<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-235/18</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62018CJ0235</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:412">EU:C:2019:412</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>8</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>8</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Dom af <DATE ISO="20190515">15.5.2019</DATE> – sag C-235/18</HT></P><P><HT TYPE="SC">Vega International Car Transport and Logistic</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Ottende Afdeling)</P><P><DATE ISO="20190515">15. maj 2019</DATE><NOTE NUMBERING="STAR" TYPE="FOOTNOTE" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: polsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>skatter og afgifter</KEYWORD><KEYWORD>merværdiafgift (moms)</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2006/112/EF</KEYWORD><KEYWORD>artikel 135, stk. 1, litra b)</KEYWORD><KEYWORD>levering af varer</KEYWORD><KEYWORD>fritagelse i forbindelse med andre aktiviteter</KEYWORD><KEYWORD>ydelse og formidling af lån</KEYWORD><KEYWORD>tankkort</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-235/18,</P><P>angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Polen) ved afgørelse af <DATE ISO="20171123">23. november 2017</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20180328">28. marts 2018</DATE>, i sagen</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Vega International Car Transport and Logistic – Trading GmbH</HT></P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Dyrektor Izby Skarbowej w Warszawie,</HT></P><P>har</P></DEFENDANTS></PARTIES><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Ottende Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, F. Biltgen, og dommerne C.G. Fernlund og L.S. Rossi (refererende dommer),</P><P>generaladvokat: E. Tanchev,</P><P>justitssekretær: A. Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling,</VISA></GR.VISA><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er afgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Vega International Car Transport and Logistic – Trading GmbH ved skatterådgiver J. Pomorska-Porębska,</P></ITEM><ITEM><P>den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget,</P></ITEM><ITEM><P>Europa-Kommissionen ved R. Lyal og J. Hottiaux, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,</VISA></GR.VISA><?PAGE NO="2"?><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 135, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF af <DATE ISO="20061128">28. november 2006</DATE> om det fælles merværdiafgiftssystem (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="347" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 347, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Vega International Car Transport and Logistic – Trading GmbH med hjemsted i Østrig (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>Vega International<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>) og Dyrektor Izby Skarbowej w Warszawie (direktøren for skattemyndigheden i Warszawa, Polen) vedrørende sidstnævntes afslag på til Vega International at tilbagebetale merværdiafgift (moms) af transaktioner til køb af brændstof med tankkort.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Artikel 2, stk. 1, litra a) og c), i direktiv 2006/112 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>Følgende transaktioner er momspligtige:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Dette direktivs artikel 14, stk. 1 og 2, fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="014.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Ved <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/> forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="014.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>Ud over den i stk. 1 omhandlede transaktion anses følgende transaktioner for at være levering af varer:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Nævnte direktivs artikel 24, stk. 1, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>Ved <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>levering af ydelser<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/> forstås enhver transaktion, der ikke er en levering af varer.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Samme direktivs artikel 135, stk. 1, litra b), har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="3"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Polsk ret</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Direktiv 2006/112 blev gennemført i polsk ret ved ustawa o podatku od towaru i usług (lov om afgift på varer og tjenesteydelser) af <DATE ISO="20040311">11. marts 2004</DATE> (Dz. U. de 2011, nr. 177, pos. 1054), som ændret (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>momsloven<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Momslovens artikel 5, stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>Følgende pålægges [moms]: levering mod vederlag af varer og tjenesteydelser i indlandet.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Denne lovs artikel 7, stk. 1 og 8, fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="007.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>1)</NO.PARAG><ALINEA>Ved levering af varer som omhandlet i artikel 5, stk. 1, nr. 1, forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over godet.