<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-389/20</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62020CC0389</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:777">EU:C:2021:777</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>22</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>22</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Szpunar – sag C-389/20</HT></P><P><HT TYPE="SC">TGSS (Hushjælpsansattes situation ved arbejdsløshed)</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">M. Szpunar</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20210930">30. september 2021</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-389/20</HT></P><P>CJ</P><P>mod</P><P>Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS)</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Contencioso-Administrativo n<HT TYPE="SUP">o</HT> 2 de Vigo (forvaltningsdomstol nr. 2 i Vigo, Spanien))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 79/7/EØF</KEYWORD><KEYWORD>artikel 4, stk. 1</KEYWORD><KEYWORD>forbud mod enhver form for forskelsbehandling på grundlag af køn</KEYWORD><KEYWORD>hushjælp</KEYWORD><KEYWORD>beskyttelse ved arbejdsløshedsforsikring</KEYWORD><KEYWORD>udelukkelse</KEYWORD><KEYWORD>situation, der stiller kvindelige arbejdstagere særlig ufordelagtigt</KEYWORD><KEYWORD>legitime socialpolitiske mål</KEYWORD><KEYWORD>forholdsmæssighed</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Som Domstolen allerede har fastslået, er det <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>en af menneskets grundlæggende rettigheder, som Domstolen skal sikre overholdt, ikke at blive udsat for forskelsbehandling på grundlag af køn<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19960430">30.4.1996</DATE>, <NAME.CASE>P mod S</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-13/94</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1996:170">EU:C:1996:170</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Med den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse ønsker Juzgado de lo Contencioso-Administrativo n<HT TYPE="SUP">o</HT> 2 de Vigo (forvaltningsdomstol nr. 2 i Vigo, Spanien) navnlig oplyst, hvorledes artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7/EØF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Rådets direktiv af <DATE ISO="19781219">19.12.1978</DATE> om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="006" PAGE.FIRST="24" DATE.PUB="1979">EFT 1979, L 6, s. 24</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> skal fortolkes i forbindelse med en national bestemmelse, hvorefter arbejdsløshedsydelser er udelukket fra de ydelser, der tildeles en kategori af arbejdstagere som helhed i henhold til en lovbestemt social sikringsordning. I den foreliggende sag gælder den forelæggende rets spørgsmål især arbejdet som hushjælp, som næsten udelukkende varetages af kvinder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Foreligger der her indirekte forskelsbehandling i strid med direktiv 79/7? Det er dette spørgsmål, som jeg vil søge at besvare i dette forslag til afgørelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="2"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">A.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">EU-retten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Direktiv 79/7</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Anden betragtning til direktiv 79/7 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>[P]rincippet om ligebehandling på det sociale område bør i første række indføres i de lovbestemte ordninger, der yder beskyttelse ved sygdom, invaliditet, alderdom, arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt ved arbejdsløshed, og i bestemmelserne om social bistand, såfremt disse supplerer eller træder i stedet for ovennævnte ordninger.<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></P></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Dette direktivs artikel 1 fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Dette direktiv tilsigter gradvis gennemførelse for så vidt angår den i artikel 3 omhandlede sociale sikring og anden social beskyttelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring, i det følgende benævnt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>princippet om ligebehandling<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Det nævnte direktivs artikel 3, stk. 1, bestemmer:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Dette direktiv finder anvendelse:</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>på lovbestemte ordninger, der sikrer beskyttelse mod følgende risici:</TXT><P>[…]</P><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>arbejdsløshed</P></ITEM></LIST></P><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></P></NP></ITEM></LIST></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Samme direktivs artikel 4, stk. 1, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Princippet om ligebehandling indebærer, at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken direkte eller indirekte, under henvisning særlig til ægteskabelig eller familiemæssig stilling, især for så vidt angår:</P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>anvendelsesområdet for ordningerne samt betingelserne for adgang til disse</P></ITEM><ITEM><P>bidragspligt og beregning af bidrag</P></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="3"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Direktiv 2006/54/EF</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Artikel 1 i direktiv 2006/54/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20060705">5.7.2006</DATE> om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="204" PAGE.FIRST="23" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 204, s. 23</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>Formål<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Dette direktiv har til formål at sikre gennemførelsen af princippet om lige muligheder for og lige behandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.</P><P>I det øjemed indeholder det bestemmelser til gennemførelse af princippet om ligebehandling for så vidt angår:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>adgang til beskæftigelse, herunder forfremmelse, og til erhvervsuddannelse</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>arbejdsvilkår, herunder løn</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger.</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Dette direktivs artikel 2 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Definitioner<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> bestemmer i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>I dette direktiv forstås ved:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>f)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>erhvervstilknyttede sikringsordninger<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>: ordninger, der ikke er omfattet af [direktiv 79/7], og som har til formål at sikre arbejdere, uanset om de er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder, inden for en erhvervsgren eller inden for en faglig eller tværfaglig branche, ydelser, som skal supplere ydelserne fra de lovbestemte sociale sikringsordninger eller træde i stedet for disse, uanset om medlemskab af disse ordninger er obligatorisk.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">B.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Spansk ret</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Socialsikringsloven</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Artikel 251 i Ley General de la Seguridad Social (den almindelige lov om social sikring) i den konsoliderede udgave, der blev godkendt ved Real Decreto Legislativo 8/2015 por el que se aprueba el texto refundido de la Ley General de la Seguridad Social (kongeligt lovdekret<?PAGE NO="4"?> nr. 8/2015 om godkendelse af den kodificerede udgave af den almindelige lov om social sikring) af <DATE ISO="20151030">30. oktober 2015</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>BOE nr. 261 af <DATE ISO="20151031">31.10.2015</DATE>, s. 103291, berigtiget i BOE nr. 36 af <DATE ISO="20160211">11.2.2016</DATE>, s. 10898.</P></NOTE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>socialsikringsloven<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>), med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>Beskyttelsesforanstaltninger<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>Arbejdstagere, der er omfattet af særordningen for hushjælp, har ret til ydelser fra den sociale sikringsordning på de vilkår og betingelser, der er fastlagt i den almindelige sociale sikringsordning, idet følgende særlige omstændigheder gør sig gældende:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>beskyttelsesforanstaltningen under særordningen for hushjælp omfatter ikke foranstaltninger i forbindelse med arbejdsløshed.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Artikel 264 i socialsikringsloven med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Sikrede personer<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> bestemmer i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>Arbejdsløshedsforsikringen omfatter følgende personer, såfremt de indbetaler bidrag hertil:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>lønmodtagere, der er omfattet af den almindelige sociale sikringsordning</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>lønmodtagere, der er omfattet af de særlige sociale sikringsordninger, der dækker denne risiko, for hvem de ved lov fastsatte særlige omstændigheder gør sig gældende</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Kongeligt lovdekret nr. 625/1985</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Artikel 19 i Real Decreto 625/1985, por el que se desarrolla la Ley 31/1984, de 2 de agosto, de Protección por Desempleo (kongeligt dekret nr. 625/1985 om gennemførelse af lov nr. 31/1984 af <DATE ISO="19840802">2.8.1984</DATE> om sikring af arbejdsløse) af <DATE ISO="19850402">2. april 1985</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>BOE nr. 109 af <DATE ISO="19850507">7.5.1985</DATE>, s. 12699, berigtiget i BOE nr. 134 af <DATE ISO="19850605">5.6.1985</DATE>, s. 16992.</P></NOTE> med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>Bidrag<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> fastsætter i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>Alle virksomheder og alle arbejdstagere, der er omfattet af den almindelige sociale sikringsordning og de særlige sociale sikringsordninger, som yder beskyttelse ved arbejdsløshed, har pligt til at bidrage til denne sikringsordning. Grundlaget for bidraget til arbejdsløshedsforsikringen er det samme som det, der er fastlagt for arbejdsulykker og erhvervssygdomme.<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder, der ligger til grund for tvisten i hovedsagen, de præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>CJ er ansat som hushjælp hos en arbejdsgiver, som er en fysisk person. Siden januar 2011 har hun været medlem af den sociale sikringsordning under særordningen for hushjælp (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>særordning for hushjælp<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20191108">8. november 2019</DATE> anmodede CJ Tesorería General de la Seguridad Social (den almindelige kasse for social sikring, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>TGSS<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>) om at måtte betale til arbejdsløshedsforsikringen for at erhverve retten til ydelserne. Denne anmodning var ledsaget af en skrivelse, hvori hendes arbejdsgiver gav samtykke til at betale det nævnte bidrag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20191113">13. november 2019</DATE> gav TGSS afslag på denne anmodning med den begrundelse, at da CJ var registreret under særordningen for hushjælp, var muligheden for at bidrage til denne ordning med henblik på at opnå en arbejdsløshedsforsikring udtrykkeligt udelukket i henhold til socialsikringslovens artikel 251, litra d). Denne afgørelse blev bekræftet af en højere instans i TGSS ved afgørelse af <DATE ISO="20191219">19. december 2019</DATE>, efter at CJ havde indgivet en klage.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20200605">5. juni 2020</DATE> anlagde CJ sag til prøvelse af TGSS’s anden afgørelse ved Juzgado de lo Contencioso-Administrativo n<HT TYPE="SUP">o</HT> 2 de Vigo (forvaltningsdomstol nr. 2 i Vigo), idet hun i det væsentlige gjorde gældende, at denne nationale bestemmelse (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>den i hovedsagen omtvistede bestemmelse<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>) udsætter personer, der arbejder som hushjælp, for social nød, når deres ansættelse ophører af årsager, der ikke kan tilregnes dem. Derved skabes en situation, hvor det ikke alene er umuligt for dem at få adgang til arbejdsløshedsydelsen, men også anden social understøttelse, som kræver, at arbejdsløshedsydelsen er ophørt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>På denne baggrund har Juzgado de lo Contencioso-Administrativo n<HT TYPE="SUP">o</HT> 2 de Vigo (forvaltningsdomstol nr. 2 i Vigo) ved afgørelse af <DATE ISO="20200729">29. juli 2020</DATE>, indgået til Domstolens Justitskontor den <DATE ISO="20200814">14. august 2020</DATE>, besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>1)</NO.P><TXT>Skal artikel 4, stk. 1, i [direktiv 79/7], som forbyder enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn i forbindelse med pligten til at bidrage til de sociale sikringsordninger, og artikel 5, litra b), i [direktiv 2006/54], som fastsætter et lignende forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn med hensyn til anvendelsesområdet for de sociale sikringsordninger og vilkårene for adgangen hertil samt for så vidt angår bidragspligten og beregningen af bidrag, fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som artikel 251, litra d), i lov om social sikring[, som fastsætter, at] <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>beskyttelsesforanstaltningen under særordningen for hushjælp [ikke omfatter] foranstaltninger i forbindelse med arbejdsløshed<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>[?]