31996D0503

96/503/EF: Kommissionens beslutning af 26. juli 1996 om bemyndigelse af Portugal og Det Forenede Kongerige til at udbetale den i Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 om den fælles markedsordning for oksekød fastsatte forarbejdningspræmie for dyr, der fjernes fra produktionen, inden de er over tyve dage gamle (Kun den engelske og den portugisiske udgave er autentisk)

EF-Tidende nr. L 204 af 14/08/1996 s. 0019 - 0019


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 26. juli 1996 om bemyndigelse af Portugal og Det Forenede Kongerige til at udbetale den i Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 om den fælles markedsordning for oksekød fastsatte forarbejdningspræmie for dyr, der fjernes fra produktionen, inden de er over tyve dage gamle (Kun den engelske og den portugisiske udgave er autentisk) (96/503/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for oksekød (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1357/96 (2), særlig artikel 4i, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

Efter artikel 4i, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 805/68 udbetales forarbejdningspræmien for dyr, der fjernes fra produktionen, inden de er over ti dage gamle; efter stk. 4 i nævnte artikel 4 kan Kommissionen dog bemyndige en medlemsstat til at udbetale præmien for dyr, der fjernes, inden de er over tyve dage gamle, på grundlag af en behørigt begrundet ansøgning med en redegørelse for passende kontrolforanstaltninger; Portugal og Det Forenede Kongerige har hver især indgivet en ansøgning ledsaget af et program for kontrolforanstaltninger, der tager sigte på at undgå ethvert misbrug og bl.a. sikre, at disse dyr udelukkes fra konsum; den ønskede bemyndigelse bør derfor gives;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Portugal og Det Forenede Kongerige bemyndiges til at udbetale den i artikel 4i i forordning (EØF) nr. 805/68 fastsatte forarbejdningspræmie for dyr, der fjernes fra produktionen, inden de er over tyve dage gamle.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Portugal og Det Forenede Kongerige og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 24.

(2) EFT nr. L 175 af 13. 7. 1996, s. 9.