I sag nr. 36/74
angående en anmodning, som i henhold til EØF-traktatens artikel 177 af Arrondissementsrechtbank (byret) i Utrecht er indgivet til Domstolen for i den sag, som verserer for den nævnte ret mellem
at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af EØF-traktatens artikler 7, 48 og 59 og af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (
afsiger
DOMSTOLEN
sammensat af: præsidenten, R. Lecourt, afdelingsformændene, C. Ó Dálaigh og A. J. Mackenzie Stuart, dommerne, A. M. Donner, R. Monaco, J. Mertens de Wilmars (refererende), P. Pescatore, H. Kutscher og M. Sørensen
generaladvokat: J.-P. Warner
justitssekretær: A. Van Houtte
følgende
Forelæggelseskendelsen og de skriftlige indlæg indgivet i henhold til artikel 20 i statutten for EF-Domstolen kan sammenfattes således:
»Sagsøgerne i hovedsagen, Walrave og Koch, begge nederlandske statsborgere, arbejder sædvanligvis — mod betaling — i løb på mellemdistance for cykelryttere, de såkaldte
Da Arrondissementsrechtbank i Utrecht fandt, at der opstod problemer vedrørende fortolkning af fællesskabsretten, forelagde den ved kendelse af
Forelæggelseskendelsen blev registreret på Domstolen den
Kommissionen, Det forenende Kongeriges regering, Union Cycliste Internationale, Koninklijke Nederlandsche Wielren Unie, Bruno Walrave og Longinus Koch har indgivet skriftlige indlæg.
Mere generelt men af samme grund krænker den omtvistede bestemmelse i UCI's reglement artikel 48, stk. 2, hvis umiddelbart anvendelige karakter Domstolen har anerkendt (sag nr.
Arbejdsvilkår, der skelner mellem landsmænd og udlændinge, er dog ikke nødvendigvis — og under alle omstændigheder — forskelsbehandling, og især ikke, når der er
I forbindelse med en gennemgang af spørgsmålet, om sådanne
Såfremt en klausul om udelukkelse af udlændinge kan godkendes for så vidt angår opstillingen af et nationalt hold, finder Kommissionen, at karakteren af den konkurrence, hvori det nationale hold deltager, (verdens-, europa- eller regionsmesterskab …) kun har ringe interesse for retssagens afgørelse.
Det drejer sig her om en bedømmelse af de faktiske omstændigheder, som skal foretages af den nationale dommer i hvert enkelt tilfælde, alt efter hvilke sportsgrene, der er tale om, men på en måde, så begrebet
Selv når der — som i det foreliggende tilfælde — er tale om deltagelse i selve kampen, bør den nationale dommer påse, at de betingelser, der skal være opfyldt, for at der ikke foreligger forskelsbehandling, ikke undergraves nævnte begreb. Kommissionen foreslår i så henseende følgende bedømmelseselementer: den pågældende virksomheds tekniske kendetegn (pacerens sportslige færdigheder), lejlighedsvis eller permanent deltagelse i holdets aktiviteter, arrangørernes anvendelse af konkurrencereglerne samt fremgangsmåden ved ydelse af belønninger for sejre.
Svaret på spørgsmålet har kun interesse i tilfælde af, at en klausul om udelukkelse af udlændinge findes i strid med artikel 48. Da traktaten kun kan anvendes på det område, hvor medlemsstaterne udøver deres beføjelser, kan klausulens diskriminerende karakter i givet fald ikke påberåbes ved konkurrencer, der afholdes i et tredjeland.
