<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2026-05-202605C121202404470-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0447-24-202508908-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="22/09/2025 09:47:15" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="a3MlJU9y+da21EDbIAOXSTTBcsQ/fvaLlWGYSMpW89xvAUWW0YQR5Jkf1xpMCMmMCwtfStJSUlIFBcFuIb5Nymac5tQCdR1ceQc1YqtQw1lbUdvkx/2wK9aiGp1+9MMhuzz2ihc2ZsYllJB7ebxxCVoFnHuVCMq1soDEYfq2+as=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="hinkevi" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0447" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2024" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="hinkevi" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 08-09-25 11:45:37" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="69092e40fc13429c9645c11ac75c9f0f" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0447" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Richard de la Tour – sag C-447/24</div>
      <div id="rId21" style="default">Höldermann</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      J. RICHARD DE LA TOUR
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 18. september 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-447/24 [Höldermann]  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">i</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      Staatsanwaltschaft Berlin,
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      procesdeltager
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      SO
    </p>
    <p class="C39Centreespacement" id="para-8" title="page-1">
      (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammergericht Berlin (den regionale appeldomstol i Berlin, Tyskland))
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-9" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i straffesager – rammeafgørelse 2008/909/RIA – gensidig anerkendelse af domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger – artikel 9, stk. 1, litra i) – grunde til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse – person, der ikke har givet personligt møde i den retssag, der førte til afgørelsen – undtagelser – udpegelse af en befuldmægtiget – betingelse om kendskab til den berammede retssag – underretning om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen – den domfældtes frivillige og utvetydige afkald på at være til stede under retssagen – skønsbeføjelse for den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten – forpligtelse til overensstemmende fortolkning«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-2">
      
        <br/>
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">I.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten til en retfærdig rettergang er et af grundprincipperne i et demokratisk samfund. De mistænktes og tiltaltes ret til at være til stede under retssagen udspringer af denne ret og bør være sikret i hele Unionen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">2</a>
</span>). Denne ret er dog ikke absolut. På visse betingelser bør mistænkte og tiltalte udtrykkeligt eller stiltiende, men dog utvetydigt, have mulighed for at give afkald på denne ret  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">3</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sammenhæng vedrører den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse fortolkningen af artikel 9, stk. 1, litra i), i Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">4</a>
</span>), som ændret ved rammeafgørelse 2009/299  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">5</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en sag vedrørende fuldbyrdelsen i Tyskland af en dom afsagt i Polen, hvorved en tysk statsborger blev idømt en frihedsstraf. Efter selv at have anmodet ved de polske domstole om fuldbyrdelse af denne dom i Tyskland har denne statsborger nu modsat sig denne fuldbyrdelse ved den kompetente tyske ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den foreliggende sag giver navnlig Domstolen lejlighed til at præcisere, hvad der skal forstås ved udtrykket »var klar over den berammede retssag« i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, samt hvilken skønsbeføjelse de kompetente myndigheder råder over ved en afgørelse om afslag på anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre som nævnt i artikel 9, stk. 1, litra i), i denne rammeafgørelse. Jeg påpeger i denne henseende, at denne sag indgår i en faktuel sammenhæng, som frembyder visse forskelle i forhold til Khuzdar-sagen (sag C-95/24), hvor jeg ligeledes fremsætter et forslag til afgørelse i dag  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">6</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I dette forslag til afgørelse vil jeg foreslå Domstolen at fortolke denne bestemmelse i overensstemmelse med direktiv 2016/343, således som det er blevet fortolket af Domstolen. På denne baggrund er jeg navnlig af den opfattelse, at den i denne bestemmelse fastsatte betingelse om, at den pågældende person skal være klar over den berammede retssag, kræver, at vedkommende er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for sagen, idet det dog samtidig præciseres, at der findes situationer, hvor den pågældende person som følge af sin adfærd bør anses for at have modtaget denne underretning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg vil redegøre for grundene til, at denne fortolkning efter min opfattelse er bedst egnet til at fremme den gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlemsstaterne, idet den sikrer formålene om at bekæmpe straffrihed og lette de domfældtes sociale rehabilitering såvel som disse personers ret til forsvar.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">II.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 9 i rammeafgørelse 2008/909 med overskriften »Grunde til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse« fastsætter i stk. 1, litra i), følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-21" title="page-4">
      »Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende dommen og fuldbyrde sanktionen, hvis
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-22" title="page-4">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-23" title="page-4">
      i) […] den pågældende ifølge den i artikel 4 omhandlede attest ikke selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at den pågældende i overensstemmelse med yderligere proceduremæssige krav i udstedelsesstatens nationale lovgivning
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-24" title="page-4">
      i) i rette tid
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">enten er blevet indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C16Marge3" id="para-26" title="page-4">
      og
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C13Marge2" id="para-28" title="page-4">
      eller
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-29" title="page-5">
      ii) var klar over den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udnævnt enten af den pågældende person eller af staten til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen
    </p>
    <p class="C13Marge2" id="para-30" title="page-5">
      eller
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-31" title="page-5">
      iii) efter at have fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt være blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C16Marge3" id="para-33" title="page-5">
      eller
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende frist.«</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tysk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">§ 84b i Gesetz über die internationale Rechtshilfe in Strafsachen (lov om international retshjælp i straffesager)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">7</a>
</span>) af 23. december 1982 i den affattelse, der finder anvendelse på hovedsagen, med overskriften »Supplerende lovlighedsbetingelser« fastsætter følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-37" title="page-5">
      »(1) Fuldbyrdelsen er ikke lovlig, såfremt
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-38" title="page-5">
      […]
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-39" title="page-5">
      2. den domfældte ikke har givet personligt møde i den retssag, der ligger til grund for afgørelsen
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-40" title="page-5">
      […]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-41" title="page-5">
      (3) I modsætning til stk. 1, nr. 2, er fuldbyrdelsen også lovlig, såfremt
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-42" title="page-5">
      1. den domfældte rettidigt
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-43" title="page-5">
      a) er blevet personligt indkaldt til den retssag, der førte til afgørelsen, eller
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-44" title="page-6">
      b) på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, således at det er dokumenteret ud over enhver tvivl, at den domfældte havde kendskab til den berammede retssag, og
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-45" title="page-6">
      c) i denne forbindelse er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, uden at vedkommende er til stede
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-46" title="page-6">
      […]
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-47" title="page-6">
      3. den domfældte, idet vedkommende havde kendskab til den berammede retssag, har befuldmægtiget en forsvarer til at forsvare sig i retssagen og faktisk er blevet forsvaret af denne under sagen.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-48" title="page-6">
      (4) I modsætning til stk. 1, nr. 2, er fuldbyrdelsen endvidere lovlig, såfremt den domfældte efter forkyndelsen af dommen
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-49" title="page-6">
      1. udtrykkeligt har tilkendegivet, at vedkommende ikke anfægter den afsagte dom, eller
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-50" title="page-6">
      2. ikke inden for de gældende frister har anmodet om genoptagelse af sagen eller om en appelsag.
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-51" title="page-6">
      Den domfældte skal forinden udtrykkeligt være blevet underrettet om sin ret til genoptagelse af sagen eller en appelsag, hvor vedkommende kan deltage, og hvor de faktiske omstændigheder, herunder nye beviser, kan prøves på ny og den oprindelige dom kan ophæves.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">III.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Faktiske omstændigheder i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved dom afsagt den 5. august 2019 idømte Sąd Okręgowy w Zielonej Górze (den regionale domstol i Zielona Góra, Polen) SO en frihedsstraf på et år for medlemskab af en kriminel organisation  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">8</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den appel, som SO’s advokat havde iværksat til prøvelse af denne dom, blev forkastet af Sąd Apelacyjny w Poznaniu (appeldomstolen i Poznan, Polen) ved dom af 24. marts 2022.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved kendelse af 30. januar 2023 imødekom Sąd Okręgowy w Zielonej Górze (den regionale domstol i Zielona Góra) SO’s anmodning om, at frihedsstraffen blev fuldbyrdet i Tyskland, eftersom han er tysk statsborger og har fast bopæl i Berlin (Tyskland) og hans familie også bor i denne medlemsstat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved skrivelse af 2. februar 2023 anmodede denne ret Staatsanwaltschaft Berlin (anklagemyndigheden i Berlin, Tyskland) som den kompetente tyske myndighed om at overtage fuldbyrdelsen af sanktionen, idet den fremsendte denne kendelse, den attest, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i rammeafgørelse 2008/909/RIA, samt dommen af 5. august 2019 og appeldommen, og idet den underrettede SO om anmodningen på både tysk og polsk.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anklagemyndigheden i Berlin har anmodet fuldbyrdelsesafdelingen ved Landgericht Berlin (den regionale ret i første instans i Berlin) om at fastslå, at fuldbyrdelsen af frihedsstraffen i henhold til dommen af 5. august 2019 er lovlig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">SO har for fuldbyrdelsesafdelingen bestridt anmodningen fra anklagemyndigheden i Berlin, idet han bl.a. har gjort gældende, at han kun har været personligt til stede ved to af de 28 retsmødedage i retssagen i første instans, som efter hans oplysninger har strakt sig over mere end fire et halvt år, og at han heller ikke har deltaget personligt i appelsagen. Han ved ikke, om han er blevet forsvaret på de 26 andre retsmødedage i retssagen i første instans og i appelsagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter at fuldbyrdelsesafdelingen anmodede Sąd Okręgowy w Zielonej Górze (den regionale domstol i Zielona Góra) om supplerende oplysninger, oplyste denne ret ved skrivelse af 31. juli 2023, at SO deltog i tre retsmøder i retssagen i første instans i 2012 og 2014, fremsatte bemærkninger om sagen og anmodede om, at de øvrige retsmøder, såfremt han udeblev, skulle gennemføres, uden at han var til stede. SO er blevet underrettet om sin ret til at deltage i sagen og om forpligtelsen til at oplyse om en ændring af den adresse, hvor han kunne indkaldes, og at oplyse en adresse i Polen, hvor han kunne indkaldes. SO deltog derimod ikke personligt i appelsagen, men gjorde brug af en forsvarers bistand, idet denne var til stede under retssagerne ved begge instanser. Den tiltaltes tilstedeværelse i appelinstansen er – ligesom en forsvarers tilstedeværelse – ikke obligatorisk i henhold til polsk ret. Indkaldelsen til appelsagen er blevet forkyndt på den polske forkyndelsesadresse, som SO har oplyst – hans forsvarers kontor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved skrivelse af 19. september 2023 meddelte Sąd Okręgowy w Zielonej Górze (den regionale domstol i Zielona Góra) efter yderligere forespørgsel fra fuldbyrdelsesafdelingen ved Landgericht Berlin (den regionale ret i første instans i Berlin) yderligere oplysninger om sagen i første instans.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved kendelse af 24. november 2023 meddelte fuldbyrdelsesafdelingen afslag på anmodningen fra anklagemyndigheden i Berlin om at erklære fuldbyrdelsen af sanktionen af SO i Tyskland for lovlig med den begrundelse, at SO ifølge oplysningerne fra Sąd Okręgowy w Zielonej Górze (den regionale domstol i Zielona Góra) ikke var blevet indkaldt til visse retsmødedagene i sagen, idet det ikke fremgik, at de på disse retsmødedage gennemførte processuelle handlinger kun havde betydning for de medtiltalte, eller at SO på anden vis havde fået kendskab til disse retsmødedage. Ej heller havde en forsvarer deltaget på hans vegne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anklagemyndigheden i Berlin har anfægtet denne afgørelse ved en omgående kære ved Kammergericht Berlin (den regionale appeldomstol i Berlin, Tyskland), den forelæggende ret. Til støtte for denne kære har den gjort gældende, at SO’s tilstedeværelse på enkelte retsmødedage, hvor han udtalte sig om sagen og anmodede om, at sagen også skulle gennemføres, uden at han var til stede, er tilstrækkelig, eftersom det beroede på hans selvstændige beslutning ikke at deltage på yderligere retsmødedage. I øvrigt har SO selv gennem sin forsvarer ved Sąd Okręgowy w Zielonej Górze (den regionale domstol i Zielona Góra) anmodet om fuldbyrdelse i Tyskland og dermed givet afkald på beskyttelsen i henhold til § 84b, stk. 1, nr. 2, i lov om international retshjælp i straffesager.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge en erklæring fra SO’s advokat havde SO ikke kendskab til appelsagen. Han blev ikke indkaldt på sin tyske adresse. Derfor kunne han heller ikke, idet han »var klar over den berammede retssag«, give et mandat til en forsvarer med henblik på repræsentation under retssagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter en anmodning fra den forelæggende ret meddelte den advokat, som forsvarede SO for de polske retter, ved en erklæring af 28. februar 2024, at hans fuldmagt både vedrørte sagen i første instans og sagen i anden instans, at SO havde angivet adressen på forsvarerens kontor som polsk forkyndelsesadresse, hvor skrivelser i henhold til polsk ret gyldigt kunne forkyndes for ham, og at han under appelsagen blev repræsenteret af en anden advokat, hvortil opgaven var blevet videredelegeret. Det er sandsynligt, at han ikke underrettede SO om tidspunktet for retsmødet, eftersom SO’s tilstedeværelse under sagen ikke var obligatorisk og denne advokat havde videredelegeret opgaven til en anden advokat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret ønsker for det første oplyst, om en indkaldelse, som forkyndes for en indenlandsk forkyndelsesbefuldmægtiget udpeget af den domfældte, opfylder kravene i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. i), første led, i rammeafgørelse 2008/909.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende er den forelæggende ret af den opfattelse, at begrebet »den retssag, der førte til afgørelsen« i denne rammeafgørelses artikel 9, stk. 1, litra i), skal opfattes på samme måde som det begreb, der anvendes i artikel 4 i rammeafgørelse 2002/584/RIA  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">9</a>
