<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-683/19</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62019CC0683</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:300">EU:C:2021:300</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>26</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>26</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Bobek – sag C-683/19</HT></P><P><HT TYPE="SC">Viesgo Infraestructuras Energéticas</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">M. Bobek</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20210415">15. april 2021</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: engelsk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-683/19</HT></P><P>Viesgo Infraestructuras Energéticas, SA</P><P>mod</P><P>Administración General del Estado,</P><P>Iberdrola, SA,</P><P>Naturgy Energy Group, SA, tidligere Gas Natural SDG, SA,</P><P>EDP España, SA,</P><P>CIDE, Asociación de Distribuidores de Energía Eléctrica,</P><P>Endesa SA,</P><P>Agri-Energía SA,</P><P>Navarro Generación SA</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>fælles regler for det indre marked for elektricitet</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2009/72/EF</KEYWORD><KEYWORD>pålæggelse af offentlige serviceforpligtelser</KEYWORD><KEYWORD>finansiering af en social rabatordning, der kun finder anvendelse på visse selskaber</KEYWORD><KEYWORD>krav om gennemsigtighed og ikke-diskrimination</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Sagsøgerne er selskaber, der driver virksomhed på det spanske elektricitetsmarked. De skulle bidrage til finansieringen af en social støtteforanstaltning til sårbare forbrugere i Spanien. Den spanske lovgiver betegnede denne forpligtelse som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/> som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20090713">13.7.2009</DATE> om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="211" PAGE.FIRST="55" DATE.PUB="2009">EUT 2009, L 211, s. 55</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. En af sagsøgerne har gjort indsigelse mod finansieringsforpligtelsens forenelighed med EU-retten ved Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Denne ret tog sagsøgernes påstand til følge. Ifølge Tribunal Supremo (øverste domstol) udgjorde kravene om forenelighed i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72 en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>acte clair<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>, hvilket indebar, at det ikke var nødvendigt at anmode om en præjudiciel afgørelse. Tribunal Constitucional (forfatningsdomstol, Spanien) ophævede imidlertid denne dom efter appel med henblik på beskyttelse af forfatningsmæssige rettigheder. Den fastslog, at det var med urette, at<?PAGE NO="2"?> Tribunal Supremo (øverste domstol) fastslog, at der forelå en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>acte clair<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>, og som sådan tilsidesatte Administración General del Estados (den spanske statsadministration) forfatningsmæssige rettigheder, idet den havde fastslået, at national ret var uforenelig med EU-retten, uden forud for denne konstatering at have forelagt Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Som følge af denne dom har Tribunal Supremo (øverste domstol) forelagt Domstolen nærværende anmodning om præjudiciel afgørelse, idet den nærmere bestemt ønsker oplyst, om den finansieringsforpligtelse, der er pålagt sagsøgerne, er forenelig med artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">A.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">EU-retten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Direktiv 2009/72 erstattede direktiv 2003/54/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20030626">26.6.2003</DATE> om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF – Erklæringer vedrørende nedluknings- og affaldsforvaltningsaktiviteter (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="176" PAGE.FIRST="37" DATE.PUB="2003">EUT 2003, L 176, s. 37</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> med henblik på at videreudvikle de fælles regler for det indre marked for elektricitet. I 50. betragtning til direktivet bemærkes følgende:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Kravene til offentlig service, herunder med hensyn til forsyningspligten og de fælles mindstenormer, der følger af dem, må styrkes yderligere for at sikre, at alle forbrugere, navnlig de sårbare, får gavn af konkurrencen og opnår rimeligere priser. Kravene til offentlig service bør fastsættes på nationalt plan under hensyntagen til de nationale forhold; medlemsstaterne bør dog respektere fællesskabsretten. Unionsborgerne og når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, små virksomheder bør nyde godt af forpligtelser til offentlig service, navnlig hvad angår forsyningssikkerhed og rimelige priser. […]<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Artikel 2 i direktiv 2009/72 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>I dette direktiv forstås ved:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>21)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>vertikalt integreret virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>: en elektricitetsvirksomhed eller en gruppe af elektricitetsvirksomheder, som den samme person eller de samme personer har ret til direkte eller indirekte at øve kontrol over, og som driver mindst en af følgende former for virksomhed: transmission eller distribution, og mindst en af følgende former for virksomhed: produktion af eller forsyning med elektricitet</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Artikel 3 i direktiv 2009/72 omhandler <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> og forbrugerbeskyttelse. Stk. 2 og 6 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="003.002"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>2.</NO.PARAG><ALINEA>Medlemsstaterne kan under fuld iagttagelse af de relevante bestemmelser i traktaten, særlig artikel 86, ud fra almindelig økonomisk interesse pålægge virksomheder i elektricitetssektoren offentlige serviceforpligtelser, som kan omfatte leveringernes sikkerhed, herunder<?PAGE NO="3"?> forsyningssikkerhed, regelmæssighed, kvalitet og pris samt miljøbeskyttelse, herunder energieffektivitet, energi fra vedvarende energikilder og klimabeskyttelse. Disse forpligtelser skal være klart definerede, og de skal være gennemsigtige, ikke-diskriminerende og kontrollerbare, og de skal sikre elektricitetsvirksomheder i Fællesskabet lige adgang til de nationale forbrugere. […]</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="003.006"><NO.PARAG>6.</NO.PARAG><ALINEA>Såfremt der ydes økonomisk kompensation, andre former for kompensation og enerettigheder fra en medlemsstat til opfyldelse af forpligtelserne i stk. 2 og 3, skal dette ske på en ikke-diskriminerende og gennemsigtig måde.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">B.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Spansk ret</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Artikel 45 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Sårbare forbrugere<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> i Ley 24/2013, de 26 de diciembre, del Sector Eléctrico (lov nr. 24/2013 af <DATE ISO="20131226">26.12.2013</DATE> om elektricitetssektoren) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>lov nr. 24/2013<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>) bestemmer i den relevante del:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="045.002"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>2.</NO.PARAG><ALINEA>Den sociale rabat finder anvendelse på sårbare forbrugere, der opfylder de sociale, forbrugsmæssige og købekraftsmæssige kendetegn, der er fastsat nærmere ved kongeligt dekret fastsat af det ministerielle råd. […]</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="045.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Den sociale rabat dækker forskellen mellem værdien af den frivillige pris, der er beregnet til forbrugere med lavt forbrug, og en basisværdi, benævnt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>tarifa de último recurso<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>sidste udvejstarif<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>, og anvendes af den relevante referenceleverandør på fakturaer fra forbrugere, der er berettiget til den sociale rabat.</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="045.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>Den sociale rabat betragtes som en offentlig serviceforpligtelse som omhandlet i direktiv [2009/72] og dækkes af koncernernes moderselskaber eller, hvor det er relevant, af selskaber, der samtidig udøver virksomhed inden for produktion, distribution og markedsføring af elektricitet.</ALINEA><ALINEA>Procentandelen af det beløb, der skal finansieres, beregnes for hver koncern som forholdet mellem på den ene side summen af de årlige gennemsnit af antal leverancer forbundet med distributionsselskabernes distributionsnetværk og antallet af kunder hos de markedsføringsvirksomheder, som koncernen deltager i, og på den anden side summen af alle koncerners årlige gennemsnitlige værdier af forsyninger og kunder, som skal tages i betragtning i relation til virkningerne af denne distribution.</ALINEA><ALINEA>Procentandelen af det beløb, der skal finansieres, beregnes hvert år af Comisión Nacional de los Mercados y la Competencia [(den nationale kommission for markeder og konkurrence, Spanien)] i overensstemmelse med den procedure og de betingelser, der er fastsat ved administrativ forskrift. […]</ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA><?PAGE NO="4"?><ALINEA>Under alle omstændigheder indbetales de indskud, som hvert af disse selskaber skal betale, til en særlig deponeringskonto oprettet til dette formål af det forvaltningsorgan, der forvalter selskabet.<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Real Decreto-ley 9/2013, de 12 de julio por el que se adoptan medidas urgentes para garantizar la estabilidad financiera del sistema eléctrico (kongeligt lovdekret nr. 9/2013 af <DATE ISO="20130712">12.7.2013</DATE> om hasteforanstaltninger for at sikre den finansielle stabilitet i elsystemet) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>kongeligt lovdekret nr. 9/2013<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>), bestemmer i den relevante del af femte betragtning følgende:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Dette kongelige lovdekret ændrer ligeledes ordningen for dækning af omkostningerne ved den sociale rabat.</P><P>[…]</P><P>I denne henseende, og for at bidrage til den nødvendige og hastende reduktion af systemets omkostninger, anses det for nødvendigt at ændre den omkostningsfordelingsordning, der er indført ved bekendtgørelse IET/843/2012 […], ved i medfør af en offentlig serviceforpligtelse at kræve, at omkostningerne ved den sociale rabat dækkes af moderselskaberne til selskaber eller koncerner, der driver virksomhed med produktion, distribution og markedsføring af elektricitet, og som er vertikalt integrerede koncerner.</P><P>Pålæggelsen af denne forpligtelse over for sådanne moderselskaber tillader en, omend indirekte, fordeling af denne byrde mellem de vigtigste forretningsaktiviteter i elsektoren. Transmissionsvirksomheden er således udelukket fra denne fordeling, men fritagelsen af transmissionsvirksomheden er berettiget, da der er tale om en virksomhed, som udøves inden for et lovfæstet monopolområde, idet det bemærkes, at den enkelte transmissionsvirksomhed i modsætning til ovennævnte selskaber eller koncerner ikke kan overvælte omkostninger på markedet, som den skal afholde i denne forbindelse, da dette i sidste ende vil være til skade for det formål, der forfølges med denne ændring.<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Real Decreto 968/2014, de 21 de noviembre, por el que se desarrolla la metodología para la fijación de los porcentajes de reparto de las cantidades a relativas al bono social (kongeligt dekret nr. 968/2014 af <DATE ISO="20141121">21.11.2014</DATE> om fastsættelse af den metode, der skal anvendes ved fastsættelse af de procentandele af beløbet, der skal finansieres for den sociale rabat) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>kongeligt lovdekret nr. 968/2014<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>) fastsætter i artikel 2 og 3 metoden for finansieringen af den sociale rabat, der er fastsat i artikel 45, stk. 4, i lov nr. 24/2013.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder, de nationale retsforhandlinger og de præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Real Decreto-ley 6/2009 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>kongeligt lovdekret nr. 6/2009<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>) indførte en ordning, der havde til formål at give visse forbrugere med særlige sociale, forbrugsmæssige og købekraftsmæssige kendetegn (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>sårbare forbrugere<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>) en rabat på elprisen i Spanien. De privilegerede forbrugere får således en automatisk nedsættelse af elektricitetsprisen (herefter<?PAGE NO="5"?> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>social rabat<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>), som den forsyningspligtige leverandør anvender direkte på deres elregning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>I forbindelse med <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> i henhold til direktiv 2009/72 omfatter begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>forsyningspligtig leverandør<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> et selskab, der er udpeget af en medlemsstat, og som sikrer kontinuiteten i forsyningen til energiforbrugerne (herunder privatkunder) til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>rimelige priser<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> (de såkaldte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>sidste udvejstariffer<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>). Jf. 47. betragtning til og artikel 3, stk. 3, og artikel 37, stk. 6, i direktiv 2009/72.</P></NOTE>. Disse leverandører fakturerer således de privilegerede forbrugere en pris, der er lavere end markedsprisen for elektricitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>I henhold til artikel 6 i Real Decreto 897/2017 (kongeligt lovdekret nr. 897/2017) afspejler denne pris en rabat på 25% på markedsprisen for elektricitet i Spanien for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>sårbare<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> forbrugere og en rabat på 40% for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>ekstremt sårbare<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> forbrugere.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>I henhold til kongeligt lovdekret nr. 6/2009 blev denne ordning oprindeligt finansieret ved at pålægge alle de selskaber, der ejer anlæg til elproduktion, en skat. Den <DATE ISO="20120207">7. februar 2012</DATE> ophævede Tribunal Supremo (øverste domstol) imidlertid kongeligt lovdekret nr. 6/2009 med den begrundelse, at dets finansieringsordning var uforenelig med direktiv 2009/72 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>dommen af 2012<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Dom STS 1425/2012 af <DATE ISO="20120207">7.2.2012</DATE> (ECLI:ES:TS:2012:1425).</P></NOTE>. En appel med påstand om beskyttelse af forfatningsmæssige rettigheder (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>recurso de amparo<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>) indgivet til prøvelse af den nævnte dom ved Tribunal Constitucional (forfatningsdomstol) blev afvist.