–

Get Fresh Cosmetics Limited ved advokatas M. Inta,

–

den litauiske regering ved K. Dieninis og V. Kazlauskaitė-Švenčionienė, som befuldmægtigede,

–

den græske regering ved V. Karra og O. Patsopoulou, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved G. Goddin, E. Sanfrutos Cano og A. Steiblytė, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1 i Rådets direktiv 87/357/EØF af 25. juni 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed (EFT 1987, L 192, s. 49).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Get Fresh Cosmetics Limited og Valstybinė vartotojų teisių apsaugos tarnyba (den nationale forbrugerbeskyttelsesmyndighed i Litauen, herefter »forbrugerbeskyttelsesmyndigheden«) vedrørende et forbud, der er pålagt Get Fresh Cosmetics mod at markedsføre visse kosmetiske produkter.

Retsforskrifter

EU-retten

Direktiv 87/357

3

Følgende fremgår af første til syvende betragtning til direktiv 87/357:

4

Dette direktivs artikel 1 bestemmer:

5

Det nævnte direktivs artikel 2 fastsætter:

6

Artikel 3 i samme direktiv bestemmer:

Forordning (EF) nr. 1223/2009

7

Niende og tiende betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT 2009, L 342, s. 59) har følgende ordlyd:

8

Forordningens artikel 3, litra a), med overskriften »Sikkerhed« bestemmer:

Litauisk ret

9

Artikel 6 i Lietuvos Respublikos Maisto įstatymas (Republikken Litauens lov om levnedsmidler) regulerer restriktioner for markedsføring af levnedsmidler og andre varer, der ligner levnedsmidler. Denne bestemmelses stk. 2 forbyder markedsføring af varer, som på grund af deres form, lugt, farve, udseende, mærkning, emballage, dimensioner eller på anden måde ligner et levnedsmiddel i en sådan grad, at forbrugerne, navnlig børn, kan forveksle dem og indtage dem på samme måde som et levnedsmiddel, selv om en sådan indtagelse kan bringe deres sundhed eller liv i fare.

10

Artikel 9 i Lietuvos Respublikos produktų saugos įstatymas (Republikken Litauens produktsikkerhedslov, herefter »lov om produktsikkerhed«) fastsætter følgende:

11

Artikel 3, stk. 5, i lov om produktsikkerhed bestemmer:

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

12

Get Fresh Cosmetics er et engelsk selskab, der fremstiller kosmetiske produkter såsom badekugler. Disse produkter forhandles i Litauen navnlig via et websted.

13

Ved skrivelse af 2. maj 2018 henvendte forbrugerbeskyttelsesmyndigheden sig til forhandleren af Get Fresh Cosmetics i Litauen og gjorde opmærksom på, at den ville foretage en kontrol af de kosmetiske produkter, der blev solgt på det pågældende websted. Myndigheden opfordrede denne forhandler til, for så vidt angik visse tilfældigt udvalgte kosmetiske produkter – nemlig forskellige typer badekugler (herefter »de omhandlede produkter«) – at levere producentens navn og adresse, etiketterne på originalsprog og litauisk, andre identifikationsoplysninger, den internationale nomenklatur for kosmetiske bestanddele (INCI) (International Nomenclature of Cosmetic Ingredients) samt andre oplysninger, der var nødvendige for denne kontrol.

14

Ved e-mail af 3. maj 2018 meddelte denne forhandler forbrugerbeskyttelsesmyndigheden, at vedkommende flere uger forinden, efter at være blevet underrettet om ligheden mellem de omhandlede produkter og fødevarer, havde fjernet dem fra dette websted. Forhandleren anførte ligeledes, at alle produkterne var oplistet i portalen for anmeldelse af kosmetiske produkter (Cosmetic product notification portal), var registreret i Unionen og bar en etiket, der angav, at de ikke skulle tages i munden eller sluges. Endelig har forhandleren fremlagt de ønskede dokumenter for forbrugerbeskyttelsesmyndigheden.

