89/535/EØF: Konvention om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse af konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af protokollen vedrørende Domstolens fortolkning af denne konvention med de tilpasninger af disse, som er foretaget ved konventionen om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands tiltrædelse samt ved konventionen om Den Hellenske Republiks tiltrædelse
EF-Tidende nr. L 285 af 03/10/1989 s. 0001 - 0098
( 1 ) KONVENTION om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltraedelse af konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af protokollen vedroerende Domstolens fortolkning af denne konvention med de tilpasninger af disse, som er foretaget ved konventionen om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands tiltraedelse samt ved konventionen om Den Hellenske Republiks tiltraedelse (89/535/EOEF ) PRAEAMBEL DE HOEJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPAEISKE OEKONOMISKE FAELLESSKAB HAR - UD FRA DEN BETRAGTNING, at Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik ved deres medlemsskab af Faellesskabet har forpligtet sig til at tiltraede konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt protokollen vedroerende Domstolens fortolkning af denne konvention med de tilpasninger af disse, som er foretaget ved konventionen om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands tiltraedelse samt ved konventionen om Den Hellenske Republiks tiltraedelse, og til med henblik herpaa at indlede forhandlinger med Faellesskabets medlemsstater for at foretage de noedvendige tilpasninger deraf, og IDET DE ER SIG BEVIDST, at Faellesskabets medlemsstater og Den Europaeiske Frihandelssammenslutnings medlemsstater den 16 . september 1988 i Lugano indgik konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, hvorved principperne i Bruxelles-konventionen udvides til at omfatte de stater, der maatte blive parter i denne konvention - VEDTAGET at indgaa denne konvention og har med henblik herpaa som befuldmaegtigede udpeget : Rapporten fra de Almeida Cruz, Desantes Real og Jenard om denne konvention om Spaniens og Portugals tiltraedelse vil ligeledes blive offentliggjort i samme nummer af De Europaeiske Faellesskabers Tidende . HANS MAJESTAET BELGIERNES KONGE : Jacques LENTDECKER Kabinetschef i Justitsministeriet HENDES MAJESTAET DANMARKS DRONNING : Jette Birgitte SELSOE Danmarks chargé d'affaires a.i . i Madrid PRAESIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND : Dr . Georg TREFFTZ Befuldmaegtiget minister ved Forbundsrepublikken Tysklands ambassade i Madrid Dr . Klaus KINKEL Statssekretaer i Forbundsjustitsministeriet PRAESIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK : Giannis SKOULARIKIS Justitsminister HANS MAJESTAET KONGEN AF SPANIEN : Enrique MUGICA HERZOG Justitsminister PRAESIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK : Pierre ARPAILLANGE Seglbevarer Justitsminister PRAESIDENTEN FOR IRLAND : Patrick WALSHE Overordentlig og befuldmaegtiget ambassadoer for Irland i Spanien PRAESIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK : Giuliano VASSALLI Justitsminister HANS KONGELIGE HOEJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG : Ronald MAYER Overordentlig og befuldmaegtiget ambassadoer for Luxembourg i Spanien HENDES MAJESTAET DRONNINGEN AF NEDERLANDENE : Frits KORTHALS ALTES Justitsminister J . SPOORMAKER Foersteambassadesekretaer PRAESIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK : Fernando NOGUEIRA Minister for praesidentskabet og justitsminister HENDES MAJESTAET DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND : John PATTEN Viceminister i Indenrigsministeriet SOM, forsamlet i Raadet, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behoerig form, ER BLEVET ENIGE OM FOELGENDE BESTEMMELSER : AFSNIT I Almindelige bestemmelser Artikel 1 Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik tiltraeder herved konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Bruxelles den 27 . september 1968, i det foelgende benaevnt »konventionen af 1968«, samt protokollen vedroerende Domstolens fortolkning af denne konvention, undertegnet i Luxembourg den 3 . juni 1971, i det foelgende benaevnt »protokollen af 1971«, med de tilpasninger af disse, som er foretaget : - ved konventionen, undertegnet i Luxembourg den 9. oktober 1978, i det foelgende benaevnt »konventionen af 1978«, om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands tiltraedelse af konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af protokollen vedroerende Domstolens fortolkning af denne konvention - ved konventionen, undertegnet i Luxembourg den 25 . oktober 1982, i det foelgende benaevnt »konventionen af 1982«, om Den Hellenske Republiks tiltraedelse af konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af protokollen vedroerende Domstolens fortolkning af denne konvention, med de tilpasninger af disse, som er foretaget ved konventionen om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands tiltraedelse . Artikel 2 De materielle tilpasninger af konventionen af 1968 og af protokollen af 1971, som tilpasset ved konventionen af 1978 og konventionen af 1982, findes i afsnit II til V i naervaerende konvention . De formelle tilpasninger af konventionen af 1968, som aendret ved konventionen af 1978 og konventionen af 1982, findes saerskilt for hver enkelt af de autentiske beroerte versioner, i bilag I, der udgoer en integrerende del af denne konvention . AFSNIT II Tilpasninger af konventionen af 1968 Artikel 3 I artikel 3, stk . 2, i konventionen af 1968, som aendret ved artikel 4 i konventionen af 1978 og artikel 3 i konventionen af 1982, indsaettes foelgende led mellem niende og tiende led : »- i Portugal : artikel 65, stk . 1, litra c ), artikel 65, stk . 2, og artikel 65A, litra c ), i civilprocesloven ( Código de Processo Civil ) og artikel 11 i procesloven om arbejdsforhold ( Código de Processo de Trabalho )«. Artikel 4 Artikel 5, nr . 1, i konventionen af 1968, som aendret ved artikel 5 i konventionen af 1978, affattes saaledes : »1 . i sager om kontraktforhold, ved retten paa det sted, hvor den paagaeldende forpligtelse er opfyldt eller skal opfyldes; i sager vedroerende individuelle arbejdskontrakter, er dette sted der, hvor arbejdstageren saedvanligvis udfoerer sit arbejde; hvis arbejdstageren ikke saedvanligvis udfoerer sit arbejde i et bestemt land, kan arbejdsgiveren ligeledes sagsoeges ved retten paa det sted, hvor den virksomhed, som har antaget arbejdstageren, er eller var beliggende .« Artikel 5 I artikel 6 i konventionen af 1968 tilfoejes foelgende som nr . 4 : »4 . i sager om kontraktforhold, saafremt sagen kan forenes med en sag om rettigheder over fast ejendom mod samme sagsoegte, ved retten i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende.« Artikel 6 Artikel 16, nr . 1, i konventionen af 1968 affattes saaledes : »1 . a ) i sager om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom, retterne i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende b ) i sager om leje - og forpagtningskontrakter vedroerende fast ejendom, der er indgaaet til midlertidig privat brug for et tidsrum af hoejst seks paa hinanden foelgende maaneder, er dog ogsaa retterne i den kontraherende stat, hvor sagsoegte har bopael, kompetente, under forudsaetning af, at ejer og lejer eller forpagter er fysiske personer, og at de har bopael i samme kontraherende stat .« Artikel 7 I artikel 17 i konventionen af 1968, som aendret ved artikel 11 i konventionen af 1978 : - affattes foerste afsnit saaledes : »Saafremt parterne i tilfaelde, hvor mindst én af dem har bopael paa en kontraherende stats omraade, har vedtaget, at en ret eller retterne i en kontraherende stat skal vaere kompetente til at paakende allerede opstaaede tvister eller fremtidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold, er alene denne ret eller retterne i den paagaeldende stat kompetente . En saadan aftale om retternes kompetence skal vaere indgaaet enten : a ) skriftligt eller mundligt med skriftlig bekraeftelse, eller b ) i en form, der er i overensstemmelse med den skik og brug, som parterne foelger i deres indbyrdes forhold, eller c ) inden for international handel, i en form, der er i overensstemmelse med en saedvane, som parterne har eller burde have kendskab til, og som inden for saadan handel er almindeligt kendt og regelmaessigt fulgt af parter i kontrakter af samme type inden for den paagaeldende handelsbranche . Saafremt en saadan aftale er indgaaet af parter, hvoraf ingen har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan retterne i de oevrige kontraherende stater ikke paakende tvisten, saa laenge den eller de udpegede retter ikke har givet afkald paa deres kompetence .« - tilfoejes foelgende som sidste afsnit : »I sager om individuelle arbejdskontrakter er en aftale om retternes kompetence kun gyldig, saafremt den er indgaaet, efter at tvisten er opstaaet, eller arbejdstageren paaberaaber sig den med henblik paa at anlaegge sag ved en anden ret end retterne paa det sted, hvor sagsoegte har bopael, eller de i artikel 5, nr . 1, naevnte retter .« Artikel 8 Artikel 21 i konventionen af 1968 affattes saaledes : »Artikel 21 Saafremt krav, der har samme genstand og hviler paa samme grundlag, fremsaettes mellem de samme parter for retter i forskellige kontraherende stater, udsaetter enhver anden ret end den, ved hvilken sagen foerst er anlagt, paa embeds vegne sin afgoerelse, indtil denne rets kompetence er fastslaaet . Naar det er fastslaaet, at den ret, ved hvilken sagen foerst er anlagt, er kompetent, erklaerer enhver anden ret sig inkompetent til fordel for den foerste .« Artikel 9 Artikel 31, stk . 1, i konventionen af 1968 affattes saaledes : »De i en kontraherende stat trufne retsafgoerelser, som er eksigible i den paagaeldende stat, kan fuldbyrdes i en anden kontraherende stat, naar de paa begaering af en berettiget part er blevet erklaeret for eksigible i sidstnaevnte stat .« Artikel 10 I artikel 32, stk . 1, i konventionen af 1968, som aendret ved artikel 16 i konventionen af 1978 og artikel 4 i konventionen af 1982, indsaettes foelgende led mellem fjerde og femte led : »- i Spanien, over for Juzgado de Primera Instancia« og foelgende led indsaettes mellem niende og tiende led : »- i Portugal, over for Tribunal Judicial de Círculo «. Artikel 11 1 . I artikel 37, stk . 1, i konventionen af 1968, som aendret ved artikel 17 i konventionen af 1978 og artikel 5 i konventionen af 1982, indsaettes foelgende led mellem fjerde og femte led : »- i Spanien, til Audiencia Provincial« og foelgende led indsaettes mellem niende og tiende led : »- i Portugal, til Tribunal de Relaçao «. 2 . Artikel 37, stk . 2, foerste led, i konventionen af 1968, som aendret ved artikel 17 i konventionen af 1978 og artikel 5 i konventionen af 1982, affattes saaledes : »- i Belgien, Graekenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene ved en kassationsappel« og foelgende led indsaettes mellem fjerde og femte led : »- i Portugal, ved appel vedroerende et retligt spoergsmaal «. Artikel 12 I artikel 40, stk . 1, i konventionen af 1968, som aendret ved artikel 19 i konventionen af 1978 og artikel 6 i konventionen af 1982, indsaettes foelgende led mellem fjerde og femte led : »- i Spanien, til Audiencia Provincial« og foelgende led indsaettes mellem niende og tiende led : »- i Portugal, til Tribunal da Relaçao «. Artikel 13 Artikel 41, foerste led, i konventionen af 1968, som aendret ved artikel 20 i konventionen af 1978 og artikel 7 i konventionen af 1982, affattes saaledes : »- i Belgien, Graekenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene ved en kassationsappel« og foelgende led indsaettes mellem fjerde og femte led : »- i Portugal, ved appel vedroerende et retligt spoergsmaal «. Artikel 14 Artikel 50, stk . 