|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/5141 |
28.10.2025 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse
God praksis for civil dialog i EU i lyset af deltagelsesorienterede processer
(initiativudtalelse)
(C/2025/5141)
Ordfører:
Arnaud SCHWARTZ|
Rådgivere |
Matteo VESPA (for ordføreren, Gruppe III) Ruairí FITZGERALD (for Gruppe II) |
|
Plenarforsamlingens beslutning |
19.9.2024 |
|
Retsgrundlag |
Forretningsordenens artikel 52, stk. 2 |
|
Kompetence |
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab |
|
Vedtaget i sektionen |
27.6.2025 |
|
Vedtaget på plenarforsamlingen |
16.7.2025 |
|
Plenarforsamling nr. |
598 |
|
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
183/3/5 |
1. Konklusioner og anbefalinger
|
1.1. |
Civilsamfundets utrættelige indsats for at fremme borgerengagement og aktivt medborgerskab, hjælpe den civile dialog på vej, arbejde for menneskerettigheder og udbrede demokratisk praksis er et uvurderligt bidrag til EU's styrke, modstandsdygtighed og legitimitet (1). |
|
1.2. |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) påpeger, at arbejdsmarkedsorganisationernes specifikke rolle bør anerkendes fuldt ud og respekteres i strukturer og processer for den sociale dialog, samtidig med at det anerkendes, at den civile dialog, der involverer en bredere vifte af interessenter og et bredere udvalg af emner, er en særskilt proces. Denne sondring bør også foretages i forbindelse med støtten til kapacitetsopbygning for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i bred forstand (2). |
|
1.3. |
I en situation med åbenlyse geopolitiske, økonomiske, sociale og økologiske kriser og digitale udfordringer opfordrer EØSU indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at følge op på EØSU's tidligere forslag vedrørende forbedring af den sociale og civile dialog og til at engagere de enkelte borgere i demokratiet i almindelighed. |
|
1.4. |
EØSU opfordrer desuden EU-institutionerne til at udnytte de supplerende elementer, som den civile dialog bidrager med, og som er beskrevet i denne initiativudtalelse. |
|
1.5. |
På baggrund af Kommissionens tilsagn om at øge sit engagement i civilsamfundsorganisationer har EØSU til hensigt at arbejde tæt sammen med Kommissionen om oprettelse, styring og regelmæssig drift af en civilsamfundsplatform. |
|
1.6. |
I den forbindelse foreslår EØSU som det traktatbaserede rådgivende EU-organ, der består af repræsentanter for arbejdsgiver-, arbejdstager- og civilsamfundsorganisationer og er hjemsted for det organiserede civilsamfund, at være vært for denne platform. Der er nedsat en særlig ad hoc-gruppe bestående af EØSU-medlemmer for at videreudvikle EØSU's engagement i platformen. |
|
1.7. |
Med støtte fra EU-institutionerne kunne EØSU også fungere som et knudepunkt og forvalter af offentlighedens og det organiserede civilsamfunds deltagelse og dermed øge effekten af Kommissionens og andre institutioners høringer og systematisk indsamle input om sine udtalelser fra udvalgets medlemmer og det europæiske organiserede civilsamfund mere generelt om de vigtigste prioriteter og politikker på den europæiske politiske dagsorden (3). |
|
1.8. |
EØSU understreger desuden, at udvalgets forslag bygger på traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid af 9. maj 2022, hvori der udtrykkeligt opfordres til, at EØSU's institutionelle rolle styrkes, og at udvalget får beføjelse til at fremme deltagelsesdemokratiske aktiviteter såsom struktureret dialog med civilsamfundet. |
2. Generelle bemærkninger
|
2.1. |
Det organiserede civilsamfund spiller en vigtig rolle for at fremme deltagelse og give udtryk for ønsker fra den brede vifte af forskellige individer og samfundsgrupper i den demokratiske beslutningsproces. Civilsamfundets deltagelse er en afgørende del af det europæiske demokrati, både som en forudsætning for EU-politikkernes legitimitet og som et redskab til at sikre, at de politikker og love, der udarbejdes på europæisk plan, tager højde for situationen og behovene hos dem, der berøres af disse politikker. Dialog mellem institutioner og civilsamfund er et vigtigt redskab til at opbygge folks tillid til demokratiet. |
