[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 15.6.2006

KOM(2006) 305 endelig

2006/0102 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om første rate af tredje fællesskabsbidrag til Tjernobyl-reaktorfonden under Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Reaktorindkapslingplanen

Efter ulykken den 26. april 1986 blev resterne af reaktor 4 på kernekraftanlægget i Tjernobyl (ChNPP) indkapslet under ekstremt farlige arbejdsforhold. Denne indkapsling, som aldrig havde været tænkt som nogen varig løsning, bliver stadig mere ustabil og mindre modstandsdygtig, bl.a. over for indsivende regnvand. Der er en risiko for, at bygningen styrter sammen i tilfælde af jordskælv, ekstreme vejrforhold, eller en yderligere nedbrydning. Så længe det højradioaktive materiale under indkapslingen ikke er isoleret fra det omgivende miljø, vil der være risiko for forurening af det omliggende område og Dnipro-flodbækkenet.

Til opfølgning af et tidligere TACIS-finansieret projekt tog Kommissionen i 1995 initiativ til at nedsætte en ekspertgruppe; denne gruppe, som bestod af eksperter fra EU og Ukraine, skulle udarbejde og evaluere en række forskellige løsninger for miljøsikring af reaktor 4 i Tjernobyl og dens nuværende indkapsling. Gruppen blev i 1996 udvidet med eksperter fra USA og Japan. I november 1996 blev der forelagt en undersøgelsesrapport, med anbefalinger til handlingsplaner og stabilisering og andre kortfristede foranstaltninger, samt forberedelse af anlæggets miljømæssige sikring på længere sigt.

I begyndelsen af 1997 indgik G7-gruppens arbejdsgruppe for nuklear sikkerhed en aftale med repræsentanter for Ukraines regering om en uddybelse af ovennævnte undersøgelse. I maj 1997 opstillede man i nært samarbejde med den internationale ekspertgruppe en endelig skitse til en plan, som blev døbt reaktorindkapslingplanen (Shelter Implementation Plan - SIP).

Denne plan omfatter en række forskellige opgaver til sikring og stabilisering af indkapslingen; de skal gennemføres over et tidsrum på omkring 10 år. Der er bl.a. tale om følgende:

- stabilisering og afskærmning på kort sigt

- forbedring af den nukleare sikkerhed gennem afhjælpning af vandproblemer med henblik på eliminering af kritikalitetsrisikoen

- udarbejdelse af en strategi for bortskaffelse af brændselsholdigt materiale

- bygning af ny indkapsling

- fjernelse af de øverste ustabile dele af den nuværende indkapsling.

Det oprindelige overslag over projektomkostningerne for tidsrummet 1998-2005 var på 768 mio. USD, inklusive et beløb på 10 mio. USD til licensstøtte.

2. Tjernobyl-reaktorfonden

På et topmøde i Denver i juni 1997 godkendte G7-gruppens stats- og regeringschefer og formanden for Europa-Kommissionen oprettelsen af en multilateral finansieringsordning, der skulle hjælpe Ukraine med at gennemføre reaktorindkapslingsplanen. De indgik en aftale om et G7-bidrag, der skulle suppleres af andre donorer. Det blev også vedtaget, at Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) skulle anmodes om at oprette og forvalte en særlig fond, den såkaldte Tjernobyl-reaktorfond (CSF). Den blev officielt oprettet af EBRD's bestyrelse den 6. november 1997.

Første donationskonference blev afholdt i New York den 20. november 1997. Europa-Kommissionen og 25 lande afgav tilsagn om bidrag på i alt ca. 400 mio. USD. Ukraine gav tilsagn om naturalydelser til en værdi af 50 mio. USD. Dette var tilstrækkeligt til, at man kunne gå i gang med de første opgaver under planen.

Donorforsamlingen søgte mellem 1998 og 1999 at lancere en kampagne med henblik på indsamling af midler fra private donorer, men efter at dette initiativ var faldet negativt ud, meddelte Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling i sin funktion af forvaltningsorgan for CSF, at det medio 2000 ville blive nødvendigt at tilføre fonden yderligere midler, hvis den oprindelige tidsplan skulle overholdes. Der blev så afholdt en donationskonference i Berlin den 5. juli 2000. Den resulterede i tilsagn om ca. 320 mio. USD fra 22 lande og Europa-Kommissionen, hvorved det samlede beløb fra de to konferencer kom tættere på omkostningsoverslaget på 768 mio. USD (se bilag 1).

