Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 29. juli 2010 – Kommissionen mod Belgien

(Sag C-513/09)

»Traktatbrud – direktiv 2006/66/EF – batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«

Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 258 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66) (jf. præmis 9-12)

Angående

Traktatbrud – manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266, s. 1).

Konklusion

1)

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

2)

Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.