|
2.2. |
Som et rådgivende organ med mandat fra TEUF (4) har EØSU specifik ekspertise og udgør et unikt, permanent forum for civil dialog, hvor der fremsættes løsninger baseret på konsensus mellem repræsentanter for arbejdsgivere, arbejdstagere og andre civilsamfundsorganisationer (5). Udvalgets medlemmer har mandat fra deres respektive organisationer (6) og repræsenterer ca. 90 millioner mennesker fra alle samfundslag. |
|
2.3. |
EØSU har i årtier bidraget til udviklingen af den civile dialog (7), som efterfølgende blev indarbejdet i Lissabontraktatens artikel 11, stk. 1 og 2. EØSU har for nylig bemærket (8), at Civil Society Europe har opfordret til et skift til en mere formaliseret og struktureret ramme for civil dialog i EU (9). |
|
2.4. |
EØSU har også opfordret EU-institutionerne til at gå forrest i udviklingen af en strategi for civilsamfundet, der omfatter en klar handlingsplan (10). På det belgiske formandskabs anmodning har EØSU for nylig undersøgt, hvordan man kan styrke den civile dialog, herunder hvilke elementer der kan indgå i en ramme for at gøre den mere befordrende for direkte borgerdeltagelse og dialog med formidlende organer, både på europæisk plan og i medlemsstaterne (11). |
|
2.5. |
I forlængelse af EØSU's tidligere arbejde om dette emne (12) skitserer denne udtalelse de vigtigste kendetegn ved en ramme, der er mere befordrende for den civile dialog på EU-plan baseret på TEUF og god praksis. |
3. Formålet med civil dialog
|
3.1. |
Civil dialog bør være en permanent, struktureret, ligeværdig og meningsfuld interaktion mellem institutioner og det organiserede civilsamfund, der har til formål at skabe passende politikker, som derefter implementeres og evalueres. |
|
3.2. |
Med udgangspunkt i anbefalingerne fra konferencen om Europas fremtid skal EØSU's særlige rolle som institutionel vogter af civilsamfundets høringsprocedurer og den civile dialog generelt fremhæves og forbedres, som det fremgår af EØSU's udtalelse om borgerpaneler (13). |
|
3.3. |
Den civile dialog bør også være inkluderende, gennemsigtig og resultatorienteret og give mulighed for en omfattende udveksling af information, ekspertise og erfaring samt give plads til feedback. Det er forbundet med samskabelse af løsninger og langvarige partnerskaber mellem offentlige myndigheder og det organiserede civilsamfund. Denne dialog bør finde sted på alle niveauer og i alle faser af den politiske beslutningscyklus, fra fastsættelse af dagsorden til udformning af holdninger og prioriteter samt evaluering. Civil dialog skal sikre, at der i forbindelse med politiske beslutninger tages hensyn til behovene hos dem, der berøres af disse beslutninger, især grupper i sårbare situationer og de mest marginaliserede, hvilket sikrer deres deltagelse i den politiske beslutningsproces og effektiviteten af de vedtagne foranstaltninger. |
|
3.4. |
Civil dialog på EU-plan bør altid involvere civilsamfundsorganisationer på EU-plan. EØSU oprettede kontaktgruppen i 2004 – og foregik dermed med et godt eksempel for andre EU-organer – med henblik på at skabe en ramme for dialog og samarbejde mellem EØSU og europæiske civilsamfundsorganisationer og netværk. Gruppen samarbejder om tværgående emner af fælles interesse. Den giver det europæiske civilsamfunds paraplyorganisationer (14) en unik institutionel struktur, der fremmer den civile dialog og deltagelsesdemokratiet. Gruppen er en kanal, som det organiserede civilsamfund, der er med i kontaktgruppen, kan bruge til at debattere og øve indflydelse på EU's dagsorden og beslutningsprocesser (som foreskrevet i artikel 11 i TEU) (15). |
|
3.5. |
EU-institutionerne har en juridisk forpligtelse til at implementere artikel 11 i TEU kontinuerligt og effektivt på EU-plan (16), som det også blev understreget i det nylige oplæg fra kontaktgruppen, A European Strategy for Civil Society (17). Artikel 11 i TEU forpligter EU-institutionerne til at opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet. Der mangler dog retningslinjer for, hvordan civilsamfundet kan indgå i denne meningsfulde dialog med EU-institutionerne (18). |
