<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1998DAA.0800512101.case.xml"><NO.CASE>C-400/96</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61996J0400</NO.CELEX><NO.SEQ>0007.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>5128</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>5139</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>12</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AF <DATE ISO="19980917">17.9.1998</DATE> — SAG C-400/96</LEFT><RIGHT>HARPEGNIES</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Sjette Afdeling)</P><P><DATE ISO="19980917">17. september 1998</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-400/96,</P><P>angående en anmodning, som Tribunal correctionnel de Charleroi (Belgien) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende straffesag mod</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><DEFENDANTS><P>Jean Harpegnies</P></DEFENDANTS></PARTIES><P>at opnå en præjudiciel afgørelse om fortolkningen af EF-traktatens artikel 30,</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden, H. Ragnemalm, og dommerne G. F. Mancini, J. L. Murray (refererende dommer), G. Hirsch og K. M. Ioannou,</P><P>generaladvokat: s. Alber</P><P>justitssekretær: R. Grass,</P></PREAMBLE.INIT><?PAGE NO="I-5129"?><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Det Forenede Kongeriges regering ved Lindsey Nicoli, Treasury Solicitor's Department, som befuldmægtiget, bistået af barrister Helen Davies</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Hendrik van Lier, som befuldmægtiget,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>på grundlag af den refererende dommers rapport,</VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den <DATE ISO="19980219">19. februar 1998</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL><P>afsagt følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Dom</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved dom afsagt den <DATE ISO="19961021">21. oktober 1996</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="19961217">17. december 1996</DATE>, har Tribunal correctionnel de Charleroi i medfør af EF-traktatcns artikel 177 forelagt Domstolen et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af traktatens artikel 30.</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Spørgsmålet er blevet rejst under en straffesag, hvorunder Jean Harpegnies, der er landmand, er tiltalt for at have markedsført plantebeskyttelsesmidler, der ikke forinden var godkendt, og for at have fremstillet, indført eller emballeret plantebeskyttelsesmidler uden forudgående godkendelse fra landbrugsministeren. Harpegnies er endvidere tiltalt for til egen fordel uretmæssigt at have tilintetgjort eller<?PAGE NO="I-5130"?> bortskaffet 210 l ukrudtsbekæmpelsesmiddel af mærket <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>Printagal<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>, 700 g ukrudtsbekæmpelsesmiddel af mærket <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Allie<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>, samt 4 tomme 5-liters dunke, der havde indeholdt ukrudtsbekæmpelsesmidlet <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Madit Dispersion<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Rådets direktiv 91/414/EØF af <DATE ISO="19910715">15. juli 1991</DATE> om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="230" DATE.PUB="1991" PAGE.FIRST="1">EFT L 230, s. 1</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>direktivet<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>), der er blevet ændret flere gange, har navnlig til formål at indføre ensartede regler vedrørende forudsætningerne og procedurerne for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler og at beskytte mennesker, dyr og miljøet mod de risici og farer, der kan være følgen af en ukontrolleret anvendelse af disse midler. Direktivet har desuden til formål at fjerne hindringer for den frie handel med plantebeskyttelsesmidler.</TXT></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Direktivets artikel 2, stk. 1, indeholder følgende bestemmelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>I dette direktiv forstås ved:</P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="2019"/>Plantebeskyttelsesmidler<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="2019"/></TXT><P>Virksomme stoffer og præparater, som indeholder et eller flere aktive stoffer i den form, i hvilken de leveres til brugeren, og som er bestemt til:</P></NP><NP><NO.P>1.1.