Recommendation for a COUNCIL RECOMMENDATION on the National Reform Programme 2011 of Polandand delivering a Council opinionon the updated Convergence Programme of Poland, 2011-2014
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Polens nationale reformprogram for 2011
med Rådets udtalelse
om Polens opdaterede konvergensprogram for 2011-2014 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, som henviser til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, som henviser til Rådets forordning (EF) nr.
1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt
overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 9, stk. 3, som henviser til henstilling fra
Europa-Kommissionen[2], som henviser til konklusionerne fra Det
Europæiske Råd, som henviser til udtalelse fra
Beskæftigelsesudvalget, som har hørt Det Økonomiske og Finansielle
Udvalg, og som tager følgende i betragtning: (1)
Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd
Europa-Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse,
Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som
vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge
EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne. (2)
Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de
overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske
politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om
retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[3], som tilsammen udgør de "integrerede
retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede
retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og
beskæftigelsespolitik. (3)
Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første
årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk
styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret
politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien. (4)
Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd
sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i
overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts
2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det
understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og
finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af
arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede
medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger,
der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale
reformprogrammer. (5)
Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd
tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres
tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller
konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer. (6)
Den 27. april 2011 afleverede Polen sit opdaterede
konvergensprogram for perioden 2011-2014 og den 29. april 2011 sit nationale
reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem
de to programmer er de blevet vurderet sammen. (7)
Den globale finanskrise førte til en opbremsning i
den økonomiske aktivitet i Polen, idet vækstraten for det reale BNP faldt til
1,7 % i 2009, men ikke så vidt som en recession. I 2010 steg det reale BNP
atter til 3,8 %, da en stærk ekstern efterspørgsel satte gang i
fremstillingsindustrien og vendte lagercyklussen, mens det private forbrug blev
understøttet af et robust arbejdsmarked. Ledigheden steg fra 7,1 % i 2008
til 9,6 % i 2010, trods en stigning i antallet af beskæftigede. Krisen har
været hård ved de offentlige finanser. Det offentlige underskud steg fra
3,7 % af BNP i 2008 til 7,3 % i 2009. Det nåede i 2010 op på
7,9 % af BNP til trods for en moderat konsolideringspakke støttet af
kraftig vækst. Gældskvoten steg fra 50,9 % i 2009 til 55,1 % i 2010,
hvilket stadig er under traktatens tærskelværdi på 60 % og Polens
forfatningsmæssige gældsloft. (8)
Baseret på vurderingen af det opdaterede
konvergensprogram i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af
den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for de
budgetmæssige fremskrivninger, er plausibelt, om end det bygger på nogle lidt
for optimistiske vækstantagelser for 2012. Programmets plan går ud på at bringe
underskuddet ned under referenceværdien på 3 % af BNP senest i 2012, som
er den frist, Rådet har fastsat. Den gennemsnitlige årlige finanspolitiske
indsats i perioden 2010-2012 er stort set i overensstemmelse med de 1,25 %
af BNP, som var indeholdt i Rådets henstilling af 6. juli 2009 i forbindelse
med proceduren for uforholdsmæssigt stort underskud (EDP). Den mellemfristede
målsætning (MTO) ventes ikke nået i programperioden. Ændringen af
pensionsreformen reducerer det strukturelle budgetunderskud med 0,7 % af
BNP i 2011 og endnu 0,5 % i 2012, men forbedrer ikke den underliggende
budgetstilling, da den langfristede gæld vokser tilsvarende. Risiciene for
budgetmålene ser overvejende ugunstige ud. Særlig kan det bemærkes, at
indtægterne fra de direkte skatter muligvis bliver lavere end forventet, som
følge af optimistiske antagelser om beskatningsgrundlagets elasticitet; at
programmets fremskrivninger af sociale bidrag hviler på gunstige scenarier for
beskæftigelse og lønstigninger; og at potentielle forsinkelser af
implementeringen og ændringer i de underskudsreducerende foranstaltninger, også