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Med henblik på at tage hensyn til dommen af 2012 afsagt af Tribunal Supremo (øverste domstol) og erstatte kongeligt lovdekret nr. 6/2009 vedtog den spanske lovgiver kongeligt lovdekret nr. 9/2013. Det fremgår bl.a. af denne lov, at Tribunal Supremo (øverste domstol) ikke specificerede en bestemt metode til fordeling af omkostningerne i forbindelse med den sociale rabat, idet den gav Administración General del Estado mulighed for at vælge den ordning, som den fandt mest hensigtsmæssig. Forpligtelsen til at dække omkostningerne i forbindelse med den sociale rabat bør således påhvile <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>moderselskaberne til koncerner eller om fornødent selskaber, der samtidig udøver virksomhed inden for produktion, distribution og salg af elektricitet<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20131226">26. december 2013</DATE> blev lov nr. 24/2013 vedtaget. Det fremgår af denne lovs artikel 45, stk. 3, at den sociale rabat dækker forskellen mellem den pris, der faktureres de privilegerede sårbare forbrugere, og basisprisen på elektricitet på det spanske elektricitetsmarked. Denne lovs artikel 45, stk. 4, beskriver dernæst den sociale rabat som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>. Det fremgår ligeledes af bestemmelsen, at finansieringen heraf påhviler <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>moderselskaberne for koncerner af selskaber eller, eventuelt, selskaber, som samtidig udfører produktions-, distributions- og markedsføringsvirksomhed for elenergi<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>det obligatoriske bidrag<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20141121">21. november 2014</DATE> blev kongeligt lovdekret nr. 968/2014 vedtaget for at gennemføre lov nr. 24/2013. Det fastlægger metoden til fastsættelse af procentandelene med henblik på fordeling af de beløb, der skal finansiere ordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Orden IET/350/2014, de 7 de marzo, por la que se fijan los porcentajes de reparto de las cantidades a financiar relativas al bono social correspondientes a 2014 (bekendtgørelse IET/350/2014 af <DATE ISO="20140307">7.3.2014</DATE> om fastsættelse af procentandelene for fordelingen af de beløb, der skal finansieres for så vidt angår den sociale rabat for 2014 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>bekendtgørelse IET/350/2014<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>)) identificerer de enheder, der er omfattet af det obligatoriske bidrag, og fastsætter den procentvise fordeling af de beløb, der skal finansieres som led i den samlede ordning for 2014<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Der findes tilsvarende bekendtgørelser for de følgende år, såsom Orden IET/2182/2015 (for 2015) og Orden IET/1451/2016 (for 2016).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>I henhold til bekendtgørelse IET/350/2014 skal fire selskaber bidrage med 96,64131% af omkostningerne ved den sociale rabat: Endesa, SA (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>Endesa<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>) (41,612696%), Iberdrola, SA (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>Iberdrola<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>) (38,474516%), Gas Natural SDG, SA (14,185142%) og E.ON España, SLU (senere Viesgo Infraestructuras Energéticas SL (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>Viesgo<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>)) (2,368956%)). I henhold<?PAGE NO="6"?> til denne bekendtgørelse blev 23 andre selskaber derimod tildelt stærkt nedsatte koefficienter, som alle er mindre end 1%. Disse beløb beregnes årligt af den nationale kommission for markeder og konkurrence og skal indbetales på en konto, der er særligt udpeget hertil. Den nationale kommission for markeder og konkurrence har ligeledes til opgave at afvikle de pågældende betalinger med de pågældende virksomheder og at sende dem et beløb svarende til den sociale rabat, som den pågældende forsyningspligtige leverandør har ydet til de sårbare forbrugere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20141218">18. december 2014</DATE> anlagde (det daværende) E.ON España, SLU (senere Viesgo) en forvaltningsretlig sag ved den forelæggende ret til prøvelse af kongeligt lovdekret nr. 968/2014. Selskabet gjorde gældende, at de nærmere bestemmelser for finansieringen af den sociale rabat i artikel 45, stk. 4, i lov nr. 24/2013, som gennemført ved artikel 2 og 3 i kongeligt lovdekret nr. 968/2014, var uforenelige med direktiv 2009/72.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Ved dom af <DATE ISO="20161024">24. oktober 2016</DATE> tog Tribunal Supremo (øverste domstol) appellen til følge. Den ophævede artikel 2 og 3 i kongeligt lovdekret nr. 968/2014 med den begrundelse, at de var uforenelige med artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72. Denne ret har forklaret, at den drog sin konklusion på grundlag af Domstolens dom i sagen Federutility m.fl.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100420">20.4.2010</DATE> (<NO.CASE>C-265/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:205">EU:C:2010:205</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> og i ANODE-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160907">7.9.2016</DATE> (<NO.CASE>C-121/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:637">EU:C:2016:637</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Administración General del Estado iværksatte appel med henblik på beskyttelse af forfatningsmæssige rettigheder (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>recurso de amparo<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>) for Tribunal Constitucional (forfatningsdomstol). Ved dom af <DATE ISO="20190326">26. marts 2019</DATE> tog Tribunal Constitucional (forfatningsdomstol) Administración General del Estados forfatningsmæssige begæring til følge. Den fandt, at Tribunal Supremo (øverste domstol) havde krænket retten til en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>rettergang med alle retsgarantier<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> som omhandlet i den spanske forfatnings artikel 24, stk. 2, for så vidt som den havde fastslået, at national ret var uforenelig med EU-retten, uden først at have forelagt Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>I henhold til forelæggelsesafgørelsen har Tribunal Constitucional (forfatningsdomstol) navnlig fastsat, at den retspraksis, som den forelæggende ret havde lagt til grund for at fastslå uforenelighed med direktiv 2009/72, ikke udgjorde en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>acte clair<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> i forhold til den tvist, der var indbragt for den. Af disse årsager var Tribunal Supremo (øverste domstol) ikke fritaget for forpligtelsen til at indgive en præjudiciel forelæggelse, således at den appellerede dom burde ophæves og situationen genoprettes til tilstanden før dommens afsigelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>På denne faktiske og retlige baggrund har Tribunal Supremo (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>1)</NO.P><TXT>Hvorvidt, i overensstemmelse med Domstolens praksis – bl.a. ved dom af <DATE ISO="20100420">20. april 2010</DATE> (sag C-265/08, Federutility) og af <DATE ISO="20160907">7. september 2016</DATE> (sag C-121/15, ANODE) – en national regulering som fastsat i artikel 45, stk. 4, i [lov nr. 24/2013], gennemført ved artikel 2 og 3 i [kongeligt lovdekret nr. 968/2014], i medfør af hvilken finansieringen af den [<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>sociale rabat<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>] [(social rabat vedrørende elektricitet til visse sårbare forbrugere)] er pålagt bestemte aktører i elforsyningen – moderselskaberne for koncerner af selskaber eller, eventuelt, selskaber, som samtidig udfører produktions-, distributions- og markedsføringsvirksomhed for elenergi – er forenelig med de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, i direktiv [2009/72], når nogle af disse forpligtede parter kun har en meget beskeden vægt i sektoren som helhed, mens andre enheder eller koncerner, som ville være bedre i stand til at påtage sig disse omkostninger,<?PAGE NO="7"?> enten som følge af deres nettoomsætning, deres relative markedsandel i nogle af virksomhedsområderne, eller fordi de udfører to af disse virksomheder samtidigt og på en integreret måde, er fritaget for nævnte omkostninger.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Hvorvidt det er foreneligt med proportionalitetsprincippet som fastlagt i artikel 3, stk. 2, i direktiv [2009/72], at en national regulering, som medfører en forpligtelse til finansiering af en social rabatordning, ikke er fastlagt som en undtagelse eller med tidsbegrænset virkning, men på ubestemt tid, og uden en godtgørelses- eller kompensationsforanstaltning.<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Agri-Energía m.fl. (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>Agri-Energía<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>), EDP España, Endesa, Iberdrola, Naturgy Energy Group (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>Naturgy<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/>), Viesgo, den spanske regering og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. Disse procesdeltagere har ligeledes besvaret skriftlige spørgsmål fra Domstolen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Dette forslag til afgørelse er opbygget på følgende måde. Jeg begynder med de formalitetsspørgsmål, som de berørte parter har rejst (A). Derefter begynder jeg min realitetsanalyse med først at undersøge, hvad der præcist er blevet udpeget som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> (B.1). Dernæst undersøger jeg, om denne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>offentlige serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72, og om den kan anses for forenelig med betingelserne i denne bestemmelse (B.2). Endelig behandler jeg den forelæggende rets andet spørgsmål om proportionaliteten af den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>offentlige serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>, og om der foreligger en pligt til at yde kompensation til indehaveren af den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>offentlige serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/> (B.3).</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">A.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Formaliteten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Viesgo, Iberdrola, og Endesa har fremført to rækker argumenter vedrørende formaliteten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>For det første har de gjort gældende, at den forelæggende ret som den øverste judicielle myndighed, der har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en anmodning om præjudiciel afgørelse er nødvendig for at tage stilling til foreneligheden af kongeligt lovdekret nr. 968/2014 med artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72, har fastlagt, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>acte clair<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>-doktrinen har fritaget den fra forelæggelsespligten. Da denne ret er den eneste, der er forpligtet til at sikre EU-rettens effektive virkning, har Tribunal Constitucional (forfatningsdomstol) hverken kompetence til at prøve denne afgørelse eller til at sætte sig i den forelæggende rets sted med henblik på at vurdere, om der foreligger en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>acte clair<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>For det andet fratager Tribunal Constitucionals (forfatningsdomstol) praksis, hvorefter enhver spansk ret er forpligtet til at foretage en hjemvisning, hver gang en national lovgivning anses for uforenelig med EU-retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>EDP España har anført, at denne praksis ligeledes afspejles bl.a. i dom 46/2019 af <DATE ISO="20190408">8.4.2019</DATE> (ECLI:ES:TC:2019:46), 54/2019 af <DATE ISO="20190506">6.5.2019</DATE> (ECLI:ES:TC:2019:54), 58/2019 af <DATE ISO="20190506">6.5.2019</DATE> (ECLI:ES:TC:2019:58), 59/2019 af <DATE ISO="20190506">6.5.2019</DATE> (ECLI:ES:TC:2019:59), 67/2019 af <DATE ISO="20190520">20.5.2019</DATE> (ECLI:ES:TC:2019:67), 71/2019 af <DATE ISO="20190520">20.5.2019</DATE> (ECLI:ES:TC:2019:71) og 81/2019 af <DATE ISO="20190617">17.6.2019</DATE> (ECLI:ES:TC:2019:81).</P></NOTE>, retterne i sidste instans deres skønsbeføjelse med hensyn til nødvendigheden af forelæggelsen. Den forelæggende ret og parterne har forklaret, at denne retspraksis er resultatafhængig, idet der ikke ville fremgå en tilsvarende forpligtelse, hvis den nationale ret havde fastslået, at en national lov var forenelig med EU-retten.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Eftersom begrundelsen for en anmodning om præjudiciel afgørelse i den foreliggende sag følger af den nationale procedure og retspraksis, der griber ind i EU-rettens forrang og effektivitet, bør Domstolen følgelig erklære sig inkompetent til at træffe afgørelse om de forelagte spørgsmål. Subsidiært bør den afvise anmodningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse kan den foreliggende sag hverken afvises eller udelukkes fra Domstolens kompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>For det første er der en formodning for, at spørgsmål vedrørende fortolkningen af EU-retten, som en national ret har forelagt, er relevante<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181210">10.12.2018</DATE>, <NAME.CASE>Wightman m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-621/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:999">EU:C:2018:999</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det tilkommer alene den forelæggende ret at fastlægge de retlige og faktiske omstændigheder, der ligger til grund for dens forelæggelse for Domstolen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191212">12.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Slovenské elektrárne</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-376/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1068">EU:C:2019:1068</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). For så vidt angår de temmelig begrænsede tilfælde, hvor Domstolen kan afslå at træffe afgørelse vedrørende et præjudicielt spørgsmål, jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200326">26.3.2020</DATE>, <NAME.CASE>Miasto Łowicz og Prokurator Generalny</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-558/18 og C-563/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:234">EU:C:2020:234</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Dette gælder ligeledes i tilfælde, hvor den nationale rets skønsbeføjelse med hensyn til, hvorvidt en anmodning om præjudiciel afgørelse skal indgives, på en eller anden måde er begrænset i henhold til national ret. Selv i sådanne situationer har den forelæggende ret fortsat beføjelse til at formulere de spørgsmål, der skal stilles, redegøre for de nationale retsregler og procedurer og effektivt afgrænse omfanget af den sag, der indbringes for Domstolen. I øvrigt bevarer den forelæggende ret ligeledes ansvaret for den senere retsafgørelse. Når de forelagte spørgsmål vedrører fortolkningen af EU-retten, er Domstolen derfor i princippet forpligtet til at træffe afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200716">16.7.2020</DATE>, <NAME.CASE>Facebook Ireland og Schrems</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-311/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:559">EU:C:2020:559</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0073">73</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>For det andet vedrører genstanden i den foreliggende sag tydeligvis en tvist, der faktisk verserer for den forelæggende ret. Den forelæggende ret har anført, at anmodningen om præjudiciel afgørelse er nødvendig for at afgøre tvisten. Den har bemærket, at der er uenighed mellem den og en højere instans om, hvorvidt der forekommer en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>acte clair<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> vedrørende kravet om ikke-diskrimination i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72. I modsætning til f.eks. kunstige sager, er det således netop <HT TYPE="ITALIC">nødvendigt</HT> at besvare de for Domstolen forelagte præjudicielle spørgsmål, således at den forelæggende ret kan afgøre den sag, der er indbragt for den<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. i denne henseende dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19800311">11.3.1980</DATE>, <NAME.CASE>Foglia</NAME.CASE> (<NO.CASE>104/79</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1980:73">EU:C:1980:73</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0011">11</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19811216">16.12.1981</DATE>, <NAME.CASE>Foglia</NAME.CASE> (<NO.CASE>244/80</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1981:302">EU:C:1981:302</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200326">26.3.2020</DATE>, <NAME.CASE>Miasto Łowicz og Prokurator Generalny</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-558/18 og C-563/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:234">EU:C:2020:234</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>For det tredje bemærkes, at selv hvis det antages, at den retspraksis, som den forelæggende ret har påberåbt sig i sin fortolkning, faktisk udgjorde en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>acte clair<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> (hvilket langt fra er indlysende, eftersom den forelæggende ret og Tribunal Constitucional (forfatningsdomstol) er uenige om anvendeligheden af denne retspraksis), forholder det sig ikke desto mindre stadig således, at en hypotetisk konstatering af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>acte clair<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> med henblik på fritagelse for forelæggelsespligten som omhandlet i CILFIT-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19821006">6.10.1982</DATE>, <NAME.CASE>CILFIT m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>283/81</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1982:335">EU:C:1982:335</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> ikke påvirker spørgsmålet om, hvorvidt det eller de forelagte spørgsmål kan antages til realitetsbehandling. Konstateringen af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>acte clair<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/> kan ganske vist ikke gøre en sag <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>unødvendig<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF. Det er imidlertid åbenbart, at selv en sådan sag kan antages til realitetsbehandling ved forelæggelse for Domstolen. Domstolen kan højst behandle en således forelagt sag ved begrundet kendelse i overensstemmelse med artikel 99 i Domstolens procesreglement.