<TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Fastlæggelsen af samme vare</TXT></NP></TI>25.I mit tidligere nævnte forslag til afgørelse forklarede jeg, hvorfor jeg er af den opfattelse, at Rådet retmæssigt har kunnet nå til det resultat, at PPC i tilstødende segmenter, lige fra den personlige fotokopieringsmaskine og til maskiner i segment 5 i Dataquest-klassifikationen, er samme vare efter betydningen i grundforordningens artikel 2, stk. 12.26.Jeg har i øvrigt som Rådet indtryk af, at det ikke altid er særlig klart, om Ricoh har ønsket en fuldstændig opdeling i segmenter af PPC-markedet med lige så mange identiske varegrupper, som der er forskellige PPC-segmenter, eller om selskabet blot gør krav på en opdeling på to grupper, nemlig en, der omfatter små fotokopieringsmaskiner, dvs. maskiner, som kan lave indtil 40 kopier i minuttet, og en gruppe omfattende maskiner, der kan kopiere hurtigere. Man har i øvrigt indtryk af, at Ricoh's grunde til at få denne opdeling på grundlag af en kopieringshastighed på 40 kopier i minutter i stand, ikke hænger sammen med maskinernes fysiske og tekniske specifikationer, men tværtimod er en følge af konstateringen af, at det kun er på markedet for store PPC, at der findes en fællesskabsproduktion af betydning, og at japanske fotokopieringsmaskiner kun har haft en førerstilling på markedet for små PPC. Man må spørge, om det ikke er af samme grund, nemlig at der i referenceperioden kun har eksisteret en ringe fællesskabsproduktion af fotokopieringsmaskiner med en kapacitet på op til 30 kopier i minuttet, dvs. enten personlige fotokopieringsmaskiner eller maskiner i segmenterne la, Ib eller 2, at Ricoh ikke ønsker, at der skal ske en sondring inden for disse segmenter, selv om selskabet gør gældende, at:de fysiske forskelle og den mangel på lighed, som fotokopieringsmaskiner i tilstødende segmenter udviser, er særligt fremtrædende, for så vidt angår personlige fotokopieringsmaskiner og fotokopieringsmaskiner i segment la?
27.Sådanne grunde bør imidlertid ikke være afgørende, når det gælder fastlæggelsen af, hvad der skal forstås ved samme vare, som i grundforordningens artikel 2, stk. 12, defineres somen vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende mage til, den omhandlede vare, eller, såfremt en sådan vare ikke findes,
en anden vare, der har egenskaber, som ligger tæt op ad den pågældende vares.
Ricoh har i alt fald ikke angivet de særlige grunde med tilknytning til andre særegenheder ved PPC end kopieringshastigheden, der efter selskabets mening bør medføre, at kopieringshastigheden 40 kopier pr. minut skal være afgørende for sondringen mellem små og store fotokopieringsmaskiner. Men efter min mening kan man retmæssigt mene, at en maskine, som udfører det samme arbejde som en anden, om end med større hastighed, har egenskaber, der i høj grad ligner førstnævnte maskines egenskaber.
