<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-147/16</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62016CJ0147</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:320">EU:C:2018:320</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>10</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>10</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Dom af <DATE ISO="20180517">17.5.2018</DATE> – sag C-147/16</HT></P><P><HT TYPE="SC">Karel de Grote – Hogeschool Katholieke Hogeschool Antwerpen</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Femte Afdeling)</P><P><DATE ISO="20180517">17. maj 2018</DATE><NOTE NUMBERING="STAR" TYPE="FOOTNOTE" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: nederlandsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 93/13/EØF</KEYWORD><KEYWORD>urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem erhvervsdrivende og forbrugere</KEYWORD><KEYWORD>den nationale rets ex officio-undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt en aftale er omfattet af direktivets anvendelsesområde</KEYWORD><KEYWORD>artikel 2, litra c)</KEYWORD><KEYWORD>begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></KEYWORD><KEYWORD>højere læreanstalt, som i det væsentlige finansieres ved hjælp af offentlige midler</KEYWORD><KEYWORD>rentefri afdragsordning for studiegebyrer og gebyrer for deltagelse i studierejse</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-147/16,</P><P>angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af vredegerecht te Antwerpen (fredsdommeren i Antwerpen, Belgien) ved afgørelse af <DATE ISO="20160310">10. marts 2016</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20160314">14. marts 2016</DATE>, i sagen:</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Karel de Grote – Hogeschool Katholieke Hogeschool Antwerpen VZW</HT></P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Susan Romy Jozef Kuijpers,</HT></P></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Femte Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, J.L. da Cruz Vilaça, og dommerne E. Levits, A. Borg Barthet, M. Berger (refererende dommer) og F. Biltgen,</P><P>generaladvokat: E. Sharpston</P><P>justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den <DATE ISO="20170309">9. marts 2017</DATE>,</VISA></GR.VISA><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er afgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>den belgiske regering ved J. Van Holm, M. Jacobs og L. Van den Broeck samt ved J.-C. Halleux, som befuldmægtigede, bistået af eksperterne P. Cambie og B. Zammitto,</P></ITEM><ITEM><P>den østrigske regering ved G. Eberhard, som befuldmægtiget,</P></ITEM><ITEM><P>den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget,</P></ITEM><ITEM><P>Europa-Kommissionen ved M. van Beek og D. Roussanov, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><?PAGE NO="2"?><GR.VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="20171130">30. november 2017</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Rådets direktiv 93/13/EØF af <DATE ISO="19930405">5. april 1993</DATE> om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="095" PAGE.FIRST="29" DATE.PUB="1993">EFT 1993, L 95, s. 29</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningen er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem Karel de Grote – Hogeschool Katholieke Hogeschool Antwerpen VZW, som er en fri undervisningsinstitution i Antwerpen (Belgien) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>KdG<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>), og Susan Romy Jozef Kuijpers vedrørende sidstnævntes betaling af studiegebyrer og udgifter for deltagelse i en studierejse, med tillæg af renter, og betaling af erstatning.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Af tiende betragtning til direktiv 93/13 fremgår:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>[F]orbrugeren kan sikres en bedre beskyttelse gennem vedtagelse af ensartede bestemmelser vedrørende urimelige vilkår; disse bestemmelser skal finde anvendelse på alle aftaler, som indgås mellem erhvervsdrivende og forbrugere; dette direktiv finder derfor ikke anvendelse på bl.a. arbejdskontrakter, aftaler vedrørende arveret og familieret samt aftaler om oprettelse af selskaber og om disses vedtægter.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></P></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>14. betragtning til dette direktiv har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>[M]edlemsstaterne bør dog sørge for, at der ikke forekommer urimelige kontraktvilkår deri, især fordi dette direktiv ligeledes omfatter erhvervsvirksomhed af offentlig karakter.<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></P></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Direktivets artikel 1, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>Formålet med dette direktiv er indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om urimelige kontraktvilkår i aftaler, der indgås mellem erhvervsdrivende og forbrugere.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Artikel 2 i direktiv 93/13 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>I dette direktiv forstås ved:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>forbruger<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>: en fysisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler ikke handler som led i sit erhverv</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>: en fysisk eller juridisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler handler som led i sit erhverv, hvad enten det er offentligt eller privat.