(1)

Den 23. juli 2007 blev der indgivet en klage vedrørende import af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina af CEFIC (Rådet for Den Europæiske Kemiindustri) (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af en producent, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af citronsyre.

(2)

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare, og for, at der var opstået væsentlig skade som følge heraf, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde iværksættelsen af en procedure.

(3)

Den 4. september 2007 blev der offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en procedure (2).

(4)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt deres sammenslutninger, forbrugerorganisationer, repræsentanter for eksportlandene og EF-producenter om indledningen af antidumpingproceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen.

(5)

For at give de eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende kinesiske producenter, som den vidste var berørt af sagen, og til repræsentanterne for Kina. Otte eksporterende producenter, herunder grupper af forretningsmæssigt forbundne selskaber, anmodede om markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller individuel behandling, hvis det skulle fremgå af undersøgelsen, at de ikke opfylder betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(6)

På grund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter og importører, som var omfattet af denne undersøgelse, fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(7)

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver og i bekræftende fald til at udtage en prøve, blev eksporterende producenter, importører og deres repræsentanter anmodet om at give sig til kende og som angivet i indledningsmeddelelsen indsende de vigtigste oplysninger om deres aktiviteter i tilknytning til den pågældende vare inden for en frist på 15 dage fra offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen.

(8)

Med hensyn til de eksporterende producenter blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtaget en stikprøve på grundlag af den største mængde citronsyre eksporteret til Fællesskabet, der kunne anses for at være repræsentativ, og som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Kommissionen udvalgte ud fra oplysningerne fra de eksporterende producenter de fire selskaber eller grupper af forretningsmæssigt forbundne selskaber (i det følgende benævnt »selskaber i stikprøven«) med den største eksportmængde til Fællesskabet. For så vidt angår eksportmængde tegnede de fire selskaber i stikprøven sig for 79 % af den samlede eksport af citronsyre fra Kina til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter hørt og gjorde ikke indsigelse.

(9)

Alle fire producenter uden for stikprøven har anmodet om en individuel margen, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3. Kun et selskab, DSM Citric Acid (Wuxi) Ltd, indgav de ønskede oplysninger inden for den givne frist. Derfor blev der kun modtaget en enkelt fuldstændig anmodning om individuel margen. Da denne anmodning ikke blev anset for at være urimeligt byrdefuld og ikke ville have hindret en rettidig afslutning af undersøgelsen, blev den imødekommet.

(10)

Med hensyn til ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importører blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtaget en stikprøve på grundlag af den største mængde citronsyre importeret til Fællesskabet, der kunne anses for at være repræsentativ, og som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Kommissionen udvalgte ud fra oplysningerne fra de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet de fire selskaber eller grupper af forretningsmæssigt forbundne selskaber (i det følgende benævnt »selskaber i stikprøven«) med den største importmængde til Fællesskabet. For så vidt angår importmængde, tegnede de fire selskaber i stikprøven sig for 36 % af den samlede import af citronsyre fra Kina til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter hørt og gjorde ikke indsigelse. En af importørerne i stikprøven kunne ikke fremlægge de ønskede oplysninger. De tre resterende importører tegner sig for 29 % af den samlede import af citronsyre fra Kina til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for en foreløbig fastslåelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos:

(12)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(13)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter, der eventuelt ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg på følgende virksomhed med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland, i dette tilfælde Canada (jf. betragtning 40-44):

(14)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Hvad angår tendenser af relevans for skadesvurderingen undersøgte Kommissionen oplysninger fra perioden 1. januar 2004 til 30. juni 2007 (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(15)

Den pågældende vare er citronsyre (herunder natriumcitrat), et syrningsmiddel og en ph-regulator, som har mange anvendelsesmuligheder, f.eks. i drikkevarer, fødevarer, vaskemidler, kosmetik og lægemidler. De vigtigste råmaterialer er sukker/melasse, tapioka, majs eller glucose (fra korn) og forskellige agenser til submersfermentering af kulhydrater.

(16)

Den pågældende vare omfatter citronsyre, monohydrat (CAM), vandfri citronsyre (CAA) og trinatriumcitrat 2-hydrat (TSC). Disse tre typer udgør den pågældende vare, da de har stort set samme grundlæggende kemiske egenskaber og stort set samme anvendelsesmuligheder. De tre varetyper henhører under KN-kode 2918 14 00 (CAM, CAA) og ex 2918 15 00 (TSC). KN-kode 2918 15 00 omfatter også andre salte og estere, som ikke er den pågældende vare.

(17)

Undersøgelsen har vist, at de forskellige typer af den pågældende vare alle har samme grundlæggende tekniske og kemiske egenskaber og basalt set anvendes til samme formål. De anses derfor for at udgøre en og samme vare i forbindelse med denne procedure.

(18)

Citronsyre fremstillet og solgt i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen og citronsyre fremstillet og solgt i Kina og i Canada, der tjente som referenceland, blev anset for stort set at have de samme tekniske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesmuligheder som citronsyre fremstillet i Kina og solgt til eksport til Fællesskabet. Foreløbig anses de derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(19)

Som nævnt i betragtning 6 blev det i indledningsmeddelelsen fastlagt, at der skulle udtages stikprøver blandt de eksporterende producenter i Kina. I alt besvarede otte grupper af selskaber stikprøvespørgeskemaet inden for tidsfristen og afgav de ønskede oplysninger. De tegner sig for 96 % af den samlede import som oplyst af Eurostat. Samarbejdsviljen anses derfor for at være stor. Alle de eksporterende producenter har anmodet om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling. Som nævnt i betragtning 8 blev fire grupper af selskaber udvalgt til en stikprøve på grundlag af deres eksportmængde til Fællesskabet.

