<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>T-525/16</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62016TJ0525</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2018:964">EU:T:2018:964</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>21</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>21</PAGE.TOTAL><AUTHOR>T</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Dom af <DATE ISO="20181214">14.12.2018</DATE> – sag T-525/16</HT></P><P><HT TYPE="SC">GQ m.fl. mod Kommissionen</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Rettens dom</HT> (Første Afdeling)</P><P><DATE ISO="20181214">14. december 2018</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="STAR" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Personalesag</KEYWORD><KEYWORD>tjenestemænd</KEYWORD><KEYWORD>ændring af vedtægten</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013</KEYWORD><KEYWORD>stillingstyper</KEYWORD><KEYWORD>overgangsregler vedrørende indplacering i stillingstyper</KEYWORD><KEYWORD>artikel 31 i bilag XIII til vedtægten</KEYWORD><KEYWORD>assistenter i en overgangsstilling</KEYWORD><KEYWORD>forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 45 udelukkende tilladt i det karriereforløb, der svarer til den besatte stillingstype</KEYWORD><KEYWORD>adgang til stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/> (AST 10) udelukkende i medfør af proceduren i vedtægtens artikel 4 og artikel 29, stk. 1</KEYWORD><KEYWORD>ligebehandling</KEYWORD><KEYWORD>tab af retten til forfremmelse til lønklasse AST 10</KEYWORD><KEYWORD>berettiget forventning</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><JUDGMENT.INIT><P>I sag T-525/16,</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">GQ</HT>, tjenestemand ved Europa-Kommissionen, og de øvrige tjenestemænd ved Europa-Kommissionen, hvis navne fremgår af bilaget<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NOTE.ID="E0002"><P>Listen over de øvrige tjenestemænd ved Europa-Kommissionen er kun bilagt den version, der er forkyndt for parterne.</P></NOTE>, ved avocats T. Bontinck og A. Guillerme,</P><PARTY.STATUS>sagsøgere,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">Europa-Kommissionen</HT> først ved J. Currall og G. Gattinara, derefter ved G. Gattinara og C. Berardis-Kayser og endelig ved G. Gattinara og G. Berscheid, som befuldmægtigede,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS><INTERVENERS><P>støttet af</P><P><HT TYPE="BOLD">Europa</HT>-<HT TYPE="BOLD">Parlamentet</HT> først ved M. Dean og N. Chemaï, derefter ved J. Steele, L. Deneys og J. Van Pottelberge, som befuldmægtigede,</P><P>og af</P><P><HT TYPE="BOLD">Rådet for Den Europæiske Union</HT> først ved M. Bauer og E. Rebasti, derefter ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede,</P><PARTY.STATUS>intervenienter,</PARTY.STATUS></INTERVENERS></PARTIES><P>angående et søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelser, hvorved denne institutions ansættelsesmyndighed indplacerede sagsøgerne i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/> med den konsekvens, at de, med virkning fra den <DATE ISO="20140101">1. januar 2014</DATE>, mistede deres ret til forfremmelse til en højere lønklasse, således som disse afgørelser blev stadfæstet ved den nævnte myndigheds afgørelse af <DATE ISO="20140703">3. juli 2014</DATE> om afslag på de klager, som sagsøgerne havde indgivet i tidsrummet fra den 11. til den <DATE ISO="20140328">28. marts 2014</DATE>,</P><?PAGE NO="2"?><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>RETTEN (Første Afdeling),</P><P>sammensat af afdelingsformanden, I. Pelikánová, og dommerne P. Nihoul og J. Svenningsen (refererende dommer),</P><P>justitssekretær: fuldmægtig M. Marescaux,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den <DATE ISO="20181017">17. oktober 2018</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagens baggrund</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>GQ og de syv øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, er tjenestemænd ved Europa-Kommissionen i ansættelsesgruppen assistenter (AST) i lønklasse AST 9.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Det fremgår af afdeling A i bilag I til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, i den affattelse, der fandt anvendelse fra den <DATE ISO="20040501">1. maj 2004</DATE> til den <DATE ISO="20131231">31. december 2013</DATE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>vedtægten af 2004<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>), at tjenestemænd i ansættelsesgruppen assistenter, som var indplaceret i overensstemmelse med den nævnte vedtægts artikel 5, kunne gå fra lønklasse AST 1 til lønklasse AST 11 ved forfremmelse i henhold til nævnte vedtægts artikel 45, idet denne procedure, som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>medfør[te], at tjenestemanden udnævnes til den nærmeste højere lønklasse inden for sin ansættelsesgruppe<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>foretages udelukkende på grundlag af en udvælgelse blandt de tjenestemænd, der har en minimumsanciennitet på to år i deres lønklasse; udvælgelsen sker blandt de tjenestemænd, der kan komme i betragtning ved forfremmelsen, efter sammenligning af deres fortjenester<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>. I henhold til denne vedtægt havde den tjenestemand, som var ansat i en stilling som assistent i lønklasse AST 9, således ret til at blive forfremmet til lønklasse AST 10 og dernæst til lønklasse AST 11 i henhold til samme vedtægts artikel 45.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af <DATE ISO="20131022">22. oktober 2013</DATE> om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="287" PAGE.FIRST="15" DATE.PUB="2013">EUT 2013, L 287, s. 15</REF.DOC.OJ>) trådte i kraft den <DATE ISO="20131101">1. november 2013</DATE>. 17., 18. og 19. betragtning til denne forordning har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>(17)</NO.P><TXT>Rådet anmodede Kommissionen om i henhold til artikel 5, stk. 4, bilag I, afdeling A og artikel 45, stk. 1, i personalevedtægten [af 2004] at fremlægge en undersøgelse og passende forslag, med henblik på at skabe en klar forbindelse mellem ansvar og indplacering i lønklasse, og for at sikre større vægt på graden af ansvar ved sammenligning af fortjenester med henblik på forfremmelse.</TXT></NP></CONSID><CONSID><NP><NO.P>(18)</NO.P><TXT>Med denne anmodning in mente bør forfremmelse til en højere lønklasse være afhængig af personligt engagement, forbedring af færdigheder og kompetencer og af, at tjenestemanden udfører opgaver af en sådan vigtighed, at forfremmelse til en højere lønklasse er berettiget.</TXT></NP></CONSID><CONSID><NP><NO.P>(19)</NO.P><TXT>Karriereforløbet i [ansættelsesgrupperne AD (administratorer) og AST (assistenter)] bør omlægges, således at de højeste lønklasser forbeholdes et begrænset antal tjenestemænd, der udøver den højeste grad af ansvar. Administratorer bør derfor kun kunne forfremmes til AD 12, med mindre de udnævnes til en specifik stilling over denne lønklasse, og lønklasserne AD 13<?PAGE NO="3"?> og 14 bør være forbeholdt det personale, hvis funktioner indebærer et betydeligt ansvar. Tilsvarende bør tjenestemænd i lønklasse AST 9 kun kunne forfremmes til lønklasse AST 10 i overensstemmelse med proceduren i personalevedtægtens artikel 4 og artikel 29, stk. 1.<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/></TXT></NP></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Tjenestemandsvedtægtens artikel 5, stk. 4, i den affattelse, som finder anvendelse fra den <DATE ISO="20140101">1. januar 2014</DATE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>den nye vedtægt<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>vedtægten<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>), bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>En oversigt over de forskellige stillingsbetegnelser er anført i bilag I, afdeling A [til den nye vedtægt]. Med henvisning til denne oversigt kan ansættelsesmyndigheden i de enkelte institutioner efter høring af Vedtægtsudvalget foretage en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte stillingstypers funktioner og kompetenceområder.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Det fremgår af punkt 2 i afdeling A i bilag I til den nye vedtægt, med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Stillingsbetegnelser i hver ansættelsesgruppe, jf. artikel 5, stk. 4<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>, at hvad angår ansættelsesgruppe AST:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>kan tjenestemænd, der er nyudnævnt i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>assistent<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>, forfremmes fra lønklasse AST 1 til lønklasse AST 9</P></ITEM><ITEM><P>kan tjenestemænd, der er nyudnævnt i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>, forfremmes fra lønklasse AST 10 til lønklasse AST 11.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>I henhold til punkt 2 i afdeling A i bilag I til den nye vedtægt er en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>assistent<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>[b]eskæftiget med administrative, tekniske eller uddannelsesmæssige aktiviteter, der kræver en vis grad af selvstændighed, især i forbindelse med implementering af bestemmelser og ordninger eller generelle instrukser, eller som personlig assistent for et medlem af institutionen, for lederen af et medlems kabinet eller for en generaldirektør/vicegeneraldirektør eller en seniormanager på tilsvarende niveau.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> En <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> er for sit vedkommende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>[b]eskæftiget med administrative, tekniske eller uddannelsesmæssige aktiviteter, der kræver stor selvstændighed og stort ansvar, inden for personaleforvaltning, budgetgennemførelse eller politisk koordinering<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Artikel 45 i vedtægten af 2004 blev i øvrigt ændret med tilføjelsen, i den affattelse af denne bestemmelse, der findes i den nye vedtægt, af følgende sætning: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>Medmindre den i [vedtægtens] artikel 4 og artikel 29, stk. 1, fastsatte procedure følges, kan tjenestemænd kun forfremmes, hvis de beklæder en stilling svarende til en af de stillingstyper, der er fastsat i bilag I, afdeling A, i den nærmeste højere lønklasse.<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>I forbindelse med de overgangsforanstaltninger, der er genstand for bilag XIII til den ny vedtægt, bestemmer artikel 31 i det nævnte bilag:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="031.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Som en undtagelse fra bilag I, afdeling A, punkt 2, gælder følgende stillingsbetegnelser i ansættelsesgruppe AST for tjenestemænd, der var i tjeneste den <DATE ISO="20131231">31. december 2013</DATE>:</P><TBL NO.SEQ="0001" CLASS="GEN" COLS="2"><CORPUS><ROW><CELL COL="1">Seniorassistent i en overgangsstilling</CELL><CELL COL="2">AST 10 – AST 11</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Assistent i en overgangsstilling</CELL><CELL COL="2">AST 1 – AST 9</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Administrativ assistent i en overgangsstilling</CELL><CELL COL="2">AST 1 – AST 7</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Supportmedarbejder i en overgangsstilling</CELL><CELL COL="2">AST 1 – AST 5</CELL></ROW></CORPUS></TBL></ALINEA></PARAG><?PAGE NO="4"?><PARAG IDENTIFIER="031.002"><NO.PARAG><BR/>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>Ansættelsesmyndigheden indplacerer med virkning fra den <DATE ISO="20140101">1. januar 2014</DATE> de tjenestemænd, der den <DATE ISO="20131231">31. december 2013</DATE> gjorde tjeneste i ansættelsesgruppe AST i følgende typer stillinger:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Tjenestemænd, der den <DATE ISO="20131231">31. december 2013</DATE> var i lønklasse AST 10 eller AST 11, indplaceres som [<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>]seniorassistent i en overgangsstilling[<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>].</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Tjenestemænd, der ikke er omfattet af litra a), og som før den <DATE ISO="20040501">1. maj 2004</DATE> var indplaceret i den tidligere kategori B, eller som før den <DATE ISO="20040501">1. maj 2004</DATE> var indplaceret i den tidligere kategori C eller D, og som er indgået i ansættelsesgruppe AST uden restriktioner, samt AST-tjenestemænd, der er ansat siden <DATE ISO="20040501">1. maj 2004</DATE>, indplaceres som [<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>]assistent i en overgangsstilling[<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>].</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Tjenestemænd, som ikke er omfattet af litra a) og b), og som før den <DATE ISO="20040501">1. maj 2004</DATE> var i indplaceret i den tidligere kategori C, indplaceres som [<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>]administrativ assistent i en overgangsstilling[<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>].