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Direktivets artikel 3 fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="003.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Et kontraktvilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling, anses for urimeligt, hvis det til trods for kravene om god tro bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="003.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Et kontraktvilkår anses altid for ikke at have været genstand for individuel forhandling, når det er udarbejdet på forhånd, og forbrugeren derved ikke har haft nogen indflydelse på indholdet, navnlig i forbindelse med en standardkontrakt.</ALINEA><ALINEA>Den omstændighed, at visse elementer i et kontraktvilkår eller et enkelt kontraktvilkår har været genstand for individuel forhandling, udelukker ikke anvendelse af denne artikel på resten af en aftale, hvis en samlet vurdering fører til den konklusion, at der alligevel er tale om en standardkontrakt.</ALINEA><ALINEA>Hvis en erhvervsdrivende hævder, at et standardiseret kontraktvilkår har været genstand for individuel forhandling, har han bevisbyrden.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="003.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Bilaget indeholder en vejledende og ikke-udtømmende liste over de kontraktvilkår, der kan betegnes som urimelige.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Nævnte direktivs artikel 6, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>Medlemsstaterne fastsætter, at urimelige kontraktvilkår i en aftale, som en erhvervsdrivende har indgået med en forbruger, i henhold til deres nationale lovgivning ikke binder forbrugeren, og at aftalen forbliver bindende for parterne på i øvrigt samme vilkår, hvis den kan opretholdes uden de urimelige kontraktvilkår.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Belgisk ret</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Direktiv 93/13 er gennemført i belgisk ret ved artikel 73-78 i Wet betreffende marktpraktijken en consumentenbescherming (lov om handelspraksis og forbrugerbeskyttelse) af <DATE ISO="20100406">6. april 2010</DATE> (<HT TYPE="ITALIC">Belgisch Staatsblad</HT> af <DATE ISO="20100412">12.4.2010</DATE>, s. 20803). Disse artikler blev efterfølgende ophævet og deres indhold optaget i artikel VI.83-VI.87 i Wetboek van economisch recht (lov om erhvervsret).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Artikel VI.83 i lov om erhvervsret fastsætter, at lovens bestemmelser vedrørende urimelige kontraktvilkår alene finder anvendelse på aftaler mellem en virksomhed og en forbruger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>I lovens artikel I.1, nr. 1, er begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/> defineret som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>enhver fysisk eller juridisk person, der på en varig måde forfølger et økonomisk mål, herunder sammenslutninger af sådanne personer<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at lov om handelspraksis og forbrugerbeskyttelse har indført ordet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> i lov om erhvervsret, som erstattede ordet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>sælger<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Artikel 806 i Gerechtelijk Wetboek (retsplejeloven) har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>I en udeblivelsesdom skal retten give dom efter de tilstedeværende parters påstande eller forsvar, medmindre retsforhandlingen eller de pågældende påstande eller anbringender er i strid med ufravigelige retsgrundsætninger.<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="4"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20140203">3. februar 2014</DATE> skulle Susan Kuipers, som på det tidspunkt var studerende ved KdG, betale et beløb på i alt <FT TYPE="NUMBER">1546</FT> EUR for dels studiegebyr for studieårene 2012/2013 og 2013/2014, dels udgifter til deltagelse i en studierejse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Da Susan Kuipers ikke kunne betale beløbet på en gang, indgik hun en skriftlig aftale med KdG Studievoorzieningsdienst (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>KdG Stuvo<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>) om tilbagebetaling beregnet efter en rentefri afdragsordning. Ifølge denne aftale skulle KdG Stuvo udbetale det beløb til Susan Kuipers, som hun skulle bruge for at betale sin gæld til KdG, mod at indbetale 200 EUR pr. måned til nævnte KdG Stuvo fra den <DATE ISO="20140225">25. februar 2014</DATE> og syv måneder frem. Det var ligeledes fastsat, at sidste afdrag på 146 EUR skulle betales den <DATE ISO="20140925">25. september 2014</DATE></TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Aftalen indeholdt desuden en klausul, som fandt anvendelse ved manglende betaling, med følgende ordlyd:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>Såfremt lånebeløbet (helt eller delvis) ikke betales tilbage rettidigt, påløber der uden videre og uden påkrav renter med 10% p.a. af restskylden fra dagen efter beløbets forfaldsdag. I dette tilfælde skal der også betales en skadesløsholdelse til dækning af inkassoomkostningerne, som i henhold til denne aftale fastsættes til 10% af restskylden, dog mindst 100 EUR.