|
3.6. |
EØSU mener, at det er afgørende, at visse standarder anvendes på tværs af alle EU's institutioner for at gøre artikel 11 i TEU effektiv. Dette bør omfatte spørgsmål som betydningen af civil dialog, dens resultatorientering, regelmæssighed og tidsplan for aktiviteterne, formidling af den politiske dagsorden og prioriteter, inddragelse af sårbare grupper samt feedback og resultater. EØSU understreger, at denne strategi har et reelt potentiale til at forbedre gennemførelsen af europæiske politiske foranstaltninger i borgernes dagligdag. Endvidere kan det føre til mere målrettede og effektive politikker at forbedre gennemførelsen af artikel 11 i TEU med henblik på at øge det organiserede civilsamfunds deltagelse i EU's politiske beslutningsproces, samtidig med at EØSU's rolle styrkes (19). |
|
3.7. |
Deltagerne i den civile dialog bør være repræsentanter, der udpeges af det organiserede civilsamfund. Nationale og regionale civilsamfundsorganisationer har historisk set organiseret sig selv i medlemsbaserede netværk og EU-paraplyorganisationer for at interagere med EU's institutioner. Europa-Parlamentet og dernæst Kommissionen har gennem de forskellige finansieringsprogrammer støttet dette tværnationale samarbejde for at sikre demokratisk deltagelse og bedre forvaltning, hvilket er med til at bygge bro mellem borgerne og EU-institutionerne og skabe balance mellem private interesser. |
|
3.8. |
Civil dialog udelukker ikke det organiserede civilsamfunds deltagelse i høringer og politiske fora sammen med andre vigtige aktører som f.eks. tænketanke, forskningsinstitutter og andre interesseorganisationer. Den bør supplere snarere end erstatte den nuværende praksis for inddragelse af interessenter, der er beskrevet i rammerne for bedre regulering, og den bør give input til forbedring af gennemsigtighed, feedback og opfølgning. |
|
3.9. |
EØSU gentager sin opfordring (20) til en strategi for civil dialog, som skal munde ud i en handlingsplan. I sin udtalelse Metoder til styrkelse af den civile dialog og deltagelsesdemokratiet i EU foreslog udvalget, at strategien skulle indeholde en søjle som en del af den europæiske pakke om forsvar af demokratiet. Denne anmodning er stadig gyldig og bør medtages i det kommende forslag om et europæisk demokratiskjold. Desuden kunne der med strategien søges at opnå en interinstitutionel aftale mellem EU-institutionerne, der fastsætter foranstaltninger og de dertil knyttede ressourcer, der skal anvendes, som ønsket af EØSU's Gruppe III og en række civilsamfundsnetværk, -organisationer og -repræsentanter (21). Dette kunne fremmes af EØSU og omfatte civilsamfundsnetværk på EU-plan. Strategien vil være det første skridt i retning af at styrke civilsamfundets rolle og udvikle civil dialog yderligere (22). |
|
3.10. |
EØSU bemærker, at Kommissionen har forpligtet sig til at øge samarbejdet med civilsamfundet om demokrati, retsstatsprincippet og relaterede spørgsmål og opbygge en civilsamfundsplatform, der skal støtte en mere systematisk civil dialog og arbejde for at styrke beskyttelsen af civilsamfundet, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere i deres arbejde (23). |
|
3.11. |
Som det rådgivende EU-organ i henhold til traktaterne, der er sammensat af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt andre civilsamfundsorganisationer, opfordrer EØSU indtrængende Kommissionen til at gøre udvalget til værtsinstitution for at fremme oprettelsen, driften og styringen af civilsamfundsplatformen og støtte det med passende supplerende ressourcer til dette formål. |
|
3.12. |
Som EØSU tidligere har anført, bør arbejdsmarkedsorganisationernes specifikke rolle anerkendes fuldt ud samt respekteres og fremmes i strukturer og processer for den sociale dialog, samtidig med at det anerkendes, at den civile dialog, der involverer en bredere vifte af interessenter og et bredere udvalg af emner, er en særskilt proces (24). Diskussioner og alle tiltag vedrørende civil dialog, herunder en civilsamfundsplatform, må hverken underminere, gribe ind i eller forstyrre den sociale dialog eller arbejdsmarkedets parters rolle og beføjelser, som de er defineret i traktaterne. Den sociale dialog bør styrkes og ikke undermineres. |