</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, udgør den nævnte bestemmelse da et eksempel på forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til artikel 9, stk. 1, litra e) og/eller k), i [direktiv 2006/54], for så vidt som den omtvistede bestemmelse i artikel 251, litra d), i lov om social sikring […] næsten udelukkende berører kvinder?<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>TGSS, den spanske regering og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. I retsmødet den <DATE ISO="20210630">30. juni 2021</DATE> blev der afgivet mundtlige indlæg af CJ, TGSS, den spanske regering samt Kommissionen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">A.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Formaliteten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>I deres skriftlige indlæg har TGSS og den spanske regering rejst tvivl om formaliteten med hensyn til anmodningen om præjudiciel afgørelse og de deri omhandlede spørgsmål.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Først har TGSS gjort gældende, at tvisten i hovedsagen er fiktiv i den forstand, at CJ har anlagt sag ved den forelæggende ret på et vildledende grundlag. Tvisten drejer sig nemlig ikke om en formodet ret til at betale bidrag, men om anerkendelsen af retten til arbejdsløshedsydelser henhold til socialsikringsloven.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Dernæst har TGSS og den spanske regering gjort gældende, at en sådan anerkendelse henhører under domstolene i socialretlige sager, og at den forelæggende ret i egenskab af forvaltningsdomstol følgelig ikke har kompetence til at pådømme tvisten. Der er derfor ifølge denne regering ingen forbindelse mellem behandlingen af den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse og løsningen af tvisten i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>TGSS har ligeledes gjort gældende, at hvis tvisten i hovedsagen faktisk vedrører anerkendelsen af en ret til at bidrage, er fortolkningen af direktiv 79/7 ikke nødvendig for at sætte den forelæggende ret i stand til at træffe afgørelse vedrørende denne påstand. Spørgsmålet om rækkevidden af beskyttelsesforanstaltningen i særordningen for hushjælp adskiller sig nemlig fra spørgsmålet om finansieringen af denne ordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Endelig har den spanske regering uden udtrykkeligt at rejse en formalitetsindsigelse gjort gældende, at direktiv 79/7 ikke finder anvendelse på tvisten i hovedsagen. Den spanske regering har i øvrigt gjort gældende, at de præjudicielle spørgsmål bør afvises, for så vidt som de vedrører direktiv 2006/54. Uden officielt at fremføre en afvisningsgrund har også Kommissionen anført, at sidstnævnte direktiv ikke finder anvendelse på den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse skal disse argumenter afvises, undtagen for så vidt angår direktiv 2006/54.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Hvad for det første angår det argument, at tvisten i hovedsagen er fiktiv, og de præjudicielle spørgsmål hypotetiske, påpeger jeg, at der gælder en formodning for, at præjudicielle spørgsmål vedrørende EU-retten er relevante<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150616">16.6.2015</DATE>, <NAME.CASE>Gauweiler m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-62/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:400">EU:C:2015:400</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181210">10.12.2018</DATE>, <NAME.CASE>Wightman m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-621/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:999">EU:C:2018:999</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at denne tvist vedrører anerkendelsen af retten for arbejdstagere, der er ansat som hushjælp, til arbejdsløshedsydelser. CJ har nemlig med sit søgsmål anfægtet TGSS’s afslag på hendes anmodning om at bidrage til arbejdsløshedsforsikringen, ikke fordi hun vil udøve en formodet ret til at bidrage, men <HT TYPE="ITALIC">med henblik på</HT> at erhverve retten til arbejdsløshedsydelser. Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at dette afslag var begrundet i en politisk beslutning om ved lov at nægte hushjælp adgang til sociale ydelser og arbejdsløshedsydelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at TGSS i sin afgørelse af <DATE ISO="20191113">13.11.2019</DATE> fastslog, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>denne gruppe arbejdstagere i øjeblikket ikke har mulighed for at bidrage til den sociale sikringsordning <HT TYPE="ITALIC">med henblik på et opnå sikring ved arbejdsløshed</HT><QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>. Min fremhævelse.</P></NOTE>. Det er således den forelæggende rets opfattelse, at socialsikringslovens artikel 251, litra d), hvorved denne beslutning gennemføres, idet den finder anvendelse på en gruppe arbejdstagere, der falder ind under særordningen for hushjælp og næsten udelukkende udgøres af kvinder, for så vidt angår anvendelsesområdet for en lovbestemt social sikringsordning kan udgøre indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn i strid med direktiv 79/7.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>For så vidt som forelæggelsesafgørelsen indeholder fyldige oplysninger om relevansen af de forelagte spørgsmål, er det efter min mening ikke muligt for Domstolen at afvise anmodningen om præjudiciel afgørelse med den begrundelse, at det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jf. i denne retning navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150616">16.6.2015</DATE>, <NAME.CASE>Gauweiler m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-62/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:400">EU:C:2015:400</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181210">10.12.2018</DATE>, <NAME.CASE>Wightman m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-621/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:999">EU:C:2018:999</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>For det andet er det argument, at den forelæggende ret ifølge de nationale bestemmelser ikke har kompetence til at påkende denne tvist, for så vidt som den omhandler anerkendelsen af retten til arbejdsløshedsydelser og derfor henhører under domstolene i socialretlige sager, ikke tilstrækkeligt til at medføre, at anmodningen om præjudiciel afgørelse ikke kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som det ikke tilkommer Domstolen at rejse tvivl om den forelæggende rets vurdering af de nationale bestemmelser vedrørende retternes sammensætning og virkemåde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200930">30.9.2020</DATE>, <NAME.CASE>CPAS de Liège</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-233/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:757">EU:C:2020:757</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Domstolen er nemlig bundet af den forelæggelsesafgørelse, der er afsagt af en ret i en medlemsstat, så længe den ikke er blevet omgjort under en eventuel anke efter national ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200716">16.7.2020</DATE>, <NAME.CASE>Governo della Repubblica italiana (Italienske fredsdommeres status)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-658/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:572">EU:C:2020:572</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0061">61</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Jeg påpeger i denne henseende, at Domstolen med hensyn til fortolkningen af bestemmelser i national ret som udgangspunkt alene kan lægge den forelæggende rets beskrivelse af sagen i forelæggelsesafgørelsen til grund, eftersom Domstolen i henhold til fast praksis ikke har kompetence til at fortolke en medlemsstats nationale lovgivning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Jf. i denne retning navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151006">6.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>Târşia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-69/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:662">EU:C:2015:662</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0013">13</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191016">16.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Glencore Agriculture Hungary</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-189/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:861">EU:C:2019:861</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Hvad for det tredje og sidste angår argumentet om, at de præjudicielle spørgsmål ikke kan antages til realitetsbehandling, fordi direktiv 79/7 og 2006/54 angiveligt ikke finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, må jeg konstatere, at for så vidt som tvisten, således som den forelæggende ret har anført, vedrører forekomsten af en formodet indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn, finder direktiv 79/7 anvendelse på tvisten i hovedsagen. Denne forskelsbehandling vedrører nemlig anvendelsesområdet for den lovbestemte spanske sociale sikringsordning, der yder sikring ved bl.a. arbejdsløshed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Direktiv 2006/54 finder derimod ikke anvendelse i den foreliggende sag. Det fremgår nemlig af dette direktivs artikel 1, at det har til formål at sikre gennemførelsen af princippet om lige muligheder for og lige behandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, og at det indeholder bestemmelser til gennemførelse af dette princip for så vidt angår bl.a. arbejdsvilkår, herunder løn. Begreberne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>arbejdsvilkår<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>løn<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> ses ikke at kunne omfatte socialsikringsordninger eller ‑ydelser, såsom arbejdsløshedsydelsen, som er reguleret direkte ved lov, således at der ikke foreligger nogen overenskomst inden for den pågældende virksomhed eller erhvervsgren, og som obligatorisk finder anvendelse på almindelige grupper af arbejdstagere<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121122">22.11.2012</DATE>, <NAME.CASE>Elbal Moreno</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-385/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:746">EU:C:2012:746</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Endvidere følger det af den samlede læsning af det nævnte direktivs artikel 1, stk. 2, litra c), og artikel 2, stk. 1, litra f), at det ikke finder anvendelse på lovbestemte ordninger, men på erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Det er i lyset af disse betragtninger min opfattelse, at det andet præjudicielle spørgsmål skal afvises. Jeg foreslår ikke desto mindre, at Domstolen antager anmodningen om præjudiciel afgørelse til realitetsbehandling.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="8"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">B.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Realiteten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Omformulering af det første præjudicielle spørgsmål</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Af de grunde, der er omhandlet i punkt 30 i dette forslag til afgørelse, foreslår jeg, at Domstolen kun besvarer det første præjudicielle spørgsmål, idet dette samtidig omformuleres.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Domstolen er nemlig i det væsentlige blevet spurgt om, hvorvidt artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter arbejdsløshedsydelser er udelukket fra de ydelser, der i henhold til en lovbestemt social sikringsordning tildeles arbejdstagere, der er ansat som hushjælp, når det konstateres, at disse arbejdstagere næsten udelukkende er kvinder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Med henblik på at foreslå en hensigtsmæssig besvarelse af dette spørgsmål vil jeg først undersøge, om den i hovedsagen omtvistede bestemmelse falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 79/7 (afsnit 2). For så vidt som det fremgår, at arbejdsløshedsydelserne falder ind under dette direktiv, vil jeg dernæst undersøge, om udelukkelsen af disse ydelser fra dem, der tildeles i henhold til særordningen for hushjælp, jf. socialsikringslovens artikel 251, litra d), udgør indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn i strid med dette direktiv, således som den forelæggende ret har anført (afsnit 3).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Er den i hovedsagen omtvistede nationale bestemmelse omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 79/7?</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>På baggrund af min redegørelse i forbindelse med bedømmelsen af formaliteten med hensyn til anmodningen om præjudiciel afgørelse vil jeg fatte mig i korthed vedrørende dette spørgsmål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>For det første anfører jeg, at CJ med sit søgsmål har anfægtet TGSS’s afslag på hendes anmodning om at bidrage til arbejdsløshedsforsikringen <HT TYPE="ITALIC">med henblik på at erhverve retten til arbejdsløshedsydelser</HT>. For det andet vil jeg gerne påpege, at disse ydelser falder ind under det materielle anvendelsesområde for direktiv 79/7, for så vidt som de indgår i en lovbestemt ordning, der sikrer beskyttelse mod en af de i dette direktivs artikel 3, stk. 1, litra a), opregnede risici<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Ifølge artikel 2 i direktiv 79/7 finder dette anvendelse på den erhvervsaktive befolkning, hvorfor arbejdstagere, som f.eks. CJ, der er ansat som hushjælp, er omfattet af dette direktivs personelle anvendelsesområde.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Det er følgelig min opfattelse, at den i hovedsagen omtvistede nationale bestemmelse er omfattet af det materielle anvendelsesområde for direktiv 79/7.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Udgør udelukkelsen af arbejdsløshedsydelser fra de ydelser, der tildeles i henhold til særordningen for hushjælp, således som fastsat i den i hovedsagen omtvistede bestemmelse, indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn som omhandlet i direktiv 79/7?</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er i tvivl om foreneligheden af socialsikringslovens artikel 251, litra d), med EU-retten. Den gruppe arbejdstagere, der er omfattet af særordningen for hushjælp, udgøres næsten udelukkende af kvinder. Denne bestemmelse udgør derfor indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn, for så vidt som den fratager kvinderne i denne gruppe muligheden for at få adgang til arbejdsløshedsydelse, idet den forhindrer dem i at bidrage til dækningen af denne risiko.