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling indgik i medfør af fondens regler en rammeaftale med Ukraines regering i november 1997, hvorved der åbnedes mulighed for individuelle bistandsaftaler mellem banken og modtagerne. Banken har udarbejdet en standardkontrakt med standardbestemmelser og -vilkår, som skal benyttes for alle tilskud fra fonden. Indgåelse af forpligtelser og udbetaling af midler sker på grundlag af tilskudskontrakter. Der er hidtil indgået 7 tilskudskontrakter.

Fonden bestyres af donorforsamlingen. Den består i dag af 22 donorer, medregnet Europa-Kommissionen og Ukraine. Forsamlingen giver tilladelse til indgåelse af tilskudskontrakter, overvåger bankens gennemførelse heraf, fører tilsyn med de finansierede aktiviteters effektivitet, og godkender fondens årlige budget og finansrapporter. Det første møde blev afholdt den 12. december 1997. Forsamlingens formand er i øjeblikket dr. Hans Blix (Sverige).

Foranstaltningerne i reaktorindkapslingsplanen udgør et sammenhængende hele, og det er derfor afgørende, at planen gennemføres under én samlet ordning. Grundlaget herfor er reaktorfondens vedtægter. De indeholder regler for levering af serviceydelser og materialer. Det hedder bl.a. heri, at EBRD's politik og regler for indkøb skal anvendes på tilskud, der ydes ved hjælp af midlerne fra fonden, dog således at der principielt kun indkøbes varer og tjenesteydelser fra bidragerlandene og lande, hvori banken er aktiv. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionens tilskudsaftale med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling baseres på en fælles aftale om, at EU's enkelte medlemsstater ikke må behandles forskelligt. Der tages i hvert enkelt tilfælde stilling til, hvorvidt et tredjeland kan deltage i udbuddene.

3. Fællesskabets bidrag til Tjernobyl-reaktorfonden

Europa-Kommissionens første tilsagn om et bidrag til Tjernobyl-reaktorfonden blev afgivet i 1997 (100 mio. USD); det blev fulgt op med Rådets afgørelse 98/381/EF af 5. juni 1998 om et fællesskabsbidrag til Tjernobyl-reaktorfonden under Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling[1]. Dette bidrag blev reelt finansieret over Fællesskabets 1998- og 1999-budget. Kommissionens andet bidrag (100 mio. EUR) blev vedtaget ved Rådets afgørelse 2001/824/EF.

Kommissionen forelagde første statusrapport om implementeringen af Tjernobyl-reaktorfonden i oktober 1999, som fastsat i artikel 3, stk. 2, i afgørelse 98/381/EF[2]. Anden statusrapport blev forelagt i 2001[3], og tredje i 2004[4].

Tjernobyl-reaktorfonden er et meget vigtigt redskab i arbejdet på at hjælpe Ukraine med at løse problemerne efter Tjernobyl-ulykken. Fællesskabet er så langt den største bidragsyder til fonden, og dets fortsatte medvirken er nødvendig for en vellykket gennemførelse af projektet. Dette erkendes også i Tacis-forordningen for 2000-2006, hvori det udtrykkeligt fastslås, at relevante EU-støttede internationale initiativer såsom G7/EU-initiativet vedrørende nedlukning af Tjernobyl-anlægget har den allerhøjeste prioritet[5].

Med udgangspunkt i nedenstående finansielle overslag har Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling meddelt, at fonden må tilføres nye midler - dvs. de bidragsydende parter må afgive tilsagn herom - inden der kan indgås kontrakt om den nye indkapsling (der skal bygges i 2006). På en konference i London i maj 2005 gav de største donorer tilsagn om at ville yde omkring 173 mio. EUR, således at Tjernobyl-projekterne kunne videreføres og bringes til en vellykket afslutning. I dette tal er medregnet de 49,1 mio. EUR, som Kommissionen har givet tilsagn om (svarende til den sædvanlige byrdefordeling mellem medlemmerne af ex-G7 plus EF). Det af Kommissionen lovede beløb forventes udbetalt i tidsrummet 2006-2009.

