|
13.11.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 379/77 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2020/1690
af 25. september 2020
om ændring af retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme
(ECB/2020/45)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, første led, samt artikel 9.2, 12.1, 14.3, 18.2 og artikel 20, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at indføre en fælles pengepolitik kræves definition af de værktøjer, instrumenter og procedurer, der skal anvendes af Eurosystemet, således at denne politik kan gennemføres på en ensartet måde i de medlemsstater, der har euroen som valuta. |
|
(2) |
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) (1) bør ændres for at indarbejde nødvendige tekniske og redaktionelle præciseringer med hensyn til visse aspekter af de pengepolitiske operationer. |
|
(3) |
For at mindske den generelle kompleksitet af Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse, Eurosystemets risikoeksponering og den operationelle byrde i forbindelse med belånbarhedsvurderingen, bør særligt dækkede obligationer, som ikke er reguleret ved lovgivning (dvs. særligt dækkede obligationer, som er reguleret ved kontrakt), ikke længere anerkendes som sikkerhedsstillelse i Eurosystemet. Derfor bør definitionerne og bestemmelserne inden for Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse vedrørende særligt dækkede obligationer ændres for at begrænse typen af belånbare særligt dækkede obligationer til særligt dækkede obligationer reguleret ved lovgivning og multi cédulas. |
|
(4) |
For at afspejle Eurosystemets todelte system til godtgørelse af overskydende reserver, som har fundet anvendelse siden 30. oktober 2019 i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1743 (ECB/2019/31) (2), bør det fastsættes, hvilke retlige rammer der gælder for forrentning af mindstereserver og beholdninger af overskudsreserver. |
|
(5) |
For yderligere at reducere kompleksiteten af Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse og under hensyntagen til den begrænsede brug af dem bør omsættelige gældsinstrumenter, der er udstedt eller garanteret af ikke-finansielle selskaber, for hvilke der ikke foreligger en passende kreditvurdering, efter en overgangsperiode ikke længere accepteres som sikkerhedsstillelse i Eurosystemet. |
|
(6) |
Med henblik på at afspejle de seneste finansielle innovationer inden for bæredygtig finansiering har Eurosystemet til hensigt at acceptere visse omsættelige gældsinstrumenter med kuponstrukturer, der er knyttet til udstederens opfyldelse af foruddefinerede mål for bæredygtighed. |
|
(7) |
Det bør præciseres, at aktiver med kuponer knyttet til interpolerede referencesatser kun er belånbare under visse betingelser, og disse betingelser bør præciseres. |
|
(8) |
For at fastlægge en konsekvent og transparent tilgang til kategorierne af sikrede omsættelige aktiver, der kan anvendes som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer, bør sikrede omsættelige aktiver, bortset fra værdipapirer af asset-backed typen (ABS'er) og særligt dækkede obligationer, ikke længere accepteres som sikkerhedsstillelse i Eurosystemet. |
|
(9) |
Kravene om data på lånniveau for værdipapirer af asset-backed typen, der er godkendt som sikkerhedsstillelse i Eurosystemet, bør justeres for de værdipapirer af asset-backed typen, for hvilke data på lånniveau er indberettet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (3). |
|
(10) |
Visse bestemmelser vedrørende belånbarheden af gældsfordringer som sikkerhedsstillelse i Eurosystemet og indberetning af data om gældsfordringer bør ændres for at forbedre tilgængeligheden af de oplysninger, der stilles til rådighed om gældsfordringer inden for rammen for sikkerhedsstillelse, skabe større klarhed om reglerne for, hvilke gældsfordringer der er belånbare som sikkerhed, og præcisere kontrolprocedurerne for sådanne aktiver. |
|
(11) |
For at sikre større gennemsigtighed, sammenhæng og retssikkerhed bør de generelle godkendelseskriterier for eksterne kreditvurderingsbureauer (ECAI'er) inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering (ECAF) præciseres. |
|
(12) |
Reglerne vedrørende anvendelse af usikrede gældsinstrumenter udstedt af en modpart eller enheder, med hvilke denne har snævre forbindelser, bør forenkles. |