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Parterne i hovedsagen og de berørte parter er uenige om, hvorvidt der forekommer en sådan indirekte forskelsbehandling af hushjælpsansatte. Den spanske regering har gjort gældende, at forskelsbehandlingen, der består i at udelukke beskyttelsen ved arbejdsløshed fra særordningen for hushjælp, ikke udgør indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn. TGSS har ikke benægtet, at der forekommer en sådan forskelsbehandling, men finder den begrundet og har gjort gældende, at den i hovedsagen omtvistede nationale bestemmelse er forholdsmæssig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>For så vidt som den spanske regering har gjort gældende, at der ikke forekommer indirekte forskelsbehandling, har den alene subsidiært forfægtet dette synspunkt i forbindelse med begrundelsen for forskelsbehandlingen og forholdsmæssigheden af den i hovedsagen omtvistede bestemmelse.</P></NOTE>. Kommissionen har på sin side gjort gældende, at denne bestemmelse åbenbart udgør indirekte forskelsbehandling, og at den nærer tvivl om såvel visse dele af begrundelsen som forholdsmæssigheden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Med henblik på at fastslå, om den i hovedsagen omtvistede bestemmelse udgør indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn som omhandlet i direktiv 79/7, vil jeg først undersøge, om denne bestemmelse indfører forskelsbehandling, der faktisk er begrundet i køn. Derefter vil jeg undersøge, om en sådan ulighed kan begrundes objektivt henset til bestemmelserne i direktiv 79/7, og endelig, om den i givet fald er forholdsmæssig.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Indfører den i hovedsagen omtvistede nationale bestemmelse forskelsbehandling på grundlag af køn?</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Jeg gør indledningsvis opmærksom på, at Domstolen ved gentagne lejligheder har fastslået, at medlemsstaterne ved udøvelsen af deres kompetence til selv at udforme deres sociale sikringsordninger og, i mangel af en harmonisering på EU-niveau, at fastsætte betingelserne for tildeling af ydelser på området for social sikring skal overholde EU-retten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>I forbindelse med direktiv 79/7, jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171109">9.11.2017</DATE>, <NAME.CASE>Espadas Recio</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-98/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:833">EU:C:2017:833</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>I overensstemmelse med artikel 1 i direktiv 79/7 tilsigter dette gradvis gennemførelse for så vidt angår den i artikel 3 omhandlede sociale sikring og anden social beskyttelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Det fremgår af retspraksis, at direktiv 79/7 kun giver udtryk for ligebehandlingsprincippet, et af EU-rettens grundlæggende principper, på det pågældende område. Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19960430">30.4.1996</DATE>, <NAME.CASE>P mod S</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-13/94</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1996:170">EU:C:1996:170</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes K. Lenaerts, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>L’égalité de traitement en droit communautaire. Un principe unique aux apparences multiples<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>, <HT TYPE="ITALIC">Cahiers de droit européen</HT>, 1991, s. 3-41.</P></NOTE>. Dette direktivs artikel 4, stk. 1, præciserer, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>[p]rincippet om ligebehandling indebærer, at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken direkte eller indirekte, […] især for så vidt angår […] anvendelsesområdet for ordningerne samt betingelserne for adgang til disse […]<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Heraf følger, at artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7, der gennemfører princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af køn på området for social sikring, skal overholdes af medlemsstaterne, når de udøver deres kompetencer på området for social sikring og navnlig arbejdsløshedsydelser.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Den spanske regerings argument om situationernes manglende sammenlignelighed</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Jeg erindrer indledningsvis om, at det følger af Domstolens faste praksis, at forskelsbehandling består i, at der på sammenlignelige situationer anvendes forskellige bestemmelser, eller at den samme bestemmelse anvendes på forskellige situationer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19950214">14.2.1995</DATE>, <NAME.CASE>Schumacker</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-279/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1995:31">EU:C:1995:31</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040330">30.3.2004</DATE>, <NAME.CASE>Alabaster</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-147/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:192">EU:C:2004:192</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090716">16.7.2009</DATE>, <NAME.CASE>Gómez-Limón Sánchez-Camacho</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-537/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:462">EU:C:2009:462</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Praxair MRC</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-486/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:379">EU:C:2019:379</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0073">73</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I denne henseende præciserer jeg, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>indirekte forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> i Unionens sociallovgivning først og fremmest drejer sig om forskellig behandling af sammenlignelige situationer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>C. Tobler, <HT TYPE="ITALIC">Limits and potential of the concept of indirect discrimination</HT>, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling (Europa-Kommissionen), 2009, s. 1-85, navnlig s. 24.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Den spanske regering er på baggrund af MB-dommen (Kønsskifte og arbejdsophørspension)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180626">26.6.2018</DATE> (<NO.CASE>C-451/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:492">EU:C:2018:492</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> af den opfattelse, at situationen for hushjælpsansatte ikke er sammenlignelig med situationen for de øvrige arbejdstagere i den almindelige ordning, og at der følgelig ikke forekommer forskelsbehandling på grundlag af køn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Dette argument finder jeg ikke overbevisende. Det må ikke alene konstateres, at de to pågældende situationer er sammenlignelige i henseende til retten til arbejdsløshedsydelser, men den spanske regering synes også med sin henvisning til denne dom at forveksle begreberne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>direkte forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>indirekte forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Ifølge artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/54 forstås ved <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>direkte forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> den situation, hvori <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>en person behandles ringere på grund af køn, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>. Domstolen har i sin praksis anført, at dette begreb må forstås på samme måde inden for rammerne af direktiv 79/7. I denne henseende har den præciseret, at såfremt en sådan mindre gunstig behandling er baseret på køn og kan udgøre direkte forskelsbehandling som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7, skal det dernæst afprøves, om de to undersøgte situationer er sammenlignelige. Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180626">26.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>MB (Kønsskifte og arbejdsophørspension)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-451/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:492">EU:C:2018:492</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Det følger heraf, at såfremt de undersøgte situationer ikke er sammenlignelige, udgør forskelsbehandlingen ikke direkte forskelsbehandling. Der bør endvidere sondres mellem begreberne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>direkte forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>indirekte forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> med hensyn til begrundelsen. Mens det første begreb kun kan være begrundet i specifikke hensyn, der udtrykkeligt er fastsat ved lov, kan det andet nemlig være begrundet i <HT TYPE="ITALIC">objektive hensyn</HT>. Spørgsmålet om, hvorvidt en forskellig behandling kan være <HT TYPE="ITALIC">objektivt begrundet</HT>, opstår derfor kun i forbindelse med undersøgelsen af indirekte forskelsbehandling.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Jeg gør opmærksom på, at det af forelæggelsesafgørelsen fremgår, at den i hovedsagen omtvistede bestemmelse ikke udgør direkte forskelsbehandling, men indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7. I modsætning til den sag, der gav anledning til MB-dommen (Kønsskifte og arbejdsophørspension)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180626">26.6.2018</DATE> (<NO.CASE>C-451/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:492">EU:C:2018:492</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>): <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>Det må således konstateres, at den i hovedsagen omtvistede nationale lovgivning giver en person, der har skiftet køn efter indgåelse af ægteskab, en mindre gunstig behandling <HT TYPE="ITALIC">direkte baseret på køn</HT> end en gift person, der har beholdt det køn, vedkommende er født med, selv om disse personer befinder sig i sammenlignelige situationer.<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> Min fremhævelse.</P></NOTE>, fremgår det af den foreliggende forelæggelsesafgørelse, at den i hovedsagen omtvistede bestemmelse er udformet kønsneutralt. Denne bestemmelse finder nemlig anvendelse på hushjælp uanset køn og udgør derfor ikke en direkte forskelsbehandling på grund af køn, hvilket der kunne rejses tvivl om, hvis hushjælpsansatte og andre arbejdstagere ikke befandt sig i en sammenlignelig situation<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>I forbindelse med lige løn til mænd og kvinder, jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990511">11.5.1999</DATE>, <NAME.CASE>Angestelltenbetriebsrat der Wiener Gebietskrankenkasse</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-309/97</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:241">EU:C:1999:241</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Den spanske regerings argument må derfor afvises.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="11"?><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Forekomsten af en særlig ufordelagtig situation for personer af det ene køn i forhold til personer af det andet køn</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Den spanske regering har gjort gældende, at den ved udelukkelsesbestemmelsen indførte forskelsbehandling ikke påfører de berørte arbejdstagere en skade<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Ifølge den spanske regering udspringer denne tilgang af dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150414">14.4.2015</DATE>, <NAME.CASE>Cachaldora Fernández</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-527/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:215">EU:C:2015:215</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171109">9.11.2017</DATE>, <NAME.CASE>Espadas Recio</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-98/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:833">EU:C:2017:833</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Det skal imidlertid påpeges, således som det antages i en del af retslitteraturen, at det ikke er en betingelse for, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, at der er forvoldt en skade. Selv om en skade forvoldt ved forskelsbehandling kan anses for et indicium for, at der foreligger en forskelsbehandling, er en skade ikke en nødvendig bestanddel af forskelsbehandlingsbegrebet selv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>A. Geulette, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>De la discrimination indirecte telle qu’appréhendée par la Cour de justice des communautés européennes au regard du règlement 1408/71/CEE et de la directive 79/7/CEE<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>, <HT TYPE="ITALIC">Revue belge de sécurité sociale</HT>, 2. kvartal 2003, s. 541-582, navnlig s. 554 og den deri nævnte litteratur. I denne henseende har Domstolen allerede fastslået, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>det forhold, at der er forvoldt en direkte skade, ikke er en nødvendig bestanddel af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/>, [og at] dette [frem for alt forudsætter], at der er skabt ulige vilkår for sammenlignelige tilfælde. Anvendelsen af ulige vilkår kan [imidlertid] forvolde skader, som i så fald kan betragtes som et indicium for en sådan forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>. Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19600510">10.5.1960</DATE>, <NAME.CASE>Barbara m.fl. mod Den Høje Myndighed</NAME.CASE> (<NO.CASE>3/58-18/58, 25/58 og 26/58</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1960:18">EU:C:1960:18</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, s. 404).