<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Selv efter at have modtaget et påkrav om betaling fra KdG Stuvo, betalte Susan Kuijpers ikke af på lånet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20151127">27. november 2015</DATE> anlagde KdG sag mod Susan Kuijpers ved Vredegerecht te Antwerpen (fredsdommeren i Antwerpen, Belgien) med krav om, at det pålagdes hende at betale hovedstolen på <FT TYPE="NUMBER">1546</FT> EUR, morarenter på 10% fra den <DATE ISO="20140225">25. februar 2014</DATE> (269,81 EUR) og skadeserstatning (154,60 EUR). Susan Kuijpers gav ikke møde og var ikke repræsenteret for denne retsinstans.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Ved mellemdom af <DATE ISO="20160204">4. februar 2016</DATE> tog den forelæggende ret KdG’s påstand vedrørende hovedstolen til følge. Hvad angår de ligeledes krævede renter og erstatning genoptog retten forhandlingerne og opfordrede KdG til at fremsætte sine bemærkninger til en eventuel præjudiciel forelæggelse for Domstolen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at da Susan Kuipers ikke gav møde, skal retten i medfør af retsplejelovens artikel 806 give dom efter KdG’s påstand, medmindre proceduren eller kravet er i strid med ufravigelige retsregler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>I denne henseende ønsker den forelæggende ret for det første oplyst, om retten i en udeblivelsessag ex officio kan prøve spørgsmålet om, hvorvidt aftalen, som KdG støtter sit krav på, er omfattet af anvendelsesområdet for den nationale lovgivning, som gennemfører direktiv 93/13. Det er bl.a. ikke sikkert, at lovgivningen om urimelige kontraktvilkår i Belgien henhører under ufravigelige retsregler. Retten er således i tvivl om, hvorvidt de nationale processuelle bestemmelser er i overensstemmelse med dette direktiv, idet de er til hinder for en sådan prøvelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>For det andet ønsker den forelæggende ret oplyst, om den aftale, som KdG og Susan Kuijpers har indgået, er omfattet af anvendelsesområdet for den nationale lovgivning om urimelige aftalevilkår. I denne forbindelse er retten i tvivl om, hvorvidt lovgivningen er i overensstemmelse med direktiv 93/13, da lovgivningens anvendelsesområde ikke er defineret i forhold til aftaler, der indgås mellem en forbruger og en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>, men i forhold til aftaler, der indgås mellem en forbruger og en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>. Under alle omstændigheder ønsker retten oplyst, om en undervisningsinstitution som KdG, der i det væsentlige finansieres ved hjælp af offentlige midler, skal anses for en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> og/eller en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>, når den indrømmer en studerende en afdragsordning som den i hovedsagen omhandlede.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder har vredegerecht te Antwerpen (fredsdommeren i Antwerpen) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>1)</NO.P><TXT>Er en national ret, ved hvilken der er anlagt sag mod en forbruger med påstand om opfyldelsen af en kontrakt, og denne ret efter de nationale retsplejeregler alene er beføjet til ex officio at efterprøve, om påstanden er i strid med […] nationale [ufravigelige regler], beføjet til på tilsvarende måde, også i udeblivelsessager, ex officio at efterprøve og fastslå, om den pågældende kontrakt er omfattet af [direktiv 93/13], således som dette direktiv er gennemført i belgisk ret?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Skal en fri undervisningsinstitution, der udbyder subsidieret undervisning til en forbruger, anses for en erhvervs[virksomhed] i EU-retlig forstand for så vidt angår aftalen om udbuddet af denne undervisning mod betaling af et studiegebyr, der eventuelt forhøjes med beløb til tilbagebetaling af omkostninger, som undervisningsinstitutionen har afholdt?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Er en aftale mellem en forbruger og en fri subsidieret undervisningsinstitution angående denne institutions udbud af subsidieret undervisning omfattet af [direktiv 93/13], og skal en fri undervisningsinstitution, der udbyder subsidieret undervisning til en forbruger, anses for erhvervsdrivende i direktivets forstand med hensyn til aftalen om udbuddet af denne undervisning?<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om de præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det første spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Med sit første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 93/13 skal fortolkes således, at en national ret, som træffer afgørelse i en udeblivelsessag, og som i henhold til de nationale procesregler er beføjet til ex officio at prøve, hvorvidt det kontraktvilkår, som påstanden er støttet på, er i strid med nationale ufravigelige regler, ex officio kan eller skal prøve, om aftalen, som indeholder dette kontraktvilkår, er omfattet af direktivets anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at dette spørgsmål er knyttet til den belgiske retsplejelovs artikel 806, som pålægger den nationale ret, der træffer afgørelse i en udeblivelsessag, at tage påstandene eller den mødende parts indsigelser til følge, medmindre proceduren, disse påstande eller disse indsigelser strider mod ufravigelige retsregler. Den nationale ret, som træffer afgørelse i en udeblivelsessag, kan således ex officio kun efterprøve anbringender om ufravigelige retsregler. Da det imidlertid ikke er sikkert, at den belgiske lovgivning vedrørende urimelige kontraktvilkår henhører under ufravigelige retsregler, tvivler retten på, at den ex officio kan prøve bl.a., om en aftale som den i hovedsagen omhandlede er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 93/13.