</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>Tjenestemænd, som ikke er omfattet af litra a) og b), og som før den <DATE ISO="20040501">1. maj 2004</DATE> var i indplaceret i den tidligere kategori C, indplaceres som [<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>]supportmedarbejder i en overgangsstilling[<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>].</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="031.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Indplaceringen gælder, indtil tjenestemanden overføres til en ny funktion svarende til en anden type stilling. Administrative assistenter i overgangsstillinger og supportmedarbejdere i overgangsstillinger kan kun indplaceres i en assistentstilling, som defineret i bilag I, afdeling A, i overensstemmelse med proceduren i vedtægtens artikel 4 og artikel 29, stk. 1. Forfremmelse er kun mulig inden for det karriereforløb, der svarer til de forskellige stillingstyper i stk. 1.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20131216">16. december 2013</DATE> vedtog Kommissionen afgørelse C(2013) 8968 final om almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 45 i den nye vedtægt, offentliggjort i <HT TYPE="ITALIC">Administrative Notice</HT> (<HT TYPE="ITALIC">meddelelser fra administrationen</HT>) nr. 55-2013 af <DATE ISO="20131219">19. december 2013</DATE>. I henhold til artikel 3, andet led, i de nævnte gennemførelsesbestemmelser <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>kan en tjenestemand kun være genstand for en afgørelse om forfremmelse, hvis han<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>på tidspunktet for indledningen af forfremmelsesåret […] beklæder en stilling, som svarer til en af de stillingstyper, fra hvilken lønklasse det er muligt for ham at blive forfremmet, som anført i bilag I, [afdeling] A, i artikel 30, stk. 1, eller i artikel 31, stk. 1, i bilag XIII til [den nye vedtægt]<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Efter ikrafttrædelsen, den <DATE ISO="20140101">1. januar 2014</DATE>, af de foranstaltninger, der er nævnt i præmis 3-9 ovenfor, blev sagsøgerne indplaceret i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>, hvilket indebar, at deres karriereforløb skulle foregå inden for lønklasserne AST 1 til AST 9. Kommissionens ansættelsesmyndighed (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>ansættelsesmyndigheden<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>) ændrede således, i det personaleadministrative IT-system benævnt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>SysPer 2<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>SysPer 2<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>), sagsøgernes personlige aktmapper, idet det heri blev anført, at de beklædte en stilling, som henhørte under en sådan stillingstype, med den konsekvens, at de, med virkning fra den <DATE ISO="20140101">1. januar 2014</DATE>, ikke længere havde ret til en forfremmelse til den højere lønklasse AST 10.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>I tidsrummet fra den 11. til den <DATE ISO="20140328">28. marts 2014</DATE> indgav sagsøgerne i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, hver især en klage over ansættelsesmyndighedens afgørelser, af såvel generel som individuel rækkevidde, som tilsigtede at blokere enhver forfremmelse af sagsøgerne til lønklasse AST 10 i forbindelse med det årlige forfremmelsesår, der er fastsat i vedtægtens artikel 45.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Ved afgørelser af <DATE ISO="20140703">3. juli 2014</DATE>, som var affattet i identiske vendinger, afslog ansættelsesmyndigheden sagsøgernes klager.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="5"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforhandlinger og parternes påstande</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Retten for EU-Personalesagers Justitskontor den <DATE ISO="20141017">17. oktober 2014</DATE>, der blev registreret under sagsnr. F-111/14, har sagsøgerne anlagt nærværende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20141126">26. november 2014</DATE> traf formanden for Personalerettens Tredje Afdeling, efter at have hørt parterne, afgørelse om at udsætte nærværende sag, indtil afgørelserne i sagen U4U m.fl. mod Parlamentet og Rådet (sag T-17/14) og i sagen USFSPEI mod Parlamentet og Rådet (sag T-75/14) fik retskraft.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>Henholdsvis den <DATE ISO="20141210">10. december 2014</DATE> og den <DATE ISO="20150120">20. januar 2015</DATE> anmodede Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet i henhold til artikel 86 i Personalerettens procesreglement om tilladelse til at intervenere til støtte for Kommissionens påstande. De fik i denne forbindelse meddelelse om, at deres begæringer ville blive behandlet i forbindelse med genoptagelsen af sagen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>I medfør af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/1192 af <DATE ISO="20160706">6. juli 2016</DATE> om overførsel til Retten af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Den Europæiske Union og dens ansatte (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="200" PAGE.FIRST="137" DATE.PUB="2016">EUT 2016, L 200, s. 137</REF.DOC.OJ>), er den foreliggende sag blevet overført til Retten i den stand, som den befandt sig i den <DATE ISO="20160831">31. august 2016</DATE>, og skal derfor behandles i henhold til Rettens procesreglement. Sagen er således blevet registreret under sagsnr. T-525/16 og er blevet henvist til Første Afdeling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Efter afsigelsen af dommen af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160915">15. september 2016</DATE>, <NAME.CASE>U4U mfl. mod Parlamentet og Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-17/14</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:489">EU:T:2016:489</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og dernæst dommen af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171116">16. november 2017</DATE>, <NAME.CASE>USFSPEI mod Parlamentet og Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-75/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:813">EU:T:2017:813</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og konstateringen af, at disse afgørelser ikke blev appelleret inden for den frist, der er fastsat i artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, blev retsforhandlingerne i nærværende sag genoptaget, og Kommissionen blev således opfordret til at indgive svarskrift, hvilket den gjorde inden for den fastsatte frist, dvs. den <DATE ISO="20180415">15. april 2018</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20180417">17. april 2018</DATE> fik Parlamentet og Rådet i henhold til procesreglementets artikel 144 tilladelse til at intervenere til støtte for Kommissionens påstande.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Henholdsvis den 29. og den <DATE ISO="20180530">30. maj 2018</DATE> indleverede Parlamentet og Rådet deres interventionsindlæg, med hensyn til hvilke parterne i hovedsagen ikke har fremsat bemærkninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20180530">30. maj 2018</DATE> indgav sagsøgerne replik i forbindelse med den anden skriftudveksling, som var blevet tilladt af Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Efter fremsættelsen, i forbindelse med sagen GM m.fl. mod Kommissionen (sag T-539/16), af en begæring om forening af denne sag med nærværende sag, blev parterne hørt herom og fremsatte ingen bemærkninger i denne henseende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Efter indgivelsen af duplikken den <DATE ISO="20180718">18. juli 2018</DATE> blev retsforhandlingernes skriftlige del afsluttet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20180918">18. september 2018</DATE> blev nærværende sag, efter at parterne var blevet hørt, forenet med sag T-526/16 (FZ m.fl. mod Kommissionen) og med sag T-540/16 (FZ m.fl. mod Kommissionen) med henblik på den mundtlige forhandling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Parterne afgav mundtlige indlæg i retsmødet den <DATE ISO="20181017">17. oktober 2018</DATE>. I retsmødet opfordrede Retten Kommissionen til, inden for en frist på 2 uger, at fremsende visse oplysninger om sagsøgernes aktuelle vedtægtsmæssige stilling. Efter Kommissionens svar, som blev fremsendt den <DATE ISO="20181031">31. oktober 2018</DATE>, og sagsøgernes bemærkninger af <DATE ISO="20181113">13. november 2018</DATE> blev retsforhandlingernes mundtlige del afsluttet.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Principalt:</P><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Det fastslås, at artikel 45 i den nye vedtægt og bilag I hertil samt de hermed forbundne overgangsforanstaltninger er ulovlige.</P></ITEM><ITEM><P>Ansættelsesmyndighedens afgørelser, af generel såvel som individuel rækkevidde, om at blokere enhver mulighed for forfremmelse af sagsøgerne, i deres egenskab af tjenestemænd i lønklasse AST 9, i forbindelse med forfremmelsesåret 2014 annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></ITEM><ITEM><P>Subsidiært:</P><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Ansættelsesmyndighedens afgørelser, af generel såvel som individuel rækkevidde, om at blokere enhver mulighed for forfremmelse af sagsøgerne, i deres egenskab af tjenestemænd i lønklasse AST 9, i forbindelse med forfremmelsesåret 2014 annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Kommissionen har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Frifindelse.</P></ITEM><ITEM><P>Sagsøgerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Parlamentet har nedlagt påstand om, at Retten forkaster <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>[sagsøger[nes] argumenter om, at artikel 45 i [den nye vedtægt] ikke skal finde anvendelse<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Rådet har nedlagt følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Frifindelse.</P></ITEM><ITEM><P>Sagsøgerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retlige bemærkninger</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Formaliteten</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Indledningsvis har Kommissionen, idet den har konkluderet, at søgsmålet kan fremmes til realitetsbehandling, fremhævet, at søgsmålet reelt kun vedrører ansættelsesmyndighedens afgørelser om at indplacere sagsøgerne i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>, som fik virkning pr. <DATE ISO="20140101">1. januar 2014</DATE>, og at denne retsakt, som er bebyrdende for dem, ud fra dette perspektiv har været genstand for deres klager inden for de vedtægtsbestemte frister.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Eftersom eksistensen af en akt, der går den pågældende imod som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, er en forudsætning for, at en sag anlagt af tjenestemænd mod den institution, i hvilken de er ansat, kan antages til realitetsbehandling, skal det i det konkrete tilfælde først afgøres, hvilke retsakter sagsøgerne tilsigter at anfægte med nærværende søgsmål, og undersøges,<?PAGE NO="7"?