1, i konventionen af 1968 affattes saaledes : »Officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt og eksigible i en kontraherende stat, skal efter begaering erklaeres for eksigible i en anden kontraherende stat i overensstemmelse med den i artikel 31 og foelgende fastsatte fremgangsmaade . Begaeringen kan kun afslaas, saafremt en fuldbyrdelse af det officielt bekraeftede dokument vil stride mod grundlaeggende retsprincipper i den stat, som begaeringen rettes til .« Artikel 15 Artikel 52, stk . 3, i konventionen af 1968 udgaar . Artikel 16 Artikel 54 i konventionen af 1968 affattes saaledes : »Artikel 54 Bestemmelserne i denne konvention finder kun anvendelse paa retssager, der er anlagt, og paa officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt, efter at konventionen er traadt i kraft i domsstaten, og, saafremt anerkendelse eller fuldbyrdelse af en retsafgoerelse eller af et officielt bekraeftet dokument paaberaabes, i den stat, begaeringen er rettet til . Retsafgoerelser, som efter datoen for denne konventions ikrafttraeden i forholdet mellem domsstaten og den stat, begaeringen er rettet til, er truffet i sager, der er anlagt foer dette tidspunkt, skal dog anerkendes og fuldbyrdes efter bestemmelserne i afsnit III, saafremt de anvendte kompetenceregler er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i afsnit II eller i en konvention, der, da sagen blev anlagt, var gaeldende mellem domsstaten og den stat, som begaeringen er rettet til . Saafremt parterne skriftligt foer den 1 . juni 1988 for Irlands vedkommende og foer den 1 . januar 1987 for Det Forenede Kongeriges vedkommende i en tvist vedroerende en kontrakt har aftalt, at irske retsregler eller retsreglerne i en del af Det Forenede Kongerige skal finde anvendelse paa den paagaeldende kontrakt, bevarer retterne i Irland eller i vedkommende del af Det Forenede Kongerige adgangen til at traeffe afgoerelse i den paagaeldende tvist .« Artikel 17 Afsnit VI i konventionen af 1968 affattes saaledes : »Artikel 54a I tre aar fra den 1 . november 1986 for Danmarks vedkommende og fra den 1 . juni 1988 for Irlands vedkommende fastsaettes kompetencen i soeretssager i hver af disse stater ikke blot i henhold til bestemmelserne i afsnit II, men ogsaa i henhold til de nedenfor under nr . 1 til 6 anfoerte bestemmelser . Anvendelsen af disse bestemmelser ophoerer dog i hver af disse stater, naar den internationale konvention om tilvejebringelse af ensartede regler for arrest i soegaaende skibe, som blev undertegnet i Bruxelles den 10 . maj 1952, traeder i kraft for den paagaeldende stats vedkommende . 1 . Personer med bopael i en kontraherende stat kan i foelgende tilfaelde for et soeretligt krav sagsoeges ved retterne i en af de ovennaevnte stater, saafremt der ved en ret i en af disse stater til sikring af kravet er gjort eller - hvis der er ydet kaution eller stillet anden sikkerhed - kunne have vaeret gjort arrest i det skib, kravet er rettet imod, eller i ethvert andet skib tilhoerende den paagaeldende person, og : a ) sagsoegeren har bopael paa denne stats omraade b ) det soeretlige krav er opstaaet i denne stat c ) det soeretlige krav er opstaaet paa en rejse, under hvilken arrest er blevet eller kunne have vaeret gjort d ) kravet hidroerer fra et sammenstoed eller fra en skade forvoldt af et skib paa et andet skib eller paa ting eller personer ombord, ved udfoerelse eller undladelse af en manoevre eller ved ikke-overholdelse af gaeldende regler e ) kravet er opstaaet ved bjaergning, eller f ) kravet er sikret ved en panteret i det skib, hvori der er gjort arrest . 2 . Arrest kan goeres i det skib, som det soeretlige krav vedroerer, eller i ethvert andet skib, som tilhoerer den person, der paa tidspunktet for det soeretlige kravs opstaaen var ejer af det skib, som det paagaeldende krav vedroerer . For de i nr . 5, litra o ), p ) og q ), omhandlede krav kan arrest dog kun goeres i det skib, som kravet vedroerer . 3 . Skibe anses at have samme ejer, naar samtlige ejendomsanparter tilhoerer den eller de samme personer . 4 . Naar befragteren ved »bare boat«-befragtning af et skib haefter alene for et soeretligt krav, der vedroerer skibet, kan arrest goeres i dette eller i ethvert andet skib, som tilhoerer befragteren, hvorimod arrest for dette soeretlige krav ikke kan goeres i noget andet skib tilhoerende ejeren . Paa samme maade forholder det sig i alle tilfaelde, hvor en anden person end ejeren haefter for et soeretligt krav . 5 . Ved et »soeretligt krav« forstaas en paastand om en rettighed eller et krav stoettet paa en eller flere af foelgende grunde : a ) skade forvoldt af et skib ved sammenstoed eller paa anden maade b ) tab af menneskeliv eller personskader forvoldt af et skib eller i forbindelse med driften af et skib c ) bjaergning d ) aftale om brug eller leje af skib paa grundlag af et certeparti eller andet e ) aftale om transport af gods med et skib paa grundlag af et certeparti, et konnossement eller andet f ) tab af eller skade paa gods og bagage under transport med et skib g ) groshaveri h ) bodmeri i ) bugsering j ) lodsning k ) leverancer til et skib, uanset leveringsstedet, af varer eller materiel bestemt til skibets drift eller vedligeholdelse l ) bygning af, reparationer paa og udstyr til et skib, eller udgifter til dok m ) kaptajns -, officers - eller mandskabshyre n ) kaptajnens udlaeg og udlaeg foretaget af afladere, befragtere eller agenter for skibets eller dets ejers regning o ) tvist om ejendomsretten til et skib p ) tvist mellem samejere om ejendomsretten til et skib, om besiddelsen eller driften af et skib eller om retten til indtaegterne fra et skib q ) panteret i et skib . 6 . I Danmark daekker udtrykket »arrest« ogsaa »forbud«, for saa vidt angaar de ovenfor under nr . 5, litra o ) og p ), omhandlede soeretlige krav, og for saa vidt denne fremgangsmaade i det foreliggende tilfaelde er den eneste, der kan finde anvendelse efter paragraf 646 til 653 i lov om rettens pleje .« Artikel 18 I artikel 55 i konventionen af 1968, som aendret ved artikel 24 i konventionen af 1978 og artikel 8 i konventionen af 1982, indsaettes foelgende, som i kronologisk raekkefoelge indfoejes paa sin plads i listen over konventioner: »- konventionen mellem Spanien og Frankrig om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser og voldgiftskendelser samt officielt bekraeftede dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Paris den 28 . maj 1969 »- konventionen mellem Spanien og Italien om retshjaelp og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser i civile og kommercielle sager, undertegnet i Madrid den 22 . maj 1973 »- konventionen mellem Spanien og Forbundsrepublikken Tyskland om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, retsforlig og eksigible, officielt bekraeftigede dokumenter i civile og kommercielle sager, undertegnet i Bonn den 14 . november 1983 .« Artikel 19 Artikel 57 i konventionen af 1968, som aendret ved artikel 25 i konventionen af 1978, affattes saaledes : »Artikel 57 1 . Denne konvention beroerer ikke konventioner, som de kontraherende stater har tiltraadt eller vil tiltraede, og som paa saerlige omraader fastsaetter regler for retternes kompetence samt for anerkendelse eller fuldbyrdelse af retsafgoerelser . 2 . Med henblik paa at sikre en ensartet fortolkning skal stk . 1 anvendes paa foelgende maade : a ) Denne konvention er ikke til hinder for, at en ret i en kontraherende stat, der er part i en konvention vedroerende et saerligt omraade, kan anse sig for kompetent i medfoer af denne sidstnaevnte konvention, ogsaa selv om sagsoegte har bopael i en kontraherende stat, der ikke er part i den paagaeldende konvention . Den ret, ved hvilken sagen er anlagt, skal under alle omstaendigheder anvende artikel 20 i naervaerende konvention . b ) Afgoerelser, der i en kontraherende stat traeffes af en ret, som har anset sig for kompetent i medfoer af en konvention vedroerende et saerligt omraade, skal aner - kendes og fuldbyrdes i de oevrige kontraherende stater i overensstemmelse med naervaerende konvention . Saafremt baade domsstaten og den stat, som begaeringen rettes til, er parter i en konvention vedroerende et saerligt omraade, som fastsaetter betingelser for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, anvendes disse betingelser . Under alle omstaendigheder kan de bestemmelser i naervaerende konvention, der vedroerer fremgangsmaaden ved anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, finde anvendelse . 3. Denne konvention udelukker ikke anvendelsen af bestemmelser, som paa saerlige omraader fastsaetter regler for retternes kompetence samt for anerkendelse eller fuldbyrdelse af retsafgoerelser, og som er eller vil vaere indeholdt i retsakter fra De Europaeiske Faellesskabers institutioner eller i de harmoniserede, nationale lovgivninger til gennemfoerelse af disse retsakter .« Artikel 20 Artikel 58 i konventionen af 1968 affattes saaledes : »Artikel 58 Indtil konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, undertegnet i Lugano den 16 . september 1988, faar gyldighed for Frankrig og Schweiz, beroerer bestemmelserne i naervaerende konvention ikke de rettigheder, der er indroemmet schweiziske statsborgere ved konventionen mellem Frankrig og Schweiz om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af domme i borgerlige sager, undertegnet den 15 . juni 1869 i Paris .« Artikel 21 Artikel 60 i konventionen af 1968, som aendret ved artikel 27 i konventionen af 1978, udgaar . Artikel 22 Artikel 64, litra c ), i konventionen af 1968 udgaar . AFSNIT III Tilpasninger af den protokol, der er knyttet som bilag til konventionen af 1968 Artikel 23 Artikel Vb, der ved artikel 29 i konventionen af 1978 blev indsat i den protokol, der er knyttet som bilag til konventionen af 1968, og som blev aendret ved artikel 9 i konventionen af 1982, affattes saaledes : »Artikel Vb I tvister mellem en skibsfoerer og et besaetningsmedlem paa et soegaaende skib, der er indregistreret i Danmark, Graekenland, Irland eller Portugal, om hyre eller andre forhyringsvilkaar, skal retterne i en kontraherende stat undersoege, om den diplomatiske repraesentant eller konsularagent, som skibet henhoerer under, er blevet underrettet om tvisten . De skal udsaette sagen, saa laenge denne repraesentant eller agent ikke er blevet underrettet . De skal paa embeds vegne erklaere sig inkompetente, saafremt denne repraesentant eller agent, behoerigt underrettet, har udoevet de befoejelser, som er ham tillagt i sagen ved en konsularaftale, eller, i mangel af en saadan aftale, har gjort indsigelse vedroerende kompetencen inden for den indroemmede frist .« AFSNIT IV Tilpasninger af protokollen af 1971 Artikel 24 I artikel 1 i protokollen af 1971, som aendret ved artikel 30 i konventionen af 1978 og artikel 10 i konventionen af 1982, tilfoejes foelgende stykke : »De Europaeiske Faellesskabers Domstol har endvidere kompetence til at traeffe afgoerelse med hensyn til fortolkningen af konventionen om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltraedelse af konventionen af 27 . september 1968 samt af naervaerende protokol, som tilpasset ved konventionen af 1978 og konventionen af 1982 .« Artikel 25 I artikel 2, nr . 1, i protokollen af 1971, som aendret ved artikel 31 i konventionen af 1978, indsaettes foelgende led mellem fjerde og femte led : »- i Spanien : el Tribunal Supremo« og foelgende led indsaettes mellem niende og tiende led : »- i Portugal : o Supremo Tribunal de justiça og o Supremo Tribunal Administrativo «. Artikel 26 Artikel 6 i protokollen af 1971, som aendret ved artikel 32 i konventionen af 1978, udgaar . Artikel 27 Artikel 10, litra d ), i protokollen af 1971, som aendret ved artikel 33 i konventionen af 1978, udgaar . AFSNIT V Tilpasninger af konventionen af 1978 og af konventionen af 1982 Artikel 28 1 . Artikel 25, stk . 