11.8.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 322/3


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10425 — BCP Dornoch Parent/DexKo)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 322/03)

1.   

Den 2. august 2021 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

BCP Dornoch Parent Inc. (»BCP«, USA), der kontrolleres af Brookfield Asset Management Inc. (USA),

—

DexKo Global Holdings Inc. (»DexKo«, USA), der kontrolleres af KPS Capital Partners, LP (USA).

BCP erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele DexKo.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

BCP kontrolleres af Brookfield Asset Management Inc., en global kapitalforvalter, der udbyder en række offentlige og private investeringsprodukter og -tjenester med fokus på fast ejendom, infrastruktur, vedvarende energi og privat egenkapital,

—

DexKo er leverandør af industrielt fremstillet løbeværksteknologi, chassissamlinger og tilhørende komponenter. DexKo sælger akselsamlinger, chassiser, affjedringer og tilhørende komponenter samt andre komponenter til en række påhængskøretøjsprodukter og andre slutprodukter, der kan tilkobles.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.10425 — BCP Dornoch Parent/DexKo.

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

Email: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.