> om disse udgør retsakter, som er bebyrdende for dem (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170428">28.4.2017</DATE>, <NAME.CASE>HN mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-588/16</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:292">EU:T:2017:292</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>FG mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-20/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2015:93">EU:F:2015:93</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>I denne henseende kunne ansættelsesmyndigheden i modsætning til, hvad det var tilfældet med tjenestemænd, som er ansat i stillinger som administrator, og som kunne indplaceres i forskellige stillingstyper, såsom <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>senioradministrator i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>administrator i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>administrator<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>konsulent eller tilsvarende<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>kontorchef eller tilsvarende<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> (jf. i denne forbindelse dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170428">28.4.2017</DATE>, <NAME.CASE>HN mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-588/16</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:292">EU:T:2017:292</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>EJ m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-112/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2015:90">EU:F:2015:90</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), i det foreliggende tilfælde ganske vist kun indplacere de tjenestemænd, som den <DATE ISO="20131231">31. december 2013</DATE> var ansat i en stilling som assistent AST 9, i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> som fastsat i artikel 31, stk. 2, litra b), i bilag XIII til den nye vedtægt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Selv når ansættelsesmyndigheden blot anvender bestemmelserne i den vedtægt, som for nylig er trådt i kraft, kan den afgørelse, hvori disse bestemmelser anvendes for første gang, imidlertid anses for en bebyrdende retsakt, således som fremhævet af Kommissionen (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19850704">4.7.1985</DATE>, <NAME.CASE>Agostini m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>233/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1985:291">EU:C:1985:291</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0013">13</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170720">20.7.2017</DATE>, <NAME.CASE>Barnett og Mogensen mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-148/16 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:539">EU:T:2017:539</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>Selv om ansættelsesmyndighedens afgørelser, henset til ordlyden af artikel 31, stk. 2, i bilag XIII til den nye vedtægt, er blevet vedtaget i medfør af en bunden kompetence, er afgørelserne om at indplacere sagsøgerne i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> med virkning pr. <DATE ISO="20140101">1. januar 2014</DATE>, som kom til udtryk ved indførelsen, den <DATE ISO="20130130">30. januar 2013</DATE>, af en tilføjelse vedrørende indplaceringen i denne stillingstype i deres respektive personlige aktmapper i SysPer 2 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>de anfægtede afgørelser<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>), imidlertid bebyrdende for dem, eftersom de har den konsekvens, at de mister retten til en forfremmelse til lønklasse AST 10 (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170428">28.4.2017</DATE>, <NAME.CASE>HN mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-588/16</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:292">EU:T:2017:292</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>EJ m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-112/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2015:90">EU:F:2015:90</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Desuden blev de under alle omstændigheder anfægtet ved klager indgivet inden for en frist på tre måneder, i overensstemmelse med vedtægtens artikel 90, stk. 2.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder skal det foreliggende søgsmål antages til realitetsbehandling, for så vidt som det er rettet mod de anfægtede afgørelser. I øvrigt skal der, henset til den løbende udvikling i den administrative procedure, tages hensyn til begrundelsen i afgørelserne om afslag på sagsøgernes klager, idet denne begrundelse skal være sammenfaldende med begrundelsen i de anfægtede afgørelser (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20091209">9.12.2009</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Birkhoff</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-377/08 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2009:485">EU:T:2009:485</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180116">16.1.2018</DATE>, <NAME.CASE>SE mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-231/17</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2018:3">EU:T:2018:3</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Påstanden om, at det fastslås, at visse vedtægtsbestemmelser er ulovlige</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Hvad angår påstanden om, at det fastslås, at artikel 45 i den nye vedtægt og de hermed forbundne overgangsforanstaltninger er ulovlige, bemærkes, at en tjenestemand eller anden ansat ganske vist i forbindelse med en påstand om annullation af en individuel afgørelse, som vedrører den pågældende, i henhold til artikel 277 TEUF kan gøre gældende, at den almengyldige retsakt, på grundlag af hvilken denne afgørelse er blevet vedtaget, er ulovlig. Kun Unionens retsinstanser har nemlig i medfør af sidstnævnte bestemmelse kompetence til at fastslå, at en almengyldig retsakt er ulovlig, og til at drage konsekvenserne af den uanvendelighed, der følger heraf, for så vidt angår den individuelle retsakt, der er anfægtet for disse (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161027">27.10.2016</DATE>, <NAME.CASE>ECB mod Cerafogli</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-787/14 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:633">EU:T:2016:633</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Unionens retsinstansers konstatering af en ulovlighed i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 277 TEUF har imidlertid ikke retsvirkninger erga omnes, eftersom denne konstatering, selv om den medfører, at den anfægtede individuelle retsakt er ulovlig, imidlertid bevarer den almengyldige<?PAGE NO="8"?> retsakt i retsordenen uden at berøre lovligheden af de øvrige retsakter, som er blevet vedtaget på grundlag heraf, og som ikke er blevet anfægtet inden for søgsmålsfristen (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19740221">21.2.1974</DATE>, <NAME.CASE>Kortner m.fl. mod Rådet m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>15/73-33/73, 52/73, 53/73, 57/73-109/73, 116/73, 117/73, 123/73, 132/73 og 135/73-137/73</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1974:16">EU:C:1974:16</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161027">27.10.2016</DATE>, <NAME.CASE>ECB mod Cerafogli</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-787/14 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:633">EU:T:2016:633</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Det følger heraf, at Unionens retsinstanser i forbindelse med en påstand om annullation af en individuel bebyrdende retsakt ganske vist har kompetence til lejlighedsvis at erklære en generel bestemmelse, hvorpå den anfægtede akt er støttet, for ulovlig. Imidlertid har de ikke kompetence til at medtage sådanne konstateringer i deres domskonklusioner (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20091021">21.10.2009</DATE>, <NAME.CASE>Ramaekers-Jørgensen mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-74/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2009:142">EU:F:2009:142</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>Som Kommissionen med føje har gjort gældende, skal påstanden om, at Retten tilpligtes at fastslå, at artikel 45 i den nye vedtægt og bilag I hertil samt de hermed forbundne overgangsforanstaltninger er ulovlige, for så vidt som den ikke indgår i en ulovlighedsindsigelse fremsat i henhold til artikel 277 TEUF med påstand om at opnå annullation af de anfægtede afgørelser, afvises fra realitetsbehandling.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Annullationspåstanden</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Sagsøgerne har til støtte for deres annullationspåstand principalt gjort to anbringender gældende om, for det første, at artikel 45 i den nye vedtægt og bilag I hertil er ulovlige, og, for det andet, at disse bestemmelser er ulovlige som følge af manglende overgangsbestemmelser om kompensation for den mistede ret til forfremmelse for tjenestemænd i lønklasse AST 9. Subsidiært har de gjort to andre anbringender gældende, det første om, at den nævnte artikel er tilsidesat, og at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, og det andet om tilsidesættelse af begrundelsespligten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Kommissionen har, støttet af Parlamentet og af Rådet, nedlagt påstand om, at disse anbringender forkastes som ugrundede.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringende om, at artikel 45 i den nye vedtægt og bilag I hertil er ulovlige</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Ifølge sagsøgerne tilsidesætter den bestemmelse, der er fastsat i den nye vedtægt, nemlig den manglende mulighed for tjenestemænd i lønklasse AST 9, som er indplaceret i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/>, for at opnå en forfremmelse til en højere lønklasse i henhold til artikel 45 i den nye vedtægt, når disse ikke er indplaceret i en stillingstype, som giver ret til at have lønklassen AST 10, ligebehandlingsprincippet, retten til en karriere og proportionalitetsprincippet samt omsorgspligten. I denne sammenhæng er sagsøgerne af den opfattelse, at de ved deres ansættelse havde en uindskrænket ret til at blive forfremmet til lønklasse AST 11. Den nævnte artikel og bilag I til den nye vedtægt har således tilsidesat deres velerhvervede rettigheder. De har derfor gjort gældende, at de nævnte bestemmelser er ulovlige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>Kommissionen har, støttet af Parlamentet og af Rådet, nedlagt påstand om, at denne ulovlighedsindsigelse forkastes som ugrundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>Dette anbringende består af seks led, der skal undersøges i forlængelse af hinanden.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringendes første led om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af princippet om retten til en karriere</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>Til støtte for det første anbringendes første led har sagsøgerne gjort gældende, at EU-lovgiver, henset til vedtægtens artikel 5, stk. 5, hvorefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>[d]er gælder samme ansættelses- og karrierevilkår for tjenestemænd, der hører til samme ansættelsesgruppe<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>, har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og princippet om retten til en karriere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>Dels er sagsøgerne af den opfattelse, at EU-lovgiver, ved i artikel 31, stk. 1-3, i bilag XIII til den nye vedtægt, som fastsætter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>[o]vergangsforanstaltninger for tjenestemænd ved Unionen<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>, at anføre, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>forfremmelse er [herefter] kun mulig inden for det karriereforløb, der svarer til de forskellige stillingstyper<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/>, har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og princippet om retten til en karriere ved at indespærre sagsøgerne i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>, som ikke længere giver mulighed for forfremmelse til lønklasse AST 10, idet sidstnævnte lønklasse er forbeholdt tjenestemænd i overgangsstillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>seniorassistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/>, som er fastsat i det nævnte bilags artikel 31, stk. 1, eller i den stillingstype, som nu er fastsat i punkt 2 i afdeling A i bilag I til den nye vedtægt, som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>[s]eniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>Dels har EU-lovgiver ligeledes tilsidesat ligebehandlingsprincippet og princippet om retten til en karriere ved, i artikel 45 i den nye vedtægt, at beslutte at medtage sætningen om, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>[m]edmindre den i [vedtægtens] artikel 4 og artikel 29, stk. 1, fastsatte procedure følges, kan tjenestemænd kun forfremmes, hvis de beklæder en stilling svarende til en af de stillingstyper, der er fastsat i bilag I, afdeling A, i den nærmeste højere lønklasse<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>Ifølge sagsøgerne er de genstand for en ulige behandling i forhold til assistenter i lavere lønklasser end AST 9, eftersom sidstnævnte fortsætter med at nyde godt af den forfremmelsesmekanisme, der er baseret på en sammenligning af fortjenester over tid, mens det for deres vedkommende gælder, at en forfremmelse til lønklasse AST 10 kun vil være mulig i henhold til proceduren i vedtægtens artikel 4 og artikel 29, stk. 1, som ikke gør det muligt at opnå en forfremmelse ved udvisning af fortjenester opnået over tid, eftersom den i det væsentlige er baseret på en bedømmelse af kvalifikationerne hos de tjenestemænd i AST 9, som har udvist interesse for at blive udnævnt til en ledig stilling som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Sagsøgerne har desuden gjort gældende, at mens assistenter i lavere lønklasser, AST 1 – AST 8, er garanteret forfremmelse i forhold til antallet af forfremmelser, som årligt skal godkendes af ansættelsesmyndigheden i institutionen, er de for deres vedkommende udsat for en usikkerhed hvad angår antallet af ledige stillinger som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>seniorassistenter<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>, som ansættelsesmyndigheden hvert år beslutter at besætte i henhold til proceduren i vedtægtens artikel 4 og i artikel 29, stk. 1. Endvidere har ansættelsesmyndigheden i forbindelse med udnævnelsesproceduren til sådanne stillinger et videre skøn end i forbindelse med forfremmelsesproceduren, bl.a. som følge af, at det paritetiske forfremmelsesudvalg ikke deltager. Sagsøgerne har tilføjet, at de i forbindelse med den nævnte udnævnelsesprocedure er i konkurrence med ikke blot andre assistenter ved Kommissionen, i lighed med den sammenligning af fortjenester, som finder sted i henhold til forfremmelsesproceduren, men ligeledes med assistenter fra de andre institutioner, hvilket formindsker deres chancer for at blive forfremmet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49</NO.P><TXT>I denne forbindelse bemærkes, at den retlige binding mellem tjenestemænd og administrationen er af vedtægtsmæssig og ikke kontraktmæssig karakter (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19750319">19.3.1975</DATE>, <NAME.CASE>Gillet mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>28/74</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1975:46">EU:C:1975:46</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0004">4</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Tjenestemænds rettigheder og forpligtelser kan således på et hvilket som helst tidspunkt ændres af EU-lovgiver og i denne sammenhæng finder ændringslove til en lovbestemmelse, såsom forordninger om ændring af vedtægten vedtaget i henhold til artikel 336 TEUF, i mangel af modstående bestemmelser principielt anvendelse på fremtidige virkninger af situationer, som er opstået, mens den tidligere lov var gældende, med undtagelse af situationer, der er opstået og endeligt realiseret, mens den tidligere bestemmelse var gældende, som<?PAGE NO="10"?