28.På den anden side kan det konstateres, at de forskellige segmenter efter den af Ricoh omtalte af Dataquest opstillede klassifikation, hvis udgangspunktet er kopieringshastigheden, overlapper hinanden. Således kan netop PPC med en kapacitet på 40-45 kopier i minuttet tilhøre enten segment 3 (31-45 kopier) eller segment 4 (40-75 kopier). I øvrigt kan PPC med en kapacitet på mellem 70-75 kopier tilhøre enten segment 4 eller segment 5, der omfatter maskiner med en kapacitet på 70-90 kopier. Der bliver også for personlige fotokopieringsmaskiner og maskiner i segmenterne la og Ib tale om overlapninger, idet de første kan fremstille op til 12 kopier i minuttet, og de sidstnævnte henholdsvis op til 20 og fra 15 til 20.29.Endelig må det uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionens definition af det relevante marked i en beslutning om en procedure i henhold til EØFI - 1374 traktatens artikel 85 kan binde Rådet, når det skal definere begrebet samme vare i en antidumpingprocedure, konstateres, at Kommissionen i den af Ricoh nævnte beslutning 88/88/EØF af 22. december 1987 om en joint venture mellem Olivetti og Canon (EFT L 52, s. 51), hverken gik ind for en fuldstændig segmentopdeling af PPC-markedet eller for en opdeling af markedet som den, Ricoh i den foreliggende sag har tænkt sig. Og selv om Kommissionen deri sondrede mellem tre repræsentative, relevante markeder, omfattende henholdsvis personlige fotokopieringsmaskiner og maskiner til og med segment 2, maskiner i segment 3 og segment 4 samt maskiner i segment 4 — segment 6, undlod den ikke at bemærke, at denne inddeling ... [ikke] udelukker... en vis sammenlignelighed mellem disse tre segmenter (jf betragtning 7 til nævnte afgørelse).30.At sammenligneligheden mellem de forskellige markedssegmenter ikke er så stor som sammenligneligheden inden for et enkelt segment, er ikke som anført af Ricoh et bevis for, at der findes en virkelig segmentinddeling, men derimod for, at der ikke er klare grænser mellem de forskellige segmenter, og at PPC, der tilhører ét segment, udmærket kan erstattes af en eller flere PPC, der tilhører andre segmenter.31.Dette kan i øvrigt læses mellem linjerne i forskellige afsnit af Ricoh's stævning, bl.a. ved omtalen af, at:indtil den nye generation af fotokopieringsmaskiner kom frem i Japan, kunne de europæiske kunder vælge mellem at anvende en stor og hurtig fotokopieringsmaskine (almindeligt papir), en lille fotokopieringsmaskine af ringere kvalitet (fremkalderpapir) eller en langsom fotokopieringsmaskine (almindeligt papir) som Rank Xerox 660, der fremstillede kopier af dårlig kvalitet, men med anvendelse af almindeligt papir, og for hvilken der fandtes et omfattende net af service- og vedligeholdelsesvirksomhe-der,
eller at de japanske virksomheder, efter at de små fotokopieringsmaskiner var kommet på markedet i Japan
i stedet for at købe (eller samtidig med at købe) en enkelt lynhurtig fotokopieringsmaskine med stor kapacitet, der blev anbragt centralt i en reproduktionsafdeling, kunne anskaffe flere eller mange små fotokopieringsmaskiner til fordeling i selskabets forskellige lokaler.
32.Hvad angår argumentet om, at det af antidumpingtolden ramte udvalg af maskiner, der eksporteres, er større end det i Fællesskabet producerede PPC-udvalg, er det ikke relevant i en sammenhæng som den foreliggende, hvor det er godtgjort, at der i Fællesskabet var en PPC-produktion, den være nok så beskeden, i referenceperioden i samtlige segmenter, i hvilke der var tale om japansk eksport, dvs. i samtlige segmenter fra den personlige fotokopieringsmaskine til PPC i segment 4. Såfremt der har været tale om forskelle mellem en af de mange importerede japanske maskintyper og en af de få maskintyper fra Fællesskabet, der havde lignende tekniske egenskaber, måtte der eventuelt som anført af Rådet tages hensyn hertil ved den prissammenligning, som institutionerne skulle gennemføre for at afgøre, om der forelå prisunderbud, og i bekræftende fald, hvilket omfang disse underbud havde. Det har de, som det fremgår af betragtning 41 ff. til den anfægtede forordning, gjort i den foreliggende sag, og det havde de også gjort i sagen om de elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan, som det bla. fremgår af den tidligere nævnte dom af 5. oktober 1988, Canon mod Rådet, hvor Domstolen ikke skabte tvivl om de omhandlede varers lighed, selv om der var tale om et meget forskelligartet udbud af modeller med indbyrdes meget forskellige tekniske egenskaber (jf navnlig præmis 14 og 66 i nævnte dom).<TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Spørgsmålet, om der bar veeret tale om en af virkningerne af dumpingen forvoldt skade</TXT></NP></TI>38.Ricoh har imødegået den analyse, institutionerne har gennemført af de forskellige faktorer, som de lagde til grund for at fastlægge skaden, og mener, at erhvervsgrenen i Fællesskabet i realiteten ikke har lidt skade. Selskabet gør i øvrigt gældende, at fællesskabsproducenternes ubetydelige virksomhed i sektoren for små fotokopieringsmaskiner ikke skyldtes indførslerne fra Japan, men navnlig var resultatet af andre forhold, herunder navnlig deres egen oprindelige beslutning om ikke at påbegynde fremstillingen af disse fotokopieringsmaskiner. Selskabet har hermed betvivlet, dels om der i kraft af de af institutionerne påberåbte forhold overhovedet har været tale om skade, og dels under angivelse af, at den således fastlagte skade er blevet forvoldt af andre forhold, om der har været årsagsforbindelse mellem dumpingimporten og den påståede skade.39.Jeg skal, som Domstolen i præmis 49 i førnævnte dom af 5. oktober 1988, Canon mod Rådet, bemærke, at grundforordningens artikel 4, som gennemfører artikel 3 i GATT's antidumpingkodeks i stk. 1 indeholder en bestemmelse om,at der kun foreligger skade, såfremt dumpingimporten gennem virkningen af dumping forvolder eller truer med at forvolde væsentlig skade for en erhvervsgren i Fællesskabet, idet skade forvoldt af andre faktorer ikke må tilskrives dumpingimporten.
I øvrigt indeholder grundforordningens artikel 4, stk. 2, en opregning af de forskellige faktorer, som undersøgelsen af, om der foreligger skade, omfatter. Der er tale om omfanget af dumpingimporten [litra a)], priserne på dumpingimporten [litra b)j, samt om dumpingimportens følgevirkninger for den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet.
40.Det fremgår klart af indholdet af sidstnævnte bestemmelse, at institutionerne ved en afgørelse om disse spørgsmål råder over et vidt skøn, der ofte må udøves på grundlag af meget indviklede økonomiske analyser. På den ene side er det i artikel 4, stk. 2, udtrykkelig bestemt, at hverken en enkelt eller flere af de nævnte tre faktorer nødvendigvis er udslaggivende for afgørelsen. På den anden side er, som anført af Domstolen, fremdeles i dommen af 5. oktober 1988, Canon mod Rådet (præmis 56), opregningen i litra c) af de relevante økonomiske faktorer, som følgevirkningerne af dumpingimporten for den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet skal vurderes på grundlag af, blot retningsgivende, hvorfor institutionerne lovligt kan grunde deres skønsmæssige afgørelser på de faktorer, de finder mest relevante.41.Af betragtningerne til den anfægtede forordning fremgår, at institutionerne har gennemført en indgående undersøgelse af de omhandlede faktorer. Rådet har i afsnit i) i kapitel H under overskriften Skade undersøgt importmængderne, i afsnit ii) og iv) i samme kapitel henholdsvis importpriserne og dumpingimportens virkninger for erhvervsgrenen i Fællesskabet.42.Ricoh har om stigningen i importmængden fra Japan gjort gældende, at den skete sideløbende med ekspansionen på det nye marked for små fotokopieringsmaskiner, som fællesskabsproducenterne i øvrigt selv i høj grad havde fordel af. I betragtning 34 til den anfægtede forordning siges også, at:salg og udlejning i den betragtede periode af nye maskiner fremstillet af fællesskabsproducenterne (Rank Xerox, Océ, Olivetti, Tetras) steg fra 62000 enheder i 1981 til 108000 enheder i 1984, en stigning på 74%.
Markedsandelen for disse maskiner faldt imidlertid fra 21% i 1981 til 11% i 1985, mens den markedsandel på fællesmarkedet, som de af de japanske eksportører producerede maskiner havde, steg fra 70 til 78% i samme periode (betragtning 33 til den anfægtede forordning). På baggrund heraf kunne institutionerne retmæssigt nå til det resultat, at importen fra Japan, der steg med over 120% fra 1981 til 1984, forvoldte Fællesskabets producenter skade, idet den hindrede, at deres salg og udlejning udviklede sig mere gunstigtJf. på linje hermed den førnævnte dom af 5.10.1988, Canon mod Rådet, præmis 57 og 58.
