14.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 226/5


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10352 — CNP/UniCredit/Aviva Life/Aviva S.p.A.)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 226/05)

1.   

Den 4. juni 2021 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

CNP Assurances S.A. (»CNP«, Frankrig), der kontrolleres af Caisse des Dépôts et Consignations (»CDC«, Frankrig)

—

UniCredit S.p.A. (»UniCredit«, Italien)

—

Aviva Life S.p.A. (»Aviva Life«, Italien), der tilhører koncernen Aviva plc

—

Aviva Italia Servizi, S.c.a.r.l. (»Aviva Servizi«, Italien), der tilhører koncernen Aviva plc

—

Aviva S.p.A. (Italien), der tilhører koncernen Aviva plc

CNP erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Aviva Life og Aviva Servizi, og CNP og UniCredit erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Aviva S.p.A..

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

CNP udvikler, udbyder og forvalter forsikringsprodukter på verdensplan. I Italien er CNP hovedsageligt aktiv inden for levering af livsforsikringsprodukter

—

UniCredit er en italiensk bankkoncern, der leverer bankydelser og finansielle tjenesteydelser i Italien og i en række EU-medlemsstater og tredjelande

—

Aviva Life udbyder livsforsikringsprodukter i Italien

—

Aviva Servizi udbyder skatte-, administrations- og finansieringsydelser, informationsteknologi, menneskelige ressourcer, aktuarbistand, markedsføring og kommunikation samt juridiske tjenesteydelser til sine aktionærer i koncernen Aviva plc.

—

Aviva S.p.A. udbyder livsforsikringsprodukter i Italien.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M. 10352 — CNP/UniCredit/Aviva Life/Aviva S.p.A.

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

Email: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.