<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.00-20081231.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ2002DAA.0800676101.case.xml"><NO.CASE>C-216/99</NO.CASE><NO.CASE>C-222/99</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61999C0216</NO.CELEX><NO.SEQ>0002.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>6764</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>6797</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>34</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT STIXHACKL — FORENEDE SAGER C-216/99 OG C-222/99</LEFT><RIGHT>PRISCO OG CASER</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P> <P><HT TYPE="UC">Christine Stix-Hackl</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20020131">31. januar 2002</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Originalsprog: tysk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Indledende bemærkninger</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>De foreliggende sager indgår i en række præjudicielle sager, som er blevet forelagt af italienske domstole angående tilbagebetaling af afgifter, der i strid med Rådets direktiv 69/335/EØF af <DATE ISO="19690717">17. juli 1969</DATE> om kapitaltilførselsafgifter<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>EFT 1969 II, s. 405.</P></NOTE> (herefter <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>direktiv 69/335<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>) er blevet opkrævet i forbindelse med registrering i selskabsregistret. Sagerne angår nærmere den tilbagevirkende kraft, der er tillagt fastsættelsen af det årlige gebyr, spørgsmålet om forældelse og rentesatsen.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>På baggrund af Domstolens dom i Ponente Carni og Cispadana Costruzionisagen<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19930420">20.4.1993</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-71/91+C-178/91" YEAR="1993" PAGE.ECR="I-1915">C-71/91 og C-178/91, Sml. I, s. 1915</REF.DOC.ECR> (herefter <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>Ponente Carni-dommen<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>).</P></NOTE>, hvori det blev fastslået, at et gebyr for registrering, der opkrævedes i Italien, var i strid med direktivet, fremsatte en lang række virksomheder krav om tilbagebetaling af de gebyrer, de havde betalt. Virksomhederne blev mødt med en indsigelse om, at der gjaldt en treårig forældelsesfrist. Domstolen afsagde efterfølgende flere parallelle domme angående spørgsmålet om, hvorvidt denne frist var i overensstemmelse med fællesskabsretten, samt om rentesatsen<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Domme af <DATE ISO="19980915">15.9.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-231/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-4951">C-231/96, Edis, Sml. I, s. 4951</REF.DOC.ECR>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-260/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-4997">C-260/86, Spac, Sml. I, s. 4997</REF.DOC.ECR> og forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-279/96 to C-281/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-5025">C-279/96, C-280/96 og C-281/96, Ansaldo Energia m.fl., Sml. I, s. 5025</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Som følge af denne retspraksis blev der indført de bestemmelser, der danner grundlag for de i de her foreliggende sager rejste præjudicielle spørgsmål.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>De relevante retsregler</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Fællesskabsretten</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>De relevante bestemmelser findes i direktiv 69/335, der er ændret flere gange.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>I sidste betragtning til direktiv 69/335 hedder det:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Opretholdelse af andre afgifter med samme kendetegn som afgiften på kapitaltilførsler<?PAGE NO="I-6765"?> eller stempelafgiften på værdipapirer strider mod de mål, der forfølges med de i dette direktiv indeholdte forholdsregler; som følge deraf er det påkrævet at ophæve disse afgifter.<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Ifølge artikel 3, stk. 1, i direktiv 69/335 forstås ved kapitalselskaber i dette direktiv bl.a. aktieselskaber (società per azioni), kommandit-aktieselskaber (società in accomandita per azioni) samt selskaber med begrænset ansvar (società a responsabilità limitata).</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Artikel 4 i direktiv 69/335 bestemmer bl.a.:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Følgende dispositioner er undergivet kapitaltilførselsafgiften:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>stiftelse af et kapitalselskab</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>omdannelse af et selskab, en personsammenslutning eller en juridisk person, der ikke er noget kapitalselskab, til et kapitalselskab</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>udvidelse af kapitalen i et kapitalselskab ved indskud af enhver art</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>udvidelse af selskabsformuen i et kapitalselskab ved indskud af enhver art, for hvilke der ikke indrømmes selskabsrettigheder, der repræsenterer nogen andel i kapitalen eller i selskabsformuen, men sådanne rettigheder, som indrømmes deltagere, som f.eks. stemmeret, ret til andel i overskuddet eller til likvidationsprovenu</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[...]</P></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Nedenstående dispositioner kan undergives kapitaltilførselsafgift:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>udvidelse af kapitalen i et kapitalselskab ved omdannelse af overskud, reserver eller henlæggelser</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>udvidelse af selskabsformuen i et kapitalselskab ved ydelser fra en deltager, der ikke medfører nogen udvidelse af kapitalen, med modsvares af en<?PAGE NO="I-6766"?> ændring af selskabsrettighederne eller er egnet til at øge selskabsandelenes værdi</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>et kapitalselskabs optagelse af lån, når långiveren har krav på andel i selskabs-overskuddene</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>et kapitalselskabs optagelse af lån hos en andelshaver, hos en deltagers ægtefælle eller barn samt optagelse af lån hos tredjemand, når en deltager stiller sikkerhed for et sådant lån; det er en forudsætning, at sådanne lån har samme funktion som en udvidelse af kapitalen.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Som stiftelse į henseende til stk. 1, litra a), anses ikke enhver ændring i et kapitalselskabs stiftelsesoverenskomst eller vedtægter og især ikke:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>et kapitalselskabs omdannelse til et kapitalselskab af anden karakter</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>forlæggelse fra en medlemsstat til en anden af sædet for den egentlige ledelse eller det vedtægtsmæssige hjemsted for et selskab, en personsammenslutning eller en juridisk person, når det pågældende selskab, personsammenslutningen eller den juridiske person med hensyn til opkrævning af kapitaltilførselsafgift anses for kapitalselskab i begge stater</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>ændring af et kapitalselskabs formål</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>forlængelse af et kapitalselskabs beståen.<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Artikel 5 og 6 i direktiv 69/335 regulerer afgiftsgrundlagene i de enkelte situationer.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Artikel 7, der blev ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af <DATE ISO="19850610">10. juni 1985</DATE><NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="156" DATE.PUB="1985" PAGE.FIRST="23">EFT L 156, s. 23</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, indeholder navnlig regler om fritagelse for kapitaltilførselsafgiften.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Artikel 10 i direktiv 69/335 bestemmer bl.a.:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>Bortset fra kapitaltilførselsafgiften opkræver medlemsstaterne af selskaber, personsammenslutninger<?PAGE NO="I-6767"?> eller juridiske personer med erhvervsformål ingen andre skatter eller afgifter af nogen art på:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>de i artikel 4 nævnte dispositioner</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[...]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>indregistrering eller andre formaliteter, der går forud for udøvelse af en virksomhed, og som et selskab, en personsammenslutning eller en juridisk person med erhvervsformål kan underkastes på grund af deres juridiske karakter.<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>I Ponente Carni-dommen<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen anført i fodnote 3.</P></NOTE> fortolkede Domstolen artikel 10 således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>Artikel 10 i Rådets direktiv 69/335/EØF af <DATE ISO="19690717">17. juli 1969</DATE> om kapitaltilførselsafgifter skal fortolkes således, at den — <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>medmindre andet følger af undtagelsesbestemmelserne i artikel 12<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/> — er til hinder for opkrævning af et årligt gebyr for registrering af kapitalselskaber, uanset om afgiftsprovenuet medgår til finansiering af den forvaltningsgren, der forestår førelsen af det register, som selskaberne registreres i.<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Artikel 12, stk. 1, i direktiv 69/335 indeholder bl.a. følgende bestemmelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Uanset artikel 10 og 11 kan medlemsstaterne opkræve følgende:</TXT><P>[...]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>afgifter, der har karakter af vederlag</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[...]<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/></P></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Artikel 12 blev i Ponente Carni-dommen fortolket på følgende måde af Domstolen:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>Direktivets artikel 12 skal fortolkes således, at afgifter, der har karakter af vederlag,<?PAGE NO="I-6768"?> jf. artiklens stk. 1, litra e), kan være beløb, der opkræves som modydelse for lovpåbudte dispositioner i almenhedens interesse, som f.eks. registrering af kapitalselskaber. Beløbenes størrelse, der kan variere efter selskabsformen, skal beregnes på grundlag af de med dispositionen forbundne omkostninger, der skønsmæssigt vil kunne fastsættes til et bestemt beløb.<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Domstolen præciserede i Fantask m.fl.-dommen<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19971202">2.12.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-188/95" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-6783">C-188/95, Sml. I, s. 6783</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> sin fortolkning af artikel 12 således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>Artikel 12, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv 69/335/EØF [...], som senest ændret ved Rådets direktiv 85/303, skal fortolkes således, at afgiftsbeløb, der opkræves i forbindelse med registrering af stiftelse af og kapitalforhøjelse i aktieselskaber og anpartsselskaber, for at have karakter af vederlag udelukkende skal beregnes ud fra omkostningerne ved de pågældende formaliteter, dog således at afgiftsbeløbene også kan dække udgifterne ved mindre omfattende opgaver, som udføres vederlagsfrit. Ved beregningen af afgiftsbeløbene har en medlemsstat ret til at tage hensyn til samtlige omkostninger, der har sammenhæng med registreringerne, herunder også den del af generalomkostningerne, der kan henføres dertil. En medlemsstat har endvidere ret til at fastsætte faste afgiftsbeløb og at fastsætte afgiftsbeløbene for et ubestemt tidsrum, når den med bestemte intervaller sikrer sig, at beløbene fortsat ikke overstiger de gennemsnitlige omkostninger ved de pågældende dispositioner.<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>National ret</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Lovbestemmelsernes udvikling generelt</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Ved dekret nr. 641 af <DATE ISO="19721026">26. oktober 1972</DATE> fra præsidenten for Den Italienske Republik<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>GURI nr. 292 af <DATE ISO="19721111">11.11.1972</DATE>, tillæg nr. 3.</P></NOTE> (herefter <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>dekret nr. 641/72<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/>) blev der indført et gebyr for registrering i selskabsregistret af forskellige dokumenter vedrørende selskaber, f.eks. stiftelsesdokumentet og dokumenter vedrørende kapitalforhøjelser.