15

Efter kontrollen af, om de omhandlede produkter var i overensstemmelse med kravene i forordning nr. 1223/2009 samt i produktsikkerhedsloven og på grundlag af kontrolrapporten, traf forbrugerbeskyttelsesmyndigheden den 29. august 2018 afgørelser om, at disse produkter ikke opfyldte kravene i artikel 3, litra a), og artikel 20, stk. 1, i forordning nr. 1223/2009 med den begrundelse, at de nævnte produkter på grund af deres udseende, deres lugt, deres form og deres størrelse lignede levnedsmidler, og at de, idet de på grund af deres ydre fremtræden kunne forveksles med andre produkter, udgjorde en risiko for forbrugernes, navnlig børns og ældres, sikkerhed eller sundhed. Ved disse afgørelser forbød forbrugerbeskyttelsesmyndigheden for det første, at de omhandlede produkter blev markedsført, og pålagde for det andet den omhandlede forhandler at trække dem tilbage fra markedet, at underrette forbrugerne om risikoen forbundet med disse produkter, at informere forbrugerne om muligheden for at returnere de nævnte produkter til sælgeren og at give oplysninger om den fremgangsmåde, der skal følges.

16

Vilniaus apygardos administracinis teismas (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Vilnius, Litauen) gav Get Fresh Cosmetics delvist medhold, idet den annullerede de nævnte afgørelser og pålagde forbrugerbeskyttelsesmyndigheden at foretage en fornyet vurdering af spørgsmålet om de omhandlede produkters overensstemmelse med kravet i artikel 3, litra a), i forordning nr. 1223/2009.

17

Efter appel fra den nævnte myndighed ophævede den forelæggende ret denne dom og hjemviste sagen til Vilniaus apygardos administracinis teismas (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Vilnius). Sidstnævnte frifandt forbrugerbeskyttelsesmyndigheden i søgsmålet anlagt af Get Fresh Cosmetics, der iværksatte appel til prøvelse af denne dom ved den forelæggende ret, bl.a. med den begrundelse, at Vilniaus apygardos administracinis teismas (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Vilnius) havde begået en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 1 i direktiv 87/357.

18

Get Fresh Cosmetics har gjort gældende, at det i henhold til artikel 1, stk. 2, i direktiv 87/357 kræves påvist, at de pågældende produkter, skønt de ikke er levnedsmidler, har en sådan form, duft, farve, udseende, præsentationsform, volumen eller størrelse, at forbrugerne, navnlig børn, kan forveksle dem med levnedsmidler og derfor tage dem i munden, sutte på dem eller nedsvælge dem og således udsætte sig for kvælning, forgiftning, perforering eller blokering af spiserøret.

19

Selskabet har i denne forbindelse gjort gældende, at forbrugerbeskyttelsesmyndigheden ikke kunne nøjes med at fastslå, at de omhandlede produkter kan forveksles med levnedsmidler, men ligeledes skulle påvise den fare, der følger af en sådan forveksling. Selskabet er af den opfattelse, at forbrugerbeskyttelsesmyndigheden med henblik herpå skulle foretage laboratorietest og ‑prøver for at afgøre, om de omhandlede produkter kan ødelægges, og om de udgør en fare for forgiftning, når de tages i munden, suttes på eller nedsvælges.

20

Forbrugerbeskyttelsesmyndigheden har gjort gældende, at for så vidt som kosmetiske produkter ikke er beregnet til konsum, er eksistensen af en lighed mellem et sådant produkt, der ikke er et levnedsmiddel, og et levnedsmiddel, hvoraf det følger, at det kan forudses, at det kosmetiske produkt vil blive taget i munden, tilstrækkelig til at antage, at dette produkt indebærer risici for forbrugernes sundhed.

21

Den forelæggende ret er af den opfattelse, at det følger af en fortolkning af forordning nr. 1223/2009 og af direktiv 87/357 i lyset af de forarbejder, der har ført til vedtagelsen heraf, at ligheden mellem et kosmetisk produkt og et levnedsmiddel er en faktor, der ipso facto medfører en risiko eller i det mindste en potentiel risiko for forbrugernes, navnlig børns, sundhed eller sikkerhed.

22

I denne henseende har den forelæggende ret anført, at artikel 1, stk. 2, i direktiv 87/357 definerer direktivets anvendelsesområde således, at det også finder anvendelse på potentielle risici. I denne forbindelse er den forelæggende ret i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt at føre bevis for, at de produkter, der er omfattet af denne bestemmelse, faktisk udgør en fare. Såfremt den nævnte bestemmelse skal fortolkes således, at den kræver, at sundheds- og sikkerhedsrisikoen påvises ved objektive og dokumenterede oplysninger, ønsker den forelæggende ret oplyst, hvem der bærer bevisbyrden.

23

I denne forbindelse har den forelæggende ret fremhævet, at den ansvarlige person i henhold til forordning nr. 1223/2009 skal garantere, at kosmetiske produkter er i overensstemmelse med direktiv 87/357, inden disse produkter markedsføres, og navnlig skal være i besiddelse af oplysninger om denne overensstemmelse.