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="007.008"><NO.PARAG>8)</NO.PARAG><ALINEA>Såfremt levering af samme vare foretages af flere virksomheder således, at den første virksomhed leverer denne vare direkte til erhververen sidst i kæden, anses leveringen af varen for foretaget af enhver virksomhed, der var involveret i disse handlinger.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Nævnte lovs artikel 8, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>Ved levering af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, nr. 1, forstås enhver ydelse til en fysisk person, en juridisk person eller en enhed uden egen retsevne, der ikke er en levering af varer som omhandlet i artikel 7 […]<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Samme lovs artikel 43, stk. 1, nr. 38, som gennemfører artikel 135, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112, fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>Fritaget for afgiften er ydelse af kreditter eller pengelån, formidling af kreditter eller pengelån samt forvaltning af kreditter eller pengelån ved den person, som har ydet kreditterne eller lånene.<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Momslovens artikel 86, stk. 1, er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>Såfremt varer og tjenesteydelser anvendes i forbindelse med afgiftsbelagte aktiviteter, kan den afgiftspligtige person som omhandlet i artikel 15 i det afgiftsbeløb, der skal betales, fradrage indgående afgifter […]<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at Vega International udøver virksomhed som transportør af køretøjer fra anerkendte producenter fra fabrikken direkte til kunden. Denne ydelse udføres gennem flere datterselskaber til Vega International, der har deres hjemsteder i forskellige medlemsstater, herunder datterselskabet Vega Poland sp. z o.o. med hjemsted i Polen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Vega International planlægger og administrerer forsyningen af tankkort, der udstedes af forskellige brændstofleverandør, til alle dets selskaber. De køretøjer, som Vega Poland transporterer, tankes ved hjælp af personlige tankkort, som udstedes til den enkelte chauffør. Af organisatoriske grunde og på grund af udgifternes størrelse foretages alle tankkorttransaktioner centralt fra moderselskabet i Østrig, som fra brændstofleverandørerne modtager fakturaerne for navnlig køb af brændstof med moms. Ved udgangen af hver måned viderefakturerer Vega International sine datterselskaber, herunder Vega Poland, for det brændstof, der er stillet til rådighed med henblik på levering af ydelsen bestående i<?PAGE NO="4"?> transport af køretøjer med tillæg af 2%. Disse datterselskaber er berettigede til at modregne fakturaerne for anvendelsen af tankkortene i fakturaer udstedt til det østrigske selskab eller at betale disse fakturaer inden for frist på en til tre måneder fra modtagelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20140811">11. august 2014</DATE> gav Naczelnik Drugiego Urzędu Skarbowego Warszawa-Śródmieście (chefen for afgiftsmyndigheden, anden afdeling, Warszawa, Polen) Vega International afslag på tilbagebetaling af moms for perioden fra april til juni 2012 for et beløb af <FT TYPE="DECIMAL">106031,44</FT> polske zloty (PLN) (ca. <FT TYPE="DECIMAL">24735,82</FT> EUR). Denne afgørelse blev opretholdt af direktøren for skattemyndigheden i Warszawa ved afgørelse af <DATE ISO="20141128">28. november 2014</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Vega International anlagde sag ved Wojewódzki Sąd Administracyjny w Warszawie (den regionale domstol i forvaltningsretlige sager i Warszawa, Polen) med påstand om annullation af denne afgørelse. Ved dom af <DATE ISO="20150626">26. juni 2015</DATE> fandt denne ret, at Vega Internationals søgsmål var uden grundlag og afviste sagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Vega International har herefter iværksat kassationsanke til prøvelse af denne dom ved Naczelny Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Polen). I lighed med de polske skatte- og afgiftsmyndigheder og førsteinstansretten har denne ret overvejet muligheden for i den foreliggende sag at anvende de principper, som Domstolen opstillede i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030206">6. februar 2003</DATE>, <NAME.CASE>Auto Lease Holland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-185/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:73">EU:C:2003:73</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), hvorefter en aftale om brændstofadministration ikke udgjorde en kontrakt om levering af brændstof, men nærmere en kontrakt om finansiering af køb af brændstof. Ifølge Domstolens vurdering i den sag, der gav anledning til denne dom, købte leasingselskabet nemlig ikke brændstoffet for derefter at sælge det videre til leasingtageren, men det var denne sidstnævnte, som frit valgte både brændstoffets kvalitet og mængde samt tidspunktet for køb af brændstof og således rådede over dette brændstof, som var han ejer heraf.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>I medfør af denne dom vil det i den foreliggende sag skulle lægges til grund, at Vega International ikke foretager <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> – i den foreliggende sag brændstof – som omhandlet i momslovens artikel 7, stk. 8, for hvilken momsen kan refunderes, men leverer finansielle tjenesteydelser til Vega Poland, der ikke er afgiftspligtige i Polen, idet de i henhold til denne lovs artikel 43, stk. 1, nr. 38, er fritaget for moms.