</span>), som Domstolen allerede har fortolket  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">10</a>
</span>), eftersom de to bestemmelser har samme ordlyd og er blevet ændret ved den samme rammeafgørelse, og eftersom der ikke fremgår nogen grund til at behandle tilfælde af overførsel med henblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre anderledes end tilfælde af overtagelse af fuldbyrdelsen af en dom. Dette begreb omfatter således i forbindelse med en straffesag i flere instanser kun den instans, hvor der efter en fornyet – faktuel og retlig – materiel prøvelse blev truffet endelig afgørelse om den pågældendes skyld, og hvor den pågældende blev idømt en straf. I det foreliggende tilfælde er der tale om appelsagen af 24. marts 2022 ved Sąd Apelacyjny w Poznaniu (appeldomstolen i Poznan) og ikke sagen i første instans, som fuldbyrdelsesafdelingen ved Landgericht Berlin (den regionale ret i første instans i Berlin) har taget i betragtning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret hælder til den opfattelse, at en benægtende besvarelse af det forelagte spørgsmål følger af dom af 24. maj 2016, Dworzecki  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">11</a>
</span>), og af 21. december 2023, Generalstaatsanwaltschaft Berlin (Udeblivelsesdom)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">12</a>
</span>), vedrørende den identiske bestemmelse i artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), i rammeafgørelse 2002/584, hvor Domstolen har fastslået, at en indkaldelse, som er blevet overrakt til en voksen person, der tilhører den pågældendes husstand, og som har givet tilsagn om at ville overrække indkaldelsen til den pågældende, kun opfylder de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse, såfremt det på grundlag af den europæiske arrestordre kan afgøres, om, og i givet fald hvornår, denne voksne person faktisk har overrakt indkaldelsen til den pågældende. Det påhviler derfor den judicielle myndighed i udstedelsesstaten at oplyse i den europæiske arrestordre, på grundlag af hvilke forhold den har konstateret, at den pågældende faktisk har modtaget officiel underretning om tidspunktet og datoen for retssagen. Denne retspraksis kan formentlig overføres på den i artikel 4, stk. 1, i rammeafgørelse 2008/909/RIA omhandlede attest, som i det foreliggende tilfælde ikke indeholder sådanne oplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De faktiske omstændigheder i den foreliggende sag adskiller sig imidlertid fra dem, der lå til grund for disse domme. Den forsvarer, som modtog forkyndelsen, var nemlig udtrykkeligt blevet udpeget af SO som forkyndelsesbefuldmægtiget over for de kompetente judicielle myndigheder, idet hans adresse blev angivet som forkyndelsesadresse. Heraf kan det muligvis udledes, at SO ønskede, at forkyndelser for den forkyndelsesbefuldmægtigede skulle anses for at være forkyndt for ham selv.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet skal det ifølge den forelæggende ret, såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, prøves, om den domfældte blev repræsenteret under appelsagen på en sådan måde, at nægtelsesgrunden ikke finder anvendelse. Den ønsker derfor oplyst, om betingelserne for anvendelsen af artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909 er opfyldt, hvis den domfældte på det tidspunkt, hvor den pågældende gav sin forsvarer mandat til at forsvare sig, ikke havde kendskab til tidspunktet for retssagen, men kun til, at en retssag ville finde sted.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har påpeget, at berammelsen af retssagen skal ligge tidsmæssigt før tildelingen af mandatet til forsvareren. Dette gælder imidlertid ikke nødvendigvis for en appelsag. Ifølge den forelæggende ret vil en person, der er blevet domfældt i første instans, ud over opgaven med at iværksætte appel sædvanligvis også – for så vidt som dette er lovligt i henhold til national ret og den tiltaltes tilstedeværelse under appelsagen ikke er obligatorisk – give sin forsvarer et mandat til at forsvare vedkommende i appelsagen, også for det tilfælde, at den tiltalte ikke selv er til stede. Den forelæggende ret har anført, at den tiltalte ved med sikkerhed, at en appelsag vil finde sted, eftersom vedkommende iværksætter appel, men endnu ikke er klar over, nøjagtig til hvilket tidspunkt appeldomstolen vil beramme retssagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den forelæggende ret er kendskabet til, at en appelsag vil finde sted, i sig selv tilstrækkeligt, eftersom det i sagens videre forløb udelukkende henhører under dispositionsfriheden for den tiltalte, der har iværksat appel, om vedkommende vil stå i kontakt med retten og sin forsvarer for at få kendskab til tidspunktet for retssagen eller ej.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har tilføjet, at selv i et tilfælde, hvor forsvareren iværksætter appel uden sin klients viden, når han eller hun ikke har kontakt med sin klient og for forsigtighedens skyld vil overholde fristen for at iværksætte appel, vil den videre gennemførelse af appelsagen ikke blive gennemført uden høring af og bekræftelse fra klienten. Den udleder derfor af det forhold, at den valgte forsvarer og den advokat, hvortil denne videredelegerede opgaven, gav møde for Sąd Apelacyjny w Poznaniu (appeldomstolen i Poznan), at SO blev hørt, og at han herved fik sikker viden om, at en appelsag ville finde sted, selv om denne appelsag på tidspunktet for høringen endnu ikke måtte være blevet berammet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje har den forelæggende ret for det tilfælde, at det første spørgsmål besvares benægtende, og det andet spørgsmål besvares således, at retssagen allerede skal være berammet, og at den pågældende person skal være klar over det berammede retsmøde på det tidspunkt, hvor mandatet gives til dennes forsvarer, anført, at overtagelsen af fuldbyrdelsen af sanktionen ikke er lovlig i henhold til § 84b, stk. 1, nr. 2, i lov om international retshjælp i straffesager, eftersom den undtagelse, der er omhandlet i § 84b, stk. 3, nr. 3, i lov om international retshjælp i straffesager, ikke finder anvendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har dog påpeget, at mens artikel 9, stk. 1, i rammeafgørelse 2008/909 indrømmer den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten en skønsbeføjelse, fastsætter § 84b, stk. 1, nr. 2, i lov om international retshjælp i straffesager en absolut ulovlighedsgrund. Den er af den opfattelse, at den ikke har mulighed for at fortolke denne bestemmelse contra legem, altså således at den ved prøvelsen af ulovlighedsgrunden har en skønsbeføjelse, der går ud over de undtagelsestilfælde, der er anført i § 84b, stk. 3 og 4, i lov om international retshjælp i straffesager.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har anført, at den, såfremt den havde ret til at træffe en skønsafgørelse, ville anse overtagelsen af fuldbyrdelsen for at være lovlig. SO har nemlig på trods af den af ham selv iværksatte appel ikke opretholdt en tilstrækkelig kontrakt med de polske judicielle myndigheder og sin forsvarer, hvis kontors adresse han har angivet som indkaldelsesadresse. Endvidere har SO selv anmodet om, at Tyskland overtager fuldbyrdelsen af sanktionen. Henset til disse omstændigheder har den domfældte efter den forelæggende rets opfattelse ingen beskyttelsesværdig interesse i, at fuldbyrdelsen af sanktionen i denne medlemsstat nægtes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund ønsker den forelæggende ret oplyst, om den tyske lovgivning er forenelig med princippet om EU-rettens forrang, selv om den besvarelse, at den ikke er forenelig, synes at følge af dom af 21. december 2023, Generalstaatsanwaltschaft Berlin (Udeblivelsesdom)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">13</a>
</span>), hvor Domstolen fortolkede artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det fjerde ønsker den forelæggende ret oplyst, om den domfældte kan give afkald på den beskyttelse, der følger af artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909, og om den domfældtes anmodning til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om fuldbyrdelse i hjemstaten udgør et sådant afkald.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den forelæggende ret er SO’s adfærd selvmodsigende, for så vidt som han på den ene side i Polen – uden at have tilkendegivet forbehold over for eller indsigelser mod domfældelsen – har anmodet om fuldbyrdelse af straffen i Tyskland, men på den anden side i Tyskland har fremsat indsigelser herimod. Den forelæggende ret er af den opfattelse, at denne omstændighed bør tages i betragtning ved udøvelsen af den skønsbeføjelse, som den bør råde over, men som den ikke er anerkendt ved national lovgivning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om rammeafgørelse 2008/909 ikke indeholder noget lovgrundlag, hvoraf det fremgår, at den domfældte lovligt kan give afkald på den beskyttelse, der følger af denne rammeafgørelses artikel 9, stk. 1, litra i), har den forelæggende ret konstateret, at denne bestemmelse også nævner situationer, hvor denne person ved sine egne processuelle dispositioner kan beslutte, om vedkommende vil gøre brug af beskyttelsen mod fuldbyrdelse af en dom, der er afsagt, uden at denne var til stede. Denne bestemmelses nr. iii) fastsætter nemlig en mulighed for, at denne person kan give afkald på at anfægte en dom, der er afsagt, uden at den pågældende var til stede. For så vidt som fuldbyrdelsen af dommen således i denne henseende kan afhænge af den domfældtes dispositioner, er det muligt, at der også foreligger en sådan dispositionsfrihed med hensyn til fuldbyrdelsens videre forløb, som SO i det foreliggende tilfælde har gjort brug af med sin anmodning til Sąd Okręgowy w Zielonej Górze (den regionale domstol i Zielona Góra) om fuldbyrdelse af straffen i Tyskland.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Kammergericht Berlin (den regionale appeldomstol i Berlin) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-81" title="page-12">
      »1) Opfylder en indkaldelse, som forkyndes for en indenlandsk forkyndelsesbefuldmægtiget udpeget af den domfældte, kravene i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. i), første led, i rammeafgørelse [2008/909]?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-82" title="page-12">
      2) Skal artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909[…] fortolkes således, at retssagen allerede skal være berammet på det tidspunkt, hvor mandatet blev givet, og at den pågældende person skal være klar over det berammede retsmøde, eller er det tilstrækkeligt, hvis den pågældende person ved tildelingen eller bekræftelsen af mandatet med sikkerhed ved, at en retssag vil finde sted?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-83" title="page-12">
      3) Er det foreneligt med EU-rettens forrang, at den tyske lovgiver i § 84b, stk. 1, nr. 2, i [lov om international retshjælp i straffesager] har udformet tilfældet, hvor den pågældende ikke selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen, som en absolut afvisningsgrund, selv om artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909[…], i denne henseende blot fastsætter en fakultativ nægtelsesgrund?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-84" title="page-12">
      4) Kan den pågældende person give afkald på den beskyttelse, der følger af artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909[…], og således også give mulighed for fuldbyrdelse af en afgørelse truffet in absentia, såfremt betingelserne i rammeafgørelsens artikel 9, stk. 1, litra i), nr. i)-iii), ikke er opfyldt? Indebærer en anmodning til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om fuldbyrdelse i hjemstaten et sådant afkald?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den polske regering og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg og deltog ligesom SO i retsmødet den 15. maj 2025, hvor de besvarede Domstolens spørgsmål til mundtlig besvarelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">IV.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til Khuzdar-sagen (sag C-95/24), som er genstanden for et særskilt forslag til afgørelse, der også fremsættes i dag, vedrører den foreliggende sag ikke et afslag på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre i henhold til artikel 4, nr. 6), i rammeafgørelse 2002/584. Denne sag vedrører en anmodning om anerkendelse af en dom og om fuldbyrdelse af en sanktion i henhold til rammeafgørelse 2008/909 uafhængigt af fuldbyrdelsen af en sådan arrestordre.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg minder om, at rammeafgørelse 2008/909 ligesom rammeafgørelse 2002/584 på det strafferetlige område konkretiserer princippet om gensidig tillid og princippet om gensidig anerkendelse. Denne rammeafgørelse styrker det retlige samarbejde om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i straffesager, når personer er blevet idømt frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger i en anden medlemsstat, med henblik på at lette deres sociale rehabilitering  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">14</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 4, stk. 1, litra a), i rammeafgørelse 2008/909 fastsætter således en mulighed for, at der kan fremsendes en dom samt den attest, for hvilken der findes en standardformular i bilag I, til den medlemsstat, hvor den domfældte er statsborger, og hvor vedkommende bor. I henhold til denne rammeafgørelses artikel 6, stk. 2, litra a), er den domfældtes samtykke ikke påkrævet i dette tilfælde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 3, stk. 1, i rammeafgørelse 2008/909 har denne rammeafgørelse til formål at fastsætte regler, hvorefter en medlemsstat med henblik på at lette den domfældtes sociale rehabilitering anerkender en dom afsagt af en ret i en anden medlemsstat og fuldbyrder sanktionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik herpå fastsætter denne rammeafgørelses artikel 8, at den fuldbyrdende myndighed principielt er forpligtet til at efterkomme den anmodning om anerkendelse af en dom og fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, som er idømt i en anden medlemsstat, og som er blevet fremsendt til den i overensstemmelse med nævnte rammeafgørelses artikel 4 og 5. Den kan principielt kun afslå at efterkomme en sådan anmodning med henvisning til de grunde til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse, der er udtømmende opregnet i samme rammeafgørelses artikel 9  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">15</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse vedrører den grund, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på besvarelsen af de præjudicielle spørgsmål vil det være hensigtsmæssigt kun at fokusere på appelsagen i den i hovedsagen omhandlede retssag. Domstolen har nemlig allerede vedrørende artikel 4a i rammeafgørelse 2002/584 fastslået, at begrebet »retssag, der førte til afgørelsen« som omhandlet i denne bestemmelse skal forstås således, at det betegner den procedure, der har ført til den retsafgørelse, hvorved den person, som ønskes overgivet i forbindelse med fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre, er blevet endeligt dømt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">16</a>