(20)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(21)

Til orientering er kriterierne for markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:

(22)

Alle otte selskaber eller grupper af selskaber (eksporterende producenter fra Kina), som samarbejdede i forbindelse med denne procedure, anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsskemaet om markedsøkonomisk behandling for eksporterende producenter inden for den fastsatte frist. Alle disse grupper bestod af såvel producenter af den pågældende vare som selskaber, der er forretningsmæssigt forbundet med producenterne og involveret i aktiviteter vedrørende citronsyre. Det er Kommissionens sædvanlige praksis at undersøge, om en gruppe af forretningsmæssigt forbundne virksomheder samlet opfylder betingelserne for at få indrømmet markedsøkonomisk behandling. Følgende grupper havde anmodet om markedsøkonomisk behandling:

(23)

For ovennævnte samarbejdsvillige eksporterende producenter indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved besøg hos de pågældende virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling, i det omfang, den fandt det nødvendigt.

(24)

To selskaber eller grupper af selskaber (Laiwu Taihe og DSM Wuxi) opfyldte alle kriterier i betragtning 21 og kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(25)

Tre selskaber eller grupper af selskaber (RZBC Co. Ltd, TTCA Co., Ltd og Yixing Union Biochemical) har pantsat de fleste af deres aktiver for at opnå lån. Selv om de har pantsat de fleste af deres aktiver, var de alligevel i stand til at kautionere for lån til andre selskaber. Til gengæld fik RZBC, TTCA Co., Ltd og Yixing Union Biochemical stillet lignende garantier for deres egne lån af de samme selskaber som dem, de var kautionister for. Selskaberne brugte disse garantier til at opnå yderligere lån svarende til 25-50 % af deres samlede aktiver. Selskaberne hævdede, at ordningen også anvendes i lande med markedsøkonomi, og at den udtrykkeligt er omfattet af kinesisk banklovgivning. Men de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen viste, at bankernes politik normalt burde være kun at yde lån for en brøkdel af værdien af de aktiver, der anvendes som garantier, og ikke for et beløb, som overstiger denne værdi. Endvidere var den bankordning, som lånene blev opnået under, udsat for betydelig statslig indflydelse. Derfor konkluderedes det, at de tre ovennævnte selskaber ikke opfyldte det første kriterium i betragtning 21. De kunne som følge heraf ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(26)

For så vidt angår to selskaber (TTCA Co., Ltd og Weifang Ensign), steg værdien af brugsretten til jord og/eller faste aktiver betydeligt (500-1 500 %) i løbet af en relativt kort periode mellem det tidspunkt, hvor de blev erhvervet eller tilført selskabet som kapitalbidrag, og en senere dato (mellem et og fem år senere), hvor de blev evalueret på ny. Det viser, at de respektive aktiver blev erhvervet til en værdi under markedsprisen svarende til skjult støtte. Begge selskaber hævdede, at stigningen faktisk ikke havde været så stor og nærmere lå på linje med den normale stigning i Kina for lignende aktiver. Der blev dog ikke fremlagt dokumentation herfor. På baggrund af den fordel, disse selskaber opnåede ved at erhverve aktiver til priser betydeligt under markedsværdien, er det tredje kriterium i betragtning 21 ikke opfyldt.

(27)

Et selskab, Anhui BBCA Biochemical Co., Ltd, modtog et betydeligt pengebeløb i UP (svarende til hen ved 10 % af de samlede aktiver eller 15 % af årsomsætningen). Endvidere blev der modtaget visse gratis lejemål. På baggrund heraf og i betragtning af den modtagne støttes betydelige omfang anses det første og tredje kriterium i betragtning 21 ikke for at være opfyldt. Selskabets bemærkninger hertil ændrede ikke resultaterne.

(28)

Et selskab, Shanxi Ruicheng, modtog private lån til en værdi svarende til ca. 20 % af aktiverne. For så vidt angår alle disse lån, er der (indtil videre) ikke fastsat tilbagebetalingsbetingelser, og der er heller ikke påløbet eller betalt renter. Derfor var selskabets kreditomkostninger genstand for væsentlige fordrejninger. Da selskabet ikke kunne fremlægge kontrakter for de pågældende lån, kan indgriben fra statens side ikke udelukkes, hvilket er ensbetydende med, at det første kriterium i betragtning 21 ikke er opfyldt. Selskabets bemærkninger hertil ændrede ikke resultaterne.

(29)

På baggrund af ovenstående kunne seks af de otte kinesiske selskaber eller grupper af selskaber, som havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, ikke dokumentere, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(30)

Det blev derfor fastslået, at to selskaber (Laiwu Taihe og DSM Wuxi) skulle indrømmes markedsøkonomisk behandling, og at de resterende seks selskaber/grupper af selskaber ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. Det rådgivende udvalg blev hørt og gjorde ikke indsigelse mod disse konklusioner.

(31)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen i tilfælde, hvor selskaberne beviser, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(32)

Alle eksporterende producenter, der anmodede om markedsøkonomisk behandling, ansøgte også om individuel behandling, hvis de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(33)

De seks selskaber eller grupper af selskaber, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, opfyldte alle samtlige kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5, og blev indrømmet individuel behandling.

(34)

Det var nødvendigt at fastsætte den normale værdi for alle fire selskaber i stikprøven, samt for det ene selskab, som indgav en fuldstændig anmodning om indrømmelse af en individuel margen, jf. betragtning 9 (i det følgende benævnt »undersøgte selskaber«).