2, artikel 35 og 36 i konventionen af 1978 udgaar . 2 . Artikel 1, stk . 2, i konventionen af 1982 udgaar . AFSNIT VI Overgangsbestemmelser Artikel 29 1 . Konventionen af 1968 og protokollen af 1971, som aendret ved konventionen af 1978, ved konventionen af 1982 og ved naervaerende konvention, finder kun anvendelse paa retssager, der er anlagt, og paa officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt, efter at naervaerende konvention er traadt i kraft i domsstaten, og, saafremt anerkendelse eller fuldbyrdelse af en retsafgoerelse eller af et officielt bekraeftet dokument paaberaabes, i den stat, begaeringen er rettet til . 2 . Retsafgoerelser, som efter datoen for naervaerende konventions ikrafttraeden i forholdet mellem domsstaten og den stat, begaeringen er rettet til, er truffet i sager, der er anlagt foer dette tidspunkt, skal dog anerkendes og fuldbyrdes efter bestemmelserne i afsnit III i konventionen af 1968, som aendret ved konventionen af 1978, konventionen af 1982 og naervaerende konvention, saafremt de anvendte kompetenceregler er i overensstemmelse med bestemmelserne i det aendrede afsnit II i konventionen af 1968 eller med bestemmelserne i en konvention, som var gaeldende mellem domstaten og den stat, begaeringen er rettet til, da sagen blev anlagt . AFSNIT VII Afsluttende bestemmelser Artikel 30 1 . Generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber fremsender til regeringerne for Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik en bekraeftet genpart paa dansk, engelsk, fransk, graesk, irsk, italiensk, nederlandsk og tysk af konventionen af 1968, af protokollen af 1971, af konventionen af 1978 og af konventionen af 1982 . 2 . Teksterne til konventionen af 1968, til protokollen af 1971, til konventionen af 1978 og til konventionen af 1982, udfaerdiget paa spansk og portugisisk, foreligger i bilag II, III, IV og V til naervaerende konvention . Teksterne udfaerdiget paa spansk og portugisisk har gyldighed paa samme vilkaar som de oevrige tekster til konventionen af 1968, protokollen af 1971, konventionen af 1978 og konventionen af 1982 . Artikel 31 Denne konvention ratificeres af signatarstaterne . Ratifikationsdokumenterne deponeres hos generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber . Artikel 32 1 . Denne konvention traeder i kraft paa den foerste dag i den tredje maaned efter den dato, paa hvilken to signatarstater, hvoraf den ene er Kongeriget Spanien eller Den Portugisiske Republik, har deponeret deres ratifikationsdokumenter . 2. For enhver anden signatarstat faar konventionen virkning fra den foerste dag i den tredje maaned efter deponeringen af denne stats ratifikationsdokument . Artikel 33 Generalsekretaeren for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber giver signatarstaterne meddelelse om : a ) deponeringen af ethvert ratifikationsdokument b ) datoerne for denne konventions ikrafttraeden for de kontraherende stater . Artikel 34 Denne konvention, udfaerdiget i ét eksemplar paa dansk, engelsk, fransk, graesk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk, hvilke ti tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i Sekretariatet for Raadet for De Europaeiske Faellesskaber . Generalsekretaeren fremsender en bekraeftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer. ( 1 ) Generalsekretariatet for Raadet vil i naer fremtid i C-udgaven af De Europaeiske Faellesskabers Tidende offentliggoere en kodificeret udgave uden retlige bindende vaerdi af Bruxelles-konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af protokollen vedroerende Domstolens fortolkning af denne konvention, med de aendringer og tilfoejelser, som er foretaget ved de tre tiltraedelseskonventioner ( konventionen af 1978 om Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltraedelse, konventionen af 1982 om Graekenlands tiltraedelse og denne konventionen af 1989 om Spaniens og Portugals tiltraedelse ). BILAG I DE I ARTIKEL 2 OMHANDLEDE FORMELLE TILPASNINGER a ) Dansk udgave 1 . Artikel 3, stk . 2, andet led, affattes saaledes : »- i Danmark : paragraf 246, stk . 2 og 3, i lov om rettens pleje «. 2 . Artikel 4, stk . 2, in fine : I stedet for : ». . . der er naevnt i artikel 3, andet afsnit« laeses : ». . . der er naevnt i artikel 3,stk . 2 «. 3 . Artikel 6, nr . 2, affattes saaledes : »2 . som tredjemand i sager om opfyldelse af en forpligtelse eller som tredjemand i andre tilfaelde, ved den ret . . . ( reste uaendret )«. 4 . Artikel 11, stk . 1 : I stedet for : ». . . artikel 10, tredje afsnit . . .« laeses : ». . . artikel 10, stk . 3 . . .«. 5 . Artikel 13, nr . 3, affattes saaledes : ». . . eller loesoeregenstande, og saafremt «. 6 . Artikel 15, nr . 1, affattes saaledes : ». . . er indgaaet, efter at tvisten . . .«. 7. Artikel 28, stk . 3 : I stedet for : »Med forbehold af bestemmelserne i foerste afsnit . . .« laeses : »Med forbehold af bestemmelserne i stk . 1 . . .«. 8 . Artikel 32, andet led : I stedet for : ». . . underretten« laeses : ». . . byretten «. 9 . Artikel 32, stk . 2, in fine : I stedet for : ». . . ved anvendelsen af foerste afsnit« laeses : ». . . ved anvendelsen af stk . 1 «. 10 . Artikel 40, stk . 2 : I stedet for : ». . . i artikel 20, andet og tredje afsnit, . . .« laeses : ». . . i artikel 20, stk . 2 og 3, . . .«. 11 . Artikel 46, nr . 2 : I stedet for : ». . . eller en tilsvarende retsakter . . .« laeses : ». . . eller en tilsvarende retsakt . . .«. 12 . Artikel 49 : I stedet for : ». . . og artikel 48, andet afsnit, . . .« laeses : ». . . og artikel 48, stk . 2, . . .«. 13 . Artikel 55, stk . 1 : I stedet for : ». . . i artikel 54, andet afsnit, . . .« laeses : ». . . i artikel 54, stk . 2, . . .«. 14 . Artikel 59, stk . 1, in fine : I stedet for : ». . . i artikel 3, andet afsnit« laeses : ». . . i artikel 3, stk . 2«. PROTOKOLLEN 15 . Artikel V, stk . 1, foerste punktum : I stedet for : ». . . i sager om opfyldelse af en forpligtelse eller ved intervention . . .« laeses : ». . . i sager om opfyldelse af en forpligtelse eller i andre tilfaelde . . .«. 16 . Artikel V, stk . 1, andet punktum : I stedet for : »I denne stat . . ., inddrages i sagen . . .« laeses : »I denne stat . . ., sagsoeges ved dens domstole . . .«. PROTOKOLLEN VEDROERENDE DOMSTOLENS FORTOLKNING 17 . Artikel 2, nr . 1, sidste led : I stedet for : ». . . artikel 37, andet afsnit, . . .« laeses : ». . . artikel 37, stk . 2, . . .«. b ) Tysk udgave 1 . Artikel 3 : Der zweite Gedankenstrich muss wie folgt lauten : "- in Daenemark : Artikel 246 Absaetze 2 und 3 der Zivilprozessordnung ( Lov om rettens pleje );" 2 . Artikel 12 : Am Ende der Nummern 1, 2 und 3 wird das Wort "oder" gestrichen und durch ein Komma ersetzt . 3 . Artikel 13 : Unter Nummer 2 muss es statt "oder um ein anderes Kreditgeschaeft handelt, die zur Finanzierung eines Kaufs derartiger Sachen bestimmt sind" heissen : "oder ein anderes Kreditgeschaeft handelt, das zur Finanzierung eines Kaufs derartiger Sachen bestimmt ist ". 4 . Artikel 14 : In Absatz 1 muss es statt "gegen die andere Vertragspartei . . ., in dessen Hoheitsgebiet diese Vertragspartei ihren Wohnsitz hat" heissen : "gegen den anderen Vertragspartner . . ., in dessen Hoheitsgebiet dieser Vertragspartner seinen Wohnsitz hat ". 5 . Artikel 14: In Absatz 2 muss es statt "der anderen Vertragspartei" heissen : "des anderen Vertragspartners ". 6 . Artikel 15 : Am Ende von Nummer 1 wird das Wort "oder" gestrichen und durch ein Komma ersetzt . 7 . Artikel 16 : Unter Nummer 2 muss es statt "die Gueltigkeit, Nichtigkeit" heissen : "die Gueltigkeit, die Nichtigkeit". 8 . Artikel 20 : In Absatz 3 muss es statt "fuer Zivil - und Handelssachen" heissen : "in Zivil - oder Handelssachen ". 9 . Artikel 22 : In Absatz 1 muss es statt "die Entscheidung aussetzen" heissen : "das Verfahren aussetzen ". 10 . Artikel 27 : Unter Nummer 2 muss es statt "ordnungsmaessig" heissen : "ordnungsgemaess ". 11 . Artikel 27 : Unter Nummer 4 muss es statt "wenn das Gericht des Urteilsstaats . . . die ehelichen Gueterstaende, das Gebiet des Erbrechts" heissen : "wenn das Gericht des Ursprungsstaats . . . die ehelichen Gueterstaende oder das Gebiet des Erbrechts . . .". 12 . Artikel 28 : In den Absaetzen 2 und 3 muss es statt "des Urteilsstaats" jeweils heissen : "des Ursprungsstaats ". 13. Artikel 29 : Statt "auf ihre Gesetzmaessigkeit" muss es heissen : "in der Sache selbst ". 14 . Artikel 30 : In Absatz 2 muss es statt "im Urteilsstaat" heissen : "im Ursprungsstaat ". 15 . Artikel 32 : In Absatz 1 muss der zweite Gedankenstrich wie folgt lauten : "- in Daenemark an das "byret";" 16 . Artikel 32 : In Absatz 1 muss es unter den Nummern 1, 2 und 3 des das Vereinigte Koenigreich betreffenden Gedankenstrichs statt "im Falle von Entscheidungen" jeweils heissen : "fuer Entscheidungen ". 17 . Artikel 34 : In Absatz 2 muss es statt "in Artikel 27 und 28" heissen : "in den Artikeln 27 und 28 ". 18 . Artikel 34 : In Absatz 3 muss es statt "auf ihre Gesetzmaessigkeit" heissen : "in der Sache selbst". 19 . Artikel 37 : In Absatz 1 muss es unter den Nummern 1, 2 und 3 des das Vereinigte Koenigreich betreffenden Gedankenstrichs statt "im Falle von Entscheidungen" jeweils heissen : "fuer Entscheidungen ". 20 . Artikel 38 : In Absatz 1 muss es statt "seine Entscheidung aussetzen, wenn gegen die Entscheidung im Urteilsstaat" heissen : "das Verfahren aussetzen, wenn gegen die Entscheidung im Ursprungsstaat ". 21 . Artikel 38 : In Absatz 2 muss es statt "im Urteilsstaat" heissen : "im Ursprungsstaat ". 22 . Artikel 39 : In Absatz 1 muss es statt "Massregeln zur Sicherung" heissen : "Massnahmen zur Sicherung ". 23 . Artikel 39 : In Absatz 2 muss es statt "Massregeln zu betreiben" heissen : "Massnahmen zu veranlassen ". 24 . Artikel 40 : In Absatz 1 muss es unter den Nummern 1, 2 und 3 des das Vereinigte Koenigreich betreffenden Gedankenstrichs statt "im Falle von Entscheidungen" jeweils heissen : "fuer Entscheidungen ". 25 . Artikel 43 : Statt "des Urteilsstaats" muss es heissen : "des Ursprungsstaats ". 26 . Artikel 44 : In Absatz 1 muss es statt "ist dem Antragsteller in dem Staat, in dem die Entscheidung ergangen ist, ganz oder teilweise das Armenrecht . . . nach den Artikeln 32 bis 35 hinsichtlich des Armenrechts" heissen : "ist dem Antragsteller im Ursprungsstaat ganz oder teilweise Prozesskostenhilfe . . . nach den Artikeln 32 bis 35 hinsichtlich der Prozesskostenhilfe ". 27 . Artikel 44 : In Absatz 2 muss es statt "Bewilligung des Armenrechts" heissen : "Bewilligung der Prozesskostenhilfe ". 28 . Artikel 47 : Unter Nummer 1 muss es statt "nach dem Recht des Urteilsstaats" heissen : "nach dem Recht des Ursprungsstaats ". 29 . Artikel 47 : Unter Nummer 2 muss es statt "das Armenrecht im Urteilsstaat geniesst" heissen : "Prozesskostenhilfe im Ursprungsstaat erhaelt ". 30 . Artikel 56 : In Absatz 2 muss es statt "die Urkunden" heissen : "die oeffentlichen Urkunden ". 31 . Artikel Vb des dem UEbereinkommen beigefuegten Protokolls : In Satz 2 muss es statt "Sie haben die Entscheidung auszusetzen" heissen : "Sie haben das Verfahren auszusetzen ". c ) Graesk udgave 1 . ^Arthro 3 I defteri periptosi tis paragrafoy 2 echei os exis : «- sti Dania : to arthro 246 paragrafoi 2 kai 3 toy Lon om rettens pleje ( nomoy politikis dikonomias ). 2 . ^Arthro 4, defteri paragrafos Stin proti seira, i lexi «enagomenoy» ginetai «enagomenoy ». 3 . ^Arthro 5 To simeio 7 stoicheio v ) ligei se teleia kai to arthro «i» sto epomeno edafio metatrepetai se kefa - leio I . To diazefktiko «i» metaxy ton stoicheion a ) kai v ) grafetai se choristi grammi . 4 . ^Arthro 6 Ta simeia 1, 2 kai 3 ligoyn se ano teleia . 5 . ^Arthro 6a Stin teleftaia seira, meta ti lexi «periorismo» prostithetai i lexi «aftis ». 6 . ^Arthro 8 Ta dyo diazefktika moria grafontai se choristi seira metaxy ton simeion 1 kai 2, 2 kai 3 . 