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Dekretets artikel 13, stk. 2, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>Den afgiftspligtige kan fremsætte krav om tilbagebetaling af afgifter, der er betalt ved en fejl, inden for den præklusive frist på tre<?PAGE NO="I-6769"?> år, der løber fra den dag, hvor afgiften er betalt, eller såfremt den akt, for hvilken afgiften skal betales, afslås, fra den dato, hvor dette meddeles.<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Som det fremgår af sagens akter, fortolkes begreberne <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>ved en fejl<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>i urigtig formening om skyld<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/> forskelligt i italiensk litteratur.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Ved artikel 3, stk. 18 og 19, i lovdekret nr. 853 af <DATE ISO="19841219">19. december 1984</DATE><NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>GURI nr. 347 af <DATE ISO="19841219">19.12.1984</DATE>.</P></NOTE>, omdannet til lov ved lov nr. 17 af <DATE ISO="19850217">17. februar 1985</DATE><NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>GURI nr. 41a af <DATE ISO="19850217">17.2.1985</DATE>.</P></NOTE>, blev der bl.a. indført et årligt gebyr for fortsat registrering i selskabsregistret. Dette gebyr blev ved Ponente Carni-dommen anset for uforeneligt med artikel 10 i direktiv 69/335.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Med henblik på, at de italienske lovbestemmelser for fremtiden blev udformet i overensstemmelse med de fællesskabsretlige principper, der blev fastslået i Ponente Carni-dommen, blev gebyret for registrering ved artikel 61 i lovdekret nr. 331 af <DATE ISO="19930830">30. august 1993</DATE> (herefter <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>dekret nr. 331/93<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>)<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>GURI nr. 203 af <DATE ISO="19930830">30.8.1993</DATE>.</P></NOTE>, der blev omdannet til lov ved lov nr. 427 af <DATE ISO="19931029">29. oktober 1993</DATE><NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>GURI nr. 255 af <DATE ISO="19931029">29.10.1993</DATE>.</P></NOTE>, fastsat til <FT TYPE="NUMBER">500000</FT> ITL, uanset selskabets form, mens den årlige opkrævning blev ophævet — om end alene med virkning for fremtiden — og for andre registreringspligtige dokumenter ifølge codice civile blev gebyret fastsat til <FT TYPE="NUMBER">250000</FT> ITL.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Ved artikel 3, stk. 138, i lov nr. 549 af <DATE ISO="19951228">28. december 1995</DATE> blev det årlige gebyr efterfølgende definitivt ophævet.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Ved domme afsagt af Corte costituzionale og Corte suprema di cassazione bekræftedes det, at de betalinger, som var erlagt af italienske selskaber i tiden 1985-1992, savnede retsgrundlag.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Corte suprema di cassazione fastslog imidlertid i dom nr. 3458 af <DATE ISO="19960412">12. april 1996</DATE>, at tilbagebetaling af beløb, der var betalt med urette, er omfattet af artikel 13, stk. 2, i dekret nr. 641/72. Ifølge denne bestemmelse kan alene selskaber, der har fremsat krav om tilbagebetaling inden for den frist, der er fastsat ved artikel 13 i dekret nr. 641/72, opnå tilbagebetaling af det omhandlede gebyr.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Efter Domstolens domme i Edis-, Spac- og Ansaldo Energia m.fl.-sagerne<?PAGE NO="I-6770"?><NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. den i fodnote 4 anførte praksis.</P></NOTE> vedtoges endelig artikel 11 i lov nr. 448 af <DATE ISO="19981223">23. december 1998</DATE><NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>GURI, tillæg nr. 302 af <DATE ISO="19981229">29.12.1998</DATE>.</P></NOTE> (herefter <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>lov nr. 448/98<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>), som er omtvistet under nærværende sag. Bestemmelsens stk. 1 og stk. 2 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>1.</NO.P><TXT>Artikel 61, stk. 1, i lovdekret nr. 331 af <DATE ISO="19930830">30. august 1993</DATE>, med ændringer, omdannet til lov ved lov nr. 427 af <DATE ISO="19931029">29. oktober 1993</DATE>, skal fortolkes således, at de i artikel 4 i tariffen i bilaget til dekret nr. 641 af <DATE ISO="19721026">26. oktober 1972</DATE> fra republikkens præsident, som ændret ved samme artikel 61, omhandlede afgifter og gebyrer for registrering i selskabsregistret skal betales for årene 1985, 1986, 1987, 1988, 1989, 1990, 1991 og 1992 med <FT TYPE="NUMBER">500000</FT> ITL for registreringen af stiftelsesdokumentet og med de nedenfor angivne faste årlige beløb for registrering af andre selskabsdokumenter for hvert år fra 1985 til 1992:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>for aktieselskaber og kommanditaktieselskaber <FT TYPE="NUMBER">700000</FT> ITL</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>for anpartsselskaber <FT TYPE="NUMBER">400000</FT> ITL</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>for andre selskaber <FT TYPE="NUMBER">90000</FT> ITL.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Selskaber, der i de i stk. 1 nævnte år har betalt gebyret for registrering i selskabsregistret samt det årlige gebyr, som er omhandlet i artikel 3, stk. 18 og 19, i lovdekret nr. 853 af <DATE ISO="19841219">19. december 1984</DATE>, med ændringer, omdannet til lov ved lov nr. 17 af <DATE ISO="19850217">17. februar 1985</DATE>, kan opnå tilbagebetaling af forskellene mellem de indbetalte beløb og de skyldige beløb i henhold til stk. 1, under forudsætning af rettidig indgivelse af begæring herom, jf. artikel 13 i dekret nr. 641 af <DATE ISO="19721026">26. oktober 1972</DATE> fra republikkens præsident.<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/></TXT></NP></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Ved denne bestemmelse blev der således med tilbagevirkende kraft for tiden 1985-1992 for det første indført et fast beløb for registrering af selskabets stiftelsesdokument og for det andet fastsat et fast årligt gebyr for andre registreringer, hvis størrelse afhænger af selskabsformen.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Bestemmelser vedrørende renter</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>For så vidt angår lovbestemmelser vedrørende renter er følgende tre bestemmelser af betydning for nærværende sag:<?PAGE NO="I-6771"?> artikel 11 i lov nr. 448/98, lov nr. 29 af <DATE ISO="19610129">29. januar 1961</DATE> (herefter <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>lov nr. 29/61<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>) samt codice civile.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>Af det beløb, der skal tilbagebetales, betales fra datoen for indgivelse af begæringer om tilbagebetaling rente efter loven med den på datoen for denne lovs ikrafttræden gældende sats.<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Som anført af Corte d'appello di Roma i forelæggelseskendelsen er dette ensbetydende med en morarente på 2,5% p.a. (ifølge den sats, der var gældende pr. <DATE ISO="19990101">1.1.1999</DATE>, datoen for lov nr. 448/98's ikrafttræden). Denne rentesats er imidlertid betydeligt lavere end den, der gælder ifølge den — flere gange ændrede — lov nr. 29/61 om tilbagebetaling af afgifter, der er erlagt med urette.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Artikel 1 i lov nr. 29/61 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>Af gebyrer og omsætningsafgifter, der skal erlægges til staten, svares der morarenter med 3% pr. halvår, i hvilken forbindelse der tages hensyn til hver udløben periode.<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Artikel 5 i lov nr. 29/61 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>Såfremt det følger af en forvaltnings- eller domstolsafgørelse, at beløb, som er erlagt i form af gebyrer eller omsætningsafgifter, er betalt med urette, har den afgiftspligtige krav på morarente af det pågældende beløb fra datoen for fremsættelsen af kravet om tilbagebetaling med den i artikel 1 fastsatte sats.<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Ifølge oplysninger fra henholdsvis Corte d'appello di Roma og Kommissionen fremkommer der følgende rentesatser, når henses til de pågældende renteændringer: 1985-1988: 6% pr. halvår (svarende til 12% p.a.), 1988-1993: 4,5% pr. halvår (svarende til 9% p.a.), 1994-1996: 3% pr. halvår (svarende til 6% p.a.) og fra 1997: 2,5% pr. halvår (svarende til 5% p.a.).</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Rentebestemmelser findes endvidere i codice civile. I henhold til artikel 2033 i codice civile vedrørende beløb, der objektivt ikke skyldes, haves der følgelig krav på lovbestemt rente fra sagsanlægget. Rentesatsen fremgår af den flere gange ændrede<?PAGE NO="I-6772"?> artikel 1284 i codice civile. Den androg i perioden 1985-1990 5% p.a., 1990-1996 10% p.a., 1997-1998 5% p.a. og i 1999 2,5% p.a.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Faktiske omstændigheder og retsforhandlingerne i hovedsagen</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Sag C-216/99</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Riccardo Prisco Sri (herefter <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>Prisco<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>) fremsatte krav om tilbagebetaling af et beløb på <FT TYPE="NUMBER">18500000</FT> ITL, som selskabet med urette havde erlagt i gebyr for registrering i selskabsregistret, og/eller i form af skadeserstatning.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Amministrazione delle Finanze dello Stato nedlagde påstand om frifindelse i det hele, således at samtlige tilbagebetalingskrav, der omfattes af den treårige forældelsesfrist i artikel 13 i dekret nr. 641/72 for årlige gebyrer, fastslås at være uhjemlede og ubegrundede, og følgelig afvises.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret, Tribunale di Milano, finder, at det ikke er forældelsesfristen i artikel 13, men den almindelig forældelsesfrist, der skal finde anvendelse. Den tilbagevirkende kraft, der er tillagt artikel 13, er nemlig i strid med retssikkerhedsprincippet. De faste beløb i artikel 11 i lov nr. 448/98 for registrering af andre selskabsdokumenter end stiftelsesdokumentet er endvidere ifølge Tribunale di Milano i strid med artikel 10 og artikel 12 i direktiv 69/335.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>For virksomheder, som allerede har betalt et fast beløb, er der tale om en fordobling af et gebyr, som ikke skyldes. For virksomheder, som ikke har ladet registrering foretage, og som følgelig ikke skulle betale gebyr i henhold til de tidligere bestemmelser, udgør det nye gebyr et gebyr, som ikke modsvares af en ydelse fra staten.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19990515">15. maj 1999</DATE> besluttede Tribunale di Milano at forelægge Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Sag C-222/99</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Tribunale di Roma dømte Finansministeriet til at tilbagebetale virksomheden CASER SpA (herefter <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>CASER<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>), Milano, et beløb på <FT TYPE="NUMBER">78000000</FT> ITL, med tillæg af lovbestemt rente fra sagens anlæg (den <DATE ISO="19921013">13.10.1992</DATE>) og indtil beløbet fuldt ud var<?PAGE NO="I-6773"?> tilbagebetalt. CASER havde betalt det tilbagebetalingspligtige beløb i tiden 1985-1992 som gebyrer for den årlige fornyelse af den oprindelige registrering i selskabsregistret.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Gebyret for fornyelse androg 5 mio. ITL årligt i 1985, 1986 og 1987, 15 mio. ITL i 1988 og 12 mio. årligt i perioden 1989-1992. Gebyret var omfattet af den tarif, som var optaget som bilag til dekret nr. 641/72, og som i de følgende år blev reguleret ved forskellige lovbestemmelser.</TXT></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Ministeriet appellerede afgørelsen til Corte d'appello di Roma med påstand om, at det blev fastslået, at artikel 11 i lov nr. 448/98 finder anvendelse. Denne ville automatisk begrænse CASER's krav på såvel fuld tilbagebetaling af gebyrer, der med urette var betalt i tiden 1985-1992, som på betaling af renter af dette beløb.</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>CASER henviste for så vidt angår artikel 11, stk. 1 og 2, i lov nr. 448/98 til, at lovgiver ved denne foranstaltning, der har karakter af en fortolkningsregel, har indført en skjult nyregulering vedrørende de foregående år (hvorved der fastsættes faste beløb for den årlige registrering af de forskellige selskabsdokumenter i stedet for det ophævede gebyr for fornyelse af registreringen).