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Den foreliggende sag kan kort sagt antages til realitetsbehandling. Desuden henhører tvistens genstand klart under Domstolens kompetence i henhold til artikel 267 TEUF.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Når dette er afklaret, er jeg ikke desto mindre enig i, at hvis forelæggelsespligten, således som den følger af og er selvstændigt defineret i EU-retten, skal være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>tilpasset<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/> eller asymmetrisk <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>afkortet<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/> på den måde, som den forelæggende ret har foreslået, og som parterne desuden yderligere har redegjort for, kunne det udgøre et spørgsmål i henhold til EU-retten, men ikke nødvendigvis et spørgsmål om antagelse til realitetsbehandling. Da den forelæggende ret imidlertid ikke har stillet spørgsmål herom, vil jeg blot afslutte med følgende generelle betragtninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>For det første er en højere national rets eller en forfatningsdomstols valg af at sanktionere tilsidesættelsen af forpligtelsen til at indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse som fastsat i artikel 267, stk. 3, TEUF bestemt ikke et forhold, som EU-retten udelukker. Flere nationale ordninger, især dem, der omfatter individuel prøvelse af overensstemmelse med forfatningen af afgørelser, der træffes af nationale retter i sidste instans<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Med hensyn til andre ordninger end den spanske jf. f.eks. afgøreler truffet af forfatningsdomstole i Tyskland, Bundesverfassungsgericht (forbundsdomstol i forfatningsretlige sager), kendelse af <DATE ISO="20180509">9.5.2018</DATE> – 2 BvR 37/18, i Tjekkiet, Ústavní soud (forfatningsdomstol), <DATE ISO="20090108">8.1.2009</DATE>, nr. II. ÚS 1009/08, i Kroatien, Ustavni sud Republike Hrvatske (Republikken Kroatiens forfatningsdomstol), afgørelse nr. U-III-2521/2015 af <DATE ISO="20161213">13.12.2016</DATE>, i Slovakiet, Ústavný súd (forfatningsdomstol), dom af <DATE ISO="20120418">18.4.2012</DATE>, nr. II. ÚS 140/2010, i Slovenien, Ustavno sodišče (forfatningsdomstol), afgørelse nr. Up-1056/11 af <DATE ISO="20131121">21.11.2013</DATE>, ECLI:SI:USRS:2013:Up.1056 11.</P></NOTE>, omfatter kontrol af, hvorvidt de nationale domstole i sidste instans har overholdt forelæggelsespligten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jf. til sammenligning allerede N. Solar, <HT TYPE="ITALIC">Vorlagepflichtverletzung mitgliedstaatlicher Gerichte und ihre Sanierung</HT>, Neuer Wissenschaftlicher Verlag, Wien, 2004. Jf. f.eks. senere de enkelte landerapporter i L. Coutron (red.), <HT TYPE="ITALIC">L’obligation de renvoi préjudiciel à la Cour de justice: une obligation sanctionnée</HT>?, Bruylant, Bruxelles, 2014, eller de individuelle indlæg i særudgaven 2015, 16 <HT TYPE="ITALIC">German Law Journal</HT>, 16/6, navnlig C. Lacchi, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>Review by Constitutional Courts of the Obligation of National Courts of Last Instance to Refer a Preliminary Question to the Court of Justice of the EU<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>, s. 1663.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>For det andet kan en sådan inddragelse af en højere eller forfatningsmæssig retsinstans naturligvis og uundgåeligt medføre, at den ret, hvis afgørelse prøves, fratages (en del af) sin skønsbeføjelse. En sådan virkning er ikke desto mindre uløseligt forbundet med enhver form for prøvelse af specifikke afgørelser. Domstolen har ganske vist anført, at enhver forfatningsmæssig, lovgivningsmæssig, administrativ eller retslig praksis, herunder vedrørende appelsager af kendelser, der afviser, at der er behov for en præjudiciel forelæggelse, ikke kan fratage en ret muligheden for at fremsætte en anmodning om præjudiciel afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. f.eks. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081216">16.12.2008</DATE>, <NAME.CASE>Cartesio</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-210/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:723">EU:C:2008:723</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0094">94</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0095">95</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160405">5.4.2016</DATE>, <NAME.CASE>PFE</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-689/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:199">EU:C:2016:199</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181204">4.12.2018</DATE>, <NAME.CASE>Minister for Justice and Equality and Commissioner of the Garda Síochána</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-378/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:979">EU:C:2018:979</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Domstolen har endda fastslået, at en lavere retsinstans har frihed til at undlade at anvende en højere instans’ retlige bedømmelse, såfremt den finder, at denne er i strid med EU-retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Som det bl.a. fremgår af dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101005">5.10.2010</DATE>, <NAME.CASE>Elchinov</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-173/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:581">EU:C:2010:581</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130115">15.1.2013</DATE>, <NAME.CASE>Križan m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-416/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:8">EU:C:2013:8</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0068">68</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Den begrundelse, der ligger til grund for denne retspraksis, er imidlertid at undgå, at de højere retsinstanser inden for deres eget retssystem kan forbyde lavere retsinstanser direkte adgang til Domstolen via den præjudicielle procedure, hvilket åbenbart er i strid med artikel 267, stk. 2, TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Det begyndte allerede med dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19740116">16.1.1974</DATE>, <NAME.CASE>Rheinmühlen-Düsseldorf</NAME.CASE> (<NO.CASE>166/73</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1974:3">EU:C:1974:3</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Efter min opfattelse har denne form for retspraksis aldrig haft til hensigt at indrømme de nationale retter en generel og ligefrem <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>tilladelse til at undlade at anvende<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/>, som minder mere om en kendingsreplik fra en <HT TYPE="ITALIC">James Bond</HT>-film end et effektivt udviklet retssystem. Tværtimod indfører denne retspraksis en (begrænset og diskret) <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>tilladelse til at være uenig<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/> eller en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>tilladelse til at fravige<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/> i særlige tilfælde, hvor denne afgørelse er behørigt begrundet og underbygget. Hovedreglen er således <HT TYPE="ITALIC">rationel diskurs</HT> om den tilsyneladende uforenelige afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jf. nærmere mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Ministerul Public – Parchetul de pe lângă Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie – Direcţia Naţională Anticorupţie m.fl</NAME.CASE>. (<NO.CASE>C‑357/19 og C‑547/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:170">EU:C:2021:170</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0235">235</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0243">243</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>For det tredje skal national håndhævelse af forelæggelsespligten ikke desto mindre respektere karakteren og omfanget af artikel 267 TEUF i sig selv, <HT TYPE="ITALIC">som defineret i Domstolens praksis</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161221">21.12.2016</DATE>, <NAME.CASE>Gutiérrez Naranjo m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-154/15, C-307/15 og C-308/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:980">EU:C:2016:980</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Naturligvis kan national ret <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>fylde<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/> specifikke proceduremæssige detaljer på det, som kun generelt fremgår af EU-retten. Alt i alt kan en medlemsstat, som beslutter at indføre fuldbyrdelseskriterier for at sikre en korrekt anvendelse af forelæggelsespligten, ikke (ensidigt) <HT TYPE="ITALIC">ændre omfanget af den forpligtelse</HT>, der fremgår af selve artikel 267 TEUF, fordi kravene om ensartethed og retssikkerhed, der ligeledes fremgår af denne bestemmelse, i modsat fald ville blive tilsidesat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19871022">22.10.1987</DATE>, <NAME.CASE>Foto-Frost</NAME.CASE> (<NO.CASE>314/85</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1987:452">EU:C:1987:452</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0015">15</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>For det fjerde er det, uanset eventuelle forbehold med hensyn til muligheden for at anvende CILFIT-kriterierne, navnlig om, hvorvidt der foreligger rimelig tvivl med hensyn til den korrekte fortolkning af EU-retten i den verserende sag for den nationale ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Med hensyn til kritik jf. f.eks. generaladvokat Jacobs’ forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Wiener SI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-338/95</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1997:352">EU:C:1997:352</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomers forslag til afgørelse Gaston Schul Douane Expediteur</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-461/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:415">EU:C:2005:415</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) eller generaladvokat Wahls forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>X og van Dijk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-72/14 og C-197/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:319">EU:C:2015:319</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, åbenbart, at disse kriterier vedrører <HT TYPE="ITALIC">ethvert spørgsmål om fortolkning</HT> af EU-retten. Disse kriterier er således afhængige af spørgsmålet eller genstanden, men afhænger slet ikke af resultatet. <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>Acte clair<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/> bliver nemlig ikke klarere, alt efter om resultatet er en erklæring fra den nationale retsinstans om uforenelighed eller forenelighed. Konsekvensen af vurderingen er helt uden relevans for spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>acte clair<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/> eller ej.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Desuden giver EU-rettens opbygning klart og konsekvent de nationale retter beføjelse til af egen drift at udtale sig om den nationale rets (u)forenelighed med EU-retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100119">19.1.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kücükdeveci</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-555/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:21">EU:C:2010:21</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101005">5.10.2010</DATE>, <NAME.CASE>Elchinov</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-173/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:581">EU:C:2010:581</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200903">3.9.2020</DATE>, <NAME.CASE>Vikingo Fővállalkozó</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-610/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:673">EU:C:2020:673</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0075">75</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Dette er en del af den bemyndigelse, som <HT TYPE="ITALIC">alle</HT> retter i medlemsstaterne har med hensyn til EU-retten. Hvis disse retter finder, at de ikke har behov for bistand fra Domstolen med hensyn til et givet EU-retligt spørgsmål i henhold til artikel 267, stk. 2, TEUF, eller hvis de finder, at de ikke har en sådan pligt i henhold til artikel 267, stk. 3, TEUF, <HT TYPE="ITALIC">behøver de ikke at henvende sig</HT> til Domstolen med en anmodning om præjudiciel afgørelse. En anden antagelse ville nemlig ikke alene være i strid med det selvstændige indhold af rækkevidden af den forelæggelsespligt, der er fastsat i EU-retten, men ligeledes gøre det umuligt at udøve et uafhængigt mandat for de nationale retter ved anvendelsen og håndhævelsen af EU-retten på nationalt plan<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. allerede dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19780309">9.3.1978</DATE>, <NAME.CASE>Simmenthal</NAME.CASE> (<NO.CASE>106/77</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1978:49">EU:C:1978:49</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes senere dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181204">4.12.2018</DATE>, <NAME.CASE>Minister for Justice and Equality and Commissioner of the Garda Síochána</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-378/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:979">EU:C:2018:979</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>For det femte og sidste er det, hvis den højere nationale ret eller forfatningsdomstol, for hvilken der er anlagt et ekstraordinært retsmiddel, begynder at efterprøve, om retten i sidste instans har anvendt undtagelsen om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>acte clair<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/> fra CILFIT-dommen korrekt, snarere sandsynligt, at denne ret selv foretager en fortolkning af EU-retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Det kan bestemt antydes, at en national forfatningsdomstol kun beskæftiger sig med national forfatningsret. Den fortolker således kun nationale forfatningsbestemmelser og fortolker hverken national ret <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>alene<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/> eller a fortiori EU-retten <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>alene<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/>, som begge kan sidestilles med faktiske omstændigheder. Selv om en sådan idé kan give dogmatisk trøst, viser retspraksis ofte, hvor uholdbar den er. Specifikt i forbindelse med prøvelsen af, om der i en konkret sag foreligger en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>acte clair<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/> for en ret i sidste instans, kan man desuden kun være fuld af beundring for evnen til at prøve sagens realitet uden nogensinde at beskæftige sig med og fortolke denne realitet. Det er, som om Schrödingers drøm endelig er gået i opfyldelse: at kunne sige uden tvivl, om (CILFIT-)katten er levende eller død, uden nogensinde at være nødt til at åbne den (EU-retlige) kasse.</P></NOTE>. I det øjeblik bliver den efterprøvende ret imidlertid en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/> som omhandlet i artikel 267 TEUF. Eftersom den<?PAGE NO="11"?> efterprøvende ret pr. definition vil være en ret i henhold til artikel 267 TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19971104">4.11.1997</DATE>, <NAME.CASE>Parfums Christian Dior</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/95</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1997:517">EU:C:1997:517</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20020604">4.6.2002</DATE>, <NAME.CASE>Lyckeskog</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-99/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:329">EU:C:2002:329</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0015">15</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20050915">15.9.2005</DATE>, <NAME.CASE>Intermodal Transports</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-495/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:552">EU:C:2005:552</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, arver den alle de forpligtelser og ansvar, der følger af denne position, herunder i påkommende tilfælde forpligtelsen til selv at anmode om en præjudiciel afgørelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">B.