</span>). Hvad mere specifikt angår en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor proceduren har fundet sted i to på hinanden følgende instanser, dvs. en første instans efterfulgt af en appelsag, har Domstolen udtalt, at det alene er det trin, der har ført til retsafgørelsen i appelsagen, som er relevant med henblik på anvendelsen af artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584, forudsat at dette trin har ført til en retsafgørelse, som ikke længere kan appelleres, og hvorved der derfor er truffet endelig afgørelse om sagens realitet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">17</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 og artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909 dels begge blev indsat i disse to rammeafgørelser ved rammeafgørelse 2009/299 og disse to bestemmelsers ordlyd dels svarer til hinanden, bør der formentlig anlægges samme fortolkning i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende rets spørgsmål indgår i en straffesag vedrørende fuldbyrdelsen i Tyskland af en sanktion, der i Polen er blevet pålagt en tysk statsborger, som efter selv at have fremsat en anmodning ved de polske retter om fuldbyrdelse af denne sanktion i Tyskland nu har modsat sig denne fuldbyrdelse ved den kompetente tyske ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne sag vedrører en situation, hvor denne domfældte i overensstemmelse med polsk ret ikke blot har undladt at være til stede ved størstedelen af retsmøderne i sagen i første instans, men desuden – efter at have iværksat appel til prøvelse af sin domfældelse i første instans gennem sin advokat – ikke har deltaget personligt i det enlige retsmøde i appelsagen, i hvilken forbindelse han ikke var blevet personligt oplyst om datoen og stedet for dette retsmøde. Den domfældte var dog repræsenteret af en advokat, som erstattede den juridiske rådgiver, som han selv havde givet mandat til at forsvare sig ved de polske retter i første instans og appelinstansen, og for hvem indkaldelsen til appelsagen på hans anmodning var blevet forkyndt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">A.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med dette spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 9, stk. 1, litra i), nr. i), første led, i rammeafgørelse 2008/909 skal fortolkes således, at en indkaldelse, der forkyndes for en juridisk rådgiver, som den domfældte har givet mandat til at forsvare sig, og som den domfældte i domsstaten har udpeget som forkyndelsesbefuldmægtiget, opfylder kravene i denne bestemmelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af ordlyden af artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909, at denne bestemmelse fastsætter en fakultativ grund til at afslå anerkendelse af en dom, som fremsendes af en anden medlemsstat, og til at afslå fuldbyrdelse af den straf eller de frihedsberøvende foranstaltninger, som denne ret har fastsat, såfremt den domfældte ikke selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen. Denne beføjelse er dog ledsaget af tre undtagelser, som er opregnet i denne bestemmelses nr. i)-iii), og som fratager den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten muligheden for at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af den fremsendte dom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad nærmere bestemt angår artikel 9, stk. 1, litra i), nr. i), i rammeafgørelse 2008/909 har den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ikke denne mulighed, når den pågældende person enten »er blevet indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen«, eller »på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag«, og desuden »er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har vedrørende artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), i rammeafgørelse 2002/584 fastslået, at udtrykkene »indkaldt personligt« og »på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag«, udgør selvstændige EU-retlige begreber og skal fortolkes ensartet i hele Unionen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">18</a>
</span>). Denne retspraksis kan overføres på den enslydende bestemmelse i rammeafgørelse 2008/909, som ligeledes blev indsat ved rammeafgørelse 2009/299.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I dom af 24. maj 2016, Dworzecki  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">19</a>
</span>), har Domstolen endvidere fastslået, at artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), i rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at en indkaldelse, der ikke er blevet forkyndt direkte for den pågældende, men på dennes adresse er blevet overrakt til en voksen person, der tilhører dennes husstand, og som har givet tilsagn om at ville overrække indkaldelsen til den pågældende, uden at det på grundlag af den europæiske arrestordre kan afgøres, om, og i givet fald hvornår, denne voksne person faktisk har overrakt indkaldelsen til den pågældende, ikke i sig selv opfylder betingelserne i denne bestemmelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">20</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den situation, at en indkaldelse forkyndes for en juridisk rådgiver, som den domfældte har givet mandat til at forsvare sig, og som den domfældte i domsstaten har udpeget som forkyndelsesbefuldmægtiget, kan efter min opfattelse ikke sidestilles med den situation, der lå til grund for den nævnte dom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne situation henhører efter min opfattelse snarere under den undtagelse, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909. En anden konklusion ville fratage sidstnævnte bestemmelse – hvis anvendelse i modsætning til, hvad samme rammeafgørelses artikel 9, stk. 1, litra i), nr. i), fastsætter, afhænger af den betingelse, at den pågældende person har givet en juridisk rådgiver, som enten er udpeget af vedkommende selv eller af staten, mandat til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen – dens effektive virkning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg foreslår derfor Domstolen, at den besvarer det første præjudicielle spørgsmål med, at artikel 9, stk. 1, litra i), nr. i), skal fortolkes således, at en indkaldelse, som forkyndes for en indenlandsk forkyndelsesbefuldmægtiget udpeget af den domfældte, ikke i sig selv giver den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten mulighed for at anvende den undtagelse, der er fastsat i denne bestemmelse, for så vidt som denne situation henhører under denne rammeafgørelses artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">B.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med dette spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909 skal fortolkes således, at retssagen allerede skal være berammet på det tidspunkt, hvor mandatet gives til den juridiske rådgiver, og at den pågældende person skal være klar over det berammede retsmøde, eller om det er tilstrækkeligt, hvis den pågældende person ved tildelingen eller bekræftelsen af mandatet med sikkerhed ved, at en retssag vil finde sted.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg minder om, at denne bestemmelse vedrører den situation, at den pågældende var klar over den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udnævnt enten af den pågældende person eller af staten til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kendskabet til den berammede retssag kræver, at den pågældende person underrettes om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I de fleste sprogversioner af rammeafgørelse 2008/909 følger der ikke af ordlyden af denne rammeafgørelses artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), et udtrykkeligt krav om, at den pågældende person skal have kendskab til det præcise tidspunkt for det retsmøde, hvor han eller hun blev domfældt, såfremt han var repræsenteret af en juridisk rådgiver. Den italienske version af denne bestemmelse skiller sig ud, for så vidt som den anvender udtrykket »essendo al corrente della data fissata« (»klar over det fastsatte tidspunkt«)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">21</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende følger det af fast retspraksis, at den formulering, der er anvendt i en sproglig version af en EU-retlig bestemmelse, ikke alene kan tjene som grundlag for bestemmelsens fortolkning eller tillægges større betydning end de øvrige sproglige versioner  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">22</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når dette er præciseret, skal det påpeges, at selv om størstedelen af sprogversionerne er mindre præcise end den italienske version, svarer udtrykket »connaissance du procès prévu [(klar over den berammede retssag)]«, som bl.a. anvendes i den franske version af artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, i visse sprogversioner til udtrykket »klar over det fastlagte retsmøde«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">23</a>
</span>) eller »klar over det berammede retsmøde«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">24</a>
</span>). Disse to udtryk kan muligvis fortolkes således, at de i sig selv indeholder et krav om kendskab til det tidspunkt, der er fastsat for retsmødet, for så vidt som de synes at indebære, at der allerede er fastsat et tidspunkt for retsmødet, og at det er dette forhold, som den pågældende person skal være klar over. Jeg tilføjer, at det fremgår af det engelske udtryk »the scheduled trial«, med bestemt artikel, at et tidspunkt udgør en del af begrebet »berammet retssag«, eftersom udtrykket »scheduled« forudsætter en præcis dato og et præcist tidspunkt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg udleder af disse forhold, at det ganske vist er korrekt, at det udtrykkelige krav om, at den pågældende person er klar over det præcise tidspunkt for retsmødet, er særegent blandt sprogversionerne af artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, men at et ikke ubetydeligt antal af disse versioner giver anledning til at formode, at dette krav er en iboende del af denne bestemmelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Undersøgelsesnotat 25/003, som er udarbejdet Direktoratet for Forskning og Dokumentation ved Den Europæiske Unions Domstol, støtter efter min opfattelse denne konstatering, idet det heri undersøges, hvorledes denne bestemmelse og artikel 4a, stk. 1, litra b), i rammeafgørelse 2002/584 er blevet gennemført i visse medlemsstaters retsordener. En række elementer i dette notat skal fremhæves med henblik på at afklare, hvordan udtrykket »klar over den berammede retssag« kan forstås.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første skal det påpeges, at ordet »retssag«, som indgår i dette udtryk, kan have forskellige betydninger på forskellige officielle sprog. Dette ord kan nemlig både henvise til hele retssager og til retsmødet. I den bulgarske, den spanske, den kroatiske, den danske, den græske, den litauiske, den nederlandske, den rumænske og den slovenske version af disse bestemmelser svarer det anvendte ord således til en ordret oversættelse af det engelske ord »trial« (retssag) og kan ud fra en rent terminologisk synsvinkel lige så vel betegne retsmødet som hele sagen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">25</a>
</span>). Det skal dog påpeges, at i den specifikke forbindelse med rammeafgørelse 2002/584 og 2008/909 fortolkes det i de nationale retsordener principielt i betydningen »retsmøde«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Navnlig anvender de italienske versioner i artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 og artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909 udtrykket »processo«, der ordret betyder »retssag« og ikke »retsmøde«, idet italiensk har et specifikt ord for dette begreb (»udienza«). Imidlertid fortolkes udtrykket »kendskab til tidspunktet for sagen« sædvanligvis således, at det betegner »kendskab til tidspunktet for det første retsmøde i sagen« eller mere generelt til kendskab til et retsmøde, hvor det fortsat er muligt at give møde og deltage regelmæssigt i sagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg tilføjer, at de tjekkiske, de tyske, de ungarske, de polske og de svenske versioner af artikel 4a, stk. 1, litra b), i rammeafgørelse 2002/584 og artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909 anvender udtrykkene »jednání«, »Verhandlung«, »tárgyalás«, »rozprawa« og »förhandling«, som betyder »retsmøde«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">26</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg udleder af disse forhold, at udtrykket »klar over den berammede retssag« i størstedelen af de nationale retsordener fortolkes som det berammede retsmøde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det andet angår spørgsmålet om, hvorvidt udtrykket »klar over den berammede retssag« indebærer, at den pågældende person skal være klar over det præcise tidspunkt for retssagen, eller om det er tilstrækkeligt, at vedkommende blot var klar over, at der var berammet en retssag (uden at kende det specifikke tidspunkt), påpeger jeg, at der på baggrund af en undersøgelse af, hvordan de pågældende bestemmelser er blevet gennemført i national ret i en række lande, kan identificeres tre kategorier blandt medlemsstaternes retsordener.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den første kategori fastsætter de lovbestemmelser, der gennemfører artikel 4a, stk. 1, litra b), i rammeafgørelse 2002/584 og artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, ikke noget særligt krav om kendskab til retsmødet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">27</a>
</span>). I disse retsordener er det nemlig tilstrækkeligt, at den domfældte, som ikke har deltaget personligt i det retsmøde, der førte til afgørelsen, var repræsenteret af en advokat ved dette retsmøde, for at den europæiske arrestordre kan fuldbyrdes i fuldbyrdelsesstaten. Disse retsordener er således kendetegnet ved et eksplicit eller implicit fravær i deres nationale lovgivning af ethvert krav om, at den domfældte skal have kendskab til retsmødet (og i særdeleshed tidspunktet for retsmødet).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anden kategori omfatter størstedelen af de nationale retsordener  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">28</a>