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>For at besvare det stillede spørgsmål må det bemærkes, at i henhold til fast retspraksis hviler den ved direktiv 93/13 indførte beskyttelsesordning på den betragtning, at forbrugeren befinder sig i en svagere stilling end den erhvervsdrivende såvel hvad angår forhandlingsstyrke som informationsniveau, og at forbrugeren som følge heraf tiltræder betingelser, som på forhånd er udarbejdet af den erhvervsdrivende, uden at han kan øve nogen indflydelse på disses indhold (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101109">9.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>VB Pénzügyi Lízing</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-137/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:659">EU:C:2010:659</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130221">21.2.2013</DATE>, <NAME.CASE>Banif Plus Bank</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-472/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:88">EU:C:2013:88</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171207">7.12.2017</DATE>, <NAME.CASE>Banco Santander</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-598/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:945">EU:C:2017:945</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Domstolen har ligeledes fastslået, at under hensyntagen til denne svagere stilling bestemmer direktivets artikel 6, stk. 1, at urimelige kontraktvilkår ikke er bindende for forbrugeren. Det fremgår således af retspraksis, at der er tale om en præceptiv bestemmelse, der har til formål at erstatte den formelle balance, som kontrakten indfører mellem kontrahenternes rettigheder og forpligtelser, med en reel<?PAGE NO="6"?> balance, der skal genindføre ligheden mellem parterne (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101109">9.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>VB Pénzügyi Lízing</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-137/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:659">EU:C:2010:659</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130221">21.2.2013</DATE>, <NAME.CASE>Banif Plus Bank</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-472/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:88">EU:C:2013:88</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170126">26.1.2017</DATE>, <NAME.CASE>Banco Primus</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-421/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:60">EU:C:2017:60</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>For at sikre den ved direktivet tilsigtede beskyttelse har Domstolen understreget, at uligheden mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende alene kan ophæves ved positive foranstaltninger, der er uafhængige af kontraktparterne selv (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101109">9.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>VB Pénzügyi Lízing</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-137/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:659">EU:C:2010:659</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130221">21.2.2013</DATE>, <NAME.CASE>Banif Plus Bank</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-472/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:88">EU:C:2013:88</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160414">14.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>Sales Sinués og Drame Ba</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-381/14 og C-385/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:252">EU:C:2016:252</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Det er på baggrund af disse betragtninger, at Domstolen har fastslået, at den nationale ret inden for rammerne af sine beføjelser i medfør af bestemmelserne i direktiv 93/13 skal efterprøve, om et kontraktvilkår er urimeligt, og dermed afhjælpe den manglende ligevægt mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20061026">26.10.2006</DATE>, <NAME.CASE>Mostaza Claro</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-168/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:675">EU:C:2006:675</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130221">21.2.2013</DATE>, <NAME.CASE>Banif Plus Bank</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-472/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:88">EU:C:2013:88</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Denne forpligtelse indebærer imidlertid for den nationale ret tillige en forpligtelse til at prøve, om aftalen, som indeholder det kontraktvilkår, som påstanden er støttet på, er omfattet af direktivets anvendelsesområde (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101109">9.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>VB Pénzügyi Lízing</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-137/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:659">EU:C:2010:659</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150604">4.6.2015</DATE>, <NAME.CASE>Faber</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-497/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:357">EU:C:2015:357</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). En ex officio-prøvelse af, hvorvidt kontraktvilkårene i den omhandlede aftale er urimelige, indebærer nødvendigvis, at retten forinden skal prøve, om denne aftale er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Disse forpligtelser, som tilkommer den nationale ret, skal anses for nødvendige af hensyn til en effektiv forbrugerbeskyttelse som sikret ved direktiv 93/13, bl.a. i forhold til den ikke ubetydelige risiko for, at forbrugeren ikke kender sine rettigheder eller møder vanskeligheder ved at udøve dem (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20061026">26.10.2006</DATE>, <NAME.CASE>Mostaza Claro</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-168/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:675">EU:C:2006:675</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101116">16.