Bruxelles, den 16.9.2025

COM(2025) 491 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om Kommissionens udøvelse af delegerede beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 6, stk. 6, artikel 7, stk. 6 og artikel 27 i direktiv (EU) 2016/798


1.Indledning

Ved artikel 6, stk. 6, og artikel 7, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed 1 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med betingelserne fastsat i artikel 27 i nævnte direktiv i en periode på fem år fra den 15. juni 2016, som stiltiende forlænges for perioder af samme varighed.

Denne rapport vedrører Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og indeholder en liste over de retsakter, som Kommissionen har vedtaget i forbindelse med udøvelsen heraf, for perioden fra den 17. januar 2022, datoen for den foregående rapport, 2 til den 16. september 2025.

2.Retsgrundlag for rapporten

Kommissionen skal i henhold til artikel 27, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798 udarbejde en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden.

3.Udøvelse af beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter

Følgende tabel viser de relevante beføjelser:

Direktiv (EU) 2016/798

Beføjelse til at vedtage delegerede retsakter

Artikel 6, stk. 6, sammenholdt med artikel 6, stk. 1

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 vedrørende indholdet af de fælles sikkerhedsmetoder i:

(a)risikoevaluerings- og risikovurderingsmetoderne

(b)metoderne til vurdering af overholdelsen af kravene i de sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser, der er udstedt i henhold til artikel 10 og 12

(c)de tilsynsmetoder, som skal anvendes af de nationale sikkerhedsmyndigheder, og de overvågningsmetoder, som skal anvendes af jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og enheder med ansvar for vedligeholdelse

(d)metoderne til vurdering af sikkerhedsniveauet og jernbaneoperatørernes sikkerhedsresultater på nationalt plan og på EU-plan

(e)metoderne til vurdering af opnåelsen af sikkerhedsmålene på nationalt plan og på EU-plan samt

(f)andre metoder, der dækker en proces i sikkerhedsledelsessystemet, som det er nødvendigt at harmonisere på EU-plan.

Artikel 7, stk. 6. sammenholdt med artikel 7, stk. 1

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27 vedrørende indholdet af de fælles sikkerhedsmål, især:

(a)individuelle risici relateret til passagerer, personale, herunder ansatte eller kontrahenter, brugere af jernbaneoverskæringer og andre samt, med forbehold af gældende nationale og internationale ansvarsregler, individuelle risici relateret til uvedkommende

(b)samfundsmæssige risici.

I den periode, der er omfattet af denne rapport, har Kommissionen ikke udøvet sine beføjelser i henhold til artikel 6, stk. 6, og artikel 7, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/798. Kommissionen mener, at det eksisterende regelsæt er tilstrækkeligt til at sikre det europæiske jernbanesystems stabilitet og effektivitet.

I den foregående periode, som stadig er i kraft, udøvede Kommissionen sin beføjelse i henhold til artikel 6, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/798 til at vedtage:

(1)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/761 af 16. februar 2018 om fastsættelse af fælles sikkerhedsmetoder for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1077/2012 3

(2)Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 4 .

I disse delegerede forordninger fastsættes der sammenhængende metoder for at garantere og forbedre sikkerheden gennem den overvågning, der foretages af de nationale sikkerhedsmyndigheder, og fastsættelsen af krav til sikkerhedsledelsessystemer.

4.Konklusioner

Med denne rapport opfylder Kommissionen den rapporteringsforpligtelse, der er fastsat i henhold til artikel 27, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tage denne rapport til efterretning.

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed, EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2016/798/oj .
(2)    Rapport fra kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Kommissionens udøvelse af delegerede beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 6, stk. 6, artikel 7, stk. 6 og artikel 27 i direktiv (EU) 2016/798 (COM/2022/12 final).
(3)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/761 af 16. februar 2018 om fastsættelse af fælles sikkerhedsmetoder for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1077/2012, EUT L 129 af 25.5.2018, s. 16, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2018/761/oj .
(4)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010, EUT L 129 af 25.5.2018, s. 26, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2018/762/oj .