|
(13) |
For at øge gennemsigtigheden af Eurosystemets modpartsrammer bør detaljerne vedrørende længden af den henstandsperiode, der gælder for modparter, som ikke opfylder minimumskravene til kapitalgrundlag, præciseres. |
|
(14) |
Den økonomiske sanktion for overtrædelser i forbindelse med anvendelsen af belånbare aktiver som sikkerhedsstillelse i Eurosystemet bør tilpasses for at give modparter et incitament til proaktivt at indberette sådanne overtrædelser. |
|
(15) |
Retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:
Artikel 1
Ændringer
Retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) ændres som følger:
|
1) |
Artikel 2 ændres som følger:
|
|
2) |
Artikel 54 ændres som følger:
|
|
3) |
I artikel 61, stk. 1, tilføjes følgende punktum: »Sådanne aktiver er kun belånbare indtil den dato, hvor Eurosystemets system til forvaltning af sikkerhedsstillelse (Eurosystem Collateral Management System, ECMS) tages i brug (»startdatoen«).« |
|
4) |
Artikel 63, stk. 1, ændres som følger:
|
|
5) |
Følgende indsættes som artikel 64a: »Artikel 64a Omsættelige aktiver undtagen værdipapirer af asset-backed typen og særligt dækkede obligationer 1. For at være belånbare er omsættelige aktiver undtagen værdipapirer af asset-backed typen, særligt dækkede obligationer reguleret ved lovgivning og multi cédulas usikrede forpligtelser for både udsteder og garant. For omsættelige aktiver med mere end én udsteder eller med mere end én garant gælder kravet i dette stykke for hver enkelt udsteder og garant. 2. Omsættelige aktiver, der er sikret og godkendt inden 1. januar 2021, men som ikke opfylder de i denne artikel fastsatte betingelser for belånbarhed, er fortsat belånbare indtil 1. januar 2026, såfremt de opfylder alle andre belånbarhedskriterier for omsættelige aktiver. Uanset dette stykkes første punktum ophører særligt dækkede obligationer, som hverken er særligt dækkede obligationer reguleret ved lovgivning eller multi cédulas, med at være belånbare fra 1. januar 2021.« |
|
6) |
Artikel 78 ændres som følger:
|
|
7) |
Artikel 80 affattes således: »Artikel 80 Belånbarhedskriterier for særligt dækkede obligationer med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen 1. Uden at berøre belånbarheden af særligt dækkede obligationer reguleret ved lovgivning i henhold til artikel 64a er særligt dækkede obligationer reguleret ved EØS-lovgivning med sikkerhed i værdipapirer af asset-backed typen kun belånbare, såfremt sikkerhedspuljen for disse obligationer (med henblik på stk. 1-4, herefter »sikkerhedspuljen«) kun indeholder værdipapirer af asset-backed typen, der opfylder samtlige følgende kriterier.
2. Med forbehold af stk. 4 anvender de nationale centralbanker følgende foranstaltninger til at kontrollere, at sikkerhedspuljen ikke indeholder værdipapirer af asset-backed typen, som ikke opfylder stk. 1.
3. Hvis udstederen ikke efterkommer en given anmodning, eller hvis Eurosystemet anser indholdet af en bekræftelse for at være ukorrekt eller utilstrækkeligt i en grad, så det ikke er muligt at verificere, at sikkerhedspuljen opfylder kriterierne i stk. 1, beslutter Eurosystemet, at de særligt dækkede obligationer reguleret ved EØS-lovgivning ikke kan godkendes som belånbar sikkerhed, eller at suspendere godkendelsen. 4. Hvis den gældende lovgivning eller prospektet er til hinder for, at værdipapirer af asset-backed typen, som ikke opfylder kriterierne i stk. 1, indgår i sikkerhedspuljens aktiver, er verificering i henhold til stk. 2 ikke påkrævet. 5. Hvorvidt de i stk. 1, litra b), omhandlede snævre forbindelser er til stede, afgøres på det tidspunkt, hvor de privilegerede andele af de pågældende værdipapirer af asset-backed typen overføres til sikkerhedspuljen for den særligt dækkede obligation reguleret ved EØS-lovgivning. 6. Sikkerhedspuljen af særligt dækkede obligationer reguleret ved ikke-EØS, G10-lovgivning må ikke omfatte værdipapirer af asset-backed typen.« |
|
8) |
Artikel 87 ændres som følger:
|
|
9) |
Artikel 90 ændres som følger:
|
|
10) |