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Realiteten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Hvad går den omhandlede <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>offentlige serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/> egentlig ud på?</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>På baggrund af redegørelsen i sagens akter forstår jeg det således, at det system, som den spanske lovgiver har indført, fungerer som følger: De forsyningspligtige leverandører anvender direkte en fast rabat på elregningen for visse sårbare forbrugere. Dette er den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>sociale rabat<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/>. Omkostningerne ved dette system afholdes derefter af flere selskaber, der driver virksomhed på elektricitetsmarkedet i Spanien (herunder moderselskaberne til de forsyningspligtige leverandører). Dette er det <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>obligatoriske bidrag<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Selv om der synes at have været uenighed herom i de oprindelige indlæg, har alle parterne i deres svar på et skriftligt spørgsmål fra Domstolen givet udtryk for, at der kun foreligger én <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/>. Denne forpligtelse, der er fastsat i artikel 45, stk. 4, i lov nr. 24/2013, består af to elementer: i) den sociale rabat <HT TYPE="ITALIC">og</HT> ii) det obligatoriske bidrag. Med andre ord er den omhandlede <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>offentlige serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/> en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0073" REF.END="QE0073"/>samling<QUOT.END REF.START="QS0073" CODE="00AB" ID="QE0073"/> bestående af to elementer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Man kan betragte denne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0074" REF.END="QE0074"/>samling<QUOT.END REF.START="QS0074" CODE="00AB" ID="QE0074"/> på to måder. Man kan enten acceptere lovgivers udpegelse, som den er (selv hvis det måtte indebære flere <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0075" REF.END="QE0075"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0075" CODE="00AB" ID="QE0075"/> på én gang), eller man kan skille <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0076" REF.END="QE0076"/>samlingen<QUOT.END REF.START="QS0076" CODE="00AB" ID="QE0076"/> ad og vurdere de to elementers forenelighed hver for sig. Uanset hvordan man vælger at anskue emnet, skal der være en vis kontrol, således at den udpegede <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0077" REF.END="QE0077"/>offentlige serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0077" CODE="00AB" ID="QE0077"/> ikke består af flere selvstændige foranstaltninger, som kun perifert vedrører det samme forhold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Formålet er ikke blot at kontrollere medlemsstaternes skønsbeføjelse. Det er nemlig næppe nødvendigt at fremhæve, at der findes visse grænser for, hvad en medlemsstat kan <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0078" REF.END="QE0078"/>udpege<QUOT.END REF.START="QS0078" CODE="00AB" ID="QE0078"/> som henhørende under det selvstændige begreb <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0079" REF.END="QE0079"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0079" CODE="00AB" ID="QE0079"/>, således som det er fastsat i EU-retten. Desuden er der også en meget praktisk grund: Som det vil blive påvist nærmere i dette forslag til afgørelse, bliver det logisk set noget vanskeligt at bedømme foreneligheden af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0080" REF.END="QE0080"/>samling<QUOT.END REF.START="QS0080" CODE="00AB" ID="QE0080"/> bestående af flere forskellige elementer i én <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0081" REF.END="QE0081"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0081" CODE="00AB" ID="QE0081"/> med kravene i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72. Hvilken del af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0082" REF.END="QE0082"/>helheden<QUOT.END REF.START="QS0082" CODE="00AB" ID="QE0082"/> bør vurderes efter proportionalitetens målestok? Hvilken del bør de nationale myndigheder regelmæssigt vurdere? For hvilken del skal der, om overhovedet, ydes kompensation?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Vanskeligheden ved at besvare disse spørgsmål kan ligeledes være en grund til, at der i Domstolens praksis hidtil kun er forekommet et tilfælde af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0083" REF.END="QE0083"/>samling<QUOT.END REF.START="QS0083" CODE="00AB" ID="QE0083"/> af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0084" REF.END="QE0084"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0084" CODE="00AB" ID="QE0084"/>. I sagen Overgas Mrezhi og Balgarska gazova asotsiatsia omhandlede sagen for Domstolen visse forpligtelser til oplagring af naturgas med henblik på at sikre sikkerheden og regelmæssigheden af naturgasforsyningen i Bulgarien, hvis omkostninger blev overvæltet på forbrugerne ved fastsættelsen af prisen på denne gas efter en offentligt fastsat metode<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200430">30.4.2020</DATE>, <NAME.CASE>Overgas Mrezhi og Balgarska gazova asotsiatsia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-5/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:343">EU:C:2020:343</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0069">69</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0088">88</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Derimod har Domstolens <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0085" REF.END="QE0085"/>traditionelle<QUOT.END REF.START="QS0085" CODE="00AB" ID="QE0085"/> praksis om den langt mere almindelige <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0086" REF.END="QE0086"/>enkle<QUOT.END REF.START="QS0086" CODE="00AB" ID="QE0086"/> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0087" REF.END="QE0087"/>offentlige<?PAGE NO="12"?> serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0087" CODE="00AB" ID="QE0087"/> omfattet specifikke lokale offentlige transportydelser i provinsen Napoli<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140403">3.4.2014</DATE>, <NAME.CASE>CTP</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-516/12 – C-518/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:220">EU:C:2014:220</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0012">12</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. imidlertid generaladvokat Cruz Villalóns forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>CTP</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-516/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:63">EU:C:2014:63</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, visse tjenesteydelser inden for søtransport mellem øerne Malta og Gozo<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101028">28.10.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Malta</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-508/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:643">EU:C:2010:643</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0006">6</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, nogle tjenesteydelser inden for offentlig passagerbefordring med busser, elektriske køretøjer og mekaniske elevatorer inden for Lissabons administrative grænser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090507">7.5.2009</DATE>, <NAME.CASE>Antrop m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-504/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:290">EU:C:2009:290</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0009">9</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>),</P></NOTE> samt tjenesteydelser inden for lastfordeling af elektricitet i Italien<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111221">21.12.2011</DATE>, <NAME.CASE>ENEL</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-242/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:861">EU:C:2011:861</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0081">81</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag synes Domstolen at stå over for en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0088" REF.END="QE0088"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0088" CODE="00AB" ID="QE0088"/> bestående af to elementer, som funktionelt kan vedrøre det samme forhold, men som har vidt forskellige <HT TYPE="ITALIC">mål og midler</HT>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>På den ene side er der den <HT TYPE="ITALIC">sociale rabat</HT>, hvis formål er at bistå visse sårbare forbrugere i Spanien med deres elregning. Dette opnås ved en rabat på enten 25% eller 40% på markedsprisen for elektricitet. En proportionalitetsvurdering af dette element kan konstatere, om gruppen af sårbare forbrugere er tilstrækkeligt repræsentativ, og/eller om den ydede rabat er utilstrækkelig med henblik på at opnå det forfulgte mål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>På den anden side er der det <HT TYPE="ITALIC">obligatoriske bidrag</HT>, der har til formål at finansiere den sociale rabatordning. Dette opnås ved en finansieringsforpligtelse, som pålægges visse vertikalt integrerede selskaber, der er aktive på det spanske marked for elektricitet. I denne sammenhæng kan en proportionalitetsanalyse vurdere repræsentativiteten af den koncern, der er omfattet af finansieringsforpligtelsen, og/eller det beløb, som hvert selskab skal betale.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Det står imidlertid meget klart, at den sociale rabat og det obligatoriske bidrag vedrører forskellige aktører, forskellige interesser og forskellige forpligtelser. De to elementer er funktionelt forbundne, idet de begge udgør elementer i en overordnet ordning. De kan dog næppe diskuteres samlet som én foranstaltning, især ikke i forbindelse med diskrimination og proportionalitet (eller ej).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Med fuldt kendskab til national ret og de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag synes den forelæggende ret at være enig i parternes kollektive konklusion om, at ordlyden i artikel 45, stk. 4, i lov nr. 24/2013 indikerer, at <HT TYPE="ITALIC">ordningen som helhed</HT> blev kvalificeret som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0089" REF.END="QE0089"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0089" CODE="00AB" ID="QE0089"/>, og at <HT TYPE="ITALIC">både</HT> den sociale rabat og det obligatoriske bidrag er elementer heri<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Jf. imidlertid ordlyden af femte betragtning til kongeligt lovdekret nr. 9/2013, der synes at udpege finansieringselementet af den sociale rabat, formentlig det obligatoriske bidrag, som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0090" REF.END="QE0090"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0090" CODE="00AB" ID="QE0090"/>.</P></NOTE>. Denne ret har dog samtidig fremsat sine spørgsmål <HT TYPE="ITALIC">udelukkende</HT> i forhold til det <HT TYPE="ITALIC">obligatoriske bidrags</HT> forenelighed med artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72. Med andre ord, trods den tilsyneladende forekomst af én samlet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0091" REF.END="QE0091"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0091" CODE="00AB" ID="QE0091"/> (bestående af to elementer), synes den forelæggende ret at have accepteret en vis mulighed for at adskille det obligatoriske bidrag fra den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0092" REF.END="QE0092"/>offentlige serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0092" CODE="00AB" ID="QE0092"/> som helhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Sammenfattende er jeg stadig i tvivl om, hvad Domstolen er blevet anmodet om at gøre. I den følgende analyse vil jeg imidlertid anvende det udgangspunkt, som den forelæggende ret har defineret, og betragte det <HT TYPE="ITALIC">obligatoriske bidrag</HT> som et <HT TYPE="ITALIC">selvstændigt</HT> (eller adskilt) element i en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0093" REF.END="QE0093"/>samling<QUOT.END REF.START="QS0093" CODE="00AB" ID="QE0093"/> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0094" REF.END="QE0094"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0094" CODE="00AB" ID="QE0094"/>. Når dette er sagt, vil denne tilgang, som jeg vil<?PAGE NO="13"?> redegøre for i hele dette forslag til afgørelse, uundgåeligt give anledning til yderligere spørgsmål, efterhånden som de forskellige elementer gennemgås i det, der i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72 kræves af en <HT TYPE="ITALIC">reel</HT> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0095" REF.END="QE0095"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0095" CODE="00AB" ID="QE0095"/>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det første spørgsmål</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om det <HT TYPE="ITALIC">obligatoriske bidrag</HT>, som fastsat ved lov nr. 24/2013 og gennemført ved kongeligt lovdekret nr. 968/2014, er foreneligt med artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Da denne bestemmelse vedrører <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0096" REF.END="QE0096"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0096" CODE="00AB" ID="QE0096"/>, vil jeg først undersøge, om det obligatoriske bidrag opfylder kriterierne herfor [a)]. Kun såfremt det fastslås, vil jeg undersøge, om denne foranstaltning er forenelig med artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72 [b)].</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Er det obligatoriske bidrag omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72?</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Den spanske regering har anført, at i lyset af Domstolens dom i Engie Cartagena-sagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1129">EU:C:2019:1129</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> opstår spørgsmålet, om det obligatoriske bidrag faktisk kan udgøre en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0097" REF.END="QE0097"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0097" CODE="00AB" ID="QE0097"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Med undtagelse af den spanske regering er alle berørte parter af den opfattelse, at Engie Cartagena-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Ibidem.</P></NOTE> berører det obligatoriske bidrags karakter af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0098" REF.END="QE0098"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0098" CODE="00AB" ID="QE0098"/>. Disse parter har faktisk anført, at i modsætning til den omhandlede foranstaltning i Engie Cartagena-dommen er den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0099" REF.END="QE0099"/>offentlige serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0099" CODE="00AB" ID="QE0099"/>, der pålægges i den foreliggende sag, ikke en generel foranstaltning, men snarere en foranstaltning, der er <HT TYPE="ITALIC">specifikt udpeget</HT> i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72. Endvidere er den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0100" REF.END="QE0100"/>offentlige serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0100" CODE="00AB" ID="QE0100"/> til at anvende den sociale rabat direkte på privilegerede forbrugeres elregning uløseligt knyttet til det obligatoriske bidrag, idet begge er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0101" REF.END="QE0101"/>uadskillelige facetter af samme foranstaltning<QUOT.END REF.START="QS0101" CODE="00AB" ID="QE0101"/>, eftersom sidstnævnte finansieres via førstnævnte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Eftersom parterne lægger stor vægt på Engie Cartagena-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Ibidem.</P></NOTE>, vil jeg kort redegøre for detaljerne i denne sag [i)]. Dernæst vil jeg undersøge de betragtninger, der følger af denne sag, og deres eventuelle betydning for den foreliggende sag, idet jeg navnlig overvejer, hvorvidt det obligatoriske bidrag kan betragtes som en skattelignende afgift [ii)], inden jeg konkluderer, at selv om det betragtes som en skat, betyder det ikke, at det ville falde helt uden for anvendelsesområdet for direktiv 2009/72, navnlig artikel 3, stk. 1 [iii)].