dem, som staten ikke har direkte kontrol over, kan få budgetgennemførelsen til
at skride. (9)
Den polske regering gav tilsagn om at bringe det
offentlige underskud ned under 3 % af BNP i 2012 som henstillet af Rådet
og at sikre de offentlige finansers langsigtede stabilitet. Med det for øje har
den i 2011 iværksat en plan, som ved hjælp af foranstaltninger, der berører
både indtægter og udgifter, herunder omfattende nedskæringer i de offentlige
investeringer, skal konsolidere de offentlige finanser betydeligt. Udkastet til
budget for 2012 blev vedtaget af regeringen den 5. maj 2011. Det ventes at
medvirke til, at underskuddet bliver bragt betydeligt længere ned. Det til
trods kan det blive nødvendigt at supplere foranstaltningerne i
2012-budgetudkastet med yderligere foranstaltninger, hvis korrektionen af det
uforholdsmæssigt store underskud skal nås inden fristen i 2012. Imidlertid
indebærer yderligere nedskæringer i offentlige investeringer en risiko for, at
evnen til medfinansiering af investeringsprojekter, der finansieres af EU,
begrænses. (10)
Polen har gennem årene styrket sin finanspolitiske
ramme. Når målet er holdbare offentlige finanser på mellemlang og lang sigt,
synes de gældende finanspolitiske regler og procedurerne for den mellemfristede
programlægning utilstrækkelige til at gøre budgetlægningsforløbet transparent,
tilskynde til koordinering mellem de forskellige regeringsinstanser og
tilvejebringe smidighed til at udjævne makroøkonomiske chok og ubalancer. De
finanspolitiske regler bør ligeledes baseres på tilstrækkelig brede
budgetmæssige aggregater og være i fuld overensstemmelse med Det Europæiske
National- og Regionalregnskabssystem (ESA95). Med udgangspunkt i den aktuelle
politik må den risiko for langsigtet holdbarhed i de offentlige finanser, der
skyldes befolkningens aldring, vurderes som middel. (11)
Regeringen har afskaffet særlige tidlige
pensioneringer for størsteparten af pensionsmodtagerne, men der er stadig
særordninger med tidlig pensionering for uniformeret servicepersonel og
minearbejdere, og den lovfæstede pensionsalder er lavere for kvinder end for
mænd. Derfor er den reelle pensionsalder
stadig lav. Dertil kommer, at landbrugets
stærkt subsidierede socialsikringsfond (KRUS) ikke tilskynder landbrugerne til
at forlade sektoren, hvilket bremser en økonomisk omstrukturering og hæmmer
produktivitetsstigninger. (12)
Uddannelsessystemet er endnu ikke fuldstændig
tilpasset til arbejdsmarkedets behov. På trods af, at der er blevet langt flere
med en højere uddannelse, påvirkes beskæftigelsesmulighederne af, at
færdighederne passer dårligt til arbejdspladskravene. Forbindelsen mellem det
højere uddannelsessystem og erhvervslivet og arbejdsmarkedet er utilstrækkelig.
Andelen af voksne (især ældre arbejdstagere med begrænsede færdigheder), der er
i videreuddannelse og erhvervsuddannelse, er stadig meget lav. (13)
Polen ligger meget lavt med offentlige
F&U-udgifter, og det opvejes ikke i nævneværdig grad af de private
udgifter, som ligger blandt de laveste i EU. De har desuden været faldende i de
seneste år, da der i den private sektor ikke er tilstrækkeligt incitament til
at investere. Dette forhold vil formentlig blive en alvorlig hindring for
økonomisk vækst på mellemlang og lang sigt. F&U-systemet er ikke
integreret, da der kun er svage forbindelser mellem universiteter,
forskningsinstitutter og industrien. (14)
Kvindernes lave erhvervsfrekvens skyldes til dels,
at pasningsmulighederne for børn og andre forsørgede er utilstrækkelige. I
Polen er antallet af børn under tre år, som der tilbydes organiseret pasning
af, langt under EU-gennemsnittet. Situationen er tilsvarende for større børn,
om end indskrivningsprocenten er steget i de seneste år. I mange tilfælde har
unge forældre kun mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis børnene kan
blive passet af slægtninge. Ydermere betyder de utilstrækkelige pasningstilbud,
at især de ældre kvinders arbejdskraftpotentiale reduceres, da de forlader
deres job eller pensioneres tidligt, så de kan passe deres børnebørn eller
andre familiemedlemmer. (15)
Netinfrastrukturen er utilstrækkeligt udviklet og
dermed en hindring for erhvervslivet og investeringer udefra, og den
mangelfuldt udviklede transportinfrastruktur fremhæver forskellene mellem
regionerne. Energiinfrastrukturen ældes med stor hast og har nået sin
kapacitetsgrænse. Den har desuden behov for betydelige tilpasninger, hvis den
skal opfylde de krav, klimaændringspolitikken fører med sig. Jernbanenettet i
Polen er Europas tredjestørste, men det kan ikke understøtte nogen ekspansion i
den økonomiske aktivitet, da både infrastruktur og rullende materiel er
forældet. (16)
Polen har et dårligt erhvervsklima og en ineffektiv
offentlig administration. Sammenlignet med andre lande har Polen især problemer
inden for skatteopkrævning, virksomhedsetablering og -lukning,
kontraktoverholdelse og ejendomsregistrering. Virksomhederne bliver bremset af
langtrukne godkendelsesprocedurer. Retssager, fx om håndhævelse af aftaler og
opnåelse af byggetilladelser, indebærer ret mange procedurer, og alt i alt er
processen for langvarig. (17)
Polen har givet en række tilsagn under
europluspagten[4].
