<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><ORDER xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.ORDER><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-387/20</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62020CO0387</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:751">EU:C:2021:751</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>7</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>7</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.ORDER><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Kendelse af <DATE ISO="20210901">1.9.2021</DATE> – sag C-387/20</HT></P><P><HT TYPE="SC">OKR (Præjudiciel forelæggelse indgivet af en notarfuldmægtig)</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens kendelse</HT> (Sjette Afdeling)</P><P><DATE ISO="20210901">1. september 2021</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: polsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement</KEYWORD><KEYWORD>artikel 267 TEUF</KEYWORD><KEYWORD>notarfuldmægtig</KEYWORD><KEYWORD>begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></KEYWORD><KEYWORD>kriterier</KEYWORD><KEYWORD>afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><ORDER.INIT><P>I sag C-387/20,</P><P>angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af en zastępca notarialny w Krapkowicach (notarfuldmægtig i Krapkowice, Polen) ved afgørelse af <DATE ISO="20200803">3. august 2020</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20200812">12. august 2020</DATE>, i sagen anlagt af</P></ORDER.INIT><PARTIES><P><HT TYPE="BOLD">OKR</HT></P></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE.GEN><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Sjette Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, L. Bay Larsen, og dommerne C. Toader (refererende dommer) og N. Jääskinen,</P><P>generaladvokat: M. Campos Sánchez-Bordona,</P><P>justitssekretær: A. Calot Escobar,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet at træffe afgørelse ved begrundet kendelse i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE.GEN><CONTENTS.ORDER><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Kendelse</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 22 og 75 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af <DATE ISO="20120704">4. juli 2012</DATE> om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="201" PAGE.FIRST="107" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 201, s. 107</REF.DOC.OJ>) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>arveforordningen<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="2"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en sag anlagt af OKR, som er ukrainsk statsborger med bopæl i Polen og medejer af en beboelsesejendom beliggende på denne medlemsstats område, til prøvelse af det afslag, som en zastępca notarialny w Krapkowicach (notarfuldmægtig i Krapkowice, Polen) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>notarfuldmægtigen<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>) gav hende på udarbejdelsen af et notartestamente, der indeholdt en bestemmelse om, at det var ukrainsk lov, der skulle anvendes ved behandlingen af den i hovedsagen omhandlede arv.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Arveforordningen</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Arveforordningens artikel 22 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Lovvalg<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/> bestemmer i stk. 1 og 2:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="022.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>En person kan vælge, at det er loven i den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger på det tidspunkt, hvor valget træffes, eller på dødstidspunktet, der skal anvendes ved behandlingen af hele arven efter vedkommende.</ALINEA><ALINEA>En person, der har flere statsborgerskaber, kan vælge loven i en hvilken som helst af de stater, hvor den pågældende er statsborger på det tidspunkt, hvor valget træffes, eller på dødstidspunktet.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="022.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Lovvalget skal være udtrykkeligt og indeholdt i en erklæring i form af en dødsdisposition eller fremgå af en sådan dispositions bestemmelser.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Denne forordnings artikel 75 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Forholdet til gældende internationale konventioner<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/> bestemmer i stk. 1, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>[d]enne forordning [ikke berører] anvendelsen af internationale konventioner, som en eller flere medlemsstater er parter i på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse, og som vedrører områder, der er omfattet af denne forordning<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Polsk ret</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Artikel 81 i ustawa Prawo o notariacie (lov om notarer) af <DATE ISO="19910214">14. februar 1991</DATE> (Dz. U. nr. 22, pos. 91) fastsætter i den affattelse, der finder anvendelse i hovedsagen (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>notarloven<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>), at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>[n]otaren er forpligtet til at afslå at foretage en ulovlig notariel handling<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Denne lovs artikel 82 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Den person, der får afslag på udførelsen af en notariel handling, oplyses om adgangen til at klage over dette afslag og om de nærmere regler herfor. Denne person kan inden en uge fra datoen for afslaget på udførelsen af den notarielle handling skriftligt anmode om at få meddelt begrundelsen for afslaget. Notaren udfærdiger begrundelsen inden en uge fra datoen for modtagelsen af anmodningen.