7 . ^Arthro 12 iOla ta diazefktika moria grafontai se choristi seira metaxy ton simeion . Sto simeio 1, i lexi «genesi» ginetai «gennisi ». 8 . ^Arthro 12a Sto simeio 2 a ), triti seira, to «1 a )» ginetai «1^a )». Sto simeio 2 v ), to «1 ypo v )» ginetai «1^v )». Sto simeio 3, to «1 ypo a )» ginetai «1^a )» kai i lexi «schetika» ginetai «schetiki ». 9 . ^Arthro 15 Sto simeio 1, i lexi «genesi» ginetai «gennisi ». Ta diazefktika moria grafontai se choristi seira metaxy ton simeion 1 kai 2, 2 kai 3 . 10 . ^Arthro 16 Sto simeio 2, anti «se thema egkyrotitas, kyroys i .^.^.» grafetai «se themata kyroys, akyrotitas i ^.^.^.». 11 . ^Arthro 17 Sto simeio 1 to diazefktiko i tithetai sto telos ton ypoparagrafon a, v, g, d kai e . 12 . ^Arthro 27 Ta simeia 1, 2, 3 kai 4 ligoyn se ano teleia . Sto simeio 4, proti seira, i lexi «ekdosei» grafetai «ekdosei ». Sto simeio 5, tetarti seira, i frasi «i apofasi afti» antikathistatai apo ti frasi «i teleftaia afti apofasi ». 13 . ^Arthro 31 Sti defteri paragrafo, tithetai komma meta tis lexeis «proigoymenos» kai «endiaferomenoy ». 14 . ^Arthro 32 I defteri periptosi tis protis paragrafoy echei os exis : «- sti Dania : sto byret ». 15 . ^Arthro 34 Stin proti paragrafo, sto telos, i lexi «paratiriseon» antikathistatai apo ti lexi «protaseon ». 16. ^Arthro 52 Stin proti paragrafo, sto telos, i antonymia «toy» metatithetai meta ti lexi «esoteriko ». 17 . ^Arthro 54 I proti paragrafos diatyponetai os exis : «Oi diataxeis tis paroysas symvaseos efarmozontai mono stis agoges poy askoyntai, kathos kai sta dimosia engrafa poy ekdidontai, meta tin enarxi ischyos tis .» I defteri paragrafos diatyponetai os exis : «Apofaseis, pantos poy ekdidontai meta tin enarxi ischyos tis paroysas symvaseos, katopin agogis poy echei askithei prin apo tin imerominia afti, anagnorizontai kai ekteloyntai symfona me tis diataxeis toy titloy III, an oi efarmosthentes kanones diethnoys dikaiodosias einai symfonoi i me tis diataxeis toy titloy II i me symvasi poy, kata tin imerominia askiseos tis agogis, ischye metaxy toy kratoys proelefseos kai toy kratoys anagnoriseos i ekteleseos .» 18 . ^Arthro 56 I defteri paragrafos diatyponetai os exis : «Synechizoyn na paragoyn apotelesmata os pros tis apofaseis poy ekdothikan kai ta engrafa poy syntachthikan prin ^.^.^.». 19 . ^Arthro 57 Stin paragrafo 1, proti seira, oi lexeis «ton opoion» antikathistantai apo tis lexeis «stis opoies ». To stoicheio v ), stin archi, diatyponetai os exis : «Apofaseis poy ekdidontai apo dikastirio symvallomenoy kratoys kata tin askisi diethnoys dikaiodosias toy vasei symvaseos schetikis ^.^.^.». 20 . ^Arthro 59 Stin paragrafo 1, triti seira, antikathistantai oi lexeis «diethnoys dikaiodosias» apo ti lexi «anagnoriseos ». I defteri paragrafos, stin archi, diatyponetai os exis: «Pantos, symvallomeno kratos den borei na desmefthei ^.^.^.». Stin idia paragrafo, triti seira, meta ti lexi «kratos» tithetai komma kai stin teleftaia seira, i lexi «enagomenoy» grafetai «enagomenoy ». d ) Engelsk udgave 1 . Article 3 Read second indent of second paragraph as follows : '- in Denmark : Article 246 ( 2 ) and ( 3 ) of the law on civil procedure ( Lov om rettens pleje ),'. 2 . Article 27 Read beginning of point 4 as follows : '4 . if the court of the State of origin, in order . . .'. Read beginning of point 5 as follows : '5 . if the judgment is irreconcilable with an earlier judgment given in a non-contracting State involving . . .'. 3 . Article 28 Read end of second paragraph as follows : '. . . on which the court of the State of origin based its jurisdiction .'. Read beginning of third paragraph as follows : 'Subject to the provisions of the first paragraph, the jurisdiction of the court of the State of origin may not be reviewed; . . .'. 4 . Article 30 Read end of second paragraph as follows : '. . . if enforcement is suspended in the State of origin by reason of an appeal .'. 5 . Article 32 Read second indent as follows : '- in Denmark, to the byret ,'. 6 . Article 38 Read beginning of first paragraph as follows : 'The court with which the appeal under Article 37 ( 1 ) is lodged may, on the application of the appellant, stay the proceedings if an ordinary appeal has been lodged against the judgment in the State of origin or if the time . . .'. Read beginning of second paragraph as follows : 'Where the judgment was given in Ireland or the United Kingdom, any form of appeal available in the State of origin shall be treated . . .'. 7 . Article 43 Read end of Article as follows : '. . . by the courts of the State of origin .'. 8 . Article 44 Read first paragraph as follows : 'An applicant who, in the State of origin, has benefited from complete or partial legal aid or exemption from costs or expenses, shall be entitled, in the procedures provided for in Articles 32 to 35, to benefit from the most favourable legal aid or the most extensive exemption from costs or expenses provided for by the law of the State addressed .' 9 . Article 47 Read point 1 as follows : '1 . documents which establish that, according to the law of the State of origin, the judgment is enforceable and has been served ;'. Read end of point 2 as follows : '. . . legal aid in the State of origin .'. 10 . Article 51 Read end of Article as follows: '. . . enforceable in the State addressed under the same conditions as authentic instruments .'. e ) Fransk udgave 1 . Article 3 second alinéa Le deuxième tiret est remplacé par le texte suivant : «- au Danemark : l'article 246 paragraphes 2 et 3 de la loi sur la procédure civile ( Lov om rettens pleje )». 2 . Article 32 premier alinéa Le deuxième tiret est remplacé par le texte suivant : «- au Danemark, au byret ». 3 . Article 44 premier alinéa L'expression «l'État où la décision a été rendue» est remplacée par «l'État d'origine ». f ) Irsk udgave 1 . Airteagal 3 : Cuirfear an méid seo a leanas in ionad an dara fleasc : '- sa Danmhairg : Airteagal 246 ( 2 ) agus ( 3 ) den dlí ar nós imeachta sibhialta ( Lov om rettens pleje ),' 2 . Airteagal 12 : Cuirfear an méid seo a leanas in ionad phointe 3 : '3 . a chuirfear i gcrích idir sealbhóir polasaí agus árachóir, a bhfuil sainchónaí nó gnáthchónaí orthu araon sa Stát Conarthach céanna tráth an chonartha a chur i gcrích agus arb é is éifeacht dó dlínse a thabhairt do chúirteanna an Stáit sin fiú i gcás an teagmhas díobhálach a tharlú ar an gcoigrích, ar an gcoinníoll nach bhfuil an comhaontú sin contrártha do dhlí an Stáit sin,' 3 . Airteagal 25 : Cuirfear na focail 'ar chostais nó chaiteachais' in ionad na bhfocal 'ar chostais nó caiteachais' ag deireadh an Airteagail . 4 . Airteagal 27 : Cuirfear na focail 'cúirt an Stáit tionscnaimh' in ionad na bhfocal 'cúirt an Stáit inar tugadh an breithiúnas' i bpointe 4 . 5 . Airteagal 28 : - Cuirfear na focail 'forálacha Roinn 3, 4 nó 5 de Theideal II' in ionad na bhfocal 'forálacha alt 3, 4 nó 5 de Theideal II' sa chéad mhír . - Cuirfear na focail 'an Stáit tionscnaimh' in ionad na bhfocal 'an Stáit inar tugadh an breithiúnas' sa dara agus sa tríu mír . 6 . Airteagal 30 : Cuirfear na focail 'sa Stát tionscnaimh' in ionad na bhfocal 'sa Stát inar tugadh an breithiúnas' sa dara mír . 7 . Airteagal 31 : Cuirfear na focail 'nuair a bheidh sé dearbhaithe, ar iarratas ó aon pháirtí leasmhar, go bhfuil sé infhorghníomhaithe sa Stát eile sin' in ionad na bhfocal 'nuair a bheidh, ar iarratas ó aon pháirtí leasmhar, ordú a fhorghníomhaithe eisithe sa Stát eile sin' ag deireadh na chéad mhíre . 8 . Airteagal 32 : Cuirfear na focail 'an tribunal de première instance nó rechtbank van eerste aanleg' in ionad na bhfocal 'an 'tribunal première instance' nó an 'rechtbank van eerste aanleg' sa chéad fhleasc . - Cuirfear an méid seo leanas in ionad an dara fleasc : '- sa Danmhairg, an byret ,'. 9 . Airteagal 38 : - Cuirfear na focail 'sa Stát tionscnaimh' in ionad na bhfocal 'sa Stát inar tugadh an breithiúnas' sa chéad mhír . - Cuirfear na focail 'sa Stát tionscnaimh' in ionad na bhfocal 'sa Stát inar tugadh é' sa dara mír . 10 . Airteagal 43 : Cuirfear na focail 'cúirteanna an Stáit tionscnaimh' in ionad na bhfocal 'cúirteanna an Stáit inar tugadh an breithiúnas '. 11 . Airteagal 44 : Cuirfear na focail 'sa Stát tionscnaimh' in ionad na bhfocal 'sa Stát inar tugadh an breithiúnas '. 12 . Airteagal 47 : Cuirfear na focail 'de réir dhlí an Stáit tionscnaimh' in ionad na bhfocal 'de réir dlí an Stáit inar tugadh an breithiúnas' i bpointe 1 . 13 . Airteagal 50 : - Cuirfear na focail 'a dhearbhú, i Stát conarthach eile, go bhfuil sé infhorghníomhaithe ann' in ionad na bhfocal'ordú a fhorghníomhaithe a eisiúint i Stát Conarthach eile' agus na focail 'sa Stát chun a ndéantar an t-iarratas' in ionad na bhfocal 'sa Stát a n-iarrtar forghníomhú ann' sa chéad mhír . - Cuirfear na focail 'a barántúlacht' in ionad na bhfocal 'a bharántúlacht' sa dara mír . 14 . Airteagal 51 : Cuirfear na focail 'an Stát chun a ndéantar an t-iarratas' in ionad na bhfocal 'an Stát a n-iarrtar forghníomhú ann '. 15 . Airteagal 55 : - Cuirfear an focal 'fhorghníomhú' in ionad an fhocail 'forghníomhú' sa chéad fhleasc, sa dara, sa séu, sa seachtú agus san ochtú fleasc, sa chéad fhleasc déag, sa daran fleasc déag agus sa chúigiú fleasc déag . - Cuirfear an focal 'cómhalartach' in ionad an fhocail 'frithpháirteach' sa cheathrú, sa chúigiú, sa naoú agus sa deichiú fleasc, sa tríu fleasc déag agus sa cheathrú fleasc déag . - Cuirfear an focal 'frithpháirteach' in ionad an fhocail 'cómhalartach' sa seachtú fleasc agus sa dara fleasc déag . 16 . Airteagal 56 : Cuirfear na focail 'i leith breithiúnas a tugadh agus doiciméad a tarraingíodh suas go foirmiúil nó a cláraíodh mar ionstraimí barántúla' in ionad na bhfocal 'i leith breithiúnas a tugadh agus ionstraimí barántúla a tarraingíodh suas go foirmiúil nó a cláraíodh mar ionstraimí barántúla' sa dara mír . 17 . Airteagal 59 : Cuirfear na focail 'i gcoinbhinsiún um aithint agus fhorghníomhú breithiúnas' in ionad na bhfocal 'i gcoinbhinsiún um aithint agus forghníomhú breithiúnas' sa chéad mhír . 18 . Prótacal, Airteagal IV : Cuirfear na focail 'oifigeach an Stáit tionscnaimh' in ionad na bhfocal 'oifigeach Stát a thionscanta' sa dara mír . g ) Italiensk udgave 1 . Articolo 3, secondo comma : - secondo trattino : leggi : «- in Danimarca : l'articolo 246, paragrafi 2 e 3 della legge sulla procedura civile ( Lov om rettens pleje ).»; - ultimo trattino, lettera c ): anziché : «c ) sul sequestro, ottenuto dall'attore, di beni esistenti nel Regno Unito .», leggi : «c ) sul sequestro, ottenuto dall'attore, di beni situati nel Regno Unito ». 2 . Articolo 12 bis, prima frase : anziché : «I rischi di cui all'articolo 12, 5°, sono i seguenti :», leggi : «I rischi di cui all'articolo 12, punto 5, sono i seguenti:». 3 . Articolo 28, ultimo comma : anziché : «Salva l'applicazione . . . contemplato dall'articolo 27, 1 °.», leggi : «Salva l'applicazione . . . contemplato dall'articolo 27, punto 1 ». 4 . Articolo 32, primo comma, secondo trattino : leggi: «- in Danimarca, al byret ,». 5 . Articolo 38, primo comma : anziché : «il giudice dell'opposizione . . .», leggi : «Il giudice davanti al quale è proposta l'opposizione . . .». 6 . Articolo 44, primo comma : anziché : «L'istante che, nello Stato in cui è stata resa la decisione, ha beneficiato . . .», leggi : «L'istante che, nello Stato di origine, ha beneficiato . . .». 7 . Articolo 51 : anziché : «Le transazioni . . . nello Stato di origine sono tali nello Stato richiesto . . .», leggi : «Le transazioni . . . nello Stato di origine hanno efficacia esecutiva nello Stato richiesto . . .». PROTOCOLLO 8 . Articolo I : anziché : «Qualsiasi persona . . . in applicazione dell'articolo 5, 1°, . . .», leggi : «Qualsiasi persona . . . in applicazione dell'articolo 5, punto 1, . . .». 9 . Articolo V, secondo comma : anziché : «Le decisioni rese negli Stati contraenti in virtù dell'articolo 6, 2°, e . . .», leggi : «Le decisioni rese negli Stati contraenti in virtù dell'articolo 6, punto 2, e . . .». 