</NO.P><TXT>at beskytte planter eller planteprodukter mod alle skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb, for så vidt sådanne stoffer eller præparater ikke er defineret i nedenstående bestemmelser</TXT></NP><NP><NO.P>1.2.</NO.P><TXT>at øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som ernæring (f.eks. vækstregulerende midler)</TXT></NP><?PAGE NO="I-5131"?><NP><NO.P>1.3.</NO.P><TXT>at bevare planteprodukter, for så vidt der ikke findes særlige bestemmelser fra Rådet eller Kommissionen om konserveringsmidler for sådanne stoffer eller præparater</TXT></NP><NP><NO.P>1.4.</NO.P><TXT>at ødelægge uønskede planter, eller</TXT></NP><NP><NO.P>1.5.</NO.P><TXT>at ødelægge plantedele, at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>I direktivets artikel 3, stk. 1, hedder det: <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne fastsætter, at plantebeskyttelsesmidler kun kan markedsføres og anvendes på deres område, hvis de er officielt godkendt i overensstemmelse med dette direktiv ...<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>I direktivets artikel 4 er det bestemt, hvilke betingelser plantebeskyttelsesmidler skal opfylde for at kunne godkendes. En af disse betingelser er, at et middels aktive stoffer er anført i bilag I til direktivet. Intet stof er til dags dato blevet anført i dette bilag.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Direktivets artikel 8, stk. 1, indeholder bestemmelser om overgangsforanstaltninger og undtagelser fra bestemmelsen i artikel 4.</TXT></NP><?PAGE NO="I-5132"?><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>Procedurerne ifølge henholdsvis direktivets artikel 4 og artikel 8 tager begge kun sigte på den første ansøgning om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, der endnu ikke er blevet godkendt i den medlemsstat, hvor der ansøges om godkendelse af det.</TXT></NP><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Artikel 4 i den belgiske kongelige anordning af <DATE ISO="19750605">5. juni 1975</DATE> om opbevaring af, handel med og anvendelse af pesticider og plantebeskyttelsesmidler indeholder et forbud mod at markedsføre, erhverve, tilbyde, udstille eller udbyde til salg, besidde, tilberede, transportere, sælge, videregive mod eller uden betaling, indføre eller anvende plantebeskyttelsesmidler, der ikke forinden er godkendt af den minister, som landbruget henhører under. Overtrædelse af dette forbud straffes i medfør af artikel 8, stk. 1, i den kongelige anordning af <DATE ISO="19750605">5. juni 1975</DATE> og artikel 8, stk. 1-5, i lov af <DATE ISO="19690711">11. juli 1969</DATE> om pesticider og råvarer til anvendelse i landbrug, havebrug, skovbrug og husdyravl med bøde og/eller fængsel.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>På baggrund heraf har den forelæggende ret besluttet at udsætte sagen og anmode Domstolen om en præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>Er kravet i belgisk lovgivning, hvorefter det yderligere forlanges, at plantebeskyttelsesmidler, der er markedsført i en anden medlemsstat, skal være godkendt af de belgiske myndigheder, i strid med reglerne om frie varebevægelser inden for Fællesskabet ifølge EØF-traktatens artikel 30?<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes det, at i henhold til fast retspraksis kan Domstolen ikke inden for rammerne af traktatens artikel 177 træffe afgørelse om, hvorvidt en national bestemmelse er forenelig med fællesskabsretten. Domstolen kan imidlertid af spørgsmålets ordlyd, således som det er formuleret af den nationale retsinstans, og under hensyn til de af retten meddelte oplysninger, udlede de elementer, der angår fortolkning af fællesskabsretten, således at den nationale retsinstans kan<?PAGE NO="I-5133"?> træffe afgørelse vedrørende de retsspørgsmål, som er indbragt for den (jf. bl.a. dom af <DATE ISO="19940303">3.3.1994</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-332/92+C-333/92+C-335/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-711">C-332/92, C-333/92 og C-335/92, Eurico Italia m.fl., Sml. I, s. 711, præmis 19</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19980115">15.1.