31996R1897

Rådets Forordning (EF) nr. 1897/96 af 1. oktober 1996 om ændring af bilag II og III til forordning (EF) nr. 519/94 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande

EF-Tidende nr. L 250 af 02/10/1996 s. 0001 - 0003


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1897/96 af 1. oktober 1996 om ændring af bilag II og III til forordning (EF) nr. 519/94 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Rådets forordning (EF) nr. 519/94 af 7. marts 1994 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande (1) indførte i forbindelse med import fra Folkerepublikken Kina visse kvantitative kontingenter, der er anført i bilag II til nævnte forordning; et af disse kontingenter gælder for produkter af glas henhørende under HS/KN-kode 7013 i den kombinerede nomenklatur;

i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1735/96 (2) er rammeløse skifterammer, der består af en mekanisk udtaget glasplade med slebne kanter, et papirark med påtryk og en fiberplade, der støtter billedet, og hvor hele rammen holdes sammen af klemmer af uædelt metal, blevet tariferet under pos. 7013 99 90 i den kombinerede nomenklatur;

ovennævnte skifterammer er derfor, når de indføres fra Folkerepublikken Kina, på hele Fællesskabets område undergivet et kvantitativt kontingent;

virkningerne af denne tarifering går ud over, hvad man kan betegne som en hensigtsmæssig beskyttelse af den pågældende fællesskabsindustri; skifterammerne bør derfor fritages fra kontingentordningen under forordning (EF) nr. 519/94;

forordning (EF) nr. 519/94 fastsætter, at der med hensyn til kontingenterne for fodtøj henhørende under HS/KN-kode 6402 99, 6403 91, 6403 99 og 6404 11 kan indrømmes fritagelse for visse former for sportsfodtøj samt fodtøj, der fremstilles ved hjælp af særlig teknologi;

toldmyndighedernes anvendelse af ovennævnte fritagelse har givet anledning til drøftelser i Toldkodeksudvalget; det har vist sig, at den i øjeblikket anvendte formulering kan medføre praktiske problemer; det har endvidere vist sig, at HS/KN-kode 6402 99, 6403 91 og 6403 99 ikke omfatter fodtøj, der er fremstillet med henblik på sportsudøvelse, som har en ikke sprøjtestøbt sål, og som er eller kan være forsynet med pigge, knopper og lignende; formuleringen vedrørende fritagelse i bilag II til forordning (EF) nr. 519/94 bør følgelig ændres med henblik på en korrekt og ensartet anvendelse af fællesskabsretten;

bilag II til forordning (EF) nr. 519/94 og de tilsvarende bestemmelser i bilag III til samme forordning bør derfor ændres -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EF) nr. 519/94 affattes som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

I bilag III til forordning (EF) nr. 519/94 affattes teksten vedrørende fodtøj således:

>TABELPOSITION>

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 1. oktober 1996.

På Rådets vegne

D. SPRING

Formand

(1) EFT nr. L 67 af 10. 3. 1994, s. 89. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 752/96 (EFT nr. L 103 af 26. 4. 1996, s. 1).

(2) EFT nr. L 225 af 6. 9. 1996, s. 1.

BILAG

»BILAG II

Liste over kontingenter for visse varer med oprindelse i Kina

>TABELPOSITION>