</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>For det andet gjorde CASER med henvisning til artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98 gældende, at der var tale om en tilsidesættelse af det fællesskabsretlige forbud mod forskelsbehandling.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>Corte d'appello di Roma har anført, at national retspraksis vedrørende fortolkningen af artikel 11 i lov nr. 448/98 indeholder to modstående opfattelser. Ifølge den ene taler vanskeligheden ved at opgøre omkostningerne ved den registreringsydelse, selskaberne har modtaget, og de lave faste beløb, der er fastlagt i den nye lovgivning, entydigt for, at de nye gebyrer har karakter af <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>vederlag<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/>, og at de dermed er i overensstemmelse med artikel 12, litra e), i direktiv 69/335. Heroverfor står den opfattelse, at der er tale om omkostninger ved tidligere registreringer, som følgelig let kan opgøres, tillige med den omstændighed, at staten ikke har foretaget nogen beregning af disse omkostninger, hvilket taler imod, at disse nye faste gebyrer har karakter af vederlag.</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Corte d'appello di Roma konkluderer, at bestemmelsen i artikel 11 i lov<?PAGE NO="I-6774"?> nr. 448/98 — således som den anvendes i praksis på registreringsydelser i forhold til selskaberne i årene 1985-1992 — ganske vist er blevet vedtaget med henblik på at overholde fællesskabsretten, men i realiteten dog fortsat kan være i strid med de fællesskabsretlige regler, således som disse fremgår af Domstolens praksis. Dette gælder såvel med hensyn til de faste gebyrer for den første registrering og registreringen af de øvrige selskabsdokumenter som med hensyn til bestemmelsen i artikel 11 om renter af beløb, som staten skal tilbagebetale til selskaberne.</TXT></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>På baggrund af de principper, der er fastslået i Ponente Carni-dommens præmis 42 og 43, kan artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448/98 ifølge Corte d'appello di Romas opfattelse være i strid med fællesskabsretten, idet der ikke er foretaget en forudgående beregning af de faktiske omkostningselementer ved de enkelte registreringshandlinger; en sådan beregning er i sagens natur enkel, idet de forskellige relevante omkostningselementer (antallet af ansatte og deres indplacering, tidsforbrug, direkte udgifter osv.) ikke angår en — objektivt usikker — forventning om fremtiden, men derimod en afsluttet periode, nemlig årene 1985-1992, og følgelig angår omkostninger, der kan beregnes med sikkerhed.</TXT></NP><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>Med hensyn til spørgsmålet om renter af de beløb, der skal tilbagebetales til selskaberne, henviser Corte d'appello di Roma på ny til de divergerende opfattelser, der hersker i italiensk retspraksis vedrørende fortolkningen af artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98. Corte d'appello di Roma sammenligner endvidere rentesatserne ifølge lov nr. 29/61 med dem, der følger af artikel 2033 i codice civile.</TXT></NP><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19990512">12. maj 1999</DATE> besluttede Corte d'appello di Roma at forelægge en præjudiciel anmodning for Domstolen.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>De præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>I sag C-216/99 anmoder Tribunale di Milano Domstolen om at besvare følgende spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Er retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af borgerne — hvorefter medlemsstaterne, som Domstolen har fastslået i dommen af <DATE ISO="19880621">21. juni 1988</DATE><NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionen mod Italien, Sml. s. 3249.</P></NOTE> i sag 257/86 og i andre domme, på et EF-reguleret område er forpligtet til at udforme deres retsregler så utvetydigt, at de berørte personer sættes i stand til på tilstrækkeligt klar og tydelig måde at kende deres rettigheder og<?PAGE NO="I-6775"?> forpligtelser, og domstolene i stand til at sikre iagttagelsen heraf — og det fællesskabsretlige proportionalitetsprincip til hinder for, at medlemsstaten påberåber sig nationale bestemmelser om rettighedsfortabelse på grund af passivitet som dem, der fremgår af bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, i lov nr. 448 af <DATE ISO="19981223">23. december 1998</DATE>, sammenholdt med artikel 13, stk. 2, i dekret nr. 641/1972 fra republikkens præsident, idet det tages i betragtning, at den nævnte artikel 11 med tilbagevirkende gyldighed har udvidet den frist på tre år, efter hvis udløb rettighederne fortabes, til også at omfatte betalt, men ikke skyldig skat, hvorimod denne frist i den nævnte artikel 13, stk. 2 — på grundlag af den egentlige betydning af de ord, der er anvendt i sammenhængen — udtrykkeligt var begrænset til det tilfælde, hvor der var tale om <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>tilbagebetaling af skatter betalt ved en fejltagelse<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/>, således at ikke blot de berørte personer, men også alle de retter, der tager stilling til realiteten, tilskyndes til at fortolke bestemmelserne på denne måde?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Skal bestemmelserne i artikel 10 og artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 69/335/EØF<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>EFT 1969 II, s. 405.</P></NOTE> fortolkes således, at de er til hinder for, at der indføres en national bestemmelse som den, den italienske lovgiver har indført ved artikel 11, stk. 1 og 2, i lov nr. 448/1998, hvorefter der — a posteriori — i de beløb, der skal tilbagebetales, fordi de er erlagt i årlig afgift i urigtig formening om skyld, skal fratrækkes et fast beløb for registrering af selskabsdokumenterne i handelsregistret (dengang justitskontorernes registre), for hvilken hvert selskab allerede havde betalt en afgift fastsat i de nationale bestemmelser? Sammenfattende ønskes det — på baggrund af det nævnte direktiv — oplyst, om den nationale lovgiver a posteriori og ved en såkaldt fortolkende lov må fordoble allerede betalte afgifter.<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>I sag C-222/99 anmoder Corte d'appello di Roma Domstolen om at besvare følgende spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Kan i forbindelse med et selskabs søgsmål ved italienske domstole med påstand om tilbagebetaling af gebyrer (<QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>tassa di concessione governativa<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>), der er betalt i årene 1985-1992 i henhold til love, der var i strid med artikel 10 i Rådets direktiv 69/335/EØF af <DATE ISO="19690717">17. juli 1969</DATE><NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>EFT 1969 II, s. 405.</P></NOTE> (jf. Domstolens dom af <DATE ISO="19930420">20.4.1993</DATE> i de forenede sager C-71/91 og C-178/91 [Ponente Carni]<NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Anført ovenfor i fodnote 3.</P></NOTE> ), den senere indførte bestemmelse i artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448 af <DATE ISO="19981223">23. december 1998</DATE>, der med tilbagevirkende gyldighed fastsætter det engangsbeløb, der skal betales for registrering af et selskabs stiftelsesdokument<?PAGE NO="I-6776"?> til <FT TYPE="NUMBER">500000</FT> ITL og de beløb, der skal betales for registrering af andre selskabsdokumenter til forskellige faste beløb (på mellem <FT TYPE="NUMBER">750000</FT> og <FT TYPE="NUMBER">90000</FT> ITL afhængigt af selskabstypen), antages at være i overensstemmelse med de fællesskabsretlige principper og den fortolkning af nævnte direktiv, som Domstolen har fastlagt i dommen af <DATE ISO="19930420">20. april 1993</DATE> i de forenede sager C-71/91 og C-178/91?</TXT><P>Baggrunden for dette spørgsmål er, at nævnte bestemmelse (artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448 fra 1998), selv om den tilsyneladende, når henses til de objektivt beskedne beløb og den fornyede henvisning til registreringen af selskabsdokumenterne, som udgangspunkt har faste beløb, der synes afpasset efter omkostningerne ved ydelsen [dvs. afgifter, der har karakter af vederlag, jf. artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 69/335], faktisk må antages at være udstedt, uden at der forinden er gennemført nogen som helst opgørelse eller beregning af omkostningerne ved den ydelse, selskaberne modtager (omkostninger, der let skulle kunne fastlægges, når der er tale om omkostninger vedrørende afsluttede regnskabsår, under hensyntagen til antallet af ansatte og deres kvalifikationer, den tid, disse har anvendt, samt til de forskellige direkte udgifter, der er nødvendige til gennemførelse af dispositionen), og uden at der synes at være nogen troværdig forbindelse mellem de krævede beløb og den ydelse, der i sin tid konkret opnåedes af selskaberne, der i øvrigt havde betalt en afgift for registrering og et gebyr for årlig fornyelse heraf, og ikke for en registrering mod betaling af faste beløb af selskabsdokumenter.</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Er, uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt de beløb, som den italienske stat opkræver i henhold til artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448 fra 1998, udgør et vederlag, den lovbestemte rente, som staten skal betale af de afgiftsbeløb, der skal tilbagebetales til selskaberne efter den udtrykkelige bestemmelse herom i artikel 11, stk. 3, med virkning fra tilbagebetalingskravets fremsættelse og med en årlig rentesats, der konkret er fastsat til 2,5%, og som dermed er lavere end de satser, der generelt gælder vedrørende renter af afgiftsbeløb, der er betalt i urigtig formening om skyld, ifølge artikel 1 og 5 i lov nr. 29 af <DATE ISO="19610129">29. januar 1961</DATE> (med senere ændringer), eller for så vidt angår tilbagebetaling af beløb, der objektivt ikke skyldtes, ifølge artikel 2033 i codice civile, efter princippet om ækvivalens mellem de to retsordener (den nationale og den fællesskabsretlige) for så vidt angår den beskyttelse, som borgerne har krav på, og efter effektivitetsprincippet for udøvelsen af de rettigheder, der er tillagt ved fællesskabsretten, lovlig? De to nævnte princippers gyldighed er gentagne gange blevet fremhævet af Domstolen i dommene af <DATE ISO="19980915">15. september 1998</DATE> i Spac-sagen (sag C-260/96), Edis-sagen (sag C-231/96) og Ansaldo Energia m.fl.-sagen (forenede sager C-279/96, C-280/96 og C-281/96)<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>V —</NO.P><TXT>Formaliteten med hensyn til spørgsmålene</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>De præjudicielle spørgsmål behandler på forskellig vis spørgsmålet om national rets forenelighed med fællesskabsretten. I denne forbindelse skal jeg bemærke, at<?PAGE NO="I-6777"?> Domstolen under en præjudiciel procedure i henhold til artikel 234 EF ikke er kompetent til at træffe afgørelse om foreneligheden af en national foranstaltning med fællesskabsretten. Domstolen er dog beføjet til at forsyne den nationale ret med alle under fællesskabsretten henhørende fortolkningsbidrag, som gør det muligt for denne ret at vurdere spørgsmålet om forenelighed med henblik på at afgøre den indbragte sag<NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19980430">30.4.1998</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-37/96+C-38/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-2039">C-37/96 og C-38/96, Sodiprem m.fl., Sml. I, s. 2039, præmis 22</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="20010712">12.7.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-399/98" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-5409">C-399/98, Ordine degli Architetti m.fl., Sml. I, s. 5409, præmis 48</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>VI —</NO.P><TXT>Fortolkningen af artikel 10 og 12 i direktiv 69/335</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>Det første spørgsmål, der er forelagt af Corte d'appello di Roma i sag C-222/99, og det andet spørgsmål, der er forelagt af Tribunale di Milano i sag C-216/99, vedrører fortolkningen af artikel 10 og 12 i direktiv 69/335 i relation til spørgsmålet om, hvorvidt de faste beløb, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448/98 er forenelig hermed.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Parternes argumenter</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>50.