Spørgsmålet har derimod ingen interesse for sagens afgørelse, hvis paceren er deltager i det nationale hold på lige fod med rytteren. Hvis udelukkelsesklausulen anses for lovlig, vil rytteren ganske vist være tilskyndet til at vælge en landsmand for den øvrige del af sin virksomhed, og en sådan situation vil kunne falde ind under traktatens artikler 85 og 86, men i forbindelse med spørgsmålet om forskelsbehandling ved konkurrencer for nationale hold — som alene kommer på tale — må man erkende, at en sådan forskelsbehandling er en nødvendig side af begrebet
I dette tilfælde opstår der et særligt problem. Bestemmelserne vedrørende den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser angår til forskel fra forordning nr. 1612/68 alene ophævelsen af forskelsbehandling, som følger af love eller administrativt fastsatte bestemmelser i medlemsstaterne eller af de
Hvad angår princippet om fri udveksling af tjenesteydelser har Rådet endnu ikke udstedt direktiver til iværksættelse af den almindelige plan af
Hvad angår artikel 59's karakter af at være umiddelbart anvendelig fremfører Kommissionen, efter at have henvist til Domstolens praksis vedrørende den umiddelbare virkning af artiklerne 48 (dom af
For det første er normen klar og præcis, idet de restriktioner, som artikel 59 forpligter til at afskaffe, er enhver lovbestemmelse samt administrativ praksis, som:
Der anvendes i øvrigt det samme
Den i artikel 59 indeholdte forpligtelse er hverken efter overgangsperiodens udløb forsynet med noget forbehold og eller betinget af andre foranstaltninger, som skal træffes af medlemsstaterne eller fællesskabsinstitutionerne. Selv om artikel 59 bestemmer, at frigørelsen sker
Dette spørgsmål indeholder de samme underspørgsmål som det første angående den omtvistede klausuls overensstemmelse med traktatens artikel 7, idet der dog er tilføjet spørgsmålet, om nævnte artikel er umiddelbart gældende.
Indlægget fra Det forenede Kongerige angår alene besvarelsen af andet spørgsmål, underspørgsmål 4, om artikel 59's umiddelbare virkning. Regeringen henviser til sit indlæg i sag nr. 33/74, Van Binsbergen. Heraf fremgår, at artiklerne 59 og 60 ifølge Det forenede Kongeriges regering gælder umiddelbart efter overgangsperiodens udløb til trods for den omstændighed, at de direktiver, der er omhandlet i artikel 63, stk. 2 og artikel 57, stk. 1 (hvortil artikel 66 henviser for så vidt angår tjenesteydelser), endnu ikke har kunnet udstedes (regeringen for Det forenede Kongerige henviser til Domstolens dom af
Det fremgår heraf, at:
UCI for tiden består af Federation Internationale Amateur de Cyclisme (FIAC), der omfatter 108 nationale forbund, samt Fédération Internationale de Cyclisme Professionnel (FICP), der omfatter 18 nationale forbund; afholdelsen af verdensmesterskaberne både for amatører og professionnele hvert år påhviler et nationalt forbund og overvåges af UCI; pacerens role i mellemdistanceløbene er af stor betydning: han alene bestemmer den hastighed, der skal holdes, under hensyn til de fysiske reserver hos cykelrytteren, der set ud fra et taktisk synspunkt som følge af sin placering i pacerens slipstrøm kun har et særdeles begrænset overblik over løbets afvikling; indførelsen af den omstridte nationalitetsklausul i UCI's reglement blev foretaget ud fra den betragtning, at verdensmesterskaberne har til formål at stille repræsentanter fra de forskellige medlemslande op imod hinanden, og at deltagerne derfor reelt bør være statsborgere i det land, som de anses for at repræsentere. Hvad angår mellemdistanceløbene gælder denne betingelse følgelig i lige høj grad for pacer og rytter;
en besvarelse af spørgsmålene i den stillede form medfører fra Domstolens side en efterprøvelse af det konkrete tilfælde, hvilket går ud over de i traktatens artikel 1.77 afstukne grænser; den nationale domsmyndighed har, før den stillede spørgsmålene om fortolkningen af artiklerne 48 og 59, undladt at undersøge, om der i det foreliggende tilfælde virkelig var tale om sådanne kontraktlige bånd, som der sigtes til i de nævnte artikler, og den burde allerede inden den præjudicielle forelæggelse have valgt den bestemmelse blandt traktatens artikler 7, 48 eller 59, der skulle anvendes; underspørgsmålene om artiklerne 7 og 59's umiddelbare virkning berører ikke det i denne sag centrale spørgsmål om, artiklerne har umiddelbar virkning, ikke blot over for de nationale myndigheder men også i relationerne mellem borgerne indbyrdes;
dens territoriale anvendelse rækker langt ud over EØF's område; den, som en del, ikke af national lovgivning, men af en international regulering af privatretlig karakter, er bestemmelserne i artiklerne 7, 48 og 59 uvedkommende, fordi disse tilsigter en samordning eller endog standardisering af retsordnerne i Fællesskabet; det, selv om man anerkendte fællesskabsrettens anvendelighed samt den omtvistede bestemmelses diskriminerende karakter, under ingen omstændigheder er godtgjort, at fællesskabsretten har forrang for et internationalt reglement. Domstolen ikke er kompetent til at fastslå, at en international regel, der kan anvendes i mere end 100 lande, er ugyldig.