> skaber velerhvervede rettigheder (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081222">22.12.2008</DATE>, <NAME.CASE>Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-443/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:767">EU:C:2008:767</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>EJ m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-112/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2015:90">EU:F:2015:90</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50</NO.P><TXT>Ifølge retspraksis anses en ret imidlertid først for opstået, i en kontekst vedrørende ændring af vedtægten, når det retsstiftende forhold for denne ret er opstået før lovændringen, og dette er ikke tilfældet med en ret, hvis retsstiftende forhold ikke blev realiseret, mens den lovgivning, der blev ændret, var gældende. Når tjenestemænd, som i det foreliggende tilfælde, indtil tidspunktet for ikrafttrædelsen af den nye vedtægt udelukkende havde ret til en forfremmelse, og når denne ret var underlagt en afgørelse om forfremmelse til lønklasse AST 10, som henhørte under ansættelsesmyndighedens bemyndigelse, og som sidstnævnte endnu ikke havde vedtaget, i det foreliggende tilfælde pr. <DATE ISO="20140101">1. januar 2014</DATE>, kan sådanne tjenestemænd således ikke gøre gældende, at de har en velerhvervet rettighed med hensyn til at bibeholde en ret til denne forfremmelse efter denne dato (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081222">22.12.2008</DATE>, <NAME.CASE>Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-443/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:767">EU:C:2008:767</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>EJ m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-112/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2015:90">EU:F:2015:90</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51</NO.P><TXT>Desuden kan tjenestemænd ikke påberåbe sig princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning med henblik på at anfægte anvendelsen af en ny lovbestemmelse, navnlig ikke på et område, hvor lovgiver råder over et vidt skøn (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081222">22.12.2008</DATE>, <NAME.CASE>Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-443/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:767">EU:C:2008:767</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0091">91</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>EJ m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-112/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2015:90">EU:F:2015:90</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Således skal sagsøgernes argumenter vedrørende tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af deres angivelige velerhvervede rettigheder hvad angår en ret til forfremmelse til lønklasse AST 10, som følge af den begrænsning af deres karrierer, som angiveligt er besluttet af den nævnte lovgiver og/eller af Kommissionen, og som følger af deres indplacering i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>, forkastes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52</NO.P><TXT>Dernæst skal det fremhæves, at EU-lovgiver, henset til den vide skønsbeføjelse, som denne er tillagt, i 19. betragtning til forordning nr. 1023/2013 og i punkt 2 i afdeling A i bilag I til den nye vedtægt med rette kunne være af den opfattelse, at lønklasserne AST 10 og AST 11 herefter skulle forbeholdes et begrænset antal tjenestemænd, i det foreliggende tilfælde alene de assistenter, som udøver en høj grad af ansvar som omhandlet i denne betragtning, dvs. <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>stort ansvar inden for personaleforvaltning, budgetgennemførelse eller politisk koordinering<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53</NO.P><TXT>I modsætning til det af sagsøgerne anførte kunne EU-lovgiver navnlig fastsætte, at adgangen til en stilling i lønklasse AST 10 som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> ikke længere skulle ske i forbindelse med en forfremmelse i henhold til artikel 45 i vedtægten af 2004, hvilken procedure ifølge retspraksis tilsigter at tilpasse karrieren for tjenestemænd som følge af deres faglige indsats og de fortjenester, de har udvist, herunder over tid (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070711">11.7.2007</DATE>, <NAME.CASE>Konidaris mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-93/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2007:209">EU:T:2007:209</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0091">91</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>EJ m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-112/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2015:90">EU:F:2015:90</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), men fremover skulle ske i henhold til den udnævnelsesprocedure, der er fastsat i vedtægtens artikel 4 og artikel 29, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54</NO.P><TXT>Den procedure til besættelse af en ledig stilling, som er fastsat i vedtægtens artikel 29, stk. 1, tilsigter nemlig, i tjenestens interesse, at finde den tjenestemand, i institutionen eller fra andre institutioner, som er mest egnet til at udøve de funktioner, som er indeholdt i den stilling, der skal besættes. Henset til EU-lovgivers formål om at rationalisere offentlige udgifter og om sammenhæng mellem arbejdsopgaver og lønklasse kunne denne fastsætte, at en sådan procedure bedst muligt var i stand til at gøre det muligt for ansættelsesmyndigheden at betro de vigtigste arbejdsopgaver på højt niveau til et begrænset antal tjenestemænd, som har de mest velegnede faglige kundskaber, i det foreliggende tilfælde til de assistenter, som kan påtage sig stort ansvar, der kræver stor selvstændighed.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55</NO.P><TXT>Det skal desuden fremhæves, at ansættelsesmyndigheden råder over et vidt skøn med hensyn til, hvorledes den ønsker at organisere og strukturere sine tjenestegrene, og følgelig med hensyn til ansvarsniveauet for de opgaver, som den finder det nødvendigt at betro sine tjenestemænd og øvrige ansatte (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170428">28.4.2017</DATE>, <NAME.CASE>HN mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-588/16</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:292">EU:T:2017:292</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0081">81</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), hvilket indebærer, at den frit, under budgetmyndighedens kontrol, kan fastsætte og rationalisere antallet af seniorassistenter, som den reelt har behov for.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56</NO.P><TXT>I denne forbindelse er ændringen af vedtægten hvad angår assistenternes karrierestruktur, i modsætning til det af sagsøgerne hævdede, ikke i strid med bevarelsen i den nye vedtægt af artikel 5, stk. 5, hvorefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>[d]er gælder samme ansættelses- og karrierevilkår for tjenestemænd, der hører til samme ansættelsesgruppe<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/>. I den nye vedtægtsramme er assistenter nemlig, uanset tidspunktet for deres ansættelse eller indtræden i tjenesten, alle underlagt identiske betingelser for karriereforløb, nemlig en mulig udvikling indtil lønklasse AST 9 gennem den forfremmelsesmekanisme, der er fastsat i den nye vedtægts artikel 45, og en forfremmelse ud over denne lønklasse, for varetagelse af arbejdsopgaver, som indebærer et stort ansvar, såsom arbejdsopgaverne i stillingen som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/>, som udelukkende sker gennem den procedure, der er fastsat i vedtægtens artikel 4 og artikel 29, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57</NO.P><TXT>Hvad angår princippet om retten til en karriere bemærkes endvidere, at EU-retten ikke udtrykkeligt stadfæster hverken et princip om én samlet karriere eller et princip om en karriere. Derimod har retspraksis opstillet princippet om retten til en karriere som en særlig form af ligebehandlingsprincippet, som finder anvendelse på tjenestemænd (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080305">5.3.2008</DATE>, <NAME.CASE>Toronjo Benitez mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-33/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2008:25">EU:F:2008:25</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0087">87</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0088">88</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110927">27.9.2011</DATE>, <NAME.CASE>Lübking m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-105/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2011:152">EU:F:2011:152</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0081">81</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0082">82</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58</NO.P><TXT>I denne henseende fremgår det ganske vist af vedtægtens artikel 5, stk. 5, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>[d]er gælder samme ansættelses- og karrierevilkår for tjenestemænd, der hører til samme ansættelsesgruppe<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>. Imidlertid fremgår det af den nye vedtægts artikel 45 og af artikel 31, stk. 3, i bilag XIII hertil, som har samme juridiske værdi som selve vedtægten (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20101124">24.11.2010</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-40/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:713">EU:C:2010:713</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0061">61</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160205">5.2.2016</DATE>, <NAME.CASE>Barnett og Mogensen mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-56/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2016:11">EU:F:2016:11</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0068">68</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), at EU-lovgiver, fra den <DATE ISO="20140101">1. januar 2014</DATE>, har besluttet, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>[m]edmindre den i [vedtægtens] artikel 4 og artikel 29, stk. 1, fastsatte procedure følges, kan tjenestemænd kun forfremmes, hvis de beklæder en stilling svarende til en af de stillingstyper, der er fastsat i [afdeling A i bilag I til vedtægten], i den nærmeste højere lønklasse<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/>, og, med andre ord, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>[f]orfremmelse [kun vil være] mulig inden for det karriereforløb, der svarer til de forskellige stillingstyper i stk. 1 [i artikel 31 i bilag XIII til vedtægten]<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59</NO.P><TXT>Som det fremgår af 19. betragtning til forordning nr. 1023/2013, har EU-lovgiver ved gennemførelsen af vedtægtens artikel 5, stk. 5, som kræver <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>samme ansættelses- og karrierevilkår<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/> for alle assistenter, tilsigtet at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>omlægge<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/> assistenternes karriereforløb ved at fastsætte to på hinanden følgende karriereforløb for disse, det første fra lønklasserne AST 1 til AST 9 og det andet, der alene er forbeholdt de assistenter, som udøver stort ansvar, som gør det muligt at få adgang til de højeste AST-lønklasser, dvs. AST 10 og AST 11.