European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/4382

9.9.2025

P10_TA(2025)0051

Retningslinjer for 2026-budgettet – Sektion III

Europa-Parlamentets beslutning af 2. april 2025 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2026, Sektion III – Kommissionen (2024/2110(BUI))

(C/2025/4382)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (1) og til den fælles erklæring, der er opnået enighed om mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i denne forbindelse (2), samt de dertil knyttede ensidige erklæringer (3),

—

der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/2496 af 15. december 2022 om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (4),

—

der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/765 om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (5) (FFR-revisionen),

—

der henviser til sin holdning af 16. december 2020 om udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (6),

—

der henviser til sin beslutning af 15. december 2022 om opskalering af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027: Et robust EU-budget, der er egnet til nye udfordringer (7),

—

der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2023 om forslaget til en midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (8),

—

der henviser til sin beslutning af 27. februar 2024 om udkast til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (9),

—

der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (10),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 22. december 2021 til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2021)0570) og til sin holdning af 23. november 2022 om forslaget (11),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning) (12) (»finansforordningen«),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (13),

—

der henviser til EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen og dets forpligtelser i henhold til den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet,

—

der henviser til EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025,

—

der henviser til sin beslutning af 10. maj 2023 om konsekvenserne for EU-budgettet for 2024 af stigende låneomkostninger i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet (14),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (15),

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (16),

—

der henviser til den interinstitutionelle erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder (17) af 13. december 2017,

—

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2025 (18) og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

—

der henviser til Enrico Lettas rapport med titlen »Much more than a market« (Meget mere end et marked), som blev forelagt for Europa-Parlamentet den 21. oktober 2024,

—

der henviser til Mario Draghis rapport med titlen »The future of European competitiveness« (Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne), som blev forelagt for Europa-Parlamentet den 17. september 2024,

—

der henviser til Sauli Niinistös rapport med titlen »Safer together – Strengthening Europe’s civilian and military preparedness and readiness« (Sikrere sammen – styrkelse af Europas civile og militære beredskab og parathed), som blev forelagt for Europa-Parlamentet den 14. november 2024,

—

der henviser til Kommissionens formand Ursula von der Leyens præsentation af EU's konkurrenceevnekompas den 29. januar 2025,

—

der henviser til den fælles hvidbog af 19. marts 2025 om fremtiden for det europæiske forsvar, der udgør en ramme for ReArm Europe-planen (JOIN(2025)0120),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2025 med titlen »Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne« (COM(2025)0085),

—

der henviser til »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 26. februar 2025 om ændring af forordning (EU) 2015/1017, (EU) 2021/523, (EU) 2021/695 og (EU) 2021/1153 for så vidt angår forbedring af effektiviteten af EU-garantien i henhold til forordning (EU) 2021/523 og forenkling af rapporteringskrav (COM(2025)0084)«,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2025 om de budgetmæssige retningslinjer for 2026,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 95,

—

der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—

der henviser til skrivelser fra Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A10-0042/2025),

2026-budgettet: opbygning af en bæredygtig fremtid med modstandsdygtighed og velstand for Europas befolkning

1.

fremhæver den økonomiske vækst, der forventes i 2025 og 2026 i EU (19), ledsaget af en aftagende inflation; bemærker ikke desto mindre usikkerheden som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som direkte truer sikkerheden i EU, og de forværrede virkninger af klimaændringerne og biodiversitetskrisen, som også kommer til udtryk i den stigende hyppighed og intensitet af naturkatastrofer, samt at nye betydelige geopolitiske ændringer og en forværret international regelbaseret orden, øgede sikkerhedstrusler og en tiltagende global protektionisme forværrer denne situation; understreger, at det i en sådan stadig mere ustabil situation er bydende nødvendigt, at EU styrker sine forsvars- og sikkerhedskapaciteter, sin sociale, økonomiske og territoriale samhørighed og sin politiske og strategiske autonomi, mindsker sin afhængighed, øger sin konkurrenceevne og sikrer en fremtid med velstand for kontinentet og dets befolkning, der i øjeblikket står over for stadig højere leveomkostninger;