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>Pohotovosť</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-76/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:685">EU:C:2010:685</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Den beskyttelse, som direktiv 93/13 tildeler forbrugerne, omfatter således også tilfælde, hvor en forbruger, som med en erhvervsdrivende har indgået en kontrakt med et urimeligt vilkår, afholder sig fra at påberåbe sig dels den omstændighed, at aftalen er omfattet af direktivets anvendelsesområde, dels den urimelige karakter af det pågældende vilkår, enten fordi han er uvidende om sine rettigheder, eller fordi han viger tilbage for at gøre sine rettigheder gældende som følge af de omkostninger, en retssag vil medføre (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20061026">26.10.2006</DATE>, <NAME.CASE>Mostaza Claro</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-168/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:675">EU:C:2006:675</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101116">16.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>Pohotovosť</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-76/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:685">EU:C:2010:685</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Hvad angår gennemførelsen af disse forpligtelser af en national ret, der træffer afgørelse i en udeblivelsessag, bemærkes, at de processuelle regler til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, som EU-retten medfører for borgerne, i mangel af EU-retlige bestemmelser herom henhører under medlemsstaternes nationale retsorden i henhold til princippet om deres procesautonomi. Disse regler bør imidlertid hverken være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende situationer i national ret (ækvivalensprincippet), eller være udformet således, at de i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der er tillagt forbrugerne ved EU-retten (effektivitetsprincippet) (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Asbeek Brusse og de Man Gabarito</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-488/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:341">EU:C:2013:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Hvad angår ækvivalensprincippet, som det første præjudicielle spørgsmål implicit henviser til, og som er det eneste, der er omhandlet i nærværende sag, skal det som anført i denne doms præmis 27 understreges, at artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 udgør en bestemmelse, der har en præceptiv karakter (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Asbeek Brusse og de Man Gabarito</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-488/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:341">EU:C:2013:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>I øvrigt har Domstolen fastslået, at i betragtning af karakteren og betydningen af den offentlige interesse, som den beskyttelse, direktivet giver forbrugerne, hviler på, skal direktivets artikel 6 anses for ligeværdig med nationale regler, der inden for den interne retsorden har rang af ufravigelige retsgrundsætninger. Det må lægges til grund, at denne kvalifikation udstrækker sig til alle de bestemmelser i direktivet, der er påkrævet for gennemførelsen af det formål, der forfølges med artikel 6 (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Asbeek Brusse og de Man Gabarito</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-488/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:341">EU:C:2013:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Det følger heraf, at når en national ret i henhold til sine nationale processuelle regler har kompetence til ex officio at prøve, om en påstand er i strid med ufravigelige nationale retsgrundsætninger, hvilket ifølge de oplysninger, som den forelæggende ret har givet, er tilfældet i det belgiske retssystem for en retsinstans, der træffer afgørelse i en udeblivelsessag, skal den ligeledes udøve denne kompetence med henblik på ex officio og på baggrund af de kriterier, der er fastsat i direktiv 93/13, at prøve, om det omtvistede kontraktvilkår, som påstanden er støttet på, og den aftale, hvori dette vilkår forekommer, er omfattet af direktivets anvendelsesområde og i givet fald, om dette vilkår er urimeligt (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Asbeek Brusse og de Man Gabarito</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-488/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:341">EU:C:2013:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at direktiv 93/13 skal fortolkes således, at en national ret, som træffer afgørelse i en udeblivelsessag, og som i henhold til de nationale procesregler er beføjet til ex officio at prøve, hvorvidt det kontraktvilkår, som påstanden er støttet på, er i strid med nationale ufravigelige retsregler, ex officio skal prøve, om aftalen, som indeholder dette kontraktvilkår, er omfattet af direktivets anvendelsesområde, og i givet fald, om dette vilkår er urimeligt.