(35)

For så vidt angår fastsættelsen af den normale værdi fastslog Kommissionen først for hver af de eksporterende producenter, som kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, om deres samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare var repræsentativt, dvs. om den samlede salgsmængde udgjorde mindst 5 % af deres samlede eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet. Et (DSM Wuxi) af de fem undersøgte selskaber kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. For dette selskab kunne det konstateres, at hjemmemarkedssalget af den pågældende vare var repræsentativt.

(36)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver type af den pågældende vare, der var solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder for den eneste eksporterede varetype.

(37)

For DSM Wuxi viste undersøgelsen, at salget af den eneste eksporterede varetype ikke fandt sted i normal handel. Da hjemmemarkedssalget ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I denne forbindelse blev den normale værdi beregnet på grundlag af de omkostninger, selskabet havde afholdt til produktion af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3. Ved beregning af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev der til produktionsomkostningerne lagt et rimeligt beløb til dækning af salgs-, general- og administrationsomkostninger (i det følgende benævnt »SG&A-omkostninger«) samt fortjeneste.

(38)

Da DSM Wuxi ikke solgte samme vare på hjemmemarkedet i normal handel, kunne SG&A-omkostningerne og fortjenesten ikke fastsættes efter metoden i indledningen til grundforordningens artikel 2, stk. 6. Da ingen af de eksporterende producenter i stikprøver blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, kunne SG&A-omkostningerne og fortjenesten heller ikke fastsættes efter metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a). Da DSM Wuxi endvidere næsten udelukkende sælger citronsyre, kunne SG&A-omkostningerne og fortjenesten heller ikke fastsættes efter metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b). Det blev derfor besluttet at fastsætte SG&A-omkostningerne og fortjenesten i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). I denne forbindelse anvendtes de beløb, der var blevet fastsat for SG&A-omkostninger og fortjeneste ved salg af samme vare på hjemmemarkedet for det samarbejdsvillige selskab i referencelandet.

(39)

Produktions- og SG&A-omkostninger blev som kontrolleret i givet fald anvendt til at beregne de normale værdier.

(40)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et referenceland.

(41)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den agtede at bruge USA som et egnet referenceland ved fastsættelsen af den normale værdi for Kina. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger hertil. To interesserede parter modsatte sig forslaget. RZBC Co. foreslog Thailand som referenceland.

(42)

For så vidt angår Thailand tyder foreliggende oplysninger på, at de to thailandske producenters samlede produktion kun ligger på ca. 10 000 tons, hvoraf 5 000 tons går til eksport (hovedsagelig til Japan). Hvis salget på hjemmemarkedet (i gennemsnit 2 500 tons pr. selskab) sammenlignes med Kinas eksport til Fællesskabet (over 50 000 tons for de største eksportører), er det usandsynligt, at nogen af de thailandske producenter har et repræsentativt hjemmemarkedssalg. RZBC hævder endvidere, at der er større sandsynlighed for, at omkostningsstrukturen i thailandske selskaber kan sammenlignes med situationen i Kina. Det begrundes dog hovedsagelig med, at både Thailand og Kina er asiatiske lande. Det bør bemærkes, at arbejdsomkostningerne typisk tegner sig for 5-10 % af omsætningen, så derfor udgør de bestemt ikke en vigtig del af omkostningsstrukturen for citronsyreproducenter.

(43)

Det er værd at bemærke, at de thailandske selskaber er væsentligt mindre end selskaberne i de vigtigste produktionslande (Kina, EU, USA, Canada og Brasilien). De største kinesiske producenter er ca. 10-20 gange større end de thailandske producenter, mens den canadiske producent og de største kinesiske producenter er af omtrent samme størrelse.

(44)

USA blev oprindelig valgt til referenceland, og to amerikanske selskaber erklærede sig i første omgang samarbejdsvillige. Derefter trak begge ovennævnte amerikanske selskaber deres tilsagn om samarbejde tilbage. Der blev derfor rettet henvendelse til den eneste producent i Canada og til to producenter i Brasilien med forespørgsel om, hvorvidt de var villige til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Men kun den eneste producent i Canada samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Derfor dannede priserne på det canadiske marked for citronsyre, som blev solgt i normal handel, grundlag for fastsættelsen af den normale værdi for de sammenlignelige varetyper fra de eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(45)

De eksporterende producenter solgte ved eksport til Fællesskabet enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne eller ikke-forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber beliggende i og uden for Fællesskabet. Alle selskaber eller grupper af selskaber kunne indrømmes enten markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling.

(46)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet gik direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet eller gennem ikke-forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(47)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet gik gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder i Fællesskabet, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved disse forretningsmæssigt forbundne forhandleres første videresalg til uafhængige kunder i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(48)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(49)

På den baggrund blev der foretaget justeringer for omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter og omkostninger, når dette var relevant og berettiget.

(50)

Ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet blev der foretaget en justering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), i de tilfælde, hvor selskaberne havde vist sig at varetage opgaver, som kan sidestilles med de opgaver, der varetages af uafhængige importører. Denne justering var baseret på importørernes SG&A-omkostninger og på oplysninger om fortjenesten, der blev indhentet hos ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet.

(51)

For de eksporterende producenter i stikprøven blev der fastlagt individuelle dumpingmargener ud fra en sammenligning af den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. RZBC er en gruppe af virksomheder med to eksporterende producenter, og derfor blev der for RZBC fastsat en enkelt dumpingmargen svarende til gennemsnittet af dumpingmargenerne for de to selskaber.

