Kommissionens Meddelelse til Rådet og EU-Parlamentet - Adfærd, der er en alvorlig overtrædelse af reglerne for den fælles fiskeripolitik i år 2001 /* KOM/2002/0687 endelig udg. */
KOMMISSIONENS MEDDELELSE TIL RÅDET OG EU-PARLAMENTET - Adfærd, der er en alvorlig overtrædelse af reglerne for den fælles fiskeripolitik i år 2001 KOMMISSIONENS MEDDELELSE TIL RÅDET OG EU-PARLAMENTET Adfærd, der er en alvorlig overtrædelse af reglerne for den fælles fiskeripolitik i år 2001 1. indledning Rådet opstillede i 1999 en liste over adfærdstyper, der er en alvorlig overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik [1]. Det drejede sig om på EF-plan at aftale en række adfærdstyper, som fiskerisektorens erhvervsdrivende eventuelt kunne henfalde til. Disse adfærdstyper anses for særlig skadelige for en korrekt overholdelse af EF's lovgivning, der er vedtaget for at opfylde målene for den fælles fiskeripolitik. Disse adfærdstyper skal på grund af deres alvor få de nationale myndigheder til at pålægge "proportionale, effektive og afskrækkende" sanktioner. [1] Rådets forordning (EF) nr. 1447/1999 om fastsættelse af en liste over de former for adfærd, der er en alvorlig overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EFT L 167 af 2.7.1999, s. 5). For at opnå gennemskuelighed har Rådet endvidere fastsat, at medlemsstaterne hvert år skal oplyse Kommissionen om hver sag, der er indledt mod en erhvervsdrivende, der skulle have begået en "alvorlig overtrædelse". Denne Meddelelse indeholder statistiske oplysninger om medlemsstaternes fremsendelse af oplysninger om de sager, der blev indledt i 2001. De oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende om de overtrædelser, der er opregnet i den liste, som Rådet har udarbejdet, vedrører bl.a. den type sag, der er indledt, det fiskeområde, hvor adfærden fandt sted, og de pålagte sanktioner [2]. De tilfælde, hvor en national myndighed har indledt en sag, skal meddeles. [2] Kommissionens forordning (EF) nr. 2740/1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1447/1999 om fastsættelse af en liste over de former for adfærd, der er en alvorlig overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EFT L 328 af 22.12.1999, s. 62). Det er lovgiverens hensigt, at gennemgangen af disse oplysninger skal gøre det muligt at sammenligne medlemsstaterne og vurdere, om de pålagte sanktioner har et passende niveau og dermed en afskrækkende virkning. Da Kommissionen fremlagde oplysningerne om år 2000 i sin første rapport [3], beklagede den, at medlemsstaterne ikke helt havde overholdt deres forpligtelser, og at det derfor var umuligt at drage entydige konklusioner af de foreliggende statistikker. I betragtning af tallene i de tabeller, der var vedlagt Meddelelsen, havde Kommissionen dog konkluderet, at medlemsstaternes systemer for kontrol og bekæmpelse af overtrædelserne afveg meget fra hinanden, og at de pålagte sanktioners størrelse ikke forekom tilstrækkelig til at afholde de erhvervsdrivende fra at gentage overtrædelserne. [3] KOM(2001)650 af 12.11.2001. Denne konstatering blev i øvrigt bekræftet af oplysningerne i Kommissionens rapport "Rapport om overvågningen af gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik - Oversigt over medlemsstaternes gennemførelse af kontrolordningen under den fælles fiskeripolitik" [4]. [4] KOM(2001)526 af 28.9.2001. Situationen kunne på ingen måde tilskynde de erhvervsdrivende til at overholde reglerne for den fælles fiskeripolitik i medlemsstaterne. Derfor var nye initiativer fra såvel medlemsstaterne som fra Kommissionen påkrævet. EU-parlamentet delte i øvrigt Kommissionens kritik af medlemsstaterne. Parlamentet anmodede samtidig om forbedringer af de oplysninger, der skal fremsendes i de kommende år [5]. [5] Se Elspeth Attwoolls betænkning (nr. endelig A5-0228/2002) Da nogle medlemsstater, der ikke havde fremsendt oplysninger overhovedet, fremsendte supplerende oplysninger efter offentliggørelsen af Meddelelsen, bør tabellen i Meddelelsen for antallet af overtrædelser i år 2000 ajourføres, for at der bedre kan foretages en sammenligning over to år. Tabellen er anført som bilag II til dette dokument. 