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har imidlertid anført, at dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030206">6. februar 2003</DATE>, <NAME.CASE>Auto Lease Holland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-185/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:73">EU:C:2003:73</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), ikke blev afsagt på grundlag af direktiv 2006/112, men vedrørte fortolkningen af de tidligere gældende bestemmelser i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af <DATE ISO="19770517">17. maj 1977</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="145" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1977">EFT 1977, L 145, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>sjette direktiv<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>På denne baggrund har den forelæggende ret rejst tvivl om fortolkningen, i lyset af nævnte dom, af den nye bestemmelse i artikel 135, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112, som henviser til transaktioner såsom ydelse eller formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene. Spørgsmålet er således, om de transaktioner, som Vega International i Østrig foretog i forbindelse med tilrådighedsstillelse og afregning af tankkort, som tjener til indkøb af brændstof ved de til koncernen hørende datterselskaber, kan anses for sådanne transaktioner. Denne tvivl forstærkes desuden af uoverensstemmelser i retspraksis ved de nationale domstole, der har henvist til denne præcedens ved bedømmelsen af arten af de transaktioner, der er indgået i forbindelse med tilrådighedsstillelsen af tankkort.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er følgelig af den opfattelse, at det for at træffe afgørelse i den af Vega International indgivne kassationsanke er nødvendigt, at Domstolen selv foretager en fortolkning af artikel 135, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>På denne baggrund har Naczelny Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>Omfatter artikel 135, stk. 1, litra b), i [direktiv 2006/112] tilrådighedsstillelse af tankkort samt forhandling, finansiering og afregning af erhvervelse af brændstoffer under anvendelse af disse kort, eller kan disse handlinger i flere trin klassificeres som kædetransaktioner, hvis hovedformål er levering af brændstof?<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om det præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 135, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at et moderselskabs tilrådighedsstillelse af tankkort for dets datterselskaber under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, der giver de sidstnævnte mulighed for at foretage brændstofpåfyldning af de køretøjer, hvis transport de varetager, kan kvalificeres som en momsfritaget ydelse af lån i denne bestemmelses forstand eller som en sammensat transaktion, hvis hovedformål er leveringen af brændstof, og dermed leveringen af en vare som omhandlet i dette direktivs artikel 14, stk. 1, for hvilken den i Polen betalte moms kan refunderes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at de bestemmelser i direktiv 2006/112, som er relevante inden for rammerne af hovedsagen, i det væsentlige er identiske med de tilsvarende bestemmelser i sjette direktiv. Under disse omstændigheder er retspraksis vedrørende disse bestemmelser i sjette direktiv fortsat relevante for fortolkningen af de tilsvarende bestemmelser i direktiv 2006/112 (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160728">28.7.2016</DATE>, <NAME.CASE>Astone</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-332/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:614">EU:C:2016:614</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>For at besvare det spørgsmål, som den forelæggende ret har forelagt, skal det bemærkes, at i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/112 er levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, momspligtig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>I henhold til dette direktivs artikel 14, stk. 1, forstås ved levering i princippet overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>I henhold til fast retspraksis henviser begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> som omhandlet i sjette direktivs artikel 5, stk. 1, og i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112 i denne henseende ikke til overdragelsen af ejendomsret i de efter gældende national ret fastsatte former, men begrebet omfatter enhver form for overdragelse af et materielt gode foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til som ejer at råde over godet (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19900208">8.2.1990</DATE>, <NAME.CASE>Shipping and Forwarding Enterprise Safe</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-320/88</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1990:61">EU:C:1990:61</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0007">7</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20050714">14.7.2005</DATE>, <NAME.CASE>British American Tobacco og Newman Shipping</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-435/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:464">EU:C:2005:464</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060221">21.2.2006</DATE>, <NAME.CASE>Halifax