(52)

For de samarbejdsvillige selskaber, der ikke var med i stikprøven, og som ikke blev indrømmet individuel behandling, blev dumpingmargenen beregnet som et vejet gennemsnit af margenerne for alle selskaberne i stikprøven.

(53)

I betragtning af den store samarbejdsvilje (96 %), jf. betragtning 19, blev der fastsat en dumpingmargen for landet som helhed af samme størrelse som den højeste margen konstateret for et samarbejdsvilligt selskab.

(54)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(55)

Inden for Fællesskabet fremstilles samme vare af to selskaber, Jungbunzlauer, Østrig, og SA Citrique Belge i Belgien (del af DSM-gruppen, med hovedsæde i Schweiz). Klageren, Jungbunzlauer, repræsenterer en væsentlig del af den samlede kendte EF-produktion af samme vare, i dette tilfælde over 25 %. Begge producenter samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, men den anden europæiske producent valgte at indtage en neutral holdning i forbindelse med undersøgelsen.

(56)

SA Citrique Belge NV havde en vis import fra Kina i UP, men importmængden var ubetydelig (svarende til 1-6 % af produktionen i UP — angivet i intervalform af fortrolighedshensyn), og derfor fandt man det ikke hensigtsmæssigt at udelukke producenten fra definitionen af EF-erhvervsgrenen.

(57)

De to samarbejdsvillige producenter i betragtning 11 tegner sig for 100 % af den samlede EF-produktion i UP, og derfor anses de for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(58)

Da EF-erhvervsgrenen kun består af to producenter, måtte oplysninger vedrørende EF-erhvervsgrenen indekseres eller angives i intervalform af fortrolighedshensyn, jf. grundforordningens artikel 19.

(59)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af salgsmængden af EF-erhvervsgrenens egen produktion på fællesskabsmarkedet og Eurostats oplysninger om EF-importmængder.

(60)

I perioden fra 2004 til UP blev fællesskabsmarkedet for den pågældende vare og samme vare udvidet kraftigt med 15 %. Det skyldes stigningen i citronsyres anvendelsesmuligheder.

(61)

Udtrykt i mængde steg importen af den pågældende vare fra Kina til Fællesskabet betydeligt i hele den betragtede periode. Importen i EU steg med over 37 % fra 2004.

(62)

Markedsandelen for importerede varer fra Kina voksede støt med 7 procentpoint i hele den pågældende periode. Den steg nærmere betegnet 2 procentpoint mellem 2004 og 2005, yderligere 2 procentpoint mellem 2005 og 2006 og 3 procentpoint i UP. I UP var markedsandelen for importerede varer fra Kina 46 %.

(63)

Fra 2004 til 2005 steg den gennemsnitlige importpris for den pågældende vare med oprindelse i Kina 3 %, og derefter faldt den markant med 9 procentpoint fra 2005 til 2006. I UP forblev prisen på det lave niveau i 2006. Sammenlagt faldt priserne på import fra de pågældende lande 6 % i den betragtede periode.

(64)

Med henblik på at fastsætte prisunderbuddet undersøgte Kommissionen oplysninger om priser for undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser var nettopriser efter fradrag for rabatter og afslag. Disse priser justeredes om nødvendigt til ab fabrik, dvs. med fradrag af fragtomkostninger i Fællesskabet. Kinas importpriser var også nettopriser med fradrag for rabatter og afslag, og de blev om nødvendigt justeret til cif-priser, Fællesskabets grænse, med en passende justering for told (6,5 %) og omkostninger efter import. Sidstnævnte omfatter også en justering for de særlige omkostninger, som importører til Fællesskabet havde i forbindelse med udskillelse af visse mængder af den pågældende vare inden videresalg. EF-erhvervsgrenens salgspriser og Kinas importpriser blev sammenlignet i samme handelsled, nemlig salg til uafhængige kunder på fællesskabsmarkedet. I UP lå den således beregnede vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens salgspriser, på 17,42 % for Kina.

(65)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. De fleste indikatorer er af fortrolighedshensyn angivet i indeks- eller intervalform, fordi analysen kun vedrører to selskaber.

(66)

EF-erhvervsgrenens produktion steg 5 % i den betragtede periode og produktionskapaciteten 3 % for at udnytte forbrugsstigningen. I den betragtede periode steg kapacitetsudnyttelsen lidt, dvs. med 2 %.

(67)

Da EF-erhvervsgrenen kun omfatter to producenter og fællesskabsmarkedet for citronsyre kun forsynes fra tre oprindelsessteder/kilder (EF-erhvervsgrenen, Kina og Israel), angives data om EF-erhvervsgrenens markedsandele i indeksform. Det sker af hensyn til de fortrolige data, som EF-erhvervsgrenen har indgivet, jf. grundforordningens artikel 19.

(68)

Nedenstående tabel viser EF-erhvervsgrenens resultater i forhold til salget til uafhængige kunder i Fællesskabet. Udtrykt i mængde steg EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder i Fællesskabet 5 % i perioden fra 2004 til UP. Det skal ses i lyset af en stigning på 15 % i Fællesskabets forbrug. På den baggrund er EF-erhvervsgrenens markedsandel faldet støt i perioden fra 2004 til UP og var sammenlagt fem procentpoint lavere i UP:

(69)

Enhedssalgspriserne udviklede sig som følger:

Som det fremgår af tabellen, steg prisen lidt, dvs. med 3 %, i løbet af den betragtede periode. Det skal bemærkes, at de vigtigste råmaterialer ved produktion af citronsyre er sukker/melasse eller glucose (fra korn). Desuden er energi også en større omkostning ved produktion af citronsyre. Energiomkostningernes samlede vægt ved produktion af citronsyre er derfor på 16 %, hvorfor en væsentlig ændring i olie- og gaspriserne under normale omstændigheder kan forventes at have en direkte indvirkning på salgspriserne for citronsyre.