</P></NOTE>. Spørgsmålet er derfor, om en given national foranstaltning kan få en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>skadelig eller uensartet virkning<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> for personer i én gruppe i forhold til personer i en anden gruppe<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Med hensyn til indflydelsen fra den amerikanske retslitteratur om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>disparate impact<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> i forbindelse med indirekte forskelsbehandling i Unionens sociallovgivning, jf. navnlig C. Tobler, <HT TYPE="ITALIC">Indirect Discrimination. A Case Study into the Development of the Legal Concept of Indirect Discrimination under EC Law</HT>, Intersentia, Antwerpen-Oxford, 2005, s. 91-96. Jf. i denne henseende dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19810331">31.3.1981</DATE>, <NAME.CASE>Jenkins</NAME.CASE> (<NO.CASE>96/80</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1981:80">EU:C:1981:80</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, s. 925, præmis 13), og generaladvokat Warners forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Jenkins</NAME.CASE> (<NO.CASE>96/80</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1981:21">EU:C:1981:21</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, s. 936 og 937).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Når dette er sagt, tror jeg, at den spanske regering har ment, at den i hovedsagen omtvistede bestemmelse ikke indfører en særlig <HT TYPE="ITALIC">ufordelagtig</HT> situation for hushjælpsansatte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Jeg kan ikke tiltræde dette argument. Jeg er tværtimod af den opfattelse, at den i hovedsagen omtvistede bestemmelse indfører en særlig ufordelagtig situation for hushjælpsansatte, hvilket jeg vil gøre rede for i de følgende betragtninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>For det første anfører jeg, at direktiv 79/7 ikke definerer begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>indirekte forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Domstolen henviste for første gang til indirekte forskelsbehandling (begrundet i nationalitet) i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19740212">12.2.1974</DATE>, <NAME.CASE>Sotgiu</NAME.CASE> (<NO.CASE>152/73</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1974:13">EU:C:1974:13</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0011">11</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), vedrørende Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af <DATE ISO="19681015">15.10.1968</DATE> om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="257" PAGE.FIRST="2" DATE.PUB="1968">EFT 1968, L 257, s. 2</REF.DOC.OJ>): <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>Reglerne om ligestilling […] forbyder ikke blot åbenlys forskelsbehandling begrundet i nationalitet, men desuden <HT TYPE="ITALIC">enhver form for skjult forskelsbehandling</HT>, som ved anvendelse af andre kriterier reelt fører til det samme resultat<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>. Min fremhævelse. Med hensyn til nylig praksis på området for arbejdskraftens frie bevægelighed, hvori Domstolen anvender dette begreb, jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200402">2.4.2020</DATE>, <NAME.CASE>PF m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-830/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:275">EU:C:2020:275</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Det fremgår imidlertid af Domstolens praksis, at dette begreb i forbindelse med dette direktiv skal forstås på samme måde som i forbindelse med direktiv 2006/54. I sidstnævnte direktiv fremgår det af artikel 2, stk. 1, litra b), at der ved <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn forstås, at en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af det ene køn <HT TYPE="ITALIC">særlig ufordelagtigt</HT> i forhold til personer af<?PAGE NO="12"?> det andet køn<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Villar Láiz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-161/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:382">EU:C:2019:382</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210121">21.1.2021</DATE>, <NAME.CASE>INSS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-843/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:55">EU:C:2021:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Min fremhævelse. Jeg anfører, at denne dom er udtryk for en udvikling i definitionen af dette begreb i forhold til tidligere retspraksis, hvorefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>der foreligger indirekte forskelsbehandling som omhandlet i denne bestemmelse, såfremt anvendelsen af en national foranstaltning – selv om den er udformet neutralt – indebærer, at langt flere kvinder end mænd faktisk behandles <HT TYPE="ITALIC">ugunstigt</HT><QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>. Min fremhævelse. Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111020">20.10.2011</DATE>, <NAME.CASE>Brachner</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-123/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:675">EU:C:2011:675</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121122">22.11.2012</DATE>, <NAME.CASE>Elbal Moreno</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-385/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:746">EU:C:2012:746</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150414">14.4.2015</DATE>, <NAME.CASE>Cachaldora Fernández</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-527/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:215">EU:C:2015:215</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171109">9.11.2017</DATE>, <NAME.CASE>Espadas Recio</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-98/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:833">EU:C:2017:833</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Som det understreges i retslitteraturen, må det undersøges mere kvalitativt, hvilke potentielle ugunstige virkninger en foranstaltning har for personer, der opfylder et givet kriterium, i forhold til andre personer. Denne nye definition gør det muligt ligeledes at behandle indirekte forskelsbehandling knyttet til kriterier, hvortil kvantitative data ikke er fyldestgørende. Jf. i denne retning M. Miné, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>Les concepts de discrimination directe et indirecte<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>, <HT TYPE="ITALIC">ERA Forum</HT>, bind 4, 2003, s. 30-44, navnlig s. 38 og 39, T. Tridimas, <HT TYPE="ITALIC">The General Principles of EU Law</HT>, Oxford University Press, 2005, s. 67-72, og P. Vielle, og N. Wuiame, <HT TYPE="ITALIC">Évaluation de la mise en œuvre de la directive 79/7/CEE relative à l’égalité de traitement entre les hommes et les femmes en matière de sécurité sociale</HT>, 1999, s. 1-49, navnlig s. 21.</P></NOTE>. Ifølge Domstolen foreligger der navnlig en sådan særlig ufordelagtig situation, såfremt det kan påvises, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede stiller en betydelig større andel af personer af det ene køn ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Villar Láiz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-161/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:382">EU:C:2019:382</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210121">21.1.2021</DATE>, <NAME.CASE>INSS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-843/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:55">EU:C:2021:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>I denne henseende gør jeg opmærksom på, at spørgsmålet om, hvorvidt anvendelsen af et strengt kønsneutralt kriterium udgør indirekte forskelsbehandling, afhænger af de faktiske omstændigheder i det foreliggende tilfælde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Jf. navnlig C. Tobler, <HT TYPE="ITALIC">Indirect Discrimination. A Case Study into the Development of the Legal Concept of Indirect Discrimination under EC Law</HT>, s. 58.</P></NOTE>. Det tilkommer følgelig den forelæggende ret under hensyntagen til disse omstændigheder at efterprøve, om den i hovedsagen omtvistede bestemmelse kan betegnes som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>foranstaltning med indirekte forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/> som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>I denne forbindelse har det statistiske materiale grundlæggende betydning for, at det kan fastslås, om en betydelig større andel af personer af det ene køn faktisk stilles ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn. Det tilkommer imidlertid den nationale ret at vurdere, om disse oplysninger kan tillægges gyldighed og tages i betragtning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210121">21.1.2021</DATE>, <NAME.CASE>INSS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-843/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:55">EU:C:2021:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jeg påpeger, at indirekte forskelsbehandling kan konstateres på enhver måde og ikke alene på grundlag af statistisk materiale. Jf. i denne henseende dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Villar Láiz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-161/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:382">EU:C:2019:382</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191003">3.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Schuch-Ghannadan</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-274/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:828">EU:C:2019:828</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Hvis denne ret lægger til grund, at kvinder udgør en højere andel end mænd i den gruppe, der er berørt af den udelukkelsesbestemmelse, der er fastsat i den i hovedsagen omtvistede bestemmelse, udgør denne en forskelsbehandling i strid med artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>For det andet fremgår det i den foreliggende sag tilsyneladende hverken af forelæggelsesafgørelsen eller af de i retsmødet fremlagte oplysninger, at det statistiske materiale ikke er fyldestgørende. Selv om den i hovedsagen omtvistede nationale bestemmelse ikke sondrer mellem kønnene, viser de af den forelæggende ret fremsendte statistikker imidlertid, at kvinderne udgør et overvældende flertal i gruppen af hushjælpsansatte, som stilles ufordelagtigt. Denne ret har anført, at disse oplysninger på ingen måde er blevet bestridt af TGSS, og at den i hovedsagen omtvistede bestemmelse stiller hushjælpsansatte ufordelagtigt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>TGSS har i sine skriftlige indlæg anført, at der ikke er nogen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>tvivl om, at de arbejdstagere, der er omfattet af særordningen for hushjælp, for størstedelens vedkommende er kvinder, og at udelukkelsen af dem fra sikring ved arbejdsløshed kan udgøre indirekte forskelsbehandling i forhold til mandlige arbejdstagere<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>I henseende til at vurdere disse oplysninger påpeger jeg, at det af Domstolens faste praksis fremgår dels, at det tilkommer den nationale ret at tage hensyn til alle de arbejdstagere, som er omfattet af den nationale lovgivning, der ligger til grund for forskelsbehandlingen, i den<?PAGE NO="13"?> foreliggende sag socialsikringslovens artikel 251, litra d), dels, at den bedste metode til sammenligning består i at foretage en sammenligning mellem, på den ene side, andelene af de kvindelige arbejdstagere, som er omfattet af de omhandlede bestemmelsers anvendelsesområde, og som påvirkes af den angivelige forskelsbehandling, og, på den anden side, de tilsvarende andele for mandlige arbejdstageres vedkommende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200924">24.9.2020</DATE>, <NAME.CASE>YS (Arbejdsmarkedspension for ledende personale)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-223/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:753">EU:C:2020:753</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210121">21.1.2021</DATE>, <NAME.CASE>INSS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-843/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:55">EU:C:2021:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes i denne retning dom <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Villar Láiz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-161/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:382">EU:C:2019:382</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Hvis denne metode anvendes i den foreliggende sag, skal der for det første ikke blot tages hensyn til de personer, der er tilsluttet særordningen for hushjælp, men ligeledes til alle de arbejdstagere, der er omfattet af den almindelige spanske sociale sikringsordning, herunder af særordningerne, hvori de førstnævnte personer, som er tilsluttet den særlige ordning, indgår, for så vidt som den i hovedsagen omtvistede lovgivning bidrager til at definere det personelle anvendelsesområde for de ydelser, der er gældende for alle, der er tilsluttet den almindelige ordning, nemlig arbejdsløshedsydelserne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210121">21.1.2021</DATE>, <NAME.CASE>INSS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-843/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:55">EU:C:2021:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>I denne henseende fremgår det af socialsikringslovens artikel 264, stk. 1, at alle lønmodtagere, der er omfattet af den <HT TYPE="ITALIC">almindelige sociale sikringsordning</HT>, som udgangspunkt har ret til arbejdsløshedsydelser. Som svar på et spørgsmål fra Domstolen i retsmødet har TGSS nemlig forklaret, at denne almindelige ordning i Spanien pr. <DATE ISO="20210531">31. maj 2021</DATE> omfattede <FT TYPE="NUMBER">15872720</FT> lønmodtagere. Inden for denne gruppe svarede andelen af mænd mere eller mindre til andelen af kvinder, nemlig henholdsvis 51,04% og 48,96%<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Med hensyn til statistiske data for første kvartal af 2017, jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Villar Láiz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-161/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:382">EU:C:2019:382</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og <FT TYPE="NUMBER">14259814</FT> arbejdstagere betalte bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, mens <FT TYPE="NUMBER">1612906</FT> ikke bidrog hertil.