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Den nævnte lovs artikel 83 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="083.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>1)</NO.PARAG><ALINEA>Enhver berørt person kan inden en uge fra datoen for meddelelsen af begrundelsen for afslaget eller, såfremt vedkommende ikke har indgivet anmodningen inden den foreskrevne frist for at få meddelt begrundelsen for afslaget, fra datoen for meddelelsen af afslaget anlægge en klagesag til prøvelse af afslaget på udførelse af en notariel handling ved Sąd Okręgowy [(regional<?PAGE NO="3"?> domstol, Polen)] i den retskreds, hvori den notar, der gav afslag på at udføre den notarielle handling, har sit forretningssted. Sagen anlægges ved den nævnte notars mellemkomst.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="083.001A"><NO.PARAG>1a)</NO.PARAG><ALINEA>Den i stk. 1 nævnte notar har pligt til at fremme sagen inden en uge og ud over klagen at forelægge sit eget synspunkt for retten såvel som for den berørte person, medmindre notaren allerede har udfærdiget og meddelt denne sin begrundelse for afslaget.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="083.001B"><NO.PARAG>1b)</NO.PARAG><ALINEA>Retten behandler sagen i et retsmøde under behørig iagttagelse af bestemmelserne i Kodeks postępowania cywilnego [(den civile retsplejelov)] om sager, der ikke er tvistige.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="083.002"><NO.PARAG>2)</NO.PARAG><ALINEA>Notaren kan udføre den notarielle handling, hvis vedkommende vurderer, at klagen er legitim, og fremmer i så fald ikke klagesagen.<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>OKR henvendte sig til notarfuldmægtigen vedrørende oprettelse af et notartestamente indeholdende en bestemmelse om, at det var ukrainsk lov, der skulle anvendes ved behandlingen af den i hovedsagen omhandlede arv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Den pågældende notarfuldmægtig nægtede på grundlag af arveforordningens artikel 22 og 75 og umowa bilateralna o pomocy prawnej i stosunkach prawnych w sprawach cywilnych i karnych (den polsk-ukrainske bilaterale aftale om juridisk bistand og juridiske forhold i civile og strafferetlige sager) af <DATE ISO="19930524">24. maj 1993</DATE> at oprette et sådant dokument.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>OKR anlagde ved notarfuldmægtigens mellemkomst klagesag til prøvelse af afslaget på udarbejdelsen af det ønskede dokument ved Sąd Okręgowy w Opolu (den regionale domstol i Opole, Polen) i henhold til notarlovens artikel 83, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>I forbindelse med den foreliggende sag har notarfuldmægtigen gjort gældende, at han i første instans skal kontrollere den beslutning om afslag, hvorved han lagde til grund, at det ønskede dokument var ulovligt. Han har imidlertid anført, at han ikke er i stand til effektivt at foretage denne kontrol, hvis han i en sag som den foreliggende, hvis hovedgenstand er fortolkningen af EU-retten, ikke kan forelægge Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>For så vidt angår hans kvalificering af sig selv som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF har notarfuldmægtigen i det væsentlige anført, at notaren er et upartisk og uafhængigt organ i henseende til de parter, som anmoder ham om at oprette et notardokument, at den retsbeskyttelse, som han sikrer, er af bindende karakter, og at den kontrol, som han foretager af sit afslag på at udføre en notariel handling, ligeledes har permanent karakter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder har notarfuldmægtigen besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>1)</NO.P><TXT>Skal artikel 22 i [arveforordningen] fortolkes således, at en person, der ikke er unionsborger, også har ret til at pege på den nationale lov i sit hjemland, som den lov, der skal finde anvendelse på alle spørgsmål vedrørende arv?</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="4"?><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Skal artikel 75, jf. artikel 22, i [arveforordningen] fortolkes således, at i en situation, hvor en bilateral aftale, der gælder mellem en medlemsstat og et tredjeland, ikke fastsætter bestemmelse om lovvalg i en arvesag, men angiver den lov, der skal finde anvendelse på arveretlige spørgsmål, kan en statsborger i et sådant tredjeland, der er bosiddende i en medlemsstat, der er bundet af denne bilaterale aftale, træffe et lovvalg?</TXT><P>Og nærmere bestemt:</P><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Skal en bilateral aftale med et tredjeland udtrykkeligt udelukke muligheden for at vælge en bestemt lov, og ikke kun regulere lex successionis ved anvendelse af objektive faktorer for tilknytning, for at dens bestemmelser skal anses for at finde anvendelse forud for artikel 22 i [arveforordningen]?