Da UCI's reglement er gyldigt tilblevet, dg da fællesskabslovgivningen ikke kan anvendes på det, er nationalitetsklausulen gyldig, og følgelig er alle de kontrakter, som er afsluttet i overensstemmelse med denne klausul, gyldige.
Selv om forskellig behandling af ensartede situationer er udtryk for forskelsbehandling, er dette ifølge UCI og KNWU ikke tilfældet, når der er tale om situationer, som blot frembyder visse fælles træk. Selv hvor der foreligger absolut lighed, er der desuden kun tale om forskelsbehandling, såfremt den forskelligartede behandling er åbenlyst ubegrundet.
I det foreliggende tilfælde er den ugunstige behandling af den nederlandske pacer, der er forhindret i at slutte aftale med en belgisk rytter, således begrundet ved den regel, som er uadskilleligt forbundet med afviklingen af verdensmesterskaberne, og hvorefter et nationalt hold kun kan omfatte deltagere af samme nationalitet. Forskelsbehandlingen er følgelig ikke åbenlyst ubegrundet.
UCI og KNWU betvivler, at båndene mellem motorpaceren og cykelrytteren kan indpasses under rammerne af en arbejdskontrakt. Betydningen af pacerens rolle under løbet udelukker i første række, at der er tale om et underordnelsesforhold. Desuden er det ikke påvist, at Koch og Walrave udøver deres pacervirksomhed som professionnelle, og at det er som professionnelle, de deltager i verdensmesterskaberne (thi UCI's reglement opdeler ikke pacere i professionnelle og amatører). En virksomhed, der udelukkende er af rekreativ art, uden økonomisk formål, falder ikke ind under fællesskabsrettens anvendelsesområde (Kommissionens besvarelse af et spørgsmål fra hr. Seefeld,
Selv om man antager, at artikel 48 kan anvendes, står det endnu tilbage mere specifikt at undersøge anvendeligheden af artikel 7, stk. 4 i forordning nr. 1612/68 af
Såvel de særdeles vidtgående virkninger af nævnte klausuls retlige ugyldighed som en nuanceret opfattelse af begrebet forskelsbehandling stiller sig ifølge UCI og KNWU i vejen for at anvende artikel 48 og forordning nr. 1612/68.
Sondringen mellem stillingen som deltager i konkurrencen og som hjælp giver ikke et tilstrækkelig klart kriterium for at afgøre, om nationalitetsklausulen er i overensstemmelse med fællesskabsretten eller ej. Det må snarere undersøges, hvorvidt paceren er deltager på det nationale hold på lige fod med rytteren. Dette spørgsmål må både på grund af pacerens betydningsfulde rolle, og fordi der sker præmieoverrækkelse til
Hvad angår artikel 48's territoriale anvendelsesområde bemærker UCI og KNWU, at anvendelsen af de fællesskabsretlige bestemmelser er underkastet følgende vilkår:
Hvad angår nationalitetsklausulens
UCI og KNWU bemærker i denne sammenhæng, at Domstolen, både i dommen af
Under alle omstændigheder kan en
Ifølge UCI's og KNWU's opfattelse kan udtagelsesprøverne til verdensmesterskaberne ikke undergives en sådan undersøgelse, da forbindelsen til verdensmesterskaberne er alt for åbenlys; de regler, der er berettigede ved afholdelsen af verdensmesterskaberne, må nødvendigvis gælde ved udtagelsesprøverne, hvor de end gennemføres. En sådan indirekte forskelsbehandling kan ikke påvises uden for disse udtagelsesprøver. Ud over verdensmesterskaberne kan sportsfolkene selv vælge, hvilken partner de vil danne hold med, uanset hvilken nationalitet han måtte have.
UCI og KNWU fremhæver for det første den karakter af opsamling, som kendetegner bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser og fri etableringsret har i forhold til de bestemmelser, der regulerer arbejdskraftens frie bevægelighed. Kun hvis disse sidste ikke kan anvendes, kommer de første til anvendelse.