</span>). I disse retsordener fastsætter de lovbestemmelser, der gennemfører artikel 4a, stk. 1, litra b), i rammeafgørelse 2002/584 og artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, at den domfældte skal have været klar over det berammede retsmøde eller den berammede retssag, uden udtrykkelig henvisning til et krav om kendskab til tidspunktet for retsmødet. I disse retsordener er der således overensstemmelse mellem formuleringen i på den ene side artikel 4a, stk. 1, litra b), i rammeafgørelse 2002/584 og artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909 og på den anden side bestemmelserne i national ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er dog væsentligt at påpege, at selv om udtrykket »tidspunkt« ikke er udtrykkeligt nævnt i retsordenerne i denne anden kategori, fremgår det af anvendelsen af udtrykket »klar over det berammede retsmøde«, i det mindste for så vidt angår visse af dem, at der ikke kan foreligge kendskab til retsmødet uden kendskab til et præcist tidspunkt for dets afholdelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Fraværet af et formelt krav om kendskab til tidspunktet for retsmødet bør derfor nuanceres, for så vidt som tidspunktet i visse retsordener synes at være implicit indeholdt i begrebet »berammet«, som er knyttet til udtrykket »retssag«, således at der ikke kan ses bort fra nødvendigheden af, at den domfældte har været klar over tidspunktet for retsmødet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som før nævnt følger en sådan konklusion f.eks. af det engelske udtryk »the scheduled trial« (»den berammede retssag«)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">29</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den tredje kategori fastsætter de lovbestemmelser, der gennemfører artikel 4a, stk. 1, litra b), i rammeafgørelse 2002/584 og artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909 i national ret, at den domfældte skal have haft specifikt kendskab til tidspunktet for retsmødet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-31" href="#t-31">30</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal påpeges, at gennemførelsen af disse bestemmelser i de retsordener, der er omfattet af denne tredje kategori, dermed er mere præcis, end hvad disse bestemmelser strengt taget foreskriver. I lighed med, hvad der blev anført ovenfor vedrørende retsordenerne i den anden kategori, bør denne konklusion dog nuanceres, for så vidt som udtrykket »kendskab til det berammede retsmøde«, som anvendes i visse af de pågældende sprogversioner, kan indebære, at det er nødvendigt, at den klart og faktisk underrettes om tidspunktet for retsmødet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter min opfattelse støtter alle de angivelser, der fremgår af de forskellige sprogversioner af artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, den konklusion, at den pågældende person skal have været klar over det fastsatte tidspunkt og sted for retsmødet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konklusion bestyrkes efter min opfattelse af en undersøgelse af opbygningen af og formålene med rammeafgørelse 2008/909. Jeg minder i denne henseende om, at det følger af fast retspraksis, at EU-bestemmelserne skal fortolkes og anvendes ensartet i lyset af de versioner, der er udfærdiget på alle Unionens sprog, og i tilfælde af uoverensstemmelse mellem disse versioner skal den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er led i  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-32" href="#t-32">31</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår denne rammeafgørelses opbygning, påpeger jeg, at dens artikel 9, stk. 1, litra i), nr. i), bl.a. udelukker, at den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende dommen og fuldbyrde sanktionen, hvis den pågældende person enten er blevet indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag. Ud fra ordlyden fremgår det af denne bestemmelse, at kendskabet til den berammede retssag kræver, at den pågældende person er blevet oplyst om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen. Det kan muligvis udledes heraf, at den identiske angivelse i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909 af betingelsen om, at den pågældende person var klar over den berammede retssag, bør tillægges samme betydning, nemlig at den indeholder samme krav om præcise oplysninger om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, selv om denne bestemmelse ikke gentager, hvad der skal forstås ved udtrykket »var klar over den berammede retssag«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg er derimod ikke overbevist af argumentet om, at det bør lægges til grund, at fraværet af en udtrykkelig henvisning til den pågældendes kendskab til det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen i denne bestemmelse kan forklares med, at personen har givet en juridisk rådgiver mandat til at forsvare ham/hende under retssagen. Betingelsen om tildelingen af et sådant mandat kan efter min opfattelse ikke træde i stedet for den pågældendes ret til at deltage personligt i retssagen. Selv om denne person måtte vælge at give en juridisk rådgiver mandat til at forsvare ham/hende under retssagen, bør denne person råde over tilstrækkeligt præcise oplysninger om tidspunktet og stedet for retssagen, således at han/hun kan deltage personligt i den, hvis han/hun ønsker det, indtil det tidspunkt, hvor retssagen faktisk finder sted.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Heraf følger, at en konstatering af et frivilligt og utvetydigt afkald på retten til at deltage personligt i retssagen inden for rammerne af artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, kræver, at to betingelser er opfyldt, nemlig for det første, at den domfældte er blevet oplyst om tidspunktet og stedet for retssagen, og for det andet at denne person faktisk er blevet forsvaret under retssagen af en juridisk rådgiver, hvortil han/hun har givet mandat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den i denne bestemmelse nævnte betingelse om, at den domfældte faktisk skal være blevet forsvaret under retssagen af en juridisk rådgiver, hvortil han/hun har givet mandat, svarer til betingelsen i denne rammeafgørelses artikel 9, stk. 1, litra i), nr. i), andet led, om, at denne person er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen. Der skal dog anføres den nuance, at det fastsatte tidspunkt for retssagen som omhandlet i niende betragtning til rammeafgørelse 2009/299 af praktiske grunde i første omgang angives som flere mulige datoer inden for et kort tidsrum.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter min opfattelse er den fortolkning, at kendskabet til den berammede retssag kræver, at den pågældende person er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, i overensstemmelse med EU-lovgivers hensigt, som bl.a. fremgår af 4. betragtning til rammeafgørelse 2009/299, hvori det anføres, at denne rammeafgørelse tager sigte på at præcisere definitionen af sådanne fælles grunde, der giver den fuldbyrdende myndighed mulighed for at fuldbyrde afgørelsen, selv om den pågældende person ikke var til stede under retssagen, under fuld hensyntagen til personens ret til et forsvar. Artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909 har således til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau og gøre det muligt for den fuldbyrdende myndighed at anerkende en dom, der er afsagt mod den pågældende person, selv om vedkommende var fraværende i den retssag, som førte til dennes domfældelse, samtidig med at vedkommendes ret til forsvar fuldt ud overholdes  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-33" href="#t-33">32</a>
</span>). Nærmere bestemt fremgår det udtrykkeligt af artikel 1 i rammeafgørelse 2009/299, sammenholdt med 1. og 15. betragtning hertil, at artikel 4a blev indsat i rammeafgørelse 2002/584 for at beskytte anklagedes ret til selv at være til stede under den straffesag, der er indledt mod ham, samtidig med at den gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlemsstaterne forbedres  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-34" href="#t-34">33</a>
</span>). Det skal ligeledes understreges, at den tiltaltes ret til at være til stede under retssagen udgør et væsentligt element i retten til forsvar og mere generelt er af afgørende betydning ved overholdelsen af retten til en retfærdig rettergang, der er fastsat i artikel 47, stk. 2 og 3, og artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-35" href="#t-35">34</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En hensyntagen til direktiv 2016/343 bestyrker efter min opfattelse den fortolkning, som jeg foreslår.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En fortolkning, der bestyrkes af en hensyntagen til direktiv 2016/343</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktiv 2016/343 supplerede de lovgivningsmæssige tiltag, der bl.a. blev iværksat ved rammeafgørelse 2009/299. Det skal erindres, at dette direktiv blev vedtaget på grundlag af artikel 82, stk. 2, litra b), TEUF. Det følger af denne bestemmelse, at EU-lovgiver for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager kan vedtage minimumsregler om bl.a. enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen. Formålet med dette direktiv er således – som det fremgår af 9. og 10. betragtning hertil – at styrke retten til en retfærdig rettergang i straffesager, således at medlemsstaternes tillid til hinandens strafferetlige systemer øges, og således at lette gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-36" href="#t-36">35</a>
</span>). Som det udtrykkeligt er bekræftet i 33. betragtning til dette direktiv, udgør retten til at være til stede under retssagen en integrerende del af den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-37" href="#t-37">36</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Medlemsstaterne kan imidlertid i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2016/343 på visse betingelser fastsætte mulighed for afholdelse af retssager, uden at den mistænkte eller tiltalte er til stede, idet det forudsættes, at når en sådan retssag gennemføres, selv om de betingelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 8, stk. 2, ikke er opfyldt, har den pågældende i henhold til det nævnte direktivs artikel 8, stk. 4, og artikel 9, som har direkte virkning, ret »til en ny retssag eller til et andet retsmiddel, som giver mulighed for en fornyet prøvelse af sagens realitet […] og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ændres«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-38" href="#t-38">37</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343 kan medlemsstaterne fastsætte, at en retssag, der kan resultere i en afgørelse om en mistænkts eller tiltalts skyld eller uskyld, kan afholdes, uden at vedkommende er til stede, på betingelse af, at den mistænkte eller tiltalte i tide er blevet underrettet om retssagen og oplyst om konsekvenserne af at undlade at give møde [denne bestemmelses litra a)], eller at den mistænkte eller tiltalte, der er blevet underrettet om retssagen, repræsenteres af en befuldmægtiget advokat, som er udpeget enten af den mistænkte eller tiltalte eller af staten [denne bestemmelses litra b)].</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af dette direktivs artikel 8, stk. 4, og artikel 9 er retten til en ny retssag forbeholdt personer, hvis retssag gennemføres, uden at de er til stede, selv om de betingelser, der er fastsat i direktivets artikel 8, stk. 2, ikke er opfyldt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-39" href="#t-39">38</a>
</span>). Med andre ord kan en person, der er dømt in absentia, kun fratages retten til en ny retssag, såfremt betingelserne i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343, er opfyldt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-40" href="#t-40">39</a>
</span>). Når de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, er opfyldt, kan en udeblivelsessag derfor føre til en afgørelse, der i overensstemmelse med denne artikels stk. 3  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-41" href="#t-41">40</a>
</span>) kan fuldbyrdes, uden at medlemsstaten er forpligtet til at fastsætte ret til en ny retssag  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-42" href="#t-42">41</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har bemærket, at litra a) og b) i denne artikel 8, stk. 2, finder anvendelse alternativt, og at de hver især fastsætter to kumulative betingelser, hvoraf den første kræver, at den pågældende er blevet underrettet om retssagen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-43" href="#t-43">42</a>
</span>). I denne forbindelse har Domstolen støttet sig på 36. betragtning til dette direktiv, hvori det præciseres, at underretning af en mistænkt eller tiltalt om retssagen bør forstås som at indkalde vedkommende personligt eller ad anden vej at give den pågældende en officiel meddelelse om tid og sted for retssagen på en måde, der gør det muligt for vedkommende at blive bekendt med retssagen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-44" href="#t-44">43</a>
</span>). Domstolen har derfor fastslået, at det tilkommer den nationale ret, som skal undersøge, om betingelserne i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343 er opfyldt, at efterprøve, om et officielt dokument, der utvetydigt angiver tid og sted for retssagen, og – såfremt den berørte ikke er repræsenteret af en befuldmægtiget advokat – oplyser om konsekvenserne af eventuelt at undlade at give møde, er blevet udstedt til den berørte  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-45" href="#t-45">44</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anden betingelse – som fastsat i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343 – for, at en person, der er dømt in absentia, kan fratages retten til en ny retssag, kan opfyldes enten i overensstemmelse med dette direktivs artikel 8, stk. 2, litra a), og artikel 8, stk. 4, hvis den pågældende i tide er blevet oplyst om konsekvenserne af at undlade at give møde under retssagen, eller i henhold til dette direktivs artikel 8, stk. 2, litra b), og artikel 8, stk. 4, hvis den pågældende under retssagen var repræsenteret af en befuldmægtiget advokat, som var udpeget enten af den pågældende eller af staten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-46" href="#t-46">45</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Heraf følger, at der i forbindelse med den anden betingelse sondres med hensyn til, om den pågældende situation er omfattet af litra a) eller b) i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343, men at den første betingelse om, at den pågældende person underrettes om retssagen, er fælles for disse to bestemmelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-47" href="#t-47">46</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det forekommer mig passende at fastslå, at nr. i) og ii) i artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909 er opbygget på samme måde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det må således – i overensstemmelse med, hvad Domstolen har bemærket vedrørende artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 – fastslås, at i hvert af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. i)-iii), gør anerkendelsen af dommen og fuldbyrdelsen af sanktionen ikke indgreb i den berørte persons ret til forsvar eller ret til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang, således som de er fastsat i chartrets artikel 47 og artikel 48, stk. 2  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-48" href="#t-48">47</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909 fastsætter således i nr. i)-iii) betingelserne for, at den pågældende skal anses for frivilligt og entydigt at have givet afkald på at være til stede under retssagen, således at anerkendelsen af en dom og fuldbyrdelsen af en straf over for den person, der er dømt in absentia, ikke kan undergives betingelsen om, at denne person kan få sagen genoptaget i den udstedende medlemsstat og være til stede ved domsforhandlingen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-49" href="#t-49">48</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343 ligeledes fastsætter betingelserne for, at en domfældt kan anses for frivilligt og entydigt at have givet afkald på at være til stede under retssagen og dermed kan fratages retten til en ny retssag  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-50" href="#t-50">49</a>