2. MEDLEMSSTATERNES MEDDELELSER OM ÅR 2001 Medlemsstaterne skulle inden den 31. marts 2002 meddele Kommissionen oplysninger om de tilfælde, der blev afsløret i 2001, ad elektronisk vej i det elektroniske format, der blev aftalt på mødet i ekspertgruppen Kontrol af Fiskeriet den 21. februar 2000 (arbejdsdokument "FIDES [6] II Message Definition") Alle medlemsstater fremsendte deres rapporter ad elektronisk vej. De fleste medlemsstaters rapporter blev dog modtaget efter udløbet af fristen den 31. marts (bilag I), og koderne blev ikke helt overholdt, hvilket krævede ekstraarbejde og forsinkede fremlæggelsen af dokumentet [7]. [6] FIDES: Fisheries Information Data Exchange System. [7] Det har f.eks. ikke været muligt at udarbejde en præcis tabel over overtrædelser pr. fangstområde på grund af den manglende overholdelse af koderne. Situationen for hver medlemsstat kan opsummeres således: 2.1. BELGIEN Belgien afslørede og meddelte Kommissionen 56 tilfælde af grov retsstridig adfærd fordelt på seks adfærdstyper. 32 tilfælde vedrørte fartøjer, der fører belgisk flag, eller belgiske fiskere. De fleste tilfælde (21 tilfælde) drejede sig om ulovligt fiskeri [D5]. Der blev i alle afslørede tilfælde indledt straffesag, og der blev pålagt sanktioner i 18 tilfælde. Det skal bemærkes, at kun 5 tilfælde ud af de 21 tilfælde, der blev afsløret om ulovligt fiskeri [D5], blev fulgt op af sanktioner. Gennemsnitsbøden i 11 tilfælde af grov retsstridig adfærd var på 2 356 EUR, idet bøderne varierede fra 7 436 EUR for anvendelse/medbringelse af forbudte redskaber [D1] til 869 EUR for ulovligt fiskeri [D5]. I elleve tilfælde konfiskerede Belgien fangsterne, hvoraf to gange for ulovligt fiskeri [D5] og ni gange for forfalskning eller manglende angivelse af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1]. Belgien indberettede ikke noget tilfælde af inddragelse af fiskerilicens. 2.2. DANMARK Danmark afslørede og meddelte Kommissionen 381 tilfælde af grov retsstridig adfærd fordelt på ti adfærdstyper. De to vigtigste adfærdstyper var forfalskning af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1] (202 tilfælde) og anvendelse/medbringelse af forbudte redskaber [D1] (93 tilfælde). 355 tilfælde vedrørte fartøjer, der fører dansk flag, eller danske fiskere. De fleste tilfælde (241) udløste en administrativ sag, mens 123 tilfælde blev forfulgt ved en straffesag og 6 tilfælde samtidig ved både en straffesag og en administrativ sag. 276 tilfælde endte med en sanktion. Kun 124 tilfælde af de 202 afslørede tilfælde af forfalskning af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1] blev fulgt op af sanktioner. Gennemsnitsbøden for grov retsstridig adfærd var på 369 EUR, idet bøderne varierede fra 202 EUR for forfalskning af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1] til 1 342 EUR for landing af fiskerivarer i modstrid med kontrolreglerne [F1]. Danmark konfiskerede i øvrigt fangsterne eller redskaberne i elleve tilfælde, hvoraf fire gange for ulovligt fiskeri [D5]. Danmark har i øvrigt 91 gange inddraget fiskerilicensen især for anvendelse/medbringelse af forbudte redskaber [D1]. 2.3. TYSKLAND Tyskland afslørede og meddelte Kommissionen 120 tilfælde af grov retsstridig adfærd, hvoraf 109 vedrørte fartøjer, der fører tysk flag, eller tyske erhvervsdrivende. De indberettede tilfælde er klassificeret i syv adfærdstyper. De fleste tilfælde (83 tilfælde) drejede sig om forfalskning af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1]. Der blev i alle afslørede tilfælde indledt administrativ sag, og der blev pålagt sanktioner i 99 tilfælde. Gennemsnitsbøden i ilfælde af grov retsstridig adfærd var på 522 EUR, idet bøderne varierede fra 56 EUR for manglende overholdelse af mindstemål [D6] til 6 141 EUR for ulovligt fiskeri [D5]. Tyskland indberettede ingen tilfælde af konfiskering eller inddragelse af fiskerilicens. 