European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/602

23.1.2025

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.11877 – PGGM / INVESIS)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(C/2025/602)

1.   

Den 16. januar 2025 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

PGGM Vermogensbeheer B.V. (»PGGM«, Nederlandene), der kontrolleres af PGGM Coöperatie U.A. (Nederlandene)

—

Invesis Group B.V. (»Invesis«, Nederlandene), der kontrolleres af Koninklijke BAM Groep N.V. (Nederlandene) og PGGM.

PGGM erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Invesis.

Den planlagte fusion gennemføres ved opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

PGGM er en nederlandsk pensionsforvalter. Den kontrolleres i sidste ende af PGGM Coöperatie U.A, et nederlandsk andelsselskab, hvis medlemmer er repræsentanter for arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, arbejdsgivere, arbejdstagere og pensionister i sundheds- og velfærdssektoren. PGGM opererer på verdensplan.

—

Invesis er en nederlandsk investor i og udvikler af infrastrukturprojekter. Projekterne fokuserer på offentlig-private partnerskaber (OPP'er) og spænder fra veje, jernbaner, vand- og havinfrastruktur, tunneler og broer samt skoler og offentlige bygninger. Virksomheden er hovedsagelig aktiv i Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Irland, Tyskland og Belgien og har også begrænsede aktiviteter uden for EØS.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om forenklet behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.11877 – PGGM / INVESIS.

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)   EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)   EUT C 160 af 5.5.2023, s. 1.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/602/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)