</P></ITEM><ITEM><P>Skal friheden til at vælge den lov, der skal finde anvendelse på arveretlige spørgsmål, og til at gøre kun en enkelt lov anvendelig ved at foretage et lovvalg – i det mindste i det omfang, som EU-lovgiver har foreskrevet i artikel 22 i [arveforordningen] – anses for at udgøre et af de principper, der ligger til grund for det retlige samarbejde på det civil- og handelsretlige område inden for EU, og som der ikke kan ses bort fra, selv i tilfælde af, at bilaterale aftaler med tredjelande, der går forud for [arveforordningen], finder anvendelse?<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlingerne for Domstolen</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Ved afgørelse truffet af Domstolens præsident den <DATE ISO="20201002">2. oktober 2020</DATE> efter at have hørt generaladvokaten og den refererende dommer blev der fremsendt en anmodning om oplysninger til notarfuldmægtigen. Denne blev således anmodet om at præcisere visse oplysninger vedrørende sine funktioner i forbindelse med den i hovedsagen omhandlede sag med henblik på at fastslå, om han i det foreliggende tilfælde udgør en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>I sit svar af <DATE ISO="20201016">16. oktober 2020</DATE> har notarfuldmægtigen om sin egenskab af udenforstående i forhold til sąd okręgowy (regional domstol) anført, at parterne i den nævnte sag ikke betegnes som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>sagsøger<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>sagsøgt<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>, men som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>sagens parter<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>. Med hensyn til, om notaren anerkendes som en af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>sagens parter<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> eller ej, varierer praksis såvel mellem de forskellige regionale domstole som mellem de forskellige dommerkollegier i en given afdeling ved disse domstole. Under alle omstændigheder har notarfuldmægtigen gjort gældende, at selv om en notar anerkendes af domstolen som en af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>sagens parter<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>, har han som juridisk aktør ligeledes en rolle, der er bestemt af hans status som medlem af et <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>erhverv, der bygger på offentlighedens tillid<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>, og har pligt til at handle i samfundets interesse og være uafhængig og upartisk.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Notarfuldmægtigen har med hensyn til sin interne uafhængighed og sin egenskab af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>udenforstående<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> i forhold til den myndighed, der træffer den afgørelse, som kan være genstand for et søgsmål, anført, idet han har støttet sig på henholdsvis dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200121">21. januar 2020</DATE>, <NAME.CASE>Banco de Santander</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-274/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:17">EU:C:2020:17</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0061">61</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200916">16. september 2020</DATE>, <NAME.CASE>Anesco m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-462/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:715">EU:C:2020:715</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), at han på intet trin af udøvelsen af den forebyggende retspleje behandler en sag, hvori han er part, og at han på intet tidspunkt har en egen interesse i denne sags afgørelse, idet en overtrædelse af pligten til at være upartisk er en alvorlig disciplinær forseelse. Der er nemlig tale om supplerende procedurer til beskyttelse af retsstaten, ifølge hvilke den myndighed, der har ansvaret for sagen, ikke har samme status som sagens parter.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Endvidere har notarfuldmægtigen gjort gældende, at selv om princippet om frit valg af notar med henblik på oprettelse af et notardokument gælder for alle arvesagens parter, skal klagen over notarens eventuelle afslag på at udarbejde det ønskede dokument nødvendigvis indgives til den notar, som er ophavsmand til dette afslag, og som har pligt til at træffe de foranstaltninger, der er fastsat i notarlovens artikel 83, stk. 1a og 2.