</NO.P><TXT>Prisco og CASER henviser for det første for så vidt angår den omtvistede periode (1985-1992) til, at selskaberne måtte betale flere gebyrer, bl.a. såkaldte <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>diritti di cancelleria<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/> (sekretariatsafgifter), hver gang de lod et selskabsdokument, der er omfattet af codice civile, registrere i selskabsregistret. De i denne sag omhandlede gebyrer har således efter selskabernes opfattelse måttet erlægges ud over den kapitaltilførselsafgift, der er omhandlet i artikel 2-9 i direktiv 69/335, og ud over afgifter, der har karakter af vederlag, og som er tilladt i henhold til direktivets artikel 12, stk. 1, litra e), for de samme transaktioner og registreringer.</TXT></NP><NP><NO.P>51.</NO.P><TXT>For så vidt angår det gebyr, der er indført for registrering af stiftelsesdokumentet, har Prisco og CASER gjort gældende, at vederlaget for den tjenesteydelse, der er udført i forbindelse med registreringen i registret, allerede er omfattet af sekretariatsafgifterne. De har i den forbindelse fremlagt en beregning med henblik på at godtgøre, at de <FT TYPE="NUMBER">8000</FT> ITL, der blev opkrævet i perioden 1985-1992, rigeligt dækker omkostningerne ved disse tjenesteydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>52.</NO.P><TXT>Subsidiært har Prisco og CASER gjort gældende, at inden gebyret for registreringen af stiftelsesdokumentet blev fastsat for registreringer, der fandt sted i perioden 1985-1992, skulle der være foretaget en beregning af omkostningerne ved den tjenesteydelse, der i denne periode blev udført i forbindelse med registreringen af dette dokument. Ifølge Prisco og CASER er et beløb på <FT TYPE="NUMBER">500000</FT> ITL alt for højt, idet de <FT TYPE="NUMBER">8000</FT> ITL, der er opkrævet i form af<?PAGE NO="I-6778"?> sekretariatsafgifter, allerede er tilstrækkelige. De har tilføjet, at Domstolen i Fan-task-dommen udtalte, at der ved en fastsættelse af et fast beløb særligt skal tages hensyn til antallet af ansatte og deres kvalifikationer, den tid, de ansatte anvender, samt til de forskellige direkte udgifter, der er nødvendige til gennemførelse af dispositionen. Prisco og CASER har anført, at sådanne principper ikke er blevet overholdt i den foreliggende sag. I øvrigt er der tale om de samme — om end nedsatte — gebyrer, som Domstolen i Ponente Carni-dommen fastslog var i strid med fællesskabsretten.</TXT></NP><NP><NO.P>53.</NO.P><TXT>Med hensyn til det faste årlige gebyr, der er indført for registreringen af andre dokumenter end stiftelsesdokumentet, har Prisco og CASER henvist til Domstolens dom i Denkavit Internationaal m.fl.-sa-gen<NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19960611">11.6.1996</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-2/94" YEAR="1996" PAGE.ECR="I-2827">C-2/94, Denkavit Internationaal m.fl., Sml. I, s. 2827</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, hvorefter direktivets artikel 10, litra c), er til hinder for afgifter, der opkræves på grund af formaliteter, der skyldes selskabets juridiske karakter, dvs. på grund af dets egenskab af middel til at tilføre kapital.</TXT></NP><NP><NO.P>54.</NO.P><TXT>Ifølge Prisco og CASER er der ingen tvivl om, at gebyrerne for registrering af andre selskabsdokumenter end stiftelsesdokumentet vedrører en formalitet, der skyldes de berørte selskabers retlige form. Endvidere kan den omstændighed, at direktivets artikel 10, litra c), omhandler <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>indregistrering eller andre formaliteter, der går forud for udøvelse af en virksomhed<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/>, ikke med føje påberåbes til støtte for, at de gebyrer, der skal erlægges for registreringen af andre dokumenter end stiftelsesdokumentet, ikke er omfattet af forbuddet i den nævnte bestemmelse. I Fantask m.fl.-dom-men har Domstolen således præciseret, at de formaliteter, bestemmelsen omhandler, er alle de formaliteter, som selskaber skal overholde, ikke alene for at kunne påbegynde udøvelsen af deres virksomhed, men også med henblik på deres fortsatte udøvelse. Det er endvidere Priscos og CASER's opfattelse, at det faste gebyr, der med tilbagevirkende kraft er indført for registreringen af andre dokumenter end stiftelsesdokumentet i perioden 1985-1992, ikke kan antages at være en afgift, der har karakter af vederlag, og som er tilladt i henhold til direktivets artikel 12, stk. 1, litra e), idet det pågældende gebyr også opkræves, selv om der ikke faktisk er foretaget nogen registrering i de pågældende år, ligesom de påførte udgifter allerede er dækket af sekretariatsafgifterne. Selskaber, som faktisk har ladet registrere andre dokumenter end stiftelsesdokumentet i perioden 1985-1992, kan komme til at betale for registreringen tre gange, nemlig for det første i form af de gebyrer, der oprindeligt var gældende, dernæst i form af sekretariatsafgifterne og endelig i form af det faste gebyr, der er indført med tilbagevirkende kraft.</TXT></NP><NP><NO.P>55.</NO.P><TXT>Såfremt Domstolen måtte fastslå, at sidstnævnte gebyr alligevel har karakter af vederlag, har Prisco og CASER understreget,<?PAGE NO="I-6779"?> at gebyrets størrelse er blevet fastsat, uden at der som bemærket af Corte d'appello di Roma forinden er foretaget en fastsættelse eller en beregning af omkostningerne ved den tjenesteydelse, der udføres for selskaberne.</TXT></NP><NP><NO.P>56.</NO.P><TXT>Den italienske regering har for det første gjort gældende, at Domstolen i Ponente Carni-dommen præciserede, at de afgifter, der har karakter af vederlag, og som er tilladt i henhold til direktivets artikel 12, stk. 1, litra e), kun omfatter beløb, der opkræves ved registreringen eller årligt, og hvis størrelse beregnes på grundlag af omkostningerne ved den erlagte tjenesteydelse, ligesom beløbet ikke må beregnes på grundlag af den berørte forvaltningsgrens samlede omkostninger. Som følge heraf fastslog de italienske domstole, at den gebyrordning, der oprindeligt var gældende i perioden 1985-1992, var i strid med fællesskabsretten.</TXT></NP><NP><NO.P>57.</NO.P><TXT>Efter den italienske regerings opfattelse svarer den nye ordning, der er indført med tilbagevirkende gyldighed for at undgå, at der ikke betales noget vederlag for registreringer, der er foretaget i perioden 1985-1992, til de principper, der er opstillet i Ponente Carni-dommen. For det første fører ordningen ikke til, at der opkræves vederlag to gange for én og samme tjenesteydelse. For det andet skal det faste årlige gebyr, der med tilbagevirkende kraft er indført for registrering af andre dokumenter end stiftelsesdokumentet, kun betales i et bestemt år, såfremt der i det pågældende år faktisk er foretaget sådanne registreringer. For det tredje kræves det ikke efter direktiv 69/335, at der skal være en sammenhæng mellem den skønsmæssigt fastsatte størrelse af de gebyrer, der kræves betalt, og de faktiske omkostninger, myndighederne afholder i forbindelse med den særlige tjenesteydelse til et selskab. Et krav om, at der skal være en sådan sammenhæng, ville således være ensbetydende med, at der ikke må fastsættes afgifter på skønsmæssigt grundlag, hvilket Domstolen imidlertid anerkendte i Ponente Carni- og Fantask m.fl.-dommene. For så vidt angår de foreliggende sager er størrelsen af de gebyrer, der kræves betalt, rimelig og svarer gennemsnitligt til de afgifter, der i andre medlemsstater opkræves for sådanne formaliteter.</TXT></NP><NP><NO.P>58.</NO.P><TXT>Som svar på et skriftligt spørgsmål fra Domstolen oplyste den italienske regering, at sekretariatsafgifterne dækker de omkostninger, der er forbundet med myndighedens registreringer i selskabsregistret.</TXT></NP><NP><NO.P>59.</NO.P><TXT>Den italienske regering har endvidere anført, at en virksomhed, der i perioden 1985-1992 har betalt gebyrer for registrering af andre dokumenter end stiftelsesdokumentet, har krav på at få dem tilbagebetalt.</TXT></NP><NP><NO.P>60.</NO.P><TXT>Under retsmødet henviste den italienske regering til en dom afsagt af Corte suprema di cassazione, hvorefter det faste<?PAGE NO="I-6780"?> gebyr kun skulle betales, såfremt der faktisk var foretaget registreringer. Endelig imødegik den italienske regering Kommissionens opfattelse, hvorefter kun sekretariatsafgifterne er lovmedholdelige. Det er nemlig ifølge regeringen ikke klart, hvorfor kun det tidsmæssigt ældre gebyr skulle være lovligt, når dertil kommer, at dette udgjorde en brøkdel af det beløb, der var fastsat i artikel 11 i lov nr. 448/98.</TXT></NP><NP><NO.P>61.</NO.P><TXT>Kommissionen har med hensyn til det gebyr, der med tilbagevirkende kraft er indført for registreringen af stiftelsesdokumentet, anført, at der ikke er tvivl om, at det pågældende gebyr er omfattet af forbuddet i direktivets artikel 10, litra c), medmindre det er tilladt i henhold til direktivets artikel 12, stk. 1, litra e).</TXT></NP><NP><NO.P>62.</NO.P><TXT>Kommissionen har i denne forbindelse i sit skriftlige indlæg anført, at en medlemsstat kun overholder disse betingelser, såfremt gebyrerne er <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>rimelige<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/>. Med henvisning til en sammenlignende undersøgelse af gebyrerne for registrering i tolv medlemsstater, som blev foretaget i forbindelse med Ponente Carni-sagen, og som efterfølgende er blevet ajourført, har Kommissionen i sit skriftlige indlæg gjort gældende, at det beløb på <FT TYPE="NUMBER">500000</FT> ITL, som i medfør af artikel 11 i lov nr. 448/1998 blev opkrævet for registreringen af stiftelsesdokumentet i perioden 1985-1992, er rimelig. Kommissionen konkluderer følgelig i sit skriftlige indlæg, at det gebyr, der med tilbagevirkende kraft er fastsat for registrering af stiftelsesdokumentet ikke er i strid med direktiv 69/335.</TXT></NP><NP><NO.P>63.</NO.P><TXT>Under retsmødet koncentrerede Kommissionen derimod sit indlæg om, hvad den betegnede som princippet om forbud mod dobbelt vederlag for én og samme ydelse. Dette princip, der er udviklet i Domstolens praksis<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19910321">21.3.1991</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-209/89" YEAR="1991" PAGE.ECR="I-1575">C-209/89, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 1575</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> vedrørende afgifter med tilsvarende virkning som omhandlet i EF-traktatens artikel 9 og 12 (nu artikel 23 EF og 25 EF), kan ifølge Kommissionen anvendes analogt på problemstillingen med hensyn til de her omtvistede gebyrer.</TXT></NP><NP><NO.P>64.</NO.P><TXT>Ifølge Kommissionen skal Domstolen endvidere give den nationale domstol oplysning om de kriterier, på grundlag af hvilke denne kan træffe afgørelse om, hvilke af de tre gebyrer (sekretariatsafgifter, registreringsgebyr eller det faste gebyr, der er indført med tilbagevirkende kraft), som selskaberne havde betalt, der herefter er udtryk for et vederlag, og følgelig er det eneste lovlige gebyr, således at den sammenlignende undersøgelse herefter ikke længere er relevant.</TXT></NP><NP><NO.P>65.</NO.P><TXT>I overensstemmelse hermed ændrede Kommissionen under retsmødet sin indstilling således, at det er dens opfattelse, at alene sekretariatsafgifterne er lovlige, og at artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448/98 ikke er forenelig med artikel 10, litra c), i direktiv 69/335, idet de er udtryk for et nyt vederlag<?PAGE NO="I-6781"?> for samme ydelse, nemlig registreringen af stiftelsesdokumentet, der som sådan er retsstridig. Et gebyrs lovlighed afhænger imidlertid ikke af, om det tidsmæssigt er betalt først.</TXT></NP><NP><NO.P>66.</NO.P><TXT>For så vidt angår det faste årlige gebyr for registreringen af andre dokumenter end stiftelsesdokumentet, har Kommissionen, i det væsentlige af de samme grunde som Prisco og CASER, anført, at dette gebyr også er omfattet af artikel 10, litra c), i direktiv 69/335, og at det ikke kan falde ind under undtagelsen i direktivets artikel 12, stk. 1, litra e), for afgifter, der har karakter af vederlag. Kommissionen har nærmere anført, at ordningen kan føre til, at et selskab kommer til at betale gebyrer, selv om der ikke er udført nogen tjenesteydelse overhovedet, eller til, at selskabet kommer til at betale for den samme tjenesteydelse to eller måske endda tre gange. Dette er en følge af, at gebyret uden videre skal betales, også selv om der ikke er foretaget en registrering af noget dokument i det pågældende år, af sekretariatsafgifterne, samt af, at der allerede er betalt gebyrer, såfremt der i medfør af den oprindeligt gældende gebyrordning er foretaget registreringer.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Stillingtagen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>67.</NO.P><TXT>Under hensyn til bestemmelsen i artikel 11 i lov nr. 448/98, der er baggrunden for tvisterne i hovedsagerne, skal der i det følgende sondres mellem registreringen af stiftelsesdokumentet, dvs. selskabskontrakten, og registreringen af andre selskabsdokumenter.