Der er endvidere en grundlæggende forskel mellem artiklerne 48 ff og artiklerne 59 ff. Mens reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed (artikel 48 ff) medfører forpligtelser såvel for borgerne som for medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne, hvilket især fremgår af artikel 7, stk. 4 i forordning 1612/68, er dette ikke tilfældet hvad angår den frie udveksling af tjenesteydelser. Artikel 59 ff medfører alene forpligtelser for medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne. Den kan følgelig ikke anvendes på UCI's reglement.
Der henvises til de betragtninger, som er fremsat vedrørende underspørgsmålene nr. 2 og 3 til det første spørgsmål.
Selv om spørgsmålet om artikel 59's umiddelbare virkning endnu ikke, i modsætning til hvad der gælder for artiklerne 48 og 52, har været genstand for en dom afsagt af Domstolen, mener UCI og KNWU, at artikel 59's udformning ikke efterlader nogen tvivl, samt at denne bestemmelse opfylder de krav, Domstolen har stillet for at anerkende den umiddelbare virkning, især i dommen af
Hvad angår det i traktatens artikel 7 indeholdte forbud mod forskelsbehandling finder dette alene anvendelse uden for de tilfælde, hvor artiklerne 48 og 59 kommer til anvendelse. Artikel 7 finder imidlertid i modsætning til artikel 59 anvendelse, når den diskriminerende adfærd som i det foreliggende tilfælde kun tilregnes borgeren. UCI og KNWU understreger, at der efter deres opfattelse ikke kan være tale om
Der henvises til de betragtninger, som er fremsat vedrørende underspørgsmålene nr. 2 og 3 til det første spørgsmål.
Som et generelt princip, der er subsidiært i forhold ti artiklerne 48 og 59, nødvendiggør artikel 7, selv om den udtrykker en tilstrækkeligt klar forpligtelse, en mere detaljeret gennemførelse, således som det fremgår af dens stk. 2. Den kan følgelig ikke have umiddelbar virkning.
Ifølge sagsøgerne i hovedsagen er den indgåede kontrakt mellem paceren og cykelrytteren en arbejdskontrakt. Den klausul, der kaldes
Stedet, hvor verdensmesterskabsløbene afholdes (tredje underspørgsmål), spiller ingen rolle, eftersom disse mesterskaber har afgørende indflydelse på beskæftigelsessituationen inden for EØF på sportsområdet.
De besvarelser, der er foreslået til spørgsmålene nr. 1-3, er identiske med dem, der er angivet ovenfor. Det må anerkendes, at artikel 59 har umiddelbar virkning (fjerde underspørgsmål).
Den omtvistede nationalitetsklausul strider mod EØF-traktatens artikel 7, som er umiddelbart anvendelig (fjerde underspørgsmål). Den omstændighed, at der er tale om en konkurrence, hvor lande eller nationaliteter stiller op imod hinanden for at erobre en verdensmestertitel, er uden relevans inden for professionnel sport.
De besvarelser, der er foreslået til underspørgsmålene nr. 2 og 3, er identiske med dem, der er anført i forbindelse med det første spørgsmål«.
Walrave og Koch har besvaret de spørgsmål, som Domstolen stillede dem vedrørende den
Hvad angår Union Cycliste Internationale's erklæring om, at dens regler ikke sondrer mellem professionnelle pacere og amatørpacere, bemærker Walrave og Koch, at det er selvmodsigende på den ene side at hævde, at pacerne i kombinationen pacer — rytter spiller en lige så betydningsfuld rolle som rytterne, og på den anden side, at der ikke sondres mellem deres status som amatører og professionnelle.
Kommissionen bemærker, idet den gør rede for den i sit skriftlige indlæg fremsatte argumentation, at UCI's omtvistede reglement — i modsætning til hvad UCI hævder — ikke nødvendigvis bliver ugyl digt, fordi det antages, at der foreligger forskelsbehandling. Det bliver alene uvirksomt. Derimod vil ifølge ordlyden af artikel 7, stk. 4 i forordning nr. 1612/68 en kontraktsklausul, der krænker traktatens artikel 48, blive ramt af retlig ugyldighed.
På grundlag af disse præmisser
kender
DOMSTOLEN
vedrørende de spørgsmål, der er forelagt den af Arrondissementsrechtbank i Utrecht, for ret:
Lecourt
Ó Dálaigh
Mackenzie Stuart
Donner
Monaco
Mertens de Wilmars
Pescatore
Kutscher
Sørensen
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den
A. Van Houtte
Justitssekretær
R. Lecourt
Præsident