2.4. GRÆKENLAND Grækenland afslørede og meddelte Kommissionen 364 tilfælde af grov retsstridig adfærd ( to tilfælde vedrørte fartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, og et tilfælde vedrørte et tredjelandsfartøj) fordelt på 8 adfærdstyper. De to vigtigste typer grov retsstridig adfærd var ulovligt fiskeri [D5] (178 tilfælde) og anvendelse af forbudte fangstmetoder [D2] (72 tilfælde). I 349 tilfælde blev der indledt administrative sager, og i 15 tilfælde blev der samtidigt indledt både straffesag og administrativ sag. 336 tilfælde endte med en sanktion. Gennemsnitsbøden i de 320 tilfælde af grov retsstridig adfærd var på 811 EUR, idet bøderne varierede fra 1 032 EUR for anvendelse af forbudte fangstmetoder [D2] til 300 EUR for udøvelse af fiskeri med forfalskede papirer [C2]. Grækenland konfiskerede i øvrigt fangsterne eller redskaberne i 136 tilfælde, heraf 45 gange for ulovligt fiskeri [D5] og 40 gange for manglende overholdelse af reglerne om mindstemål [D6]. Grækenland inddrog ofte fiskerilicensen (235 gange), især for overtrædelser for ulovligt fiskeri [D5]. 2.5. SPANIEN Spanien afslørede og meddelte Kommissionen 3 717 tilfælde af grov retsstridig adfærd fordelt på alle adfærdstyper som anført i listen (i seks tilfælde blev adfærdens art ikke specificeret. Det store flertal vedrørte udøvelse af fiskeri uden tilladelse [C1] (1 226 tilfælde) og ulovligt fiskeri i et bestemt område eller i en bestemt periode [D5] (684 tilfælde). 3 662 tilfælde vedrørte fartøjer, der fører spansk flag, eller spanske fiskere. I alle tilfælde blev der indledt en administrativ sag undtagen i fire tilfælde, hvor der samtidigt blev indledt både straffesag og administrativ sag. Der blev pålagt en sanktion i 2 966 tilfælde. Gennemsnitsbøden i de 2 803 tilfælde af grov retsstridig adfærd var på 928 EUR, idet bøderne varierede betydeligt fra 3 005 EUR for manglende fastgørelse eller stuvning af forbudte fiskeredskaber [D3] til 241 EUR for forfalskning af fartøjets mærkning [C3]. Fangsterne eller redskaberne blev konfiskeret i 43 tilfælde, heraf 21 gange for fiskeri uden tilladelse [C1]. Spanien indberettede ikke noget tilfælde af inddragelse af fiskerilicens. 2.6. FRANKRIG Frankrig afslørede og meddelte Kommissionen 372 tilfælde af grov retsstridig adfærd fordelt på tolv adfærdstyper. 294 tilfælde vedrørte fartøjer, der fører fransk flag, eller franske fiskere. De to vigtigste typer grov retsstridig adfærd var forfalskning af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1] (104 tilfælde) og manglende overholdelse af mindstemål [D6] (73 tilfælde). I 115 tilfælde blev der indledt en administrativ sag, i 254 tilfælde en straffesag og i 3 tilfælde samtidig både en straffesag og en administrativ sag. Kun 103 tilfælde af de 372 afslørede tilfælde endte med en sanktion. Gennemsnitsbøden i 35 tilfælde af grov retsstridig adfærd var på 2 483 EUR, idet bøderne varierede fra 30 000 EUR [8] for fiskeri uden fiskerilicens eller anden form for tilladelse [C1] til 114 EUR for landing af fiskerivarer, for hvilke reglerne for kontrol og bekæmpelse af svig ikke er overholdt [F1]. I 53 tilfælde konfiskerede Frankrig fangsterne eller redskaberne, heraf 15 gange for manglende overholdelse af mindstemål [D6]. Frankrig besluttede en enkelt gang at inddrage fiskerilicensen. [8] Denne bøde er den største bøde. Det skal dog bemærkes, at i modsætning til andre angivelser drejer det sig her ikke om en gennemsnitsværdi. 2.7. IRLAND Irland afslørede og meddelte Kommissionen 63 tilfælde af grov retsstridig adfærd, der vedrører elleve adfærdstyper. De to vigtigste adfærdstyper var forfalskning af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1] (23 tilfælde) og direkte fiskeri efter eller opbevaring om bord af forbudte arter [D4] (13 tilfælde). 