|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1457 |
18.7.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/1457
af 16. juli 2025
om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2723 for så vidt angår tilbagetrækningen af referencen til den harmoniserede standard EN 60335-2-60:2003 vedrørende særlige bestemmelser for boblebade og spa samt for så vidt angår offentliggørelse, med en begrænsning, af referencen til den harmoniserede standard EN 60335-1:2012 vedrørende generelle krav til elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. samt EN 60335-2-27:2013 om særlige krav til apparater til hudbehandling med ultraviolet og infrarød bestråling
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 11, stk. 1, litra b),
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (2) formodes elektrisk materiel fremstillet i overensstemmelse med en harmoniseret standard, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er omfattet af den pågældende standard. |
|
(2) |
Ved brev M/511 af 8. november 2012 anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) om den første fuldstændige liste over titlerne på de harmoniserede standarder og om at udarbejde, revidere og færdiggøre harmoniserede standarder for elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser til støtte for direktiv 2014/35/EU (»anmodningen«). |
|
(3) |
CEN og Cenelec udarbejdede på baggrund af denne anmodning et udkast til den harmoniserede standard EN 60335-2-60:2003 vedrørende boblebade og spabade, som ændret ved EN 60335-2-60:2003/A1:2005, EN 60335-2-60:2003/A2:2008, EN 60335-2-60:2003/A12:2010 og EN 60335-2-60:2003/A11:2010, EN 60335-1:2012 vedrørende elektriske apparater til husholdningsbrug o.l., som ændret ved EN 60335-1:2012/A11:2014, EN 60335-1:2012/A13:2017, EN 60335-1:2012/A1:2019, EN 60335-1:2012/A14:2019, EN 60335-1:2012/A2:2019, EN 60335-1:2012/A15:2021 og rettet ved EN 60335-1:2012/AC:2014, og EN 60335-2-27:2013 vedrørende apparater til hudbehandling med ultraviolet og infrarød bestråling, som ændret ved EN 60335-2-27:2013/A1:2020 og EN 60335-2-27:2013/A2:2020 og rettet ved EN 60335-2-27:2013/AC:2021-11. Referencerne for de nævnte standarder er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2723 (3). |
|
(4) |
Nederlandene indgav i december 2014 i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012 en formel indsigelse mod den harmoniserede standard EN 60335-2-60:2003, som ændret ved EN 60335-2-60:2003/A1:2005, EN 60335-2-60:2003/A2:2008, EN 60335-2-60:2003/A11:2010 og EN 60335-2-60:2003/A12:2010. |
|
(5) |
Det anføres i den formelle indsigelse, at den harmoniserede standard EN 60335-2-60:2003, med ændringer, ikke opfylder de sikkerhedskrav, der er fastsat i punkt 1, litra c), i bilag I til direktiv 2014/35/EU, sammenholdt med punkt 2, litra a), b) og d) i samme bilag. Nederlandene hævder, at standarden ikke tager nok højde for reglerne vedrørende installationer som fastsat i standarderne i IEC 60364-serien om lavspændingsinstallationer. Dette fører til produkter, der er i overensstemmelse med den harmoniserede standard, men som alligevel ikke overholder sikkerhedskravene i direktiv 2014/35/EU. Nederlandene tilføjer, at forholdene for svømmebassiner og lignende anlæg, som f.eks. spabade til udendørs brug, skal tages i betragtning. Der er med sådanne produkter en øget risiko for elektrisk stød, der skyldes en formindskelse af kroppens modstandsdygtighed og dens kontakt med jordledningen. Nederlandene anfører derfor, at der i henhold til den harmoniserede standard EN 60335-2-60:2003, med ændringer, kan opstå en ulykke med dødelig udgang, første gang der opstår en defekt. |
|
(6) |
Den formelle indsigelse er siden december 2014 blevet drøftet i Arbejdsgruppen for Lavspændingsdirektivet og Udvalget for Elektrisk Materiel. Disse drøftelser førte til en aftale mellem CEN-Cenelec og Nederlandene vedrørende et nyt udkast til standarden i 2021. Dette nye udkast til standarden er dog stadig ikke blevet sendt til Kommissionens offentliggørelse. Nederlandenes formelle indsigelse blev drøftet igen af Udvalget for Elektrisk Materiel på et møde den 25. juni 2024. |
|
(7) |
Kommissionen konkluderede efter at have gransket standard EN 60335-2-60:2003, med ændringer, sammen med medlemsstaternes repræsentanter i Udvalget for Elektrisk Materiel, at den harmoniserede standard ikke opfylder de sikkerhedskrav, der er fastsat i punkt 1, litra c), i bilag I til direktiv 2014/35/EU sammenholdt med nævnte bilags punkt 2, litra a), b) og d). |
|
(8) |
Tyskland indgav den 25. maj 2023 i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012 en formel indsigelse mod den harmoniserede standard EN 60335-1:2012, som ændret ved EN 60335-1:2012/A11:2014, EN 60335-1:2012/A13:2017, EN 60335-1:2012/A1:2019, EN 60335-1:2012/A2:2019, EN 60335-1:2012/A14:2019 og EN 60335-1:2012/A15:2021 og rettet ved EN 60335-1:2012/AC:2014. |