m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-255/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:121">EU:C:2006:121</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100603">3.6.2010</DATE>, <NAME.CASE>De Fruytier</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-237/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:316">EU:C:2010:316</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130718">18.7.2013</DATE>, <NAME.CASE>Evita-K</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-78/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:486">EU:C:2013:486</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Domstolen har ligeledes fastslået, at det pågældende begreb har en objektiv karakter og finder anvendelse uafhængigt af de pågældende transaktioners formål og resultater, uden at skatte- og afgiftsmyndighederne har en forpligtelse til at gennemføre undersøgelser med henblik på at fastslå den afgiftspligtiges hensigt eller tage hensyn til hensigten hos en anden erhvervsdrivende end den pågældende afgiftspligtige person, som har medvirket i samme leveringskæde (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131121">21.11.2013</DATE>, <NAME.CASE>Dixons Retail</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-494/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:758">EU:C:2013:758</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>I den foreliggende sag fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at Vega Internationals tilrådighedsstillelse af tankkort for dets datterselskaber, herunder Vega Poland, giver disse datterselskaber mulighed for påfyldning af brændstof på tankstationer. Disse tankstationer udsteder herefter direkte til Vega International fakturaer for køb af brændstof med moms, hvilken er genstand for en ansøgning om tilbagebetaling indgivet af Vega International til den polske skatte- og afgiftsmyndighed.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Der skal under disse omstændigheder, med henblik på besvarelsen af det spørgsmål, som den forelæggende ret har forelagt, tages stilling til, om benzinselskaberne i den foreliggende sag reelt har overdraget Vega International eller Vega Poland ret til som ejer at råde over brændstoffet (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030206">6.2.2003</DATE>, <NAME.CASE>Auto Lease Holland</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-185/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:73">EU:C:2003:73</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>I denne henseende bemærkes, at Domstolen i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030206">6. februar 2003</DATE>, <NAME.CASE>Auto Lease Holland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-185/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:73">EU:C:2003:73</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), undersøgte, om der i forbindelse med en aftale om leasing af et motorkøretøj sker en levering af varer – i dette tilfælde brændstof – fra benzinselskaberne til et leasingselskab, når leasingtageren tanker sit køretøj med brændstof i nævnte selskabs navn og for dettes regning, hvilket selskab herefter ansøger de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder om tilbagebetaling af moms betalt på dette brændstof.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Domstolen fandt i denne dom, at det var ubestridt, at det var leasingtageren, som var berettiget til at råde over brændstoffet, som om han var ejer af dette gode, eftersom leasingtageren modtog brændstoffet direkte fra tankstationerne, og leasinggiveren på intet tidspunkt hverken havde ret til at bestemme, på hvilken måde brændstoffet skulle anvendes, eller med hvilke formål denne anvendelse skulle finde sted (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030206">6.2.2003</DATE>, <NAME.CASE>Auto Lease Holland</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-185/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:73">EU:C:2003:73</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Ifølge Domstolen er leveringerne i et sådant tilfælde i øvrigt kun tilsyneladende gennemført for leasingselskabets regning. Dels er de månedlige rater, der betales til dette leasingselskab, således blot et forskud, og dels er det leasingtageren, der indestår for betalingen af det faktiske forbrug, der opgøres ved årets udgang, og leasingtageren bærer derfor udgifterne ved brændstofleveringen i deres helhed (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030206">6.2.2003</DATE>, <NAME.CASE>Auto Lease Holland</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-185/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:73">EU:C:2003:73</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Domstolen konkluderede heraf, at aftalen om brændstofadministration indgået mellem leasingselskabet og leasingtager ikke er en kontrakt om levering af en vare, i dette tilfælde brændstof, i forhold til leasingselskabet, men nærmere en kontrakt om finansiering af køb af brændstof. Ifølge Domstolen køber leasingselskabet således ikke brændstoffet for derefter at sælge det videre til leasingtageren, men leasingtageren køber brændstoffet og vælger frit brændstoffets kvalitet og mængde samt tidspunktet for købet. Leasingselskabet fungerer