</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">i)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Engie Cartagena-dommen og karakteren af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0102" REF.END="QE0102"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0102" CODE="00AB" ID="QE0102"/></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Engie Cartagena var et selskab, der drev virksomhed på elektricitetsmarkedet i Spanien. Selskabet anlagde sag med påstand om annullation af et påbud om at finansiere visse beløb fastsat på grundlag af Real Decreto-ley 14/2010 de 23 de diciembre, por el que se establecen medidas urgentes para la corrección del déficit tarifario del sector eléctrico (kongeligt lovdekret nr. 14/2010 af <DATE ISO="20141223">23.12.2014</DATE> om hasteforanstaltninger for at nedbringe takstunderskuddet i<?PAGE NO="14"?> elektricitetssektoren) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0103" REF.END="QE0103"/>kongeligt lovdekret nr. 14/2010<QUOT.END REF.START="QS0103" CODE="00AB" ID="QE0103"/>). Engie Cartagena var en af de 11 virksomheder, der var forpligtet til denne finansiering med henblik på at nedbringe det takstunderskud i elektricitetssektoren i Spanien, der fulgte af indførelsen af en national handlingsplan for energieffektivitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Ibidem, præmis 22.</P></NOTE>. Dette lovdekret kvalificerede den pågældende finansiering som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0104" REF.END="QE0104"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0104" CODE="00AB" ID="QE0104"/>. I denne forbindelse var det spørgsmål, der var forelagt Domstolen, bl.a. om den nævnte finansiering udgjorde en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0105" REF.END="QE0105"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0105" CODE="00AB" ID="QE0105"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2003/54 og i direktiv 2009/72<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Ibidem, præmis 28 og 29.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Domstolen besvarede spørgsmålet benægtende. Indledningsvis bemærkede den, at dette begreb krævede en selvstændig fortolkning af EU-retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Ibidem, præmis 33 og 34.</P></NOTE>. Dernæst undersøgte den betingelserne i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72, nemlig at der foreligger en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0106" REF.END="QE0106"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0106" CODE="00AB" ID="QE0106"/> og dennes forenelighed med artikel 106 TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100420">20.4.2010</DATE>, <NAME.CASE>Federutility m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-265/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:205">EU:C:2010:205</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Den forklarede, at eftersom førstnævnte tillader en fravigelse af konkurrencereglerne, skal begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0107" REF.END="QE0107"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0107" CODE="00AB" ID="QE0107"/> forstås således, at det udgør en intervention i markedets funktion med henblik på at opnå et mål af almindelig interesse. Dette ville forpligte virksomheder i elektricitetssektoren til at handle på markedet på en bestemt måde og på baggrund af kriterier, der er pålagt af de offentlige myndigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Engie Cartagena</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1129">EU:C:2019:1129</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dommens præmis 45 og 48.</P></NOTE>. En sådan fortolkning ville være bekræftet af definitionerne af dette begreb i andre EU-retsakter, navnlig dem, der falder inden for beføjelserne fastsat i artikel 4 TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Ibidem, præmis 43.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Domstolen konkluderede, at disse virksomheders <HT TYPE="ITALIC">frihed</HT> <HT TYPE="ITALIC">til at handle</HT> på dette marked <HT TYPE="ITALIC">således ville være begrænset</HT> i den forstand, at disse virksomheder, hvis de alene skulle tilgodese deres kommercielle interesser, ikke ville have leveret visse goder eller tjenesteydelser, eller ikke ville have leveret dem i samme omfang eller under samme vilkår<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Ibidem, præmis 45.</P></NOTE>. De beløb, som de berørte virksomheder skulle betale, indebar imidlertid ingen krav, som ville begrænse deres frihed til at handle på elektricitetsmarkedet. De skulle blot bidrage med midler til at mindske de spanske myndigheders takstunderskud. Et sådant bidrag kan derfor ikke være omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0108" REF.END="QE0108"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0108" CODE="00AB" ID="QE0108"/> som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Ibidem, præmis 51.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Engie Cartagena-dommen viste og bekræftede således ånden i begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0109" REF.END="QE0109"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0109" CODE="00AB" ID="QE0109"/>, som det bl.a. fremgår af listen i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72. Eksemplerne på denne liste svarer til visse offentlige foranstaltninger, der griber ind i et markeds frie funktion ved at kræve, at visse virksomheder på dette marked skal levere visse goder eller tjenesteydelser, eller at de skal afholde sig fra at handle på en måde, der afviger fra <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0110" REF.END="QE0110"/>normal<QUOT.END REF.START="QS0110" CODE="00AB" ID="QE0110"/> forretningsadfærd på et ellers konkurrencebaseret marked<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Ibidem, præmis 40-45.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Fællesnævneren for denne liste er dog klar: De givne eksempler vedrører forskellige typer af ydelser, der på den ene eller den anden måde i fælles interesse afviger fra en normal økonomisk adfærd. De påtænkte typer foranstaltninger vedrører ikke primært monetære foranstaltninger,<?PAGE NO="15"?> hvorved finansministeriet blot ville anmode om penge til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0111" REF.END="QE0111"/>statskassen<QUOT.END REF.START="QS0111" CODE="00AB" ID="QE0111"/>. Følgelig er finansieringsforpligtelser eller andre betalingsforpligtelser ikke omfattet af dette begrebs anvendelsesområde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Ibidem, præmis 54.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">ii)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">En offentlig serviceforpligtelse eller en skattelignende afgift?</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>På baggrund af Engie Cartagena-dommen har den spanske regering med rette udtrykt tvivl om det obligatoriske bidrags karakter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Som den forelæggende ret og parterne har forklaret, har det obligatoriske bidrag form af en finansiel forpligtelse, der er pålagt ved artikel 45, stk. 4, i lov nr. 24/2013 og gennemført ved artikel 2 og 3 i kongeligt lovdekret nr. 968/2014. På denne måde søger den spanske lovgiver at dække de omkostninger, der følger af den sociale rabat, uden at de påhviler forbrugerne eller elsystemet som helhed. Denne økonomiske forpligtelse er individualiseret ved en årlig bekendtgørelse, der præciserer de berørte selskaber og den krævede procentdel af de samlede indtægter. Betalingen af disse beløb er ikke forbundet med nogen gennemførelsesforpligtelse. Selskaberne skal ikke levere bestemte varer eller tjenesteydelser, som de ikke ville have leveret, eller som de ikke ville have leveret i samme omfang eller på samme vilkår, hvis de kun tog hensyn til deres egen kommercielle interesse. Ud fra en vurdering af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0112" REF.END="QE0112"/>friheden til at handle på elektricitetsmarkedet<QUOT.END REF.START="QS0112" CODE="00AB" ID="QE0112"/> er de pågældende virksomheders aktiviteter på ingen måde berørt. Deres erhvervsmæssige virksomhed påvirkes i samme omfang som i forbindelse med enhver anden form for skat eller skattebetaling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>På dette grundlag forekommer det muligt at anføre, at det obligatoriske bidrag blot finansierer (men ikke i sig selv udgør) offentlig intervention i det spanske elektricitetsmarkeds funktion med henblik på en anerkendt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0113" REF.END="QE0113"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0113" CODE="00AB" ID="QE0113"/> som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72. Der bør sondres mellem denne forpligtelse som sådan og den omtvistede forpligtelse i sagen Overgas Mrezhi og Balgarska gazova asotsiatsa – den eneste anden <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0114" REF.END="QE0114"/>samling<QUOT.END REF.START="QS0114" CODE="00AB" ID="QE0114"/> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0115" REF.END="QE0115"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0115" CODE="00AB" ID="QE0115"/>, der indtil videre optræder i Domstolens praksis – eftersom den bulgarske regering i sidstnævnte sag faktisk synes at have begrænset friheden for aktørerne på det bulgarske gasmarked ved at fastsætte den gaspris, som kunne opkræves hos forbrugerne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200430">30.4.2020</DATE> (<NO.CASE>C-5/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:343">EU:C:2020:343</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0088">88</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>I lighed med Domstolens tilgang i Engie Cartagena-dommen og med forbehold for efterprøvelse kan det netop anføres, at det obligatoriske bidrag, som den spanske lovgiver har pålagt ved artikel 45, stk. 4, i lov nr. 24/2013, og som er gennemført ved artikel 2 og 3 i kongeligt lovdekret nr. 968/2014, ikke ville opfylde betingelserne for en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0116" REF.END="QE0116"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0116" CODE="00AB" ID="QE0116"/> som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Hvis dette er tilfældet, hvad er så den nøjagtige karakter af det obligatoriske bidrag?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Den måde, hvorpå parterne har beskrevet det obligatoriske bidrag for Domstolen, er, at det udgør en finansiel forpligtelse, som staten har pålagt et vist antal selskaber, til at betale et vist beløb til finansiering af en bestemt tjenesteydelse, som staten kræver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse svarer denne beskrivelse til en skattelignende afgift, i lighed med Shakespeares ord om, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0117" REF.END="QE0117"/>en rose ville dufte lige sødt, hvad den end kaldes<QUOT.END REF.START="QS0117" CODE="00AB" ID="QE0117"/>. I den foreliggende sag får denne fastlæggelse større betydning, fordi direktiv 2009/72 ikke udgør en EU-retlig<?PAGE NO="16"?> foranstaltning med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes fiskale bestemmelser. Det retsgrundlag, hvorpå direktivet blev vedtaget, artikel 95, stk. 1, andet afsnit, EF (nu artikel 114 TEUF), angiver udtrykkeligt, at det ikke finder anvendelse på skatter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191107">7.11.2019</DATE>, <NAME.CASE>UNESA m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-80/18 – C-83/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:934">EU:C:2019:934</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191107">7.11.2019</DATE>, <NAME.CASE>UNESA m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-105/18 – C-113/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:935">EU:C:2019:935</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Engie Cartagena</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1129">EU:C:2019:1129</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Som svar på et skriftligt spørgsmål til parterne har EDP España, Iberdrola og Kommissionen anført, at karakteren af den obligatoriske forpligtelse ikke kan udgøre en skat. De har anført, at de midler, der opkræves ved hjælp af denne foranstaltning, indgår i den spanske stats indtægter. Ud fra denne synsvinkel ligner det obligatoriske bidrag snarere en lovmæssig foranstaltning end en skat og er således klart omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/72.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Jeg finder ikke disse forklaringer overbevisende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>I forhold til EU-retten udgør fastlæggelsen af en skats karakter imidlertid en selvstændig vurdering, som Domstolen foretager på grundlag af skattens objektive kendetegn og uafhængigt af, hvorledes den er betegnet i national ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170118">18.1.2017</DATE>, <NAME.CASE>IRCC – Fondazione Santa Lucia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-189/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:17">EU:C:2017:17</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>På tilsvarende måde som det, der forekom at være tilfældet i Engie Cartagena-dommen, gør oplysningerne i anmodningen om præjudiciel afgørelse det nemlig ikke muligt for Domstolen (med sikkerhed) at afgøre, om dette obligatoriske bidrag er af en sådan karakter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Engie Cartagena</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1129">EU:C:2019:1129</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det fremgår imidlertid af de begrænsede oplysninger i sagens akter, at det obligatoriske bidrag opfylder de væsentligste kendetegn ved en skat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>For det første fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at metoden til fordeling af omkostningerne som følge af den sociale rabat er fastsat i spansk ret, navnlig kongeligt lovdekret nr. 9/2013. I forelæggelsesafgørelsen præciseres det ligeledes, at de på hinanden følgende ministerielle bekendtgørelser (bekendtgørelse IET/350 af <DATE ISO="20140307">7.3.2014</DATE> og bekendtgørelse IET/1451 af <DATE ISO="20160908">8.9.2016</DATE>), udstedt i medfør af kongeligt lovdekret nr. 9/2013 og kongeligt lovdekret nr. 968/2014, fordeler de nøjagtige omkostninger mellem de berørte virksomheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>For det andet fremgår det, at de virksomheder, der er identificeret i henhold til disse bekendtgørelser, betegnes som (kollektive) betalere af det obligatoriske bidrag. Det fremgår ligeledes, at dette beløb ikke kan overvæltes på en anden person<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160114">14.1.2016</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-163/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:4">EU:C:2016:4</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det synes endvidere således, at betalingen af dette beløb er obligatorisk ved lov, eftersom den nationale kommission for markeder og konkurrence har til opgave at beregne de nævnte bidrag. Dette indebærer efter min opfattelse ligeledes, at de pågældende selskaber retsforfølges af denne myndighed eller eventuelt af andre organer i medlemsstaterne for ikke at betale deres bidrag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170118">18.1.2017</DATE>, <NAME.CASE>IRCC – Fondazione Santa Lucia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-189/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:17">EU:C:2017:17</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>For det tredje fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at det obligatoriske bidrag har til formål at finansiere omkostningerne i forbindelse med den sociale rabat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Ibidem, præmis 34.</P></NOTE>. Det obligatoriske bidrag er således i kraft af sin opbygning en foranstaltning, der er indført i almenhedens interesse i overensstemmelse med de tildelingskriterier, der er fastsat i lov nr. 24/2013, som gennemført ved kongeligt lovdekret nr. 9/2013. Det har til formål at tilvejebringe midler til at dække det <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0118" REF.END="QE0118"/>takstunderskud<QUOT.END REF.START="QS0118" CODE="00AB" ID="QE0118"/>, der følger af den politiske beslutning om at tilbyde lavere elpriser til sårbare<?PAGE NO="17"?> forbrugere i Spanien. I modsætning til, hvad Agri-Energía, EDP España, Viesgo og Kommissionen har anført i deres svar på et skriftligt spørgsmål fra Domstolen, spiller den omstændighed, at dette bidrag ikke er beregnet for det almindelige nationale budget, men i stedet er øremærket til et bestemt formål, ingen rolle i denne vurdering<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Ibidem, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">iii)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Basisscenariet for artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/72: et konkurrencebaseret marked uden diskrimination af virksomheder</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Såfremt den forelæggende ret bekræfter ovenstående, ville det så betyde, at det obligatoriske bidrag falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 2009/72, som den spanske regering har gjort gældende?