</span>), bør der efter min opfattelse være en sammenhæng mellem fortolkningen af på den en side denne bestemmelse og på den anden side artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 og artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne sammenhæng er begrundet i, at disse bestemmelser forfølger det samme formål om at styrke retten til en retfærdig rettergang i straffesager med henblik på at fremme den gensidige anerkendelse af afgørelser i straffesager og er en del af den samme generelle ordning for garantier  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-51" href="#t-51">50</a>
</span>). Disse bestemmelser indgår således i en mere generel lovgivningsmæssig ramme, som på sammenhængende vis sikrer, at personer, mod hvem der føres en straffesag, nyder visse garantier.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er ganske vist korrekt, at rammeafgørelse 2008/909 i lighed med rammeafgørelse 2002/584 indfører en ordning med gensidig anerkendelse, der er baseret på princippet om gensidig tillid, og at denne rammeafgørelse – som det fremgår af 14. betragtning til rammeafgørelse 2009/299 – ikke tager sigte på en harmonisering af de nationale lovgivninger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-52" href="#t-52">51</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er ligeledes korrekt, at Domstolen, da den præciserede forholdet mellem direktiv 2016/343 og rammeafgørelse 2002/584, tog udgangspunkt i den konstatering, at denne rammeafgørelse indeholder en særlig bestemmelse, nemlig artikel 4a, som netop omhandler tilfælde, hvor der foreligger en europæisk arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, vedrørende en person, der ikke selv var til stede under den retssag, der førte til den afgørelse, hvorved denne straf eller foranstaltning blev pålagt  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-53" href="#t-53">52</a>
</span>). I denne forbindelse fastslog Domstolen, at den eventuelle manglende overensstemmelse af udstedelsesmedlemsstatens nationale ret med bestemmelserne i direktiv 2016/343 ikke kan udgøre en grund til at afslå at fuldbyrde den europæiske arrestordre  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-54" href="#t-54">53</a>
</span>). Hvis bestemmelserne i et direktiv påberåbes for at hindre fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre, vil det nemlig ifølge Domstolen gøre det muligt at omgå den ordning, der er indført ved rammeafgørelse 2002/584, som udtømmende opregner grundene til at afslå fuldbyrdelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-55" href="#t-55">54</a>
</span>). I denne henseende bemærkede Domstolen endvidere, at direktiv 2016/343 ikke indeholder bestemmelser, der finder anvendelse på udstedelse og fuldbyrdelse af europæiske arrestordrer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-56" href="#t-56">55</a>
</span>). På baggrund af disse betragtninger fastslog Domstolen, at artikel 4a i rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at den fuldbyrdende judicielle myndighed ikke kan afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, i en situation, hvor den pågældende person har forhindret sin personlige indkaldelse og ikke selv var til stede under retssagen på grund af sin flugt til den fuldbyrdende medlemsstat, alene med den begrundelse, at den ikke har fået sikkerhed for, at retten til en ny retssag som omhandlet i artikel 8 og 9 i direktiv 2016/343 vil blive overholdt ved en overgivelse til udstedelsesmedlemsstaten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-57" href="#t-57">56</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens holdning på dette punkt synes at afspejle EU-lovgivers hensigt, således som den kommer til udtryk i tredje betragtning til rammeafgørelse 2009/299, om, at fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre ikke længere skal afhænge af, at den udstedende myndighed giver garantier, hvorom den fuldbyrdende myndighed skal afgøre, om de er tilstrækkelige, for at sikre, at den person, der er omfattet af den europæiske arrestordre, får adgang til at få sagen genoptaget i udstedelsesmedlemsstaten. Med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder med gensidig anerkendelse af retsafgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, der skyldes forskelle i medlemsstaternes beskyttelse af grundlæggende rettigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-58" href="#t-58">57</a>
</span>), valgte EU-lovgiver at fastsætte klare og fælles grunde til at undlade at anerkende afgørelser afsagt under en retssag, hvor den pågældende person ikke selv var til stede  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-59" href="#t-59">58</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ud fra denne synsvinkel er Domstolens holdning, som indebærer en afvisning af at indføre en grund til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre som følge af en eventuel manglende overensstemmelse mellem den nationale lovgivning i udstedelsesstaten og bestemmelserne i direktiv 2016/343  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-60" href="#t-60">59</a>
</span>), efter min opfattelse ikke til hinder for, at artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 og artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909 fortolkes på en måde, der er sammenhængende med artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">99.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal således påpeges, at Domstolen på baggrund af paralleliteten mellem disse bestemmelser fremhævede den funktionelle forbindelse mellem bestemmelserne i dette direktiv og bestemmelserne i rammeafgørelse 2002/584  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-61" href="#t-61">60</a>
</span>). Denne konstatering gælder efter min opfattelse tilsvarende for bestemmelserne i rammeafgørelse 2008/909.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">100.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til denne funktionelle forbindelse, som sikrer sammenhængen i og gennemskueligheden af ordningen for de processuelle garantier, som personer, der domfældes uden at være til stede under retssagen, er omfattet af, er jeg for så vidt angår gennemførelsen af rammeafgørelse 2008/909 af den opfattelse, at der med henblik på at fastslå, om en situation henhører under et af de tilfælde, der er omhandlet i denne rammeafgørelses artikel 9, stk. 1, litra i), nr. i) eller ii), og om den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten dermed ikke kan afslå at anerkende en dom og fuldbyrde sanktionen, skal tages hensyn til de betingelser, der fastsat i henholdsvis artikel 8, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 2016/343, således som de er blevet identificeret og præciseret af Domstolen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">101.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En anden konklusion kunne indebære, at den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten er forpligtet til at anerkende en dom og fuldbyrde en sanktion, selv om betingelserne i artikel 8, stk. 2, litra a) og b), ikke er opfyldt, og at en person, der er blevet domfældt uden at være til stede under retssagen, således ikke gyldigt kan fratages retten til en ny retssag. Hvis det anerkendes, at gennemførelsen af artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909 kræver mere fleksible betingelser end dem, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, litra b), i direktiv 2016/343, såsom det blotte kendskab til, at en retssag vil finde sted, uden yderligere præciseringer, kan dette medføre en forpligtelse for denne myndighed til at anerkende en dom, som dog kan anfægtes ved en ny retssag, såfremt en sådan finder sted.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">102.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg minder dog om, at det følger af artikel 8, stk. 3, i direktiv 2016/343, at en afgørelse, når den er truffet i overensstemmelse med dette direktivs artikel 8, stk. 2, kan fuldbyrdes over for den pågældende person. Det forekommer mig derfor logisk at lægge til grund, at når de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelses litra a) og b), er opfyldt og den pågældende person dermed kan fratages retten til en ny retssag og afgørelsen kan fuldbyrdes, kan den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ikke hindre en sådan fuldbyrdelse ved at påberåbe sig den grund til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">103.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Disse forhold bestyrker mig i den opfattelse, at det – i lighed med, hvad der er tilfældet for de situationer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 2016/343  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-62" href="#t-62">61</a>
</span>) – må lægges til grund, at nr. i) og ii) i artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909 finder anvendelse alternativt, og at de hver især fastsætter to kumulative betingelser, hvoraf den første kræver, at den pågældende var klar over retssagen, hvilket indebærer, at vedkommende skal være blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">104.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anden betingelse – som fastsat i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. i) og ii), i rammeafgørelse 2008/909 – for, at den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ikke kan udøve sin beføjelse til at afslå at anerkende dommen og fuldbyrde sanktionen, er, at den domfældte enten er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen, eller at denne person havde givet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udnævnt enten af den pågældende person eller af staten til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">105.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne sidstnævnte betingelse viser, sammenholdt med betingelsen om, at den pågældende person skal være blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, i overensstemmelse med tiende betragtning til rammeafgørelse 2009/299, at denne person bevidst har valgt at være repræsenteret af en juridisk rådgiver i stedet for selv at være til stede under retssagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">106.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til hvad der kunne synes at fremgå af ordlyden af artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, mener jeg derimod ikke, at denne bestemmelse kræver, at underretningen af den pågældende person om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen nødvendigvis skal gå forud for det mandat, som vedkommende giver sin juridiske rådgiver til at forsvare ham/hende under denne retssag. Denne bestemmelse bør snarere fortolkes således, at den fastsætter to betingelser, der er kumulative, men ikke nødvendigvis skal opfyldes i en bestemt rækkefølge. Hvis der anlægges en anden fortolkning, vil dette indebære en fastsættelse af uforholdsmæssige formelle betingelser, såsom et krav om at bekræfte eller forny mandatet med henblik på appelsagen, selv om dette mandat oprindeligt blev givet med henblik på at omfatte hele sagen. Hvis underretningen af den pågældende person om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således som jeg mener, har til formål at give vedkommende mulighed for at deltage i retssagen, er det uden større betydning, om denne oplysning gives, før der gives mandat til en juridisk rådgiver eller efter at dette mandat er givet. Jeg påpeger i øvrigt, at Domstolen, da den præciserede de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, litra b), i direktiv 2016/343, ikke fastslog nødvendigheden af en tidsmæssig rækkefølge mellem underretningen af den pågældende person om, at en retssag vil finde sted, og det mandat, der gives til en advokat. Jeg påpeger endvidere, at når den pågældende person giver en advokat mandat til at iværksætte appel og repræsentere ham/hende under appelsagen, går dette mandat nødvendigvis forud for underretningen om tidspunktet og stedet for appelsagen, som pr. definition ikke er kendt på dette trin.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">107.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg tilføjer, at hvis en sådan tidsmæssig rækkefølge skulle overholdes i forbindelse med den undtagelse, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, kunne dette medføre en kraftig indskrænkning af de tilfælde, hvor denne undtagelse finder anvendelse, hvilket ville være i strid med reglen om, at grundene til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse skal fortolkes strengt. Jeg minder i denne henseende om, at enhver undtagelse fra princippet om gensidig anerkendelse skal undergives en streng fortolkning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-63" href="#t-63">62</a>
</span>). For så vidt angår artikel 9, stk. 1, litra d), i rammeafgørelse 2008/909 har Domstolen således fastslået, at betingelsen om dobbelt strafbarhed udgør en undtagelse til reglen om princippet om anerkendelse af dommen om fuldbyrdelse af sanktionen. Anvendelsesområdet for grunden til at afslå anerkendelse af dommen og fuldbyrdelse af sanktionen med henvisning til manglende dobbelt strafbarhed som fastsat i artikel 9, stk. 1, litra d), i rammeafgørelse 2008/909 skal dermed fortolkes strengt for at begrænse tilfældene af afslag på anerkendelse og afslag på fuldbyrdelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-64" href="#t-64">63</a>
</span>). Som Domstolen allerede har fastslået, bidrager den strenge fortolkning af denne bestemmelse til at gennemføre det formål om at lette den domfældtes sociale rehabilitering, som forfølges med rammeafgørelse 2008/909 i henhold til denne rammeafgørelses artikel 3, stk. 1  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-65" href="#t-65">64</a>
</span>). Disse anvisninger bør efter min opfattelse anvendes ved gennemførelsen af den grund til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse, som er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">108.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg udleder af ovenstående betragtninger, at artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909 skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse fastsatte undtagelse kræver, at to kumulative betingelser er opfyldt, nemlig dels at den pågældende person er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, og dels at vedkommende havde givet mandat til en juridisk rådgiver, som var udnævnt enten af den pågældende person eller af staten til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen. En sådan underretning skal ikke nødvendigvis gå forud for det mandat, der gives til denne rådgiver.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">109.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Herefter skal det præciseres, hvordan den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten skal efterprøve, om disse betingelser er opfyldt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efterprøvningen af de betingelser, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">a)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den første betingelse: de tilfælde, hvor den pågældende person anses for at være blevet tilstrækkeligt underrettet</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">110.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på efterprøvningen af, om den første betingelse i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909 er opfyldt, forekommer det mig relevant at tage hensyn til retspraksis vedrørende direktiv 2016/343. I denne forbindelse har Domstolen nemlig identificeret situationer, hvor den pågældende person skal anses for at være blevet underrettet om retssagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">111.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på efterprøvningen af, om den første betingelse i artikel 8, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 2016/343 er opfyldt, har Domstolen fastslået, at der, således som det fremgår af 38. betragtning til dette direktiv, bør tages særligt hensyn til den omhu, som de offentlige myndigheder har udøvet for at underrette personen om retssagen mod den pågældende, og til den omhu, som den pågældende har udøvet for at modtage den underretning, som var rettet til vedkommende. Følgelig er det ifølge Domstolen relevant for vurderingen af denne samme betingelse, at der eventuelt foreligger præcise og objektive indicier, hvoraf det fremgår, at den nævnte person – skønt den pågældende officielt er blevet underrettet om, at vedkommende er tiltalt for at have begået en strafbar handling, og således vidste, at der ville blive afholdt en retssag mod vedkommende – bevidst søger at undgå officielt at modtage oplysningerne om tid og sted for retssagen. Sådanne præcise og objektive indicier foreligger bl.a., når denne person med vilje har angivet en forkert adresse til de kompetente nationale myndigheder eller ikke længere befinder sig på den adresse, som vedkommende har angivet til myndighederne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-66" href="#t-66">65</a>