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>For det andet har TGSS i retsmødet præciseret, at for så vidt angår <HT TYPE="ITALIC">særordningen for hushjælp</HT>, der omfattede <FT TYPE="NUMBER">384175</FT> lønmodtagere pr. samme dato, var der stor forskel på andelen af henholdsvis mænd og kvinder. Den forelæggende ret har mere præcist anført, at kvinderne repræsenterede næsten 100% af arbejdstagerne under denne ordning. TGSS har ligeledes i retsmødet med hensyn til oplysningerne pr. samme dato anført, at gruppen af hushjælpsansatte udgjordes af <FT TYPE="NUMBER">17171</FT> mænd og <FT TYPE="NUMBER">366991</FT> kvinder. Det følger af disse oplysninger, at denne gruppe pr. den pågældende dato bestod af 95,53% kvinder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>De statistikker, der er blevet forelagt den forelæggende ret og bekræftet af TGSS i retsmødet, fremhæver, at den i hovedsagen omtvistede udelukkelsesbestemmelse stiller et betydelig større antal kvinder ufordelagtigt i forhold til mænd.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Det er derfor min opfattelse, at såfremt den forelæggende ret på grundlag af de fremlagte statistiske oplysninger, som jeg netop har undersøgt, og i givet fald på grundlag af andre relevante oplysninger, måtte nå til den konklusion, at den i hovedsagen omtvistede bestemmelse stiller hushjælpsansatte kvinder særlig ufordelagtigt, bør en sådan bestemmelse antages at være i strid med artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7, medmindre den er begrundet i objektive forhold, som intet har at gøre med en forskelsbehandling på grundlag af køn<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Villar Láiz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-161/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:382">EU:C:2019:382</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Følgelig skal jeg nu behandle spørgsmålet om, hvorvidt den forskelsbehandling, der er indført ved den i hovedsagen omtvistede bestemmelse til ulempe for kvindelige hushjælpsansatte, kan være objektivt begrundet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Villar Láiz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-161/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:382">EU:C:2019:382</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210121">21.1.2021</DATE>, <NAME.CASE>INSS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-843/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:55">EU:C:2021:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Kan den forskelsbehandling, der er indført ved den i hovedsagen omtvistede bestemmelse, være objektivt begrundet som omhandlet i direktiv 79/7?</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>I deres skriftlige indlæg har TGSS og den spanske regering navnlig gjort gældende, at forskelsbehandlingen af hushjælpsansatte er begrundet i formål, der støttes på de særlige kendetegn ved denne kategori af arbejdstagere og deres arbejdsgiveres status, samt i mål om beskyttelse af arbejdstagerne, opretholdelse af beskæftigelsesniveauet i denne sektor og bekæmpelse af illegalt arbejde og svig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Således opstår spørgsmålet om, hvorvidt disse grunde er objektive og intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn. Ifølge Domstolen er dette navnlig tilfældet, hvis de valgte midler tjener til at opfylde et nødvendigt socialpolitisk mål, er egnede til at nå det med den pågældende lovgivning forfulgte mål og er nødvendige hertil<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140717">17.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Leone</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-173/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2090">EU:C:2014:2090</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19860513">13.5.1986</DATE>, <NAME.CASE>Bilka-Kaufhaus</NAME.CASE> (<NO.CASE>170/84</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1986:204">EU:C:1986:204</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19890713">13.7.1989</DATE>, <NAME.CASE>Rinner-Kühn</NAME.CASE> (<NO.CASE>171/88</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1989:328">EU:C:1989:328</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19940224">24.2.1994</DATE>, <NAME.CASE>Roks m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-343/92</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:71">EU:C:1994:71</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Villar Láiz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-161/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:382">EU:C:2019:382</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Sådanne midler kan desuden kun anses for at være egnede til at sikre det angivne mål, såfremt de reelt opfylder hensynet om at nå målet på en sammenhængende og systematisk måde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140717">17.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Leone</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-173/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2090">EU:C:2014:2090</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Vurdering af legitimiteten af det socialpolitiske mål, som forfølges med den i hovedsagen omtvistede udelukkelsesbestemmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>For det første påpeger jeg, at de socialpolitiske mål generelt anses af Domstolen for legitime mål af almen interesse. Beskyttelsen ved arbejdsløshed er en integreret del af socialpolitikken, som hører under medlemsstaternes kompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>I forbindelse med ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv har Domstolen allerede fastslået, at det ubestrideligt er et lovligt mål i socialpolitikken at fremme ansættelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20071016">16.10.2007</DATE>, <NAME.CASE>Palacios de la Villa</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-411/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:604">EU:C:2007:604</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200402">2.4.2020</DATE>, <NAME.CASE>Comune di Gesturi</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-670/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:272">EU:C:2020:272</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030911">11.9.2003</DATE>, <NAME.CASE>Steinicke</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-77/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:458">EU:C:2003:458</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Hvad navnlig angår artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 har Domstolen, henset til adgangen til en lovbestemt arbejdsløshedsforsikringsordning, godtaget bekæmpelse af stigningen i ulovlig beskæftigelse og omgåelser som objektiv begrundelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19951214">14.12.1995</DATE>, <NAME.CASE>Megner og Scheffel</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-444/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1995:442">EU:C:1995:442</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). I forbindelse med adgangen til obligatorisk invalide- og alderspensionsforsikring, jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19951214">14.12.1995</DATE>, <NAME.CASE>Nolte</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-317/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1995:438">EU:C:1995:438</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Hvad endvidere angår de ved traktaten sikrede grundlæggende frihedsrettigheder har Domstolen erklæret, at mål som f.eks. den sociale beskyttelse af arbejdstagere og lettelsen af de hertil hørende administrative kontroller (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130416">16.4.2013</DATE>, <NAME.CASE>Las</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-202/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:239">EU:C:2013:239</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) samt bekæmpelsen af svig, herunder socialt bedrageri, og forebyggelsen af misbrug er formål, som hører til blandt de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>tvingende almene hensyn<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>, der kan begrunde en restriktion af den ved traktaten garanterede frie udveksling af tjenesteydelser (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181113">13.11.2018</DATE>, <NAME.CASE>Čepelnik</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-33/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:896">EU:C:2018:896</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jeg gør imidlertid opmærksom på, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>tvingende almene hensyn<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> i forbindelse med de grundlæggende frihedsrettigheder ikke svarer til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>objektive begrundelser<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> i forbindelse med indirekte forskelsbehandling.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>I denne forbindelse har Domstolen til tider medgivet, at medlemsstaterne har en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>rimelig skønsmargen<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/> med hensyn til de sociale beskyttelsesforanstaltningers art og de konkrete betingelser for deres gennemførelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19840712">12.7.1984</DATE>, <NAME.CASE>Hofmann</NAME.CASE> (<NO.CASE>184/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1984:273">EU:C:1984:273</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) (om sociale foranstaltninger til beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19910507">7.5.1991</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Belgien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-229/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:187">EU:C:1991:187</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) (om det sociale mål om at sikre en mindsteydelse ved arbejdsløshed), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111020">20.10.2011</DATE>, <NAME.CASE>Brachner</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-123/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:675">EU:C:2011:675</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0091">91</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) (om ydelsen af en minimumsindtægt som en integrerende del af medlemsstaternes socialpolitik).</P></NOTE>, mens den i sine nyere afgørelser har anført, at de råder over en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>vid skønsmargen<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Jf. navnlig domme af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19951214">14.12.1995</DATE>, <NAME.CASE>Nolte</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-317/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1995:438">EU:C:1995:438</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Megner og Scheffel</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-444/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1995:442">EU:C:1995:442</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), samt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19960201">1.2.1996</DATE>, <NAME.CASE>Posthuma-van Damme og Oztürk</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-280/94</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1996:27">EU:C:1996:27</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990209">9.2.1999</DATE>, <NAME.CASE>Seymour-Smith og Perez</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-167/97</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:60">EU:C:1999:60</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111020">20.10.2011</DATE>, <NAME.CASE>Brachner</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-123/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:675">EU:C:2011:675</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0073">73</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I forbindelse med indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7 har Domstolen navnlig fastslået, at medlemsstaterne ved valget af de foranstaltninger, hvormed målene for deres social- og beskæftigelsespolitik kan realiseres, råder over et vidt skøn<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210121">21.1.2021</DATE>, <NAME.CASE>INSS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-843/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:55">EU:C:2021:55</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Det skal anføres, at Domstolens praksis har været genstand for kritik i retslitteraturen, hvori man foreholder den denne ændring af tilgangen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Der er i retslitteraturen ligeledes rettet kritik mod svækkelsen af den tredelte efterprøvelse af begrundelsen, hvis objektive karakter kræver, at de valgte midler for det første opfylder et reelt behov (realitet), for det andet er egnede til at nå målet (tilstrækkelighed) og for det tredje er nødvendige hertil (forholdsmæssighed). Ifølge retslitteraturen anvender Domstolen denne efterprøvelse strengere og mere systematisk på området for indirekte forskelsbehandling begrundet i nationalitet end på de områder, der navnlig er omfattet af direktiv 79/7. Jf. navnlig C. Barnard og B. Hepple, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>Indirect Discrimination: Interpreting Seymour-Smith<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>, <HT TYPE="ITALIC">Cambridge Law Journal</HT>, 58(2), 1999, s. 399-412, navnlig s. 409-412: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>The real problem is that while the Court of Justice is capable of pronouncing on questions of formal equality, it lacks access to the statistical and social science advice which is needed to assess arguments about disparate impact and objective justification.<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/> [<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>Det egentlige problem er, at mens Domstolen kan tage stilling til spørgsmål om formel lighed, har den ikke adgang til den statistiske og socialvidenskabelige rådgivning, der er nødvendig for at vurdere argumenterne om uensartet virkning og objektiv begrundelse.<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>], M. Bell og L. Waddington, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>More Equal than Others: Distinguishing European Union Equality Directives<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/>, <HT TYPE="ITALIC">Common Market Law Review</HT>, bind. 38, 2001, s. 587-611, navnlig s. 593, samt P. Vielle og N. Wuiame, nævnt ovenfor, s. 22. Med hensyn til betydningen af den strenge anvendelse af denne efterprøvelse i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn, jf. J. Mulder, <HT TYPE="ITALIC">Indirect sex discrimination in employment. Theoretical analysis and reflections on the CJEU case law and national application of the concept of indirect sex discrimination</HT>, European Network of Legal experts in gender equality and non-discrimination, Europa-Kommissionen, Bruxelles, 2020, s. 130.