4. Vejen skal banes for en ramme, der er mere befordrende for den civile dialog på EU-plan
|
4.1. |
EU's eksisterende ramme for civil dialog karakteriseres ved at (25) omfatte både den »vertikale« dimension (sektorspecifik civil dialog mellem civilsamfundsorganisationer og deres partnere inden for de lovgivende og udøvende myndigheder om specifikke politikker) og den »tværgående« dimension (struktureret og regelmæssig dialog mellem EU-institutionerne eller deres nationale modparter og civilsamfundet om udviklingen af EU og dets tværgående politikker). EU's civile dialog vedrører både specifikke politikområder, generel politik og generelle politiske retningslinjer såsom Kommissionens årlige arbejdsprogram. |
|
4.2. |
I den forbindelse og med henblik på at hjælpe dem med i samarbejde med det organiserede civilsamfund at skabe en europæisk ramme, der er mere befordrende for den civile dialog på EU-plan, henleder EØSU EU-institutionernes opmærksomhed på følgende nationale god praksis, der fremhæver vellykkede deltagelsesprocesser: |
|
4.2.1. |
I Frankrig er den nationale kommission for offentlig debat (CNDP) (26) en uafhængig myndighed, der sikrer offentlighedens ret til information og deltagelse i udviklingen af projekter og offentlige politikker, som har en indvirkning på miljøet. Dens indgriben fra de tidligste stadier, hvor der ikke kun sættes spørgsmålstegn ved »hvordan«, men også ved »hvorfor«, gør det muligt at påvirke beslutningerne. |
|
4.2.2. |
I Italien stadfæster artikel 118 i den italienske forfatning borgernes ret til at tage selvstændige initiativer i almenhedens interesse på lige fod med offentlige institutioner. Dette nærhedsprincip afspejles i lokale bestemmelser om delt administration, selv om anvendelsen af det stadig er kompleks og genstand for forskellige fortolkninger (27). |
|
4.2.3. |
I Irland analyserer og rapporterer det nationale økonomiske og sociale råd (NESC) (28) til regeringen om strategiske politiske spørgsmål i forbindelse med bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling. NESC har fem søjler af »socialt partnerskab«: fagforeninger, erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, landbrugs- og landbrugsorganisationer, lokalsamfundet og den frivillige sektor samt miljøsøjlen. |
|
4.2.4. |
I Letland blev der i 2005 underskrevet et samarbejdsmemorandum (29) mellem regeringen og over 500 organisationer, som strukturerer den civile dialog. Civil dialog begynder nu at spille en vigtig koordinerende rolle med arbejdsgrupper, mæglingsmuligheder og en portal, der er dedikeret til offentlige beslutninger. Civilsamfundsorganisationerne deltager også i et årligt parlamentarisk forum, åbent hus-dage og udarbejdelse af rapporten om udenrigsanliggender og europæiske anliggender. Alle dokumenter er tilgængelige online, og møder afholdes ofte som hybridmøder for at lette regionernes deltagelse. |
|
4.2.5. |
I Nederlandene er klimarådet (30) det rådgivende organ, som var ansvarligt for at udarbejde den nationale klimaaftale i 2018-2019. Dette råd samlede repræsentanter fra de økonomiske sektorer, civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder under ledelse af regeringen. I aftalen, der blev fremlagt i 2019, blev det understreget, at energiomstillingen er uigenkaldelig, og at der er behov for et stærkt politisk engagement. |
|
4.2.6. |
I Sverige (31) er samarbejdet mellem regeringen og civilsamfundet struktureret omkring dialogplatforme og strategiske partnerskaber, der har til formål at styrke borgernes deltagelse i den offentlige beslutningstagning. Både det individuelle, det lokale og det nationale plan spiller en stor rolle i kriseberedskabet. |
5. Organisering i den enkelte EU-institution
|
5.1. |