Formålet med nærværende forslag er at anmode Rådet om at vedtage en afgørelse om første rate af tredje fællesskabsbidrag, dvs. et beløb på 14,4 mio. EUR. Det foreslåede nye bidrag omfattes også af de relevante bestemmelser i artikel 1 og 3 i Rådets afgørelse 98/381/EF af 5. juni 1998. For restbeløbet, dvs. de 34,7 mio. EUR, der skal udbetales i tidsrummet 2007-2009, vil der blive udarbejdet en ny afgørelse.

Bidraget ydes i medfør af artikel II, afdeling 2.02 i fondens vedtægter og baseres på en formel bidragsaftale i form af en brevveksling mellem Europa-Kommissionen og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

4. Tjernobyl-reaktorfonden - Finansiel statusopgørelse

Fondens finansielle status var den 31. oktober 2005 som følger:

- det samlede bidrag til Tjernobyl-reaktorfonden andrager ca. 658,6 mio. EUR, medregnet Ukraines bidrag på 50 mio. USD i naturalydelser

- der er indgået tilskudsaftaler mellem donorerne og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling for omkring 446,5 mio. EUR

- der er indgået kontrakter for 323,4 mio. EUR

- der er udbetalt 248,5 mio. EUR.

I den finansielle redegørelse i tredje statusrapport blev det gjort klart, at projektomkostningerne måtte revideres på baggrund af de omkostningsoverslag, der var blevet udarbejdet på grundlag af det konkrete konstruktionsarbejde. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling forelagde således medio 2004 et overslag på 1 091 mio. USD[6] (mod det oprindelige overslag på 768 mio. USD), med projektafslutning sidst i 2008 (mod tidligere 2007). Der er to grundlæggende forskelle mellem 1997- og 2004-overslaget. For det første var der i det oprindelige overslag ikke taget højde for forskellige opgaver, som man siden har fundet nødvendige, såsom fjernelse af udluftningsskakt, midlertidig opbevaring af radioaktivt materiale, ejerens ingeniøropgaver samt nedbrydningsbygning og -udstyr, hvorved omkostningerne øgedes til 876,82 mio. USD. Det oprindelige overslag tog heller ikke højde for prisstigninger, risici og nødreserver i forbindelse med den nye indkapsling; dette tal andrager yderligere 214,2 mio. USD.

På CFS-donorforsamlingen den 22. november 2005 meddelte Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, at de bud på den nye indkapsling, som var indløbet, langt oversteg den skønnede pris, hvorfor det blev nødvendigt med yderligere midler ud over dem, der allerede var givet tilsagn om på de tre konferencer. Først efter afslutningen af udbudsproceduren ville det stå klart, hvor stor en eventuel manko ville være.