</P></NOTE>. Når dette er sagt, påpeger jeg, at uanset om vægten lægges på den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>rimelige<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/> eller den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>vide<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/> karakter af medlemsstaternes skønsmargen ved valget af de foranstaltninger, hvormed målene for deres socialpolitik kan realiseres, har Domstolen ikke desto mindre fastslået, at denne skønsmargen ikke kan have til virkning, at gennemførelsen af et så grundlæggende princip i EU-retten som princippet om ligebehandling gøres illusorisk<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990209">9.2.1999</DATE>, <NAME.CASE>Seymour-Smith og Perez</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-167/97</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:60">EU:C:1999:60</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030320">20.3.2003</DATE>, <NAME.CASE>Kutz-Bauer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-187/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:168">EU:C:2003:168</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030911">11.9.2003</DATE>, <NAME.CASE>Steinicke</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-77/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:458">EU:C:2003:458</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140115">15.1.2014</DATE>, <NAME.CASE>Association de médiation sociale</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-176/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2">EU:C:2014:2</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>I denne forbindelse minder jeg om, at en forskelsbehandling, for ikke at udgøre indirekte forskelsbehandling, skal være begrundet i forhold, som er objektive, <HT TYPE="ITALIC">og</HT> som intet har at gøre med en forskelsbehandling på grundlag af køn<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Villar Láiz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-161/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:382">EU:C:2019:382</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Som jeg allerede har nævnt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Jf. punkt 65 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, har Domstolen ganske vist lagt til grund, at det <HT TYPE="ITALIC">navnlig</HT> er tilfældet, hvis de valgte midler tjener til at opfylde et nødvendigt mål for socialpolitikken i den medlemsstat, hvis lovgivning er omtvistet, er egnede til at nå det med den pågældende lovgivning forfulgte mål og er nødvendige hertil<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140717">17.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Leone</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-173/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2090">EU:C:2014:2090</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19860513">13.5.1986</DATE>, <NAME.CASE>Bilka-Kaufhaus</NAME.CASE> (<NO.CASE>170/84</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1986:204">EU:C:1986:204</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19890713">13.7.1989</DATE>, <NAME.CASE>Rinner-Kühn</NAME.CASE> (<NO.CASE>171/88</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1989:328">EU:C:1989:328</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19940224">24.2.1994</DATE>, <NAME.CASE>Roks m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-343/92</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:71">EU:C:1994:71</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Villar Láiz</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-161/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:382">EU:C:2019:382</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det påhviler således, på den ene side, medlemsstaten at godtgøre, at den omhandlede lovgivning opfylder et lovligt mål, <HT TYPE="ITALIC">og at dette mål intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn</HT>, og, på den anden side, den forelæggende ret at afgøre, om og i hvilket omfang den omtvistede<?PAGE NO="16"?> lovbestemmelse er berettiget af et sådant objektivt forhold, idet Domstolen er kompetent til på grundlag af det i hovedsagen oplyste samt de for Domstolen afgivne skriftlige og mundtlige indlæg at vejlede den nationale ret på en sådan måde, at denne kan træffe sin afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140717">17.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Leone</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-173/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2090">EU:C:2014:2090</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>For så vidt angår identificeringen af de mål, der forfølges med særordningen for hushjælp, kan det ikke bestrides, at de grunde, som den spanske regering og TGSS har fremført med hensyn til beskæftigelsesfremme og opretholdelse af beskæftigelsesniveauet samt beskyttelse af arbejdstagerne, bekæmpelse af illegalt arbejde og socialt bedrageri, er legitime socialpolitiske mål. Det skal imidlertid fremhæves, at i forbindelse med indirekte forskelsbehandling kan den objektive begrundelse ikke kun bestå i en opregning af en række socialpolitiske mål, som ved første øjekast synes legitime. Det skal være mål, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Det er i henseende til dette trin i undersøgelsen af, om der foreligger indirekte forskelsbehandling, nemlig efterprøvelsen af de objektive begrundelser, at der i retslitteraturen er taget forbehold over for Domstolens kontrol. Ifølge litteraturen forekommer Domstolen storsindet i sin efterprøvelse af sager, hvor det er gjort gældende, at den omhandlede ydelse er begrundet i legitime socialpolitiske formål. Jf. navnlig F. Pennings, <HT TYPE="ITALIC">European Social Security Law</HT>, Intersentia, Antwerp, Oxford og Portland, 2010, s. 322-327.</P></NOTE>. I denne henseende har Domstolen gentagne gange erklæret, at generelle udsagn ikke er tilstrækkelige til at godtgøre, at formålet med en national regel intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140717">17.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Leone</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-173/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2090">EU:C:2014:2090</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). I denne forbindelse fremhæves det i retslitteraturen, at det forhold, at der påberåbes et legitimt formål, ikke nødvendigvis indebærer, at beskyttelsen mod indirekte forskelsbehandling som fastsat i direktiv 79/7 er begrænset. Jf. C. Tobler, <HT TYPE="ITALIC">Limits and potential of the concept of indirect discrimination</HT>, nævnt ovenfor, s. 39: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>Det er derfor ikke overraskende, at Domstolen kritiseres for at have godtaget visse formål som legitime.<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/></P></NOTE>. Det skal følgelig også efterprøves, om de socialpolitiske mål, som den spanske regering og TGSS har påberåbt sig, objektivt set intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Efterprøvelsen af, om de påberåbte grunde objektivt set intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>For så vidt angår den begrundelse, der støttes på de særlige kendetegn ved erhvervet som hushjælp og opretholdelsen af beskæftigelsesniveauet, har den spanske regering i sine skriftlige indlæg gjort gældende dels, at erhvervet som hushjælp traditionelt er følsomt over for den byrde, der lægges på arbejdsgiverne (familieforsørgere) og arbejdstagerne i form af administrative forpligtelser og omkostningerne ved benyttelsen af den sociale sikring, dels at der er tale om en sektor, der historisk har haft et højt beskæftigelsesniveau. Dette begrunder udelukkelsen af dækningen af en risiko ved f.eks. arbejdsløshed, som berører denne gruppe arbejdstagere i mindre grad.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>TGSS har som mulig begrundelse for begrænsningen af den sociale sikringsforanstaltning for hushjælpsansattes vedkommende anført disses arbejdsgiveres anderledes status, idet der ikke er tale om erhvervsdrivende med en produktionsenhed i klassisk forstand, men om familieforsørgere i eget hjem<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>TGSS har i øvrigt påpeget, at disse ansatte kan få tildelt arbejdsløshedsydelse, når de, foruden at deres arbejdsophør ikke er frivilligt, har bidraget til den almindelige sociale sikringsordning i de seneste seks år inden deres optagelse i særordningen for hushjælp. Dette synes imidlertid at udelukke arbejdstagere, der altid har arbejdet som hushjælp, fra at modtage arbejdsløshedsydelse.</P></NOTE>. TGSS har endvidere i sine skriftlige indlæg fremhævet, at for så vidt som disse ansattes erhverv kun kræver få kvalifikationer, og de derfor generelt honoreres med mindstelønnen, kunne disse lønmodtagere føle det <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>mere bekvemt<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/> at få adgang til beskyttelse ved arbejdsløshed frem for at fortsætte med at arbejde eller at kunne skifte mellem perioder med arbejde og perioder med arbejdsløshed og dermed udbetaling af arbejdsløshedsydelser, hvilket kunne virke som en tilskyndelse til svig.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>For så vidt angår den begrundelse, der støttes på bekæmpelse af illegalt arbejde og svig, har den spanske regering i sine skriftlige indlæg gjort gældende, at udelukkelsen fra særordningen for hushjælp af beskyttelsen ved arbejdsløshed er begrundet i det legitime mål at modvirke byrder og sociale omkostninger, som ville forværre problemet med illegalt arbejde og dermed forøge disse ansattes sårbarhed. De særlige kendetegn ved ansættelsesforholdet for hushjælpsansatte afføder endvidere yderligere vanskeligheder med hensyn til kontrollen med visse væsentlige betingelser for adgang til arbejdsløshedsydelse, f.eks. arbejdsophørets ufrivillige karakter, eller vanskeligheden ved at gennemføre kontroller og kontrolbesøg for at efterprøve uregelmæssigheder eller svig på grund af de ansattes arbejdssted, der jo er arbejdsgiverens hjem og derfor ukrænkeligt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>I denne forbindelse har den spanske regering og TGSS anført, at den eventuelle indlemmelse af beskyttelsen ved arbejdsløshed i særordningen nødvendigvis indebærer forhøjede bidrag, hvilket kunne medføre en stigning i det illegale arbejde, der udføres uden tilknytning eller betaling af bidrag til den sociale sikringsordning, hvilket vil føre til mindre beskyttelse af arbejdstagerne i den nævnte ordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Som jeg har anført i punkt 67 i dette forslag til afgørelse, er disse socialpolitiske formål, som jeg vil undersøge samlet, principielt legitime<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Den samlede undersøgelse af disse formål finder jeg relevant, eftersom de falder sammen og er indbyrdes nært forbundne.</P></NOTE>. Jeg må dog indrømme, at jeg har mine tvivl med hensyn til disse formåls karakter af ligebehandling, og jeg skal forklare hvorfor i det følgende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>For det første er det tilstrækkeligt at anføre, at de sociale sikringsordninger ofte er baseret på en familiemodel, hvori manden, som automatisk tillægges egenskab af familieforsørger, anses for at være den, der har et arbejde og afholder sin husstands omkostninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Jf. navnlig A Geulette, s. 555.</P></NOTE>. Det skal derfor undersøges i forbindelse med efterprøvelsen af den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>objektive begrundelse<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/>, om visse socialpolitiske formål, der påberåbes for at begrunde forskelsbehandlingen af kvinder, er forankret i rolle- eller kønsstereotyper, der kan ligge til grund for indirekte eller systemisk forskelsbehandling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Jf. navnlig C. Tobler, <HT TYPE="ITALIC">Indirect Discrimination. A Case Study into the Development of the Legal Concept of Indirect Discrimination under EC Law</HT>, nævnt ovenfor, s. 61 ff., og den deri nævnte litteratur: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>The term <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>structural discrimination<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/> refers to a type of discrimination with a much more complex nature. Structural discrimination arises from deeply rooted views, opinions and value judgments relied on in a given society or from societal, cultural, economic patterns and structures.<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/> [<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>Udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>strukturel forskelsbehandling<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/> henviser til en type forskelsbehandling af en meget mere kompleks karakter. Den strukturelle forskelsbehandling udspringer af dybt forankrede holdninger, meninger og værdidomme, der findes i et givet samfund, eller af samfundsskabte, kulturelle og økonomiske mønstre og strukturer<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/>.] Jf. ligeledes i forbindelse med forskelsbehandling på grund af race De Forenede Nationers højkommissariat for menneskerettigheders (OHCHR) definition: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>Discrimination can exist explicitly, through institutions, norms and values. […] Structural discrimination primarily relates to the ways in which common behaviour and equal legislation and norms for everybody can affect, and obscure, discriminatory intent.<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/> Findes på følgende internetadresse: https://www.ohchr.org/Documents/Issues/Racism/IWG/Session8/MirjanaNajcevska.doc.