derfor i virkeligheden som kreditgiver i forhold til leasingtageren (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030206">6.2.2003</DATE>, <NAME.CASE>Auto Lease Holland</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-185/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:73">EU:C:2003:73</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>I henhold til den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 24, kan ovenstående betragtninger, som Domstolen anførte i forhold til sjette direktivs artikel 5, stk. 1, overføres på omstændighederne i nærværende sag med hensyn til fortolkningen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Det bemærkes navnlig, at Vega International i den foreliggende sag ikke råder over det brændstof, som er genstand for det køb, for hvilket Vega International ansøger om tilbagebetaling af moms, som om dette selskab var ejer heraf. Dette brændstof har Vega Poland nemlig købt direkte af leverandørerne og efter eget skøn. Vega Poland vælger derved bl.a. de nærmere betingelser for køb af brændstof, for så vidt som dette selskab kan vælge, hos hvilken blandt de af Vega International angivne servicestationer det vil foretage brændstofpåfyldning, og frit kan vælge brændstoffets kvalitet og mængde samt tidspunktet for købet, og hvordan dette skal anvendes (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150416">16.4.2015</DATE>, <NAME.CASE>Wojskowa Agencja Mieszkaniowa w Warszawie</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-42/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:229">EU:C:2015:229</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Det er endvidere ubestridt, at Vega Poland ligeledes afholder samtlige omkostninger forbundet med en sådan optankning, for så vidt som Vega International viderefakturerer dette brændstof til Vega Poland. Det polske datterselskab kan derefter enten modregne fakturaerne for anvendelsen af tankkort i fakturaerne udstedt til det østrigske selskab eller direkte betale disse fakturaer inden for frist på en til tre måneder fra modtagelsen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Under disse betingelser, og således som den polske regering og Europa-Kommissionen har gjort gældende, kan det ikke i hovedsagen antages, at leveringen af brændstof foretages til Vega International, eller at sidstnævnte derefter videresælger denne vare til Vega Poland ved følgelig selv at foretage en levering af brændstof til denne. Derimod bemærkes, således som Kommissionen har fremhævet, at idet Vega International med tankkortene blot stiller et simpelt instrument, der giver dets polske datterselskab mulighed for at købe dette brændstof, til rådighed for dette datterselskab, spiller Vega International således ikke en rolle som mellemled i forbindelse med transaktionen til erhvervelse af denne vare.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>I mangel af en levering af varer, dvs. brændstof, i hovedsagen i forhold til Vega International kan denne følgelig ikke kræve tilbagebetaling af den moms, som betaltes i henhold til fakturaerne udstedt til Vega International for brændstofpåfyldning foretaget af Vega Poland på tankstationerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Hertil skal det dog bemærkes, at i henhold til artikel 24, stk. 1, i direktiv 2006/112 skal enhver transaktion, der ikke er en levering af varer, anses for at være en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>levering af ydelser<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Det er imidlertid ubestridt, at den transaktion, som Vega International foretager i forhold til dets datterselskab, der består i tilrådighedsstillelse af tankkort med henblik på bl.a. brændstofpåfyldning af køretøjer, af hvilke sidstnævnte varetager transporten, ikke udgør en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>levering af varer<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112. Følgelig udgør denne transaktion en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>levering af ydelser<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> som omhandlet i samme direktivs artikel 24, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>For at give den forelæggende ret et hensigtsmæssigt svar skal det således endvidere undersøges, om en sådan levering af ydelser kan kvalificeres som en momsfritaget ydelse af lån som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>Det bemærkes i denne henseende, at de transaktioner, der er fritaget i henhold til denne bestemmelse, er defineret på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller ydelsesmodtageren, således at anvendelsen af disse fritagelser ikke afhænger af status for den enhed, som leverer disse ydelser (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060504">4.5.2006</DATE>, <NAME.CASE>Abbey National</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-169/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:289">EU:C:2006:289</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070621">21.6.2007</DATE>, <NAME.CASE>Ludwig</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-453/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:369">EU:C:2007:369</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>Hvad navnlig angår udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>ydelse og formidling af lån<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> i nævnte bestemmelse skal dette fortolkes bredt, således at dets rækkevidde ikke kan begrænses til alene lån og kreditter ydet af banker og kreditinstitutter (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19931027">27.10.1993</DATE>, <NAME.CASE>Muys’ en De Winter’s Bouw- en Aannemingsbedrijf</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-281/91</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1993:855">EU:C:1993:855</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0013">13</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151022">22.