Tilsagn om bidrag til Tjernobyl-reaktorfonden

Bidragsyder | Bidrag før juli 2000 | Donationskonferencen i Berlin 2000 |

Valuta | Bidrag | Valuta | Bidrag (1 EUR = 0,95 USD) |

Belgien | EUR | 2 500 000 | EUR | 600 000 |

Canada | USD | 20 000 000 | USD | 13 000 000 |

Danmark | EUR | 2 500 000 | EUR | 2 500 000 |

EF | USD | 100 000 000 | EUR | 100 000 000 |

Finland | EUR | 2 500 000 | EUR | 1 000 000 |

Frankrig | EUR | 18 520 000 | EUR | 23 250 000 |

Grækenland | EUR | 2 500 000 | EUR | 2 500 000 |

Irland | EUR | 2 515 790 | EUR | 3 085 000 |

Island | USD | 10 000 | USD | 15 000 |

Italien | USD | 16 820 000 | EUR | 17 820 000 |

Japan | USD | 22 500 000 | USD | 22 500 000 |

Kuwait | USD | 4 000 000 | USD | 2 000 000 |

Luxemburg | EUR | 2 500 000 | 0 |

Nederlandene | NLG | 6 000 000 | EUR | 3 000 000 |

Norge | USD | 5 000 000 | NKR | 20 000 000 |

Polen | EUR | 2 500 000 | Yderligere bilateralt løfte om 3 000 000 EUR bebudet |

Portugal | USD | 200 000 | USD | 200 000 |

Schweiz | EUR | 4 000 000 | SFR | 7 000 000 |

Slovakiet | EUR | 2 000 000 | 0 |

Slovenien | - | - | USD | 300 000 |

Spanien | USD | 3 000 000 | USD | 2 000 000 |

Sverige | EUR | 2 500 000 | SEK | 24 000 000 |

Tyskland | USD | 23 610 000 | USD | 25 610 000 |

UK | USD | 16 820 000 | USD | 18 320 000 |

Ukraine | USD | 50 000 000 | 0 |

USA | USD | 78 000 000 | USD | 80 000 000 |

Østrig | EUR | 2 500 000 | EUR | 2 500 000 |

Mellemresultat 1EUR = 0.95USD 1 EUR = 0,95 $ USD | USD EUR EUR | ~ 395 000 000 ~415 789 000 ~ 415 789 000 | ~ 321 767 250 ~338 702 368 ~ 338 702 368 |

I alt | USD EUR EUR | ~ 716 767 250 ~754 491 368 ~ 754 491368 |

2006/0102 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om første rate af tredje fællesskabsbidrag til Tjernobyl-reaktorfonden under Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 203,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, [7]

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[8], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fællesskabet har et klar politisk ønske om at støtte Ukraines bestræbelser på at afhjælpe følgerne af den ulykke, der indtraf den 26. april 1986 på kernekraftværket i Tjernobyl, og har derfor allerede ydet forskellige bidrag til den Tjernobyl-reaktorfond, der blev oprettet under Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, nemlig 90,5 mio. EUR i tidsrummet 1999-2000 i medfør af Rådets afgørelse 98/381/EF, Euratom[9], og yderligere 100 mio. EUR i tidsrummet 2001-2005 i medfør af Rådets afgørelse 2001/824/EF, Euratom[10].

(2) Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling har i sin egenskab af forvalter af Tjernobyl-reaktorfonden bekræftet over for donorforsamlingen, at der er en manko på omkring 250 mio. EUR, og at der mangler tilstrækkelige bevillinger til indgå kontrakt om den nye indkapsling. Nye tilsagn fra bidragsyderne var nødvendige i 2005, hvis en yderligere forsinkelse af projektet skulle undgås.

(3) Ex-G7 medlemmerne og EF, som har ydet de største bidrag til Tjernobyl-reaktorfonden, har indgået en principaftale om, at fonden skal tilføres yderligere bidrag på basis af den sædvanlige byrdefordeling mellem bidragsyderne.

(4) Det fastslås i artikel 2, stk. 5, litra c), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 99/2000 af 29. december 1999 om bistand til partnerstater i Østeuropa og Centralasien, at et af de vigtigste punkter inden for nuklear sikkerhed er "at bidrage til relevante EU-støttede internationale initiativer, såsom G7/EU-initiativet med henblik på nedlukning af Tjernobyl-anlægget"[11].

(5) Kommissionen foreslog i en meddelelse, som den sendte til Rådet og Europa-Parlamentet den 6. september 2000, at Fællesskabets finansielle støtte til nuklear sikkerhed i de nye uafhængige stater og landene i Central- og Østeuropa fra 2001 skulle finansieres over én enkelt budgetpost for finansiel bistand til nuklear sikkerhed i de nye uafhængige stater[12].

(6) EBRD's indkøbsregler finder anvendelse på tilskud, der ydes fra Tjernobyl-reaktorfonden, dog således at der principielt kun indkøbes varer og tjenesteydelser, som fremstilles i eller leveres fra donorlandene eller lande, hvori banken er aktiv. Disse regler afviger fra de bestemmelser, der gælder for foranstaltninger, der direkte finansieres via TACIS-programmet, og dette program kan derfor ikke dække det bidrag, som denne afgørelse vedrører.

(7) Der bør derfor drages omsorg for, at Det Europæiske Fællesskabs enkelte medlemsstater ikke behandles forskelligt i de indkøbsforanstaltninger, der iværksættes på grundlag af EBRD's regler vedrørende Tjernobyl-reaktorfonden, uanset om de har indgået individuelle bidragsaftaler med banken eller ej.

