*****

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 3604/82

af 23. december 1982

om anvendelse af artikel 85, stk. 3, i traktaten paa kategorier af specialiseringsaftaler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 87,

under henvisning til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2821/71 af 20. december 1971 om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, paa kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis (1), aendret ved forordning (EOEF) nr. 2743/72 (2), og ved akten vedroerende tiltraedelsesvilkaarene og tilpasningen af traktaterne fra 1979 (3), saerlig artikel 1,

efter hoering af Det raadgivende udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal i henhold til artikel 6 i forordning (EOEF) nr. 2821/71, og

ud fra foelgende betragtninger:

1. Ifoelge forordning (EOEF) nr. 2821/71 kan Kommissionen ved forordning anvende traktatens artikel 85, stk. 3, paa visse af de af artikel 85, stk. 1, omfattede kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedroerende specialisering, herunder paa aftaler, der er noedvendige for specialiseringens gennemfoerelse;

2. aftaler om specialisering af den nuvaerende eller fremtidige produktion kan falde ind under forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1;

3. aftaler om specialisering af produktionen bidrager normalt til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne, da virksomhederne kan koncentrere sig om fremstillingen af visse varer og saaledes arbejde mere rationelt og udbyde varerne til gunstigere priser; ved effektiv konkurrence maa det forventes, at forbrugerne faar en rimelig andel af fordelen herved;

4. disse fordele fremkommer baade ved aftaler, hvorved hver enkelt deltager over for den anden deltager giver afkald paa at fremstille visse varer, samt ved aftaler hvorved deltagerne forpligter sig til kun i faellesskab at fremstille eller lade fremstille visse varer;

5. denne forordning skal angive de konkurrencebegraensede forpligtelser, som maa forekomme i en specialiseringsaftale; de i denne forordning tilladte konkurrencebegraensninger, udover det gensidige afkald paa fremstilling af visse varer er i almindelighed en vaesentlig forudsaetning for, at aftalen kan indgaas og gennemfoeres; de er endvidere normalt noedvendige, for at virksomhederne og forbrugerne kan opnaa de oenskede fordele; det kan overlades til de kontraherende parter naermere at afgoere, hvilke af disse bestemmelser de vil indsaette i deres aftaler;

6. for at sikre, at konkurrencen ikke udelukkes for den vaesentlig del af de paagaeldende varer, finder denne forordning kun anvendelse, saafremt hverken de deltagende virksomheders markedsandel eller virksomhederne selv overstiger en vis stoerrelse;

7. med henblik paa at lette indgaaelsen af langfristede specialiseringsaftaler, som vil kunne have strukturelle konsekvenser for de paagaeldende virksomheder, er det noedvendigt at fastsaette forordningens gyldighedsperiode til femten aar: hvis der i loebet af denne periode paa vaesentlige punkter skulle ske en aendring i de forhold, som danner baggrund for forordningen vil Kommissionen foretage de noedvendig aendringer i denne;

8. aftaler, vedtagelser og samordnet praksis som opfylder betingelserne i denne forordning skal ikke anmeldes; det staar imidlertid virksomhederne frit for i det konkrete tilfaelde, hvor der hersker begrundet tvivl, af Kommissionen at forlange en erklaering om deres aftales forenelighed med denne forordning -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3, og paa de i denne forordning fastsatte betingelser erklaeres traktatens artikel 85, stk. 1, uanvendelig paa aftaler, hvorved virksomheder med henblik paa specialisering paatager sig en gensidig forpligtelse til i aftaleperioden

a) at give afkald paa selv at fremstille eller lade andre virksomheder fremstille visse varer og at overlade til

de oevrige kontrahenter at fremstille eller at lade andre virksomheder fremstille disse varer; eller

b) kun i faellesskab at fremstille eller lade fremstille visse varer.

Artikel 2

1. Ud over de i artikel 1 naevnte forpligtelser maa de kontraherende parter ikke paalaegges andre konkurrencebegraensninger end

a) forpligtelsen til kun med de oevrige kontrahenters samtykke at indgaa specialiseringsaftaler med andre virksomheder om lignende varer eller varer, der paa grund af deres egenskaber, pris og anvendelse af forbrugeren anses som vaerende af samme art;

b) forpligtelsen til at levere, de varer, som er genstand for specialisering, til de oevrige kontrahenter, samt i den forbindelse at overholde mindstekvaliteter;

c) forpligtelsen til udelukkende fra de oevrige kontrahenter eller fra en virksomhed, som de i faellesskab har overdraget fremstillingen at aftage varer, som er genstand for specialisering, medmindre der eksisterer gunstigere aftagebetingelser, og de oevrige kontrahenter eller den virksomhed, som har faaet overdraget fremstillingen ikke tilbyder disse;

d) forpligtelsen til at overlade de oevrige kontrahenter eneforhandlingen af de varer, som er genstand for specialisering, saafremt mellemhandlere og forbrugere kan skaffe sig aftalevarerne hos andre leverandoerer og medkontrahenterne ikke goer det vanskeligere for dem at skaffe sig disse.