|
(9) |
Det anføres i den formelle indsigelse indgivet af Tyskland, at den harmoniserede standard ikke opfylder sikkerhedskravene i punkt 2, litra c), i bilag I til direktiv 2014/35/EU. Tyskland hævder, at standarden foreskriver en test af tilgængeligheden af de bevægelige dele med en prøvesonde, som har til formål at gengive en menneskehånd, men med den prøvesonde, der henvises til, er der ikke taget højde for menneskekroppens væsentlige dimensioner, og den repræsenterer ikke på realistisk vis en menneskehånd, da den kun ligner den relevante sonde, der er tilpasset sådanne test. |
|
(10) |
Tysklands formelle indsigelse blev drøftet af Udvalget for Elektrisk Materiel på et møde den 25. juni 2024. |
|
(11) |
Kommissionen konkluderede efter at have undersøgt den harmoniserede standard EN 60335-1:2012, med ændringer, sammen med medlemsstaternes repræsentanter i Udvalget for Elektrisk Materiel, at den harmoniserede standard ikke opfylder de sikkerhedskrav, der er fastsat i punkt 2, litra c), i bilag I til direktiv 2014/35/EU. |
|
(12) |
Frankrig indgav den 6. juli 2023 i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012 en formel indsigelse mod den harmoniserede standard EN 60335-2-27:2013, som ændret ved EN 60335-2-27:2013/A1:2020 og EN 60335-2-27:2013/A2:2020 og rettet ved EN 60335-2-27:2013/AC:2021-11. |
|
(13) |
Det anføres i Frankrigs formelle indsigelse, at den harmoniserede standard ikke opfylder sikkerhedskravene i punkt 1, litra a), i bilag I til direktiv 2014/35/EU. Frankrig hævder, at anvendelsesbetingelserne i teksten og i det normative bilag i den harmoniserede standard via klassificeringen af apparater baseret på anvendelse og brugerkategorier ikke er i overensstemmelse med sikkerhedskravene i bilag I til direktiv 2014/35/EU. |
|
(14) |
Frankrigs formelle indsigelse blev drøftet af Udvalget for Elektrisk Materiel på et møde den 25. juni 2024. |
|
(15) |
Kommissionen konkluderede efter at have undersøgt den harmoniserede standard EN 60335-2-27:2013, med ændringer, sammen med medlemsstaternes repræsentanter i Udvalget for Elektrisk Materiel, at standarden ikke opfylder de væsentlige sikkerhedskrav, der er fastsat i punkt 1, litra a), i bilag I til direktiv 2014/35/EU. |
|
(16) |
I betragtning af nødvendigheden af at forbedre sikkerhedsaspekterne ved den harmoniserede standard EN 60335-2-60:2003, med ændringer, og i afventning af en passende revision af standarden, medfører referencen for den harmoniserede standard EN 60335-2-60:2003, sammen med referencen for eventuelle standarder, der ændrer denne, ikke en formodning om overensstemmelse med de grundlæggende sikkerheds- og sundhedskrav i direktiv 2014/35/EU. Som følge heraf bør referencen for den harmoniserede standard EN 60335-2-60:2003 sammen med referencen for eventuelle standarder, der ændrer denne, trækkes tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende. For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at tilpasse deres elektriske materiel, som er omfattet af den harmoniserede standard EN 60335-2-60:2003, med ændringer, er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencerne for nævnte harmoniserede standard. |
|
(17) |
Harmoniserede standarder EN 60335-1:2012, som ændret ved EN 60335-1:2012/A11:2014, EN 60335-1:2012/A13:2017, EN 60335-1:2012/A1:2019, EN 60335-1:2012/A14:2019, EN 60335-1:2012/A2:2019 og EN 60335-1:2012/A15:2021 og rettet ved EN 60335-1:2012/AC:2014, og EN 60335-2-27:2013, som ændret ved EN 60335-2-27:2013/A1:2020 og EN 60335-2-27:2013/A2:2020 og rettet ved EN 60335-2-27:2013/AC:2021-11, bør derfor opretholdes i Den Europæiske Unions Tidende med en begrænsning. |
|
(18) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2723 bør derfor ændres. |
|
(19) |
Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for den pågældende standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen. |
|
(20) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2723 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Punkt 1 i bilaget finder dog anvendelse fra den 18. januar 2027.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juli 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1025/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 357, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/35/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2723 af 6. december 2023 om harmoniserede standarder for elektrisk materiel, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (EUT L, 2023/2723, 13.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/2723/oj).
BILAG
I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2723 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Række 155, 176 og 206 udgår. |
|
2) |
Følgende rækker indsættes i nummerrækkefølge:
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/1457/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)