EØSU's rådgivende rolle gør det muligt for det europæiske civilsamfund at deltage i EU's beslutningsproces og dermed støtte den europæiske idé og bidrage til at øge offentlighedens tillid til EU (32). |
|
5.2. |
Den civile dialog bør organiseres med de tre vigtigste EU-institutioner i overensstemmelse med deres respektive strukturer og mål. Nedenfor angives nogle af de foranstaltninger, der kan træffes. |
|
5.3. |
Europa-Parlamentet – Ud over udnævnelsen af en næstformand, der har til opgave at organisere en struktureret dialog med civilsamfundet, kan der oprettes kontaktpunkter for civil dialog i sekretariatet for hvert parlamentsudvalg, herunder en årlig dialog med repræsentative organisationer i disse udvalg og en årlig dialog med det organiserede civilsamfund om centrale emner, der drøftes i Europa-Parlamentet, for at støtte samspillet mellem ordførere og civilsamfundsorganisationer. |
|
5.4. |
Kommissionen – Der bør oprettes følgende: retningslinjer for civil dialog i de forskellige generaldirektorater, en tværtjenstlig gruppe om civil dialog med medlemmer fra forskellige generaldirektorater, uddannelseskurser om civil dialog og, som tidligere foreslået, en civilsamfundsplatform med EØSU som vært. I den forbindelse besluttede EØSU's præsidium i april 2025 at nedsætte en særlig gruppe af EØSU-medlemmer for at videreudvikle EØSU's engagement i platformen. |
|
5.5. |
Rådet – Rådet bør gennemgå, hvordan det organiserer systematiske høringer af det organiserede civilsamfund om sit lovgivningsmæssige og politiske arbejde. Disse høringer kan tage form af indbydelse af civilsamfundsorganisationer til Rådets arbejdsgruppemøder. Desuden kan Rådets roterende formandskaber afholde møder med civilsamfundsorganisationer om formandskabernes prioriteter (33). |
6. Civil dialog og EØSU
|
6.1. |
EØSU er som et rådgivende organ, der består af repræsentanter for arbejdsgivere, arbejdstagere og andre civilsamfundsorganisationer en vigtig aktør, når det gælder om at sikre og fremme den civile dialog. |
|
6.2. |
Den nuværende praksis for inddragelse af EU's civilsamfund i EØSU's arbejde vil blive videreført, navnlig ved kontaktgruppen, tilrettelæggelsen af høringer med det organiserede civilsamfund, bidrag til udarbejdelsen af EØSU's udtalelser, ungdomstesten, indbydelse af civilsamfundsorganisationer til at tale på plenarforsamlingerne og den årlige civilsamfundsuge. |
|
6.3. |
Som opfølgning på den køreplan, der blev vedtaget af NGO-forummet i Riga i 2015, udarbejdede EØSU's kontaktgruppe i 2018 en handlingsplan for gennemførelsen af traktatens artikel 11, stk. 1, og artikel 11, stk. 2. Et af forslagene var oprettelsen af et europæisk observatorium for civil dialog. EØSU tager denne anmodning til efterretning (34). |
|
6.4. |
Endelig gentager EØSU sin opfordring i udvalgets udtalelse om metoder til styrkelse af den civile dialog og deltagelsesdemokratiet i EU til at udarbejde en strategi for den civile dialog, som skal munde ud i en handlingsplan, der kan omfatte en søjle som led i forslaget om et europæisk demokratiskjold. |
Bruxelles, den 16. juli 2025.
Oliver RÖPKE
Formand
for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) EØSU's bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2025: https://www.eesc.europa.eu/en/documents/resolution/european-economic-and-social-committee-contribution-2025-european-commission-work-programme-all-languages.
(2) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets henstilling om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union (COM(2023) 38 final — 2023/0012 (NLE)) og om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union: udnyttelse af dens fulde potentiale til at sikre retfærdige omstillinger (COM(2023) 40 final) ( EUT C 228 af 29.6.2023, s. 87), punkt 1.7.
(3) EØSU's kontaktgruppe — Dialogue Cycle 2024 — Reflection Paper on A European Strategy for Civil Society : https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/2025-01/reflection_paper_on_a_european_strategy_for_civil_society_fin_eesc-2024-04653-00-00-info-edi.pdf.
(4) TEUF, artikel 300-304.
(5) TEUF, artikel 300, stk. 2.