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Registrering af stiftelsesdokumentet</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>68.</NO.P><TXT>Det skal for det første undersøges, om det faste gebyr, der er fastsat ved artikel 11 i lov nr. 448/98, udgør en afgift i direktiv 69/335's forstand. Det skal dernæst undersøges, om dette gebyr er omfattet af forbuddet i direktivets artikel 10, eller om det er omfattet af undtagelsen i direktivets artikel 12, stk. 1, litra e), dvs. at der er tale om en afgift, der har karakter af et vederlag.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Det principielle forbud</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>69.</NO.P><TXT>Artikel 10, litra a), i direktiv 69/335 indeholder et forbud mod, at medlemsstaterne opkræver andre skatter eller afgifter af de i artikel 4 anførte dispositioner, bortset fra kapitaltilførselsafgiften.</TXT></NP><NP><NO.P>70.</NO.P><TXT>For så vidt angår den retlige vurdering af artikel 11 i lov nr. 448/98 må det fastslås, at det deri fastsatte faste gebyr<?PAGE NO="I-6782"?> skal betales af selskaber, der bl.a. lader stiftelsesdokumentet registrere i selskabsregistret. Der er således tale om et registreringsgebyr, som opkræves af staten for en disposition, der er omfattet af artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 69/335, og som tilfalder staten<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. vedrørende disse kriterier dom af <DATE ISO="20010621">21.6.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-206/99" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-4679">C-206/99, SONAE, Sml. I, s. 4679, pramis 25</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. Det skal følgelig kvalificeres som en afgift i direktivets forstand.</TXT></NP><NP><NO.P>71.</NO.P><TXT>I Ponente Carni-dommen fastslog Domstolen, <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>at de forskellige gebyrer og afgifter, der opkræves som følge af registreringen af et kapitalselskab, er omfattet af ovennævnte bestemmelsers anvendelsesområde og [må] principielt ikke [...] opkræves, medmindre andet fremgår af undtagelsesbestemmelserne i artikel 12<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Anført ovenfor i fodnote 3, præmis 30.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Undtagelse: Afgifter, der har karakter af vederlag</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>72.</NO.P><TXT>Afgifter, som har karakter af vederlag, og som er tilladte ifølge artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 69/335 adskiller sig ifølge Domstolens praksis<NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ponente-Carnidommen, anført ovenfor i fodnote 3, præmis 41 og 42, og SONAE-dommen, anført ovenfor i fodnote 22, præmis 32.</P></NOTE> fra skatter og afgifter, der er forbudt i henhold til artikel 10, idet deres størrelse beregnes på grundlag af omkostningerne ved den erlagte tjenesteydelse.</TXT></NP><NP><NO.P>73.</NO.P><TXT>Herved kræves, at der er sammenhæng mellem beløbets størrelse og de reelle omkostninger, der er forbundet med en bestemt tjenesteydelse. Ifølge denne praksis skal gebyret beregnes <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>på grundlag af omkostningerne ved den disposition, den er modydelse for<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/> og ikke <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>på grundlag af samtlige drifts- og investeringsomkostninger for den forvaltningsgren, der forestår dispositionen<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>74.</NO.P><TXT>Da det for en række dispositioner, som f.eks. registrering af et selskab, er vanskeligt at opgøre omkostningerne ved dispositionen, anerkendes det i denne retspraksis<NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="20000926">26.9.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-134/99" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-7717">C-134/99, IGI, Sml. I, s. 7717, præmis 27</REF.DOC.ECR>, og SONAE-dommen, anført ovenfor i fodnote 22, præmis 33.</P></NOTE>, at omkostningerne kan fastsættes til et fast beløb. Ifølge denne praksis skal en sådan fastsættelse imidlertid <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>ske på rimeligt grundlag, idet der særlig tages hensyn til antallet af ansatte og deres kvalifikationer, den tid, de ansatte anvender, samt til de forskellige direkte udgifter, der er nødvendige til gennemførelse af dispositionen<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>75.</NO.P><TXT>Ifølge Fantask m.fl.-dommen<NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Anført ovenfor i fodnote 7, præmis 30.</P></NOTE> har en medlemsstat ved beregningen af afgiften på grundlag af omkostningerne i forbindelse<?PAGE NO="I-6783"?> med den erlagte tjenesteydelse — hvilket er den eneste tilladte metode til beregning af en afgift, der har karakter af vederlag som omhandlet af direktiv 69/335 — ikke alene ret til at tage hensyn til de drifts- og lønomkostninger, som direkte er forbundet med udførelsen af de registreringer, afgifterne er modydelsen for, men også til den del af generalomkostningerne for den pågældende myndighed, som kan henføres til registreringerne.</TXT></NP><NP><NO.P>76.</NO.P><TXT>I denne forbindelse skal Kommissionens opfattelse, hvorefter alene sekretariatsafgifterne er lovlige, efterprøves. For så vidt som Kommissionen herved henviser til retspraksis med hensyn til, hvad Kommissionen kalder forbud mod dobbelt vederlag, fremgår det alene af denne retspraksis, at en medlemsstat ikke må kræve vederlag flere gange for én og samme ydelse.</TXT></NP><NP><NO.P>77.</NO.P><TXT>I modsætning til Kommissionens opfattelse kan det derimod ikke af retspraksis vedrørende afgifter med tilsvarende virkning udledes, at vederlaget alene må omfatte én afgift.</TXT></NP><NP><NO.P>78.</NO.P><TXT>Af dommen i sagen Kommissionen mod Italien, som Kommissionen har henvist til, må det derimod snarere udledes, at medlemsstaterne har ret til selv at foretage den nærmere udformning.</TXT></NP><NP><NO.P>79.</NO.P><TXT>Domstolen fandt således, at der forelå en tilsidesættelse af fællesskabsretten derved, at <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>det samlede vederlag, der opkræves hos de pågældende virksomheder, i visse tilfælde og nogle gange i betydeligt omfang kan overstige de udgifter, som udførelsen af ydelsen ifølge den italienske regering belaster statskassen med<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0027" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den ovenfor i fodnote 21 anførte dom, præmis 14.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>80.</NO.P><TXT>Genstanden for efterprøvelsen er følgelig det samlede vederlag, der opkræves. Og det kan også omfatte flere afgifter.</TXT></NP><NP><NO.P>81.</NO.P><TXT>Dette resultat bekræftes af en anden dom, som Kommissionen har henvist til. I Immobiliare SIF-sagen skulle Domstolen nemlig tage stilling til, om en række registreringsafgifter — efter deres indhold — var forenelige med artikel 12, stk. 1, i direktiv 69/335. Den kom til det resultat, at <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>direktivets artikel 12 skal fortolkes således, at en medlemsstat [...] kan opkræve afgifter som f.eks. en registreringsafgift, en tinglysningsafgift og en matrikelafgift, idet de nævnte afgifter dog ikke må være højere end dem, der i den opkrævende medlemsstat opkræves i forbindelse med lignende dispositioner<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0028" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19971211">11.12.1997</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-42/96" YEAR="1997" PAGE.ECR="I-7089">C-42/96, Sml. I, s. 7089, præmis 38</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>82.</NO.P><TXT>Det følger heller ikke af direktiv 69/335, at der alene skulle kunne opkræves én enkelt afgift. Direktivets artikel 12,<?PAGE NO="I-6784"?> stk. 1, litra e), fastsætter nemlig ikke yderligere betingelser for så vidt angår de i henhold til denne bestemmelse tilladte afgifter, og foreskriver navnlig ikke disses nærmere udformning. Når henses til, at der er tale om et direktiv, er det overladt medlemsstaterne at bestemme, hvorledes de vil opkræve disse afgifter. Direktivet forpligter på ingen måde medlemsstaterne til, at det skal ske i form af én enkelt afgift.</TXT></NP><NP><NO.P>83.</NO.P><TXT>Det fremgår af den relevante retspraksis vedrørende direktiv 69/335, at det afgørende kriterium er og bliver princippet om, at afgiften som sådan (dvs. også ved flere afgifter) størrelsesmæssigt skal svare til omkostningerne. Ifølge den retspraksis, som Kommissionen har henvist til, gælder dette også for afgifter med tilsvarende virkning. Også i denne forbindelse er de <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>faktiske omkostninger<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> ved <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>den pågældende ekspedition<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/> afgørende<NOTE NOTE.ID="E0029" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen i sagen Kommissionen mod Italien, anført i fodnote 21, præmis 13.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>84.</NO.P><TXT>Det skal undersøges, om <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>der i henhold til den omtvistede italienske ordning i visse tilfælde opkræves et vederlag, der står i misforhold til den ydelse, som udføres for de erhvervsdrivende, for så vidt ordningen medfører opkrævning af et antal gebyrer, der [...] overstiger de faktiske omkostninger, der er forbundet med kontrolekspeditionerne<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0030" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen i sagen Kommissionen mod Italien, anført i fodnote 21, præmis 16.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>85.</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det skal undersøges, om det samlede beløb af de foreskrevne afgifter ligger under den afgørende grænse. Det er kun afgifter, der i relation til dette beløb overstiger denne grænse, der er stridende mod fællesskabsretten.</TXT></NP><NP><NO.P>86.</NO.P><TXT>I denne forbindelse synes det tvivlsomt, om sekretariatsafgifterne i betragtning af deres beskedne størrelse på <FT TYPE="NUMBER">8000</FT> ITL omfatter samtlige de omkostninger, som en medlemsstat kan kræve vederlag for.</TXT></NP><NP><NO.P>87.</NO.P><TXT>Spørgsmålet, om det beløb på <FT TYPE="NUMBER">500000</FT> ITL, der er fastsat ved artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448/98, er i overensstemmelse med disse retningslinjer, skal undersøges på grundlag af anerkendte omkostningsberegningsmetoder.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Registrering af andre selskabsdokumenter</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>88.</NO.P><TXT>Som Prisco, CASER og Kommissionen med rette har anført, skal det for det første undersøges, om det ved artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448/98 fastsatte faste årlige gebyr for registrering af andre selskabsdokumenter i grunden opfylder kriterierne i direktiv 69/335, og ikke alene, om de er størrelsesmæssigt begrundede.</TXT></NP><?PAGE NO="I-6785"?><NP><NO.P>89.</NO.P><TXT>Det skal således undersøges, om det faste gebyr er omfattet af forbuddet i artikel 10 i direktiv 69/335. Ifølge denne artikels litra c) må medlemsstaterne ikke opkræve andre skatter eller afgifter, bortset fra kapitaltilførselsafgiften, af <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>andre formaliteter [...] som et selskab kan underkastes på grund af dets juridiske karakter<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/>. Dette forbud gælder følgelig for afgifter, der opkræves som følge af, at der er tale om et <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>middel til at tilføre kapital<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0031" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Denkavit Internationaal m.fl. dommen, anført i fodnote 20, præmis 23, Fantask m.fl.-dommen, anført i fodnote 7, pramis 21, og dom af <DATE ISO="20010118">18.1.2001</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-113/99" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-471">C-113/99, Herta Schmid, Sml. I, s. 471, præmis 21</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>90.</NO.P><TXT>Det faste årlige gebyr, der er fastsat ved artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448/98, er en afgift, som det pågældende selskab skal betale <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>på grund af dets juridiske karakter<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/>, idet de betingelser, der udløser gebyret, kun er til stede for så vidt angår selskaber, der har en bestemt retlig form.