(70)

Det kunne konstateres, at verdensmarkedspriserne på de vigtigste input (sukker/melasse, glucose og energi) steg betydeligt i den betragtede periode, og det medførte væsentligt højere produktionsomkostninger. Denne udvikling blev ikke genspejlet i EF-erhvervsgrenens salgspriser, for de steg kun 3 % i den samme periode. For ikke at miste kunder væltede EF-erhvervsgrenen således kun en lille brøkdel af de højere omkostninger over på kunderne.

(71)

Nedenstående tal viser lagerbeholdningernes størrelse ved udgangen af hver periode. Lagrene blev reduceret med 28 % for at dække efterspørgslen på markedet.

(72)

EF-erhvervsgrenens årlige investeringer i produktionen af samme vare faldt markant i den betragtede periode og var i UP begrænset til vedligeholdelsesarbejde.

(73)

I betragtning af en vigtig EF-producents meget høje ekstraordinære omkostninger til omstrukturering fandtes det ikke rimeligt at fastsætte rentabiliteten på grundlag af nettofortjenesten før skat. Derfor blev EF-erhvervsgrenens rentabilitet beregnet som driftsoverskuddet ved salg af samme vare til uafhængige kunder udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(74)

EF-erhvervsgrenens rentabilitet blev væsentligt forværret i den betragtede periode. Afkastet af de samlede investeringer blev beregnet som driftsoverskuddet ved salg af samme vare udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af de anlægsaktiver, der er afsat til samme vare. Denne indikator udviklede sig i tråd med rentabiliteten og faldt drastisk i løbet af den betragtede periode. For likviditeten konstateredes en lignende negativ tendens, idet hele EF-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes drastisk i UP.

(75)

Antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen, der var beskæftiget med samme vare, faldt med 9 % mellem 2004 og undersøgelsesperioden. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat faldt med 11 %.

(76)

Omstruktureringsbestræbelserne for at nedbringe produktionsomkostningerne, rationaliseringerne og nedbringelsen af antallet af ansatte medførte en øget produktivitet pr. ansat (stigning på 15 % i den betragtede periode). Det kan derfor konkluderes, at EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode gjorde meget betydelige fremskridt med hensyn til omkostningseffektivitet.

(77)

Virkningerne på EF-erhvervsgrenen af den faktiske dumpingmargens størrelse kan ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på importen fra det pågældende land.

(78)

Da der ikke foreligger oplysninger om dumping eller subsidiering forud for den situation, der er vurderet i den aktuelle procedure, anses dette spørgsmål for irrelevant.

(79)

I den betragtede periode var en række skadesindikatorer tilsyneladende inde i en positiv udvikling: I sine bestræbelser på at øge effektiviteten lykkedes det EF-erhvervsgrenen at forbedre salgs- og produktionsmængden, produktionskapaciteten, kapacitetsudnyttelsen og produktiviteten og samtidig at reducere lagrene og de årlige arbejdskraftomkostninger.

(80)

Men på baggrund af det øgede forbrug faldt markedsandelen 9 % i den betragtede periode. Endvidere udviklede de økonomiske indikatorer sig i negativ retning. Rentabiliteten faldt støt. Situationen vedrørende afkast af investeringer og likviditet udviklede sig også i negativ retning. Grunden til denne udvikling er, at den bratte stigning i priserne på råmaterialer kun delvis blev afspejlet i salgspriserne på samme vare. Den beskedne stigning i salgspriserne var ikke tilstrækkelig til, at EF-erhvervsgrenen kunne opretholde fortjenstmargenen.

(81)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(82)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(83)

Den væsentlige stigning i dumpingimportens omfang med 37 % mellem 2004 og UP og forøgelsen af den tilsvarende andel af fællesskabsmarkedet med 7 procentpoint samt det konstaterede betydelige prisunderbud (mellem 15 % og 21 % i UP) faldt sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, samtidig med at gennemsnitspriserne for samtlige eksporterende producenter i Kina faldt med 6 %.

(84)

Som følge af denne illoyale prispolitik i forbindelse med dumpingimporten fra Kina blev priserne på fællesskabsmarkedet derfor trykket, og EF-erhvervsgrenen mistede markedsandele til dumpingimporten. For ikke at miste flere markedsandele måtte EF-erhvervsgrenen undlade at vælte de øgede inputpriser over på kunderne i det omfang, det ville have været nødvendigt for at forblive rentabel.

(85)

I betragtning af det klart dokumenterede sammenfald i tid mellem på den ene side væksten i dumpingimporten til væsentligt lavere priser end EF-erhvervsgrenens og på den anden side forringelsen af EF-erhvervsgrenens rentabilitet og forværringen af de øvrige økonomiske indikatorer, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten spillede en afgørende rolle for den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(86)

Ifølge Eurostat er det vigtigste tredjeland for import af citronsyre Israel. Men markedsandelen for import fra Israel er begrænset og faldt i den betragtede periode fra 5 % i 2004 til kun 3 % i UP. Endvidere lå gennemsnitpriserne for import fra Israel på samme eller endog et højere niveau end EF-priserne i den betragtede periode.