<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Tilsvarende dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Engie Cartagena</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1129">EU:C:2019:1129</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Jeg mener ikke, at dette ville være tilfældet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Begrundelsen for en foranstaltnings fiskale karakter og den deraf følgende tøven med hensyn til at gribe ind i medlemsstaternes interne beskatning udelukker ikke, at der kan foretages en fornyet undersøgelse af disse foranstaltningers virkninger i forhold til EU-retten. Dette gælder så meget desto mere, som Agri-Energía, EDP España, Endesa, Iberdrola, Naturgy og Viesgo har fremhævet, såfremt finansieringsmetoden for en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0119" REF.END="QE0119"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0119" CODE="00AB" ID="QE0119"/> kan påvirke det indre elektricitetsmarkeds funktion<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Jf. for så vidt angår det formål, som direktiv 2009/72 forfølger med hensyn til det indre marked for elektricitet, dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Engie Cartagena</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1129">EU:C:2019:1129</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag griber den spanske lovgiver ind i det spanske elektricitetsmarked ved at overvælte omkostningerne til den sociale rabat på blot en håndfuld virksomheder, der er aktive på dette marked. En sådan ordning er ikke i sig selv udelukket<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1129">EU:C:2019:1129</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, især ikke fordi direktiv 2009/72 i sin nuværende form ikke tilsigter en fuld harmonisering af elektricitetsmarkedet i Unionen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Selv om der ikke foreligger en sådan fuld harmonisering, som EDP España, Endesa, Iberdrola og Naturgy i det væsentlige har anført som svar på et skriftligt spørgsmål fra Domstolen, fritager dette imidlertid ikke det obligatoriske bidrag for selv at overholde de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0120" REF.END="QE0120"/>fælles regler<QUOT.END REF.START="QS0120" CODE="00AB" ID="QE0120"/> i direktiv 2009/72, og navnlig i dets artikel 3, stk. 1. I henhold til denne bestemmelse skal medlemsstaterne, på grundlag af deres institutionelle opbygning og under behørig iagttagelse af subsidiaritetsprincippet, påse, at elektricitetsvirksomheder drives med henblik på det mål at etablere et konkurrencebaseret elektricitetsmarked, og således, at der ikke forekommer diskrimination af virksomheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191212">12.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Slovenské elektrárne</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-376/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1068">EU:C:2019:1068</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Af de ovenfor anførte grunde kan det, navnlig på grundlag af Domstolens anvisninger i Engie Cartagena-dommen, stadig diskuteres, om det obligatoriske bidrag opfylder betingelserne for en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0121" REF.END="QE0121"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0121" CODE="00AB" ID="QE0121"/> i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72. Jeg mener således, at der er indikationer af, at det obligatoriske bidrag kan være en skattelignende afgift som omhandlet i EU-retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Hvis den nationale ret imidlertid når frem til denne konklusion, betyder det ikke, at en sådan skat falder helt uden for anvendelsesområdet for direktiv 2009/72, således som den spanske regering i det væsentlige har anført. Denne undersøgelse ville blot gå fra direktivets artikel 3,<?PAGE NO="18"?> stk. 2, til direktivets artikel 3, stk. 1. Endvidere, selv om de specifikke kriterier for vurderingen i henhold til hver af disse bestemmelser er forskellige, <HT TYPE="ITALIC">er basisscenariet det samme for dem begge</HT>, knyttet til direktivets artikel 3, stk. 1: Der må generelt ikke forekomme konkurrenceforvridning på elektricitetsmarkedet forårsaget af medlemsstaterne. Skulle indgreb vise sig nødvendige, skal de holdes på et minimum (og dermed være forholdsmæssige) og vedtages på et ikke-diskriminerende grundlag, idet der i videst muligt omfang opretholdes lige rettigheder og forpligtelser for alle virksomheder på markedet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Sammenfattende er det ikke min hensigt at antyde, at den <HT TYPE="ITALIC">sociale rabat</HT> isoleret set ikke kan opfylde betingelserne i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72, eller at den udgør en skat. Dette spørgsmål er ikke blevet forelagt Domstolen og synes heller ikke at være genstand for strid mellem parterne. Det handler snarere om, at den omstændighed alene, at den endelige anvendelse af indtægter fra et (obligatorisk) finansielt bidrag kan bidrage til at opfylde en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0122" REF.END="QE0122"/>reel<QUOT.END REF.START="QS0122" CODE="00AB" ID="QE0122"/> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0123" REF.END="QE0123"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0123" CODE="00AB" ID="QE0123"/>, ikke er tilstrækkelig til, at bidraget i sig selv bliver relevant for at nå dette mål (og således overholder artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Engie Cartagena</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1129">EU:C:2019:1129</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>Det modsatte ville fuldstændig fordreje begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0124" REF.END="QE0124"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0124" CODE="00AB" ID="QE0124"/> ved at forudsætte, at den blotte <HT TYPE="ITALIC">tildeling</HT> af midler fra ethvert finansielt bidrag kan være afgørende for arten og den EU-retlige behandling heraf<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Engie Cartagena</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1129">EU:C:2019:1129</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det ville til gengæld også gøre det muligt, at <HT TYPE="ITALIC">finansieringen</HT> af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0125" REF.END="QE0125"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0125" CODE="00AB" ID="QE0125"/> bliver en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0126" REF.END="QE0126"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0126" CODE="00AB" ID="QE0126"/> i sig selv i stedet for blot en mekanisme til at yde kompensation til de virksomheder, der skal opfylde den <HT TYPE="ITALIC">faktiske</HT> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0127" REF.END="QE0127"/>offentlige serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0127" CODE="00AB" ID="QE0127"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Jf. generaladvokat Hogans forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Engie Cartagena</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:769">EU:C:2019:769</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Foreneligheden med artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Hvis det obligatoriske bidrag skal anses for at være omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72, bliver det nødvendigt at foretage en undersøgelse af dette bidrags forenelighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72 kræves det, at foranstaltninger, der vedtages som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0128" REF.END="QE0128"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0128" CODE="00AB" ID="QE0128"/>, skal være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0129" REF.END="QE0129"/>klart definerede, og de skal være gennemsigtige, ikke-diskriminerende og kontrollerbare, og de skal sikre elektricitetsvirksomheder i [Unionen] lige adgang til de nationale forbrugere<QUOT.END REF.START="QS0129" CODE="00AB" ID="QE0129"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Engie Cartagena</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1129">EU:C:2019:1129</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Indledningsvis må jeg endnu en gang henvise til de spørgsmål, som jeg har rejst i punkt 42-50 i dette forslag til afgørelse. Min foreløbige vurdering udføres naturligvis ud fra den antagelse, at det obligatoriske bidrag kan være en del af en bredere <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0130" REF.END="QE0130"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0130" CODE="00AB" ID="QE0130"/>, men at det stadig kan adskilles med sigte på en vurdering i henhold til betingelserne i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72, selv om dette direktiv synes at være udarbejdet med henblik på vurdering af <HT TYPE="ITALIC">enkeltstående</HT> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0131" REF.END="QE0131"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0131" CODE="00AB" ID="QE0131"/> og ikke samlinger eller adskilte dele af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0132" REF.END="QE0132"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0132" CODE="00AB" ID="QE0132"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Efter at have afklaret denne antagelse bemærker jeg, at alle parter med undtagelse af den spanske regering har gjort gældende, at det obligatoriske bidrag i sin nuværende form er diskriminerende. Disse parter har fremhævet ordlyden af artikel 45, stk. 4, i lov nr. 24/2013,<?PAGE NO="19"?> hvorefter finansieringen af den sociale rabat varetages af vertikalt integrerede selskaber, der både producerer, distribuerer og markedsfører elektricitet (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0133" REF.END="QE0133"/>de kvalificerende kendetegn<QUOT.END REF.START="QS0133" CODE="00AB" ID="QE0133"/>). Selv om disse selskaber ikke nævnes ved navn, fastlægger denne bestemmelse klare og identificerbare kendetegn ved visse enheder, der er aktive på elektricitetsmarkedet i Spanien. Samtidig udelukkes i henhold til denne bestemmelse vertikalt integrerede selskaber, der har to eller færre af de kvalificerende kendetegn i elektricitetssektoren i Spanien, fra det obligatoriske bidrag. I praksis pålægger artikel 45, stk. 4, i lov nr. 24/2013 således næsten udelukkende fire koncerner, der er aktive på det spanske elektricitetsmarked, byrden ved finansiering af den sociale rabat. Dette gør den diskriminerende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Den spanske regering har for sin del anført, at foranstaltningen ikke er diskriminerende og under alle omstændigheder er objektivt begrundet. Det anføres i betragtningerne til kongeligt lovdekret nr. 9/2013, at selskaber, der har de kvalificerende kendetegn, er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0134" REF.END="QE0134"/>enestående stillet<QUOT.END REF.START="QS0134" CODE="00AB" ID="QE0134"/> til bedre at kunne dække omkostningerne ved den sociale rabat, da de er i stand til at bære byrden som led i deres hovedvirksomhed på elektricitetsmarkedet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Det bør bemærkes, at formålet med betingelsen om den ikke-diskriminerende karakter, som er fastsat i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72, er, at den omhandlede <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0135" REF.END="QE0135"/>offentlige serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0135" CODE="00AB" ID="QE0135"/> på samme måde binder alle sektorens operatører for ikke at påvirke konkurrencen i sektoren<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>Jf. i denne retning generaladvokat Mengozzis forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>ANODE</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-121/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:248">EU:C:2016:248</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0082">82</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. De forpligtelser, der fremgår af artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72, skal således pålægges generelt og ikke specifikt på visse virksomheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200430">30.4.2020</DATE>, <NAME.CASE>Overgas Mrezhi og Balgarska gazova asotsiatsia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-5/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:343">EU:C:2020:343</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0080">80</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Selv om artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72 ikke giver mulighed for objektivt at begrunde en forskelsbehandling, er det krav, der følger heraf, et særligt udtryk for det almindelige lighedsprincip<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160929">29.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>Essent Belgium</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-492/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:732">EU:C:2016:732</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0079">79</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0081">81</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. I praksis er det således af begrænset betydning, hvorvidt de samme typer overvejelser er fremført i forbindelse med vurderingen af sammenligneligheden eller i efterfølgende led for så vidt angår begrundelserne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>Forså vidt angår sådanne argumenters transitivitet jf. mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Hornbach-Baumarkt</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-382/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:974">EU:C:2017:974</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I bund og grund skal en sådan objektiv begrundelse vedrøre og være egnet til at opnå det formål om almindelig økonomisk interesse, som forfølges med den pågældende lovgivning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160907">7.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>ANODE</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-121/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:637">EU:C:2016:637</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>, og stå i rimeligt forhold til dette formål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0069"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160929">29.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>Essent Belgium</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-492/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:732">EU:C:2016:732</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0081">81</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>I lyset af disse betingelser finder jeg, at følgende potentielle problemer kunne opstå i forbindelse med det obligatoriske bidrag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>For det første forekommer det sandt, at det obligatoriske bidrag, således som det pålægges, kan hindre konkurrencen på det spanske elektricitetsmarked ved at skabe ulighed mellem de virksomheder, der er aktive i sektoren<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0070"><P>I denne retning ibidem, præmis 97.</P></NOTE>. Denne ulighed følger af, at det obligatoriske bidrag kun pålægges de selskaber, der har de kvalificerende kendetegn, idet andre selskaber, der er aktive på det samme marked, nemlig de vertikalt integrerede selskaber, der har to eller færre af de kvalificerende kendetegn (dvs. direkte konkurrenter), samtidig udelukkes fra denne forpligtelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0071"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160907">7.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>ANODE</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-121/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:637">EU:C:2016:637</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>For det andet forekommer det formål, der berettiger (og som fører til) denne ulige behandling, at være utilfredsstillende. Selv om formålet med det <HT TYPE="ITALIC">obligatoriske bidrag</HT> (i modsætning til den sociale rabat) ville være at tilbyde eltariffer med tilskud til sårbare forbrugergrupper – hvilket<?PAGE NO="20"?