European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/2695

15.10.2024

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2024/2695

af 14. oktober 2024

om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/1544 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 15. oktober 2018 afgørelse (FUSP) 2018/1544 (1) om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben.

(2)

De restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelse (FUSP) 2018/1544, finder anvendelse indtil den 16. oktober 2024. På grundlag af en fornyet vurdering af disse foranstaltninger bør deres gyldighed forlænges indtil den 16. oktober 2025.

(3)

Afgørelse (FUSP) 2018/1544 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 8 i afgørelse (FUSP) 2018/1544 affattes således:

»Artikel 8

1.   Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 16. oktober 2026. Denne afgørelse tages løbende op til fornyet vurdering. Foranstaltningerne i artikel 2 og 3 finder anvendelse på de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er opført på listen i bilaget, indtil den 16. oktober 2025.

2.   De undtagelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 7, 8 og 9, vedrørende artikel 3, stk. 1 og 2, gennemgås regelmæssigt og mindst hver 12. måned eller efter indtrængende anmodning fra en medlemsstat, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik eller Kommissionen, hvis omstændighederne har ændret sig grundlæggende.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. oktober 2024.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1544 af 15. oktober 2018 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben (EUT L 259 af 16.10.2018, s. 25).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2695/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)