(8) Det vil også være formålstjenligt, at der åbnes mulighed for efter stillingtagen i hvert enkelt tilfælde at indgå indkøbsaftaler med lande, som ikke udgør en del af EU, og lande, som ikke er TACIS-partnerlande, hvor dette er til nytte for projekter i forbindelse med planen for indkapsling af Tjernobyl-anlægget.

(9) Traktaterne indeholder ikke anden hjemmel end EF-traktatens artikel 308 og Euratom-traktatens artikel 203 for vedtagelse af denne afgørelse -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Fællesskabet yder et bidrag på 14,4 mio. EUR til Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) med henblik på Tjernobyl-reaktorfonden i 2006.

Bevillingerne godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af det finansielle overslag.

Artikel 2

1. Dette bidrag til Tjernobyl-reaktorfonden forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med den finansforordning, der gælder for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, under overholdelse af principperne om en forsvarlig og effektiv forvaltning.

Kommissionen fremsender alle relevante oplysninger til Revisionsretten og anmoder Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling om alle yderligere oplysninger, som Revisionsretten måtte ønske, for så vidt angår de aspekter af forvaltningen af Tjernobyl-reaktorfonden, der vedrører Fællesskabets bidrag.

2. Kommissionen drager omsorg for, at medlemsstaterne ikke behandles forskelligt for så vidt angår de indkøbsordninger, der iværksættes på grundlag af tilskud fra fondens midler.

Artikel 3

Fællesskabets bidrag ydes på grundlag af en formel bidragsaftale mellem Kommissionen og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, jf. artikel II, afdeling 2.02 i Tjernobyl-reaktorfondens vedtægter.

Artikel 4

Kommissionen forelægger årligt Europa-Parlamentet og Rådet en statusrapport om forvaltningen af Tjernobyl-reaktorfonden.

Udfærdiget i Bruxelles

På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS BETEGNELSE

Forslag til rådsafgørelse om første rate af tredje fællesskabsbidrag til Tjernobyl-reaktorfonden under Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

2. ABM/ABB-RAMME

Politikområder og dermed forbundne aktiviteter:

Forbindelser til Østeuropa, Kaukasus og de centralasiatiske republikker (kapitel 19.06).

Fællesskabets bidrag til Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling med henblik på Tjernobyl-reaktorfonden.

3. BUDGETPOSTER

3.1. Budgetposter, og herunder:

Foranstaltningen finansieres over den eksisterende budgetpost 19 06 06 (Fællesskabets bidrag til Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling med henblik på Tjernobyl-reaktorfonden)

3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:

Beløbet tildeles i 2006. Bevillingen forventes ikke fornyet.

Resten af det beløb, hvorom der er givet tilsagn, (34,7 mio. EUR), og som kommer til udbetaling i 2007-2009, vil blive genstand for en ny afgørelse.

3.3. Budgetoplysninger:

Budgetpost | Udgifternes art | Nye | Bidrag fra EFTA | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområde i de finansielle overslag |

Personalebehov i alt | 0,6 |

5. BESKRIVELSE OG MÅL

5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt.

I 1996 undersøgte en international gruppe af eksperter fra EU, USA og Ukraine muligheden for en række alternative løsninger til miljøsikring af Tjernobyl-reaktor 4 og dens nuværende indkapsling. Undersøgelsesrapporten indeholder forslag med anbefalinger til handlingsplaner og stabilisering og andre kortfristede foranstaltninger, samt forberedelse af anlæggets miljømæssige sikring.

Først på året 1997 indgik G7-gruppens arbejdsgruppe for nuklear sikkerhed en aftale med repræsentanter for Ukraines regering om en uddybelse af ovennævnte undersøgelse. Følgelig færdiggjordes et tværfagligt byggestyringsprogram med navnet reaktorindkapslingsplanen (SIP), der er udarbejdet i nært samarbejde med de europæiske, amerikanske og ukrainske eksperter. Ifølge planen skal der udføres en række reparationer på indkapslingen til at miljøsikre og stabilisere den. Der blev oprettet en særlig fond til finansiering af indkapslingsplanen, Tjernobyl-reaktorfonden (CSF), og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling forvalter fonden.