.
43.Ricoh har vedrørende prisimderbttddene ikke fremført argumenter, der kan godtgøre, at institutionernes konstateringer på det punkt er behæftet med åbenbare fejl. Selskabet har derimod under påberåbelse af disse konstateringer, som de foreligger navnlig i betragtning 48 og 49 til den anfægtede forordning, gjort gældende, at de japanske varer ikke var billigere end de varer, Fællesskabets producenter solgte, men derimod teknisk overlegne. Hermed ser Ricoh dog bort fra, at institutionerne i meget vidt omfang begrundede det resultat, de nåede til, med en særlig udbredt form for underbud, der ikke kom til udtryk i lavere priser, men derimod i de japanske eksportørers salg af langt mere avancerede modeller til de samme eller næsten de samme priser som priserne på enklere modeller, som fællesskabsproducenterne solgte (jf. herved betragtning 47, andet afsnit, og betragtning 49 in fine). Som landet ligger i den foreliggende sag, har det imidlertid efter min mening ikke blot været rimeligt, men tværtimod påkrævet at tage denne form for underbud i betragtning. Rådet har således i 44. betragtning til den anfægtede forordning forklaret, at:japansk fremstillede modeller... var [almindeligvis] bedre udstyret end de konkurrerende Cecom-modeller,
og at:
Kommissionen ... derfor ved udvælgelsen af modelpar med henblik på sammenligning hyppigt [måtte] vælge en Cecom-model med færre funktioner til sammenligning med en japansk fremstillet model med tilsvarende grundlæggende karakteristika.
En sammenligning af de indførte modeller og de i Fællesskabet producerede modeller, som lå nærmest på hinanden, alene ud fra priserne uden hensyn til de nævnte tekniske vanskeligheder ville således ikke have afspejlet den virkelige prisforskel eller forskel i handelsværdi, som eventuelt gjorde sig gældende for de forskellige modeller, idet:
... en mere veludstyret model [generelt skulle] være dyrere som følge af de yderligere funktioner (jf betragtning 44 in fine).
44.Den omstændighed, at institutionerne ikke kvantificerede denne form for underbud præcist, idet de ikke anså det for muligt at værdiansætte de supplerende muligheder, der var indbygget i japanske maskiner (jf. betragtning 49, fjerde led, i den anfægtede forordning), kan ikke påvirke deres konstatering af, at prisunderbuddet forelå. En sådan konstatering må i øvrigt efter min mening være tilstrækkelig i forbindelse med undersøgelsen af de faktorer, der har ligget til grund for skaden, og en kvantificering ville kun have været påkrævet, for så vidt som institutionerne havde ønsket at tage hensyn til prisunderbuddets niveau ved fastlæggelsen af antidumpingtoldens størrelse. Af betragtning 110 til den anfægtede forordning fremgår imidlertid, at det netop vaipa grund af umuligheden af at opgøre det konstaterede prisunderbud, at:Kommissionen fastslog..., at det ville være uhensigtsmæssigt i forbindelse med denne procedure at indregne et element i tolden, hvorved der tages hensyn til den form for underbud, der er konstateret under proceduren.
45.På baggrund af det anførte kan Ricoh heller ikke på grundlag af betragtning 86 til den anfægtede forordning — hvori Rådet bestrider, at de japanske eksportørers store andel af markedet kunne tilskrives de japansk fremstillede maskiners tekniske overlegenhed, bortset fra spørgsmålet om flere funktioner — gøre gældende, at der ikke har været tale om underbud, men derimod om konkurrence; i det foreliggende tilfælde ligger underbuddet netop i, at disse apparater med flere funktioner sælges til priser, der ikke er højere end priserne på mindre veludstyrede maskiner. Som Rådet rigtigt har fremhævet, kan dette prisudbud ikke, såfremt det er et resultat af dumpingimport, anses for at være en form for loyal konkurrence (jf afsnit 128 i svarskriftet).46.Endelig forekommer Ricoh's udtalelse om,at Info-Markt's undersøgelse kan tages somét udtryk for, at priserne på Fællesskabets typer generelt skulle have været højere end prisen på de tilsvarende japanske typer, idet Fællesskabets typer ofte skal bruges til udlejning og altså generelt er udformet med henblik på en længere levetid,
mig alt for vag og ikke på nogen måde bevist. Desuden må det — hvorved der bortses fra, at længere levetid er ensbetydende med større pålidelighed, og at pålideligheden er et vidnesbyrd om teknisk overlegenhed, som Ricoh imidlertid frakender maskinerne fra Fællesskabet — bemærkes, for det første, at:
lejeindtægter, der kan tilskrives maskinudlejning, udgør skønsmæssigt [kun] 35% af fællesskabsproducenternes omsætning hidrørende fra maskiner,
og for det andet, at prissammenligningerne kun er blevet gennemført, for så vidt angår salgspriserne (jf. betragtning 46 til den anfægtede forordning), og derfor ikke har omfattet maskiner, der udelukkende skal anvendes til udlejning.