</span>). Det forhold, at den pågældende person bevidst har forhindret staten i at underrette ham/hende udgør således en relevant omstændighed ved afgørelsen af, om den underretning, som vedkommende har modtaget, er tilstrækkelig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">112.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af disse betragtninger anfører jeg, at de kompetente myndigheder i domsstaten i den foreliggende sag ikke synes at have tilsidesat deres forpligtelse til at udvise omhu ved underretningen af SO om, at appelsagen ville finde sted. Det er nemlig ubestridt, at disse myndigheder rettidigt fremsendte et officielt dokument med angivelse af tidspunktet og stedet for retssagen til den adresse, som SO havde meddelt disse myndigheder, nemlig adressen på hans juridiske rådgivers kontor, og at dette dokument faktisk blev leveret til denne adresse. Ved at angive denne adresse gav SO udtryk for et ønske om, at indkaldelser, der blev fremsendt til hans juridiske rådgivers kontor, skulle sidestilles med indkaldelser, der blev forkyndt for ham selv.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">113.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Derimod kan SO bebrejdes at have tilsidesat sin forpligtelse til at udvise omhu. Som påpeget af den forelæggende ret opretholdt SO nemlig på trods af den af ham selv iværksatte appel ikke en tilstrækkelig kontakt med de polske judicielle myndigheder og sin juridiske rådgiver, hvis kontors adresse han havde angivet som indkaldelsesadresse. Eftersom han ikke opretholdt en sådan kontakt, som ville have givet ham mulighed for at få kendskab til tidspunktet og stedet for retssagen, kan SO ikke nu over for den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig, at han ikke rådede over disse oplysninger. Den omstændighed, at den juridiske rådgiver ikke selv oplyste SO om tidspunktet og stedet for appelsagen, forekommer mig ikke at være relevant i denne forbindelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">114.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund kan det forhold, at de kompetente myndigheder i domsstaten rettidigt fremsendte et officielt dokument med angivelse af tidspunktet og stedet for retssagen til den adresse, som den domfældte havde angivet som forkyndelsesadresse, nemlig adressen på hans juridiske rådgivers kontor, og at det er godtgjort, at dette dokument faktisk blev leveret til denne adresse, anses for at udgøre en underretning af denne person om dette tidspunkt og sted.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">115.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Heraf følger, at den domfældte skal anses for at have været klar over tidspunktet og stedet for retssagen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-67" href="#t-67">66</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">116.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Idet den første betingelse, som er nævnt i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, således efter min opfattelse er opfyldt, skal det efterprøves, om det samme er tilfældet for den anden betingelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">b)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den anden betingelse: mandatet til en juridisk rådgiver, som har forsvaret den pågældende person under retssagen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">117.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår repræsentationen ved en befuldmægtiget advokat har Domstolen præciseret, at det, for at der kan foreligge en »fuldmagt« som omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra b), i direktiv 2016/343, kræves, at den berørte selv har betroet en advokat – der eventuelt kan være den, som vedkommende har fået beskikket – opgaven at repræsentere sig under retssagen in absentia  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-68" href="#t-68">67</a>
</span>). Heraf følger, at den omstændighed alene, at en person, der er dømt in absentia, er blevet forsvaret af en beskikket advokat under hele den retslige procedure, der er blevet ført i den pågældendes fravær, ikke er tilstrækkelig til at opfylde den anden betingelse i denne bestemmelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-69" href="#t-69">68</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">118.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge Domstolen gør repræsentationen ved en advokat det kun muligt at godtgøre, at den person, der er dømt in absentia, frivilligt og utvetydigt har givet afkald på sin ret til at være til stede under retssagen, hvis denne person bevidst har overladt det til denne advokat at varetage sit forsvar for den påkendende ret, hvilket forudsætter, at den pågældende specifikt har udpeget den pågældende til at repræsentere sig i dennes fravær under retssagen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-70" href="#t-70">69</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">119.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af disse forhold, som efter min opfattelse bør være retningsgivende for vurderingen af den anden betingelse i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, mener jeg, at det – henset til de sagsakter, som Domstolen råder over, og med forbehold af den forelæggende rets efterprøvning – bør fastslås, at denne betingelse er opfyldt i hovedsagen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">120.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">SO havde nemlig givet mandat til en juridisk rådgiver, som han havde udpeget til at repræsentere ham både under sagen i første instans og under appelsagen. Den omstændighed, at SO under appelsagen blev forsvaret af en advokat, som havde erstattet denne rådgiver, forekommer mig ikke at være problematisk for så vidt angår det spørgsmål, om SO var repræsenteret af en befuldmægtiget rådgiver for appeldomstolen, eftersom dette forsvar, hvorom det er ubestridt, at det udgjorde et faktisk forsvar, lå i forlængelse af det mandat, som blev givet til denne rådgiver.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">121.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af disse betragtninger mener jeg, at betingelserne for anvendelsen af den undtagelse, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, synes at være opfyldt under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan derfor ikke afslå at anerkende dommen og fuldbyrde sanktionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">122.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under alle omstændigheder er det, selv om den forelæggende ret måtte fastslå, at betingelserne ikke er opfyldt, væsentligt at understrege, at den i henhold til national ret ikke vil være forpligtet til at anerkende dommen og fuldbyrde sanktionen. Den har nemlig en skønsmargen til at beslutte, om den ønsker at anvende den grund til at afslå at anerkende dommen og fuldbyrde sanktionen, som er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909. Det tredje præjudicielle spørgsmål vedrører denne problemstilling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">C.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">123.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med dette spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, som forpligter den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten til at afslå at anerkende en dom og fuldbyrde sanktionen, når ingen af de i denne bestemmelse fastsatte undtagelser finder anvendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">124.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af de grunde, jeg har anført i mit forslag til afgørelse i Khuzdar-sagen (sag C-95/24), som også fremsættes i dag, og hvortil jeg henviser, bør dette spørgsmål efter min opfattelse besvares bekræftende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">D.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fjerde præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">125.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med dette spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909 skal fortolkes således, at den domfældte kan give afkald på den beskyttelse, der følger af denne bestemmelse, og således også give mulighed for fuldbyrdelse af en afgørelse truffet in absentia, såfremt betingelserne i denne bestemmelse ikke er opfyldt. Den forelæggende ret ønsker navnlig oplyst, om det forhold, at den pågældende person har anmodet den kompetente myndighed i domsstaten om, at sanktionen fuldbyrdes i den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, udgør et sådant afkald.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">126.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg påpeger indledningsvis, at besvarelsen af dette spørgsmål kun er relevant i forbindelse med retsforhandlingerne i hovedsagen, for så vidt som den forelæggende ret måtte fastslå, at betingelserne i denne rammeafgørelses artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), ikke er opfyldt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">127.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg minder om, at denne rammeafgørelses artikel 9, stk. 1, litra i), i nr. i)-iii) fastsætter betingelserne for, at den pågældende skal anses for frivilligt og entydigt at have givet afkald på at være til stede under retssagen, således at anerkendelsen af den dom og fuldbyrdelsen af den sanktion, som den domfældte er blevet pålagt uden at være til stede under retssagen, ikke kan undergives betingelsen om, at denne person kan få sagen genoptaget i domsstaten og være til stede ved domsforhandlingen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-71" href="#t-71">70</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">128.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger navnlig af artikel 9, stk. 1, litra i), nr. iii), i rammeafgørelse 2008/909, at den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ikke kan afslå at anerkende dommen, hvis den domfældte, efter at have fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt være blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen, eller ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende frist.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">129.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter min opfattelse opfylder det forhold, at den pågældende person har anmodet den kompetente myndighed i domsstaten om, at sanktionen fuldbyrdes i den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, ikke i sig selv de i denne bestemmelse fastsatte betingelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">130.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I hovedsagen kan SO’s adfærd ganske vist forekomme selvmodsigende, for så vidt som han ved at anmode om, at sanktionen fuldbyrdes i Tyskland, synes at have accepteret denne sanktion. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at SO kan fremsætte en sådan anmodning og samtidig forbeholde sig retten til at anmode om, at der gennemføres en ny retssag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">131.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når dette er præciseret, skal der i denne forbindelse tages hensyn til retspraksis vedrørende den identiske bestemmelse i rammeafgørelse 2002/584. Det følger nemlig af denne retspraksis, at eftersom artikel 4a fastsætter en fakultativ afslagsgrund, kan en fuldbyrdende judiciel myndighed under alle omstændigheder, selv efter at have konstateret, at de undtagelsestilfælde, der bl.a. er nævnt i denne bestemmelses litra a)-c), ikke omfatter den omhandlede situation, tage andre omstændigheder i betragtning, på grundlag af hvilke den kan sikre sig, at overgivelsen af den berørte ikke indebærer en tilsidesættelse af dennes ret til forsvar, bl.a. den adfærd, som den berørte har udvist  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-72" href="#t-72">71</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">132.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I betragtning af denne retspraksis, som efter min opfattelse finder analog anvendelse i forbindelse med gennemførelsen af artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909, mener jeg, at den pågældende persons anmodning om, at sanktionen fuldbyrdes i den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, udgør en af disse omstændigheder. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan således sikre en balance mellem formålene om at bekæmpe straffrihed, at fremme den domfældtes sociale rehabilitering og at sikre vedkommendes ret til forsvar.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">133.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg foreslår derfor Domstolen, at den besvarer det fjerde præjudicielle spørgsmål med, at artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909 skal fortolkes således, at denne bestemmelse i nr. i)-iii) fastsætter betingelserne for, at den domfældte skal anses for frivilligt og entydigt at have givet afkald på at være til stede under retssagen. Det forhold, at denne person har anmodet den kompetente myndighed i domsstaten om, at sanktionen fuldbyrdes i den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, opfylder ikke i sig selv de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelses nr. iii). En sådan anmodning er dog en af de omstændigheder, som den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan tage i betragtning ved udøvelsen af sin skønsmargen til at beslutte, om den ønsker at påberåbe sig den grund til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse, som er fastsat i denne rammeafgørelses artikel 9, stk. 1, litra i).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">V.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">134.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen, at den besvarer de præjudicielle spørgsmål fra Kammergericht Berlin (den regionale appeldomstol i Berlin) således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-194" title="page-35">
      »1) Artikel 9, stk. 1, litra i), nr. i), i Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009,
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-195" title="page-35">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-196" title="page-35">
      en indkaldelse, som forkyndes for en indenlandsk forkyndelsesbefuldmægtiget udpeget af den domfældte, ikke i sig selv giver den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten mulighed for at anvende den undtagelse, der er fastsat i denne bestemmelse, for så vidt som denne situation henhører under denne rammeafgørelses artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii).