</TXT></NP><NP><NO.P>91.</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens praksis<NOTE NOTE.ID="E0032" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. Denkavit Internationaal m.fl.-dommen, anført i fodnote 20, præmis 27, for si vidt angår en sådan afgift og undtagelser derfra.</P></NOTE> gælder der tillige et forbud mod afgifter, der opkræves for opretholdelsen af indregistreringen, og som følgelig vedrører selskabets fortsatte beståen.</TXT></NP><NP><NO.P>92.</NO.P><TXT>Selv om ordlyden af artikel 10, litra c), i direktiv 69/335 alene nævner <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>indregistrering eller andre formaliteter, der går forud for udøvelse af en virksomhed<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/>, fremgår det af Domstolens praksis, at der også gælder et tilsvarende forbud mod afgifter i anledning af registreringer, der udgør <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>en forudsætning for udøvelsen og den fortsatte udøvelse af virksomheden<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0033" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Fantask m.fl.-dommen, anført i fodnote 7, præmis 22.</P></NOTE>. Denne retspraksis vedrørende kapitalforhøjelser kan anvendes analogt på registrering af andre selskabsdokumenter.</TXT></NP><NP><NO.P>93.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at den faste afgift for andre selskabsdokumenter opkræves årligt, ændrer ikke noget herved. Det følger nemlig af Ponente Carni-dommen, at også afgifter, der skal erlægges hvert år, er omfattet af forbuddet i artikel 10 i direktiv 69/335<NOTE NOTE.ID="E0034" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dommen anført i fodnote 3, præmis 31.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>94.</NO.P><TXT>En ordning som den, der er fastsat ved artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448/98, udgør et sådant gebyr af registreringer, der er udtryk for <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>en forudsætning for udøvelsen og den fortsatte udøvelse af virksomheden<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/>, og den er følgelig omfattet af forbuddet i artikel 10, litra c), i direktiv 69/335.</TXT></NP><NP><NO.P>95.</NO.P><TXT>Et sådant gebyr er imidlertid lovligt, såfremt den opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 69/335.</TXT></NP><?PAGE NO="I-6786"?><NP><NO.P>96.</NO.P><TXT>I denne forbindelse forekommer det hensigtsmæssigt at godtgøre dette ved hjælp af eksempler på de to kategorier: dels selskaber, der i perioden 1985-1992 lod registreringspligtige dokumenter registrere, dels selskaber, der ikke foretog registreringer. Ifølge artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448/98 skal gebyret betales i begge tilfælde.</TXT></NP><NP><NO.P>97.</NO.P><TXT>De selskaber, der i perioden 1985-1992 lod registreringer foretage, skulle allerede i medfør af den dagældende lovgivning svare gebyr. Dertil kom betaling af de såkaldte sekretariatsafgifter.</TXT></NP><NP><NO.P>98.</NO.P><TXT>Såfremt disse selskaber nu også skal betale det faste gebyr, der er fastsat ved artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448/98, tilmed hvert år, vil de blive afkrævet betaling for samme registrering tre gange.</TXT></NP><NP><NO.P>99.</NO.P><TXT>Selskaber, der ikke havde registreringer at foretage i perioden 1985-1992, skulle ganske vist ikke i henhold til den tidligere nationale lovgivning betale gebyr, men skulle imidlertid i henhold til bestemmelsen i artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448/98 betale det faste gebyr. Dette gebyr skulle følgelig også betales, såfremt der ikke er foretaget registreringer, dvs. også uden at der var leveret nogen ydelse.</TXT></NP><NP><NO.P>100.</NO.P><TXT>Da der imidlertid ikke for så vidt angår selskaber, der ikke har ladet registreringer foretage, har fundet nogen registreringsformaliteter sted, har dette heller ikke kunnet medføre nogen konkrete omkostninger for forvaltningen, hvilket imidlertid ifølge Domstolens praksis<NOTE NOTE.ID="E0035" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Fantask m.fl.-dommen, anført i fodnote 7, præmis 31, IGI-dommen, anført i fodnote 25, præmis 31, og SONAE-dommen, anført i fodnote 22, præmis 34.</P></NOTE> er en betingelse for, at der kan opkræves en afgift. I denne situation er der ikke tale om en individuel<NOTE NOTE.ID="E0036" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ponente Carni-dommen, anført i fodnote 3, præmis 37.</P></NOTE> eller konkret<NOTE NOTE.ID="E0037" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ponente Carni-dommen, anført i fodnote 3, præmis 42, og Fantask m.fl.-dommen, anført i fodnote 7, præmis 27.</P></NOTE> tjenesteydelse som anført i retspraksis, som afgiften kunne være modydelse for.</TXT></NP><NP><NO.P>101.</NO.P><TXT>For så vidt angår selskaber, der lod registreringer foretage, er det afgørende, om de forskellige afgifter, der er opkrævet, har karakter af en modydelse. Der kan kun kræves én modydelse for én og samme ydelse. Dette vederlag kan ganske vist bestå af flere afgifter, men det kræves imidlertid, at det modsvares af en tjenesteydelse, ligesom dets størrelse skal svare til denne tjenesteydelse.</TXT></NP><NP><NO.P>102.</NO.P><TXT>Dette er ikke tilfældet. Det faste årlige gebyr, der er fastsat ved artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448/98 svarer følgelig i det væsentlige til det gebyr, der allerede blev erklæret stridende mod fællesskabsretten i Ponente Carni-dommen, og kan ikke betragtes som <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>afgifter, der har karakter af vederlag<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/> i<?PAGE NO="I-6787"?> den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 69/335.</TXT></NP><NP><NO.P>103.</NO.P><TXT>Henset til, at det faste årlige gebyr, der er fastsat ved artikel 11, stk. 1, i lov nr. 448/98 er i strid med fællesskabsretten, er det ligeledes udelukket at fradrage et beløb svarende hertil i det beløb, der skal tilbagebetales til de berørte selskaber.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Konklusion</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>104.</NO.P><TXT>Artikel 10, litra c), og artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 69/335 skal herefter fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at der med tilbagevirkende kraft fastsættes et gebyr for registrering af stiftelsesdokumentet i selskabsregistret, såfremt gebyrets størrelse beregnes på grundlag af de med registreringen forbundne omkostninger, der skønsmæssigt vil kunne fastsættes til et bestemt beløb.</TXT></NP><NP><NO.P>105.</NO.P><TXT>Artikel 10, litra c), og artikel 12, stk. 1, litra c), i direktiv 69/335 skal fortolkes således, at de er til hinder for en ordning som den, hovedsagen angår, og hvorefter der med tilbagevirkende kraft fastsættes et fast årligt gebyr for registrering af andre selskabsdokumenter, i det omfang et sådant gebyr ikke har sammenhæng med omkostningernes størrelse.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>VII —</NO.P><TXT>Den præklusive frist</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>106.</NO.P><TXT>Tribunale di Milanos første spørgsmål i sag C-216/99 vedrører foreneligheden med fællesskabsretten af den ved artikel 11, stk. 2, i lov nr. 448/98 og artikel 13 i dekret nr. 641/72 fastsatte præklusive frist på tre år.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Parternes argumenter</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>107.</NO.P><TXT>Prisco erindrer om, at Domstolen i Edis-dommen sondrede mellem den situation, der forelå i den sag, og den, der forelå i Barra-sagen<NOTE NOTE.ID="E0038" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19880202">2.2.1988</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="309/85" YEAR="1988" PAGE.ECR="355">309/85, Sml. s. 355</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> og i Deville-sagen<NOTE NOTE.ID="E0039" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19880629">29.6.1988</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="240/87" YEAR="1988" PAGE.ECR="3513">240/87, Sml. s. 3513</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. På grundlag af de to sidstnævnte domme konkluderer Prisco, at en medlemsstat ikke må udstede bestemmelser, hvori der med hensyn til tilbagesøgning af en afgift, som ved dom afsagt af Domstolen er erklæret uforenelig med fællesskabsretten, fastsættes betingelser, der konkret vedrører den<?PAGE NO="I-6788"?> pågældende afgift, og som er mindre gunstige end dem, der uden sådanne betingelser ville have været gældende med hensyn til kravet om tilbagebetaling af den pågældende afgift.</TXT></NP><NP><NO.P>108.</NO.P><TXT>Prisco har understreget, at de bestemmelser i artikel 13 i dekret nr. 641/72, som Domstolen tog stilling til i Edis-dommen, både var vedtaget forud for Ponente Carni-dommen og ikke specielt vedrørte de omtvistede gebyrer, hvorfor det ovennævnte princip ikke fandt anvendelse.</TXT></NP><NP><NO.P>109.</NO.P><TXT>Artikel 11 i lov nr. 448/1998, der er omtvistet i hovedsagen, er derimod vedtaget efter Ponente Carni- og Edis-dommene. Bestemmelsen omhandler specielt de gebyrer, der som følge af den pågældende dom er erklæret uforenelige med fællesskabsretten. Dertil kommer, at artikel 11 er til hinder for, at de nationale retsinstanser kan fortolke artikel 13 i dekret nr. 641/72 således, at sidstnævnte bestemmelse kun omhandler gebyrer, der er betalt som følge af en materiel fejl, men ikke dem, som kræves tilbagebetalt som følge af, at de er uforenelige med fællesskabsretten. Artikel 11, stk. 2, i lov nr. 448/98 ændrer for så vidt retsstillingen, idet bestemmelsen udtrykkeligt bekræfter en blandt flere opfattelser, som er kommet til udtryk i retspraksis og i litteraturen. Ifølge artikel 11 er betingelserne for godtgørelsen endvidere mindre gunstige end ifølge codice civile.</TXT></NP><NP><NO.P>110.</NO.P><TXT>Deraf følger, at artikel 11 i lov nr. 448/98 ikke respekterer det ækvivalensprincip, der blev opstillet i Barra- og Deville-dommene. Bestemmelsen respekterer endvidere ikke princippet om retssikkerhed, beskyttelse af den berettigede forventning og proportionalitetsprincippet, navnlig fordi bestemmelsen har tilbagevirkende kraft. Endvidere var den præklusive frist på tre år, der blev indført ved bestemmelsen, for længst udløbet, for så vidt som de sidste gebyrer, der kræves tilbagebetalt, blev betalt i 1992.</TXT></NP><NP><NO.P>111.</NO.P><TXT>Det er endvidere Priscos opfattelse, at en fortolkning af de italienske bestemmelser er et nødvendigt præliminært spørgsmål i relation til spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne er forenelige med fællesskabsretten. Prisco har endelig afvist den opfattelse, at den foreliggende sag ikke indeholder nye omstændigheder i forhold til Fantask mil.- Edis- og Ansaldo Energia m.fl.-sagerne.</TXT></NP><NP><NO.P>112.</NO.P><TXT>Den italienske regering har anført, at der ved artikel 11 i lov nr. 448/98 på ingen måde er sket en udvidelse af anvendelsesområdet for den præklusive frist på tre år til også at omfatte de tilfælde af tilbagebetaling af afgifter mv., som den pågældende artikel omhandler. Efter regeringens opfattelse følger en sådan frist allerede af artikel 13 i dekret nr. 641/72, således som Corte suprema di cassazione har fortolket denne bestemmelse. Den italienske regering har henvist til, at spørgsmålet om bestemmelsens rækkevidde er et rent nationalt retsspørgsmål, som Domstolen<?PAGE NO="I-6789"?> ikke har kompetence til at afgøre. Den italienske regering har endvidere understreget, at retstilstanden er uforandret i forhold til den, Domstolen behandlede i Edis-, Spac- og Ansaldo Energia m.fl.-sagerne, hvor Domstolen fastslog, at fællesskabsretten ikke er til hinder for, at en medlemsstat afskærer tilbagebetalingskrav vedrørende afgifter, der er opkrævet i strid med fællesskabsretten, under henvisning til en national forældelsesfrist på tre år, som er en undtagelse fra den almindelige ordning, der gælder med hensyn til søgsmål med påstand om tilbagebetaling mellem private. Dette forudsætter imidlertid, at ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet respekteres.</TXT></NP><NP><NO.P>113.</NO.P><TXT>Kommissionen har anført, at problemet med hensyn til en eventuel tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og af princippet om beskyttelse af private i højere grad opstår i relation til artikel 13 i dekret nr. 641/72 end i relation til artikel 11 i lov nr. 448/98, og at dette spørgsmål i højere grad vedrører national ret end fællesskabsretten.</TXT></NP><NP><NO.P>114.