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-15/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-47">C-15/96, Schönning-Kougebetopoulou, Sml. I, s. 47, præmis 9</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Det kan således fastslås, at den forelæggende ret med sit spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, om traktatens artikel 30 er til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, der stiller krav om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, før det markedsføres i den pågældende stat, når midlet allerede er blevet godkendt af de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat.</TXT></NP><NP><NO.P>13</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes det, at de i det forelagte spørgsmål omhandlede produkter ikke er blevet præcist beskrevet af den forelæggende ret. Det fremgår af hovedsagen, at der er tale om produkter af forskellige mærker.</TXT></NP><NP><NO.P>14</NO.P><TXT>Det Forenede Kongeriges regering har anført, at de i hovedsagen omhandlede varer er pesticider, og at de således er omfattet af direktivet.</TXT></NP><NP><NO.P>15</NO.P><TXT>Kommissionen har omvendt anført, at de i hovedsagen omhandlede varer for så vidt som forelæggelsesdommen henviser til kongelig anordning af <DATE ISO="19750605">5. juni 1975</DATE>, der også var omhandlet i Brandsma-sagcn (dom af <DATE ISO="19960627">27.6.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-293/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-3159">C-293/94, Sml. I, s. 3159</REF.DOC.ECR>), der ifølge Kommissionens opfattelse bestemt drejede sig om betingelserne for markedsføring af plantebeskyttelsesmidler til anvendelse uden for landbruget, ligeledes er plantebeskyttelsesmidler, der som sådanne ikke henhører under direktivets anvendelsesområde.</TXT></NP><NP><NO.P>16</NO.P><TXT>Både Det Forenede Kongerige og Kommissionen når — selv om de som udgangspunkt har bedømt sagens faktiske omstændigheder og deres retsvirkninger forskelligt<?PAGE NO="I-5134"?> — til det resultat, at en opretholdelse af kravet om forudgående godkendelse er forenelig med fællesskabsretten.</TXT></NP><NP><NO.P>17</NO.P><TXT>Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelserne i kongelig anordning af <DATE ISO="19750605">5. juni 1975</DATE> om forudgående godkendelse af plantebeskyttelsesmidler oprindelig anvendtes uden forskel på plantebeskyttelsesmidler til anvendelse i landbruget og plantebeskyttelsesmidler til anvendelse uden for landbruget.</TXT></NP><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Efter at direktivet senere er blevet gennemført i medlemsstaternes lovgivning, omfattes pesticider — dvs. plantebeskyttelsesmidler til anvendelse i landbruget — af bestemmelserne i den harmoniserede lovgivning i Fællesskabet. Disse produkter omfattes af definitionen af plantebeskyttelsesmidler i direktivets artikel 2, stk. 1, som gengivet i præmis 5 i nærværende dom.</TXT></NP><NP><NO.P>19</NO.P><TXT>Forskellige andre plantebeskyttelsesmidler til anvendelse uden for landbruget, herunder visse såkaldte biocidholdige produkter, omfattes ikke af direktivet.</TXT></NP><NP><NO.P>20</NO.P><TXT>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af <DATE ISO="19980216">16. februar 1998</DATE> om markedsføring af biocidholdige produkter (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="123" DATE.PUB="1998" PAGE.FIRST="1">EFT L 123, s. 1</REF.DOC.OJ>) var endnu ikke blevet vedtaget, dengang de begivenheder, der har givet anledning til hovedsagen, udspillede sig, og det var derfor de kompetente myndigheder i hver medlemsstat, der skulle udforme bestemmelserne om indførsel og godkendelse af disse produkter på deres område.</TXT></NP><NP><NO.P>21</NO.P><TXT>Da der savnes nøjagtige oplysninger om, hvilken type produkt det i hovedsagen omhandlede produkt tilhører, må spørgsmålet besvares ud fra den antagelse, at tvisten i hovedsagen vedrører såvel pesticider som biocidholdige produkter.</TXT></NP><?PAGE NO="I-5135"?