24

På denne baggrund har Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauens øverste forvaltningsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

Om de præjudicielle spørgsmål

Det første spørgsmål

25

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 1, stk. 2, i direktiv 87/357 skal fortolkes således, at det for produkter, som, skønt de ikke er levnedsmidler, har en sådan form, duft, farve, udseende, præsentationsform, mærkning samt volumen eller størrelse, at forbrugere, navnlig børn, kan forveksle dem med levnedsmidler og derfor tage dem i munden, sutte på dem eller nedsvælge dem, ved hjælp af objektive og dokumenterede oplysninger skal påvises, at den omstændighed, at produkterne tages i munden, suttes på eller nedsvælges, kan indebære risici som f.eks. kvælning, forgiftning, perforering eller blokering af spiserøret.

26

I det foreliggende tilfælde ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 1, stk. 2, i direktiv 87/357 har indført en formodning for, at produkter, som, skønt de ikke er levnedsmidler, kan forveksles med levnedsmidler, er farlige, eller om sådanne produkters farlighed skal påvises ved objektive og dokumenterede oplysninger.

27

I denne henseende skal det først fastslås, at direktiv 87/357 i henhold til dets artikel 1, stk. 1, finder anvendelse på produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre og herigennem være til fare for forbrugernes sikkerhed eller sundhed.

28

Det skal ligeledes bemærkes, at i henhold til bestemmelsens stk. 2 er de produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre og herigennem være til fare for forbrugernes sikkerhed eller sundhed, dem, som, skønt de ikke er levnedsmidler, har en form, duft, farve, udseende, præsentationsform, mærkning samt volumen eller størrelse, der bevirker, at forbrugere, navnlig børn, kan forveksle dem med levnedsmidler og derfor tage dem i munden, sutte på dem eller nedsvælge dem og således udsætte sig for kvælning, forgiftning, perforering eller blokering af spiserøret.

29

Det må imidlertid konstateres, at der ikke er noget i disse bestemmelsers ordlyd, der indikerer, at de indeholder en formodning for, at produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre, er farlige, eller for en forpligtelse for de kompetente nationale myndigheder til ved hjælp af objektive og dokumenterede oplysninger at påvise, at den omstændighed, at produkterne tages i munden, suttes på eller nedsvælges, kan indebære risici som f.eks. kvælning, forgiftning, perforering eller blokering af spiserøret.

30

Artikel 1 i direktiv 87/357 fastsætter nemlig ikke en direkte årsagsforbindelse mellem den omstændighed, at et produkt, som på grund af dets ydre fremtræden kan forveksles med et andet, og den omstændighed, at det bringer forbrugernes sikkerhed eller sundhed i fare, men begrænser sig til at fastsætte, at et produkt er omfattet af det forbud mod markedsføring, indførsel, fremstilling eller udførsel, der er indført ved direktiv 87/357, såfremt fire kumulative betingelser er opfyldt.

31

For det første skal der være tale om et produkt, som, skønt det ikke er et levnedsmiddel, har form, duft, farve, udseende, præsentationsform, mærkning, volumen eller størrelse som et levnedsmiddel.

32

For det andet skal de egenskaber, der er nævnt i den foregående præmis, være af en sådan karakter, at det bevirker, at forbrugerne, navnlig børn, vil forveksle produktet med et levnedsmiddel.

33

For det tredje skal det bevirke, at forbrugerne af denne grund tager dette produkt i munden, sutter på det eller nedsvælger det.

34

For det fjerde kan den omstændighed at produktet tages i munden, suttes på eller nedsvælges, indebære risici som f.eks. kvælning, forgiftning, perforering eller obstruktion af spiserøret.

35

Dernæst må det konstateres, at direktiv 87/357 hverken indeholder nogen bestemmelse, der indfører en formodning for, at produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre, er farlige, eller særligt en formodning om, at den omstændighed, at sådanne produkter tages i munden, suttes på eller nedsvælges, indebærer sådanne risici, men at EU-lovgiver derimod i henhold til sidstnævnte betingelse kræver, at sådanne risici vurderes fra sag til sag.

36

Desuden ville en fortolkning af artikel 1, stk. 2, i direktiv 87/357, hvorefter der indføres en sådan formodning, svare til de facto at forbyde markedsføring af sådanne produkter.

37

Direktiv 87/357 har imidlertid ikke til formål principielt at forbyde markedsføring af alle produkter, som ikke er levnedsmidler, og som kan forveksles med sådanne.