10 . Articolo V quinquies : anziché : «Fatta salva . . . sul brevetto europeo per mercato comune, . . .», leggi : «Fatta salva . . . sul brevetto europeo per il mercato comune, . . .». h ) Nederlandsk udgave 1 . Artikel 1, eerste lid, tweede zin : in plaats van : "Het omvat inzonderheid niet-fiscale zaken, zaken van douane of administratiefrechtelijke zaken ." leze men : "Het heeft inzonderheid geen betrekking op fiscale zaken, douanezaken of administratiefrechtelijke zaken .". 2 . Artikel 2, tweede lid : in plaats van : "Voor hen, die" leze men : "Voor degenen die ". 3 . Artikel 3 - eerste lid : in plaats van : "Zij, die" leze men : "Degenen die"; - tweede lid : het tweede streepje wordt als volgt gelezen : "- in Denemarken : artikel 246, leden 2 en 3, van de wet op de burgerlijke rechtsvordering ( lov om rettens pleje )". 4 . Artikel 5 - punt 2 : in plaats van : ". . . eis is welke verbonden is . . ." leze men : ". . . eis is die verbonden is . . ."; - punt 7 : in plaats van : ". . . het gerecht in wiens rechtsgebied . . ." leze men : ". . . het gerecht in het rechtsgebied waarvan . . .". 5 . Artikel 6, punt 2 : in plaats van : ". . . de afgeroepene" leze men : ". . . de opgeroepene ". 6 . Artikel 6 bis : in plaats van : ". . . de interne wet van deze Staat" leze men : ". . . het nationale recht van deze Staat ". 7 . Afdeling 3 ( titel ): in plaats van : "Bevoegdheid bij geschillen inzake verzekeringen" leze men : "Bevoegdheid in verzekeringszaken ". 8 . Artikel 8, punt 2 : in plaats van : ". . . het gerecht van de plaats waar de verzekeringsnemer zijn woonplaats heeft," leze men : ". . . het gerecht van de woonplaats van de verzekeringnemer ,". 9 . Artikel 11, eerste lid : in plaats van : ". . . op welk grondgebied de verweerder" leze men : ". . . op het grondgebied waarvan de verweerder ". 10 . Artikel 12, punt 3 : in plaats van : "waarbij een verzekeringsnemer en een verzekeraar, die op het tijdstip van het sluiten van de overeenkomst" leze men : "waarbij een verzekeringnemer en een verzekeraar die, op het tijdstip waarop de overeenkomst wordt gesloten ". 11 . Artikel 12 bis - punt 2, aanhef : in plaats van : ". . . met uitzondering van de . . ." leze men : ". . . met uitzondering van die . . ."; - punt 2, onder a ): in plaats van : ". . . voor zover bevoegdheid toekennende overeenkomsten ter zake niet zijn verboden . . ." leze men : ". . . voor zover ter zake overeenkomsten tot aanwijzing van een bevoegde rechter niet zijn verboden . . .". 12 . Artikel 13, punt 3, onder a ): in plaats van : "publiciteit" leze men : "reclame ". 13 . Artikel 14, derde lid : in plaats van : "het gerecht, voor hetwelk" leze men : "het gerecht, waarvoor ". 14 . Artikel 16, punt 4 : in plaats van : "de Verdragsluitende Staat, op welks grondgebied" leze men : "de Verdragsluitende Staat op het grondgebied waarvan ". 15 . Artikel 18 : in plaats van : "Buiten de gevallen dat zijn bevoegdheid voortspruit" leze men : "Buiten de gevallen waarin zijn bevoegdheid voortvloeit ". 16 . Artikel 20, derde lid in fine : in plaats van : "strekt ter uitvoering van dat verdrag" leze men : "overeenkomstig het bepaalde in dat Verdrag moest geschieden .". 17 . Artikel 22 - tweede lid : in plaats van : ". . . het gerecht bij hetwelk de zaak het eerst is aangebracht bevoegd is . . ." leze men : ". . . het gerecht waarbij de zaak het eerst is aangebracht, bevoegd is . . ."; - derde lid : in plaats van : ". . . haar gelijktijdige behandeling . . ." leze men : ". . . hun gelijktijdige behandeling ". 18 . Artikel 23 : in plaats van : ". . . het gerecht bij hetwelk . . ." leze men : ". . . het gerecht waarbij . . .". 19 . Artikel 27, punt 2 : in plaats van : ". . . nodig was aan de verweerder, tegen wie . . ." leze men : ". . . nodig was, aan de verweerder tegen wie . . .". 20 . Artikel 30, tweede lid : in plaats van : "De rechterlijke autoriteit van een Verdragsluitende Staat, bij wie de erkenning van een in Ierland of het Verenigd Koninkrijk gegeven beslissing, waarvan de tenuitvoerlegging door een daartegen aangewend rechtsmiddel in de Staat van herkomst is geschorst, wordt ingeroepen, kan zijn uitspraak aanhouden ." leze men : "De rechterlijke autoriteit van een Verdragsluitende Staat, bij wie de erkenning wordt ingeroepen van een in Ierland of het Verenigd Koninkrijk gegeven beslissing, waarvan de tenuitvoerlegging door een daartegen aangewend rechtsmiddel in de Staat van herkomst is geschorst, kan haar uitspraak aanhouden .". 21 . Artikel 31, tweede lid : in plaats van : ". . . op verzoek van elke belanghebbende partij in dat deel van het Verenigd Koninkrijk . . ." leze men : ". . . ten verzoeke van iedere belanghebbende partij in het betrokken deel van het Verenigd Koninkrijk . . .". 22 . Artikel 32, eerste lid : - zevende streepje : in plaats van : "de "corte d'appello" " leze men : "het "corte d'appello" "; - het tweede streepje wordt als volgt gelezen : "- in Denemarken, tot de "byret ";". 23 . Artikel 32, tweede lid : in plaats van : "Het betrokken bevoegde gerecht" leze men : "Het relatief bevoegde gerecht ". 24 . Artikel 36, tweede lid in fine : in plaats van : ". . . met het oog op . . ." leze men : ". . . op grond van . . .". 25 . Voetnoot ( 2 ), artikel 36, punt 4 : in fine toevoegen na het woord "vordering", de woorden "ter zake van het schip .". 26 . Artikel 37, eerste lid : - eerste streepje : het woord "het" schrappen; - vijfde streepje : in plaats van : "de "cour d'appel" " leze men : "het "cour d'appel" "; - zevende streepje : in plaats van : "de "corte d'appello" " leze men : "het "corte d'appello" "; - achtste streepje : in plaats van : "de "Cour supérieure . . ." " leze men : "het "Cour supérieure . . ." "; - tweede lid, tweede streepje : in plaats van : "het "hoejesteret" " leze men : "de "hoejesteret" ". 27 . Artikel 38, tweede lid, derde regel : een komma invoegen tussen de woorden "ingesteld" en "voor ". 28 . Artikel 40, eerste lid, eerste streepje : het woord "de" schrappen . 29 . Artikel 40 - vijfde streepje : in plaats van : "de "cour d'appel" " leze men : "het "cour d'appel" "; - zevende streepje: in plaats van : "de "corte d'appello" " leze men : "het "corte d'appello" "; - achtste streepje : in plaats van : "de "Cour supérieure . . ." " leze men : "het "Cour supérieure . . ." ". 30 . Artikel 41, vierde streepje : in plaats van : "een "Supreme Court" " leze men : "het "Supreme Court" ". 31 . Artikel 44, tweede lid, negende regel : in plaats van : ". . . om hem voor gehele of gedeeltelijke kosteloze rechtsbijstand . . ." leze men : ". . . om hem geheel of gedeeltelijk voor kosteloze rechtsbijstand . . .". 32 . Artikel 45 : in plaats van : "De partij, die . . ." leze men : "Aan de partij die . . .". 33 . Artikel 59, tweede lid, punt 2 : de woorden "die gesteld is" schrappen . 34 . Artikel II, eerste lid : in plaats van : ". . . welks onderdaan zij niet zijn . . ." leze men : ". . . waarvan zij geen onderdaan zijn . . .". 35 . Artikel II, tweede lid, in fine : in plaats van : ". . . noch te worden ten uitvoer gelegd ." leze men : ". . . noch ten uitvoer worden gelegd .". 36 . Artikel IV, eerste lid : in plaats van : "voorzien" leze men : "bepaald ". 37 . Artikel IV, tweede lid : in plaats van : ". . . de Staat op welks grondgebied . . ." leze men : ". . . de Staat op het grondgebied waarvan . . .". 38 . Artikel IV, tweede lid : in plaats van : ". . . het stuk aan degene, voor wie het bestemd is uit te reiken ." leze men : ". . . het stuk uit te reiken aan degene voor wie het bestemd is .". EWG:L666UMBA02.92 27 . 9 . 1989 En fe de lo cual, los abajo firmantes, debidamente autorizados a tal efecto, han firmado el presente Convenio . Til bekraeftelse heraf har undertegnede behoerigt befuldmaegtigede underskrevet denne konvention . Zu Urkund dessen haben die hierzu gehoerig befugten Unterzeichneten diesesUEbereinkommen unterschrieben . Se pístvsh tvn anvtérv, oi zpográfontew plhrejozsioi, deóntvw ejozsiodothménoi prow tozto, éuesan thn zpografh tozw kátv apó thn parozsa szmbash . In witness whereof the undersigned, being duly authorized thereto, have signed this Convention . En foi de quoi, les soussignés, dûment autorisés à cet effet, ont signé la présente convention . Dá fhianú sin, chuir na daoine thíos-sínithe, arna n-údarú go cuí chiuge sin, a lámh leis an gCoinbhinsiún seo . In fede di che, i sottoscritti, debitamente autorizzati a tal fine, hanno firmato la presente convenzione . Ten blijke waarvan de ondergetekenden, daartoe behoorlijk gemachtigd, hun handtekening onder dit Verdrag hebben gesteld . Em fé do que, os signatários, devidamente autorizados para o efeito, apuseram as suas assinaturas no final da presente convençao . Hecho en Donostia - San Sebastián, a veintiseis de mayo de mil novecientos ochenta y nueve . Udfaerdiget i Donostia - San Sebastián, den seksogtyvende maj nitten hundrede og niogfirs . Geschehen zu Donostia - San Sebastián am sechsundzwanzigsten Mai neunzehnhundertneunundachtzig. iEgine sth Donostia - San Sebastián, stis eikosi exi Maioy chilia enniakosia ogdonta ennea . Done at Donostia - San Sevastian, on tie tsentz-sichti daz of Maz in tie zear one tiothsand nine ithndred and eigitz-nine . Fait a Donostia - San Sevastian, le oingt-sich mai mil nethf psent qthatre-oingt-nethf . Arna dieanami in Donostia - San Sevastian, an se la is fipsie de Viealtaine sa viliain mle naoi gpsead opsito a naoi . Fatto a Donostia - San Sevastian, addi oentisei mangio millenooepsentottantanooe . Gedaan te Donostia - San Sevastian, de yesentsintigste mei negentienionderd negenentapsitig . Feito em Donostia - San Sevastian, em ointe e seis de Maio de mil nooepsentos e oitenta e nooe . Pothr Sa Maxeste le Roi des Velges Ooor Yixne Maxesteit de Koning der Velgen For Iendes Maxest t Danmarks Dronning Fthr den Pr sidenten der Vthndesrepthvlik Dethtspsiland Gia ton Proedro tis Ellinikis Dimokratias Por Sth Maxestad el Rez de Espana Pothr le president de la Repthvliqthe fran aise Tiar pseann Thapsitaran na iEireann Per il presidente della Repthvvlipsa italiana Pothr Son Altesse Rozale le Grand-Dthps de Lthchemvothrg Ooor Iare Maxesteit de Koningin der Nederlanden Pelo Presidente da Repvlipsa Portthgthesa For Ier Maxestz tie Qtheen of tie Thnited Kingdom of Great Vritain and Nortiern Ireland ANEXO II CONVENIO relativo a la competencia judicial y a la ejecución de resoluciones judiciales en materia civil y mercantil PREÁMBULO LAS ALTAS PARTES CONTRATANTES DEL TRATADO CONSTITUTIVO DE LA COMUNIDAD ECONÓMICA EUROPEA, Deseando aplicar las disposiciones del artículo 220 de dicho Tratado en virtud del cual se comprometían a garantizar la simplificación de las formalidades a las que están sometidos el reconocimiento y la ejecución recíprocos de las resoluciones judiciales, Preocupadas por fortalecer en la Comunidad la protección jurídica de las personas establecidas en la misma, Considerando que es importante, a este fin, determinar la competencia de sus jurisdicciones en el orden internacional, facilitar el reconocimiento y establecer un procedimiento rápido al objeto de garantizar la ejecución de las resoluciones judiciales, de los documentos públicos con fuerza ejecutiva y de las transacciones judiciales, Han decidido celebrar el presente Convenio y han designado con tal fin como plenipotenciarios : SU MAJESTAD EL REY DE LOS BELGAS : al Señor Pierre HARMEL, Ministro de Asuntos Exteriores; EL PRESIDENTE DE LA RÉPUBLICA FEDERAL DE ALEMANIA : al Señor Willy BRANDT, Vicecanciller, Ministro de Asuntos Exteriores; EL PRESIDENTE DE LA REPÚBLICA FRANCESA : al Señor Michel DEBRE, Ministro de Asuntos Exteriores; EL PRESIDENTE DE LA REPÚBLICA ITALIANA : al Señor Giuseppe MEDICI, Ministro de Asuntos Exteriores; SU ALTEZA REAL EL GRAN DUQUE DE LUXEMBURGO : al Señor