47.Institutionerne har vedrørende lavprisimportens virkninger for den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet, navnlig ud over den mærkbare nedgang i fællesskabsproducenternes markedsandel, der er blevet omtalt ovenfor i forbindelse med importmængden fra Japan, betonet, at der blev tale om en lavere rentabilitet. Ricoh har ikke på dette punkt rejst kritik af de tal, der findes i betragtning 81 til den anfægtede forordning, men har kritiseret institutionerne for ved undersøgelsen af fællesskabsproducenternes virksomheds rentabilitet alene at være gået ud fra salg og udlejning af maskiner i segmenterne 1-4, som de selv havde produceret, i stedet for at lægge vægt på den fortjeneste, de havde ved deres samlede virksomhed på fotokopieringsområdet, og navnlig den fortjeneste, der opnåedes ved videresalg af OEM-typer, som var indkøbt hos japanske leverandører, salg af tilbehørsvarer samt salg og udlejning af maskiner i segmenterne 5-6.48.I grundforordningens artikel 4, stk. 4, hedder det imidlertid:Virkningen af dumpingimporten eller den subsidierede import vurderes i forhold til Fællesskabets produktion af samme vare...
Ved vurderingen af den virkning, de japanske indførsler havde for fællesskabsproducenternes rentabilitet, var Rådet derfor ikke forpligtet til at tage højde for den fortjeneste eller de tab, disse havde på salg eller udlejning af PPC, de havde indført, eller på andre varer end samme vare efter definitionen heraf under proceduren. Rigtignok skal, som tidligere nævnt, som samme vare betragtes
alle fotokopieringsmaskiner til og med de maskiner, der er klassificeret i segment 5 i Dataquest-klassifikationen (jf betragtning 31 til den anfægtede forordning).
For de sidstnævnte maskiners vedkommende nåede Rådet imidlertid til det resultat, at der ikke blev tale om skade af betydning (jf betragtning 79). Det var derfor ikke forpligtet til at lade PPC i segment 5 være omfattet af rentabilitetsberegningerne.
49.Ricoh kan heller ikke få noget ud af at henvise til betragtning 10 til forordningen om en midlertidig antidumpingtold, hvoraf det fremgår, at Kommissionen ved beregningen af den normale værdi tog hensyn til fortjenesten ved den enkelte eksportørs samlede forretninger med fotokopieringsmaskiner, og således også til salget af forbrugsvarer. Ved den endelige opgørelse tog Kommissionen faktisk dette synspunkt op til nyvurdering og beregnede fortjenesten for hver eksportør alene på grundlag af vedkommendes salg af PPC. Af betragtning 10 til forordningen om en endelig antidumpingtold fremgår, at det gjorde den for at tage hensyn til indsigelser, der var fremført af visse berørte parter vedrørende nævnte spørgsmål, og fordidenne fremgangsmåde er... helt i overensstemmelse med den metode, der anvendes ved fastlæggelsen af den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet.
Det vil være mildt sagt urimeligt, om Ricoh kunne benytte en bestemt metode ved vurderingen af selskabets egen fortjeneste i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi og afvise den samme metode, når der bliver tale om at vurdere fællesskabsproducenternes fortjeneste i forbindelse med fastlæggelsen af skaden.
