EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.8.2021
COM(2021) 469 final
BILAG
til
forslag til RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder
(Horisont Europa)
BILAG
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE
Nr. […]
af […]
om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 86 og 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013.
(2)Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/819 af 20. maj 2021 om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (omarbejdning).
(3)EFTA-staternes deltagelse i aktiviteterne som følge af forordning (EU) 2021/695 og forordning (EU) 2021/819 bør begynde fra den 1. januar 2021, uanset hvornår denne afgørelse vedtages, eller hvorvidt opfyldelsen af eventuelle forfatningsmæssige krav i forbindelse med denne afgørelse først meddeles efter den 10. juli 2021.
(4)Enheder, der er etableret i EFTA-staterne, bør være berettiget til at deltage i aktiviteter, der starter før ikrafttrædelsen af denne afgørelse. De afholdte omkostninger for sådanne aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2021, kan betragtes som støtteberettigede på samme vilkår som omkostninger afholdt af enheder, der er etableret i EU-medlemsstaterne, forudsat at denne afgørelse træder i kraft inden afslutningen af den pågældende aktion.
(5)Vilkårene for EFTA-staternes og deres institutioners, virksomheders, organisationers og statsborgeres deltagelse i Den Europæiske Unions programmer er fastsat i EØS-aftalen, særlig artikel 81.
(6)Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres, så dette udvidede samarbejde kan finde sted fra den 1. januar 2021 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I artikel 1 i protokol 31 til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:
1.Følgende tilføjes i stk. 5:
"-32021 R 0695: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).
De afholdte omkostninger for aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2021, kan betragtes som støtteberettigede fra startdatoen for den aktion, der er fastsat i den pågældende tilskudsaftale eller tilskudsafgørelse på de vilkår, der er fastsat deri, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. XX/2021 af xx 2021 [denne afgørelse] træder i kraft, inden afslutningen af aktionen.
Liechtenstein fritages for at deltage i programmet og for at bidrage finansielt hertil."
2.I stk. 11, litra a), ændres ordene "EF-retsakt" til "EF-retsakter", og følgende tilføjes:
"-32021 R 0819: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/819 af 20. maj 2021 om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (omarbejdning) (EUT L 189 af 28.5.2021, s. 61).
De afholdte omkostninger for aktiviteter, hvis gennemførelse starter efter den 1. januar 2021, kan betragtes som støtteberettigede fra startdatoen for den aktion, der er fastsat i den pågældende tilskudsaftale eller tilskudsafgørelse på de vilkår, der er fastsat deri, forudsat at Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. XX/2021 af xx 2021 [denne afgørelse] træder i kraft, inden afslutningen af aktionen."
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft, dagen efter at den sidste meddelelse er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den [...].
På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne
Formand
[…]
Sekretærer for
Det Blandede EØS-Udvalg
[…]