</NO.P><TXT>Af Edis-, Aprile-<NOTE NOTE.ID="E0040" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19981117">17.11.1998</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-228/96" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-7141">C-228/96, Sml. I, s. 7141</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> og Dilexport-dommene<NOTE NOTE.ID="E0041" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19990209">9.2.1999</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-343/96" YEAR="1999" PAGE.ECR="I-579">C-343/96, Sml. I, s. 579</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> kan der ifølge Kommissionen udledes følgende principper med hensyn til de nærmere regler om tilbagebetaling af afgifter, der er opkrævet i strid med fællesskabsretten. Medlemsstaterne må ikke anvende bestemmelser, der er vedtaget efter en dom fra Domstolen, hvorved det fastslås, at de pågældende afgifter er uforenelige med fællesskabsretten, og som udelukkende finder anvendelse på de pågældende afgifter og samtidig er mindre gunstige for de afgiftspligtige end de regler, der ville finde anvendelse, såfremt de pågældende bestemmelser ikke fandtes.</TXT></NP><NP><NO.P>115.</NO.P><TXT>Kommissionen finder, at de to første af de tre betingelser er opfyldt. Spørgsmålet om, hvorvidt den tredje betingelse er opfyldt, afhænger af fortolkningen af artikel 13 i dekret nr. 641/72. Såfremt den præklusive frist på tre år i artikel 13 allerede fandt anvendelse på krav om tilbagebetaling af afgifter, der er opkrævet med urette, ville artikel 11 i lov nr. 448/98 ikke være en ny bestemmelse og ville ikke kunne anses for stridende mod fællesskabsretten. Såfremt artikel 13 i dekret nr. 641/72 derimod kun fandt anvendelse på krav om tilbagebetaling af afgifter, der er betalt som følge af en fejl, ville artikel 11 i lov nr. 448/98 være i strid med fællesskabsretten. Løsningen afhænger således af en fortolkning af de nationale bestemmelser, hvilket Domstolen ikke har kompetence til.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Stillingtagen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>116.</NO.P><TXT>Som Kommissionen med rette har anført, afhænger besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål af, hvorledes artikel 11, stk. 2, i lov nr. 448/98 skal fortolkes. Da bestemmelsen i afgørende henseende henviser<?PAGE NO="I-6790"?> til artikel 13 i dekret nr. 641/72, er en fortolkning af denne bestemmelse derfor i sidste ende afgørende.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Fællesskabsretlige regler vedrørende forældelsesfristens lovlighed</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>117.</NO.P><TXT>Inden jeg gennemgår den italienske lovbestemmelse, som hovedsagen angår, er det nødvendigt at fastlægge kriterierne for, om en national bestemmelse er i overensstemmelse med fællesskabsretten.</TXT></NP><NP><NO.P>118.</NO.P><TXT>De relevante fællesskabsretlige regler fremgår af Domstolens praksis i Deville-, Edis-, Aprile- og Dilexport-sagerne.</TXT></NP><NP><NO.P>119.</NO.P><TXT>For det første vedrører det princip, der kan udledes af denne retspraksis, alene nationale bestemmelser, der er blevet vedtaget efter Domstolens afsigelse af en dom, hvorefter nærmere angivne nationale bestemmelser blev fastslået at være i strid med fællesskabsretten<NOTE NOTE.ID="E0042" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Deville-dommen, anført i fodnote 39, præmis 13, Apriledommen, anført i fodnote 40, pramis 25, Edis-dommen, anført i fodnote 4, præmis 23, og Dilexport-dommen, anført i fodnote 41, præmis 38.</P></NOTE>, og følgelig ikke bestemmelser, der allerede var gældende på tidspunktet for dommens afsigelse.</TXT></NP><NP><NO.P>120.</NO.P><TXT>For det andet angår den for denne sag relevante retspraksis alene regler, der specielt tager sigte på afgifter, som af Domstolen er blevet erklæret for at være i strid med fællesskabsretten<NOTE NOTE.ID="E0043" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Deville-dommen, anført i fodnote 39, præmis 13, Aprile-dommen, anført i fodnote 40, præmis 25, Edis-dommen, anført i fodnote 4, præmis 23, og Dilexport-dommen, anført i fodnote 41, præmis 38.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>121.</NO.P><TXT>For det tredje angår denne praksis alene bestemmelser, hvorved der fastsættes betingelser for tilbagebetalingskravene, der er mindre gunstige end dem, der ville have fundet anvendelse ifølge de nationale bestemmelser, der ellers havde været gældende<NOTE NOTE.ID="E0044" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Deville-dommen, anført i fodnote 39, præmis 17 og 18, Aprile-dommen, anført i fodnote 40, præmis 26, Edis-dommen, anført i fodnote 4, præmis 24, og Dilexport-dommen, anført i fodnote 41, præmis 39.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>122.</NO.P><TXT>Disse principper er konkrete udslag af det generelle princip om, at national ret effektivt skal sikre retten til tilbagebetaling. En sådan garanti mangler ifølge den nævnte retspraksis, såfremt en bestemmelse, der er vedtaget efter dommens afsigelse, indeholder en forældelsesfrist, der i realiteten tillægger bestemmelsen tilbagevirkende kraft<NOTE NOTE.ID="E0045" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Aprile-dommen, anført i fodnote 40, præmis 28, og Dilexport-dommen, anført i fodnote 41, præmis 42.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>123.</NO.P><TXT>Som Prisco og Kommissionen med rette har anført, opfylder artikel 11, stk. 2, i lov nr. 448/98 i hvert fald de to første betingelser ifølge den netop anførte retspraksis. For det første er der tale om en<?PAGE NO="I-6791"?> bestemmelse, der er blevet vedtaget efter afsigelsen af Ponente Carni-dommen, dvs. efter den <DATE ISO="19930420">20. april 1993</DATE>. For det andet tager den såvel ifølge sin ordlyd som sit indhold specielt sigte på de registreringsgebyrer, som Ponente Carni-dommen angik, og hvis uforenelighed med fællesskabsretten følger heraf.</TXT></NP><NP><NO.P>124.</NO.P><TXT>Efterprøvelsen af den tredje betingelse omfatter derimod en sammenligning mellem den retstilstand, der var gældende, inden lov nr. 448/98 trådte i kraft, og den retstilstand, der blev indført ved artikel 11, stk. 2. Spørgsmålet er således nærmere, om det er den præklusive frist på tre år i henholdsvis artikel 11, stk. 2, i lov nr. 448/98 og artikel 13 i dekret nr. 641/72 eller tiårsfristen i den almindelige civilret, nemlig artikel 2946 i codice civile, der skal finde anvendelse.</TXT></NP><NP><NO.P>125.</NO.P><TXT>Det drejer sig således om en fortolkning af bestemmelser i national ret, således som Kommissionen med rette har gjort opmærksom på. Ifølge Domstolens praksis<NOTE NOTE.ID="E0046" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Deville-dommen, anført i fodnote 39, præmis 17, og dom af <DATE ISO="20010222">22.2.2001</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-52/99+C-53/99" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-1395">C-52/99 og C-53/99, Camarotto og Vignone, Sml. I, s. 1395, pramis 40</REF.DOC.ECR>. Jf. heroverfor dom af <DATE ISO="20001128">28.11.2000</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-88/999" YEAR="2000" PAGE.ECR="I-10465">C-88/99, Roquettes Frères, Sml. I, s. 10465, præmis 32</REF.DOC.ECR>, hvori Domstolen fastslog, at en bestemt national processuel bestemmelse ikke opfyldte en af de betingelser, der var opstillet i retspraksis.</P></NOTE> har Domstolen ikke kompetence til at fortolke bestemmelser i national ret. Det tilkommer derimod de nationale retsinstanser at fortolke og tage stilling til national ret på baggrund af de kriterier, som Domstolen opstiller.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Konklusion</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>126.</NO.P><TXT>Fællesskabsretten er ikke til hinder for, at en medlemsstat efter at Domstolen ved dom har fastslået, at et gebyr er i strid med fællesskabsretten, vedtager regler, hvorefter betingelserne for tilbagebetaling af det pågældende gebyr er mindre gunstige, end de ville have været i mangel af denne bestemmelse, såfremt ændringen ikke specielt er rettet mod det pågældende gebyr og de nye bestemmelser ikke i praksis gør retten til tilbagebetaling umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>VIII —</NO.P><TXT>Den nærmere beregning af renter</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>127.</NO.P><TXT>Corte d'appello di Romas andet spørgsmål angår foreneligheden af de renteregler, der følger af artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98, med fællesskabsretten.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Parternes argumenter</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>128.</NO.P><TXT>CASER har for det første henvist til, at lov nr. 29/61 indeholder de generelle<?PAGE NO="I-6792"?> regler om de rentesatser, der finder anvendelse på skatter og omsætningsafgifter for det tilfælde, at de afgiftspligtige betaler disse beløb for sent, eller der skal ske tilbagebetaling af sådanne beløb, som staten har opkrævet med urette. CASER har endvidere henvist til, at de renter, der i den foreliggende sag skal betales i henhold til denne lov, regnet fra fremsættelsen af tilbagebetalingskravet, ville andrage <FT TYPE="NUMBER">30810000</FT> ITL. Dette beløb er højere, end hvad der ville følge af artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98 (<FT TYPE="NUMBER">17550000</FT> ITL). Det samme ville være tilfældet med hensyn til de renter, der ifølge codice civile skulle beregnes fra sagsanlægget (<FT TYPE="NUMBER">40950000</FT> ITL). Forskellen mellem disse beløb viser ganske klart, at artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98 ikke er i overensstemmelse med ækvivalensprincippet.</TXT></NP><NP><NO.P>129.</NO.P><TXT>CASER har understreget, at den foreliggende sag adskiller sig fra Ansaldo Energia m.fl.-sagen. I den pågældende sag var spørgsmålet, om fællesskabsretten er til hinder for, at der på skatte- og afgiftsområdet gælder andre regler om renter end dem, der gælder i sager mellem private. Den foreliggende sag angår derimod det spørgsmål, at der gælder forskellige rentesatser inden for skatte- og afgiftsområdet. Dertil kommer, at den mindre gunstige rentesats — der oven i købet har tilbagevirkende gyldighed — specielt gælder for tilbagebetaling af gebyrer, der ved Ponente Carni-dommen blev erklæret stridende mod fællesskabsretten.</TXT></NP><NP><NO.P>130.</NO.P><TXT>Den italienske regering har anført, at Domstolen i Ansaldo Energia m.fl.-dom-men udtalte, at en medlemsstat ikke kan være forpligtet til at udvide den gunstigste nationale ordning om tilbagebetaling til også at omfatte alle tilbagebetalingskrav vedrørende afgifter eller gebyrer, der er opkrævet i strid med fællesskabsretten. Da den sats, der er fastsat i artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98, ikke kun finder anvendelse med hensyn til tilbagebetaling af gebyrer, der er opkrævet i strid med fællesskabsretten, men omfatter alle tilbagebetalingskrav, der kan forventes vedrørende de pågældende beløb, samt de krav, der støttes på national ret, er ækvivalensprincippet ligeledes overholdt.</TXT></NP><NP><NO.P>131.</NO.P><TXT>Kommissionen har understreget, at det i modsætning til Ansaldo Energia m.fl.-sagen udtrykkeligt fremgår af ordlyden af den omtvistede bestemmelse, at denne særligt og kun omhandler tilbagebetaling af det registreringsgebyr, der er erklæret i strid med fællesskabsretten, og ikke tillige for en lange række af andre registreringsgebyrer.</TXT></NP><NP><NO.P>132.</NO.P><TXT>Med henvisning til, at den rentesats, der i medfør af artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98 finder anvendelse, er lavere end den rentesats, der finder anvendelse i medfør af lov nr. 29/61, er ækvivalensprincippet ifølge Kommissionen ikke overholdt.<?PAGE NO="I-6793"?> Dette gælder tilsvarende med hensyn til en sammenligning med den rentesats, der finder anvendelse på civilretlige krav.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Stillitigtagen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>133.</NO.P><TXT>Indledningsvis skal de principper, som er blevet udviklet i Domstolens praksis vedrørende bestemmelser om rentebetaling, skitseres. Efterfølgende skal bestemmelser som dem, hovedsagen angår, undersøges på grundlag af disse principper.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Principperne</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>134.</NO.P><TXT>For det første skal jeg nævne et generelt princip i Domstolens faste praksis, nemlig, at <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>når der ikke findes fællesskabsretlige bestemmelser om tilbagesøgning af nationale afgifter, der er opkrævet med urette, tilkommer det hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at udpege de kompetente retter og fastsætte de processuelle regler for sagsanlæg til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, som fællesskabsretten medfører for borgerne, men disse regler må dog ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål på grundlag af national ret (ækvivalensprincippet), og de må heller ikke i praksis gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til Fællesskabets retsorden (effektivitetsprincippet) <HT TYPE="BOLD">[...]