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60</NO.P><TXT>Som Rådet har påpeget, har EU-lovgiver ved fremover at kræve, at medmindre den i vedtægtens artikel 4 og artikel 29, stk. 1, fastsatte procedure følges, kan tjenestemænd kun forfremmes, hvis de beklæder en stilling svarende til en af de stillingstyper, der er fastsat i den nærmeste højere lønklasse, fastsat en restriktion, som uden forskel finder anvendelse på alle ansættelsesgrupper og, inden for disse grupper, på alle administratorer og assistenter, og dette uanset tidspunktet for deres ansættelse eller tiltrædelse af stillingen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61</NO.P><TXT>Under alle omstændigheder foreligger der kun en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, som er et almindeligt EU-retligt princip, der er knæsat i artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og finder anvendelse på Unionens tjenestemandsret, når to persongrupper,<?PAGE NO="12"?> hvis faktiske og retlige situation ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, behandles forskelligt, og en sådan forskelsbehandling ikke er objektivt begrundet. Ved anvendelsen af dette princip skal undersøgelsen af de situationer, der skal sammenlignes, tage hensyn til samtlige forhold, som karakteriserer disse (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>EJ m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-112/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2015:90">EU:F:2015:90</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>; jf. ligeledes i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081222">22.12.2008</DATE>, <NAME.CASE>Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-443/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:767">EU:C:2008:767</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0076">76</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111115">15.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>Nolin mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-58/11 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2011:664">EU:T:2011:664</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62</NO.P><TXT>Det skal derfor afgøres, om tjenestemænd i lønklasse AST 9, som er indplaceret i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/>, befinder sig i en situation, der kan sammenlignes med situationen for tjenestemænd i lavere lønklasser, AST 1 – AST 8, som for deres vedkommende fortsat kan nyde godt af en forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 45.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63</NO.P><TXT>Hvad i denne forbindelse angår assistenter, der var i tjeneste den <DATE ISO="20131231">31. december 2013</DATE>, bemærkes, at ansættelsesmyndigheden i modsætning til, hvad der var tilfældet med administratorer, kun havde en skønsmargen hvad angik den stillingstype, som disse skulle indplaceres i, for så vidt angik assistenter i lønklasse AST 1 – AST 7, som kunne indplaceres i overgangsstillingstyperne som enten <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>supportmedarbejder i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/> (AST 1 – AST 5), <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>administrativ assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/> (AST 1 – AST 7) eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/> (AST 1 – AST 9). Hvad derimod angik tjenestemænd, såsom sagsøgerne, som var ansat i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>assistent<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/> i henhold til vedtægten af 2004, og som var indplaceret i lønklasse AST 9 pr. <DATE ISO="20131231">31. december 2013</DATE>, kunne disse kun indplaceres i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64</NO.P><TXT>Hvad angår tjenestemandsansatte assistenter i lønklasse AST 1 – AST 8, befinder de sig objektivt set ikke i samme situation som tjenestemænd i lønklasse AST 9, eftersom de, i modsætning til sidstnævnte, og selv om de i henhold til vedtægten af 2004 alle var indplaceret i samme stillingstype, endnu ikke har nået den højeste lønklasse, der er fastsat for den stillingstype, inden for hvilken de har ret til forfremmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65</NO.P><TXT>Ifølge retspraksis indebærer lighedsprincippet imidlertid, at alle tjenestemænd, som forfremmes til samme lønklasse, skal have samme muligheder for at blive forfremmet til den trinhøjere lønklasse, hvis de har samme fortjenester (jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>EJ m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-112/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2015:90">EU:F:2015:90</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0070">70</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Det er således i overensstemmelse med dette princip, at assistenter i en overgangsstilling eller assistenter alle er underlagt den forfremmelsesprocedure, der er fastsat i vedtægtens artikel 45 med henblik på at nå den højeste lønklasse for disse stillingstyper, og at de, når de har nået denne lønklasse AST 9, alle er underlagt den samme procedure, i det foreliggende tilfælde proceduren i vedtægtens artikel 4 og artikel 29, for at få adgang til en stilling i en højere lønklasse, i det foreliggende tilfælde AST 10, hvis antal fastsættes af ansættelsesmyndigheden i forhold til dens behov.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66</NO.P><TXT>Endelig har Retten bemærket, at tjenestemænd i lønklasse AST 9, som således er blevet forfremmet til lønklasse AST 10 i forbindelse med en udnævnelse i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 1, for deres vedkommende heller ikke befinder sig i samme situation som de tjenestemænd, der havde ret til en forfremmelse til denne lønklasse AST 10 i henhold til artikel 45 i vedtægten af 2004, og som har mistet denne ret som følge af EU-lovgivers valg i denne henseende om at forbeholde stillingerne som assistent i lønklasserne AST 10 og AST 11 til et begrænset antal tjenestemænd, der udøver den højeste grad af ansvar.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67</NO.P><TXT>Under alle omstændigheder har sagsøgerne ikke anført eller godtgjort, at de pr. <DATE ISO="20131231">31. december 2013</DATE> udøvede den højeste grad af ansvar som omhandlet i 19. betragtning til forordning nr. 1023/2013 eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>stort ansvar inden for personaleforvaltning, budgetgennemførelse eller politisk koordinering<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/> som omhandlet i punkt 2 i afdeling A i bilag I til den nye vedtægt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68</NO.P><TXT>Henset til ovenstående betragtninger skal det første anbringendes første led forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="13"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringendes andet led om en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69</NO.P><TXT>Til støtte for det første anbringendes andet led har sagsøgerne gjort gældende, at den blokering af deres karrierer i lønklasse AST 9, som ifølge dem blev indført med de nye vedtægtsbestemmelser, er uforholdsmæssig, henset til EU-lovgivers erklærede formål om at forbeholde de højeste lønklasser til et begrænset antal tjenestemænd, der udøver den højeste grad af ansvar. Dels er et sådant formål allerede opfyldt som følge af blokeringen, i henhold til vedtægten af 2004, af adgangen til lønklasserne AD 15 og AD 16 for administratorer, eftersom disse lønklasser er blevet forbeholdt direktører og generaldirektører. Dels kan den pågældende foranstaltning i sagsøgernes tilfælde ikke anses for egnet til at opfylde det hævdede formål, da ansættelsesmyndigheden årligt vil kunne foretage en fornyet vurdering af antallet af lønklasser, der anses for at skulle forbeholdes dem, der udøver stort ansvar, og derved uberettiget indskrænke karrieremulighederne for tjenestemænd i ansættelsesgruppen assistenter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70</NO.P><TXT>Det bemærkes i denne forbindelse, at proportionalitetsprincippet indebærer, at EU-institutionernes retsakter ikke må gå videre, end hvad der er nødvendigt og passende for gennemførelsen af det formål, der lovligt tilstræbes med den omhandlede lovgivning, hvorved det forudsættes, at såfremt det er muligt at vælge mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst indgribende foranstaltning vælges, og byrderne må herved ikke være uforholdsmæssige i forhold til de tilsigtede mål. For så vidt angår domstolskontrollen med overholdelsen af disse betingelser tilkommer der ved udøvelsen af de beføjelser, som er tillagt EU-lovgiver, denne et vidt skøn på områder, hvor de foranstaltninger, der skal træffes, indebærer valg af både politisk og økonomisk eller social karakter, og hvor EU-lovgiver skal foretage komplekse vurderinger. Det drejer sig således ikke om, hvorvidt en foranstaltning fastsat på et sådant område var den eneste eller bedst mulige. Når EU-lovgiver råder over et vidt skøn, hvilket er tilfældet, når nævnte lovgiver i henhold til artikel 336 TEUF vedtager ændringer til vedtægten samt til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, er det nemlig kun foranstaltningens åbenbart uegnede karakter i forhold til det mål, som de kompetente institutioner tilsigter at følge, som kan berøre lovligheden af denne foranstaltning, henset til proportionalitetsprincippet (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160226">26.2.2016</DATE>, <NAME.CASE>Bodson m.fl. mod EIB</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-240/14 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:104">EU:T:2016:104</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0116">116</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0117">117</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde fremgår det, at EU-lovgiver, hvad angår bestemmelserne i den ændring, der er trådt i kraft den <DATE ISO="20140101">1. januar 2014</DATE>, og som omhandles i nærværende sag, har fastsat et legitimt formål om, at forfremmelse til en højere lønklasse skal være afhængig af personligt engagement, forbedring af færdigheder og kompetencer og af, at tjenestemanden udfører opgaver af en sådan vigtighed, at forfremmelse til en højere lønklasse er berettiget.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72</NO.P><TXT>EU-lovgiver havde nemlig til hensigt at afhjælpe den utilfredsstillende situation, som i praksis blev konstateret inden for Unionens offentlige tjeneste, nemlig at der ikke nødvendigvis kunne fastslås en klar sammenhæng mellem tjenestemændenes ansvar og lønklasse. I denne henseende fremgår det navnlig af Kommissionens rapport af <DATE ISO="20110330">30. marts 2011</DATE> til Europa-Parlamentet og Rådet om ækvivalens mellem den gamle og den nye karrierestruktur [COM(2011) 171 final], at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>[…] karrierestruktur[en i vedtægten af 2004] muligvis ha[vde] større virkninger med hensyn til lønstrukturen inden for kontorerne, end det oprindeligt var forventet<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/>, og at det <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>[f].eks. [ikke kan] udelukkes, at en kontorchef tjener mindre end alle andre tjenestemænd, der arbejder i kontoret, herunder også kontorchefens sekretær, [og at k]ontorchefer [kunne] udnævnes i lønklasse AD 9, og administratorer [kunne] nå op i lønklasse AD 14 (dvs. fem lønklassers forskel i modsætning til kun en lønklasse efter den tidligere vedtægt) og sekretærer/kontorassistenter i lønklasse AST 11 (to lønklasser over den lønklasse, kontorchefen mindst ansættes i)<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73</NO.P><TXT>Ifølge EU-lovgiver skulle der således fremover i stedet lægges mere vægt på ansvarsniveauet ved sammenligningen af fortjenesterne i forbindelse med forfremmelse. Det fremgår endelig utvetydigt af forordning nr. 1023/2013, at nævnte lovgiver ønskede at sætte en stopper for den mulighed, som blev indført med vedtægten af 2004, for at tjenestemænd ubønhørligt kunne forfremmes til de højeste lønklasser, uden at der kunne fastsættes nogen sammenhæng mellem det ansvar, som disse havde, og<?PAGE NO="14"?> den oppebårne lønklasse, hvilken kunne have den konsekvens, at tjenestemænd i kategorien assistenter opnåede lønklasserne AST 10 eller AST 11 uden nødvendigvis at udøve en høj grad af ansvar eller ledelsesansvar.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74</NO.P><TXT>Henset til det legitime formål kunne EU-lovgiver, uden at tilsidesætte proportionalitetsprincippet, antage, at lønklasserne AST 10 og AST 11, som giver ret til et særdeles højt lønniveau, som i øvrigt er identisk med lønniveauet for tjenestemænd i ansættelsesgrupperne administratorer i lønklasserne AD 10 og AD 11, fremover alene blev forbeholdt de assistenter, der udøver en høj grad af ansvar. En sådan foranstaltning synes nemlig hensigtsmæssig med henblik på at afhjælpe det konstaterede misforhold mellem, på den ene side, den høje lønklasse, som visse assistenter havde opnået ved den forfremmelsesmekanisme, der er fastsat i vedtægtens artikel 45, som i det væsentlige er baseret på fortjenester over tid og ikke på de berørtes kompetencer og kvalifikationer, og, på den anden side, det ansvarsniveau, som de var betroet, og som kunne være forblevet uændret over tid.