> ikke er blevet gjort gældende i den foreliggende sag – ville forskelsbehandlingen stadig ikke have været begrundet. Som alle parter med undtagelse af den spanske regering har anført, har de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0136" REF.END="QE0136"/>kvalificerende kendetegn<QUOT.END REF.START="QS0136" CODE="00AB" ID="QE0136"/> i forbindelse med det obligatoriske bidrag ingen relation til formålet om at tilbyde den sociale rabat til sårbare forbrugergrupper med særlige sociale, forbrugs- og købekraftsmæssige kendetegn. Dette formål påvirkes nemlig på ingen måde af arten eller antallet af virksomheder, der dækker de omkostninger, der følger af denne ordning. De sårbare forbrugergrupper forbliver således berettigede til denne ordning, <HT TYPE="ITALIC">uanset</HT> hvem der bidrager til dækningen af de omkostninger, der følger af denne ordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>For det tredje, selv om det antages, at formålet med det obligatoriske bidrag ikke var at tilbyde priser på elektricitet med tilskud, men snarere stemte overens med en omfordelingspolitik, hvorefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0137" REF.END="QE0137"/>mere velhavende<QUOT.END REF.START="QS0137" CODE="00AB" ID="QE0137"/> selskaber tilsyneladende bliver bedt om at bidrage mere end <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0138" REF.END="QE0138"/>fattigere<QUOT.END REF.START="QS0138" CODE="00AB" ID="QE0138"/> selskaber, vil jeg stadig sætte spørgsmålstegn ved, om dette formål faktisk er opfyldt. Det ville især være tilfældet, når de kvalificerende kendetegn og forklaringen heraf fører til diskrimination på grund af den <HT TYPE="ITALIC">potentielle</HT> økonomiske formåen. Den forelæggende ret har således forklaret, at nogle af de virksomheder, der er forpligtet til at betale det obligatoriske bidrag, har ringe vægt i hele sektoren, mens der samtidig findes andre virksomheder, som synes at være bedre egnede til at bære omkostningerne ved den sociale rabat (fordi de har en større markedsandel på elektricitetsmarkedet, drager fordel af en større omsætning eller udøver en eller to af de aktiviteter, der anvendes til at bestemme, hvilke enheder der skal bidrage). Denne fjernelse fra den økonomiske realitet på markedet synes Administración General del Estado også at have forstået, idet den, som den forelæggende ret har forklaret i hovedsagen, har anerkendt, at der også kan forekomme synergi og stordriftsfordele hos selskaber, der ikke har de kvalificerende kendetegn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>Sammenfattende er der et klart spørgsmål om diskrimination af de virksomheder, for hvilke der ikke forekommer nogen rimelig begrundelse. Kun en håndfuld selskaber, der er aktive på markedet, anmodes om at betale regningen i sidste ende, på grundlag af kriterier, der ikke direkte vedrører den almindelige økonomiske interesse som angivet. På denne måde betaler disse virksomheder ikke blot for en medlemsstats socialpolitik, men sponserer også indirekte deres direkte konkurrenter, der er aktive på præcis samme marked.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret synes allerede at have overvejet alle disse forhold, hvilket er kulmineret i en erklæring om, at de nationale regler er uforenelige med artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72. Som skitseret tidligere i dette afsnit kan den nøjagtige kvalificering af det obligatoriske bidrag netop diskuteres, især hvis dette bidrag effektivt blev adskilt fra den sociale rabat, som den forelæggende ret har gjort i sine præjudicielle spørgsmål. Når der ses bort fra denne kvalificeringstvist, er det dog også klart, at logikken og det endelige resultat vedrørende både stk. 1 og stk. 2 i artikel 3 i direktiv 2009/72 i det væsentlige svarer til hinanden. Pragmatisk set vil vurderingen af en national foranstaltning således give samme resultat, uanset hvilken af disse bestemmelser der anvendes, idet der af de grunde, som den forelæggende ret har anført, er tale om uforenelighed, uanset bestemmelsen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Jeg finder det således bedst at hjemvise spørgsmålet om kvalificering af det obligatoriske bidrag til den forelæggende ret, som fastholder fuld viden om national ret og de faktiske omstændigheder, som jeg stadig ikke har kendskab til. Med hensyn til det konkrete spørgsmål,<?PAGE NO="21"?> som denne ret har rejst, og som netop vedrører en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0139" REF.END="QE0139"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0139" CODE="00AB" ID="QE0139"/> som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72, foreslår jeg Domstolen at besvare det første spørgsmål som følger:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0140" REF.END="QE0140"/>Artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72 skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, som uden objektiv begrundelse, der klart følger af karakteren af den forfulgte almindelige økonomiske interesse, pålægger et obligatorisk finansielt bidrag på visse elektricitetsvirksomheder, der udøver produktions-, distributions- og markedsføringsvirksomhed, med henblik på finansiering af en ordning, der anvender sociale rabatter på elprisen direkte på de privilegerede forbrugeres elregning.<QUOT.END REF.START="QS0140" CODE="00AB" ID="QE0140"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det andet spørgsmål</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om det obligatoriske bidrag er foreneligt med proportionalitetskravet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72, for så vidt som det ikke er tidsbegrænset og ikke yder kompensation til de bidragsydende virksomheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>I lyset af det foreslåede svar på det første spørgsmål er det ikke nødvendigt at besvare dette spørgsmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>For så vidt som den realitet, der ligger til grund for dette spørgsmål, alligevel kan være til nytte for den forelæggende ret, vil jeg imidlertid behandle spørgsmålet om, hvorvidt artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72 generelt tillader, at der foreligger en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0141" REF.END="QE0141"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0141" CODE="00AB" ID="QE0141"/> uden tidsbegrænsning eller kompensationsordning. Denne vurdering skal naturligvis ske med det samme forbehold, som jeg har anført i punkt 42-50 og 87 i dette forslag til afgørelse. I overensstemmelse med denne præcisering foreslår jeg, at det andet præjudicielle spørgsmål vurderes, idet jeg først vil drøfte foranstaltningens proportionalitet [a)], inden jeg undersøger, om det er nødvendigt at yde kompensation til de forsyningspligtige leverandører for opfyldelsen af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0142" REF.END="QE0142"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0142" CODE="00AB" ID="QE0142"/> [b)].</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Overholdelsen af proportionalitetsprincippet</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101.</NO.P><TXT>Ordlyden af artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72 nævner ikke direkte det proportionalitetskrav, der knytter sig til en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0143" REF.END="QE0143"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0143" CODE="00AB" ID="QE0143"/>, der pålægges i henhold til denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102.</NO.P><TXT>Denne artikel nævner ikke desto mindre <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0144" REF.END="QE0144"/>fuld iagttagelse<QUOT.END REF.START="QS0144" CODE="00AB" ID="QE0144"/> af særligt EF-traktatens artikel 86 (nu artikel 106 TEUF)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0072"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200430">30.4.2020</DATE>, <NAME.CASE>Overgas Mrezhi og Balgarska gazova asotsiatsia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-5/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:343">EU:C:2020:343</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Ud over artikel 14 TEUF, protokol (nr. 26) om tjenesteydelser af almen interesse, og artikel 36 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0145" REF.END="QE0145"/>chartret<QUOT.END REF.START="QS0145" CODE="00AB" ID="QE0145"/>) vedrører denne bestemmelse overholdelse af traktaten for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0146" REF.END="QE0146"/>tjenesteydelser af almen økonomisk interesse<QUOT.END REF.START="QS0146" CODE="00AB" ID="QE0146"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0073"><P>Ibidem, præmis 58 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>. Med andre ord tilsigter artikel 106, stk. 2, TEUF at forlige medlemsstaternes interesse i at anvende visse virksomheder som instrument i den økonomiske eller sociale politik med den Europæiske Unions interesse i, at konkurrencereglerne overholdes, og det indre markeds enhed bevares<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0074"><P>Ibidem, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="22"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103.</NO.P><TXT>Det er med denne krydshenvisning til ordlyden af artikel 106 TEUF, at ethvert indgreb i konkurrencereglerne og det indre markeds enhed kun kan ske, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0147" REF.END="QE0147"/>for så vidt som det er nødvendigt for at gennemføre det formål om almindelig økonomisk interesse, som forfølges, og følgelig i en periode, som nødvendigvis er tidsbegrænset<QUOT.END REF.START="QS0147" CODE="00AB" ID="QE0147"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0075"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160907">7.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>ANODE</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-121/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:637">EU:C:2016:637</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104.</NO.P><TXT>Ethvert indgreb i konkurrencevilkårene på elektricitetsmarkedet i en medlemsstat og dermed enheden på det indre marked for elektricitet skal således, selv om den følger af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0148" REF.END="QE0148"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0148" CODE="00AB" ID="QE0148"/> som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72, overholde proportionalitetsprincippet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0076"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160907">7.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>ANODE</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-121/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:637">EU:C:2016:637</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105.</NO.P><TXT>Proportionalitetsprincippet er blevet fortolket i lignende sammenhænge i forhold til andre direktiver, der har til formål at fastsætte fælles regler for det indre marked, og som kræver en klar forbindelse mellem i) virkeliggørelsen af det formål, som den pågældende medlemsstat forfølger, ii) det tidsmæssige element og iii) den omhandlede foranstaltnings <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0149" REF.END="QE0149"/>ratione personae<QUOT.END REF.START="QS0149" CODE="00AB" ID="QE0149"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0077"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190411">11.4.2019</DATE>, <NAME.CASE>Repsol Butano og DISA Gas</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-473/17 og C-546/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:308">EU:C:2019:308</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har fremhævet det andet af disse krav og ønsker oplyst, om en gyldig påberåbelse af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0150" REF.END="QE0150"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0150" CODE="00AB" ID="QE0150"/> som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72 ikke bør være tidsbegrænset.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107.</NO.P><TXT>Det bemærkes, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0151" REF.END="QE0151"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0151" CODE="00AB" ID="QE0151"/> som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72 svarer til offentlige interventionsforanstaltninger i markedets funktion<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0078"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Engie Cartagena</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1129">EU:C:2019:1129</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Denne intervention begrænser nødvendigvis visse virksomheders frihed til at handle på elektricitetsmarkedet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0079"><P>Ibidem, præmis 51.</P></NOTE>. En sådan begrænsning har igen betydning for det generelle formål med direktiv 2009/72, som er at etablere et indre marked for elektricitet, som reelt er åbent og konkurrencebaseret, hvor alle forbrugerne frit kan vælge deres leverandører, og hvor alle leverandørerne frit kan vælge de produkter, som de ønsker at levere til deres kunder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0080"><P>Ibidem, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE></TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108.</NO.P><TXT>Der kommer forholdet til artikel 106 TEUF i spil. Som fortolket i dommen i sagen Federutility m.fl. kræver denne bestemmelse, at en sådan indgriben i markedskræfterne udbud og efterspørgsel <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0152" REF.END="QE0152"/>[skal] være begrænset for så vidt angår varigheden til, hvad der er strengt nødvendigt for at nå det formål, der forfølges, med henblik særligt på ikke at gøre en foranstaltning vedvarende, som efter sin art udgør en hindring for gennemførelsen af et operationelt indre marked<QUOT.END REF.START="QS0152" CODE="00AB" ID="QE0152"/> for elektricitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0081"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100420">20.4.2010</DATE>, <NAME.CASE>Federutility m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-265/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:205">EU:C:2010:205</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I forbindelse med gennemgangen af overholdelsen af artikel 106 TEUF skal den nationale ret således undersøge, om og i hvilket omfang den gældende nationale ret kræver <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0153" REF.END="QE0153"/>periodisk revurdering, med jævne mellemrum, af nødvendigheden af og fremgangsmåderne for [offentlig] indgriben i forhold til udviklingen i [elektricitetssektoren]<QUOT.END REF.START="QS0153" CODE="00AB" ID="QE0153"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0082"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100420">20.4.2010</DATE>, <NAME.CASE>Federutility m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-265/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:205">EU:C:2010:205</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190411">11.4.2019</DATE>, <NAME.CASE>Repsol Butano og DISA Gas</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-473/17 og C-546/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:308">EU:C:2019:308</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="23"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109.</NO.P><TXT>Det tilkommer naturligvis den nationale ret at anvende disse principper. Hvis det imidlertid antages, at analysen udelukkende fokuserer på det obligatoriske bidrag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0083"><P>Her ses der helt bort fra den tidsmæssige gennemgang og proportionaliteten af den sociale rabat, hvilket ville kræve en helt anden form for vurdering med andre aktører og andre overvejelser.</P></NOTE>, henset til det, der er blevet forelagt Domstolen herom, fremgår det, at den periodiske gennemgang af ratione personae (nemlig betalerne) vedrørende det obligatoriske bidrag ikke er et krav i henhold til lov nr. 24/2013 eller kongeligt lovdekret nr. 968/2014. Parterne har derimod forklaret, at den eneste del af denne ordning, som synes at være genstand for en regelmæssig gennemgang, udgøres af procentandelene for fordelingen af de beløb, der skal finansieres i form af det obligatoriske bidrag, og som tilpasses årligt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110.</NO.P><TXT>Hvis disse observationer viser sig at være korrekte, er det ovennævnte krav om proportionalitet ikke opfyldt, hvis det obligatoriske bidrag, der følger af lov nr. 24/2013, og som gennemført ved kongeligt lovdekret nr. 968/2014, var tidsubegrænset og ikke underlagt nogen kontrolmekanisme. Når alt kommer til alt, kræver proportionalitetsprincippet en overvejelse af omkostningsudviklingen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0084"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190411">11.4.2019</DATE>, <NAME.CASE>Repsol Butano og DISA Gas</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-473/17 og C-546/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:308">EU:C:2019:308</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Med forbehold for den forelæggende rets bekræftelse synes dette krav ikke at være opfyldt i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111.</NO.P><TXT>Jeg påpeger, at disse principper ikke skal forstås således, at de rejser tvivl om medlemsstaternes beføjelse til at definere, hvad der er en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0154" REF.END="QE0154"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0154" CODE="00AB" ID="QE0154"/> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0155" REF.END="QE0155"/>værd<QUOT.END REF.START="QS0155" CODE="00AB" ID="QE0155"/>. Med hensyn til elektricitetssektoren anerkendes det udtrykkeligt i 47. og 50. betragtning til direktiv 2009/72, at medlemsstaterne har selvstændig beføjelse til at definere og udpege <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0156" REF.END="QE0156"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0156" CODE="00AB" ID="QE0156"/> på nationalt plan under hensyntagen til de nationale forhold<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0085"><P>I overensstemmelse med protokol (nr. 26) om tjenesteydelser af almen interesse, tilknyttet som bilag til EU-traktaten. Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160907">7.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>ANODE</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-121/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:637">EU:C:2016:637</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Når medlemsstaterne således handler i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72 for at fastlægge omfanget og strukturen af sådanne tjenesteydelser, har de rimeligt vide skønsbeføjelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0086"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Engie Cartagena</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1129">EU:C:2019:1129</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100420">20.4.2010</DATE>, <NAME.CASE>Federutility m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-265/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:205">EU:C:2010:205</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111221">21.12.2011</DATE>, <NAME.CASE>ENEL</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-242/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:861">EU:C:2011:861</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0112"><NO.P>112.</NO.P><TXT>Det er først på gennemførelsesniveauet, at EU-retten opstiller visse betingelser. De vedrører indledningsvis spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaternes udpegelse faktisk falder ind under det selvstændige EU-retlige begreb <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0157" REF.END="QE0157"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0157" CODE="00AB" ID="QE0157"/> som fastsat i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0087"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191219">19.12.2019</DATE>, <NAME.CASE>Engie Cartagena</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-523/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1129">EU:C:2019:1129</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Når dette er tilfældet, skal betingelserne i dette direktivs artikel 3, stk. 2, finde anvendelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0088"><P>Ibidem, præmis 48.</P></NOTE>. Det er kun, når den angivne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0158" REF.END="QE0158"/>kompensation for offentlig tjeneste<QUOT.END REF.START="QS0158" CODE="00AB" ID="QE0158"/> opfylder de krav, der er knyttet til en reel <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0159" REF.END="QE0159"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0159" CODE="00AB" ID="QE0159"/> som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72, at det er nødvendigt at kontrollere denne forpligtelse i forhold til de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Kompensation og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0160" REF.END="QE0160"/>offentlige serviceforpligtelser<QUOT.END REF.START="QS0160" CODE="00AB" ID="QE0160"/></HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0113"><NO.P>113.</NO.P><TXT>Som det fremgår af det foregående afsnit i dette forslag til afgørelse, er det ikke altid helt let at vurdere, om en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0161" REF.END="QE0161"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0161" CODE="00AB" ID="QE0161"/> er forholdsmæssig, når den behandles som en samling. Hvis det obligatoriske bidrag imidlertid skal betragtes som en selvstændig (eller et<?PAGE NO="24"?> element, der er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0162" REF.END="QE0162"/>adskilt<QUOT.END REF.START="QS0162" CODE="00AB" ID="QE0162"/> fra en bredere) <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0163" REF.END="QE0163"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0163" CODE="00AB" ID="QE0163"/>, som således skal undersøges særskilt og selvstændigt, er det imidlertid i lyset af en eventuel kompensationsforpligtelse, at denne diskussion går fra at være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0164" REF.END="QE0164"/>udfordrende<QUOT.END REF.START="QS0164" CODE="00AB" ID="QE0164"/> til at være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0165" REF.END="QE0165"/>bizar<QUOT.END REF.START="QS0165" CODE="00AB" ID="QE0165"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0114"><NO.P>114.</NO.P><TXT>I så fald bliver spørgsmålet nemlig, om sagsøgerne kan kræve kompensation for betaling af det obligatoriske bidrag. Med andre ord, pålægger direktiv 2009/72 medlemsstaterne en pligt til at <HT TYPE="ITALIC">betale</HT> <HT TYPE="ITALIC">for betalinger</HT>? Der er efter min opfattelse tale om endnu en grund til, at det er vanskeligt at kvalificere det obligatoriske bidrag som sådan som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0166" REF.END="QE0166"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0166" CODE="00AB" ID="QE0166"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0089"><P>Jf. punkt 44, 48 og 49 ovenfor i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0115"><NO.P>115.</NO.P><TXT>Når det er sagt, hvis det andet præjudicielle spørgsmål fra den forelæggende ret skulle besvares abstrakt, når der opstår en reel <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0167" REF.END="QE0167"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0167" CODE="00AB" ID="QE0167"/> som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72, giver denne bestemmelse da mulighed for at oprette en kompensationsstruktur?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0116"><NO.P>116.</NO.P><TXT>Den spanske regering og Kommissionen har forklaret, at der ikke foreligger en automatisk kompensationsforpligtelse i de tilfælde, hvor der foreligger en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0168" REF.END="QE0168"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0168" CODE="00AB" ID="QE0168"/> som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0117"><NO.P>117.</NO.P><TXT>Generelt og abstrakt er jeg i øvrigt enig i denne holdning: Det er åbenbart, at et sådant krav ikke fremgår af artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/72. En sådan forpligtelse følger heller ikke af artikel 106 TEUF, som den pågældende bestemmelse vedrører, eller af andre EU-retlige instrumenter om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0090"><P>Eksempelvis grønbogen om forsyningsydelser (KOM(2003) 270 endelig), meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af Den Europæiske Unions statsstøtteregler på kompensation for levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="008" PAGE.FIRST="4" DATE.PUB="2012">EUT 2012, C 8, s. 4</REF.DOC.OJ>), meddelelse fra Kommissionen – Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011) (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="008" PAGE.FIRST="15" DATE.PUB="2012">EUT 2012, C 8, s. 15</REF.DOC.OJ>) eller Kommissionens afgørelse af <DATE ISO="20111220">20.12.2011</DATE> om anvendelsen af artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="007" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 7, s. 3</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Som det nemlig konsekvent er anerkendt i Domstolens praksis, har medlemsstaterne en vid skønsbeføjelse til at afgøre, om der skal ydes kompensation eller ej<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0091"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080212">12.2.2008</DATE>, <NAME.CASE>BUPA m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-289/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2008:29">EU:T:2008:29</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0214">214</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121107">7.11.2012</DATE>, <NAME.CASE>CBI mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-137/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2012:584">EU:T:2012:584</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0191">191</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140716">16.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Tyskland mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-295/12</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2014:675">EU:T:2014:675</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0087">87</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140716">16.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Zweckverband Tierkörperbeseitigung mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-309/12</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2014:676">EU:T:2014:676</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0148">148</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> med forbehold for de principper, der følger af Altmark-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0092"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030724">24.7.2003</DATE>, <NAME.CASE>Altmark Trans og Regierungspräsidium Magdeburg</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-280/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:415">EU:C:2003:415</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0095">95</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0118"><NO.P>118.</NO.P><TXT>Selv om alle parterne undtagen den spanske regering og Kommissionen har været imod, bør den samme konklusion anvendes på artikel 3, stk. 6, i direktiv 2009/72. Denne bestemmelse vedrører en situation, hvor der er ydet kompensation og underlægger ydelsen af en sådan kompensation betingelsen om ikke-diskrimination.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0119"><NO.P>119.</NO.P><TXT>Faktisk fører enhver rimelig læsning af artikel 3, stk. 6, i direktiv 2009/72 til den konklusion, at denne bestemmelse i sig selv ikke indeholder en forpligtelse, for så vidt angår elektricitetssektoren specifikt, til at yde kompensation for opfyldelse af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0169" REF.END="QE0169"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0169" CODE="00AB" ID="QE0169"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0093"><P>Jf. ligeledes artikel 9, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af <DATE ISO="20190605">5.6.2019</DATE> om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="158" PAGE.FIRST="125" DATE.PUB="2019">EUT 2019, L 158, s. 125</REF.DOC.OJ>), som har næsten samme ordlyd.</P></NOTE>. En sådan forpligtelse kan heller ikke udledes af det overordnede formål, der<?PAGE NO="25"?> forfølges med direktiv 2009/72. Det fører mig frem til at konstatere, at en foranstaltning, der ikke giver mulighed for kompensation for opfyldelse af en (reel) <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0170" REF.END="QE0170"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0170" CODE="00AB" ID="QE0170"/>, i sig selv ikke er uforenelig med artikel 3, stk. 6, i direktiv 2009/72.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0120"><NO.P>120.</NO.P><TXT>De principper, der følger af bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, sammenholdt med artikel 3, stk. 6, i direktiv 2009/72, er snarere af en sådan karakter, at alle virksomheder på elektricitetsmarkedet behandles ens for så vidt angår såvel omkostningerne til opfyldelse af den pågældende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0171" REF.END="QE0171"/>offentlige serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0171" CODE="00AB" ID="QE0171"/> som en eventuel kompensation, som en medlemsstat måtte yde. På denne måde sker der ingen forvridning af det pågældende marked, og formålet med direktiv 2009/72 bevares.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0121"><NO.P>121.</NO.P><TXT>Jeg fremsætter disse bemærkninger med to forbehold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0122"><NO.P>122.</NO.P><TXT>For det første, som forklaret i punkt 117-119 i dette forslag til afgørelse, kan direktivet igen tillade en vis begrænsning af friheden til at handle på det indre marked for elektricitet af hensyn til den almindelige interesse i opfyldelsen af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0172" REF.END="QE0172"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0172" CODE="00AB" ID="QE0172"/>. Det forholder sig imidlertid kun således med hensyn til en <HT TYPE="ITALIC">reel</HT> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0173" REF.END="QE0173"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0173" CODE="00AB" ID="QE0173"/> og ikke for så vidt angår <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0174" REF.END="QE0174"/>samlinger<QUOT.END REF.START="QS0174" CODE="00AB" ID="QE0174"/> af fjernt forbundne foranstaltninger, der omfatter (det, der ligner) en skattelignende afgift. Som jeg har forklaret i punkt 113 og 114 i dette forslag til afgørelse, kører hele vurderingen af proportionaliteten ellers i ring: Kræver en forholdsmæssig foranstaltning virkelig en økonomisk kompensation for at opkræve penge?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0123"><NO.P>123.</NO.P><TXT>For det andet skal de omkostninger, der er forbundet med opfyldelsen af den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0175" REF.END="QE0175"/>offentlige serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0175" CODE="00AB" ID="QE0175"/>, være rimelige. Medlemsstaterne kan naturligvis ikke tvinge en virksomhed, der er aktiv på et bestemt marked, til de facto at skille sig af med noget, der tilhører dem, under dække af at gennemføre en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0176" REF.END="QE0176"/>offentlig serviceforpligtelse<QUOT.END REF.START="QS0176" CODE="00AB" ID="QE0176"/>, blot fordi den konkrete retlige ramme i form af artikel 106 TEUF og direktiv 2009/72 ikke i sig selv kræver kompensation for at opfylde en sådan forpligtelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0094"><P>Jf. artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 af <DATE ISO="19690626">26.6.1969</DATE> om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (EFT, den danske specialudgave, 1969 I s. 258), der indeholder en sådan <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0177" REF.END="QE0177"/>ret<QUOT.END REF.START="QS0177" CODE="00AB" ID="QE0177"/> til kompensation. Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140403">3.4.2014</DATE>, <NAME.CASE>CTP</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-516/12 – C-518/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:220">EU:C:2014:220</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0124"><NO.P>124.</NO.P><TXT>Det kan med andre ord ikke udelukkes, at selv om alle virksomheder på markedet behandles ens og pålægges den samme byrde, ville denne byrde i sig selv ganske enkelt være for tung. Det kan ikke udelukkes, at det kun er i undtagelsestilfælde, hvor der ikke længere er nogen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0178" REF.END="QE0178"/>rimelig balance<QUOT.END REF.START="QS0178" CODE="00AB" ID="QE0178"/> mellem den almindelige interesse og den særlige interesse, at indgrebet i ejendomsrettens væsentligste indhold kan opstå, i strid med chartrets artikel 17 og artikel 1 i protokol nr. 1 til den europæiske menneskerettighedskonvention<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0095"><P>Jf. Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="19940922">22.9.1994</DATE>, Hentrich mod Frankrig (ECLI:CE:ECHR:1994:0922JUD001361688, § 49 og den deri nævnte retspraksis), og af <DATE ISO="20060619">19.6.2006</DATE>, Hutten-Czapska mod Polen (ECLI:CE:ECHR:2006:0619JUD003501497, § 167 og den deri nævnte retspraksis). Jf. ligeledes f.eks. Menneskerettighedsdomstolens dom af <DATE ISO="20031105">5.11.2003</DATE>, Pincová og Pinc mod Den Tjekkiske Republik (ECLI:CE:ECHR:2002:1105JUD003654897, § 53).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="26"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0125"><NO.P>125.</NO.P><TXT>Jeg foreslår, at Domstolen besvarer det første præjudicielle spørgsmål, der er forelagt af Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien), således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0179" REF.END="QE0179"/>Artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af <DATE ISO="20090713">13. juli 2009</DATE> om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, som uden objektiv begrundelse, der klart følger af karakteren af den forfulgte almindelige økonomiske interesse, pålægger et obligatorisk finansielt bidrag på visse elektricitetsvirksomheder, der udøver produktions-, distributions- og markedsføringsvirksomhed, med henblik på finansiering af en ordning, der anvender sociale rabatter på elprisen direkte på de privilegerede forbrugeres elregning.<QUOT.END REF.START="QS0179" CODE="00AB" ID="QE0179"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>