</P></NOTE>. Denne model, hvor stereotyperne med hensyn til mandens og kvindens rolle i samfundet ikke har flyttet sig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>For så vidt angår dette aspekt, jf. navnlig meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, EU’s handlingsplan 2017-2019. Bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle (COM(2017) 678 final).</P></NOTE>, svarer ikke længere til virkeligheden i de europæiske samfund. Kvinderne har nemlig i dag indtaget arbejdsmarkedet på alle niveauer, mødres og fædres stilling bliver mere og mere sammenlignelig for så vidt angår forældreskab og børneopdragelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Således som påpeget af generaladvokat Bobek i forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Syndicat CFTC</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-463/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:550">EU:C:2020:550</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Instituto Nacional de la Seguridad Social (Pensionstillæg til mødre)</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-450/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:696">EU:C:2019:696</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), navnlig ved henvisning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19881025">25.10.1988</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Frankrig</NAME.CASE> (<NO.CASE>312/86</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1988:485">EU:C:1988:485</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0014">14</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20011129">29.11.2001</DATE>, <NAME.CASE>Griesmar</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-366/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:648">EU:C:2001:648</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090326">26.3.2009</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Grækenland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-559/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:198">EU:C:2009:198</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0069">69</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Maïstrellis</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-222/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:473">EU:C:2015:473</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og der er opstået nye familiestrukturer, herunder familier med en enlig forælder, som ikke længere passer ind i den klassiske familiemodel.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="18"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>For det andet har en opfattelse af ligestillingen mellem de to køn, der konsoliderer den traditionelle model med specialiserede mande- og kvinderoller, som hævdet i retslitteraturen den virkning, at man på den ene side overser den beskæftigelsesmæssige kønsopdeling og kvindernes ugunstige situation på arbejdsmarkedet, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>idet uligheden mellem typiske og atypiske arbejdstagere opretholdes i de sociale sikringsordninger<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>P. Vielle og N. Wuiame, s. 24. Jf. i denne retning E. Vogel-Polsky, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>Genre et droit: les enjeux de la parité<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/>, <HT TYPE="ITALIC">Cahiers du GEDISST (Groupe d’étude sur la division sociale et sexuelle du travail)</HT>, nr. 17, 1996, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>Principes et enjeux de la parité<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/>, s. 11-31: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>Den beskæftigelsesmæssige segregering […] af kvinder i økonomien og på arbejdsmarkedet har sin oprindelse i alle samfundsrelationer mellem kønnene [og] i påvirkning fra de stereotyper, der formidles gennem kulturen, uddannelsessystemet, familierne, medierne […]<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/></P></NOTE>. På den anden side <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>opfattes de personer, som ikke vælger den traditionelle beskyttelsesmodel, og navnlig de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0073" REF.END="QE0073"/>atypiske<QUOT.END REF.START="QS0073" CODE="00AB" ID="QE0073"/> arbejdstagere, som økonomisk afhængige af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0074" REF.END="QE0074"/>typisk<QUOT.END REF.START="QS0074" CODE="00AB" ID="QE0074"/> arbejdstager<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>P. Vielle og N. Wuiame, s. 24.</P></NOTE>. En sådan opfattelse af ligeberettigelsen legitimerer opretholdelsen og udviklingen af mange forskellige former for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0075" REF.END="QE0075"/>familiarisering af rettighederne<QUOT.END REF.START="QS0075" CODE="00AB" ID="QE0075"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>Ibidem, s. 24. Med hensyn til en udtømmende analyse af EU-lovgivers gradvise udvikling af ligestillingen mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere i deres rolle som forældre, jf. generaladvokat Bobeks forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Syndicat CFTC</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-463/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:550">EU:C:2020:550</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Kan vi på denne baggrund godtage, at de undersøgte formål intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Det kan vi efter min opfattelse ikke.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>For det første synes de begrundelser, der støttes på de særlige kendetegn ved hushjælpsansatte (lavt kvalificerede og ansat til mindsteløn) eller deres arbejdsgivere (familieforsørgere), netop at være baseret på kønsstereotyper, og de kan følgelig vanskeligt undgå at have noget at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>I denne henseende fremgår det af Kommissionens bemærkninger, at for at forklare de aktuelle forskelle i beskyttelsen af forskellige typer arbejdstagere og i særdeleshed hushjælpsansatte henvises der i den spanske retslitteratur navnlig til det forhold, at størstedelen af denne gruppe er kvinder, og at disse traditionelt er omfattet af den sociale sikring takket være deres familiemæssige tilknytning. Jf. navnlig I. Otxoa Crespo, <HT TYPE="ITALIC">La Seguridad Social del empleo doméstico</HT>: <HT TYPE="ITALIC">evolución y perspectivas</HT>, Universidad del País Vasco – Euskal Herriko Unibertsitatea, 2012, s. 304 og 305 (findes på følgende internetadresse: https://addi.ehu.es/bitstream/handle/10810/11601/9082-090-2-OtxoaTH.pdf?sequence=6&amp;isAllowed=y).</P></NOTE>. TGSS har gjort gældende, at hvis de hushjælpsansatte var beskyttet ved arbejdsløshed, ville det være <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0076" REF.END="QE0076"/>mere bekvemt<QUOT.END REF.START="QS0076" CODE="00AB" ID="QE0076"/> for disse arbejdstagere at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0077" REF.END="QE0077"/>skifte mellem perioder med arbejde og perioder med arbejdsløshed og dermed udbetaling af arbejdsløshedsydelser, hvilket kunne virke som en tilskyndelse til svig<QUOT.END REF.START="QS0077" CODE="00AB" ID="QE0077"/>. Hvis denne virkning, henset til disse særlige kendetegn, havde manifesteret sig, burde alle lavt kvalificerede arbejdstagere, der er ansat til mindstelønnen på arbejdsmarkedet i andre sektorer, logisk set også udelukkes fra at kunne få arbejdsløshedsydelse. Dette er dog ikke tilfældet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Den spanske regering har som svar på et spørgsmål fra Domstolen i retsmødet anført, at privatchauffører indgår i den almindelige sociale sikringsordning og bidrager til arbejdsløshedsforsikringen.</P></NOTE>. Følgelig findes der efter min opfattelse ingen sammenhæng mellem den begrundelse, som TGSS har gjort gældende, og udelukkelsen af de hushjælpsansatte fra arbejdsløshedsydelser ved den i hovedsagen omtvistede bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>For det andet har den spanske regering begrundet denne udelukkelse med målet om at opretholde beskæftigelsesniveauet for kategorien hushjælp med henvisning til dels, at denne gruppe arbejdstagere, der primært udgøres af kvinder, er mindre berørt af arbejdsløshed, dels at den eventuelle indlemmelse af sikringen ved arbejdsløshed i særordningen for hushjælp efter regeringens opfattelse nødvendigvis ville indebære forhøjede bidrag og dermed en stigning i det illegale arbejde. Denne udelukkelse forstærker imidlertid efter min opfattelse den traditionelle samfundsopfattelse af rollefordelingen, idet den i øvrigt ikke alene tillader udnyttelsen af den<?PAGE NO="19"?> strukturelt svagere stilling, som de personer, der udgør hushjælpskategorien, befinder sig i, men også undervurderer værdien af det arbejde, som de ansatte i denne sektor udfører<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P><HT TYPE="ITALIC">Travail décent pour les travailleurs domestiques</HT>, Rapport IV(1), Den Internationale Arbejderkonference, Genève, 99. mødeperiode, 2010, s. 1-134. Vedrørende arbejdsmarkedssegregering, jf. S. Rodríguez Escanciano, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0078" REF.END="QE0078"/>Condiciones de trabajo y discriminación salarial por razón de sexo<QUOT.END REF.START="QS0078" CODE="00AB" ID="QE0078"/>, <HT TYPE="ITALIC">Derecho Social de la Unión Europea. Aplicación por el Tribunal de Justicia</HT>, M.E. Casas Baamonde og R. Gil Alburquerque (dir.), Francis Lefebvre, 2019, s. 269-307, navnlig s. 280 ff.</P></NOTE>, og som tværtimod burde anerkendes og værdsættes af samfundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>På baggrund af disse betragtninger er det min opfattelse, at det ikke kan antages, at de af den spanske regering og TGSS påberåbte formål, der støttes på opretholdelse af beskæftigelsesniveauet i og de særlige kendetegn ved sektoren for hushjælp og bekæmpelse af illegalt arbejde, intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn, hvorfor de heller ikke kan begrunde forskelsbehandling af kvinder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>For det tilfælde, at Domstolen ikke desto mindre skulle finde, at den i hovedsagen omtvistede udelukkelsesbestemmelse opfylder mål, der er lovlige <HT TYPE="ITALIC">og</HT> intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn, vil jeg undersøge spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse er egnet til at sikre det mål, der forfølges med den i hovedsagen omtvistede bestemmelse, og nødvendig hertil<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140717">17.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Leone</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-173/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2090">EU:C:2014:2090</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">c)</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Er den i hovedsagen omtvistede bestemmelse forholdsmæssig?</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Egnethed og nødvendighed</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Således som Domstolen har anført, forekommer det ikke urimeligt, at en medlemsstats nationale myndigheder vurderer, at en konkret foranstaltning kan være hensigtsmæssig og nødvendig for at nå de påberåbte mål om social sikring af arbejdstagerne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Jf. navnlig i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20071016">16.10.2007</DATE>, <NAME.CASE>Palacios de la Villa</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-411/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:604">EU:C:2007:604</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Kan en foranstaltning som den i hovedsagen omtvistede, der udelukker en bestemt kategori af arbejdstagere, i den foreliggende sag hushjælpsansatte, fra arbejdsløshedsydelser, ikke desto mindre anses for hensigtsmæssig og nødvendig?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Jeg gør opmærksom på, at det af Domstolens faste praksis fremgår, at generelle udsagn om en bestemt foranstaltnings egnethed til at opretholde beskæftigelsen og bekæmpe illegalt arbejde hverken er tilstrækkelige til at godtgøre, at formålet med den i hovedsagen omtvistede bestemmelse intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn, eller til at støtte den konklusion, at der var rimelig grund til at antage, at de valgte midler var egnede til at opfylde dette formål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19990209">9.2.1999</DATE>, <NAME.CASE>Seymour-Smith og Perez</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-167/97</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1999:60">EU:C:1999:60</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0076">76</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030320">20.3.2003</DATE>, <NAME.CASE>Kutz-Bauer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-187/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:168">EU:C:2003:168</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20030911">11.9.2003</DATE>, <NAME.CASE>Steinicke</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-77/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:458">EU:C:2003:458</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090305">5.3.2009</DATE>, <NAME.CASE>Age Concern England</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-388/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:128">EU:C:2009:128</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Således opstår spørgsmålet om, hvorvidt den i hovedsagen omtvistede udelukkelsesbestemmelse kan antages at være en foranstaltning, der er egnet til at sikre disse socialpolitiske mål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Jf. den retspraksis, der er nævnt i punkt 65 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. I dette øjemed skal denne udelukkelsesbestemmelse reelt opfylde hensynet om at nå dette mål på en sammenhængende og systematisk måde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0069"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140717">17.