2.

er fast besluttet på at sikre, at 2026-budgettet ved at fokusere på strategisk beredskab og sikkerhed, økonomisk konkurrenceevne og modstandsdygtighed, bæredygtighed samt styrkelse af det indre marked giver befolkningen i EU et robust økosystem og lever op til deres prioriteter, hvilket sikrer et socialt retfærdigt og velstående Europa; understreger, at der er behov for yderligere investeringer i sikkerhed og forsvar, forskning, innovation, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), sundhed, energi, migration samt beskyttelse af land- og søgrænser, inkluderende digital og grøn omstilling, jobskabelse og tilvejebringelse af muligheder for unge; insisterer på, at dette skal ledsages af administrativ forenkling, som det fremgår af konkurrenceevnekompasset; fastholder, at EU-budgettet er det største investeringsinstrument med løftestangseffekt, som supplerer de nationale budgetter og derved gør det muligt for EU at håndtere kompleksiteten i en verden i hastig forandring og samtidig sikre velstand, social samhørighed og stabilitet for sin befolkning; er af den stærke opfattelse, at EU bør bruge denne løftestangseffekt i maksimal grad til at fremme Unionens mål og politikudformning samt private investeringer;

Investering i en solid, bæredygtig og modstandsdygtig økonomi

3.

fastholder, at der kan opnås sund økonomisk modstandsdygtighed og bæredygtighed i EU ved at fremme offentlige og private investeringer, øge innovation og støtte konkurrenceevnen, herunder ved at afhjælpe kvalifikationskløften og fremme mere industriproduktion i Europa som en kilde til robust økonomisk vækst og kvalitetsjob, og dermed garantere Unionens strategiske autonomi og sikre, at EU forbliver fleksibelt og selvberoende i lyset af globale udfordringer, forstyrrelser og volatilitet; fremhæver behovet for at fremme innovation, prioritere uddannelse, reducere omkostninger og den administrative byrde og styrke det indre marked, især hvad angår tjenesteydelser;

4.

bekræfter i den forbindelse, at forskning og innovation fortsat er afgørende for EU's succes, når det gælder banebrydende industrier og nye rene og bæredygtige teknologier; minder om det mangeårige mål om at øge investeringer i forskning og innovation til 3 % af bruttonationalproduktet (BNP); opfordrer derfor til, at der ydes øget finansiering inden for rammerne af Horisont Europa for at finansiere mindst 50 % af alle fremragende forslag inden for alle videnskabelige discipliner, give forskere såvel som virksomheder, navnlig SMV'er, mulighed for at bringe ny udvikling på markedet og for at opskalere, sikre en solid økonomisk vækst og styrke Unionens konkurrenceevne i den globale økonomi, så det undgås, at aktører flytter til konkurrerende regioner, samtidig med at det sikres, at Europa har det vidensgrundlag, der er nødvendigt for at opfylde forpligtelserne i den grønne pagt;

5.

fremhæver betydningen af målrettet støtte til at fremme offentlig-private partnerskaber og af tilgængelig og øget finansiering for at støtte SMV'er som rygraden i europæisk økonomi og en drivkraft for banebrydende innovation og fremhæver den rolle, som Det Europæiske Innovationsråd, InvestEU og SMV-komponenten i programmet for det indre marked spiller med hensyn til at styrke nystartede virksomheder og opskalere innovative virksomheder, støtte dem i deres vækst og bidrage til, at EU's økonomi kan spille en større rolle på den globale scene; udtrykker sin bekymring over, at bevillingsrammen for mange finansielle produkter ifølge midtvejsevalueringen af InvestEU kan løbe ud ved udgangen af 2025 uden budgetforstærkninger; noterer sig Kommissionens forslag i den henseende; fremhæver endvidere den betydning, som programmet for det indre marked har med hensyn til at udnytte det fulde potentiale af EU's grænseoverskridende dimension;

6.