De samlede omkostninger ved Tjernobyl-reaktorfondprojektet blev oprindeligt anslået af den ekspertgruppe, som har udviklet projektet, til omkring 768 mio. USD for perioden 1998-2005, inklusive et beløb til licensstøtte. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling har angivet et udgiftsbeløb på 1 091 mio. USD på grundlag af nye udgiftsoverslag baseret på det konkrete konstruktions- og ingeniørarbejde. Det foreslåede nye bidrag fra Fællesskabet på 14,4 mio. EUR udgør den første rate af det beløb på 49,1 mio. EUR, som Kommissionen gav tilsagn om, til dækning af mankoen på ca. 250 mio. EUR for at afslutte projektet[18].

Indkapslingsplanen er blevet finansieret over budgetpost 19 06 06 (Fællesskabets bidrag til Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling med henblik på Tjernobyl-reaktorfonden). Det nuværende bidrag er et supplement til finansiering af de ekstraudgifter, der er nødvendige til at afslutte projektet, og som EBRD fremlagde dokumentation for på donorforsamlingen.

5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og sammenhængen mellem forslaget og andre finansielle instrumenter og mulighed for synergi

Tjernobyl-reaktorfonden er et vigtigt redskab i arbejdet på at hjælpe Ukraine med at imødegå en større sikkerhedsrisiko for Ukraine selv og resten af Europa. Det centrale element i arbejdet er at miljøsikre det beskadigede Tjernobyl-anlæg. Da Fællesskabet er langt den største donor, er dets bidrag af afgørende betydning for projektets succes.

5.3. Forslagets mål, forventede resultater og relaterede indikatorer i forbindelse med ABM-rammen

Reaktorindkapslingsplanen omfatter følgende større tekniske foranstaltninger, som skal gennemføres over perioden op til 2010/2011

- stabilisering af den nuværende indkapsling i det omfang, som er nødvendigt til, at følgende skridt kan tages

- afskærmning med henblik på strålingsbeskyttelse

- forbedring af den nukleare sikkerhed gennem afhjælpning af vandproblemer med henblik på eliminering af kritikalitetsrisikoen

- bygning af ny indkapsling

- fjernelse af de øverste ustabile dele af den nuværende indkapsling

- analyse af brændselsholdigt materiale og udarbejdelse af en strategi for bortskaffelse af brændselsholdigt materiale.

De samlede omkostninger til foranstaltningen anslås til 1 091 mio. USD, herunder et beløb til licensstøtte. Indholdet af reaktorindkapslingsplanen blev forklaret i enkeltheder for Phare/Tacis-ekspertgruppen vedrørende nuklear sikkerhed den 27. maj 1997 og fulgt op igen den 20. december 2000. Phare/Tacis-ekspertgruppen vedrørende nuklear sikkerhed modtog den 28. april 2004 en ajourføring af de reviderede udgifter og tidsplaner. Den 20. september 2004 fik Rådets COEST-gruppe også forelagt enkelthederne i de reviderede udgifter og tidsplaner.

Bistanden er ganske vist specifikt rettet mod Ukraine, men fordelene ved nuklear sikkerhed er globale og betyder en supplerende miljøsikkerhed for Den Europæiske Unions medlemsstater.

5.4. Gennemførelsesmetode (indikativ)

( Fælles forvaltning med internationale organisationer

Bemærkninger:

Reaktorindkapslingsplanen finansieres ved Tjernobyl-reaktorfonden, som administreres af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Banken indberetter til donorforsamlingen, som Europa-Kommissionen er medlem af. Forsamlingen godkender de tilskud, der ydes til finansiering af specifikke projekter.

6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

Donorforsamlingen overvåger og fører tilsyn med aktionerne som led i SIP. EBRD sender i sin egenskab af fondens administrator en periodisk rapport (mindst to gange om året) til donorerne.

I medfør af artikel 3, stk. 2, i Rådets afgørelse 98/381/EF forelagde Kommissionen første statusrapport om forvaltningen af Tjernobyl-reaktorfonden i oktober 1999[19], anden rapport blev forelagt i september 2001[20] og den tredje i juli 2004[21].