Artikel 100 affattes således: »Artikel 100 Verifikation af procedurerne og systemerne, der anvendes til indgivelse af gældsfordringer De nationale centralbanker, tilsynsmyndigheder eller eksterne revisorer udfører en verifikation af egnetheden af de procedurer og systemer, som modparten anvender til at indsende oplysninger om gældsfordringer til Eurosystemet forud for modpartens første mobilisering af gældsfordringer. Efterfølgende udføres verifikationen af procedurerne og systemerne mindst hvert femte år. I tilfælde af væsentlige ændringer til disse procedurer eller systemer, kan der udføres en ny verifikation.« |
|
11) |
I artikel 101 indsættes følgende nye litra aa) efter litra a):
(*5) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2016/867 af 18. maj 2016 om indsamling af granulære data om kreditter og kreditrisici (ECB/2016/13) (EUT L 144 af 1.6.2016, s. 44).« " |
|
12) |
Artikel 102, andet punktum, affattes således: »Alle retlige formaliteter, som er nødvendige for at sikre aftalens gyldighed og sikre mobilisering af en gældsfordring som sikkerhed, skal være gennemført af modparten og/eller modtageren, alt efter omstændighederne.« |
|
13) |
Artikel 120, stk. 2 og 2a, affattes således: »2. Efter ansøgningsprocessen beskrevet i bilag IXc forbeholder Eurosystemet sig ret til at træffe afgørelse om, hvorvidt der på anmodning af et kreditvurderingsbureau (CRA) skal indledes en godkendelsesprocedure inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering (ECAF). I forbindelse med denne afgørelse tager Eurosystemet bl.a. hensyn til, hvorvidt kreditvurderingsbureauet yder den relevante dækning for at sikre en effektiv gennemførelse af Eurosystemets rammer for kreditvurdering i overensstemmelse med de i bilag IXa fastsatte krav. 2a. I forbindelse med indledningen af en godkendelsesprocedure inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering undersøger Eurosystemet alle yderligere oplysninger, som skønnes at være relevante for at sikre en effektiv gennemførelse af Eurosystemets rammer for kreditvurdering, herunder det eksterne kreditvurderingsbureaus kapacitet til i) at opfylde de kriterier og regler, der gælder for performanceovervågningsprocessen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering i henhold til kravene fastsat i bilag IX og de specifikke kriterier i bilag IXb (såfremt det er relevant), og ii) at opfylde kriteriet for godkendelse fastsat i bilag IXc. Eurosystemet forbeholder sig ret til at træffe afgørelse om, hvorvidt et eksternt kreditvurderingsbureau kan godkendes med henblik på Eurosystemets rammer for kreditvurdering på grundlag af de forelagte oplysninger og dets egen due diligence-vurdering.« |
|
14) |
Artikel 138 ændres som følger:
|
|
15) |
Artikel 139 ændres som følger:
|
|
16) |
Artikel 148, stk. 2, affattes således: »2. Modparter kan mobilisere andre belånbare aktiver end tidsindskud til grænseoverskridende anvendelse i overensstemmelse med følgende regler:
|
|
17) |
Artikel 155 affattes således: »Artikel 155 Økonomiske sanktioner som følge af manglende overholdelse af visse operationelle regler 1. Hvis en modpart ikke opfylder de i artikel 154, stk. 1, omhandlede forpligtelser, pålægger Eurosystemet denne et gebyr for hvert tilfælde af manglende overholdelse. Gebyret beregnes i henhold til bilag VII. 2. Hvis en modpart afhjælper en manglende opfyldelse af en forpligtelse som omhandlet i artikel 154, stk. 1, litra c), og underretter den nationale centralbank, før den nationale centralbank, ECB eller en ekstern revisor har underrettet modparten om den manglende overholdelse (»selvrapporteret overtrædelse«), nedsættes gebyret, som beregnet i henhold til bilag VII, med 50 %. Nedsættelsen af gebyret gælder også i tilfælde, hvor modparten underretter den nationale centralbank om en overtrædelse, som ECB eller den nationale centralbank ikke har konstateret, og som vedrører de aktiver, der er demobiliseret. Nedsættelsen af gebyret gælder ikke for aktiver, der er omfattet af en igangværende kontrolprocedure, som modparten har kendskab til som følge af en underretning fra den nationale centralbank, ECB eller en ekstern revisor.« |
|
18) |
Artikel 156, stk. 4, litra a), affattes således:
|
|
19) |
Artikel 158 ændres som følger:
|
|
20) |
Artikel 159, stk. 4, litra b), affattes således:
|
|
21) |
Bilag I, VIII, IXa og IXX ændres i overensstemmelse med bilag I til denne retningslinje. |
|
22) |
Teksten i bilag II til denne retningslinje tilføjes som et nyt bilag IXc. |
Artikel 2
Virkning og gennemførelse
1. Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.