<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0047" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Edis-dommen, anført i fodnote 4, præmis 19 og 34, Ansaldo Energia m.fl.-dommen, anført i fodnote 4, præmis 18. April-dommen, anført i fodnote 40, præmis 18, Dilexport-dommen, anført i fodnote 41, præmis 25, og dom af <DATE ISO="20010308">8.3.2001</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-397/98+C-410/98" YEAR="2001" PAGE.ECR="I-1727">C-397/98 og C-410/98, Metallgesellschaft og Hoechst, Sml. I, s. 1727, præmis 85</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</HT></TXT></NP><NP><NO.P>135.</NO.P><TXT>Ifølge denne retspraksis gælder dette tillige for <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>alle accessoriske spørgsmål vedrørende tilbagebetaling af afgifter, der er opkrævet med urette, herunder eventuel betaling af rente, og herunder også det tidspunkt, fra hvilket renterne skal beregnes, samt rentesatsen<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0048" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19760521">21.5.1976</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="26/74" YEAR="1976" PAGE.ECR="677">26/74, Roquette Frères mod Kommissionen, Sml. s. 677, præmis 11 og 12</REF.DOC.ECR>, og af <DATE ISO="19800612">12.6.1980</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="130/79" YEAR="1980" PAGE.ECR="1887">130/79, Express Dairy Foods, Sml. s. 1887, præmis 16 og 17</REF.DOC.ECR> samt Metallgesellschaft m.fl.-dommen, anført i fodnote 47, præmis 86.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>136.</NO.P><TXT>Med hensyn til ækvivalensprincippet har Domstolen i Edis-dommen tillige udtalt, at det er en betingelse for, at dette princip er overholdt, <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>at den omtvistede regel finder anvendelse uden forskel på søgsmål, der vedrører tilsidesættelse af fællesskabsretten, og søgsmål, der vedrører tilsidesættelse af national ret, og der er tale om afgifter eller gebyrer af samme art<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0049" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Edis-dommen, anført i fodnote 4, præmis 36.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Vurdering af de nærmere regler om beregning af renter</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>137.</NO.P><TXT>Som CASER og Kommissionen med rette har anført, regulerer bestemmelsen i<?PAGE NO="I-6794"?> artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98 alene tilbagebetalingen af ét gebyr, nemlig det registreringsgebyr, som er kendt stridende mod fællesskabsretten<NOTE NOTE.ID="E0050" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ordningen adskiller sig i denne henseende fra den ordning, der var baggrunden for Dilexport-dommen, anført i fodnote 41, præmis 29, og Aprile-dommen, anført i fodnote 40, præmis 22.</P></NOTE>. Bestemmelsen blev tilmed først indført med særligt henblik på gebyrer, der var stridende mod fællesskabsretten<NOTE NOTE.ID="E0051" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. i samme retning Alessandro Voglino: La lesione de diritto alla ripetizione dell'indebita <QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>tassa sulle società<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/> nelle più recenti interpretazioni della giurisprudenza e nell'ultimo abuso del legislatore nazionale, Bolletino Tribut. 5, 1999, 381 (393).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>138.</NO.P><TXT>De nærmere regler om beregning af renter af beløb, som skal tilbagebetales, og som følger af artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98, skal nu sammenlignes med de beregningsregler, der ville finde anvendelse, såfremt denne bestemmelse ikke fandtes.</TXT></NP><NP><NO.P>139.</NO.P><TXT>Artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98 bestemmer dels, at renter beregnes fra sagens anlæg. For det andet fastsætter denne bestemmelse også den rentesats, der skal finde anvendelse, idet den henviser til den gældende ved lov fastsatte rentesats på datoen for lovens ikrafttræden. Denne sats er 2,5% p.a.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Sammenligning med lov nr. 29/61</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>140.</NO.P><TXT>Det første sammenligningskriterium, der kommer i betragtning, er bestemmelserne i lov nr. 29/61. Dennes artikel 5 bestemmer for det første, at rentekravet allerede begynder at løbe fra datoen for fremsættelse af kravet om tilbagebetaling, og ikke først fra sagens anlæg. For det andet viser en sammenligning af rentesatserne, at den rentesats, der er fastsat i — den flere gange ændrede — lov nr. 29/61 i det mindste i perioden 1985-1992 var betragteligt højere end den rentesats, der følger af artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98<NOTE NOTE.ID="E0052" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. bemærkningerne ovenfor i afsnittet om den retlige baggrund for så vidt angår rentesatserne.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>141.</NO.P><TXT>Renteberegningen ifølge artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98 er følgelig mindre gunstig, end hvad der følger af lov nr. 29/61.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Sammenligning af bestemmelserne i codice civile</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>142.</NO.P><TXT>Såfremt retsforholdet mellem de afgiftspligtige, dvs. selskaberne og skatte-og afgiftsmyndighederne kvalificeres som ikke-fiskalt, men civilretligt<NOTE NOTE.ID="E0053" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. dom af <DATE ISO="19981022">22.10.1998</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-10/97—C-22/97" YEAR="1998" PAGE.ECR="I-6307">C-10/97— C-22/97, IN.CO.GE '90 m.fl., Sml. I, s. 6307, præmis 26 og 29</REF.DOC.ECR>, med hensyn til spørgsmålet om medlemsstaternes kompetence til at kvalificere retsforhold.</P></NOTE>, ville bestemmelserne i codice civile, dvs. dennes artikel 1284 og 2033, finde anvendelse. En sammenligning mellem denne ordning,<?PAGE NO="I-6795"?> navnlig de højere rentesatser<NOTE NOTE.ID="E0054" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. bemærkningerne i afsnittet om den retlige baggrund for så vidt angår rentesatserne.</P></NOTE>, og den ordning, der finder anvendelse ifølge artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98, viser, at sidstnævnte lov fastsætter en lavere rentesats.</TXT></NP><NP><NO.P>143.</NO.P><TXT>Renteberegningsreglerne ifølge artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98 er følgelig også mindre gunstige end ifølge codice civile.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Konklusion af sammenligningerne</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>144.</NO.P><TXT>Det må følgelig fastslås, at fællesskabsretten ikke er til hinder for, at en medlemsstats lovgivning indeholder mindre gunstige regler for beregning af renter af tilbagebetalingskrav vedrørende afgifter, der er opkrævet med urette, end ved tilbagebetaling af beløb, der er betalt med urette mellem private, såfremt disse regler gælder, uanset om kravet støttes på national ret eller på fællesskabsretten. Det ville kun forholde sig anderledes, såfremt de pågældende regler alene fandt anvendelse på tilbagebetalingskrav vedrørende sådanne gebyrer og afgifter, der støttes på fællesskabsretten<NOTE NOTE.ID="E0055" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Edis-dommen, anfört i fodnote 4. præmis 37, Ansaldo Energia m.fl.-dommen, anført i fodnote 4, præmis 30, og Dilexport-dommen, anfört i fodnote 41, præmis 28.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>145.</NO.P><TXT>For fuldstændighedens skyld skal jeg minde om, at ækvivalensprincippet <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>derimod ikke [kan] fortolkes således, at en medlemsstat er forpligtet til at udvide den gunstigste nationale ordning om tilbagebetaling til at omfatte alle tilbagebetalingskrav vedrørende afgifter eller gebyrer, der er opkrævet i strid med fællesskabsretten<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0056" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Edis-dommen, anført i fodnote 4, præmis 36.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>146.</NO.P><TXT>Dette betyder med hensyn til den foreliggende sag, at artikel 11, stk. 3, i lov nr. 448/98, således som det fremgår af den ovenfor anførte sammenligning, er i strid med ækvivalensprincippet og følgelig ikke kan finde anvendelse. I stedet for denne kommer fællesskabsretten til anvendelse. Da denne imidlertid ikke indeholder tilsvarende bestemmelser om renteberegning, skal national ret finde anvendelse, og navnlig de bestemmelser om beregning af renter i denne, der opfylder fællesskabsrettens krav<NOTE NOTE.ID="E0057" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. om denne fremgangsmåde Allan F. Tatham: Restitution of charges and duties levied by the public administration in breach of European Community Law: a comparative analysis, European law review 1994, 146 (162), hvorefter artikel 2033 i codice civile anses for anvendelig.</P></NOTE>.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Konklusion</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>147.</NO.P><TXT>Fællesskabsretten, navnlig ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, er til hinder for bestemmelser i en medlemsstats<?PAGE NO="I-6796"?> lovgivning, der indeholder regler om beregning af renter af tilbagebetalingskrav vedrørende afgifter, som en medlemsstat har opkrævet i strid med fællesskabsretten. Disse regler er mindre gunstige end for det første de regler, der gælder med hensyn til krav om tilbagebetaling af tilsvarende afgifter og skatter, der støttes på national ret, og for det andet de regler, der gælder med hensyn til tilbagebetalingskrav vedrørende beløb, der er betalt med urette, som støttes på national civilret.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IX —</NO.P><TXT>Forslag til afgørelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>148.</NO.P><TXT>Henset til samtlige de anførte betragtninger foreslår jeg Domstolen at træffe følgende afgørelse:</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Det andet spørgsmål i sag C-216/99 og det første spørgsmål i sag C-222/99 skal besvares med, at artikel 10, litra c), og artikel 12, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv 69/335/EØF af <DATE ISO="19690717">17. juli 1969</DATE> om kapitaltilførselsafgifter skal fortolkes således,</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>at de ikke er til hinder for, at der med tilbagevirkende kraft fastsættes et gebyr for registrering af stiftelsesdokumentet i selskabsregistret, såfremt gebyrets størrelse beregnes på grundlag af de med registreringen forbundne omkostninger, der skønsmæssigt vil kunne fastsættes til et bestemt beløb, men</P></ITEM><ITEM><P>at de er til hinder for en ordning som den, hovedsagen angår, og hvorefter der med tilbagevirkende kraft fastsættes et fast årligt gebyr for registrering af andre selskabsdokumenter, i det omfang et sådant gebyr ikke har sammenhæng med omkostningernes størrelse.</P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM><?PAGE NO="I-6797"?><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Det første spørgsmål i sag C-216/99 skal besvares således, at fællesskabsretten ikke er til hinder for, at en medlemsstat, efter at Domstolen ved dom har fastslået, at et gebyr er i strid med fællesskabsretten, vedtager regler, hvorefter betingelserne for tilbagebetaling af det pågældende gebyr er mindre gunstige, end de ville have været i mangel af denne bestemmelse, såfremt ændringen ikke specielt er rettet mod det pågældende gebyr, og de nye bestemmelser ikke i praksis gør retten til tilbagebetaling umulig eller uforholdsmæssig vanskelig.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Det andet spørgsmål i sag C-222/99 skal besvares således, at fællesskabsretten, navnlig ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, er til hinder for bestemmelser i en medlemsstats lovgivning, der indeholder regler om beregning af renter af tilbagebetalingskrav vedrørende afgifter, som en medlemsstat har opkrævet i strid med fællesskabsretten, der er mindre gunstige end</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>for det første de regler, der gælder med hensyn til krav om tilbagebetaling af tilsvarende afgifter og skatter, der støttes på national ret, og</P></ITEM><ITEM><P>for det andet de regler, der gælder med hensyn til tilbagebetalingskrav vedrørende beløb, der er betalt med urette, som støttes på national civilret.</P></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>