Finanspolitisk har Polen givet tilsagn vedrørende den eksisterende gæld og den
midlertidige udgiftsregel, indførelse af nye regler, som begrænser de lokale
offentlige administrationers gældsrate, og indførelse af en permanent
udgiftsregel. For at styrke den finansielle stabilitet træffes der
foranstaltninger, som effektiviserer reguleringen af og tilsynet med
kapitalmarkedet. Beskæftigelsesforanstaltningerne er koncentreret om kvindernes
og de ældre arbejdstageres erhvervsfrekvens samt reformer, der knytter erhvervsliv
og uddannelse tættere sammen. Konkurrenceforanstaltningerne er koncentreret om
uddannelse og forskning, udbygning af transport- og bredbåndsinfrastruktur samt
forbedring af erhvervsklimaet. Disse tilsagn falder inden for pagtens fire
områder og afspejler i vidt omfang den dagsorden, der er fremlagt i
konvergensprogrammet og det nationale reformprogram. Flere af de større
politiske udfordringer er slet ikke taget op (fx de ældre arbejdstageres lave
erhvervsfrekvens) eller kun overfladisk berørt (fx forbedring af
virksomhedsledelsen). Tilsagnene i europluspagten er blevet vurderet og taget i
betragtning i henstillingerne. (18)
Kommissionen har vurderet konvergensprogrammet og
det nationale reformprogram, herunder tilsagnene under europluspagten[5]. Den har ikke blot taget hensyn til deres
relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Polen, men
også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og
retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i
Den Europæiske Union, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende
nationale beslutninger. Kommissionen finder, at programmerne rummer en ambitiøs
plan for konsolidering af de offentlige finanser, og tilskynder regeringen til
at føre planen ud i livet og om fornødent træffe yderligere foranstaltninger
til at bringe det offentlige underskud ned under 3 % af BNP i 2012. Der
bør med afsæt i det seneste årtis resultater tages skridt til at øge
beskæftigelsen yderligere, hovedsagelig ved hjælp af reformer af pensions- og
uddannelsessystemet og ved at tilbyde bedre muligheder for pasning af børn og
andre forsørgede. Endvidere bør den ikke-prisrelaterede konkurrenceevne
forbedres ved at skabe bedre F&U-vilkår og et bedre erhvervsklima og
stimulere investeringer i infrastruktur. (19)
På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen
til Rådets henstilling af 7. juli 2009 i medfør af artikel 126, stk. 7, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt
2011-opdateringen af Polens konvergensprogram, og Rådets udtalelse[6] afspejles især i henstillingens nr. 1) og
2). Under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011
har Rådet gennemgået Polens nationale reformprogram, HENSTILLER, at Polen træffer
foranstaltninger i perioden 2011-2012 med henblik på følgende: 1) Foranstaltningerne i udkastet til
budget for 2012 bør gennemføres, herunder supplerende foranstaltninger af
permanent karakter, således at det offentlige underskud bringes ned under
3 % af BNP i 2012. Vækstfremmende udgifter, navnlig medfinansiering med
EU-midler, bør skæres mindst muligt ned i fremtiden, samtidig med at der sikres
behørigt fremskridt hen imod den mellemfristede målsætning. 2) Der bør vedtages lovgivning, der
indfører en permanent udgiftsregel i 2013. Reglen bør bygge på tilstrækkelig
brede budgetmæssige aggregater og være i fuld overensstemmelse med det
europæiske regnskabssystem. Der bør endvidere træffes foranstaltninger til at
skabe bedre koordinering mellem de forskellige regeringsinstanser i den årlige
og mellemfristede budgetlægning. 3) Den lovmæssige pensionsalder for
uniformeret personel bør sættes op som planlagt, og der bør tages yderligere
skridt til at hæve den reelle pensionsalder og knytte den til den forventede
levetid. Der bør lægges en tidsplan for ændring af landbrugernes bidrag til
socialsikringsfonden KRUS, så de i højere grad afspejler den enkeltes indkomst. 4) Den opstillede strategi for livslang
læring bør implementeres, og mulighederne for lærepladser og
erhvervsuddannelsesprogrammer specielt for ældre og dårligt kvalificerede
arbejdstagere bør forbedres. Forbindelsen mellem forskning og erhvervsliv bør
styrkes ved gennemførelse af programmet "Vi bygger på viden" (Budujemy
na Wiedzy); reformprogrammet for de højere uddannelser "Partnerskab for
viden" (Partnerstwo dla Wiedzy) bør gennemføres,
således at uddannelsestilbuddene bliver tilpasset bedre til arbejdsmarkedets
behov. 5) Kvindernes erhvervsfrekvens bør øges
ved hjælp af foranstaltninger, der sikrer stabil finansiering af pasning af
børn under skolealderen, således at indskrivningsprocenten af børn under tre år
bringes op. 6) Der bør tages skridt til at skabe
nye incitamenter til at investere i energiproduktion, således at lav-CO2-teknologier
fremmes, og til at udbygge sammenkobling af elforsyningsnet over grænserne
yderligere. Der bør udarbejdes en flerårig
plan for investering i jernbaneinfrastruktur, og udviklingsplanen for
jernbanetransport bør føres ud i livet. 7) Der bør opstilles en tidsplan for
forenkling af de juridiske procedurer for håndhævelse af aftaler. Bygge- og
zoneinddelingslovgivningen bør revideres, således at appelprocedurerne bliver
enklere og de administrative procedurer bliver mindre langvarige. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand [1] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. [2] EUT C af …, s. . [3] Opretholdt for 2011 ved Rådets afgørelse 2011/308/EU af
19. maj 2011. [4] Nærmere oplysninger om tilsagnene i europluspagten
findes i SEK(2011) 729. [5] SEK(2011) 729. [6] Jf. artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.