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det andet og det tredje spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Med det andet og det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret dels oplyst, om en fri undervisningsinstitution som KdG skal anses for en virksomhed i EU-retlig forstand, når den udbyder subsidieret undervisning til en forbruger, og den herfor alene modtager et studiegebyr, der eventuelt forhøjes med beløb til tilbagebetaling af omkostninger, som undervisningsinstitutionen har afholdt. Dels ønsker retten oplyst, om en aftale, der er indgået mellem en forbruger og en sådan institution, og som vedrører udbydelse af undervisning, er omfattet af direktiv 93/13, og om denne institution i forbindelse med denne aftale skal anses for en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> som omhandlet i direktivet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Indledningsvis bemærkes, at direktiv 93/13 ifølge artikel 1 ikke finder anvendelse på aftaler, der indgås mellem en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> og en forbruger, men på aftaler, der indgås mellem en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> og en forbruger, hvorfor det ikke inden for rammerne af hovedsagen er nødvendigt at tage stilling til, hvorvidt en undervisningsinstitution som KdG skal anses for en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>erhvervsvirksomhed<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> i EU-retlig forstand.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>I øvrigt fremgår det af de sagsakter, som Domstolen råder over, at udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> i artikel VI.83 i lov om erhvervsret er blevet anvendt af den belgiske lovgiver for i national ret at gennemføre udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>, der er defineret i artikel 2, litra c), i direktiv 93/13.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>I denne henseende bemærkes, at det i henhold til Domstolens faste praksis påhviler de nationale retsinstanser ved anvendelsen af nationale retsforskrifter i videst muligt omfang at fortolke dem i lyset af direktiv 93/13’s ordlyd og formål, for at det med direktivet tilsigtede resultat fremkaldes, og for<?PAGE NO="8"?> dermed at handle i overensstemmelse med artikel 288, stk. 3, TEUF. Denne forpligtelse til overensstemmende fortolkning af national ret er nemlig uadskilleligt forbundet med EUF-traktatens system, idet traktaten giver de nationale retter mulighed for inden for rammerne af deres kompetence at sikre sig EU-rettens fulde virkning, når de afgør de tvister, der er indbragt for dem (jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160421">21.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>Radlinger og Radlingerová</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-377/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:283">EU:C:2016:283</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0079">79</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>Heraf følger, at den nationale ret i forbindelse med hovedsagen skal fortolke det i belgisk ret benyttede begreb <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> i overensstemmelse med begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> som omhandlet i direktiv 93/13, herunder navnlig med definitionen i direktivets artikel 2, litra c).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>Desuden fremgår det ligeledes af de sagsakter, som Domstolen råder over, at den i hovedsagen omhandlede aftale, der er indgået mellem KdG og Susan Kuijpers, indeholder en rentefri afdragsordning for de beløb, som hun skylder i studiegebyr og for udgifter til deltagelse i en studierejse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>I denne forbindelse skal det andet og det tredje spørgsmål, som skal behandles samlet, forstås således, at den forelæggende ret nærmere bestemt ønsker oplyst, om en fri undervisningsinstitution som den i hovedsagen omhandlede, der har indgået en aftale med en af sine studerende om betalingslempelser for beløb, som denne skylder i studiegebyr og for udgifter til deltagelse i en studierejse, i forbindelse med denne aftale skal anses for <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, litra c), i direktiv 93/13, med den følge, at aftalen er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>I denne henseende bemærkes, at direktiv 93/13, således som det fremgår af dets artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, finder anvendelse på kontraktvilkår i <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0032" ID="QS0032"/>aftaler, der indgås mellem erhvervsdrivende og forbrugere<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>, der ikke har <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0033" ID="QS0033"/>været genstand for individuel forhandling<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Som det fremgår af tiende betragtning til direktiv 93/13, skal ensartede bestemmelser vedrørende urimelige vilkår nemlig finde anvendelse på alle aftaler, som indgås mellem <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0034" ID="QS0034"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> og <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0035" ID="QS0035"/>forbrugere<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>, som defineret i direktivets artikel 2, litra b) og c).