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75</NO.P><TXT>Den af sagsøgerne påberåbte omstændighed, at lønklasserne AD 15 og AD 16, hvad angår ansættelsesgruppen administratorer, i henhold til vedtægten af 2004 alene var forbeholdt direktører, er irrelevant. I det foreliggende tilfælde bemærkes, at EU-lovgiver i forbindelse med den ændring, der trådte i kraft i 2014, ville udelukke adgangen til de højeste lønklasser alene ved den forfremmelsesmekanisme, der er fastsat i den nye vedtægts artikel 45, såvel for administratorer, som ikke længere kan få adgang til lønklasserne AD 13 og AD 14 ved denne simple mekanisme, som for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>assistenter<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>assistenter i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/>, med hensyn til hvilke adgangen til lønklasserne AST 10 og AST 11 blot ved forfremmelse ligeledes fremover er udelukket til fordel for mekanismen udnævnelse-forfremmelse til en stillingstype som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/> i henhold til den procedure, der er fastsat i vedtægtens artikel 4 og artikel 29, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76</NO.P><TXT>Henset til det ovenstående skal det første anbringendes andet led forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringendes tredje led om tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og af omsorgspligten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77</NO.P><TXT>I forbindelse med det første anbringendes tredje led har sagsøgerne gjort gældende, at ansættelsesmyndigheden ikke i tilstrækkeligt omfang har taget hensyn til deres interesser og derved har tilsidesat såvel princippet om god forvaltning som omsorgspligten. De har desuden kritiseret det forhold, at de fremover igen vil skulle igennem prøver, som skal teste deres egnethed til at varetage arbejdsopgaverne som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/>, selv om de ikke har skiftet ansættelsesgruppe, selv om ansættelsesmyndigheden allerede har underlagt dem sådanne egnethedsprøver i forbindelse med deres ansættelse, og selv om de har indhentet fortjenester fra hele deres karriereforløb.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78</NO.P><TXT>Hvad angår den af sagsøgerne påståede tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og af omsorgspligten må det konstateres, at disse principper ikke tillader ansættelsesmyndigheden at tilsidesætte de af EU-lovgiver vedtagne vedtægtsbestemmelser, der som sådan gælder for ansættelsesmyndigheden som for alle de øvrige ansættelsesmyndigheder i de andre EU-institutioner, ‑organer, ‑kontorer og ‑agenturer. Navnlig kan omsorgspligten ikke fortolkes således, at den kræver, at ansættelsesmyndigheden er forpligtet til at kompensere tabet af retten til en forfremmelse til lønklasse AST 10, således som besluttet af den nævnte lovgiver, ved interne foranstaltninger, som har til formål at oprette flere stillinger som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>seniorassistenter<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/> i lønklasserne AST 10 og AST 11, da et sådant tiltag ville medføre, at ansættelsesmyndigheden modarbejdede EU-lovgivers vilje ved at nedsætte den ønskede virkning af de foranstaltninger, som EU-lovgiver har vedtaget i forbindelse med ændringen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79</NO.P><TXT>Det fremgår nemlig utvetydigt af forordning nr. 1023/2013, at EU-lovgiver ønskede at sætte en stopper for den mulighed, som blev indført med vedtægten af 2004, for at tjenestemænd ubønhørligt kunne forfremmes til de højeste lønklasser, uden at der kunne fastsættes nogen sammenhæng mellem det<?PAGE NO="15"?> ansvar, som disse havde, og den oppebårne lønklasse, hvilken kunne have den konsekvens, at tjenestemænd i kategorien assistenter opnåede lønklasserne AST 10 eller AST 11 uden nødvendigvis at udøve en høj grad af ansvar eller ledelsesansvar.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder kunne ansættelsesmyndigheden kun anvende vedtægtsbestemmelserne, eftersom den ikke rådede over noget skøn i forbindelse med dens afgørelser om at indplacere sagsøgerne i stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0073" REF.END="QE0073"/>assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0073" CODE="00AB" ID="QE0073"/> i henhold til artikel 31, stk. 2, i bilag XIII til den nye vedtægt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81</NO.P><TXT>Følgelig tilkom det ikke ansættelsesmyndigheden, uanset de vanskeligheder, som sagsøgerne er genstand for hvad angår deres, herefter mere begrænsede, udsigter til at kunne få adgang til en stilling i AST 10, henset til de strengere og mere selektive regler for adgang til stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0074" REF.END="QE0074"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0074" CODE="00AB" ID="QE0074"/>, at ophæve anvendelsen af de nye vedtægtsbestemmelser med henvisning til princippet om god forvaltning og omsorgspligten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82</NO.P><TXT>Det følger heraf, at det første anbringendes tredje led må forkastes som ubegrundet.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringendes fjerde led om tilsidesættelse af velerhvervede rettigheder</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83</NO.P><TXT>Til støtte for det første anbringendes fjerde led har sagsøgerne gjort gældende, at EU-lovgiver ved at udelukke muligheden for, at de kan forfremmes til lønklasse AST 10 i henhold til den forfremmelsesprocedure, der er fastsat i vedtægtens artikel 45, har tilsidesat deres velerhvervede rettigheder til at få deres fortjenester sammenholdt med fortjenesterne for alle tjenestemænd i lønklasse AST 9.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84</NO.P><TXT>I denne henseende bemærkes blot, at når tjenestemænd, som i det foreliggende tilfælde, indtil tidspunktet for ikrafttrædelsen af den nye vedtægt kun havde ret til en forfremmelse, og når denne ret var underlagt en afgørelse om forfremmelse til lønklasse AST 10, som henhørte under ansættelsesmyndighedens bemyndigelse, og som sidstnævnte endnu ikke havde vedtaget, i det foreliggende tilfælde pr. <DATE ISO="20140101">1. januar 2014</DATE>, kan sådanne tjenestemænd ikke gøre gældende, at de har en velerhvervet rettighed med hensyn til at bibeholde en ret til denne forfremmelse efter denne dato (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081222">22.12.2008</DATE>, <NAME.CASE>Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-443/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:767">EU:C:2008:767</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0063">63</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>EJ m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-112/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2015:90">EU:F:2015:90</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). På dette punkt er den retspraksis, der er udviklet af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), som ikke vedrører vedtægten, irrelevant (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171213">13.12.2017</DATE>, <NAME.CASE>Arango Jaramillo m.fl. mod EIB</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-482/16 RENV</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:901">EU:T:2017:901</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, ikke trykt i Sml., præmis 113).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85</NO.P><TXT>Desuden kan sagsøgerne ikke med føje gøre gældende, at begrænsningen af adgangen til lønklasse AST 10 til de personer, som er udvalgt efter den procedure, der er fastsat i vedtægtens artikel 4 og artikel 29, stk. 1, med henblik på at besætte de fremtidige stillinger som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0075" REF.END="QE0075"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0075" CODE="00AB" ID="QE0075"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0076" REF.END="QE0076"/>er en åbenbar tilsidesættelse af de grundlæggende ansættelsesvilkår, hvis karakter fik [dem] til at beslutte sig for at indtræde og forblive i EU-institutionernes [tjeneste]<QUOT.END REF.START="QS0076" CODE="00AB" ID="QE0076"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86</NO.P><TXT>I henhold til den nye vedtægt er tjenestemænd i lønklasse AST 9 nemlig ikke frataget adgang til lønklasse AST 10, men skal blot, for at kunne nå en sådan lønklasse, besidde de af ansættelsesmyndigheden krævede kvalifikationer, som svarer til det høje ansvarsniveau, der forventes af indehaverne af sådanne stillinger. Der er således ikke tale om en blokering af deres karrierer, men, som anført af Rådet, om en ændring af den fremgangsmåde, som gør det muligt at opnå en forfremmelse til lønklasserne AST 10 og AST 11, som er de højeste i assistenters ansættelsesgruppe, i det foreliggende tilfælde ved at blive udvalgt til at besætte en ny stilling med et reelt højt ansvar, som begrunder den tilsvarende høje løn. Det er således fortsat tilladt sagsøgerne at deltage i en udvælgelsesprocedure i henhold til vedtægtens artikel 4 og artikel 29, med henblik på at besætte en<?PAGE NO="16"?> stillingstype som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0077" REF.END="QE0077"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0077" CODE="00AB" ID="QE0077"/>, som herefter gør det muligt for dem at generhverve en ret til forfremmelse til lønklasse AST 10 (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170428">28.4.2017</DATE>, <NAME.CASE>HN mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-588/16</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:292">EU:T:2017:292</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0086">86</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Det er i øvrigt, hvad sagsøgerne har gjort, og for seks sagsøgeres vedkommende har dette skridt således gjort det muligt for dem at blive udnævnt til en stilling som seniorassistent, som giver ret til en forfremmelse til lønklasserne AST 10 og AST 11.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87</NO.P><TXT>Henset til det ovenstående skal det første anbringendes fjerde led forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringendes femte led om tilsidesættelse af de satser, der er fastsat i artikel 9 i bilag XIII og i afdeling B i bilag I til den nye vedtægt</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88</NO.P><TXT>Sagsøgerne har med det første anbringendes femte led gjort gældende, at de nye vedtægtsbestemmelser tilsidesætter de regler og principper, der finder anvendelse på området for forfremmelsessatser, således som fastsat i afdeling B i bilag I til den nye vedtægt og i artikel 9 i bilag XIII til den nævnte vedtægt, da de ikke længere kan nyde godt af disse satser og følgelig sigte mod en forfremmelse til lønklasse AST 10.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89</NO.P><TXT>Det skal i denne henseende konstateres, at denne argumentation ikke kan tiltrædes. Det er nemlig med henblik på at sikre mere sammenhæng mellem lønklasserne AST 10 og AST 11 og ansvarsniveauet hos de tjenestemænd, der har disse lønklasser, at EU-lovgiver har udelukket, at adgang til disse lønklasser sker alene ved den forfremmelsesmekanisme, der er fastsat i vedtægtens artikel 45, som tidligere med en vis automatik sikrede, at et vist antal assistenter i lønklasse AST 9 årligt ville blive forfremmet til lønklasse AST 10 uden nødvendigvis at udøve en høj grad af ansvar eller ledelsesansvar.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90</NO.P><TXT>Det var således logisk for EU-lovgiver at bestemme, at antallet af stillinger som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0078" REF.END="QE0078"/>seniorassistent(er)<QUOT.END REF.START="QS0078" CODE="00AB" ID="QE0078"/> i lønklasse AST 10 i henhold til den nye vedtægt følgelig netop ikke ville blive fastsat i forhold til de satser, der finder anvendelse i forbindelse med forfremmelsesproceduren. Den foranstaltning, der blev vedtaget i sammenhæng med vedtægtsændringen, tilsigtede nemlig derimod, at ansættelsesmyndigheden fastsætter dette, i øvrigt begrænsede, antal i forhold til dens reelle behov for højt kvalificerede medarbejdere blandt ansættelsesgruppen assistenter og ikke længere pr. automatik.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91</NO.P><TXT>Eftersom udelukkelsen fra anvendelsen af den i vedtægtens artikel 45 fastsatte forfremmelsesprocedure med henblik på at få adgang til lønklasse AST 10 ikke er i strid med ligebehandlingsprincippet, er det desuden i det foreliggende tilfælde ufornødent at undersøge, om de mekanismer, der normalt finder anvendelse på forfremmelsesproceduren, burde have været udvidet til at omfatte den procedure, der er fastsat i vedtægtens artikel 4 og artikel 29, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde gælder for det første, at det er uløseligt forbundet med vedtægtsændringen at indskrænke antallet af stillinger i lønklasse AST 10 og AST 11 til de tjenestemænd, som udøver en høj grad af ansvar, netop ved at tilbagetrække sådanne stillinger fra den blotte forfremmelsesmekanisme.