|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/94 |
16.1.2025 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2025/94
af 10. januar 2025
om fastsættelse af kriterierne for underretning om tilsynsafgørelser hvad angår tilsynsmæssige stresstest (ECB/2025/1)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), navnlig artikel 4, stk. 3, og artikel 6,
under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (2), særlig artikel 35, stk. 1, og 10,
under henvisning til forslag fra Tilsynsrådet, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 100 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (3) skal de kompetente myndigheder, hvor det er relevant, men mindst en gang om året, gennemføre stresstest af de institutter, de fører tilsyn med, for at lette den kontrol- og vurderingsproces, der er omhandlet i artikel 97 i direktiv 2013/36/EU. |
|
(2) |
Hvad angår signifikante kreditinstitutter, har Den Europæiske Centralbank (ECB) enekompetence til at gennemføre tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, herunder, hvor det er relevant, i samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, samt tilsynsmæssige stresstest. |
|
(3) |
ECB gennemfører forskellige typer tilsynsmæssige stresstest, herunder omfattende solvensstresstest og målrettede tematiske stresstest. Typen af stresstest og de aktuelle økonomiske forhold på det pågældende tidspunkt er blandt de faktorer, der afgør, hvilke oplysninger ECB har brug for fra de relevante signifikante enheder under tilsyn med henblik på at gennemføre en specifik tilsynsmæssig stresstest. |
|
(4) |
ECB har brug for visse oplysninger fra signifikante enheder under tilsyn for effektivt at kunne gennemføre tilsynsmæssige stresstest. Inden iværksættelsen af de enkelte tilsynsmæssige stresstest bør ECB derfor præcisere, hvilke oplysninger der er påkrævet, og den form, de instrukser og de indberetningsdatoer, der er relevante for den pågældende stresstest, og underrette de relevante signifikante enheder under tilsyn herom. |
|
(5) |
I henhold til artikel 35, stk. 1, og 10, i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) kan ECB fastsætte de kriterier, hvorunder en ECB-tilsynsafgørelse kan meddeles en part elektronisk eller ved hjælp af tilsvarende kommunikationsmidler. |
|
(6) |
For så vidt angår gennemførelsen af tilsynsmæssige stresstest, bør ECB fastsætte, hvordan dens tilsynsafgørelser om de krævede oplysninger og formen, instrukserne og fristerne for indsendelse af indberetninger skal meddeles til signifikante enheder under tilsyn. |
|
(7) |
Eftersom ECB skal gennemføre en tilsynsmæssig stresstest i begyndelsen af 2025, er det nødvendigt, at denne afgørelse træder i kraft hurtigst muligt — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Definitioner
I denne afgørelse forstås ved:
|
1) |
»signifikant enhed under tilsyn«: en signifikant enhed under tilsyn som defineret i artikel 2, nr. 16), i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (4) |
|
2) |
»IT-platformen ”ASTRA«: ECB’s IT-platform, som anvendes af ECB til udveksling af dokumentbaserede informationer og kommunikation med signifikante enheder under tilsyn. |
Artikel 2
Tilsynsafgørelser om tilsynsmæssige stresstest og underretningsmuligheder
1. Forud for iværksættelsen af en tilsynsmæssig stresstest træffer ECB afgørelse om, hvilke oplysninger signifikante enheder under tilsyn, der deltager i en given tilsynsmæssig stresstest, skal indsende til ECB, i hvilken form disse oplysninger skal indsendes, og hvilke frister der skal gælde for indsendelsen af de disse oplysninger.
2. Forud for iværksættelsen af en tilsynsmæssig stresstest underretter ECB de relevante signifikante enheder under tilsyn, som skal deltage i den relevante tilsynsmæssige stresstest, om enhver afgørelse, der er truffet i henhold til stk. 1.
3. Underretningen om enhver afgørelse som omhandlet i stk. 2, foretages via IT-platformen ASTRA. Afgørelsen skal, som en ECB-tilsynsafgørelse, anses for at være meddelt den relevante enhed under tilsyn på den dato, hvor den er uploadet på IT-platformen ASTRA. Efter upload af afgørelsen på IT-platformen ASTRA fremsendes en e-mail til adressaten for afgørelsen på den e-mailadresse, som adressaten har oplyst ved registreringen på IT-platformen ASTRA, eller som senere opdateret.
Artikel 3
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 10. januar 2025.
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.
(2) EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(4) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/94/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)