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-197" title="page-35">
      2) Artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299,
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-198" title="page-35">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-199" title="page-35">
      den i denne bestemmelse fastsatte undtagelse kræver, at to kumulative betingelser er opfyldt, nemlig dels at den pågældende person er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, dels at vedkommende havde givet mandat til en juridisk rådgiver, som var udnævnt enten af den pågældende person eller af staten til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen. En sådan underretning skal ikke nødvendigvis gå forud for det mandat, der gives til denne rådgiver.
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-200" title="page-36">
      Det forhold, at de kompetente myndigheder i domsstaten rettidigt fremsendte et officielt dokument med angivelse af tidspunktet og stedet for retssagen til den adresse, som den domfældte havde angivet som forkyndelsesadresse, nemlig adressen på den pågældendes juridiske rådgivers kontor, og at det er godtgjort, at dette dokument faktisk blev leveret til denne adresse, kan anses for at udgøre en underretning af denne person om dette tidspunkt og sted. Denne person skal dermed anses for at have været klar over det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen, således at det må lægges til grund, at den første betingelse i artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909, som ændret, er opfyldt.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-201" title="page-36">
      3) Artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299,
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-202" title="page-36">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-203" title="page-36">
      denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, som forpligter den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten til at afslå at anerkende en dom og fuldbyrde sanktionen, når ingen af de i denne bestemmelse fastsatte undtagelser finder anvendelse.
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-204" title="page-36">
      Det tilkommer den nationale ret at fortolke sin nationale lovgivning under hensyntagen til national ret i dens helhed og ved anvendelse af de heri anerkendte fortolkningsmetoder, så vidt muligt i lyset af ordlyden af og formålet med rammeafgørelse 2008/909, som ændret.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-205" title="page-36">
      4) Artikel 9, stk. 1, litra i), i rammeafgørelse 2008/909, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299,
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-206" title="page-36">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-207" title="page-36">
      denne bestemmelse i nr. i)-iii) fastsætter betingelserne for, at den domfældte skal anses for frivilligt og entydigt at have givet afkald på at være til stede under retssagen. Det forhold, at denne person har anmodet den kompetente myndighed i domsstaten om, at sanktionen fuldbyrdes i den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, opfylder ikke i sig selv de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelses nr. iii). En sådan anmodning er dog en af de omstændigheder, som den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan tage i betragtning ved udøvelsen af sin skønsmargen til at beslutte, om den ønsker at påberåbe sig den grund til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse, som er fastsat i denne rammeafgørelses artikel 9, stk. 1, litra i).«
    </p>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">i</a>
</span>) Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">2</a>
</span>) – Jf. 33. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9.3.2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT 2016, L 65, s. 1). Jf. også dom af 20.5.2025, Kachev (C-135/25 PPU, herefter »Kachev-dommen«, EU:C:2025:366, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">3</a>
</span>) – Jf. 35. betragtning til direktiv 2016/343. Jf. også 1. betragtning til Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26.2.2009 om ændring af rammeafgørelse 2002/584/RIA, rammeafgørelse 2005/214/RIA, rammeafgørelse 2006/783/RIA, rammeafgørelse 2008/909/RIA og rammeafgørelse 2008/947/RIA samt styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder og fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen (EUT 2009, L 81, s. 24).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">4</a>
</span>) – EUT 2008, L 327, s. 27.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">5</a>
</span>) – Herefter »rammeafgørelse 2008/909«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">6</a>
</span>) – I den nævnte sag var den pågældende person flygtet uden at meddele en adresse med henblik på forkyndelser, således at den slovakiske domstol ikke var i stand til at opspore ham eller at forkynde indkaldelsen til retsmødet for ham.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">7</a>
</span>) – BGBl. 1982 I, s. 2071.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">8</a>
</span>) – Herefter »dommen af 5. august 2019«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">9</a>
</span>) – Rådets rammeafgørelse af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT 2002, L 190, s. 1), som ændret ved rammeafgørelse 2009/299 (herefter »rammeafgørelse 2002/584«).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">10</a>
</span>) – Den forelæggende ret har i denne henseende henvist til dom af 10.8.2017, Tupikas (C-270/17 PPU, EU:C:2017:628), og af 21.12.2023, Generalstaatsanwaltschaft Berlin (Udeblivelsesdom) (C-397/22, EU:C:2023:1030).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">11</a>
</span>) – C-108/16 PPU, EU:C:2016:346.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">12</a>
</span>) – C-397/22, EU:C:2023:1030.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">13</a>
</span>) – C-396/22, EU:C:2023:1029.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">14</a>
</span>) – Jf. dom af 9.11.2023, Staatsanwaltschaft Aachen (C-819/21, EU:C:2023:841, præmis 19).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">15</a>
</span>) – Jf. dom af 9.11.2023, Staatsanwaltschaft Aachen (C-819/21, EU:C:2023:841, præmis 20).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">16</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 21.12.2023, Generalstaatsanwaltschaft Berlin (Udeblivelsesdom) (C-398/22, EU:C:2023:1031, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">17</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 21.12.2023, Generalstaatsanwaltschaft Berlin (Udeblivelsesdom) (C-398/22, EU:C:2023:1031, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">18</a>
</span>) – Jf. dom af 24.5.2016, Dworzecki (C-108/16 PPU, EU:C:2016:346, præmis 32).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">19</a>
</span>) – C-108/16 PPU, EU:C:2016:346.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">20</a>
</span>) – Jf. dom af 24.5.2016, Dworzecki (C-108/16 PPU, EU:C:2016:346, præmis 54).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">21</a>
</span>) – Den italienske version af artikel 4a, stk. 1, litra b), i rammeafgørelse 2002/584 har en identisk ordlyd.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">22</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 25.3.2010, Helmut Müller (C-451/08, EU:C:2010:168, præmis 38), og af 3.7.2025, Smiliev (C-263/24, EU:C:2025:525, præmis 67).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">23</a>
</span>) – Jf. bl.a. den tyske og den ungarske version.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">24</a>
</span>) – Jf. bl.a. den tjekkiske og den polske version. Jf. ligeledes den svenske version, som anvender formuleringen »kendskab til det planlagte retsmøde«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">25</a>
</span>) – På bulgarsk: »protses«, på spansk: »juicio«, på kroatisk: »suđenje«, på dansk: »retssag«, på græsk: »díkis«, på fransk: »procès«, på litauisk: »teisminis nagrinėjimas«, på nederlandsk: »proces«, på rumænsk: »procesul«, og på slovensk: »sojenje«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">26</a>
</span>) – De slovakiske og finske versioner af disse bestemmelser henviser derimod også til en »retssag« (henholdsvis »konania« og »oikeudenkäynnistä«), men dette udtryk fortolkes i betydningen »procedure« og ikke i betydningen »retsmøde«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">27</a>
</span>) – Denne kategori omfatter bl.a. Republikken Kroatien, Storhertugdømmet Luxembourg og Republikken Polen.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">28</a>
</span>) – Denne kategori omfatter bl.a. Kongeriget Belgien (under hensyn til gennemførelsen af de pågældende bestemmelser i national ret på både fransk og nederlandsk), Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Irland, Den Hellenske Republik, Republikken Cypern, Republikken Litauen, Ungarn, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland (under hensyn til gennemførelsen af de pågældende bestemmelser i national ret på både finsk og svensk) og Kongeriget Sverige. Denne kategori omfatter også Republikken Italien, men kun for så vidt angår gennemførelsen af artikel 4a, stk. 1, litra b), i rammeafgørelse 2002/584.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">29</a>
</span>) – Det samme er tilfældet for den cypriotiske lovgivning, som anvender det græske udtryk »tis programmatisménis díkis«, der svarer til det engelske udtryk »the scheduled trial«. I Bulgarien udspringer anvendelsen af ordet »nasrochen« (berammet, planlagt, fastlagt) vedrørende retsmødet af ordet »nasrochvam«, der betyder »fastlæggelse af det tidspunkt, hvor en handling vil finde sted«, hvilket indikerer, at begrebet »berammet retsmøde« i bulgarsk ret også indebærer fastlæggelsen af et specifikt tidspunkt. I Danmark anvendes udtrykket »den berammede retssag« […]. Det forhold, at et retsmøde er berammet, betyder, at der er fastsat en dato og et tidspunkt for retsmødet i sagen. I Ungarn anvendes udtrykket »kitűzött tárgyalás«, der ordret betyder »fastlagt retsmøde«, hvilket indebærer, at der allerede er blevet fastlagt et tidspunkt for retsmødet. I Den Tjekkiske Republik tyder anvendelsen af adjektivet »nařízeném«, der ordret betyder »fastlagt« eller »anordnet«, i forbindelse med udtrykket »jednání« (retsmøde), at der allerede er blevet fastlagt et tidspunkt for retsmødet.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-31" href="#c-31">30</a>
</span>) – Denne kategori omfatter bl.a. Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien og Republikken Italien, men med hensyn til sidstnævnte medlemsstat kun for så vidt angår gennemførelsen af artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909. Nærmere bestemt anvender Kongeriget Spanien udtrykket »kendskab til det fastsatte tidspunkt og sted for retsmødet«, Den Franske Republik anvender udtrykket »kendskab til tidspunktet og stedet for retssagen« (idet der ved »retssag« skal forstås »retsmøde«), Den Italienske Republik anvender [kun ved gennemførelsen af artikel 9, stk. 1, litra i), nr. ii), i rammeafgørelse 2008/909] udtrykket »kendskab til det fastsatte tidspunkt for retsmødet«, Rumænien anvender udtrykket »kendskab til den dag, den måned, det år og det sted, hvor der skal gives møde«, og Republikken Slovenien anvender udtrykket »kendskab til datoen og stedet for det berammede retsmøde«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-32" href="#c-32">31</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 27.10.1977, Bouchereau (30/77, EU:C:1977:172, præmis 14), og af 13.2.2025, Verbraucherzentrale Berlin (Begrebet »binding i den første periode«) (C-612/23, EU:C:2025:82, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-33" href="#c-33">32</a>