50.Da Ricoh således ikke har været i stand til at godtgøre, at rentabiliteten i kraft af den anvendte metode er blevet kunstigt forringet, er også selskabets kritik af betragtning 82 til den anfægtede forordning, for så vidt som den støttes på argumentet herom, grundløs. I nævnte betragtning konstaterede Rådet, at:Nedsat fortjeneste truer fællesskabsproducenternes muligheder for at påtage sig de udgifter til forskning og udvikling, som er nødvendig for at udvikle nye varer, der kan anvendes i den fremtidige konkurrence med japanske eksportører på markedet i Fællesskabet, og som er nødvendige for at fremme salget af deres vare gennem reklame og andre salgsfremmende foranstaltninger på et niveau, der er tilstrækkeligt til at kunne sammenlignes med de japanske konkurrenters.
Af de tidligere nævnte grunde, dvs. krav om, at fastlæggelsen af skaden og dermed af rentabiliteten skal ske alene i forhold til produktionen af samme vare, kan dette resultat heller ikke berøres af den omstændighed, at den generelle situation for fællesskabsproducenterne var sund, og at deres indtægter hidrørende fra andre former for virksomhed i vidt omfang ville have været tilstrækkelige til at dække de omhandlede udgifter.
51.Ricoh har også kritiseret den omstændighed, at institutionerne har tilskrevet den lave rentabilitet andre vanskeligheder, herunder bl.a. de manglende muligheder for Fællesskabets producenter for at opnå øgede stordriftsfordele (jf. betragtning 83 til den anfægtede forordning). Selskabet har herved anført, at disse manglende muligheder skyldtes, at fællesskabsproducenterne som følge af de tekniske vanskeligheder, de havde været ude for, først meget sent begyndte at fremstille små fotokopieringsmaskiner, der kunne tage konkurrencen op med de japanske varer.52.Med denne argumentation ses der imidlertid bort fra, at også større PPC er omfattet af samme vare-begrebet efter definitionen heraf i nærværende procedure, og at dumpingimporten af små japanske fotokopieringsmaskiner således også har kunnet forvolde fællesskabsproduktionen af større PPC skade.53.Det er desuden ubestridt, at der i Fællesskabet fra slutningen af 60'erne og gennem hele det følgende tiår, hvor de japanske eksportører begyndte at bringe mange små fotokopieringsmaskiner på markedet, fandtes en produktion i Fællesskabet af PPC med ringe kapacitet, nemlig Rank Xerox type 660, der hører hjemme i segment 1.54.Rådet har i betragtning 85 og 86 til den anfægtede forordning behandlet Ricoh's argument om, at fællesskabsproducenterne først meget sent udviklede nye maskiner med lav kapacitet, der kunne konkurrere med de japanske maskintyper. Rådet anfører dér navnlig, at Rank Xerox' interne, tekniske vanskeligheder i forbindelse med udviklingen af en ny type kunne nævnes som et forhold af væsentlig betydning for selskabets tidligere vanskeligheder, men at situationen var en anden fra 1982/1983, hvor disse vanskeligheder var ryddet af vejen, og den nye maskintype bragt på markedet. Ricoh har blot henvist til de tidligere vanskeligheder og har ikke givet oplysninger, af hvilke det kan udledes, at Rådets vurdering heraf er fejlagtig, hvorfor Rådets afvisning af at anse dette for en skadesårsag kan anses for velbegrundet.55.Endelig har Océ og Olivetti i høj grad benyttet sig af OEM-import fra Japan, men det gjorde de, som anført af Rådet i præmis 47 i den tidligere nævnte dom af 14. marts 1990, Gestetner Holdings mod Rådet og Kommissionen, dog først, efter at deres bestræbelser på at udvilde og markedsføre deres egne PPC med lav kapacitet var mislykkedes som følge af de trykkede markedspriser på grund af indførslerne fra Japan.56.Af det anførte fremgår i det hele, at sagsøgerens anbringender og argumenter vedrørende fejl ved fastlæggelsen af skaden ikke på noget punkt kan lægges til grund.