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Hedqvist</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-264/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:718">EU:C:2015:718</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181018">18.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Volkswagen Financial Services (UK)</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-153/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:845">EU:C:2018:845</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>Ovenstående fortolkning bekræftes af målsætningen for det ved direktiv 2006/112 indførte fælles system, som er at sikre ens behandling af de afgiftspligtige (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19931027">27.10.1993</DATE>, <NAME.CASE>Muys’ en De Winter’s Bouw- en Aannemingsbedrijf</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-281/91</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1993:855">EU:C:1993:855</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>En fortolkning, hvorefter en banks ydelse af finansiering til et køb er momsfritaget, selv om finansieringen fra en erhvervsdrivende, der ikke har den særlige status som enhed i banksektoren og den finansielle sektor, af samme køb, pålægges moms, tilsidesætter følgelig et af de grundlæggende principper i det fælles momssystem, nemlig ligebehandlingen af afgiftspligtige personer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>Det er i den foreliggende sag, således som anført i nærværende doms præmis 14, ubestridt, at samtlige transaktioner foretaget med de tankkort, som Vega International har stillet til rådighed for dets datterselskaber, herunder Vega Poland, sker centralt fra moderselskabet i Østrig, som fra brændstofleverandørerne modtager fakturaerne for navnlig køb af brændstof med moms. Ved udgangen af hver måned viderefakturerer Vega International sine datterselskaber for det brændstof, der er stillet til rådighed med henblik på levering af ydelsen bestående i transport af køretøjer med<?PAGE NO="8"?> tillæg af 2%. Endelig tilkommer det datterselskaberne enten at modregne fakturaerne for anvendelsen af tankkortene i fakturaer udstedt til det østrigske selskab eller direkte betale disse fakturaer inden for frist på en til tre måneder fra modtagelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Det må imidlertid fastslås, at Vega International ved at anvende dette tillæg på 2% i forhold til Vega Poland modtager betaling for levering af en ydelse til dets polske datterselskab. Vega International leverer således en finansiel tjenesteydelse til Vega Poland ved at forhåndsfinansiere købet af brændstof og handler i dette øjemed derfor på samme måde som en finansiel institution eller almindelig kreditinstitution.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder må det fastslås, at Vega Internationals tilrådighedsstillelse af tankkort til fordel for Vega Poland udgør en reel finansiel transaktion, som nærmere bestemt minder om ydelse af lån som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112 (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181018">18.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Volkswagen Financial Services (UK)</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-153/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:845">EU:C:2018:845</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50</NO.P><TXT>Det følger heraf, at ydelser som dem, Vega International leverer til Vega Poland, kan omfattes af fritagelsen i artikel 135, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51</NO.P><TXT>Henset til det ovenstående skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 135, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at et moderselskabs tilrådighedsstillelse af tankkort for dets datterselskaber under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, der giver de sidstnævnte mulighed for at foretage brændstofpåfyldning af de køretøjer, hvis transport de varetager, kan kvalificeres som en ydelse af lån, der er fritaget for moms i denne bestemmelses forstand.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52</NO.P><TXT>Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:</INTRO><P><HT TYPE="BOLD">Artikel 135, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF af <DATE ISO="20061128">28. november 2006</DATE> om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at et moderselskabs tilrådighedsstillelse af tankkort for dets datterselskaber under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, der giver de sidstnævnte mulighed for at foretage brændstofpåfyldning af de køretøjer, hvis transport de varetager, kan kvalificeres som en ydelse af lån, der er fritaget for merværdiafgift i denne bestemmelses forstand.</HT></P></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>