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Leone</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-173/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2090">EU:C:2014:2090</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="20"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Dels tvivler jeg – af de grunde, der er nævnt i punkt 77-82 i dette forslag til afgørelse – på, at den pågældende bestemmelse er egnet til at forfølge de påberåbte legitime mål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Dels mener jeg hvad angår kravet om en sammenhængende og systematisk gennemførelse af denne bestemmelse, at den forelæggende ret kunne efterprøve følgende aspekter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>For det første skal det anføres, at det af CJ’s mundtlige indlæg fremgår, at den eneste kategori af arbejdstagere, der er udelukket fra beskyttelsen ved arbejdsløshed, er kategorien hushjælp.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>I denne forbindelse har TGSS i retsmødet oplyst, at personer fra andre erhvervskategorier, som har en lignende kønsfordeling, f.eks. kursister i uddannelsesprogrammer og parlamentsmedlemmer, ligeledes er udelukket fra beskyttelsen ved arbejdsløshed. TGSS har desuden påpeget, at visse grupper, der ikke betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, f.eks. direktører og/eller bestyrelsesmedlemmer i kommercielle selskaber, liberale erhverv eller lignende samt kirkeministre, primært udgøres af mænd. De angivne eksempler er af indlysende årsager uden relevans<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0070"><P>Jf. i denne henseende punkt 81 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>For det andet fremgår det af den spanske regerings indlæg, at særordningen for hushjælp dækker de risici, der er forbundet med arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Det skal derfor efterprøves, om risikoen for svig eller vanskeligheden ved at foretage kontroller faktisk er større i henseende til arbejdsløshedsydelser, der er udelukket for hushjælpsansatte, end med hensyn til de øvrige ydelser, der kan tildeles disse arbejdstagere<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0071"><P>Det fremgår af den spanske regerings mundtlige indlæg, at denne ordning ligeledes dækker de risici, der er forbundet med graviditet og amning, moderskab og faderskab samt ydelser i anledning af død og efterladtepension.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>For det tredje er jeg enig med Kommissionen i, at hårdheden af den foranstaltning, der er valgt til bekæmpelse af illegalt arbejde og svig, skal undersøges. Jeg påpeger nemlig, at den absolutte udelukkelse af en kategori af arbejdstagere såsom hushjælp fra beskyttelsen ved arbejdsløshed som foranstaltning til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0079" REF.END="QE0079"/>social sikring<QUOT.END REF.START="QS0079" CODE="00AB" ID="QE0079"/> ikke forekommer at gavne disse arbejdstagere. Jeg kan derfor vanskeligt forestille mig, at en udelukkelsesbestemmelse såsom den i hovedsagen omtvistede, der giver sig ud for at bekæmpe illegalt arbejde, men som synes at forværre den sociale nød for denne gruppe arbejdstagere, kan anses for at være sammenhængende. Det ville forholde sig anderledes med en foranstaltning til bekæmpelse af illegalt arbejde, hvorved det blev kontrolleret, om arbejdsløshedsydelserne blev opnået ved svig, hvilket ville være sammenhængende med målet om social sikring af hushjælpsansatte og ikke ville straffe disse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0072"><P>Kommissionen har som eksempel nævnt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0080" REF.END="QE0080"/>chèque service<QUOT.END REF.START="QS0080" CODE="00AB" ID="QE0080"/>, der findes i Frankrig og Belgien, nedsættelse af eller fritagelse for hele eller dele af det bidrag, der skal betales af visse arbejdsgivere, samt skattemæssige tillæg eller fradrag.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Hvad for det fjerde angår navnlig den sammenhæng mellem forhøjelsen af bidragene og det illegale arbejde, som TGSS har gjort gældende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0073"><P>Jf. punkt 75 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, fremgår det af sidstnævntes skriftlige indlæg, at oprettelsen af særordningen for hushjælp inden for den almindelige ordning i 2012<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0074"><P>Real Decreto 1620/2011 por el que se regula la relación laboral de carácter especial del servicio del hogar familiar (kongeligt dekret nr. 1620/2011 om de særlige ansættelsesforhold for hushjælp) af <DATE ISO="20111114">14.11.2011</DATE> (BOE nr. 277 af <DATE ISO="20111117">17.11.2011</DATE>, s. 119046).</P></NOTE> tværtimod havde medført en mærkbar stigning i optagelsen af disse arbejdstagere<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0075"><P>I denne henseende har CJ i retsmødet oplyst, at antallet af disse arbejdstagere, der blev optaget i socialsikringsordningen, var steget fra <FT TYPE="NUMBER">296949</FT> til <FT TYPE="NUMBER">414453</FT> medlemmer i 2012.</P></NOTE> og dermed bragt det tidligere illegale arbejde frem i lyset<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0076"><P>I sine skriftlige indlæg har TGSS ikke desto mindre anført, at antallet af medlemmer derefter faldt fra 2012 til 2019.</P></NOTE>. Der kan derfor ikke konstateres en årsagssammenhæng mellem forhøjelsen af bidragene og det illegale arbejde.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="21"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>For det femte skal det nu afklares, om det forhold, at arbejdsstedet er arbejdsgiverens hjem, begrunder valget af den omhandlede udelukkelsesforanstaltning. Det vil derfor være relevant at efterprøve, hvor stor betydning arbejdsstedet har for et sådant valg. Hvordan kan det forhold, at tjenesteydelsen leveres i arbejdsgiverens hjem, nemlig føre til, at arbejdsløshedsydelser udelukkes fra de ydelser, der tildeles hushjælpsansatte, men ikke medfører udelukkelse af andre socialsikringsydelser, som disse arbejdstagere har ret til, f.eks. i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>I samme retning kunne den forelæggende ret med hensyn til det systematiske aspekt ligeledes efterprøve, om arbejdsstedet i henseende til arbejdsløshedsydelserne har den samme virkning for andre arbejdstagere, hvis arbejdssted ligeledes er arbejdsgiverens hjem (gartnere, privatchauffører osv.) eller deres eget hjem (selvstændigt erhvervsdrivende), som den har for de hushjælpsansatte<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0077"><P>Som jeg har anført i fodnote 63 til dette forslag til afgørelse, har den spanske regering som svar på et spørgsmål fra Domstolen i retsmødet anført, at privatchauffører bidrager til arbejdsløshedsforsikringen.</P></NOTE>. I denne forbindelse opstår ligeledes spørgsmålet om, hvilke krav der stilles til kontrolbesøg i et hjem og en virksomhed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0078"><P>I sine skriftlige indlæg har Kommissionen henvist til et parlamentarisk spørgsmål til Kommissionen (P-128/2020) fra en række spanske parlamentsmedlemmer, hvori det med hensyn til muligheden for at kontrollere hjemmene for at afdække svig er anført, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0081" REF.END="QE0081"/>Tribunal Supremo (øverste domstol (Spanien)) stiller de samme betingelser (tegn på svig og principperne om nødvendighed og proportionalitet) ved kontrolbesøg i en virksomhed og et hjem<QUOT.END REF.START="QS0081" CODE="00AB" ID="QE0081"/> (findes på følgende internetadresse: https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/P-9-2020-000128_EN.html).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Endelig kunne det for det sjette og sidste været relevant at vide, om der findes andre sociale ydelser for hushjælpsansatte, der kunne kompensere for fraværet af beskyttelse ved arbejdsløshed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0079"><P>I denne henseende har TGSS i retsmødet forklaret, at ydelsen ved midlertidig uarbejdsdygtighed er mere fordelagtig, eftersom den allerede tildeles fra den niende dag i stedet for den femtende dag.</P></NOTE>. Til dette har CJ som svar på et spørgsmål fra Domstolen i retsmødet anført, at der ikke alene ikke findes en anden ydelse, der kunne kompensere for manglende arbejdsløshedsforsikring, men at udelukkelsen af denne beskyttelse i øvrigt fører til, at de hushjælpsansatte fratages retten til andre ydelser såsom varig uarbejdsdygtighed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0080"><P>Den forelæggende ret har anført, at når de hushjælpsansattes ansættelse ophører af grunde, der ikke kan tilregnes dem, indebærer den manglende adgang til arbejdsløshedsydelser, at de heller ikke har ret til anden social understøttelse, som kræver, at arbejdsløshedsydelsen er ophørt. Jf. i denne henseende punkt 16 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>I denne forbindelse har den spanske regering og TGSS gjort gældende, at der for nylig er indført en ekstraordinær ydelse ved manglende erhvervsaktivitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0081"><P>Artikel 30 i Real Decreto-ley 11/2020 por el que se adoptan medidas urgentes complementarias en el ámbito social y económico para hacer frente al COVID-19 (kongeligt lovdekret nr. 11/2020 om vedtagelse af supplerende hasteforanstaltninger på det sociale og økonomiske område for at modvirke følgerne af covid-19) af <DATE ISO="20200331">31.3.2020</DATE> (BOE nr. 91 af <DATE ISO="20200401">1.4.2020</DATE>).</P></NOTE> til fordel for arbejdstagere under særordningen for hushjælp, som har fået nedsat deres arbejdstid eller er blevet opsagt på grund af sundhedskrisen i kølvandet på covid-19-pandemien. Det skal imidlertid påpeges, at denne ekstraordinære ydelse er midlertidig. I sine skriftlige indlæg har TGSS selv oplyst, at den nævnte ydelser <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0082" REF.END="QE0082"/>ville være gældende i <HT TYPE="ITALIC">en måned</HT> (fra datoen for ydelsesrettens indtræden) med mulighed for forlængelse i en måned ad gangen ved vedtagelse af et kongeligt lovdekret<QUOT.END REF.START="QS0082" CODE="00AB" ID="QE0082"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående betragtninger er jeg af den opfattelse, at den i hovedsagen omtvistede bestemmelse ikke forekommer egnet til at sikre målene om bekæmpelse af illegalt arbejde og svig og opretholdelse af beskæftigelsen, for så vidt som denne bestemmelse ikke synes reelt at opfylde hensynet om at nå disse mål og ej heller at blive gennemført på en sammenhængende og systematisk måde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0082"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140717">17.7.2014</DATE>, <NAME.CASE>Leone</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-173/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2090">EU:C:2014:2090</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="22"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>Jeg mener derfor, at udelukkelsesbestemmelsen som fastsat ved den i hovedsagen omtvistede bestemmelse, idet alle hushjælpsansatte derved ubetinget udelukkes fra adgangen til arbejdsløshedsydelse, går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de forfulgte mål.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Foreløbig konklusion</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101.</NO.P><TXT>Jeg er af den opfattelse, at den i hovedsagen omtvistede bestemmelse indebærer indirekte forskelsbehandling som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/7, eftersom den ikke er begrundet i objektive forhold, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">4.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Yderligere bemærkninger</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102.</NO.P><TXT>Som afslutning på min bedømmelse vil jeg gerne fremhæve de to følgende elementer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103.</NO.P><TXT>For det første fremgår det af Kommissionens skriftlige indlæg og af CJ’s mundtlige indlæg, at det ved kongeligt lovdekret nr. 1620/2011 af <DATE ISO="20111114">14. november 2011</DATE> i den anden tillægsbestemmelse blev bestemt, at arbejdsministeriet skulle nedsætte en ekspertgruppe, der inden den <DATE ISO="20121231">31. december 2012</DATE> skulle udarbejde en rapport, bl.a. om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0083" REF.END="QE0083"/>hvorvidt det [var] farbart at indføre en sikringsordning ved arbejdsløshed tilpasset de særlige kendetegn ved hushjælpsarbejde, som [kunne] garantere bidragsprincippet, solidaritetsprincippet og princippet om økonomisk bæredygtighed<QUOT.END REF.START="QS0083" CODE="00AB" ID="QE0083"/>. Såvel Kommissionen som CJ har fremhævet, at denne bestemmelse endnu ikke synes at være blevet gennemført.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104.</NO.P><TXT>For det andet fastsætter artikel 14 i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 189 af <DATE ISO="20110616">16. juni 2011</DATE> om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0084" REF.END="QE0084"/>[e]ach Member shall take appropriate measures, in accordance with national laws and regulations and with due regard for the specific characteristics of domestic work, to ensure that domestic workers enjoy conditions that are not less favourable than those applicable to workers generally in respect of social security protection […]<QUOT.END REF.START="QS0084" CODE="00AB" ID="QE0084"/>. Kommissionen har anført, at selv om Kongeriget Spanien endnu ikke har ratificeret denne konvention, er det dog medlem af Den Internationale Arbejdsorganisation<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0083"><P>Den spanske regering har i retsmødet herom anført, at man har indledt de nødvendige forberedelser til ratificering af denne konvention, og at det kan føre til anerkendelse af hushjælpsansattes ret til sikring ved arbejdsløshed.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen, at den besvarer de præjudicielle spørgsmål, der er forelagt af Juzgado de lo Contencioso-Administrativo n<HT TYPE="SUP">o</HT> 2 de Vigo (forvaltningsdomstol nr. 2 i Vigo, Spanien), som følger:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0085" REF.END="QE0085"/>Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af <DATE ISO="19781219">19. december 1978</DATE> om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter arbejdsløshedsydelser er udelukket fra de ydelser, der i henhold til en lovbestemt social sikringsordning tildeles arbejdstagere, der er ansat som hushjælp, hvis det konstateres, at disse arbejdstagere næsten udelukkende er kvinder.<QUOT.END REF.START="QS0085" CODE="00AB" ID="QE0085"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>