48 tilfælde vedrørte fartøjer, der fører irsk flag, eller irske fiskere. I 42 tilfælde blev der indledt straffesager, hvoraf 29 resulterede i en sanktion. Gennemsnitsbøden i 32 tilfælde af grov retsstridig adfærd var på 7 470 EUR, idet bøderne varierede betragtelig fra 15 250 EUR for anvendelse/medbringelse af forbudte redskaber [D1] til 95 EUR for landing af fiskerivarer i modstrid med kontrolreglerne [F1]. Irland indberettede 18 tilfælde af konfiskeringer, heraf 5 gange for forfalskning af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1] og direkte fiskeri efter eller opbevaring om bord af forbudte arter [D4]. Irland indberettede ikke nogen tilfælde af inddragelse af fiskerilicens. 2.8. ITALIEN Italien afslørede og meddelte Kommissionen 1 628 tilfælde af grov retsstridig adfærd (et tilfælde vedrører et fartøj fra et tredjeland, og i 33 tilfælde blev nationaliteten ikke specificeret) fordelt på 13 adfærdstyper (i 26 tilfælde blev adfærdens art ikke specificeret). De to vigtigste typer grov retsstridig adfærd var ulovligt fiskeri [D5] (669 tilfælde) og manglende opfyldelse af handelsnormerne [F2] (228 tilfælde). I 1 258 tilfælde blev der indledt en administrativ sag, i 304 tilfælde en straffesag og i 2 tilfælde samtidig både en straffesag og en administrativ sag. 1 564 tilfælde endte med en sanktion. Gennemsnitsbøden i 1 143 tilfælde af grov retsstridig adfærd var på 1 350, idet bøderne varierede fra 3 665 EUR for manglende opfyldelse af handelsnormerne [F2] til 57 EUR for overtrædelse af reglerne for fjernkommunikation om fiskerfartøjernes bevægelse [E3]. Italien konfiskerede i øvrigt fangsterne eller redskaberne i 1 095 tilfælde, heraf 429 gange for ulovligt fiskeri [D5] og 222 gange for manglende opfyldelse af handelsnormerne [F2]. Italien besluttede kun at inddrage fiskerilicensen fire gange. 2.9. NEDERLANDENE Nederlandene afslørede og meddelte Kommissionen 167 tilfælde af grov retsstridig adfærd (heraf vedrørte 128 tilfælde fartøjer, der fører hollandsk flag, eller hollandske fiskere og 39 tilfælde fartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, eller fiskere af en anden nationalitet) fordelt på tretten adfærdstyper. De to vigtigste adfærdstyper var forfalskning af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1] (47 tilfælde) og manglende overholdelse af mindstemål [D6] (41 tilfælde). I 69 tilfælde blev der indledt en administrativ sag og i 99 tilfælde en straffesag. Kun 46 tilfælde endte dog med en sanktion. I 40 tilfælde blev det besluttet at konfiskere fangster eller redskaber, og i 9 tilfælde blev der idømt en bøde. Gennemsnitsbøden var på 653 EUR, idet bøderne varierede betragtelig fra 1 174 EUR for ulovligt fiskeri [D5] til 82 EUR for forfalskning af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1]. Der blev især foretaget konfiskering for ulovligt fiskeri [D5] (16 gange) og manglende overholdelse af mindstemål [D6] (18 gange). Nederlandene indberettede ikke nogen tilfælde af inddragelse af fiskerilicens. 2.10. ØSTRIG Østrig afslørede og meddelte Kommissionen et enkelt tilfælde af grov retsstridig adfærd. Det drejede sig om manglende overholdelse af handelsnormerne for fiskerivarer [F2]. 2.11. PORTUGAL Portugal afslørede og meddelte Kommissionen 1 118 tilfælde af grov retsstridig adfærd (heraf vedrørte 1 078 tilfælde fartøjer, der fører portugisisk flag, eller portugisiske fiskere, 27 tilfælde fartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, eller fiskere fra en anden medlemsstat og i 13 tilfælde blev flaglandet eller nationaliteten ikke specificeret) fordelt på tretten adfærdstyper (i to tilfælde blev deres art ikke specificeret). De to vigtigste typer grov retsstridig adfærd var ulovligt fiskeri [D5] (410 tilfælde) og fiskeri uden fiskerilicens eller anden form for tilladelse [C1] (241 tilfælde). I 1 035 tilfælde blev der indledt en administrativ sag og i et enkelt tilfælde en straffesag. Kun 579 tilfælde endte dog med en sanktion. Gennemsnitsbøden i 330 tilfælde af grov retsstridig adfærd var på 4 309 EUR, idet bøderne varierede fra 10 882 EUR for anvendelse/medbringelse af forbudte redskaber [D1] til 312 EUR for direkte fiskeri efter eller opbevaring om bord af forbudte arter [D4]. Portugal konfiskerede fangsterne eller redskaberne i 264 tilfælde af grov retsstridig adfærd: Det drejer sig især om ulovligt fiskeri [D5] (102 tilfælde). Portugal indberettede ikke nogen tilfælde af inddragelse af fiskerilicens. 