2. De nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, træffer de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af denne retningslinje og anvender dem fra den 1. januar 2021. De skal senest den 6. november 2020 fremsende meddelelse til Den Europæiske Centralbank (ECB) om, hvilke tekster og midler der vedrører disse foranstaltninger.
Artikel 3
Adressater
Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 25. september 2020.
For ECB's Styrelsesråd
Christine LAGARDE
Formand for ECB
(1) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme (retningslinjen om dokumentationsgrundlaget) (ECB/2014/60) (EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3).
(2) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1743 af 15. oktober 2019 om forrentning af beholdninger af overskudsreserver og visse indlån (ECB/2019/31) (EUT L 267 af 21.10.2019, s. 12).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).
BILAG I
Bilag I, VIII, IXa og IXb til retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) ændres som følger:
|
1) |
Bilag I, punkt 5, andet punktum, affattes således: »Sådanne institutter omfatter bl.a. institutter, der er genstand for omstruktureringsforanstaltninger eller indefrysning af midler og/eller andre foranstaltninger truffet af EU i henhold til traktatens artikel 75 eller af en medlemsstat, som begrænser anvendelsen af deres midler, eller en beslutning truffet af Eurosystemet, som suspenderer eller udelukker deres adgang til markedsoperationer eller til Eurosystemets stående faciliteter.« |
|
2) |
Bilag VIII ændres som følger:
|
|
3) |
Bilag IXa, afdeling 2, nr. 1 affattes således:
|
|
4) |
I bilag XII erstattes begrebet »Investeringsinstitut-konform særligt dækket obligation af jumbo-typen« af begrebet »Særligt dækket obligation af jumbo-typen«. |
BILAG II
Følgende indsættes som nyt bilag IXc:
»BILAG IXc
KRITERIER FOR GODKENDELSE AF EKSTERNE KREDITVURDERINGSBUREAUER OG ANSØGNINGSPROCES
Dette bilag indeholder en detaljeret beskrivelse af kriterierne for godkendelse af eksterne kreditvurderingsbureauer (ECAI'er) og proceduren for godkendelse af et kreditvurderingsbureau (CRA) som et eksternt kreditvurderingsbureau inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering (ECAF) som omhandlet i denne retningslinjes artikel 120.
I. ANSØGNING OM GODKENDELSE SOM ET EKSTERNT KREDITVURDERINGSBUREAU INDEN FOR EUROSYSTEMETS RAMMER FOR KREDITVURDERING
|
1. |
Et kreditvurderingsbureaus ansøgning om godkendelse som et eksternt kreditvurderingsbureau inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering skal fremsendes til ECB's Afdeling for Risikostyring (DRMSecretariat@ecb.europa.eu). Ansøgningen skal indeholde en fyldestgørende begrundelse og dokumentation som fastsat i afsnit II, der dokumenterer, at ansøgeren opfylder de krav til eksterne kreditvurderingsbureauer, der er fastsat i denne retningslinje. Ansøgningen, begrundelsen og dokumentationen fremsendes skriftligt på engelsk, udfærdiget ved hjælp af de foreliggende formularer og i elektronisk format. |
|
2. |
I den første fase af ansøgningsprocessen skal kreditvurderingsbureauet godtgøre, at det overholder de relevante dækningskrav i artikel 120 og bilag IXa til denne retningslinje, samt i dette bilag, og hvis ansøgningen fra kreditvurderingsbureauet, som anmoder om godkendelse inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering, tidligere har været afslået af Eurosystemet, hvordan det har afhjulpet den tidligere manglende overholdelse. De enkelte trin i denne første fase er følgende.
|
|
3. |
Hvis ECB beslutter, at kreditvurderingsbureauet opfylder de relevante dækningskrav og, hvor det er relevant, har afhjulpet den tidligere manglende overholdelse, og ECB beslutter at indlede en godkendelsesprocedure inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering, kan kreditvurderingsbureauet gå videre til anden fase af ansøgningsprocessen. I anden fase skal kreditvurderingsbureauet godtgøre, at det opfylder alle andre relevante krav i denne retningslinje. De enkelte trin i den anden fase er følgende.