understreger, at moderniseringen af økonomien vil kræve en blanding af offentlige og private investeringer; understreger i den henseende nødvendigheden af private investeringer for at maksimere løftestangseffekten af offentlige udgifter; minder om, at disse bestræbelser bør føre til forenkling og mindske den finansielle byrde for EU's SMV'er, samtidig med at EU's standarder opretholdes;

7.

understreger, at det haster med yderligere at fremskynde den digitale og den grønne omstilling som katalysatorer for en fremtidsorienteret og ressourceeffektiv økonomi, der fortsat vil være attraktiv for innovative virksomheder, og som er baseret på markedsdrevne investeringer, der skaber kvalitetsjob og ikke lader nogen i stikken; slår til lyd for, at der investeres betydeligt i fremadskuende digital infrastruktur, der understøttes af velreguleret, menneskecentreret og troværdig kunstig intelligens og cybersikkerhed; understreger behovet for at forbedre borgernes grundlæggende digitale færdigheder for at matche virksomhedernes behov og ruste borgerne til at imødegå desinformation; understreger endvidere behovet for at øge modstandsdygtigheden af Unionens demokrati i forbindelse med bekæmpelsen af ondsindet udenlandsk indblanding;

8.

anerkender den strategiske værdi af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og Connecting Europe-faciliteten (CEF) med hensyn til at bidrage til de økonomiske, sociale og klimamæssige mål for EU's grænseoverskridende transportinfrastruktur; opfordrer til netudvidelser, navnlig til kandidatlande og EU's strategiske partnere for så vidt angår EU's strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet og komplementariteten mellem TEN-T og de transeuropæiske energinet (TEN-E);

En bedre beredt Union, der er i stand til at reagere effektivt på kriser

9.

understreger, at der er behov for at styrke EU's sikkerheds- og forsvarskapaciteter for at skabe en ægte forsvarsunion og for bedre at kunne forberede sig på og reagere på hidtil usete geopolitiske udfordringer og nye hybride sikkerhedstrusler; understreger den vigtige rolle, som fælles investerings-, forsknings-, produktions- og indkøbsmekanismer spiller, herunder inden for nye disruptive teknologier, der støtter en uafhængig EU-forsvarsindustri; mener, at der er en EU-merværdi i sikkerheds- og forsvarssamarbejde, der ikke bare gør Europa og dets befolkning sikrere, men også medfører større effektivitet, potentielle besparelser, skabelse af kvalitetsjob og øget strategisk autonomi; opfordrer derfor til en øjeblikkelig opskalering og meget bedre koordinering af medlemsstaternes forsvarsudgifter; fremhæver navnlig behovet for at tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer til at innovere og styrke medlemsstaternes militære kapaciteter samt deres interoperabilitet; noterer sig i overensstemmelse med Kommissionens ReArm Europe-plan dens opfordring til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og andre internationale finansielle institutioner og private banker i Europa til at investere mere aktivt i den europæiske forsvarsindustri og samtidig beskytte deres operationer og finansieringskapacitet; minder om betydningen af at investere i og udvikle udstyr med dobbelt anvendelse og navnlig styrke EU's militære mobilitet for så vidt angår finansiering af transportinfrastruktur med dobbelt anvendelse langs prioriterede akser; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at anvende indkaldelser af forslag til dette formål under CEF-transportprogrammet i lyset af finansieringsunderskuddet inden for militær mobilitet; understreger det presserende behov for at styrke EU's cybersikkerhedskapacitet til bekæmpelse af hybrid krigsførelse;

10.

minder om den rolle, som EU's rumprogram spiller med hensyn til at øge Unionens strategiske sikkerhed gennem en række civile og militære anvendelser; understreger, at en stærk europæisk rumsektor er afgørende for europæisk sikkerhed, åben strategisk autonomi, sikker konnektivitet, beskyttelse af kritisk infrastruktur og fremme af den grønne og den digitale omstilling og derfor kræver tilstrækkelige ressourcer;

11.