Pierre GREGOIRE, Ministro de Asuntos Exteriores; SU MAJESTAD LA REINA DE LOS PAÍSES BAJOS : al Señor J . M . A . H . LUNS, Ministro de Asuntos Exteriores; QUIENES, reunidos en el seno del Consejo, después de haber intercambiado sus plenos poderes, reconocidos en buena y debida forma, HAN CONVENIDO LAS DISPOSICIONES SIGUIENTES : TÍTULO I ÁMBITO DE APLICACIÓN Artículo 1 El presente Convenio se aplicará en materia civil y mercantil con independencia de la naturaleza del órgano jurisdiccional . Se excluirá del ámbito de aplicación del presente Convenio : 1 . el estado y la capacidad de las personas físicas, los regímenes matrimoniales, los testamentos y las sucesiones; 2 . la quiebra, los convenios entre quebrado y acreedores y demás procedimientos análogos; 3 . la Seguridad Social; 4 . el arbitraje . TÍTULO II COMPETENCIA JUDICIAL Sección 1 Disposiciones generales Artículo 2 Salvo lo dispuesto en el presente Convenio, las personas domiciliadas en un Estado contratante estarán sometidas, sea cual fuere su nacionalidad, a los órganos jurisdiccionales de dicho Estado . A las personas que no tuvieren la nacionalidad del Estado en que estén domiciliadas les serán de aplicación las reglas de competencia judicial que se aplicaren a los nacionales . Artículo 3 Las personas domiciliadas en un Estado contratante sólo podrán ser demandadas ante los tribunales de otro Estado contratante en virtud de las reglas establecidas en las Secciones 2 a 6 del presente Título . En particular, no podrá invocarse frente a ellas : - en Bélgica : el artículo 15 del Código Civil y las disposiciones de los artículos 52, 52bis y 53 de la ley de 25 de marzo de 1876 sobre la competencia; - en la República Federal de Alemania : el artículo 23 de la Ley de Enjuiciamiento Civil; - en Francia : los artículos 14 y 15 del Código Civil; - en Italia : el artículo 2 y los apartados 1 y 2 del artículo 4 de la Ley de Enjuiciamento Civil; - en Luxemburgo : los artículos 14 y 15 del Código Civil; - en los Países Bajos : el párrafo tercero del artículo 126 y el artículo 127 de la Ley de Enjuiciamiento Civil . Artículo 4 Si el demandado no estuviere domiciliado en un Estado contratante la competencia judicial se regirá, en cada Estado contratante, por la ley de este Estado, sin perjuicio de la aplicación de lo dispuesto en el artículo 16 . Toda persona, sea cual fuere su nacionalidad, domiciliada en el territorio de un Estado contratante podrá invocar contra dicho demandado, del mismo modo que los nacionales de este Estado, las reglas de competencia judicial vigentes en el mismo y, en particular, las previstas en el párrafo segundo del artículo 3 . Sección 2 Competencias especiales Artículo 5 Las personas domiciliadas en un Estado contratante podrán ser demandadas en otro Estado contratante : 1 . en materia contractual, ante el tribunal del lugar en el que hubiere sido o debiere ser cumplida la obligación; 2 . en materia de alimentos, ante el tribunal del lugar del domicilio o de la residencia habitual del acreedor de alimentos; 3 . en materia delictual o cuasidelictual, ante el tribunal del lugar donde se hubiere producido el hecho dañoso; 4 . si se tratare de acciones por daños y perjuicios o de acciones de restitución fundamentadas en un acto que diere lugar a un procedimiento penal, ante el tribunal que conociere de dicho proceso, en la medida en que, de conformidad con su ley, dicho tribunal pudiere conocer de la acción civil; 5 . si se tratare de litigios relativos a la explotación de sucursales, agencias o cualquier otro establecimiento, ante el tribunal en que se hallaren sitos . Artículo 6 Las personas a las que se refiere el artículo anterior podrán también ser demandadas : 1 . si hubiere varios demandados, ante el tribunal del domicilio de cualquiera de ellos; 2 . si se tratare de una demanda sobre obligaciones de garantía o para la intervención de terceros en el proceso, ante el tribunal que estuviere conociendo de la demanda principal, salvo que ésta se hubiere formulado con el único objeto de provocar la intervención de un tribunal distinto del correspondiente al demandado; 3 . si se tratare de una reconvención derivada del contrato o hecho en que se fundamentare la demanda inicial, ante el tribunal que estuviere conociendo de esta última . Sección 3 Competencia en materia de seguros Artículo 7 En materia de seguros, se determinará la competencia con arreglo a las disposiciones de la presente Sección, sin perjuicio de lo dispuesto en el artículo 4 y en el apartado 5 del artículo 5 . Artículo 8 El asegurador domiciliado en un Estado contratante podrá ser demandado ante los tribunales de dicho Estado, o, en otro Estado contratante, ante el tribunal del lugar donde tuviere su domicilio el tomador del seguro, o, si varios aseguradores fueren demandados, ante los tribunales del Estado contratante en el que uno de ellos tuviere su domicilio . Si la ley del tribunal que conozca del supuesto estableciere dicha competencia, el asegurador podrá, asimismo, ser demandado, en un Estado contratante distinto del de su domicilio, ante el tribunal del lugar donde el intermediario que hubiere intervenido en la celebración del contrato de seguro tuviere su domicilio, siempre que dicho domicilio figurare en la póliza o en la propuesta de seguro . Cuando el asegurador no estuviere domiciliado en un Estado contratante pero tuviere sucursales, agencias o cualquier otro establecimiento en un Estado contratante, se le considerará, para los litigios relativos a su explotación, domiciliado en dicho Estado . Artículo 9 El asegurador podrá, además, ser demandado ante el tribunal del lugar en que se hubiere producido el hecho dañoso cuando se tratare de seguros de responsabilidad o de seguros relativos a inmuebles . La misma regla será de aplicación cuando se tratare de seguros que se refirieren a inmuebles y a bienes muebles cubiertos por una misma póliza y afectados por el mismo siniestro . Artículo 10 En materia de seguros de responsabilidad civil, el asegurador podrá ser demandado igualmente ante el tribunal que conociere de la acción de la persona perjudicada contra el asegurado, cuando la ley de este tribunal lo permitiere . Las disposiciones de los artículos 7, 8 y 9 serán aplicables en los casos de acción directa entablada por el perjudicado contra el asegurador cuando la acción directa fuere posible . El mismo tribunal será competente cuando la ley reguladora de esta acción directa previere la posibilidad de demandar al tomador del seguro o al asegurado . Artículo 11 Salvo lo dispuesto en el párrafo tercero del artículo 10, la acción del asegurador sólo podrá ser ejercitada ante los tribunales del Estado contratante en cuyo territorio estuviere domiciliado el demandado, ya sea tomador del seguro, asegurado o beneficiario . Las disposiciones de la presente Sección no afectarán al derecho de interponer una reconvención ante el tribunal que estuviere conociendo de una demanda inicial de conformidad con la presente Sección . Artículo 12 Únicamente prevalecerán sobre las disposiciones de la presente Sección los convenios : 1 . posteriores al nacimiento del litigio, o 2 . que permitieren al tomador del seguro, al asegurado o al beneficiario formular demandas ante tribunales distintos de los indicados en la presente Sección, o 3 . que, habiéndose celebrado entre un tomador de seguro y un asegurador domiciliados en un mismo Estado contratante, atribuyeren, aunque el hecho dañoso se hubiere producido en el extranjero, competencia a los tribunales de dicho Estado, a no ser que la ley de éste prohibiere tales convenios . Sección 4 Competencia en materia de venta y préstamos a plazos Artículo 13 En materia de venta a plazos de mercaderías o de un préstamo a plazos directamente vinculado a la financiación de la venta de tales bienes, la competencia quedará determinada por la presente Sección, sin perjuicio de lo dispuesto en el artículo 4 y en el punto 5 del artículo 5 . Artículo 14 El vendedor y el prestamista domiciliados en un Estado contratante podrán ser demandados ante los tribunales de dicho Estado o ante los tribunales del Estado contratante en el que tuviere su domicilio el comprador o el prestatario . La acción del vendedor contra el comprador y la del prestamista contra el prestatorio sólo podrá interponerse ante los tribunales del Estado en el que el demandado tuviere su domicilio . Estas disposiciones no afectarán al derecho de presentar una reconvención ante el tribunal que entendiere de una demanda principal de conformidad con la presente Sección . Artículo 15 Únicamente prevalecerán sobre las disposiciones de la presente Sección los convenios : 1 . posteriores al nacimiento del litigio, o 2 . que permitieren al comprador o al prestatario formular demandas ante tribunales distintos de los indicados en la presente Sección, o 3 . que habiéndose celebrado entre el comprador y el vendedor o entre el prestatario y el prestamista, domiciliados o con residencia habitual en el mismo Estado contratante, atribuyeren competencia a los tribunales de dicho Estado, a no ser que la ley de éste prohibiere tales convenios . Sección 5 Competencias exclusivas Artículo 16 Son exclusivamente competentes, sin consideración del domicilio : 1 . en materia de derechos reales inmobiliarios y de contratos de arrendamiento de bienes inmuebles, los tribunales del Estado contratante donde el inmueble se hallare sito; 2 . en materia de validez, nulidad o disolución de sociedades y personas jurídicas que tuvieran su domicilio en un Estado contratante, o de decisiones de sus órganos, los tribunales de dicho Estado; 3 . en materia de validez de las inscripciones en los registros públicos, los tribunales del Estado contratante en que se encontrare el registro; 4 . en materia de inscripciones o validez de patentes, marcas, diseños o dibujos y modelos, y demás derechos análogos sometidos a depósito o registro, los tribunales del Estado contratante en que se hubiere solicitado, efectuado o tenido por efectuado el depósito o registro en virtud de lo dispuesto en algún convenio internacional; 5 . en materia de ejecución de las resoluciones judiciales, los tribunales del Estado contratante del lugar de la ejecución . Sección 6 Prórroga de la competencia Artículo 17 Si, mediante un convenio escrito o mediante un convenio verbal confirmado por escrito, las partes, cuando al menos una de ellas tuviere su domicilio en un Estado contratante, hubieren acordado que un tribunal o los tribunales de un Estado contratante fueren competentes para conocer de cualquier litigio que hubiere surgido o que pudiere surgir con ocasión de una determinada relación jurídica, tal tribunal o tales tribunales serán los únicos competentes . No surtirán efectos los convenios atributivos de competencia si fueren contrarios a las disposiciones de los artículos 12 y 15 o si excluyeren la competencia de tribunales exclusivamente competentes en virtud del artículo 16 . Cuando se celebrare un convenio atributivo de competencia en favor de una sola de las partes, ésta conservará su derecho de acudir ante cualquier otro tribunal que fuere competente en virtud del presente Convenio . Artículo 18 Con independencia de los casos en los que su competencia resultare de otras disposiciones del presente Convenio, será competente el tribunal de un Estado contratante ante el que compareciere el demandado . Esta regla no será de aplicación si la comparecencia tuviere por objeto impugnar la competencia o si existiere otra jurisdicción exclusivamente competente en virtud del artículo 16 . Sección 7 Comprobación de la competencia judicial y de la admisibilidad Artículo 19 El tribunal de un Estado contratante, que conociere a título principal de un litigio para el que los tribunales de otro Estado contratante fueren exclusivamente competentes en virtud del artículo 16, se declarará