2.12. FINLAND Finland afslørede og meddelte Kommissionen 12 tilfælde af grov retsstridig adfærd (alle tilfælde vedrørte fartøjer, der fører finsk flag, eller finske fiskere) fordelt på 3 adfærdstyper. Den mest udbredte alvorlige retsstridige adfærdstype er ulovligt fiskeri [D5] (6 tilfælde). De fleste tilfælde førte til en administrativ sag. Fire tilfælde endte med en bøde. Gennemsnitsbøden i forfølgningen af disse fire tilfælde var på 137 EUR, idet bøderne varierede fra 191 EUR for forfalskning af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1] til 84 EUR for ulovligt fiskeri [D5]. Finland indberettede ingen tilfælde af konfiskering af fangster eller redskaber eller inddragelse af fiskerilicens. 2.13. SVERIGE Sverige afslørede og meddelte Kommissionen 44 tilfælde af grov retsstridig adfærd (heraf vedrørte 33 tilfælde fartøjer, der fører svensk flag, eller svenske fiskere, 3 tilfælde fartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, eller fiskere fra en anden medlemsstat og 8 tilfælde fartøjer, der fører et tredjelands flag, eller fiskere fra et tredjeland) fordelt på ni adfærdstyper. De to vigtigste typer grov retsstridig adfærd var fiskeri uden fiskerilicens eller enhver anden form for tilladelse [C1] (10 tilfælde) og forfalskning af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1] (7 tilfælde). I 16 tilfælde blev der indledt en straffesag, men kun 5 tilfælde endte med en sanktion. Gennemsnitsbøden var på 324 EUR, idet bøderne varierede fra 367 EUR for fiskeri uden fiskerilicens eller enhver anden form for tilladelse [C1] til 260 EUR for forfalskning af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1]. Sverige konfiskerede fangsterne eller redskaberne i to ilfælde af grov retsstridig adfærd. Sverige indberettede ikke nogen tilfælde af inddragelse af fiskerilicens. 2.14. DET FORENEDE KONGERIGE Det Forenede Kongerige afslørede og meddelte Kommissionen 96 tilfælde af grov retsstridig adfærd (heraf vedrørte 71 tilfælde fartøjer, der fører britisk flag, eller britiske fiskere og 25 tilfælde fartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, eller fiskere fra en anden medlemsstat), fordelt på ti adfærdstyper. De fleste tilfælde (46 tilfælde) drejede sig om forfalskning af de krævede oplysninger i kontroldokumenterne [E1]. I 48 tilfælde blev der indledt en straffesag og i 47 tilfælde en administrativ sag. 90 tilfælde endte med en sanktion. Gennemsnitsbøden i 84 tilfælde af grov retsstridig adfærd var på 4 476 EUR, idet bøderne varierede fra 6 334 EUR for ulovligt fiskeri [D5] til 343 EUR for hindring af fiskeriinspektørerne i at udføre deres arbejde [A1]. Det Forenede Kongerige indberettede to tilfælde af konfiskering af fangster eller redskaber og ingen tilfælde af inddragelse af fiskerilicens. Til oplysning viser nedenstående tabel for hver medlemsstat antallet af fartøjer i EF-skibsregisteret pr. 1.1.2002 samt antallet af tilfælde af grov retsstridig adfærd, som hver medlemsstat afslørede i år 2001: >TABELPOSITION> 3. andre informationskilder For at supplere de disponible oplysninger om de bekæmpelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne besluttede i en bestemt periode, gennemgik Kommissionen de andre meddelelser, der blev sendt til den ifølge andre forordninger, og som forelå på tidspunktet for udarbejdelsen af dette dokument [9]. Den gennemgik således ud fra denne synsvinkel såvel medlemsstaternes rapporter, der blev fremsendt efter artikel 35 i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik [10], som medlemsstaternes rapporter, der er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3561/85 om oplysninger vedrørende de nationale