|
12.10.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 361/48 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1797
af 5. oktober 2021
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, som er nedsat ved associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, for så vidt angår ændringen af tillæg XVII-3 (Regler for telekommunikationstjenester), tillæg XVII-4 (Regler for post- og kurertjenester) og tillæg XVII-5 (Regler for international søtransport) til bilag XVII til nævnte aftale
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, og artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (»aftalen«) trådte i kraft den 1. september 2017. |
|
(2) |
I henhold til artikel 11 i bilag XVII til aftalen kan Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i nævnte bilag. |
|
(3) |
Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning vil vedtage en afgørelse om ændring af tillæg XVII-3 (Regler for telekommunikationstjenester), tillæg XVII-4 (Regler for post- og kurertjenester) og tillæg XVII-5 (Regler for international søtransport) til bilag XVII til aftalen. |
|
(4) |
I overensstemmelse med aftalens artikel 114, 124 og 138 anerkender Unionen og Ukraine betydningen af en tilnærmelse af Ukraines eksisterende lovgivning til Unionens. Ukraine skal sikre, at dets eksisterende og fremtidig lovgivning gradvist gøres forenelig med gældende EU-ret. |
|
(5) |
Idet flere af de EU-retsakter, der er opført i tillæg XVII-3 (Regler for telekommunikationstjenester), tillæg XVII-4 (Regler for post- og kurertjenester) og tillæg XVII-5 (Regler for international søtransport) til bilag XVII til aftalen, er blevet ændret eller ophævet siden paraferingen af teksten til aftalen den 30. marts 2012, er det nødvendigt at ændre disse tillæg og tilpasse visse frister for at tage hensyn til de fremskridt, der allerede er gjort i forbindelse med Ukraines tilnærmelse af dets lovgivning til EU-retten. |
|
(6) |
Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, da afgørelsen om ændring af tillæg XVII-3 (Regler for finansielle tjenesteydelser), tillæg XVII-4 (Regler for telekommunikationstjenester) og tillæg XVII-5 (Regler for international søtransport) til bilag XVII til aftalen får bindende virkning for Unionen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, som er nedsat ved associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, for så vidt angår ændringen af tillæg XVII-3 (Regler for telekommunikationstjenester), tillæg XVII-4 (Regler for post- og kurertjenester) og tillæg XVII-5 (Regler for international søtransport) til bilag XVII til aftalen, baseres på udkastet til nævnte udvalgs afgørelse (1).
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 5. oktober 2021.
På Rådets vegne
A. ŠIRCELJ
Formand
(1) Jf. dokument ST 11503/21 på http://register.consilium.europa.eu.