><NP><NO.P>22</NO.P><TXT>Herefter må spørgsmålet opdeles i to led. For det første må det undersøges, om det efter direktivet er påkrævet, at der indhentes godkendelse i henhold til artikel 4 eller 8 hos den kompetente myndighed i hver medlemsstat, hvor et pesticid, der omfattes af direktivets anvendelsesområde, markedsføres, når dette produkt allerede er blevet godkendt af de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat. Det må dernæst undersøges, om traktatens artikel 30 er til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, hvorefter et biocidholdigt produkt skal godkendes, før det markedsføres i denne stat, selv om produktet allerede er godkendt i en anden medlemsstat.</TXT></NP><NP><NO.P>23</NO.P><TXT>Hvad først pesticider angår bemærkes det, at direktivet, der finder anvendelse på disse produkter, bl.a. navnlig har til formål at indføre ensartede regler vedrørende forudsætningerne og procedurerne for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler.</TXT></NP><NP><NO.P>24</NO.P><TXT>For at virkeliggøre dette mål skal medlemsstaterne i henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, sørge for, at plantebeskyttelsesmidler, der omfattes af direktivet, kun kan markedsføres og anvendes på deres område, hvis de er officielt godkendt af den i den forbindelse kompetente myndighed. Bestemmelserne om sådan godkendelse findes navnlig i direktivets artikel 4, hvorefter medlemsstaterne skal drage omsorg for, at plantebeskyttelsesmidler kun kan godkendes, når visse betingelser er opfyldt.</TXT></NP><NP><NO.P>25</NO.P><TXT>Selv om direktivets artikel 8 indeholder overgangs- og undtagelsesbestemmelser, skal den i direktivet foreskrevne godkendelse også indhentes for et pesticid, som allerede i overensstemmelse med direktivets bestemmelser er godkendt af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat.</TXT></NP><NP><NO.P>26</NO.P><TXT>Det forelagte spørgsmåls første led skal derfor besvares med, at der i direktivet stilles krav om, at der indhentes godkendelse i henhold til artikel 4 eller 8 hos den<?PAGE NO="I-5136"?> kompetente myndighed i hver medlemsstat, hvor et af direktivet omfattet pesticid markedsføres.</TXT></NP><NP><NO.P>27</NO.P><TXT>Hvad dernæst angår biocidholdige produkter, som direktivet ikke finder anvendelse på, bemærkes det, at der hverken for produktion eller markedsføring af sådanne produkter er sket en harmonisering på fællesskabsplan.</TXT></NP><NP><NO.P>28</NO.P><TXT>Spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelser som dem, der er omhandlet i hovedsagen, er i overensstemmelse med fællesskabsretten, skal derfor undersøges på baggrund af traktatens artikel 30.</TXT></NP><NP><NO.P>29</NO.P><TXT>Efter traktatens artikel 30 er kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning forbudt i samhandelen mellem medlemsstaterne. Ifølge fast retspraksis må enhver af medlemsstaternes bestemmelser for handelen, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, kan hindre samhandelen i Fællesskabet, betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion. Dog er efter traktatens artikel 36 bestemmelsen i artikel 30 ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, som er begrundet i hensynet til bl.a. beskyttelse af menneskers sundhed, såfremt disse forbud eller restriktioner hverken udgør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.</TXT></NP><NP><NO.P>30</NO.P><TXT>Det må fastslås, at en lovbestemmelse i en medlemsstat, hvorefter det er forbudt at markedsføre, erhverve, tilbyde, fremvise eller sætte til salg, have i sin besiddelse, fremstille, transportere, sælge, afhænde mod vederlag eller vederlagsfrit, indføre eller anvende biocidholdige produkter, der ikke forinden er godkendt, udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion som omhandlet i traktatens artikel 30 (jf. den ovenfor nævnte Brandsma-dom, præmis 6).</TXT></NP><?PAGE NO="I-5137"?><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Det må derfor undersøges, om en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede kan være begrundet efter bestemmelserne i traktatens artikel 36.</TXT></NP><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>Når biocidholdige produkter anvendes til bekæmpelse dels af organismer, der er skadelige for menneskers eller dyrs sundhed, dels af organismer, som kan beskadige naturlige eller fremstillede produkter, indeholder de nødvendigvis farlige stoffer (jf. Brandsma-dommen, præmis 11).