Ifølge artikel 4 i denne afgørelse forelægger Kommissionen årligt Europa-Parlamentet og Rådet en statusrapport om forvaltningen af Tjernobyl-reaktorfonden.

7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

EBRD sender en periodisk rapport om projektforløb og finansiering til donorforsamlingen, som Europa-Kommissionen er medlem af. Revisionsretten vil kunne foretage revision som angivet i brevvekslingen med EBRD.

8. RESSOURCER

8.1. Finansielle udgifter i forbindelse med forslagets mål

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

(Beskrivelse af mål, aktioner og output) | 2006 | 2007 | 2008 | I ALT |

2006 | 2007 | 2008 |

Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte[22] (19 01 01) | A*/AD | 0,25 |

B*, C*/AST | 0,25 0,10 |

I ALT | 0,60 |

Den faktiske afsættelse af de nødvendige administrative ressourcer afhænger af Kommissionens årlige afgørelse om ressourcetildeling, bl.a. under hensyn til antallet af ansatte og de supplerende beløb, som budgetmyndigheden måtte have tildelt.

8.2.2. Opgavebeskrivelse

- Administrativ opfølgning.

- Mødedeltagelse.

- Udarbejdelse af rapporter.

8.2.3. Kilder til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges

8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (19 01 04/05 – Udgifter til administrativ forvaltning)

Ikke relevant

8.2.5. Finansielle udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

mio. EUR (3 decimaler)

Type personaleressourcer | 2006 | 2007 | 2008 |

Tjenestemænd og midlertidigt personale (19 01 01) | PM |

Personale, som finansieres ved artikel 19 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.) | 0 |

Samlede omkostninger til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (der IKKE er medtaget i referencebeløbet) | PM |

Behovet for personaleressourcer skal dækkes inden for tildelingen til det forvaltende GD inden for rammerne af den årlige tildelingsprocedure (jf. 8.2.1)

8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

mio. EUR (3 decimaler)

2006 | 2007 | 2008 | I ALT |

19 01 02 11 01 – Missioner | 0.002 | 0.002 |

19 01 02 11 02 – Møder og konferencer |

19 01 02 11 03 – Udvalg |

19 01 02 11 04 – Undersøgelser og konsultationer |

19 01 02 11 05 – Informationssystemer |

2 Andre udgifter til forvaltning – i alt (19 01 02 11) | 0.002 | 0.002 |

3 Andre udgifter af administrativ art |

Administrative udgifter i alt, bortset fra personaleudgifter og dermed forbundne udgifter (der IKKE er medtaget i referencebeløbet) | 0.002 | 0.002 |

[1] EFT L 171 af 17.6.1998, s. 31

[2] KOM(1999) 470 af 12.10.1999

[3] KOM(2001) 251 af 29.5.2001

[4] KOM(2004) 481 af 14.7.2004

[5] Rådets forordning 99/2000, artikel 2, stk. 5, litra c)

[6] Tallene blev fremført på CSF-donorforsamlingen den 22. juni 2004. EBRD meddelte, at der med den daværende vekselkurs (1 EUR = 1,23 USD) var tale om en manko svarende til 245 mio. EUR.

[7] EUT C

[8] EUT C

[9] EFT L 171 af 17.6.1998, s. 31

[10] EFT L 308 af 27.11.2001, s. 25

[11] EFT L 12 af 18.1.2000, s. 1

[12] KOM(2000) 493 endelig

[13] Opdelte bevillinger

[14] Udgifter, som ikke hører under kapitel 19 01 i afsnit 19

[15] Udgifter under artikel 19 01 04 i afsnit 19

[16] Udgifter under kapitel 19 01, undtagen artikel 19 01 04 eller 19 01 05

[17] Jf. punkt 19 og 24 i den institutionelle aftale

[18] Dette tal skal måske revideres igen, hvis der er betydelig forskel mellem de skønnede udgifter og udbudsprisen for den nye indkapsling, som ikke er omfattet af reserven til uforudsete udgifter

[19] KOM(1999) 470 af 12.10.1999

[20] KOM(2001) 251 af 29.5.2001

[21] KOM(2004) 481 endelig af 14.7.2004

[22] Udgifter hertil er IKKE medtaget i referencebeløbet