(87)

Ud over importen fra Israel er der ingen væsentlig import fra andre lande. På grundlag af resultaterne vedrørende denne import kan det derfor foreløbigt konkluderes, at importen fra andre tredjelande end Kina ikke bidrog til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(88)

Visse interesserede parter hævdede, at den skade, EF-erhvervsgrenen havde lidt, var forbundet med stigningen i prisen på sukker — det vigtigste råmateriale ved produktion af samme vare — som følge af reformen af EU's markedsordning for sukker og den efterfølgende afskaffelse af produktionsrestitutioner til den kemiske industri.

(89)

I den forbindelse skal det bemærkes, at en af EF-producenterne hovedsagelig anvender melasse som vigtigste råmateriale. Melasse har aldrig været genstand for produktionsrestitutioner, selv om råmaterialet formelt henhører under den fælles markedsordning for sukker.

(90)

Undersøgelsen viste, at for så vidt angår EF-erhvervsgrenens brug af sukker som råmateriale, var erhvervsgrenen ganske rigtigt berettiget til produktionsrestitutioner under den fælles markedsordning for sukker som en hjælp til at bevare konkurrenceevnen på verdensmarkedet. Produktionsrestitutionerne svarede til forskellen mellem EU's interventionspris for sukker efter fradrag verdensmarkedsprisen for sukker plus det faste beløb svarende til forsendelsesomkostningerne ved eksport af EF-sukker. På den måde fik EF-erhvervsgrenen sukkerforsyningerne til verdensmarkedspriser.

(91)

Siden juli 2006 er ordningen blevet ændret, idet sukkersektorens beskyttelse nedtrappes. I henhold til den nye ordning, jf. Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (3), har den kemiske industri for det første mulighed for frit at forhandle mængder og priser for industrisukker med sukkerproducenter og sukkerroeavlere, dvs. der er givet afkald på metoden med referencepriser og kvoter i denne sektor. For det andet kan EF-erhvervsgrenen også købe visse mængder industrisukker på verdensmarkedet toldfrit. Endelig er den kemiske industri berettiget til at anmode om tildeling af produktionsrestitutioner, hvis der ikke foreligger sukker til en pris, som svarer til verdensmarkedsprisen. Siden juli 2006 er der ikke tildelt produktionsrestitutioner, selv om ordningen stadig findes. Det kan betragtes som et ret sikkert tegn på, at der forelå tilstrækkelige mængder sukker til verdensmarkedspriser.

(92)

Endvidere viste analysen, at afhængig af fordelingen af de råmaterialer, som EF-erhvervsgrenen anvendte til at fremstille samme vare, udgjorde sukker 6-21 % (angivet i intervalform af fortrolighedshensyn) af fremstillingsomkostningerne fra januar til juni 2006, og stigningen i UP var ikke kraftigere end stigningen i verdensmarkedspriserne for sukker.

(93)

Undersøgelsen har derfor vist, at reformen af markedsordningen for sukker ikke havde nogen væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens omkostninger.

(94)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at reformen af markedsordningen for sukker ikke bidrog til den væsentlige skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen.

(95)

Visse interesserede parter hævdede, at den skade, EF-erhvervsgrenen havde lidt, var forbundet med stigningen i energiomkostningerne.

(96)

I den forbindelse skal det bemærkes, at produktionen af citronsyre er yderst energikrævende, og energiomkostningerne udgør sammenlagt 16 % af produktionsomkostningerne (jf. betragtning 69). Energiomkostningerne udviste faktisk en relativt moderat stigning i hele den betragtede periode, hvilket også fremgår af produktionsomkostningerne.

(97)

Under alle omstændigheder havde stigningen i energiomkostningerne ikke en negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation som sådan. Problemet var derimod, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne vælte de højere energiomkostninger over på kunderne i tilstrækkeligt omfang på grund af det pristryk, der opstod som følge af de betydelige dumpingimportmængder.

(98)

Endvidere hævdedes det, at de højere energipriser også ville påvirke produktionen af citronsyre indirekte, for den europæiske citronsyreindustri ville skulle konkurrere med biobrændselsindustrien om kulhydrater, som er et af de stoffer, der anvendes til at producere citronsyre. Da efterspørgslen efter energi og dermed også biobrændsel stiger, ville biobrændselsproducenterne være i stand til at betale mere for de pågældende kulhydrater (dvs. sukker og restmelasse heraf, glucose). Det ville øge EF-erhvervsgrenens omkostninger til disse kulhydrater. Men som analysen af EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger har vist (jf. betragtning 69 og 92, var stigningerne i produktionsomkostningerne for sukker eller melasse alle forbundet med den generelle stigning i priserne for sukker på verdensmarkedet. Derfor kunne det ikke konstateres, at biobrændselsindustrien havde en indirekte indvirkning på producenterne af citronsyre. Dette argument afvises derfor.

(99)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at følgerne af stigningen i energiomkostningerne ikke bidrog til den væsentlige skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen.

(100)

Visse interesserede parter hævdede, at de europæiske producenters tab af markedsandel var selvforskyldt på grund af citronsyrekartellet (1991-1995), som både klageren og de øvrige europæiske producenter deltog i under det tidligere ejerskab. De hævdede, at på grund af de konkurrencebegrænsende metoder var salgspriserne kunstigt høje, og det tillod de kinesiske producenter at komme ind på markedet. Ifølge statistikkerne var der en kraftig stigning i importen af citronsyre fra Kina mellem 1998 og 1999 (64 %) og en endnu kraftigere mellem 2002 og 2004 (137 %) flere år efter, at kartellet var ophørt med at eksistere.