fremhæver i lyset af nye udfordringer inden for intern og ekstern sikkerhed betydningen af at sikre en korrekt gennemførelse af asyl- og migrationspagten i fuld overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning og af at respektere principperne om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling; understreger, at en effektiv forvaltning og beskyttelse af EU's ydre grænser, indre grænser, luftrum og søgrænser, er væsentlig for at bevare frihederne inden for Schengenområdet og afgørende for EU's og dets borgeres sikkerhed; understreger, at det er nødvendigt at beskytte mennesker bedre ved at forhindre menneskehandel og øge støtten til at styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne og Unionen om bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet, narkotikasmugling og kriminelle netværk, navnlig dem, der er involveret i smugling af migranter og menneskehandel, for at styrke retshåndhævelsen og den retlige reaktion på disse kriminelle netværk samt for at støtte medlemsstater, der står over for hybride trusler, navnlig instrumentaliseringen af migranter ved Unionens grænser som defineret i kriseforordningen (20);

12.

giver udtryk for dyb bekymring over, at Kommissionen har finansieret eller medfinansieret kampagner, der fremmer brug af det islamiske tørklæde, f.eks. med påstande som »der er frihed i hijabben«; understreger, at Unionens budget ikke længere må finansiere fremtidige kampagner, der direkte eller indirekte fremmer brug af tørklæde;

13.

minder om den afgørende rolle, som Fonden for Integreret Grænseforvaltning, instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden spiller for beskyttelsen af de ydre grænser; opfordrer desuden til tilstrækkelig finansiering af grænsebeskyttelseskapacitet som en absolut nødvendig del af en sammenhængende migrationspolitik, herunder fysisk infrastruktur, bygninger, udstyr, systemer og tjenester, der kræves ved grænseovergangssteder, som fastsat i bilag III til IGFV-forordningen (21), og til, at kravene opfyldes for så vidt angår modtagelsesforhold, integration, tilbagesendelse og tilbagetagelsesprocedure; bekræfter på ny, at samarbejdsaftaler om migrations- og asylforvaltning med lande uden for EU under fuld overholdelse af folkeretten kan bidrage til at forhindre og modvirke irregulær migration og styrke grænsesikkerheden;

14.

anerkender den fælles landbrugspolitik som en central strategisk EU-politik for fødevaresikring og større uafhængighed for EU med hensyn til produktion af prismæssigt overkommelige fødevarer af høj kvalitet; understreger den fælles landbrugspolitiks afgørende rolle med hensyn til at sikre en anstændig indkomst for EU's landbrugere samt et produktivt, konkurrencedygtigt og bæredygtigt europæisk landbrug; beklager, at de direkte betalinger er faldet betydeligt i faste priser som følge af inflationen, mens den administrative byrde for landbrugerne er steget på grund af akkumuleringen af bureaukrati; opfordrer indtrængende Kommissionen til at mindske den administrative byrde og samtidig opretholde høje produktionsstandarder og kravet om at gennemføre EU-lovgivningen; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer, og at de direkte betalinger beskyttes for at hjælpe landbrugerne med at håndtere virkningerne af inflation, brændstofomkostninger, ændringer på det globale fødevaremarked samt negative klimahændelser, der påvirker landbrugsproduktionen og truer fødevaresikringen; fremhæver i den forbindelse landbrugsreservens rolle; fremhæver behovet for at hjælpe små og mellemstore bedrifter og nye og unge landbrugere ved at støtte generationsskifte og sikre fortsat støtte til fremme af EU's landbrugsprodukter; understreger, at der er behov for passende støtte til forskning og innovation for at gøre landbrugssektoren mere bæredygtig, herunder vandforvaltning, navnlig gennem Horisont Europa-programmet, uden at reducere den europæiske landbrugsproduktion, og samtidig med, at det undgås, at europæiske landbrugere udsættes for illoyal konkurrence fra importerede produkter, der ikke opfylder vores standarder; glæder sig over Kommissionens udarbejdelse af en anden forenklingspakke; understreger, at fødevaresikring er en væsentlig komponent med henblik på geopolitisk stabilitet;

15.