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>I artikel 2, litra c), i direktiv 93/13 er begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0036" ID="QS0036"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> defineret som en fysisk eller juridisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler handler som led i sit erhverv, hvad enten det er offentligt eller privat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Det følger af selve ordlyden, at EU-lovgiver har villet fastsætte en meget bred opfattelse af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0037" ID="QS0037"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Asbeek Brusse og de Man Garabito</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-488/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:341">EU:C:2013:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>For det første gør anvendelsen af udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0038" ID="QS0038"/>en<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> i den nævnte bestemmelse det klart, at enhver fysisk eller juridisk person skal anses for <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0039" ID="QS0039"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> som omhandlet i direktiv 93/13, når denne udøver erhvervsvirksomhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50</NO.P><TXT>For det andet omfatter selv samme bestemmelse enhver erhvervsvirksomhed, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0040" ID="QS0040"/>hvad enten det er offentligt eller privat<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>. Som anført i 14. betragtning finder direktiv 93/13 derfor tillige anvendelse på erhvervsvirksomhed af offentlig karakter (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150115">15.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Šiba</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-537/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:14">EU:C:2015:14</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51</NO.P><TXT>Heraf følger, at artikel 2, litra c), i direktiv 93/13 hverken udelukker enheder, der forfølger en opgave af almen interesse, eller enheder, der har en offentligretlig status, fra direktivets anvendelsesområde (jf. analogt kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131003">3.10.2013</DATE>, <NAME.CASE>Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-59/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:634">EU:C:2013:634</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Som bemærket af generaladvokaten i punkt 57 i forslaget til afgørelse, er<?PAGE NO="9"?> det desuden irrelevant for definitionen af <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0041" ID="QS0041"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> i bestemmelsens forstand, om organisationens virksomhed er med eller uden gevinst for øje, da opgaver af offentlig karakter og almen interesse ofte udføres uden gevinst for øje.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52</NO.P><TXT>I øvrigt følger det af ordlyden af artikel 2, litra c), i direktiv 93/13, at det er en forudsætning for at blive kvalificeret som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0042" ID="QS0042"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/>, at den pågældende person handler <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0043" ID="QS0043"/>som led i sit erhverv<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>. Hvad angår direktivets artikel 2, litra b), er det heri fastsat, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0044" ID="QS0044"/>forbruger<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> omfatter en fysisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0045" ID="QS0045"/>ikke handler som led i sit erhverv<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53</NO.P><TXT>Det er således gennem en henvisning til karakteren af de kontraherende parter – om de handler inden for rammerne af deres erhvervsmæssige aktiviteter eller ej – at direktiv 93/13 definerer de aftaler, det finder anvendelse på (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Asbeek Brusse og de Man Garabito</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-488/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:341">EU:C:2013:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150903">3.9.2015</DATE>, <NAME.CASE>Costea</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-110/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:538">EU:C:2015:538</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54</NO.P><TXT>Dette kriterium svarer til den i nærværende doms præmis 26 nævnte idé, som den ved det samme direktiv indførte beskyttelsesordning hviler på, nemlig at forbrugeren befinder sig i en svagere stilling end den erhvervsdrivende såvel hvad angår forhandlingsstyrke som informationsniveau, og at forbrugeren som følge heraf tiltræder betingelser, som på forhånd er udarbejdet af den erhvervsdrivende, uden at han kan øve nogen indflydelse på disses indhold (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Asbeek Brusse og de Man Garabito</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-488/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:341">EU:C:2013:341</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150903">3.9.2015</DATE>, <NAME.CASE>Costea</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-110/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:538">EU:C:2015:538</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55</NO.P><TXT>Heraf følger, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0046" ID="QS0046"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/> i