de oficio incompetente . Artículo 20 Cuando el demandado domiciliado en un Estado contratante fuere emplazado por un tribunal de otro Estado contratante y no compareciere, dicho tribunal se declarará de oficio incompetente si su competencia no estuviere fundamentada en las disposiciones del presente Convenio . Este tribunal estará obligado a suspender el procedimiento en tanto no se acreditare que el demandado ha podido recibir la cédula de emplazamiento con tiempo suficiente para defenderse o que se ha tomado toda diligencia a tal fin . La disposiciones del párrafo precedente se sustituirán por las del artículo 15 del Convenio de La Haya, de 15 de noviembre de 1965, relativo a la notificación o traslado en el extranjero de documentos judiciales y extrajudiciales en materia civil o mercantil, si la cédula de emplazamiento hubiere de ser remitida al extranjero, en cumplimiento del presente Convenio . Sección 8 Litispendencia y conexidad Artículo 21 Cuando se formularen demandas con el mismo objeto y la misma causa entre las mismas partes ante tribunales de Estados contratantes distintos, el tribunal ante el que se formulare la segunda demanda deberá, incluso de oficio, inhibirse en favor del tribunal ante el que se interpuso la primera . El tribunal que debería inhibirse podrá suspender el procedimiento si fuere impugnada la competencia del otro tribunal . Artículo 22 Cuando se presentaren demandas conexas ante tribunales de Estados contratantes diferentes y estuvieren pendientes en primera instancia, el tribunal ante el que se hubiere presentado la demanda posterior podrá suspender el procedimiento . Este tribunal podrá de igual modo inhibirse, a instancia de una de las partes, a condición de que su ley permita la acumulación de asuntos conexos y de que el tribunal ante el que se hubiere presentado la primera demanda fuere competente para conocer de ambas demandas . Se considerarán conexas, a los efectos del presente artículo, las demandas vinculadas entre sí por una relación tan estrecha que sería oportuno tramitarlas y juzgarlas al mismo tiempo a fin de evitar resoluciones que podrían ser inconciliables si los asuntos fueren juzgados separadamente . Artículo 23 Cuando en demandas sobre un mismo asunto los tribunales de varios Estados contratantes se declararen exclusivamente competentes, el desistimiento se llevará a cabo en favor del tribunal ante el que se hubiere presentado la primera demanda . Sección 9 Medidas provisionales y cautelares Artículo 24 Podrán solicitarse medidas provisionales o cautelares previstas por la ley de un Estado contratante a las autoridades judiciales de dicho Estado, incluso si, en virtud del presente Convenio, un tribunal de otro Estado contratante fuere competente para conocer sobre el fondo . TÍTULO III RECONOCIMIENTO Y EJECUCIÓN Artículo 25 Se entenderá por «resolución», a los efectos del presente Convenio, cualquier decisión adoptada por un tribunal de un Estado contratante con independencia de la denominación que recibiere, tal como auto, sentencia, providencia o mandamiento de ejecución, así como el acto por el cual el secretario judicial liquidare las costas del proceso . Sección 1 Reconocimiento Artículo 26 Las resoluciones dictadas en un Estado contratante serán reconocidas en los demás Estados contratantes, sin que fuere necesario recurrir a procedimiento alguno . En caso de oposición, cualquier parte interesada que invocare el reconocimiento a título principal podrá solicitar, por el procedimiento previsto en las Secciones 2 y 3 del presente Título, que se reconozca la resolución . Si el reconocimiento se invocare como cuestión incidental ante un tribunal de un Estado contratante, dicho tribunal será competente para entender del mismo . Artículo 27 Las resoluciones no se reconocerán : 1 . si el reconocimiento fuere contrario al orden público del Estado requerido; 2 . cuando se dictaren en rebeldía del demandado, si no se hubiere entregado o notificado al mismo la cédula de emplazamiento, de forma regular y con tiempo suficiente para defenderse; 3 . si la resolución fuere inconciliable con una resolución dictada en un litigio entre las mismas partes en el Estado requerido; 4 . si el tribunal del Estado de origen, para dictar su resolución, hubiere desconocido, al decidir de una cuestión relativa al estado o capacidad de las personas físicas, a los regímenes matrimoniales, a los testamentos o a las sucesiones, una regla de Derecho internacional privado del Estado requerido, a menos que se hubiere llegado al mismo resultado mediante la aplicación de las normas de Derecho internacional privado del Estado requerido . Artículo 28 Asimismo, no se reconocerán las resoluciones si se hubiere desconocido las disposiciones de las Secciones 3, 4 y 5 del Título II, así como el caso previsto en el artículo 59 . En la apreciación de las competencias mencionadas en el párrafo anterior, el tribunal requerido quedará vinculado por las apreciaciones de hecho sobre las cuales el tribunal del Estado de origen hubiere fundamentado su competencia . Sin perjuicio de las disposiciones del párrafo primero, no podrá procederse a la fiscalización de la competencia del tribunal del Estado de origen; el orden público contemplado en el punto 1 del artículo 27 no afectará a las reglas relativas a la competencia judicial . Artículo 29 La resolución extranjera en ningún caso podrá ser objeto de una revisión en cuanto al fondo . Artículo 30 El tribunal de un Estado contratante ante el que se hubiere solicitado el reconocimiento de una resolución dictada en otro Estado contratante podrá suspender el procedimiento si dicha resolución fuere objeto de un recurso ordinario . Sección 2 Ejecución Artículo 31 Las resoluciones dictadas en un Estado contratante que allí fueren ejecutorias se ejecutarán en otro Estado contratante cuando, a instancia de cualquier parte interesada, sean revestidas de la fórmula ejecutoria en este último Estado . Artículo 32 La solicitud se presentará : - en Bélgica ante el «Tribunal de première instance» o «Rechtbank van eerste aanleg», - en la República Federal de Alemania, ante el Presidente de una sala del «Landgericht», - en Francia, ante el Presidente del «Tribunal de grande instance», - en Italia, ante la «Corte d'appello», - en Luxemburgo, ante el Presidente del «Tribunal d'arrondissement», - en los Países Bajos, ante el Presidente del «Arrondissementsrechtbank ». La competencia territorial se determinará por el domicilio de la parte contra la que se solicitare la ejecución . Si dicha parte no estuviere domiciliada en el Estado requerido, la competencia se determinará por el lugar de ejecución . Artículo 33 Las modalidades de presentación de la solicitud se determinarán con arreglo a la ley del Estado en el que se solicitare la ejecución . El solicitante deberá elegir domicilio para la notificación del procedimiento en un lugar que correspondiere a la competencia judicial de la autoridad que conociere de la solicitud . No obstante, si la ley del Estado en el que se solicitare la ejecución no conociere la elección de domicilio, el solicitante designará un mandatario ad litem. Se adjuntarán a la solicitud los documentos mencionados en los artículos 46 y 47 . Artículo 34 El tribunal ante el que se presentare la solicitud se pronunciará en breve plazo sin que la parte contra la cual se solicitare la ejecución pueda, en esta fase del procedimiento, formular observaciones . La solicitud sólo podrá desestimarse por alguno de los motivos previstos en los artículos 27 y 28 . La resolución extranjera en ningún caso podrá ser objeto de una revisión en cuanto al fondo . Artículo 35 El secretario judicial notificará de inmediato la resolución al solicitante de conformidad con las modalidades determinadas por la ley del Estado requerido . Artículo 36 Si se otorgare la ejecución, la parte contra la cual se hubiere solicitado podrá interponer recurso contra la resolución dentro del mes siguiente a la fecha de su notificación . Si dicha parte estuviere domiciliada en un Estado contratante distinto de aquél en el que se dictare la resolución por la que se otorgare la ejecución, el plazo será de dos meses a partir del día en que tuviere lugar la notificación, ya fuere personal, ya en su domicilio . Dicho plazo no admitirá prórroga en razón de la distancia . Artículo 37 El recurso contra la resolución que otorgare la ejecución se presentará, según las normas que rigen el procedimiento contradictorio : - en Bélgica ante el «Tribunal de première instance» o «Rechtbank van eerste aanleg», - en la República Federal de Alemania, ante el «Oberlandesgericht», - en Francia, ante la «Cour d'appel», - en Italia, ante la «Corte d'appello», - en Luxemburgo, ante la «Cour supérieure de Justice» reunida para entender en materia de apalación civil, - en los Países Bajos, ante el «Arrondissementsrechtbank ». La resolución dictada sobre el recurso sólo podrá ser objeto de un recurso de casación y, en la República Federal de Alemania, de una «Rechtsbeschwerde ». Artículo 38 El tribunal que conociere del recurso podrá, a instancia de la parte que lo hubiese interpuesto, suspender el procedimiento si la resolución extranjera hubiese sido objeto de recurso ordinario en el Estado de origen o si el plazo para interponerlo no hubiere expirado; en este último caso, el tribunal podrá conceder un aplazamiento a efectos de la interposición de dicho recurso . Dicho tribunal podrá igualmente subordinar la ejecución a la constitución de una garantía que él mismo determinará . Artículo 39 Durante el plazo del recurso previsto en el artículo 36 y hasta que se hubiere resuelto sobre el mismo, solamente se podrán adoptar medidas cautelares sobre los bienes de la parte contra la que se hubiere solicitado la ejecución . La resolución que otorgare la ejecución incluirá la autorización para adoptar tales medidas cautelares . Artículo 40 Si la solicitud fuere desestimada, el solicitante podrá interponer recurso : - en Bélgica, ante la «Cour d'appel» o el «Hof van Beroep»; - en la República Federal de Alemania, ante el «Oberlandesgericht»; - en Francia, ante la «Cour d'appel»; - en Italia, ante la «Corte d'appello»; - en Luxemburgo, ante la «Cour supérieure de justice» reunida para entender en materia de apelación civil, - en los Países Bajos, ante el «Gereschtshof ». La parte contra la que se hubiere solicitado la ejecución será citada de comparecencia ante el tribunal que conociere del recurso . En caso de incomparecencia se aplicarán las disposiciones de los párrafos segundo y tercero del artículo 20, aunque dicha parte no estuviere domiciliada en uno de los Estados contratantes . Artículo 41 La resolución que decidiere del recurso previsto en el artículo 40 sólo podrá ser objeto de un recurso de casación y, en la República Federal de Alemania, de un «Rechtsbeschwerde ». Artículo 42 Cuando la resolución extranjera se hubiere pronunciado sobre varias pretensiones de la demanda y la ejecución no pudiere otorgarse para la totalidad de ellas, el tribunal concederá la ejecución para una o varias de las mismas . El solicitante podrá instar una ejecución parcial . Artículo 43 Las resoluciones extranjeras que condenaren el pago de multas coercitivas solamente podrán ejecutarse en el Estado requerido cuando la cuantía hubiere sido fijada definitivamente por el tribunal del Estado de origen . Artículo 44 El solicitante que hubiere obtenido el beneficio de justicia gratuita en el Estado en el que se hubiere dictado la resolución gozará del mismo, sin nuevo examen, en el procedimiento previsto en los artículos 32 a 35 . Artículo 45 A la parte que instare en un Estado contratante la ejecución de una resolución dictada en otro Estado contratante no podrá exigírsele caución o depósito alguno, sea cual fuere su denominación, por su condición de extranjero o por no estar