</span>) – Jf. analogt bl.a. dom af 17.12.2020, Generalstaatsanwaltschaft Hamburg (C-416/20 PPU, herefter »Generalstaatsanwaltschaft Hamburg-dommen«, EU:C:2020:1042, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis), og af 23.3.2023, Minister for Justice and Equality (Ophævelse af udsættelsen) (C-514/21 og C-515/21, EU:C:2023:235, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-34" href="#c-34">33</a>
</span>) – Jf. analogt bl.a. 23.3.2023, Minister for Justice and Equality (Ophævelse af udsættelsen) (C-514/21 og C-515/21, EU:C:2023:235, præmis 50).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-35" href="#c-35">34</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 23.3.2023, Minister for Justice and Equality (Ophævelse af udsættelsen) (C-514/21 og C-515/21, EU:C:2023:235, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-36" href="#c-36">35</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 15.9.2022, HN (Sag mod en tiltalt, der er udsendt fra området) (C-420/20, EU:C:2022:679, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-37" href="#c-37">36</a>
</span>) – Jf. bl.a. Kachev-dommen (præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-38" href="#c-38">37</a>
</span>) – Jf. bl.a. Kachev-dommen (præmis 32 og den deri nævnte retspraksis). Herefter »retten til en ny retssag«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-39" href="#c-39">38</a>
</span>) – Jf. dom af 19.5.2022, Spetsializirana prokuratura (Sag mod en tiltalt på flugt) (C-569/20, EU:C:2022:401, præmis 29).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-40" href="#c-40">39</a>
</span>) – Jf. dom af 19.5.2022, Spetsializirana prokuratura (Sag mod en tiltalt på flugt) (C-569/20, EU:C:2022:401, præmis 31), af 16.1.2025, VB II (Underretning om retten til en ny retssag) (C-400/23, EU:C:2025:14, præmis 59), og af 16.1.2025, Stangalov (C-644/23, EU:C:2025:16, præmis 36), samt Kachev-dommen (præmis 33).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-41" href="#c-41">40</a>
</span>) – I henhold til denne bestemmelse kan en afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med stk. 2, fuldbyrdes over for den pågældende mistænkte eller tiltalte.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-42" href="#c-42">41</a>
</span>) – Jf. dom af 19.5.2022, Spetsializirana prokuratura (Sag mod en tiltalt på flugt) (C-569/20, EU:C:2022:401, præmis 30).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-43" href="#c-43">42</a>
</span>) – Jf. Kachev-dommen (præmis 34). Domstolen har understreget, at artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343 tillægger underretningen af den pågældende person særlig betydning, for så vidt som den udtrykkeligt gør enhver mulighed for at gennemføre en udeblivelsessag betinget af, at denne person er blevet underrettet om retssagen (jf. dom af 15.9.2022, HN (Sag mod en tiltalt, der er udsendt fra området), C-420/20, EU:C:2022:679, præmis 51).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-44" href="#c-44">43</a>
</span>) – Jf. dom af 15.9.2022, HN (Sag mod en tiltalt, der er udsendt fra området) (C-420/20, EU:C:2022:679, præmis 52).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-45" href="#c-45">44</a>
</span>) – Jf. dom af 19.5.2022, Spetsializirana prokuratura (Sag mod en tiltalt på flugt) (C-569/20, EU:C:2022:401, præmis 41).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-46" href="#c-46">45</a>
</span>) – Jf. Kachev-dommen (præmis 38).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-47" href="#c-47">46</a>
</span>) – Domstolen har således bemærket, at når den berørte person ikke i tide er blevet underrettet om retssagen eller – skønt den pågældende er blevet underrettet herom eller kan anses for at have modtaget en sådan underretning – ikke er blevet underrettet om konsekvenserne af at undlade at give møde og heller ikke er blevet behørigt repræsenteret af en befuldmægtiget advokat under retssagen, har den nævnte person principielt ret til en ny retssag fra det tidspunkt, hvor den pågældende har fået kendskab til udeblivelsesafgørelsen (jf. bl.a. Kachev-dommen, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-48" href="#c-48">47</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 23.3.2023, Minister for Justice and Equality (Ophævelse af udsættelsen) (C-514/21 og C-515/21, EU:C:2023:235, præmis 73 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-49" href="#c-49">48</a>
</span>) – Jf. analogt dom af 26.2.2013, Melloni (C-399/11, EU:C:2013:107, præmis 52).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-50" href="#c-50">49</a>
</span>) – Jf. dom af 19.5.2022, Spetsializirana prokuratura (Sag mod en tiltalt på flugt) (C-569/20, EU:C:2022:401), hvori Domstolen fastslog, at medlemsstaternes mulighed i henhold til artikel 8, stk. 2 og 3, i direktiv 2016/343 for, når betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt, at gennemføre en udeblivelsessag og fuldbyrde afgørelsen uden at give mulighed for en ny retssag, hviler på den forudsætning, at den berørte, som er blevet behørigt underrettet, i den situation, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, frivilligt og utvetydigt har givet afkald på at være til stede under retssagen (denne doms præmis 34).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-51" href="#c-51">50</a>
</span>) – I forbindelse med den europæiske arrestordre har Domstolen således bemærket, at »rammeafgørelse 2002/584 indgår i en generel ordning for garantier for en effektiv domstolsbeskyttelse, der findes i andre EU-retlige forskrifter, […] der er vedtaget på området for retligt samarbejde i straffesager« (dom af 28.1.2021, Spetsializirana prokuratura (Meddelelse om rettigheder), C-649/19, EU:C:2021:75, præmis 76).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-52" href="#c-52">51</a>
</span>) – Jf. kendelse af 20.9.2024, Anacco (C-504/24 PPU, herefter »Anacco-kendelsen«, EU:C:2024:779, præmis 51).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-53" href="#c-53">52</a>
</span>) – Jf. Generalstaatsanwaltschaft Hamburg-dommen (præmis 45).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-54" href="#c-54">53</a>
</span>) – Jf. Generalstaatsanwaltschaft Hamburg-dommen (præmis 46).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-55" href="#c-55">54</a>
</span>) – Jf. Generalstaatsanwaltschaft Hamburg-dommen (præmis 47). Jf. også Anacco-kendelsen (præmis 55).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-56" href="#c-56">55</a>
</span>) – Jf. Generalstaatsanwaltschaft Hamburg-dommen (præmis 47).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-57" href="#c-57">56</a>
</span>) – Jf. Generalstaatsanwaltschaft Hamburg-dommen (præmis 56). Jeg påpeger endvidere, at Domstolen i dom af 23.3.2023, Minister for Justice and Equality (Ophævelse af udsættelsen) (C-514/21 og C-515/21, EU:C:2023:235), fastslog, at den udstedende medlemsstats forpligtelse til at anerkende retten til en ny retssag for den person, der er omfattet af en europæisk arrestordre, når denne er blevet dømt in absentia i strid med dennes ret til forsvar, ikke er omfattet af de betingelser, der er fastsat i artikel 5 i rammeafgørelse 2002/584. Det følger heraf, at EU-retten er til hinder for, at den fuldbyrdende judicielle myndighed kan underlægge overgivelsen af den person, der er omfattet af en europæisk arrestordre, en sådan betingelse (denne doms præmis 80). Domstolen har dog præciseret, at denne myndighed kan være nødt til – i givet fald ved hjælp af en anmodning om supplerende oplysninger som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 15, stk. 2 – at anmode den udstedende medlemsstat om at sikre, at den person, der er omfattet af den europæiske arrestordre, vil blive underrettet om, at vedkommende i henhold til lovgivningen i den udstedende medlemsstat vil få ret til en ny retssag, som den pågældende vil kunne deltage i, og som vil gøre det muligt at foretage en fornyet prøvelse af sagens realitet under hensyntagen til de nye beviser og at omgøre den oprindelige afgørelse, idet den fuldbyrdende judicielle myndighed, hvis udstedelsesmedlemsstaten giver en sådan forsikring, vil være forpligtet til at overgive den pågældende person i overensstemmelse med artikel 4a, stk. 1, litra d), i nævnte rammeafgørelse (dommens præmis 82).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-58" href="#c-58">57</a>
</span>) – Jf. dom af 26.2.2013, Melloni (C-399/11, EU:C:2013:107, præmis 62), og Anacco-kendelsen (præmis 58).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-59" href="#c-59">58</a>
</span>) – Jf. fjerde betragtning til rammeafgørelse 2009/299. Efter de ændringer, der blev indført ved denne rammeafgørelse, gennemfører rammeafgørelse 2002/584 en harmonisering af betingelserne for fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre i tilfælde af en dom, afsagt in absentia, der afspejler den konsensus, som er opnået mellem samtlige medlemsstater vedrørende den rækkevidde, som de processuelle rettigheder, der gælder for personer dømt in absentia, som er genstand for en europæisk arrestordre, skal tillægges i henhold til EU-retten (jf. bl.a. dom af 26.2.2013, Melloni, C-399/11, EU:C:2013:107, præmis 62), og Anacco-kendelsen (præmis 58).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-60" href="#c-60">59</a>
</span>) – I denne henseende har Domstolen fastslået, at det ikke er muligt ud over de grunde til at afslå fuldbyrdelse, der er fastsat i rammeafgørelse 2002/584, at påberåbe sig direktiv 2016/343 for at hindre fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre (jf. Generalstaatsanwaltschaft Hamburg-dommen, præmis 55).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-61" href="#c-61">60</a>
</span>) – Jf. dom af 16.1.2025, VB II (Underretning om retten til en ny retssag) (C-400/23, EU:C:2025:14, præmis 48). Jf. også Anacco-kendelsen (præmis 52).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-62" href="#c-62">61</a>
</span>) – Jf. Kachev-dommen (præmis 34).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-63" href="#c-63">62</a>
</span>) – Jf. bl.a. dom af 29.4.2021, X (Europæisk arrestordre – ne bis in idem) (C-665/20 PPU, EU:C:2021:339, præmis 39), af 14.7.2022, Procureur général près la cour d’appel d’Angers (C-168/21, EU:C:2022:558, præmis 40), og af 6.6.2023, O.G. (Europæisk arrestordre mod en tredjelandsstatsborger) (C-700/21, EU:C:2023:444, præmis 33). Jf. også Anacco-kendelsen (præmis 41 og 42 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-64" href="#c-64">63</a>
</span>) – Jf. dom af 11.1.2017, Grundza (C-289/15, EU:C:2017:4, præmis 46).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-65" href="#c-65">64</a>
</span>) – Jf. dom af 11.1.2017, Grundza (C-289/15, EU:C:2017:4, præmis 50 og 51).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-66" href="#c-66">65</a>
</span>) – Jf. Kachev-dommen (præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-67" href="#c-67">66</a>
</span>) – Jf. analogt vedrørende den situation, at den pågældende person er på flugt, Kachev-dommen (præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-68" href="#c-68">67</a>
</span>) – Jf. bl.a. Kachev-dommen (præmis 41 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-69" href="#c-69">68</a>
</span>) – Jf. Kachev-dommen (præmis 59).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-70" href="#c-70">69</a>
</span>) – Jf. Kachev-dommen (præmis 61).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-71" href="#c-71">70</a>
</span>) – Jf. analogt dom af 26.2.2013, Melloni (C-399/11, EU:C:2013:107, præmis 52).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-72" href="#c-72">71</a>
</span>) – Dom af 21.12.2023, Generalstaatsanwaltschaft Berlin (Udeblivelsesdom) (C-396/22, EU:C:2023:1029, præmis 41 og 42 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</body>
</html>