artikel 2, litra c), i direktiv 93/13 er et funktionelt begreb, som indebærer en vurdering af, hvorvidt kontraktforholdet indgår i aktiviteter, der udføres som led i en persons erhverv (jf. analogt kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170427">27.4.2017</DATE>, <NAME.CASE>Bachman</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-535/16</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:321">EU:C:2017:321</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56</NO.P><TXT>I den foreliggende sag har den belgiske og den østrigske regering gjort gældende, at KdG ikke som en højere læreanstalt, som i det væsentlige finansieres ved hjælp af offentlige midler, anses for en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0047" ID="QS0047"/>virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/> i den forstand, hvori dette begreb er lagt til grund i EU-konkurrenceretten, og dermed som en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0048" ID="QS0048"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> som omhandlet i direktiv 93/13, da KdG’s udbydelse af undervisning ikke udgør en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0049" ID="QS0049"/>tjenesteydelse<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> som omhandlet i artikel 57 TEUF (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19931207">7.12.1993</DATE>, <NAME.CASE>Wirth</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-109/92</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1993:916">EU:C:1993:916</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57</NO.P><TXT>I denne henseende fremgår det af de sagsakter, som Domstolen råder over, at hovedsagen under alle omstændigheder ikke direkte vedrører en institution som KdG’s undervisningsopgave. Der er derimod tale om en af institutionen leveret ydelse, som er supplerende og accessorisk til dens undervisningsaktivitet, og som består i en aftale, hvorved der tilbydes en rentefri afdragsordning for beløb, som en studerende skylder institutionen. En sådan ydelse svarer i sagens natur til at indrømme betalingslempelser for en eksisterende gæld og udgør i grunden en kreditaftale.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58</NO.P><TXT>Med forbehold for den efterprøvelse, der skal foretages af den forelæggende ret af de i foregående præmis nævnte elementer, må det derfor antages, at en institution som KdG handler som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0050" ID="QS0050"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 93/13, ved i forbindelse med denne kontrakt at levere en sådan ydelse, der er supplerende og accessorisk til sin undervisningsaktivitet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59</NO.P><TXT>Denne fortolkning underbygges af det beskyttelsesformål, som direktivet forfølger. I forbindelse med en aftale som den i hovedsagen omhandlede foreligger der i princippet en ulighed mellem undervisningsinstitutionen og den studerende på grund af skævheden mellem de oplysninger og<?PAGE NO="10"?> tekniske kompetencer, som disse parter råder over. En sådan institution råder over en varig organisation og tekniske kompetencer, som den studerende, der handler i privat øjemed, og som kun lejlighedsvis er konfronteret med en sådan aftale, ikke nødvendigvis har.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60</NO.P><TXT>Henset til samtlige ovenstående betragtninger og med forbehold for den efterprøvelse, der skal foretages af den forelæggende ret, skal det andet og det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 2, litra c), i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at en fri undervisningsinstitution som den i hovedsagen omhandlede, der har indgået en aftale med en af sine studerende om betalingslempelser for beløb, som denne skylder i studiegebyr og for udgifter til deltagelse i en studierejse, i forbindelse med denne aftale skal anses for <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0051" ID="QS0051"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i denne bestemmelse, med den følge, at aftalen er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61</NO.P><TXT>Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret:</INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Rådets direktiv 93/13/EØF af <DATE ISO="19930405">5. april 1993</DATE> om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at en national ret, som træffer afgørelse i en udeblivelsessag, og som i henhold til de nationale procesregler er beføjet til ex officio at prøve, hvorvidt det kontraktvilkår, som påstanden er støttet på, er i strid med nationale ufravigelige retsregler, ex officio skal prøve, om aftalen, som indeholder dette kontraktvilkår, er omfattet af direktivets anvendelsesområde, og i givet fald, om dette vilkår er urimeligt.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Med forbehold for den efterprøvelse, der skal foretages af den forelæggende ret, skal artikel 2, litra c), i direktiv 93/13 fortolkes således, at en fri undervisningsinstitution som den i hovedsagen omhandlede, der har indgået en aftale med en af sine studerende om betalingslempelser for beløb, som denne skylder i studiegebyr og for udgifter til deltagelse i en studierejse, i forbindelse med denne aftale skal anses for <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0052" ID="QS0052"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i denne bestemmelse, med den følge, at aftalen er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>