rapportere til Kommissionen om opfyldelsen af dette element i tilsagnene. |
ii) Brandmure og beslægtede tilsagn
|
(34) |
For at fjerne Kommissionens betænkelighed med hensyn til, at dannelsen af fællesforetagendet ville kunne lette koordineringen mellem Areva og Urenco ved udvidede muligheder for udveksling af oplysninger gennem ETC, har parterne givet tilsagn om at styrke brandmurene mellem parterne og ETC og mellem hver af parterne. |
|
(35) |
Brandmursmekanismen involverer en række individuelle punkter, der er rettet mod at mindske informationsstrømmen mellem ETC og moderselskaberne og omvendt. Den omfatter en bestemmelse om, at Areva/Urenco ikke skal have adgang til kommercielt følsomme oplysninger om ETC-koncernen og omvendt, at Areva og Urenco ikke indgår i den daglige drift af ETC, og at ETC's ledelsesstruktur skal være uafhængig af parterne. Den fastsætter også specifikke pligter for de medlemmer af ETC's bestyrelse, som eventuelt ikke har kommercielt ansvar på uranberigelsesområdet hos nogle af de to parter. Intet bestyrelsesmedlem i ETC må anmode om eller modtage nogen kommercielt følsomme oplysninger, der ikke specifikt er forbeholdt bestyrelsen, ej heller må vedkommende benytte eller rundsende følsomme oplysninger til noget andet formål, og intet bestyrelsesmedlem må være involveret i forhandlinger om nogen kontrakter med aktionærer eller tredjeparter, og ingen oplysninger om sådanne individuelle aftaler må røbes for aktionærerne. ETC's bestyrelse vil kun modtage de oplysninger, der er nødvendige for at gøre det muligt for dens medlemmer at opfylde deres betroede opgaver. Desuden skal de uafhængige revisorer for fællesforetagendet med regelmæssige mellemrum rapportere til Kommissionen om opfyldelsen af dette element i tilsagnene. |
iii) Euratoms Forsyningsagenturs overvågning
|
(36) |
For at styrke Forsyningsagenturets overvågningsrolle har parterne desuden givet tilsagn om at give Forsyningsagenturet alle relevante kontraktoplysninger om uranberigelseskontrakterne. Disse oplysninger omfatter priser og betalingsvilkår samt alle andre relevante prisoplysninger, som Forsyningsagenturet kræver med hensyn til kontrakter om uranberigelse enten i eller uden for EU. Disse oplysninger skal gøre det muligt for Forsyningsagenturet nøje at overvåge udviklingen i de priser på beriget uran, som hver af parterne beregner. Hvis priserne hæves af parterne i fremtiden, vil disse oplysninger give Forsyningsagenturet grundlag for at træffe korrigerende foranstaltninger i sin forsyningspolitik med henblik på at øge importen af ikke-europæisk beriget uran til at modvirke parternes eventuelle ubegrundede prisstigninger. Kommissionen er af den opfattelse, at Forsyningsagenturet allerede har beføjelse til at overvåge priserne i uranberigelseskontrakter, og at det har beføjelse til at tilpasse sin forsyningspolitik. Forsyningsagenturet har bekræftet, at det er rede til at påtage sig en sådan overvågningsrolle. |
Vurdering af de anmeldende parters tilsagn
|
(37) |
Ophøret af vetoretten vedrørende levering af centrifuger vil fjerne parternes vetoret vedrørende udvidelse af den anden parts kapacitet. Medlemmerne af ledelsen, som ikke er medlemmer af bestyrelsen, følger moderselskabernes anvisninger, forudsat at disse ikke er i strid med fællesforetagendets økonomiske interesser. Kommissionen finder, at dette tilsagn vil fjerne betænkelighederne med hensyn til, at parterne vil koordinere vedrørende kapacitetsudvidelser på grundlag af bestyrelsens rettigheder. |
|
(38) |
Kommissionen finder, at den forstærkede brandmursmekanisme i betydelig grad vil mindske informationsstrømmen mellem parterne og dermed mindske transparensen som følge af det fælles ejerskab af ETC. |
|
(39) |
Ved at Forsyningsagenturet får omfattende kontraktoplysninger, bliver det i stand til at overvåge parternes prisadfærd, og hvis prisfastsættelsen efter Forsyningsagenturets opfattelse ikke er i overensstemmelse med udviklingen på markedet for uranberigelse, kan det træffe korrigerende foranstaltninger, især ved at øge importen af beriget uran fra Rusland. Kommissionen forventer, at dette vil bringe disciplin i parternes prisadfærd. |
|
(40) |
Overordnet set pegede markedsanalysen i retning af, at de foreslåede tilsagn med visse ændringer vil være tilstrækkelige til at fjerne Kommissionens betænkeligheder. I de reviderede tilsagn fra den 3. september 2004 forpligtede parterne sig yderligere til at gøre det muligt for ETC's eksterne revisorer som led i deres regelmæssige årlige revision at rapportere til Kommissionen om overholdelse af de elementer i tilsagnene, der vedrører ændringen af aktionæraftalen og opførelsen af brandmure. |
|
(41) |
Den 23. september 2004 afgav Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser en positiv udtalelse om udkastet til beslutning og godkendte vedtagelsen af udkastet til beslutning. |
VIII. KONKLUSION
|
(42) |
På baggrund af ovenstående blev det konkluderet, at de af parterne foreslåede tilsagn ændrer den anmeldte fusion i et sådant omfang, at Kommissionens alvorlige tvivl med hensyn til fusionens forenelighed med det fælles marked fjernes. Fusionen erklæres derfor forenelig med det fælles marked i overensstemmelse med fusionsforordningens artikel 8, stk. 2, og med artikel 57 i EØS-aftalen, forudsat at tilsagnene overholdes. |
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
(2) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1. Berigtiget i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1310/97 (EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1. Berigtiget i EFT L 40 af 13.2.1998, s. 17).
(3) I HEU overstiger indholdet af U-235 20 %, mens indholdet af U-235 for beriget uran, der anvendes i civile nukleare reaktorer, ligger på omkring 3-5 %.