(6) EUT C 349 af 29.9.2023, punkt 4.5, og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om metoder til styrkelse af den civile dialog og deltagelsesdemokratiet i EU (sonderende udtalelse på anmodning af det belgiske rådsformandskab) ( EUT C, C/2024/2481, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2481/oj), punkt 1.8.
(7) EESC Compendium 2020 on participatory democracy: https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/publications-other-work/publications/participatory-democracy-success-story-written-eesc.
(8) EUT C, C/2024/2481, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2481/oj, punkt 3.8.
(9) Åbent brev fra Civil Society Europe til formanden for Kommissionen, 2022: https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/publications-other-work/publications/participatory-democracy-success-story-written-eesc. Dette omfatter ikke arbejdsmarkedets parter.
(10) EØSU's bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2025, punkt 6.7: https://www.eesc.europa.eu/en/documents/resolution/european-economic-and-social-committee-contribution-2025-european-commission-work-programme-all-languages.
(11) EUT C, C/2024/2481, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2481/oj.
(12) Navnlig EUT C, C/2024/2481, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2481/oj, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om forsvar af demokratiet (COM(2023) 630 final) — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) 2018/1724 for så vidt angår visse krav fastlagt i direktiv (EU) XXXX/XXXX (COM(2023) 636 final) — Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede krav i det indre marked vedrørende gennemsigtighed i interesserepræsentation, som udføres på vegne af tredjelande, og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 (COM(2023) 637 final) ( EUT C, C/2024/4061, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4061/oj, EUT C 349 af 29.9.2023, s. 69), EUT C 228 af 29.6.2023, s. 87.
(13) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om hvordan kan man nå den tilsigtede målgruppe og bruge resultaterne af borgerpanelernes arbejde målrettet? (Initiativudtalelse) (EUT C 349 af 29.9.2023, s. 69) og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Ulig social beskyttelse generelt og mere specifikt i forhold til nye arbejdsformer og atypiske arbejdstagere (initiativudtalelse) ( EUT C, C/2025/106, 10.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/106/oj), punkt 5.9.
(14) Dette omfatter ikke de europæiske arbejdsmarkedsorganisationer: Civil society organisations/Sociétés civiles organisées, EØSU: https://www.eesc.europa.eu/en/sections-other-bodies/other/liaison-group/organisation/civil-society-organisations-societes-civiles-organisees.
(15) EUT C, C/2024/2481, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2481/oj, punkt 2.4.
(16) EUT C, C/2024/2481, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2481/oj, punkt 5.3.
(17) https://www.eesc.europa.eu/da/news-media/news/civil-society-organisations-call-eu-civil-society-strategy.
(18) Kontaktgruppen — Dialogue Cycle 2024 — Reflection Paper on A European Strategy for Civil Society.
(19) EUT C, C/2024/2481, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2481/oj, punkt 1.9.
(20) EUT C, C/2024/2481, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2481/oj, punkt 1.5.
(21) https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/2024-01/OpenLetter_EN_updated.pdf.
(22) EUT C, C/2024/2481, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2481/oj, punkt 1.5.
(23) Kommissær Michael McGraths opgavebeskrivelse: https://commission.europa.eu/document/download/27636865-211e-46fe-97fb-582b514c78f9_en?filename=mission-letter-mcgrath.pdf.
(24) EUT C, C/2024/2481, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2481/oj, punkt 1.4.
(25) Se f.eks. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om metoder til styrkelse af den civile dialog og deltagelsesdemokratiet i EU (sonderende udtalelse på anmodning af det belgiske rådsformandskab) ( EUT C, C/2024/2481, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2481/oj), punkt 3.5.
(27) www.labsus.org/2024/03/unutopia-realizzata-dieci-anni-dopo.
(29) www.icnl.org/wp-content/uploads/Latvia_memo.pdf.
(31) www.nodsverige.se/english/.
(32) En ny Eurobarometer-undersøgelse viser, at tilliden til EU i de senere år har været rekordstor: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_6126.
(33) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om metoder til styrkelse af den civile dialog og deltagelsesdemokratiet i EU (sonderende udtalelse på anmodning af det belgiske rådsformandskab) ( EUT C, C/2024/2481, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2481/oj).
(34) EUT C, C/2024/2481, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2481/oj, punkt 1.11.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5141/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)