31995D0173

95/173/EF: Kommissionens beslutning af 7. marts 1995 om særlige betingelser for import af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Peru

EF-Tidende nr. L 116 af 23/05/1995 s. 0041 - 0046


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 7. marts 1995 om særlige betingelser for import af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Peru (Tekst af betydning for EØS) (95/173/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 11, og

ud fra følgende betragtninger:

En gruppe eksperter fra Kommissionen har været i Peru for at undersøge betingelserne for produktion, oplagring og forsendelse af fiskerivarer til Fællesskabet;

bestemmelserne i den peruanske lovgivning om sundhedsinspektion og -kontrol af fiskerivarer kan betragtes som svarende til de bestemmelser, der er fastsat ved direktiv 91/493/EØF;

Ministerio de Salud, Dirección General de Salud Ambiental (»DIGESA«) er i stand til effektivt af føre kontrol med, om den gældende lovgivning overholdes;

med henblik på udstedelsen af sundhedscertifikater, jf. artikel 11, stk. 4, litra a), i direktiv 91/493/EØF, skal der fastlægges en model for certifikatet og mindst ét obligatorisk sprog for affattelsen heraf, og det skal på certifikatet anføres, hvilken stilling underskriveren har;

der skal ifølge artikel 11, stk. 4, litra b), i direktiv 91/493/EØF på fiskerivarernes emballage anbringes et mærke, hvori tredjelandets navn og oprindelsesvirksomhedens autorisationsnummer indgår;

der skal ifølge artikel 11, stk. 4, litra c), i direktiv 91/493/EØF opstilles en liste over autoriserede virksomheder; denne liste bør opstilles på basis af en meddelelse fra DIGESA til Kommissionen; DIGESA skal derfor sørge for, at de bestemmelser, som er fastsat i artikel 11, stk. 4, i direktiv 91/493/EØF med henblik herpå, overholdes;

DIGESA har således officielt garanteret, at kravene i kapitel V i bilaget til direktiv 91/493/EØF og krav svarende til dem, der ved nævnte direktiv er fastsat for godkendelse af virksomheder, vil blive opfyldt;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

»Ministerio de Salud, Dirección General de Salud Ambiental« (DIGESA) er den myndighed i Peru, der er ansvarlig for at kontrollere, at fiskerivarer og akvakulturprodukter opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF, og for at attestere dette.

Artikel 2

Fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Peru skal opfylde følgende krav:

1) Hver sending skal ledsages af originalen til et sundhedscertifikat, der er nummereret, behørigt udfyldt, dateret og underskrevet, og som kun består af ét blad, jf. modellen i bilag A.

2) Varerne skal komme fra godkendte virksomheder, der er opført på listen i bilag B.

3) Undtagen i tilfælde af frosne fiskerivarer in bulk til konservesfremstilling, skal alle pakninger, med uudslettelig skrift, være forsynet med ordet »Peru« og oprindelsesvirksomhedens autorisationsnummer.

Artikel 3

1. Det i artikel 2, nr. 1, omhandlede certifikat skal udfærdiges på mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen udføres.

2. Certifikatet skal indeholde DIGESA-repræsentantens navn, stilling og underskrift samt DIGESA's officielle stempel, idet alle disse elementer skal fremtræde i en anden farve end de øvrige angivelser i certifikatet.

Artikel 4

Denne beslutning anvendes fra den 1. februar 1995.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. marts 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 15.

BILAG A

>START GRAFIK>

>SLUT GRAFIK>

BILAG B

LISTE OVER GODKENDTE VIRKSOMHEDER

I. Virksomheder

>TABELPOSITION>

II. Fabriksfartøjer

>TABELPOSITION>