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Formaliteten med hensyn til anmodningen om præjudiciel afgørelse</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>I henhold til artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement kan Domstolen, når det er åbenbart, at den ikke har kompetence til at behandle en sag, eller at en anmodning eller en stævning må afvises, til enhver tid efter at have hørt generaladvokaten beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse uden at fortsætte sagens behandling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Der er grundlag for at anvende denne bestemmelse i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Det følger af Domstolens faste praksis, at proceduren efter artikel 267 TEUF er et middel til samarbejde mellem Domstolen og de nationale retter, som giver Domstolen mulighed for at forsyne de nationale retter med de elementer vedrørende fortolkningen af EU-retten, som er nødvendige for, at de kan afgøre den for dem verserende tvist (kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180425">25.4.2018</DATE>, <NAME.CASE>Secretaria Regional de Saúde dos Açores</NAME.CASE>, <NO.CASE>C‑102/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:294">EU:C:2018:294</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Heraf følger, at for at kunne forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål skal det organ, der forelægger et præjudicielt spørgsmål, kunne kvalificeres som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF, hvilket det tilkommer Domstolen at efterprøve.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>For at bedømme, om det organ, der forelægger en sag, er en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF – et spørgsmål, som alene skal afgøres på grundlag af EU-retten – tager Domstolen en hel række forhold i betragtning, bl.a. om organet er oprettet ved lov, har permanent karakter, virker som obligatorisk retsinstans, anvender en kontradiktorisk sagsbehandling, træffer afgørelse på grundlag af retsregler, og om det er uafhængigt (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170216">16.2.2017</DATE>, <NAME.CASE>Margarit Panicello</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-503/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:126">EU:C:2017:126</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>For at afgøre, om det berørte nationale organ skal kvalificeres som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF, er det desuden nødvendigt at undersøge den særlige karakter af de funktioner, det udøver i den specielle lovgivningsmæssige sammenhæng, hvori det forelægger spørgsmål for Domstolen, med henblik på at afklare, om der verserer en tvist for dette organ, og om det skal træffe afgørelse i en sag, der skal afsluttes med en retsafgørelse (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170216">16.2.2017</DATE>, <NAME.CASE>Margarit Panicello</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-503/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:126">EU:C:2017:126</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Et forelæggende organ kan, når det ikke skal afgøre en tvist, nemlig ikke anses for at udøve dømmende myndighed, uanset om det opfylder de øvrige betingelser i henhold til Domstolens praksis (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20010614">14.6.2001</DATE>, <NAME.CASE>Salzmann</NAME.CASE>, <NO.CASE>C‑178/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:331">EU:C:2001:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0015">15</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110324">24.3.2011</DATE>, <NAME.CASE>Bengtsson</NAME.CASE>, <NO.CASE>C‑344/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:174">EU:C:2011:174</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>I den foreliggende sag fremgår det imidlertid af samtlige sagens akter, at notarfuldmægtigen ikke skal afgøre en tvist og ikke skal træffe en retsafgørelse, hvorfor han ikke varetager retslige funktioner.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>I medfør af notarlovens artikel 81 skal notaren nemlig vurdere lovligheden af det notardokument, som han anmodes om at oprette, og hvis han vurderer, at dette dokument ikke er i overensstemmelse med loven, afslår han at oprette det. Ifølge artikel 83, stk. 1, kan dette afslag indbringes for de almindelige domstole som en klagesag, der anlægges ved den notars mellemkomst, som gav afslaget. I denne første fase af proceduren udøver notaren kontrol med sin egen beslutning om afslag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Som det fremgår af notarlovens artikel 83, stk. 1a og 2, og som den polske regering har bekræftet i sine skriftlige bemærkninger i forbindelse med klagen over notarens afslag på at oprette det ønskede dokument, vælger denne notar enten at oprette notardokumentet og berigtige sin beslutning om afslag, hvis han vurderer, at klagen er begrundet, eller at fastholde sit synspunkt og henvise sagen til sąd okręgowy (regional domstol), idet han forelægger den sit synspunkt, for at denne domstol kan afgøre tvisten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Den nævnte notar træffer følgelig ingen retsafgørelser, hverken når han bekræfter sin beslutning om afslag, eller når han vurderer, at klagen er begrundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Således som Europa-Kommissionen har anført i sine skriftlige bemærkninger, har muligheden for at berigtige beslutningen om afslag ikke de træk, der karakteriserer en procedure, som skal afsluttes med en retsafgørelse. I forbindelse med den i denne kendelses præmis 26 og 27 beskrevne vurdering foretager notaren nemlig en kontrol med sin egen beslutning vedrørende lovligheden af et notardokument, f.eks. det, som sagsøgeren i den sag, der er anlagt for de almindelige domstole, anmodede om, idet han tager hensyn til de argumenter, som denne sagsøger har fremført efter den nævnte beslutning om afslag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Konstateringen