|
II. OPLYSNINGER, SOM KRÆVES FOR, AT EN ANSØGNING OM GODKENDELSE INDEN FOR EUROSYSTEMETS RAMMER FOR KREDITVURDERING ANSES FOR AT VÆRE FULDSTÆNDIG
|
1. |
For så vidt angår første fase af ansøgningsprocessen, skal et kreditvurderingsbureau fremsende følgende oplysninger.
|
|
2. |
ECB kan anmode om supplerende oplysninger, f.eks. for at påvise stabiliteten af et kreditvurderingsbureaus dækning over tid, kreditvurderingsbureauets udstedelsespraksis og kvaliteten af kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger i den pågældende dækningsperiode. |
|
3. |
For så vidt angår den anden fase af ansøgningsprocessen, skal et kreditvurderingsbureau fremsende følgende dokumentation og oplysninger:
|
|
4. |
ECB kan anmode om relevante supplerende oplysninger fra kreditvurderingsbureauet, f.eks. vedrørende kreditvurderingsbureauets rating af aktiver, udstedere og garanter, som ikke er belånbare inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering, f.eks. på grund af geografiske begrænsninger. |
III. KRITERIER FOR GODKENDELSE INDEN FOR EUROSYSTEMETS RAMMER FOR KREDITVURDERING
|
1. |
For at blive godkendt inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering skal et kreditvurderingsbureau opfylde de gældende krav i denne retningslinje, herunder relevant dækning, for at sikre en effektiv gennemførelse af Eurosystemets rammer for kreditvurdering, de operationelle kriterier, tilgængeligheden af oplysninger om eksterne kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger og med henblik på performanceovervågningsprocessen og kapaciteten til at opfylde kriterierne og reglerne i performanceovervågningsprocessen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering. |
|
2. |
Vedrørende kravet om relevant dækning:
|
|
3. |
Hvad angår tilgængeligheden af oplysninger om eksterne kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger og med henblik på overvågningen af performance:
|
|
4. |
Hvad angår et kreditvurderingsbureaus kapacitet til at opfylde kriterierne og reglerne for performanceovervågningsprocessen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering, skal gennemførelsen af kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger og dets misligholdelsesstatistikker være konsekvente over tid for a) at sikre en konsekvent indplacering af kreditvurderingssystemets oplysninger i Eurosystemets harmoniserede ratingskala og b) at opretholde sammenligneligheden af resultaterne af kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger på tværs af systemerne og kilderne i Eurosystemets rammer for kreditvurdering. Kreditvurderingsbureauets ratingoverførselstabeller og misligholdelsesstatistikker bør være i overensstemmelse med de forventede værdier baseret på kreditvurderingsbureauets egne ratingskalaer, da afvigelser mellem de konstaterede misligholdelsesrater og den tildelte sandsynlighed for misligholdelse, således som det er fastsat i bilag IX til denne retningslinje, kan rejse tvivl om kvaliteten af kreditvurderingerne og dermed hæmme en effektiv gennemførelse af Eurosystemets rammer for kreditvurdering. |
|
5. |
For så vidt angår de operationelle kriterier:
|
|
6. |
Alle godkendelseskriterier inden for Eurosystemets rammer for godkendelse af kreditvurdering skal være opfyldt, for at et kreditvurderingsbureau kan blive godkendt inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering. Da den ansøgning, der skal godkendes inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering, kræver en meget teknisk, kvalitativ og kvantitativ vurdering, kan Eurosystemet om nødvendigt vurdere yderligere relevante faktorer i forbindelse med kravene i denne retningslinje inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering. |
IV. KRITERIER FOR GODKENDELSE AF EKSTERNE KREDITVURDERINGSBUREAUER INDEN FOR EUROSYSTEMETS RAMMER FOR KREDITVURDERING OG OVERHOLDELSE AF KRAVENE OVER TID
|
1. |
Kreditvurderingsbureauer skal opfylde kriterierne for godkendelse af eksterne kreditvurderingsbureauer på det tidspunkt, hvor de ansøger om godkendelse og til enhver tid efter, at de har opnået godkendelse inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering. |
|
2. |
Eurosystemet kan træffe foranstaltninger i henhold til denne retningslinjes artikel 126 over for et kreditvurderingsbureau, som:
Eurosystemet begrunder sin afgørelse, når det meddeler kreditvurderingsbureauet sin afgørelse om at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 126. |