(101)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at følgerne af de konkurrencebegrænsende metoder, som EF-erhvervsgrenen har været med til at anvende, ikke bidrog til den væsentlige skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen.

(102)

Visse interesserede parter har hævdet, at US-dollarens fald i forhold til euroen har gavnet importen af citronsyre til Fællesskabet.

(103)

Fra 2004 og indtil udgangen af UP mistede US-dollaren 6,01 % af sin værdi i forhold til euroen. Hverken udviklingen i EF-erhvervsgrenens priser eller importmængden fra det pågældende land eller fra andre tredjelande afspejler US-dollarens ret begrænsede fald i forhold til euroen.

(104)

Derfor må US-dollarens fald i forhold til euroen betragtes som uden betydning og kan ikke betragtes som en væsentlig årsag til EF-erhvervsgrenens tab af markedsandele.

(105)

Som bekendt skal undersøgelsen fastslå, om dumpingimporten (udtrykt i pris og mængde) har forvoldt væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen, eller om en sådan væsentlig skade skyldtes andre faktorer. I den forbindelse fremgår det af grundforordningens artikel 3, stk. 6, at det skal dokumenteres, at dumpingimportens prisniveau forårsager skade. Den omhandler derfor kun forskelle mellem prisniveauer, og der findes således intet krav om en analyse af de faktorer, der påvirker prisniveauet.

(106)

Men selv hvis der tages hensyn til svingningerne i US-dollar/eurokursen mellem 2004 og UP, og det antages, at hele eksportsalget til Fællesskabet blev faktureret i US-dollar, ville pristrykket stadig være på over 10 %.

(107)

Derfor konkluderedes det foreløbigt, at euroens stigning i forhold til US-dollaren ikke var af et sådant omfang, at årsagssammenhængen mellem den konstaterede skade og den berørte import til EF-erhvervsgrenen blev brudt, og påstanden blev derfor afvist.

(108)

Det kan konkluderes, at ovenstående analyse har vist, at der var en omfattende stigning i mængde og markedsandel for importen af varer med oprindelse i det pågældende land i den betragtede periode såvel som et betydeligt fald i salgspriserne og et højt prisunderbudsniveau i UP. Denne stigning i markedsandelen for lavprisimport faldt sammen med en nedgang i EF-erhvervsgrenens markedsandel og et prisfald samt en forringelse af rentabiliteten.

(109)

På den anden side har undersøgelsen af de andre faktorer, som kunne have påført EF-industrigrenen skade, vist, at ingen af disse faktorer kunne have haft en væsentlig negativ indflydelse.

(110)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten fra det pågældende land har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade som defineret i grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(111)

Kommissionen undersøgte, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette bestemte tilfælde. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 21, hvilke virkninger indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ville få for alle berørte parter.

(112)

Som angivet i betragtning 11 består EF-erhvervsgrenen af to selskaber med produktionsanlæg i Østrig og Belgien, som beskæftiger 500-600 personer, der er direkte involveret i produktion, salg og administration af samme vare. Hvis der indføres foranstaltninger, forventes prisdykket på fællesskabsmarkedet at ophøre og EF-erhvervsgrenens salgspriser at begynde at rette sig op, hvilket vil bevirke, at EF-erhvervsgrenens økonomiske situation forbedres.

(113)

Hvis der derimod ikke bliver truffet nogen antidumpingforanstaltninger, kan den negative tendens i udviklingen af EF-erhvervsgrenens finansielle indikatorer, og ikke mindst rentabiliteten, forventes at fortsætte. EF-erhvervsgrenen vil i så fald blive ved med at miste markedsandele, da den ikke vil være i stand til at følge de kunstigt lave markedspriser for varer importeret fra Kina. Derfor bliver nedskæringer i produktion og investeringer, lukning af visse produktionsanlæg og nedlæggelse af arbejdspladser i Fællesskabet et sandsynligt resultat.

(114)

I den forbindelse er det værd at nævne, at siden 2004 har tre citronsyreproducenter i Fællesskabet nedlagt driften.

(115)

Det konkluderes, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at overvinde virkningerne af den konstaterede skadevoldende dumping.

(116)

Som det fremgår af betragtning 10, indkom der besvarede spørgeskemaer fra fire importører i stikprøven, og de tegnede sig for omkring 36 % af Fællesskabets import af den pågældende vare i UP. En af importørerne i stikprøven var ikke i stand til at fremlægge de ønskede oplysninger. Derfor blev der set bort fra den pågældende importørs besvarelse. Indholdet af de resterende tre udfyldte spørgeskemaer blev kontrolleret på stedet.

(117)

Citronsyrens andel i disse importørers aktiviteters samlede omsætning var meget lille. Gennemsnitligt ca. 1 % af disse importørers aktiviteter kunne forbindes med import af citronsyre fra Kina, som dog alligevel anses for at være vigtig som et afrundende supplement til varesortimentet. En række importører køber ikke kun den vare, undersøgelsen omfatter, i Kina, men også fra andre kilder i og uden for Fællesskabet, herunder fra EF-erhvervsgrenen. Den gennemsnitlige fortjenstmargen hos importørerne i stikprøven i deres handel med citronsyre er på omkring 4,4 %.