2. Foelgende forpligtelser er ikke til hinder for anvendelsen af artikel 1:

a) forpligtelsen til at lagerfoere mindstemaengder og reservedele af varer, som er genstand for specialisering;

b) forpligtelsen til at overtage eftersalgs- og garantiservice for varer, som er genstand for specialisering.

Artikel 3

Artikel 1 i denne forordning finder kun anvendelse,

a) saafremt de varer, der er genstand for specialisering, og de deltagende virksomheders andre varer, der paa grund af deres egenskaber pris og anvendelse af forbrugeren anses som vaerende af samme art, ikke i en vaesentlig del af det faelles marked udgoer mere end 15 % af markedet for disse varer; og

b) saafremt alle de deltagende virksomheders samlede omsaetning i et regnskabsaar ikke overstiger 300 millioner regningsenheder (ECU).

Artikel 4

1. Ved anvendelsen af artikel 3, litra b), i denne forordning benyttes den europaeiske regningsenhed (ECU) , der i henhold til traktatens artikel 207 og 209 er fastsat for opstillingen af Faellesskabets budget.

2. Artikel 1 i denne forordning finder fortsat anvendelse, saafremt den i artikel 3, litra b), i denne forordning anfoerte markedsandel eller omsaetning i to paa hinanden foelgende regnskabsaar overskrides med ikke over 10 %.

3. Ved beregningen af den samlede omsaetning efter artikel 3, litra b), i denne forordning laegges den omsaetning til grund, som de i aftalen deltagende virksomheder har haft for alle varer og tjenesteydelser i det seneste regnskabsaar foer beskatning og andre fradrag. Omsaetning hidroerende fra handel mellem de i aftalen deltagende virksomheder og fra handel mellem disse og den virksomhed, som de i faellesskab har overdraget en fremstilling, medregnes ikke.

Artikel 5

Ved deltagende virksomheder forstaas i artikel 3, litra a) og b) samt i artikel 4, stk. 3, i denne forordning

a) de i aftalen deltagende virksomheder;

b) de virksomheder, i hvilke de i aftalen deltagende virksomheder direkte eller indirekte

- raader over mere end halvdelen af kapitalen eller driftskapitalen, eller

- raader over mere end halvdelen af stemmerettighederne, eller

- kan udpege over halvdelen af medlemmerne af bestyrelsen eller af de organer, som retligt repraesenterer virksomheden, eller

- har ret til at foere virksomhedens forretninger, eller

- paa anden maade kan udoeve en dominerende indflydelse;

c) de virksomheder, som i en i aftalen deltagende virksomhed direkte eller indirekte har de under b) anfoerte rettigheder;

d) de virksomheder, i hvilke de ovenfor under c) naevnte virksomheder direkte har de under b) naevnte rettigheder. Artikel 6

Kommissionen kan lade fordelen ved anvendelse af denne forordning bortfalde i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EOEF) nr. 2821/71, dersom den i en konkret sag fastslaar, at en aftale, som i medfoer af forordningen er fritaget fra forbudet mod karteller, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, isaer naar rationaliseringen ikke giver vaesentlige resultater eller forbrugerne ikke sikres en rimelig andel af de ved aftalen opnaaede fordele.

Artikel 7

Bestemmelserne i denne forordning finder tilsvarende anvendelse paa vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og paa samordnet praksis af den i artikel 1 naevnte art.

Artikel 8

Denne forordning traeder i kraft den 1. januar 1983. Den gaelder til den 31. december 1997.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. december 1982.

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 285 af 29. 12. 1971, s. 46 (Spec. udg. 1971 (III), s. 896).

(2) EFT nr. L 291 af 28. 2. 1972, s. 144. (Spec. udg. 1972 (28. 12.) , s. 16).

(3) EFT nr. L 291 af 19. 11. 1979, s. 94.