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93</NO.P><TXT>For det andet tilkommer det ansættelsesmyndigheden at fastsætte det antal stillinger som seniorassistent, som den har behov for, de kompetenceprofiler, som skal efterlyses med henblik på besættelse af disse stillinger, og desuden i denne forbindelse at opnå tilladelse fra budgetmyndigheden til at oprette sådanne stillinger. Hvis EU-lovgiver imidlertid havde besluttet at pålægge ansættelsesmyndigheden årligt at oprette et givet antal stillinger som seniorassistenter i lønklasse AST 10, ville dette indirekte have medført en genindførelse af forfremmelsessystemet, som for sit vedkommende ikke gjorde det muligt at sikre, at forfremmelse til de højeste lønklasser, såsom lønklasserne AST 10 og AST 11, var betinget af et personligt engagement, af en forbedring af kvalifikationer og kompetencer samt af udøvelse af en høj grad af ansvar.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94</NO.P><TXT>Disse betragtninger gælder så meget desto mere hvad angår de satser, der er fastsat i afdeling B i bilag I til vedtægten, der, således som Kommissionen med rette har fremhævet, under alle omstændigheder kun skulle finde anvendelse indtil den <DATE ISO="20110430">30. april 2011</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95</NO.P><TXT>Henset til det ovenstående skal det første anbringendes femte led forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>–</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringendes sjette led om tilsidesættelse af den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0079" REF.END="QE0079"/>aftale<QUOT.END REF.START="QS0079" CODE="00AB" ID="QE0079"/>, der er indgået mellem fagforeninger eller faglige sammenslutninger og Rådet i forbindelse med vedtagelsen af førnævnte vedtægtsændring</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96</NO.P><TXT>Sagsøgerne har i henhold til det første anbringendes sjette led gjort gældende, at EU-lovgiver og Kommissionen med vedtagelsen af forordning nr. 1023/2013 dels har tilsidesat den aftale, som var blevet indgået mellem Rådet og fagforeningerne eller de faglige sammenslutninger (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0080" REF.END="QE0080"/>de faglige organisationer<QUOT.END REF.START="QS0080" CODE="00AB" ID="QE0080"/>) i forbindelse med denne vedtægtsændring af 2004, dels har tilsidesat deres forpligtelse til behørigt at nå til enighed med de faglige organisationer og bl.a. høre disse i fornødent omfang ved at fremsende relevante oplysninger til disse. Hvad imidlertid særligt angår blokeringen af karriererne som assistenter i lønklasse AST 9 blev der ikke indført nogen dialog, og de faglige organisationer endte med at blive sparsomt og forkert informeret om de ændringer, der var fastsat i forbindelse med vedtægtsændringen. Sagsøgerne har heraf udledt, at artikel 27 og 28 i chartret om grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97</NO.P><TXT>I denne henseende har Retten allerede fastslået, at den aftale, som blev indgået mellem Rådet og de faglige organisationer, som led i vedtagelsen af den ændring, der førte til vedtægten af 2004, kun vedrørte denne ændring, og at den efterfølgende vedtagelse af forordning nr. 1023/2013 følgelig ikke kunne skade denne aftale, eftersom en antagelse af en sådan begrundelse ville være ensbetydende med en anfægtelse af den kompetence for EU-lovgiver, der er fastsat i artikel 336 TEUF (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171116">16.11.2017</DATE>, <NAME.CASE>USFSPEI mod Parlamentet og Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-75/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:813">EU:T:2017:813</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0086">86</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0089">89</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98</NO.P><TXT>Hvad angår spørgsmålet, om de faglige organisationer var blevet tilstrækkeligt informeret og hørt i forbindelse med proceduren til vedtagelse af den nye vedtægt, herunder henset til artikel 27 og 28 i chartret om grundlæggende rettigheder, har Retten allerede udførligt taget stilling hertil ved udtømmende at besvare de klagepunkter, der blev fremsat i denne henseende af flere faglige organisationer i dommen af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160915">15. september 2016</DATE>, <NAME.CASE>U4U m.fl. mod Parlamentet og Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-17/14</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:489">EU:T:2016:489</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0120">120</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0174">174</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171116">16. november 2017</DATE>, <NAME.CASE>USFSPEI mod Parlamentet og Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-75/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:813">EU:T:2017:813</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0096">96</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0124">124</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99</NO.P><TXT>I mangel af væsentlige, nye argumenter i forhold til dem, der blev påberåbt på en udførlig og underbygget måde af de faglige organisationer selv i de sager, som gav anledning til de to domme, som er nævnt i præmis 98 ovenfor, skal det første anbringendes sjette led forkastes af de samme grunde som dem, der er anført i disse to domme, i afventning af hvilke nærværende sag var blevet udsat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100</NO.P><TXT>Henset til forkastelsen af det første anbringendes forskellige led, skal dette anbringende forkastes i sin helhed.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det andet anbringende om, at artikel 31 i bilag XIII til den nye vedtægt er ulovlig på grund af manglende overgangsbestemmelser om erstatning af tabet af retten til en forfremmelse for tjenestemænd i lønklasse AST 9</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101</NO.P><TXT>I forbindelse med det andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at artikel 31 i bilag XIII til den nye vedtægt er ulovlig, for så vidt som den ikke i modsætning til det, som er fastsat i dette bilags artikel 30 hvad angår ansættelsesgruppen administratorer, fastsætter nogen overgangsordning, som ville have gjort det muligt for assistenter, i lighed med den ordning, der er fastsat for administratorer,<?PAGE NO="18"?> at blive indplaceret i stillingstyper, som giver ret til forfremmelse til lønklasse AST 10 eller mulighed for at nyde godt af en supplerende forhøjelse af deres grundløn. Ifølge sagsøgerne er der tale om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet mellem disse to ansættelsesgrupper. Desuden er sagsøgernes berettigede forventning hvad angår vedtagelsen af overgangsforanstaltninger således blevet tilsidesat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102</NO.P><TXT>Kommissionen har, støttet af Parlamentet og af Rådet, nedlagt påstand om, at dette anbringende forkastes som ugrundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103</NO.P><TXT>I denne henseende bemærkes, at der foreligger en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, når to persongrupper, hvis faktiske og retlige situation ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, behandles forskelligt, og en sådan forskelsbehandling ikke er objektivt begrundet. Ved anvendelsen af dette princip skal undersøgelsen af de situationer, der skal sammenlignes, tage hensyn til samtlige de elementer, som karakteriserer disse (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081222">22.12.2008</DATE>, <NAME.CASE>Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-443/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:767">EU:C:2008:767</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0076">76</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111115">15.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>Nolin mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-58/11 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2011:664">EU:T:2011:664</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104</NO.P><TXT>Desuden forholder det sig således, at på et område, som henhører under udøvelsen af et skøn, såsom fastsættelsen af overgangsregler med henblik på at sikre en retfærdig overgang fra en tidligere vedtægtsordning til en ny vedtægtsordning, er ligebehandlingsprincippet kun tilsidesat, når den pågældende institution foretager en vilkårlig eller åbenbart uhensigtsmæssig differentiering i forhold til den pågældende lovgivnings mål (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120320">20.3.2012</DATE>, <NAME.CASE>Kurrer m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-441/10 P – T-443/10 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2012:133">EU:T:2012:133</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde konstateres, at tjenestemænd i ansættelsesgruppen administratorer og tjenestemænd i ansættelsesgruppen assistenter befinder sig i retlige og faktuelle situationer, som objektivt set er væsentligt forskellige som følge af selve karakteren af de opgaver, som de varetager, og som følge af minimumsadgangskravene til disse stillinger, således som fastsat i bl.a. vedtægtens artikel 5, stk. 3.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106</NO.P><TXT>Henset til den forskelligartede karakter af de opgaver, som udøves, mellem tjenestemænd i ansættelsesgruppen administratorer og tjenestemænd i ansættelsesgruppen assistenter, var EU-lovgiver ikke forpligtet til at vedtage overgangsforanstaltninger eller til at vedtage overgangsforanstaltninger af samme karakter for disse to ansættelsesgrupper.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107</NO.P><TXT>Følgelig kunne EU-lovgiver med rette for det første, udelukkende for administratorer, der var i tjeneste den <DATE ISO="20131231">31. december 2013</DATE>, fastsætte, at de, alt efter de opgaver og det ansvar, som de havde, på tilsvarende vis kunne indplaceres i forskellige stillingstyper, såsom stillingstyperne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0081" REF.END="QE0081"/>administrator<QUOT.END REF.START="QS0081" CODE="00AB" ID="QE0081"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0082" REF.END="QE0082"/>administrator i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0082" CODE="00AB" ID="QE0082"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0083" REF.END="QE0083"/>senioradministrator i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0083" CODE="00AB" ID="QE0083"/>, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0084" REF.END="QE0084"/>konsulent eller tilsvarende<QUOT.END REF.START="QS0084" CODE="00AB" ID="QE0084"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0085" REF.END="QE0085"/>kontorchef eller tilsvarende<QUOT.END REF.START="QS0085" CODE="00AB" ID="QE0085"/>, alt efter niveauet og karakteren af deres ansvar. I det foreliggende tilfælde udspringer oprettelsen af stillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0086" REF.END="QE0086"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0086" CODE="00AB" ID="QE0086"/> af en tilsvarende logik. Ikke desto mindre var den nævnte lovgiver, i mangel af sammenlignelige situationer mellem de to ansættelsesgrupper, ikke forpligtet til, for assistentgruppen, at fastsætte mulighed for en undtagelsesindplacering som den indplacering, der er fastsat i artikel 30, stk. 3, i bilag XIII til den nye vedtægt, og som er baseret på visse administratorers udøvelse af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0087" REF.END="QE0087"/>særligt ansvar<QUOT.END REF.START="QS0087" CODE="00AB" ID="QE0087"/>, idet disse blev udpeget som sådanne før den <DATE ISO="20151231">31. december 2015</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108</NO.P><TXT>For det andet kunne EU-lovgiver ligeledes fastsætte en overgangsordning, såsom den, der er fastsat i artikel 30, stk. 5-10, i bilag XIII til den nye vedtægt, alene til fordel for administratorer i lønklasserne AD 12 og AD 13 i henhold til betragtninger, som gælder for denne ansættelsesgruppe. I denne henseende kunne EU-lovgiver bl.a., således som anført af Rådet, tage hensyn til den omstændighed, at denne ansættelsesgruppe var den, som var mest berørt af den tidligere vedtægtsændring.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="19"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109</NO.P><TXT>Under alle omstændigheder kunne sagsøgerne i modsætning til det, de har hævdet, ikke i forbindelse med deres respektive ansættelser basere en berettiget forventning på det forhold, at deres karrierer nødvendigvis skulle indebære en lønfremgang svarende til lønklasserne AD 10 eller AD 11. Ligeledes kan de ikke kræve, at EU-lovgiver vedtager en overgangsordning, som gælder specifikt på deres individuelle situationer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110</NO.P><TXT>Henset til det foregående må det andet anbringende forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det tredje anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 45 og om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111</NO.P><TXT>Sagsøgerne har til støtte for det tredje anbringende, som er fremført subsidiært, gjort gældende, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0088" REF.END="QE0088"/>vedtægtens artikel 45 er tilsidesat, og at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn<QUOT.END REF.START="QS0088" CODE="00AB" ID="QE0088"/>, idet dette anbringende nærmere bestemt er rettet mod 19. betragtning til forordning nr. 1023/2013, som er vedtaget af EU-lovgiver. Sagsøgerne har i denne henseende gjort gældende, at eftersom den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0089" REF.END="QE0089"/>hårde kerne<QUOT.END REF.START="QS0089" CODE="00AB" ID="QE0089"/> i det forfremmelsessystem, der er fastsat i den nævnte artikel 45, ikke var blevet ændret ved denne forordning, var EU-lovgiver forpligtet til at overholde de principper, som ligger til grund for dette system, og kunne derfor ikke udelukke sagsøgerne fra enhver sammenligning af deres fortjenester med henblik på at få adgang til en højere lønklasse. Nævnte 19. betragtning er således i strid med vedtægtens artikel 45.