af, at notaren i Polen ikke udøver en retslig funktion, drages ikke i tvivl af det forhold, at denne notar ifølge polsk retspleje handler i sin egenskab af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>førsteinstansmyndighed<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>. Som anført i denne kendelses præmis 22 vedrører spørgsmålet om, hvorvidt et forelæggende organ er en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF, alene EU-retten, uden at der tages hensyn til nationale kvalificeringer i denne henseende. Det fremgår endvidere af sagsakterne, at når notaren kontrollerer sin beslutning om afslag på at oprette et notardokument, er det ikke, fordi han har fået forelagt en tvist, men fordi han på ny skal kontrollere, om anmodningen om oprettelse af et sådant dokument opfylder de betingelser, der er fastsat i lovgivningen om oprettelse af det ønskede notardokument. Denne mellemliggende procedure har karakter af en administrativ klage, i forbindelse med hvilken notaren skal genoverveje sin egen beslutning og i givet fald oprette det ønskede notardokument, inden der anlægges sag ved en domstol.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Denne konstatering drages heller ikke i tvivl af det forhold, at arveforordningen i artikel 3, stk. 2, præciserer, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> i denne forordnings forstand ikke alene omfatter de judicielle myndigheder, men ligeledes alle andre myndigheder og juridiske aktører med kompetence i arvesager, som udøver en retslig funktion, og som opfylder visse betingelser, som er opregnet i samme bestemmelse (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200716">16.7.2020</DATE>, <NAME.CASE>E. E. (Retslig kompetence og den lovgivning, der finder anvendelse på arv)</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-80/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:569">EU:C:2020:569</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), eftersom begrebet som defineret i den nævnte forordnings artikel 3, stk. 2, skal forstås bredere end det samme begreb som omhandlet i artikel 267 TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Notaren foretager endvidere ikke den nævnte kontrol af beslutningen om afslag i egenskab af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>udenforstående<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/> i forhold til den myndighed, som har truffet den omtvistede afgørelse, hvilket er afgørende for, at det pågældende organ kan kvalificeres som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF i overensstemmelse med Domstolens faste praksis (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200121">21.1.2020</DATE>, <NAME.CASE>Banco de<?PAGE NO="7"?> Santander</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-274/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:17">EU:C:2020:17</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200916">16.9.2020</DATE>, <NAME.CASE>Anesco m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-462/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:715">EU:C:2020:715</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Denne fortolkning modsiges ikke af det forhold, at notaren, selv når han anerkendes af den berørte domstol som en af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>sagens parter<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>, ifølge notarfuldmægtigen har en rolle som medlem af et erhverv, der bygger på offentlighedens tillid, hvorfor han stadig har pligt til at handle i samfundets interesse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>For så vidt angår notarfuldmægtigens argument om, at en notar kun effektivt kan varetage den kontrolfunktion, som er tillagt ham, såfremt han i en sag, hvis hovedgenstand er anvendelsen af EU-retten, har lov til at forelægge et præjudicielt spørgsmål, er det desuden fast retspraksis, at adgangen til domstolsprøvelse af afgørelser gør det muligt at sikre effektiviteten af ordningen med præjudiciel forelæggelse, således som den er fastsat i artikel 267 TEUF, og den ensartede fortolkning af EU-retten, som denne bestemmelse har til formål at sikre (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130131">31.1.2013</DATE>, <NAME.CASE>Belov</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-394/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:48">EU:C:2013:48</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger kan notarfuldmægtigen i forbindelse med den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse ikke anses for en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Følgelig skal den af notarfuldmægtigen indgivne anmodning om præjudiciel afgørelse åbenbart afvises.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Da sagens behandling i henseende til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for det forelæggende organ, tilkommer det dette at træffe afgørelse om sagsomkostningerne.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser bestemmer Domstolen (Sjette Afdeling):</INTRO><P><HT TYPE="BOLD">Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Zastępca notarialny w Krapkowicach (notarfuldmægtig i Krapkowice, Polen) afvises.</HT></P></JURISDICTION></CONTENTS.ORDER><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></ORDER>