domiciliado o no ser residente en el Estado requerido . Sección 3 Disposiciones comunes Artículo 46 La parte que invocare el reconocimiento o instare la ejecución de una resolución deberá presentar : 1 . una copia auténtica de dicha resolución; 2 . si se tratare de una resolución dictada en rebeldía, el original o una copia auténtica del documento que acreditare la entrega o notificación de la demanda o de documento equivalente a la parte declarada en rebeldía . Artículo 47 La parte que instare la ejecución deberá presentar además : 1 . cualquier documento que acreditare que, según la ley del Estado de origen, la resolución es ejecutoria y ha sido notificada; 2 . un documento justificativo de que el solicitante goza, en su caso, de beneficio de justicia gratuita en el Estado de origen . Artículo 48 De no presentarse los documentos mencionados en el apartado 2 del artículo 46 y en el apartado 2 del artículo 47, el tribunal podrá fijar un plazo para la presentación de los mismos, aceptar documentos equivalentes o dispensar de ellos si se considerare suficientemente ilustrado . Si el tribunal lo exigiere, se presentará una traducción de los documentos; la traducción estará certificada por una persona autorizada a tal fin en uno de los Estados contratantes . Artículo 49 No se exigirá legalización ni formalidad análoga alguna en lo que se refiriere a los documentos mencionados en los artículos 46, 47 y en el párrafo segundo del artículo 48, y en su caso, al poder para pleitos . TÍTULO IV DOCUMENTOS PÚBLICOS CON FUERZA EJECUTIVA Y TRANSACCIONES JUDICIALES Artículo 50 Los documentos públicos con fuerza ejecutiva, formalizados en un Estado contratante, serán, a instancia de parte, revestidos de la fórmula ejecutoria en otro Estado contratante, con arreglo al procedimiento previsto en los artículos 31 y siguientes . La solicitud sólo podrá desestimarse cuando la ejecución del documento fuere contraria al orden público del Estado requerido . El documento presentado deberá reunir las condiciones necesarias de autenticidad en el Estado de origen . Serán aplicables, en la medida en que fuere necesario, las disposiciones de la Sección 3 del Título III . Artículo 51 Las transacciones celebradas ante el tribunal durante un proceso y ejecutorias en el Estado de origen serán ejecutorias en el Estado requerido, en las mismas condiciones que los documentos públicos con fuerza ejecutiva . TÍTULO V DISPOSICIONES GENERALES Artículo 52 Para determinar si una parte está domiciliada en el Estado contratante cuyos tribunales conocieren del asunto, el tribunal aplicará su ley interna . Cuando una parte no estuviere domiciliada en el Estado cuyos tribunales conocieren del asunto, el tribunal, para determinar si dicha parte lo está en otro Estado contratante, aplicará la ley de dicho Estado . No obstante, para determinar el domicilio de una parte, se aplicará su ley nacional si, según ésta, su domicilio dependiere del de otra persona o de la sede de una autoridad . Artículo 53 A los efectos del presente Convenio, la sede de las sociedades y de otras personas jurídicas quedará asimilada al domicilio . Sin embargo, para determinar dicha sede, el tribunal que conociere del asunto aplicará las reglas de su Derecho internacional privado . TÍTiones dictadas después de la fecha de entrada en vigor del presente Convenio como consecuencia de acciones ejercitadas con anterioridad a esta fecha serán reconocidas y ejecutadas en el Estado requerido con arreglo a las disposiciones del Título III, si las reglas de competencia aplicadas se ajustaren a las prevista en el Título II o en un Convenio en vigor entre el Estado de origen y el Estado requerido al ejercitarse la acción . TÍTULO VII RELACIONES CON LOS DEMÁS CONVENIOS Artículo 55 Sin perjuicio de lo dispuesto en el párrafo segundo del artículo 54, y en el artículo 56, el presente Convenio sustituirá, entre los Estados que son partes del mismo, a los convenios celebrados entre dos o más de estos Estados, a saber : - el Convenio entre Bélgica y Francia sobre competencia judicial y sobre valor y ejecución de las resoluciones judiciales, laudos arbitrales y documentos públicos con fuerza ejecutiva, firmado en Paris el 8 de julio de 1899; - el Convenio entre Bélgica y los Países Bajos sobre competencia judicial territorial, quiebra, y sobre valor y ejecución de resoluciones judiciales, laudos arbitrales y documentos públicos con fuerza ejecutiva, firmado en Bruselas el 28 de marzo de 1925; - el Convenio entre Francia e Italia sobre ejecución de sentencias en materia civil y mercantil, firmado en Roma el 3 de junio de 1930; - el Convenio entre Alemania e Italia sobre reconocimiento y ejecución de resoluciones judiciales en materia civil y mercantil, firmado en Roma el 9 de marzo de 1936; - el Convenio entre la República Federal de Alemania y el Reino de Bélgica relativo al conocimiento y la ejecución recíprocos en materia civil y mercantil de las resoluciones judiciales, laudos arbitrales y documentos públicos con fuerza ejecutiva, firmado en Bonn el 30 de junio de 1958; - el Convenio entre el Reino de los Países Bajos y la República Italiana sobre reconocimiento y ejecución de resoluciones judiciales en materia civil y mercantil firmado en Roma el 17 de abril de 1959; - el Convenio entre el Reino de Bélgica y la República Italiana relativo al reconocimiento y la ejecución de resoluciones judiciales y otros títulos ejecutivos en materia civil y mercantil, firmado en Roma el 6 de abril de 1962; - el Convenio entre el Reino de los Países Bajos y la República Federal de Alemania sobre reconocimiento y ejecución mutuos de resoluciones judiciales y otros títulos ejecutivos civil y mercantil, firmado en La Haya el 30 de agosto de 1962, - y en tanto esté en vigor : - el Tratado entre Bélgica, los Países Bajos y Luxemburgo sobre competencia judicial, quiebra y valor y ejecución de resoluciones judiciales, laudos arbitrales y documentos públicos con fuerza ejecutiva, firmado en Bruselas el 24 de noviembre de 1961 . Artículo 56 El Tratado y los Convenios mencionadas en el artículo 55 continuarán surtiendo sus efectos en las materias a las que no se aplicare el presente Convenio . Dicho Tratado y dichos Convenios continuarán surtiendo sus efectos en lo relativo a las resoluciones dictadas y los documentos públicos con fuerza ejecutiva formalizados antes de la entrada en vigor del presente Convenio . Artículo 57 El presente Convenio no afectará a los convenios en que los Estados contratantes fueren o llegaren a ser parte y que, en materias particulares, regularen la competencia judicial, el reconocimiento o la ejecución de las resoluciones . Artículo 58 Lo dispuesto en el presente Convenio no afectará los derechos reconocidos a los nacionales suizos por el Convenio celebrado el 15 de junio de 1869 entre Francia y la Confederación Suiza sobre competencia judicial y ejecución de sentencias en materia civil . Artículo 59 El presente Convenio no impedirá que un Estado contratante se comprometa con un Estado tercero, en virtud de un Convenio sobre reconocimiento y ejecución de resoluciones judiciales, a no reconocer una resolución dictada en otro Estado contratante contra un demandado que tuviere su domicilio o su residencia habitual en un Estado tercero cuando, en el caso previsto en el artículo 4, la resolución sólo hubiere podido fundamentarse en un criterio de competencia contemplado en el párrafo segundo del artículo 3 . TÍTULO VIII DISPOSICIONES FINALES Artículo 60 El presente Convenio se aplicará en el territorio europeo de los Estados contratantes y en los departamentos y territorios franceses de Ultramar . El Reino de los Países Bajos podrá declarar en el momento de la firma o de la ratificación del presente Convenio, o en cualquier momento posterior, mediante notificación al Secretario General del Consejo de las Comunidades Europeas, que el presente Convenio será aplicable en Surinam y en las Antillas neerlandesas . En ausencia de tal declaración, en lo relativo a las Antillas neerlandesas, los procedimientos que se desarrollaren en el territorio europeo del Reino como consecuencia de un recurso de casación contra las resoluciones de los tribunales de las Antillas neerlandesas se considerarán como procedimientos desarrollados ante esos tribunales . Artículo 61 El presente Convenio será ratificado por los Estados signatarios . Los instrumentos de ratificación se depositarán ante el Secretario General del Consejo de las Comunidades Europeas . Artículo 62 El presente Convenio entrará en vigor el primer día del tercer mes siguiente al del déposito del instrumento de ratificación del Estado signatario que realice esta formalidad en último lugar . Artículo 63 Los Estados contratantes reconocen que todo Estado que se convierta en miembro de la Comunidad Económica Europea tendrá la obligación de aceptar que el presente Convenio se tome come base para las negociaciones necesarias con objeto de asegurar la aplicación del último párrafo del artículo 220 del Tratado constitutivo de la Comunidad Económica Europea en las relaciones entre los Estados contratantes y ese Estado . Las adaptaciones necesarias podrán ser objeto de un convenio especial entre los Estados contratantes, por una parte, y ese Estado, por otra . Artículo 64 El Secretario General del Consejo de las Comunidades Europeas notificará a los Estados signatorios : a ) el depósito de cada uno de los instrumentos de ratificación; b ) la fecha de entrada en vigor del presente Convenio; c ) las declaraciones recibidas en aplicación del párrafo segundo del artículo 60; d ) las declaraciones recibidas en aplicación del artículo IV del Protocolo; e ) las comunicaciones hechas en aplicación del artículo VI del Protocolo . Artículo 65 El Protocolo que, de común acuerdo entre los Estados contratantes, se adjunta como anejo al presente Convenio, forma parte integrante del mismo . Artículo 66 El presente Convenio tendrá una duración ilimitada . Artículo 67 Cada Estado contratante podrá solicitar la revisión del presente Convenio . En tal caso, el Presidente del Consejo de las Comunidades Europeas convocará una conferencia de revisión . Artículo 68 El presente Convenio, redactado en un solo ejemplar en lengua alemana, en lengua francesa, en lengua italiana y en lengua neerlandesa, cuyos cuatro textos son igualmente auténticos, será depositado en los archivos de la Secretaría del Consejo de las Comunidades Europeas . El Secretario General remitirá una copia autenticada conforme a cada uno de los Gobiernos de los Estados signatarios . En fe de lo cual, los plenipotenciarios abajo firmantes suscriben el presente Convenio . Zu Urkund dessen haben die unterzeichneten Bevollmaechtigten ihre Unterschrift unter dieses UEbereinkommen gesetzt . En foi de quoi les plénipotentiaires soussignés ont apposé leur signature au bas de la présente convention . In fede di che i plenipotenziari sottoscritti hanno apposto le loro firme in calce alla presente convenzione . Ten blijke waarvan de onderscheiden gevolmachtigden hun handtekening onder dit Verdrag hebben gesteld . Hecho en Bruselas, el veintisiete de septiembre de mil novecientos sesenta y ocho . Geschehen zu Bruessel am siebenundzwanzigsten September neunzehnhundertachtundsechzig . Fait à Bruxelles, le vingt -sept septembre mil neuf cent soixante-huit . Fatto a Bruxelles, addì ventisette settembre millenovecentosessantotto . Gedaan te Brussel, op zevenentwintig september negentienhonderd achtenzestig . Por Su Majestad el Rey de los Belgas, Pierre HARMEL Por el Presidente de la República Federal de Alemania, Willy BRANDT Por el Presidente de la República Francesa, Michel DEBRÉ Por el Presidente de la República Italiana, Giuseppe MEDICI Por Su Alteza Real el Gran Duque de Luxemburgo, Pierre GRÉGOIRE Por Su Majestad la Reina de los Países Bajos, J . M . A . H . LUNS