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0112"><NO.P>112</NO.P><TXT>Kommissionen har, støttet af Parlamentet og af Rådet, nedlagt påstand om, at dette anbringende forkastes som ugrundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0113"><NO.P>113</NO.P><TXT>Det skal i denne forbindelse bemærkes, at EU-lovgiver til enhver tid kan ændre vedtægten ved hjælp af forordninger, som er vedtaget i henhold til artikel 336 TEUF (jf. kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150423">23.4.2015</DATE>, <NAME.CASE>Bensai mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>F-131/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:F:2015:34">EU:F:2015:34</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Når EU-lovgiver beslutter at gøre dette, kan det imidlertid ikke foreholdes ham, at han har tilsidesat samme vedtægt, eftersom det er ham, som er ophavsmand hertil, herunder til ændringerne heraf, og eftersom nævnte vedtægt derfor ikke binder ham således som trinhøjere love, såsom traktaten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0114"><NO.P>114</NO.P><TXT>I øvrigt må det under alle omstændigheder herefter, forudsat at det tredje anbringende kan anses for at være en ulovlighedsindsigelse rettet mod 19. betragtning til forordning nr. 1023/2013, og at den kan antages til realitetsbehandling, selv om en betragtning ifølge retspraksis ikke i sig selv kan være genstand for et annullationssøgsmål (kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140917">17.9.2014</DATE>, <NAME.CASE>Afepadi m.fl. mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-354/12</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2014:798">EU:T:2014:798</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), konstateres, at EU-lovgiver netop ved at vedtage denne betragtning samt ændringen af artikel 45 i den nye vedtægt og af artikel 31 i bilag XIII hertil klart har villet ændre forfremmelsesproceduren i artikel 45 i vedtægtens af 2004 ved at gøre den uanvendelig på tjenestemænd i lønklasse AST 9, som fremover nu kun kan få adgang til lønklasse AST 10 efter en procedure til udnævnelse til en stilling som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0090" REF.END="QE0090"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0090" CODE="00AB" ID="QE0090"/> i denne lønklasse i henhold til vedtægtens artikel 4 og artikel 29, stk. 1. I denne henseende har nævnte EU-lovgiver, i modsætning til det af sagsøgerne hævdede, udtrykkeligt tilføjet en sætning til ordlyden af artikel 45 i den nye vedtægt med henblik på at udelukke anvendelsen af denne procedure på situationer, såsom sagsøgernes situationer, hvorefter tjenestemænd har nået den højeste lønklasse, der er fastsat for den stillingstype, som de bestrider.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0115"><NO.P>115</NO.P><TXT>Det tredje anbringende skal følgelig forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Det fjerde anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0116"><NO.P>116</NO.P><TXT>I forbindelse med det fjerde anbringende, som er påberåbt subsidiært, har sagsøgerne foreholdt Kommissionen, at den ikke har opfyldt begrundelsespligten, idet den ikke ud over de forklaringer, som EU-lovgiver har anført i 17.-19. betragtning til forordning nr. 1023/2013, har redegjort nærmere for,<?PAGE NO="20"?> hvorfor de ikke blev anset for at udøve den højeste grad af ansvar og herefter kun kan forfremmes til lønklasse AST 10 i henhold til den udnævnelsesprocedure, der er fastsat i vedtægtens artikel 4 og artikel 29, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0117"><NO.P>117</NO.P><TXT>Kommissionen har, støttet af Parlamentet og af Rådet, nedlagt påstand om, at dette anbringende forkastes som ugrundet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0118"><NO.P>118</NO.P><TXT>I denne henseende bemærkes, at den begrundelsespligt, der er fastsat i vedtægtens artikel 25, stk. 2, som kun er en gentagelse af den almindelige begrundelsespligt, der er fastsat i artikel 296 TEUF, for det første har til formål at give den berørte part oplysninger, der er tilstrækkelige til at afgøre, om der er grundlag for retsakten, eller om den eventuelt er behæftet med en sådan mangel, at dens gyldighed kan anfægtes for Unionens retsinstanser, og for det andet at gøre det muligt for sidstnævnte at efterprøve denne retsakts lovlighed. Det følger heraf, at begrundelsen principielt skal meddeles den pågældende samtidig med den afgørelse, der indeholder et klagepunkt, og at en manglende begrundelse ikke kan afhjælpes ved, at den pågældende erfarer grundene til afgørelsen under en sag for Unionens retsinstanser (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19811126">26.11.1981</DATE>, <NAME.CASE>Michel mod Parlamentet</NAME.CASE>, <NO.CASE>195/80</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1981:284">EU:C:1981:284</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080228">28.2.2008</DATE>, <NAME.CASE>Neirinck mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-17/07 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:134">EU:C:2008:134</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0119"><NO.P>119</NO.P><TXT>Imidlertid skal disse principper gennemføres under hensyn til den løbende udvikling i den administrative procedure, hvorefter den administrative klage og det stiltiende eller udtrykkelige afslag herpå er en integrerende del af en kompleks procedure, idet udarbejdelsen af den retsakt, der fastlægger institutionens endelige holdning, først afsluttes med vedtagelsen af ansættelsesmyndighedens svar på klagen (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140521">21.5.2014</DATE>, <NAME.CASE>Mocová mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-347/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2014:268">EU:T:2014:268</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0120"><NO.P>120</NO.P><TXT>I denne sammenhæng har Retten bemærket, at den supplerende begrundelse i forbindelse med afgørelsen om at afvise klagen var i overensstemmelse med formålet med vedtægtens artikel 90, stk. 2, i henhold til hvilken selve afgørelsen vedrørende klagen er begrundet. Denne bestemmelse indebærer nødvendigvis, at den myndighed, der skal træffe afgørelse om klagen, ikke er bundet af den ene begrundelse, der i givet fald er utilstrækkelig, eller ikke-eksisterende, af den afgørelse, der er genstand for klagen (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110707">7.7.2011</DATE>, <NAME.CASE>Longinidis mod Cedefop</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-283/08 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2011:338">EU:T:2011:338</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140521">21.5.2014</DATE>, <NAME.CASE>Mocová mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-347/12 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2014:268">EU:T:2014:268</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0121"><NO.P>121</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde var de anfægtede afgørelser ikke ledsaget af nogen særlig begrundelse fra ansættelsesmyndigheden. Denne indskrænkede sig nemlig i det væsentlige til at gennemføre de vedtægtsbestemmelser, der for nyligt var trådt i kraft pr. <DATE ISO="20140101">1. januar 2014</DATE>, og som for sagsøgernes vedkommende indebar en indplacering i overgangsstillingstypen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0091" REF.END="QE0091"/>assistent i en overgangsstilling<QUOT.END REF.START="QS0091" CODE="00AB" ID="QE0091"/>, som kom til udtryk ved en ændring af deres personlige aktmapper i SysPer 2 med virkning fra denne dato.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0122"><NO.P>122</NO.P><TXT>I svaret på sagsøgernes klager forklarede ansættelsesmyndigheden imidlertid, at dens tiltag havde været en iværksættelse af de vedtægtsbestemmelser, som EU-lovgiver havde vedtaget, uden at den i denne forbindelse havde rådet over nogen skønsbeføjelse, og den fremkom med en detaljeret forklaring til sagsøgerne om konsekvenserne af og den nærmere fremgangsmåde for gennemførelsen af den vedtægtsændring, der blev gennemført i 2014. En sådan forklaring fra ansættelsesmyndighedens side er tilstrækkelig, henset til dens begrundelsespligt således som fastsat i vedtægtens artikel 25, stk. 2, i egenskab af ophavsmand til de anfægtede afgørelser, der blev vedtaget i medfør af en bunden kompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0123"><NO.P>123</NO.P><TXT>For så vidt som sagsøgerne med dette anbringende tilsigter at foreholde EU-lovgiver, at denne har tilsidesat den begrundelsespligt, som påhviler denne i henhold til artikel 296 TEUF, er det allerede, specifikt i forbindelse med 17.-19. betragtning til forordning nr. 1023/2013, blevet fastslået, at begrundelsen for ændringerne i artikel 45, samt i bilag I og i bilag XIII til den nye vedtægt, vedrørende de ansattes karrierestruktur, klart og utvetydigt indeholdt Parlamentets og Rådets<?PAGE NO="21"?> argumentation og således gjorde det muligt for sagsøgerne at kende begrundelsen for den trufne foranstaltning og for Retten at udøve sin prøvelse (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160915">15.9.2016</DATE>, <NAME.CASE>U4U m.fl. Parlamentet og Rådet</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-17/14</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2016:489">EU:T:2016:489</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0182">182</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0183">183</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0124"><NO.P>124</NO.P><TXT>Desuden fremgår det klart af den nye vedtægtsmæssige ramme, at det kun er såfremt ansættelsesmyndigheden, alt efter sit behov, beslutter at oprette stillinger som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0092" REF.END="QE0092"/>seniorassistent<QUOT.END REF.START="QS0092" CODE="00AB" ID="QE0092"/> eller at besætte ledige stillinger af denne type, at tjenestemænd i lønklasse AST 9 vil have mulighed for, i henhold til vedtægtens artikel 4 og artikel 29, at tilkendegive deres interesse i at besætte en stilling af denne type og i givet fald blive udvalgt af ansættelsesmyndigheden med henblik på at besætte denne stilling ved en forfremmelse til denne stilling i lønklasse AST 10.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0125"><NO.P>125</NO.P><TXT>Det fremgår af ovenstående betragtninger, at det fjerde anbringende skal forkastes. Følgelig må Kommissionen frifindes i det hele.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0126"><NO.P>126</NO.P><TXT>Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0127"><NO.P>127</NO.P><TXT>Da sagsøgerne har tabt sagen, bør det pålægges dem at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med Kommissionens påstand herom.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0128"><NO.P>128</NO.P><TXT>I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, bærer de institutioner, der er indtrådt i en sag, deres egne omkostninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0129"><NO.P>129</NO.P><TXT>Parlamentet og Rådet bør derfor hver bære deres egne omkostninger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>RETTEN (Første Afdeling):</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">1)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Europa-Kommissionen frifindes.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">2)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">GQ og de øvrige tjenestemænd ved Kommissionen, hvis navne fremgår af bilaget, betaler sagsomkostningerne.</HT></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">3)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Europa-Parlamentet og Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.</HT></TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Pelikánová</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Nihoul</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Svenningsen</P></SIGNATORY><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="20181214">14. december 2018</DATE>.</P><SIGNATORY><P>E. Coulon</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P><IE/></P><P>Afdelingsformand</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>