38

Det fremgår nemlig af anden til femte betragtning til direktivet, at det blev vedtaget med henblik på at fjerne de hindringer for den frie bevægelighed, der følger af nationale bestemmelser vedrørende visse produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed, samtidig med at forbrugernes sundhed og sikkerhed sikres, og det sikres, at de er omfattet af et ensartet beskyttelsesniveau i de forskellige medlemsstater.

39

Det følger desuden af artikel 1 i direktiv 87/357 og navnlig af de fire betingelser, der er nævnt i denne doms præmis 31-34, at dette direktiv, således som Europa-Kommissionen har gjort gældende, finder anvendelse på et ubestemt antal produkter, der har visse egenskaber, og for hvilke det fra sag til sag og for hver enkelt medlemsstat skal afgøres, om de kan indebære de risici, der er omhandlet i det nævnte direktiv.

40

Direktiv 87/357 forudsætter således, at de kompetente nationale myndigheder i hver enkel sag vurderer, om betingelserne i direktivets artikel 1 er opfyldt, og at de begrunder, at der træffes en afgørelse om forbud mod et produkt på grundlag af det nævnte direktivs artikel 2, således at denne kan gøres til genstand for en administrativ eller retslig kontrol.

41

I det tilfælde, hvor det pågældende produkt har et levnedsmiddels udseende eller duft, skal de med henblik herpå vurdere ikke blot sandsynligheden for, at det forveksles med et levnedsmiddel, og som følge heraf tages i munden, suttes på eller nedsvælges, men også risici forbundet med en sådan handling.

42

Denne vurdering skal for det første baseres på de pågældende produkters objektive kendetegn. Et produkt, der kun i store træk har et levnedsmiddels udseende eller duft, vil således sandsynligvis ikke blive forvekslet med et sådant levnedsmiddel. Sådanne kendetegn, navnlig de materialer, som et produkt, der ikke er et levnedsmiddel, består af, og dets sammensætning, som det i givet fald tilkommer den, der markedsfører det pågældende produkt at give meddelelse om, skal ligeledes tjene til at afgøre, om den omstændighed, at produktet tages i munden, suttes på eller nedsvælges, kan indebære risici såsom kvælning, forgiftning, perforering eller blokering af spiserøret.

43

Der skal ved den nævnte vurdering for det andet tages hensyn til den sårbarhed, der er forbundet med de kategorier af personer og forbrugere, herunder navnlig børn, der kan støde på de produkter, der har en ydre fremtræden som levnedsmidler, således som det fremgår af selve ordlyden af artikel 1, stk. 2, i direktiv 87/357.

44

Det bemærkes endvidere, at selv om denne vurdering skal omfatte de fire betingelser, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i direktiv 87/357, kræver hverken denne bestemmelse eller nogen anden bestemmelse i dette direktiv, at de kompetente nationale myndigheder ved hjælp af objektive og dokumenterede oplysninger skal påvise, at forbrugerne forveksler produkterne med levnedsmidler, og at risikoen for kvælning, forgiftning, perforation eller blokering af spiserøret er bevist.

45

Det fremgår nemlig af denne bestemmelses ordlyd, at det er tilstrækkeligt, at den handling, der består i at tage det pågældende produkt i munden, sutte på det eller nedsvælge det, kan indebære sådanne risici. Desuden ville kravet om, at det påvises, at det er sikkert, at disse risici realiseres, være i strid med det krav om beskyttelse af personer og forbrugere, der forfølges med direktiv 87/357, og ville ikke sikre en rimelig balance mellem dette krav og kravet om varernes frie bevægelighed, hvilket er et formål, der forfølges med dette direktiv, således som det fremgår af dets anden til femte betragtning.

46

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 1, stk. 2, i direktiv 87/357 skal fortolkes således, at det for produkter, som, skønt de ikke er levnedsmidler, har en sådan form, duft, farve, udseende, præsentationsform, mærkning samt volumen eller størrelse, at forbrugere, navnlig børn, kan forveksle dem med levnedsmidler og derfor tage dem i munden, sutte på dem eller nedsvælge dem, ikke er nødvendigt ved hjælp af objektive og dokumenterede oplysninger at påvise, at den omstændighed at produkterne tages i munden, suttes på eller nedsvælges, kan indebære risici som f.eks. kvælning, forgiftning, perforering eller blokering af spiserøret. De kompetente nationale myndigheder skal imidlertid i hvert enkelt sag vurdere, om et produkt opfylder betingelserne i denne bestemmelse, og begrunde, at dette er tilfældet.

Det andet spørgsmål

47

Henset til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet spørgsmål.

Sagsomkostninger

48

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.