kontrolmyndigheders inspektioner af fiskeriaktiviteter [11], og som indeholder oplysninger om de officielle advarsler, de pålagte administrative sanktioner og de overtrædelser, der udløste retsforfølgning. [9] Fristerne for fremsendelse af rapporter afhænger af den enkelte forordning. [10] EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. [11] EFT L 339 af 18.12.1985, s. 29. Det er ikke let at sammenligne disse oplysninger, da de ikke fremsendes på samme formular som den, der anvendes for "alvorlige overtrædelser". Desuden forfølger disse forordninger ikke helt de samme mål som dem, der ligger til grund for indsamling af oplysninger om overtrædelserne som omhandlet i forordning (EF) nr. 1447/1999. I afventning af en revision af lovgivningen for at forenkle medlemsstaternes forpligtelser om fremsendelse af oplysninger om overtrædelse af reglerne for den fælles fiskeripolitik mener Kommissionen, at årsagerne til de iøjnefaldende afvigelser mellem de forskellige fremsendte oplysninger skal søges i den manglende standardisering af formaterne. Den formoder i øvrigt, at alle sager, der blev indledt for en "alvorlig overtrædelse", er opregnet i tabellerne i bilaget til dette dokument. Derfor tages der her kun hensyn til medlemsstaternes samlede antal skriftlige advarsler på 1 757 , der skal lægges oven i antallet af "alvorlige overtrædelser", som der blev indledt en administrativ sag eller en straffesag for. Kommissionen erindrer desuden om, at der i kontrolordninger, der allerede er i kraft i forbindelse med visse regionale fiskeriorganisationer såsom Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav [12] (i det følgende benævnt NAFO), Konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav [13] (i det følgende benævnt NEAFC) eller Den Internationale Kommission for Bevarelse of Tunfiskebestanden i Atlanterhavet [14] (i det følgende benævnt ICCAT), tales om overtrædelser af organisationernes bevarelsesforanstaltninger. Visse definerede overtrædelser anses for "alvorlige" og kræver en inspektion fra flagstatens side [15]. [12] Rådets forordning (EØF) nr. 1956/88 om bestemmelser til gennemførelse af den ordning for fælles international inspektion, som er vedtaget af Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav (EFT L 175 af 6.7.1988, s. 1). [13] Rådets forordning (EF) nr. 2791/1999 om visse kontrolforanstaltninger for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (EFT L 337 af 30.12.1999, s. 1). [14] Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001 om visse kontrolforanstaltninger for fiskeri efter visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (EFT L 263 af 3.10.2001, s. 1). [15] Listen over alvorlige overtrædelser i forbindelse med NAFO og NEAFC er udarbejdet henholdsvis i punkt 9 i bilaget til Rådets forordning (EØF) nr. 1956/88 og i artikel 2, stk. 8, i Rådets forordning (EF) nr. 2791/1999. Overtrædelsernes typologi afviger ikke væsentligt fra de "alvorlige overtrædelsers" typologi i forordning (EF) nr. 1447/1999. I ICCAT er et forslag om en liste over "alvorlige overtrædelser", der overtager NEAFC's liste, til drøftelse. Antallet af indberettede tilfælde er meget begrænset, og de bør medtages i meddelelsen af alvorlige overtrædelser. Kommissionen vil dog bestræbe sig på i fremtiden at opnå større præcision. 4. konklusioner Medlemsstaterne meddelte i alt 8 139 tilfælde, hvilket svarer til en stigning på ca. 12 % i forhold til antallet af tilfælde i år 2000, efter revision af tallene. Med hensyn til de hyppigst forekommende overtrædelser konstateres det ligesom i år 2000, at næsten halvdelen af indberetningerne om "alvorlige overtrædelser" vedrører ulovligt fiskeri, fordi det enten udøves uden den fornødne tilladelse eller udøves i et forbudt område [C1 og D5]. I aftagende orden konstateres der dernæst en betydelig stigning, i forhold til år 2000, af overtrædelserne af de kontrolregler, der gælder efter landing [F1 og F2] og af overtrædelserne vedrørende indføringerne i kontroldokumenterne [E1] [16], manglende overholdelse af reglerne om mindstemål [D6] og anvendelse af forbudte redskaber [D1]. [16] I Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige udgør denne type overtrædelse (især ukorrekte indføringer i logbogen) den hyppigste overtrædelse. Omvendt noteres der meget få tilfælde af sager om hindring af observatørerne i at udføre deres arbejde [B1] eller manglende overholdelse af reglerne for omladning [D7]. Manglen på oplysninger om visse former for overtrædelser i en periode på to år kan lede tanken hen på den idé, at der ikke findes nationale bekæmpelsesforanstaltninger, eller at de anvendes for lempeligt (f.eks. manipulation af FOS [17] [E2]). [17] Elektronisk fartøjsovervågningssystem. I betragtning af antallet af konstaterede overtrædelser synes fartøjer fra tredjelande ikke at udgøre et problem for overholdelse af reglerne for den fælles fiskeripolitik. I øvrigt vedrører mindre end 4 % af overtrædelserne fartøjer fra en anden medlemsstat end den, der har påtalt overtrædelsen. Med hensyn til bødens størrelse konstateres der en betydelig forskel for den samme adfærdstype. Som eksempel: - for tilfælde af fiskeri uden fiskerilicens eller enhver anden form for tilladelse [C1] var den gennemsnitlige bøde i Sverige 367 EUR, mens den for det eneste indberettede tilfælde i Frankrig androg 30 000 EUR - for tilfælde af ulovligt fiskeri [D5] var den gennemsnitlige bøde i Finland 84 EUR og i Irland 12 700 EUR - for tilfælde af direkte fiskeri efter eller opbevaring om bord af forbudte arter [D4] var den gennemsnitlige bøde i Tyskland 150 EUR og i Irland 11 567 EUR. I øvrigt konfiskerede medlemsstaterne kun sjældent fangsterne eller redskaberne. I langt de fleste tilfælde af grov retsstridig adfærd blev der indledt en administrativ sag. Belgien, Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige indledte dog systematisk straffesag for at forfølge de afslørede tilfælde, da administrative sager er mindre almindelige i disse lande. Med hensyn til inddragelse af fiskerilicensen gør kun Danmark og Grækenland og i mindre omfang Frankrig og Italien brug af denne type sanktion. I år 2001 førte 75 % af overtrædelsessagerne til pålæggelse af sanktioner. I betragtning af antallet af fartøjer (91 462) og antallet af straffede overtrædelser (6 115) blev der indledt sag for 6,7 % af fartøjerne. Denne procentsats er i virkeligheden noget mindre, eftersom visse sager, der blev talt med i totalen, blev indledt mod erhvervsdrivende på land [F2]. Efter gennemgang af de officielle oplysninger og under hensyn til antallet af EU-fiskerfartøjer er det Kommissionens opfattelse, at antallet af sager, der endte med pålæggelse af sanktioner, sandsynligvis ikke fuldt ud afspejler virkeligheden med hensyn til graden af overholdelsen af reglerne for den fælles fiskeripolitik i år 2001. Man kan derfor udlede heraf, at antallet af kontroller fortsat er utilstrækkeligt. Medlemsstaterne bør af disse grunde yde en større indsats for at overvåge fartøjernes overholdelse af de pågældende bestemmelser og opfylde målene for bevarelsen af de eksisterende marine ressourcer. Den gennemsnitlige bøde på 1 338 EUR for de 4 969 tilfælde, der blev pålagt en finansiel sanktion for, synes heller ikke at have en afskrækkende og effektiv virkning. I 1 667 tilfælde var der også tale om konfiskering af fiskefangster og fiskeredskaber, og i nogle tilfælde kom denne sanktion, der finansielt kan være meget hård, oven i bøden. Det generelle indtryk af, at medlemsstaternes bekæmpelse af overtrædelser fortsat er for lempelig, bekræftes dog. Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til at lægge mere flid og initiativ for dagen ved forfølgningen af overtrædelserne af reglerne for den fælles fiskeripolitik ved om nødvendigt at tilpasse deres arsenal af retlige instrumenter. Der bør alt efter tilfældet vedtages lovbestemmelser, ske en forhøjelse af bøderne eller arbejdes på at bevidstgøre de ansvarlige myndigheder for pålæggelse af sanktioner, der i de fleste tilfælde ikke er specialiseret i fiskeri, om kravet om en rationel udnyttelse af havets ressourcer. Kommissionen vil på sin side fortsat arbejde på at sikre, at medlemsstaterne, der skal opfylde forpligtelsen til at pålægge proportionale, effektive og afskrækkende sanktioner, anvender reglerne for den fælles fiskeripolitik på en ensartet måde. Med henblik herpå og som foregrebet i konklusionerne i rapporten om år 2000 blev der foreslået præcise bestemmelser om overtrædelser og opfølgning heraf i forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik [18]. Kommissionen foreslår især, at Rådet fastsætter niveauet for den sanktion, der skal pålægges i tilfælde af "alvorlige overtrædelser". Muligheden for inddragelse af fiskerilicensen tages også i betragtning som et særlig effektivt instrument. [18] KOM(2002)181 og 185 af 28.5.2002. Med hensyn til den årlige Meddelelse om "alvorlige overtrædelser" er Kommissionen af den mening, at den udgør et effektivt middel til at forøge gennemsigtigheden af medlemsstaternes ordninger for bekæmpelse af overtrædelserne af reglerne for den fælles fiskeripolitik og disse ordningers forskelle. Den håber, at medlemsstaterne herved føler et incitament til kontinuerligt at forbedre deres ordninger. LISTE OVER TABELLER * * datoer for fremsendelse af oplysninger (bilag I) * antal tilfælde af grov retsstridig adfærd pr. medlemsstat i år 2000: revideret tabel (bilag II) * antal tilfælde af grov retsstridig adfærd pr. medlemsstat (bilag III) * antal afslørede tilfælde af grov retsstridig adfærd efter nationaliteten af den person, der har udvist sådan adfærd, og pr. medlemsstat (bilag IV) * type indledt sag pr. type grov retsstridig adfærd og pr. medlemsstat (bilag V) * antal tilfælde, hvor der er pålagt sanktioner, pr. type grov retsstridig adfærd og pr. medlemsstat (bilag VI) * gennemsnitlig bøde pr. type grov retsstridig adfærd og pr. medlemsstat (bilag VII) * antal konfiskeringer pr. type grov retsstridig adfærd og pr. medlemsstat (bilag VIII) * antal inddragelser af fiskerilicenser pr. type grov retsstridig adfærd og pr. medlemsstat (bilag IX) * antal afslørede tilfælde i havnene pr. type grov retsstridig adfærd og pr. medlemsstat (bilag X). *NB: Da visse meddelelser indeholder flere typer overtrædelser, svarer totalerne måske ikke til antallet af de tilfælde, der er anført i rubrikkerne. KOMMISSIONENS MODTAGELSE AF DE NATIONALE RAPPORTER >TABELPOSITION> BILAG II ANTAL TILFÆLDE AF GROV RETSSTRIDIG ADFÆRD PR. MEDLEMSSTAT I ÅR 2000 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> ANTAL TILFÆLDE AF GROV RETSSTRIDIG ADFÆRD PR. MEDLEMSSTAT I ÅR 2001 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> BILAG IV OVERTRÆDELSER PR. MEDLEMSSTAT OG NATIONALITET I ÅR 2001 >TABELPOSITION> BILAG V TYPE INDLEDT SAG*) PR. GROV RETSSTRIDIG ADFÆRD OG PR. MEDLEMSSTAT I ÅR 2001 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> (*) A = Administrativ sag0 S = Straffesag A & S = Administrativ sag+straffesag BILAG VI ANTAL SAGER; DER ER PÅLAGT SANKTIONER FOR, PR. TYPE GROV RETSSTRIDIG ADFÆRD OG PR. MEDLEMSSTAT I ÅR 2001 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> * antallet af påviste tilfælde er anført i parentes BILAG VII GENNEMSNITLIG BØDE OG ANTAL OVERTRÆDELSER PR. TYPE GROV RETSSTRIDIG ADFÆRD OG PR. MEDLEMSSTAT I ÅR 2001 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> * antallet af tilfælde, hvor der blev idømt bøde, er anført i parentes BILAG VIII ANTAL KONFISKERINGER OG ANTAL OVERTRÆDELSER PR. TYPE GROV RETSSTRIDIG ADFÆRD OG PR. MEDLEMSSTAT I ÅR 2001 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> * antallet af påviste tilfælde er anført i parentes BILAG IX ANTAL TILFÆLDE AF INDDRAGELSER AF FISKERILICENS OG GROV RETSSTRIDIG ADFÆRD PR. MEDLEMSSTAT I ÅR 2001 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> BILAG X ANTAL TILFÆLDE AF GROV RETSSTRIDIG ADFÆRD PR. FISKERIHAVN I ÅR 2001 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION>