02003L0109 — DA — 12.06.2026 — 002.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
RÅDETS DIREKTIV 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT L 016 af 23.1.2004, s. 44) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/51/EU af 11. maj 2011 |
L 132 |
1 |
19.5.2011 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1347 af 14. maj 2024 |
L 1347 |
1 |
22.5.2024 |
|
Berigtiget ved:
RÅDETS DIREKTIV 2003/109/EF
af 25. november 2003
om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål
Dette direktiv har til formål at fastlægge:
de betingelser, hvorpå en medlemsstat meddeler tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på dens område, status som fastboende udlænding eller inddrager denne status, og de dertil knyttede rettigheder, og
betingelserne for ophold i andre medlemsstater end den, der har meddelt tredjelandsstatsborgere status som fastboende udlænding.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
»tredjelandsstatsborger«: en person, der ikke er unionsborger i henhold til traktatens artikel 17, stk. 1
»fastboende udlænding«: en tredjelandsstatsborger, der har opnået status som fastboende udlænding i henhold til artikel 4-7
»første medlemsstat«: den medlemsstat, der først meddeler en tredjelandsstatsborger status som fastboende udlænding
»anden medlemsstat«: en anden medlemsstat end den, der først har meddelt en tredjelandsstatsborger status som fastboende udlænding, og hvori denne udøver sin opholdsret
»familiemedlemmer«: tredjelandsstatsborgere, som opholder sig i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring ( 1 )
»international beskyttelse«: international beskyttelse som defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse ( 2 )
»EF-opholdstilladelse for fastboende udlænding«: opholdstilladelse, som medlemsstaten udsteder, når den pågældende person opnår status som fastboende udlænding.
Artikel 3
Anvendelsesområde
Dette direktiv finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der
har taget ophold med henblik på studier eller erhvervsuddannelse
har tilladelse til ophold i en medlemsstat på grundlag af midlertidig beskyttelse eller har ansøgt om tilladelse til ophold på dette grundlag og afventer, at der træffes afgørelse om deres status
har tilladelse til ophold i en medlemsstat i medfør af en anden form for beskyttelse end international beskyttelse eller har ansøgt om opholdstilladelse på det grundlag og afventer, at der træffes afgørelse om deres status
har ansøgt om international beskyttelse, og hvis ansøgning der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om
har taget ophold af årsager, der udelukkende er af midlertidig karakter, f.eks. arbejde som au pair eller sæsonarbejder, som lønmodtager udstationeret af en tjenesteyder med henblik på grænseoverskridende tjenesteydelser eller som leverandør af grænseoverskridende tjenesteydelser, eller hvis opholdstilladelsen formelt er blevet begrænset
har en retsstilling, som er fastsat ved Wienerkonventionen fra 1961 om diplomatiske forbindelser, Wienerkonventionen fra 1963 om konsulære forbindelser, konventionen fra 1969 om særlige missioner eller Wienerkonventionen fra 1975 om staters repræsentation over for internationale organisationer af universel karakter.
Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelse af gunstigere bestemmelser, der måtte gælde i henhold til:
bilaterale og multilaterale aftaler mellem Fællesskabet eller Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og tredjelande på den anden side
bilaterale aftaler, der før direktivets ikrafttræden er indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland
den europæiske bosættelseskonvention af 13. december 1955, den europæiske socialpagt af 18. oktober 1961, den reviderede europæiske socialpagt af 3. maj 1987, den europæiske konvention om vandrende arbejdstageres retsstilling af 24. november 1977, punkt 11 i tillægget til konventionen om flygtninge af 28. juli 1951, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, og den europæiske overenskomst af 16. oktober 1980 om overførsel af ansvar for flygtninge.
KAPITEL II
STATUS SOM FASTBOENDE UDLÆNDING I EN MEDLEMSSTAT
Artikel 4
Opholdets varighed
Med hensyn til de tilfælde, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, litra a), hvor den pågældende tredjelandsstatsborger har fået en opholdstilladelse, som vil sætte ham/hende i stand til opnå status som fastboende udlænding, kan perioder, hvori den pågældende har opholdt sig i landet med henblik på studier eller erhvervsuddannelse, medregnes, dog kun med halvdelen, ved beregningen af den i stk. 1 nævnte periode.
For så vidt angår personer, der har fået tildelt international beskyttelse, tages der ved beregningen af den i stk. 1 omhandlede periode hensyn til perioden mellem datoen for indgivelsen af den ansøgning om international beskyttelse, der ligger til grund for tildelingen af den pågældende internationale beskyttelse, og datoen for udstedelsen af den opholdstilladelse, der er omhandlet i artikel 24 i forordning (EU) 2024/1347 ( 3 ).
I specifikke eller usædvanlige tilfælde af midlertidig karakter og i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale ret, kan disse acceptere, at en længere fraværsperiode end den, der omhandles i første afsnit, ikke afbryder varigheden af den i stk. 1 nævnte periode. I sådanne tilfælde medregner medlemsstaterne ikke den pågældende fraværsperiode ved beregningen af den i stk. 1 nævnte periode.
Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne ved beregningen af den i stk. 1 nævnte periode medregne fraværsperioder i forbindelse med udstationering af arbejdsmæssige grunde, herunder som led i levering af grænseoverskridende tjenesteydelser.
Uanset første afsnit kan medlemsstaterne, navnlig hvor personen med international beskyttelse godtgør, at årsagen til, at den pågældende har taget ophold eller bopæl uden at have ret dertil, var på grund af omstændigheder, som ligger uden for vedkommendes kontrol, i overensstemmelse med deres nationale ret fastsætte, at beregningen af den i stk. 1 omhandlede periode ikke afbrydes.
Artikel 5
Betingelser for at opnå status som fastboende udlænding
Medlemsstaterne kræver af tredjelandsstatsborgere bevis for, at de til sig selv og de familiemedlemmer, som de har forsørgerpligt over for, råder over:
faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at de pågældende kan forsørge sig selv og deres familiemedlemmer uden social bistand fra den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne vurderer disse indtægter på grundlag af deres art og regelmæssighed og kan tage hensyn til mindsteniveauet for lønninger og pensioner forud for ansøgningen om opnåelse af status som fastboende udlænding
en sygeforsikring, der dækker alle de risici, der normalt er dækket for den pågældende medlemsstats egne statsborgere.
Artikel 6
Offentlig orden og offentlig sikkerhed
Når medlemsstaterne træffer en sådan afgørelse, skal de tage hensyn til grovheden eller arten af personens krænkelse af den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed eller til den fare, der er forbundet med vedkommende, samtidig med at de tager behørigt hensyn til varigheden af opholdet og tilknytningen til opholdslandet.
Artikel 7
Opnåelse af status som fastboende udlænding
Den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, kan også omfatte dokumentation vedrørende passende boligforhold.
Den tidsfrist, der er omhandlet i første afsnit, kan forlænges i særlige tilfælde, hvis behandlingen af en ansøgning er kompliceret.
Endvidere orienteres den pågældende person om sine rettigheder og forpligtelser i henhold til dette direktiv.
Eventuelle konsekvenser af, at der ikke foreligger en afgørelse ved udløbet af den frist, der er omhandlet i denne bestemmelse, afgøres efter den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.
Artikel 8
EF-opholdstilladelse for fastboende udlændinge
Inden den anden medlemsstat anfører den i stk. 4 omhandlede bemærkning, anmoder den den medlemsstat, der er nævnt i den pågældende bemærkning, om at oplyse, hvorvidt den fastboende udlænding stadig er omfattet af international beskyttelse. Den medlemsstat, der er nævnt i bemærkningen, svarer senest en måned efter at have modtaget anmodningen om oplysninger. Hvis international beskyttelse er blevet inddraget ved en endelig afgørelse, anfører den anden medlemsstat ikke bemærkningen.
Artikel 9
Inddragelse eller fortabelse af status som fastboende udlænding
Fastboende udlændinge har ikke længere ret til at beholde deres status som fastboende udlændinge i følgende tilfælde:
hvis det fastslås, at status som fastboende udlænding er opnået ved svig
hvis den pågældende udvises under de i artikel 12 omhandlede omstændigheder
hvis den pågældende har været fraværende fra Fællesskabets område i en periode på tolv på hinanden følgende måneder.
Under alle omstændigheder har den pågældende ikke længere ret til at bevare sin status som fastboende udlænding i den pågældende medlemsstat efter seks års fravær fra den medlemsstat, der meddelte status som fastboende udlænding.
Uanset andet afsnit kan den pågældende medlemsstat fastsætte, at den fastboende udlænding af specifikke grunde kan bevare sin status som fastboende udlænding i den pågældende medlemsstat i tilfælde af fravær i en periode, der overstiger seks år.
Denne procedure gælder især for personer, der har haft ophold i en anden medlemsstat for at gennemføre studier.
Betingelserne og proceduren for generhvervelse af status som fastboende udlænding fastsættes i henhold til national ret.
Artikel 10
Proceduremæssige garantier
Artikel 11
Ligebehandling
En fastboende udlænding har samme rettigheder som medlemsstatens statsborgere med hensyn til følgende:
adgang til lønnet arbejde og selvstændig virksomhed, forudsat at arbejdet ikke — heller ikke lejlighedsvis — vedrører udøvelsen af offentlig myndighed, og ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder regler om afskedigelse og løn
undervisning og erhvervsuddannelse, herunder tilskud og stipendier i overensstemmelse med national lovgivning
anerkendelse af erhvervskompetencegivende eksamensbeviser og andre kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer
social sikring og centrale ydelser, der tildeles som social bistand i henhold til national lovgivning
skattefordele
adgang til samt levering af goder og tjenesteydelser, som står til rådighed for offentligheden, herunder adgang til en bolig
foreningsfrihed og mulighed for medlemskab af arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisationer eller enhver anden faglig organisation, herunder de fordele, der er forbundet med denne type organisationer, med forbehold af nationale bestemmelser om offentlig orden og offentlig sikkerhed
frit at færdes på hele den pågældende medlemsstats område inden for de begrænsninger, der fastsættes af den nationale lovgivning af sikkerhedsmæssige hensyn.
Medlemsstaterne kan begrænse ligebehandling med den pågældende medlemsstats statsborgere i følgende tilfælde:
Medlemsstaterne kan opretholde begrænsninger i adgangen til erhvervsmæssig virksomhed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i tilfælde, hvor en sådan virksomhed i overensstemmelse med den eksisterende nationale lovgivning eller EF-lovgivning er forbeholdt den berørte medlemsstats statsborgere, EU-borgere eller EØS-borgere.
Medlemsstaterne kan kræve bevis for passende sprogkundskaber med henblik på adgang til undervisning og erhvervsuddannelse. Adgang til studier på universitetsniveau kan gøres betinget af, at særlige uddannelsesmæssige forudsætninger er opfyldt.
Medlemsstaterne kan endvidere beslutte at give ligebehandling på områder, der ikke er omfattet af stk. 1.
Artikel 12
Beskyttelse mod udvisning
Før der træffes afgørelse om udvisning af en fastboende udlænding, skal medlemsstaterne tage hensyn til følgende forhold:
varigheden af opholdet på medlemsstatens område
den pågældendes alder
konsekvenserne for den pågældende og dennes familiemedlemmer
tilknytningen til opholdslandet eller manglende tilknytning til oprindelseslandet.
Artikel 13
Gunstigere nationale bestemmelser
Medlemsstaterne kan udstede permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser på gunstigere vilkår end fastsat i dette direktiv. Sådanne opholdstilladelser giver ikke adgang til opholdsret i andre medlemsstater som omhandlet i kapitel III i dette direktiv.
KAPITEL III
OPHOLD I DE ANDRE MEDLEMSSTATER
Artikel 14
Princip
En fastboende udlænding kan opholde sig i en anden medlemsstat med følgende begrundelse:
for at udøve erhvervsmæssig virksomhed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende
for at studere eller gennemføre en erhvervsuddannelse
af andre årsager.
Af arbejdsmarkedspolitiske årsager kan medlemsstaterne foretrække EU-borgere, tredjelandsstatsborgere, hvis dette fremgår af EF-lovgivningen, samt tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold og modtager arbejdsløshedsunderstøttelse i den pågældende medlemsstat.
Dette kapitel vedrører ikke en fastboende udlændings ophold på medlemsstaternes område:
som lønmodtager udstationeret af en tjenesteyder med henblik på ydelse af grænseoverskridende tjenesteydelser
som yder af grænseoverskridende tjenesteydelser.
Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med den nationale lovgivning fastsætte de betingelser, hvorunder fastboende personer, der ønsker at flytte til en anden medlemsstat med henblik på at udøve erhvervsmæssig aktivitet som sæsonarbejder, kan opholde sig i denne medlemsstat. Grænsearbejdere kan også være omfattet af særlige bestemmelser i den nationale lovgivning.
Artikel 15
Betingelser for ophold i en anden medlemsstat
Medlemsstaterne kan acceptere, at den fastboende udlænding indgiver ansøgning om opholdstilladelse til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat, mens vedkommende stadig har ophold i den første medlemsstat.
Den anden medlemsstat kan af de pågældende kræve bevis for, at de råder over:
faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at de kan forsørge sig selv og deres familiemedlemmer uden social bistand fra den pågældende medlemsstat. For hver af de kategorier, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, vurderer medlemsstaterne disse indtægter på grundlag af deres art og regelmæssighed og kan tage hensyn til minimumsniveauet for lønninger og pensioner
en sygeforsikring, der dækker alle de risici i den anden medlemsstat, der normalt er dækket for den pågældende medlemsstats egne statsborgere.
Denne betingelse finder ikke anvendelse, hvis det kræves, at de pågældende tredjelandsstatsborgere for at opnå status som fastboende udlændinge har skullet opfylde integrationsbetingelser i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2.
Med forbehold af andet afsnit kan det kræves, at de pågældende personer følger sprogkurser.
Den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, kan også omfatte dokumentation vedrørende passende boligforhold.
Navnlig:
hvis de pågældende personer udfører erhvervsmæssig virksomhed, kan den anden medlemsstat kræve, at de fremlægger bevis for:
hvis de er arbejdstagere, at de har en arbejdskontrakt, en erklæring fra arbejdsgiveren om deres ansættelse eller et tilbud om en arbejdskontrakt i henhold til betingelserne i national ret. Medlemsstaterne fastsætter, hvilke af disse dokumenter der er påkrævet
hvis de udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, at de har de midler, der i overensstemmelse med national ret er nødvendige for at udøve sådan erhvervsvirksomhed; de skal fremlægge de nødvendige dokumenter og tilladelser
hvis de pågældende personer studerer eller gennemgår en erhvervsuddannelse, kan den anden medlemsstat kræve, at de fremlægger bevis for, at de er indskrevet ved en godkendt uddannelsesinstitution med henblik på at gennemføre studier eller erhvervsuddannelse.
Artikel 16
Familiemedlemmer
Den anden medlemsstat kan kræve, at de pågældende familiemedlemmer sammen med ansøgningen om opholdstilladelse forelægger:
deres EF-opholdstilladelse som fastboende udlænding eller anden form for opholdstilladelse og gyldig rejselegitimation eller bekræftede kopier heraf
bevis for, at de har opholdt sig som familiemedlemmer til en fastboende udlænding i den første medlemsstat
bevis for, at de råder over faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at de kan forsørge sig selv uden social bistand fra den pågældende medlemsstat, eller at den fastboende udlænding råder over sådanne indtægter og er forsikret på deres vegne, samt en sygeforsikring, der dækker alle risici i den anden medlemsstat. Medlemsstaterne vurderer disse indtægter på grundlag af deres art og regelmæssighed og kan tage hensyn til mindsteniveauet for lønninger og pensioner.
Artikel 17
Offentlig orden og offentlig sikkerhed
Når medlemsstaterne træffer en sådan afgørelse, skal de tage hensyn til alvoren eller arten af personens eller dennes familiemedlems/familiemedlemmers krænkelse af den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed eller til den fare, der er forbundet med vedkommende.
Artikel 18
Folkesundhed
Artikel 19
Behandling af ansøgninger og meddelelse af opholdstilladelse
Hvis ansøgningen ikke er ledsaget af den dokumentation, der er nævnt i artikel 15 og 16, eller i særlige tilfælde, hvis behandlingen af ansøgningen er kompliceret, kan den tidsfrist, der er omhandlet i første afsnit, forlænges i en periode på højst tre måneder. I sådanne tilfælde underretter de kompetente nationale myndigheder ansøgeren herom.
Artikel 19a
Ændringer af EU-opholdstilladelser for fastboende udlændinge
Artikel 20
Proceduremæssige garantier
Eventuelle konsekvenser af, at der ikke foreligger en afgørelse ved udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, afgøres af den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.
Artikel 21
Rettigheder i den anden medlemsstat
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i artikel 14, stk. 2, litra a), nævnte personer, i en periode på højst tolv måneder skal have begrænset adgang til anden virksomhed end den, der ligger til grund for deres opholdstilladelse, på de betingelser, der er fastsat i den nationale ret.
Medlemsstaterne kan i henhold til national ret fastsætte de betingelser, hvorunder de i artikel 14, stk. 2, litra b), eller c), nævnte personer kan udøve erhvervsmæssig virksomhed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.
Artikel 22
Inddragelse af opholdstilladelsen og tilbagetagelsespligt
Indtil tredjelandsstatsborgeren har opnået status som fastboende udlænding, kan den anden medlemsstat afslå at forny eller beslutte at inddrage opholdstilladelsen og tvinge den pågældende og vedkommendes familiemedlemmer til at forlade dens område i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i national ret, herunder udsendelsesprocedurer, i følgende tilfælde:
ud fra hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, jf. artikel 17
når betingelserne i artikel 14, 15 og 16 ikke længere er opfyldt
når tredjelandsstatsborgeren ikke opholder sig lovligt i nævnte medlemsstat.
I sådanne tilfælde hører den anden medlemsstat den første medlemsstat, når den træffer beslutningen.
Når den anden medlemsstat vedtager en beslutning om at udsende den pågældende tredjelandsstatsborger, tager den alle relevante foranstaltninger med henblik på en effektiv gennemførelse. I sådanne tilfælde giver den anden medlemsstat den første medlemsstat relevante oplysninger om gennemførelsen af beslutningen om udsendelse.
Dette stykke berører ikke artikel 21, stk. 1, i direktiv 2004/83/EF.
Artikel 23
Opnåelse af status som fastboende udlænding i den anden medlemsstat
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 24
Rapport og rendezvous-klausul
Kommissionen aflægger regelmæssigt og første gang senest den 23. januar 2011 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv i medlemsstaterne og foreslår eventuelle nødvendige ændringer. Disse ændringsforslag skal først og fremmest vedrøre bestemmelserne i artikel 4, 5, 9 og 11 samt kapitel III.
Artikel 25
Kontaktpunkter
Medlemsstaterne udpeger kontaktpunkter, der skal være ansvarlige for at modtage og videresende de oplysninger og den dokumentation, som er omhandlet i artikel 8, 12, 19, 19a, 22 og 23.
Medlemsstaterne samarbejder på en hensigtsmæssig måde ved den i stk. 1 omhandlede udveksling af oplysninger og dokumentation.
Artikel 26
Gennemførelse i national lov
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 23. januar 2006. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, og stk. 3a, senest den 12. juni 2026. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 27
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 28
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
( 1 ) EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12.
( 2 ) EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1347 af 14. maj 2024 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af den tildelte beskyttelse, om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU (EUT L, 2024/1347, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1347/oj).
( 4 ) EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1.