(118)

Importørerne i Fællesskabet går ikke ind for, at der indføres foranstaltninger. De samarbejdsvillige importører fremførte det argument, at indførelse af foranstaltninger ville skade deres aktiviteter alvorligt, da de ikke ville kunne vælte prisstigningen over på brugerne. I den forbindelse vil indførelsen af antidumpingtold på import fra Kina højst sandsynligt føre til en justering af markedspriserne i opadgående retning. Tolden ville sandsynligvis få ringe indvirkning på importørernes samlede resultater, da citronsyre kun udgør en brøkdel af deres samlede omsætning. Det betydelige prisunderbud, som stadig konstateres efter justering af cif-priser, Fællesskabets grænse, for omkostninger efter import, antyder også, at der er mulighed for en prisstigning. Det kan derfor ikke udelukkes, at importørerne kan vælte en del af tolden over på deres kunder i føde- og drikkevareindustrien. I betragtning af hvor lidt salget af denne vare betyder i importørernes aktiviteter og deres fortjenstmargen både samlet set og alene ud fra deres salg af citronsyre, forventes den foreløbigt fastsatte told under alle omstændigheder ikke i væsentlig grad at påvirke disse erhvervsdrivendes finansielle situation.

(119)

Endvidere hævdedes det, at indførelse af told kunne føre til en duopolistisk markedssituation på fællesskabsmarkedet uden konkurrence fra tredjelande. Visse interesserede parter gav udtryk for, at de var betænkelige ved, om europæiske producenter kunne imødekomme den stigende europæiske efterspørgsel. Undersøgelsen har vist, at selv med fuld kapacitet ville EF-erhvervsgrenen kun have været i stand til at dække 75 % af den europæiske efterspørgsel i UP. I den forbindelse skal det understreges, at antidumpingtold ikke bør standse al import, men derimod genindføre lige vilkår. Det konkluderes foreløbigt, at sammen med import fra tredjelande, som f.eks. Israel, ville det sikre et udbud, der var tilstrækkeligt til at dække Fællesskabets efterspørgsel. Men omfanget af importen fra Kina vil blive undersøgt nøje efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger med henblik på at analysere udbudssituationen på fællesskabsmarkedet.

(120)

Selv om importørerne/distributørerne er imod indførelse af foranstaltninger, kan det på baggrund af de foreliggende oplysninger konkluderes, at de fordele, de kan opnå ved, at der ikke indføres foranstaltninger, opvejes af EF-erhvervsgrenens interesse i at få virkningen af Kinas illoyale og skadelige handelspraksis neutraliseret.

(121)

Ti brugere udfyldte et spørgeskema. Alle besvarelserne var ufuldstændige, og de kunne derfor ikke medtages i undersøgelsen i fuldt omfang, selv om citronsyre tydeligvis har mange forskellige anvendelsesmuligheder, dog kun i små mængder. Eventuel antidumpingtold ville således ikke få en væsentlig indvirkning på de samlede produktionsomkostninger. Kun en af de samarbejdsvillige brugere anførte, at indførelsen af foranstaltninger ville få en større indvirkning på brugerens aktiviteter. Påstanden blev dog ikke underbygget nærmere.

(122)

I lyset af ovennævnte og i betragtning af den generelt lave grad af samarbejde vil brugernes situation i Fællesskabet næppe blive påvirket væsentligt af de foreslåede foranstaltninger.

(123)

En indførelse af foranstaltninger kan forventes at give EF-erhvervsgrenen mulighed for at genvinde salgs- og markedsandele og forbedre rentabiliteten. Derimod er der i betragtning af EF-erhvervsgrenens dårlige økonomiske situation en reel risiko for lukning af produktionsanlæg og afskedigelse af ansatte, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Brugerne i Fællesskabet i almindelighed ville også nyde godt af, at der indføres foranstaltninger, da udbuddet af tilstrækkelige mængder citronsyre ikke ville blive bragt i fare, og den samlede stigning i indkøbsprisen på citronsyre ville blive moderat. I lyset af ovenstående har Kommissionen foreløbig konkluderet, at der ikke er nogen tvingende grunde, som taler imod indførelsen af foranstaltninger i det foreliggende tilfælde som følge af Fællesskabets interesser.

(124)

I betragtning af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(125)

De midlertidige antidumpingforanstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, men uden at overstige de konstaterede dumpingmargener. Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EF-erhvervsgrenen mulighed for at opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport. I den forbindelse er der som mål anvendt en fortjeneste på 9 % på grundlag af den fortjeneste, der blev opnået inden den kraftige stigning i importen af citronsyre fra Kina.

(126)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til den laveste af de konstaterede dumping- og skadesmargener i henhold til reglen om den lavest mulige told, som i alle tilfælde er den konstaterede skadesmargen.

(127)

Der var en meget høj grad af samarbejde, og det blev derfor anset for rimeligt at fastsætte tolden for de resterende selskaber, som ikke havde samarbejdet i undersøgelsen, på et niveau svarende til den højeste told, der skulle pålægges de selskaber, der havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Derfor blev resttolden fastsat til 49,3 %.

(128)

Den midlertidige antidumpingtold bør derfor være følgende:

(129)

Ovenstående antidumpingforanstaltninger er midlertidigt indført i form af værditold. I betragtning af, at EF-erhvervsgrenen muligvis ikke har tilstrækkelig produktionskapacitet til at dække efterspørgslen på fællesskabsmarkedet (jf. betragtning 119), vil omfanget af importen fra Kina blive undersøgt nøje efter indførelsen af midlertidig told. Skulle der vise sig at opstå visse vanskeligheder med forsyningen af citronsyre på fællesskabsmarkedet, vil det blive overvejet at anvende en anden form for foranstaltninger.

(130)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told.

(131)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført ved denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den udførte undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes ved undersøgelsen vedrørende ovennævnte selskaber. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Kina og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med den specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne sats, men er omfattet af den landsdækkende told.

(132)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told —