</TXT></NP><NP><NO.P>33</NO.P><TXT>Når der ikke på fællesskabsplan er sket en harmonisering af bestemmelserne, kan medlemsstaterne ifølge fast retspraksis frit fastlægge det omfang, i hvilket de ønsker at sikre beskyttelsen af menneskers sundhed og liv, og dermed kræve en forudgående tilladelse til at markedsføre sådanne produkter (jf. Brandsma-dommen, præmis 11).</TXT></NP><NP><NO.P>34</NO.P><TXT>Imidlertid er det efter proportionalitetsprincippet, som sidste punktum i traktatens artikel 36 er baseret på, påkrævet, at medlemsstaternes adgang til at forbyde indførsel af produkter fra andre medlemsstater ikke er mere omfattende end nødvendigt for at opnå den beskyttelse, der retmæssigt er tilsigtet (jf. på linje hermed dom af <DATE ISO="19890714">14.7.1989</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="174/82" YEAR="1989" PAGE.ECR="2445">174/82, Sandoz, Sml. s. 2445</REF.DOC.ECR>).</TXT></NP><NP><NO.P>35</NO.P><TXT>Domstolen har tidligere (dom af <DATE ISO="19811217">17.12.1981</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="272/80" YEAR="1981" PAGE.ECR="3277">272/80, Frans-Nederlandse Maatschappij voor Biologische Producten, Sml. s. 3277, præmis 14</REF.DOC.ECR>) fastslået, at medlemsstaternes myndigheder — selv om en medlemsstat frit kan underkaste et biocidholdigt produkt en ny undersøgelses- og godkendelsesprocedure, uanset at produktet allerede er godkendt i en anden medlemsstat — ikke desto mindre er forpligtet til at bidrage til en lempelse af kontrolforanstaltningerne i samhandelen inden for Fællesskabet og til at tage de tekniske eller kemiske analyser eller laboratorieforsøg, der allerede er udført i en anden medlemsstat, i betragtning (jf. Brandsma-dommen, præmis 12).</TXT></NP><?PAGE NO="I-5138"?><NP><NO.P>36</NO.P><TXT>Spørgsmålets andet led skal derfor besvares med, at nationale bestemmelser, hvorefter det er forbudt at markedsføre et biocidholdigt produkt, der ikke forinden er blevet godkendt af den kompetente myndighed, udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion i traktatens artikel 30's forstand, der er begrundet i henhold til traktatens artikel 36, selv om produktet allerede er blevet godkendt i en anden medlemsstat, medmindre der unødvendigt stilles krav om tekniske eller kemiske analyser eller laboratorieforsøg, og de samme analyser og forsøg allerede er blevet gennemført i den nævnte anden medlemsstat, og indførselsmedlemsstatens kompetente myndigheder råder over eller efter anmodning kan få rådighed over resultaterne.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>37</NO.P><TXT>De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>kender</P><P>DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)</P><P>vedrørende det spørgsmål, der er forelagt af Tribunal correctionnel de Charleroi ved dom af <DATE ISO="19961021">21. oktober 1996</DATE>, for ret:</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Rådets direktiv 91/414/EØF af <DATE ISO="19910715">15. juli 1991</DATE> om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler stiller krav om, at der indhentes godkendelse i henhold til<?PAGE NO="I-5139"?> artikel 4 eller 8 hos den kompetente myndighed i hver medlemsstat, hvor et af direktivet omfattet pesticid markedsføres.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Nationale bestemmelser, hvorefter det er forbudt at markedsføre et biocidholdigt produkt, der ikke forinden er blevet godkendt af den kompetente myndighed, udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion i EF-traktatens artikel 30's forstand, der er begrundet i henhold til traktatens artikel 36, selv om produktet allerede er blevet godkendt i en anden medlemsstat, medmindre der unødvendigt stilles krav om tekniske eller kemiske analyser eller laboratorieforsøg, og de samme analyser og forsøg allerede er blevet gennemført i den nævnte anden medlemsstat, og indførselsmedlemsstatens kompetente myndigheder råder over eller efter anmodning kan få rådighed over resultaterne.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>Ragnemalm</P><P>Mancini</P><P>Murray</P><P>Hirsch</P><P>Ioannou</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19980917">17. september 1998</DATE>.</P><SIGNATORY><P>R. Grass</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>H. Ragnemalm</P><P>Formand for Sjette Afdeling</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>