|
28.12.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 438/24 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/2209
af 22. december 2020
om ændring af bilag I, II og III i gennemførelsesforordning (EU) 2019/626 for så vidt angår opførelse af Det Forenede Kongerige og kronbesiddelserne på listen over tredjelande eller regioner heri, hvorfra det er tilladt at indføre visse dyr og varer til konsum til Den Europæiske Union
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (1), særlig artikel 127, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/625 supplerer forordning (EU) 2017/625 (2) for så vidt angår betingelserne for indførsel til Unionen af sendinger af visse dyr og varer til konsum fra tredjelande eller regioner heri med henblik på at sikre, at de opfylder de gældende krav i henhold til de i artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/625 omhandlede regler, der er anerkendt som værende mindst ækvivalente (ligestillede) hermed. Disse betingelser omfatter identifikation af de dyr og varer til konsum, som kun kan komme ind i Unionen fra tredjelande eller regioner, der er listeopført i henhold til artikel 126, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/625. |
|
(2) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/626 (3) er der fastsat lister over tredjelande eller regioner heri, hvorfra der er givet tilladelse til indførsel til Union ud fra et fødevaresikkerhedsmæssigt synspunkt, navnlig for levende, kølede, frosne eller forarbejdede toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle til konsum, for andre fiskevarer og for frølår og snegle, der er tilberedt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (4). |
|
(3) |
Det Forenede Kongerige har givet de nødvendige garantier, der kræves i delegeret forordning (EU) 2019/625, for at Det Forenede Kongerige og kronbesiddelserne Guernsey, Isle of Man og Jersey kan blive opført i bilag I, II og III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/626 efter udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), uden at det påvirker anvendelsen af EU-lovgivningen i forhold til Det Forenede Kongerige med hensyn til Nordirland, jf. artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland i udtrædelsesaftalen sammenholdt med protokollens bilag 2. Under hensyntagen til de garantier, som Det Forenede Kongerige har givet, bør dette tredjeland og kronbesiddelserne medtages i bilag I, II og III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/626. |
|
(4) |
Bilag I, II og III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/626 bør derfor ændres. |
|
(5) |
Da den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, udløber den 31. december 2020, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I, II og III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/626 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/625 af 4. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af visse dyr og varer til konsum (EUT L 131 af 17.5.2019, s. 18).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/626 af 5. marts 2019 om lister over tredjelande eller regioner heri, hvorfra det er tilladt at indføre visse dyr og varer til konsum til Den Europæiske Union, og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/759 for så vidt angår disse lister (EUT L 131 af 17.5.2019, s. 31).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).
BILAG
I bilag I, II og III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/626 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag I ændres således:
|
|
2) |
Bilag II ændres således:
|
|
3) |
Bilag III ændres således:
|