fremhæver fiskeriets og akvakulturens strategiske rolle og behovet for, at disse sektorer får tilstrækkelig finansiel støtte; anerkender, at den fælles fiskeripolitik sikrer en stabil indkomst og langsigtet fremtid for fiskerne ved at bidrage til at beskytte bæredygtige marine økosystemer, som er afgørende for sektorens konkurrenceevne; insisterer på, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod EU's fiskerflåde for at forbedre sikkerheden, herunder ved at bekæmpe ulovlige fiskeriaktioner og forbedre arbejdsvilkårene, energieffektiviteten og den miljømæssige bæredygtighed samt ved at forny flåden; bekræfter, at Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond bør støtte en personalepolitik, der er i stand til at tackle fremtidige udfordringer, med henblik på at fremme en inklusiv, diversificeret og bæredygtig blå økonomi; udtrykker sin bekymring over indvirkningen af udløbet af brexitovergangsperioden i juni 2026 på fiskeri- og akvakultursektoren;

16.

påpeger, at omkring 20 millioner børn ved udgangen af 2023 var i risiko for fattigdom eller social udstødelse, hvilket er ca. en fjerdedel af alle børn i EU; mener derfor, at EU-budgettet skal optrappe indsatsen for at bekæmpe fattigdom blandt børn, herunder migrantbørn, børn med handicap og børn, der lever i usikre familiesituationer, i overensstemmelse med den europæiske børnegaranti; gentager sine tidligere opfordringer til, at finansieringsrammen for ESF+ skal indeholde et særligt og væsentligt budget til bekæmpelse af børnefattigdom;

17.

understreger, at en styrkelse af energisikkerheden og -uafhængigheden fortsat er afgørende for EU; fremhæver EU's rolle med hensyn til at sikre energiforsyningssikkerheden og bistå husholdninger, landbrugere og virksomheder med at afbøde prisudsving og håndtere prisforskelle i forhold til resten af verden; opfordrer derfor til yderligere investeringer i kritisk infrastruktur og konnektivitet, herunder store grænseoverskridende elnet og brintinfrastruktur til sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne, hvilket er en afgørende forudsætning for dekarboniseringen af den europæiske industri, i kulstoffattige og vedvarende energikilder og konnektivitet, navnlig ved at finansiere CEF ordentligt, samt i energieffektivitet; understreger, at der som led i omstillingen til en ren og moderne økonomi er behov for at tilpasse den europæiske infrastruktur til de fremtidige energibehov; fremhæver betydningen af at investere i ny, voksende og moderniserende sammenkoblingskapacitet til handel med elektricitet, navnlig kapacitet på tværs af grænserne, for et fuldt integreret EU-energimarked, der øger Europas diversificerede forsyningssikkerhed og modstandsdygtighed over for forstyrrelser på energimarkedet, mindsker den eksterne afhængighed og i sidste ende sikrer økonomisk overkommelig og bæredygtig energi til EU's borgere; understreger i den forbindelse behovet for at styrke samarbejdet med Afrika;

18.

minder i den sammenhæng om den nuværende boligkrise i Europa, herunder manglen på anstændige og økonomisk overkommelige boliger; opfordrer derfor til hurtige yderligere investeringer gennem en kombination af finansieringskilder, herunder EIB og nationale erhvervsfremmende banker, i områder med en positiv indvirkning på nedbringelse af leveomkostningerne for husholdninger, forbedring af bygningers energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder; opfordrer til en koordineret tilgang på EU-plan, der respekterer nærhedsprincippet, tilskynder til bedste praksis og effektivt anvender alle relevante finansieringsmekanismer til at tackle denne presserende udfordring;

19.

er stærkt bekymret over de voldsomme konsekvenser af klimaændringerne og biodiversitetskrisen både i Europa og på globalt plan og over, at 2024 blev bedømt til at være det varmeste år nogensinde her på planeten; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til LIFE-programmet til finansiering af klima- og miljørelaterede projekter, herunder inden for afbødning af og tilpasning til klimaændringer, samt til øget budgetmæssig fleksibilitet til at kunne reagere på naturkatastrofer i EU i tilstrækkelig grad; beklager, at det stigende antal naturkatastrofer har resulteret i et stort antal ofre og i langsigtede ødelæggende virkninger for de borgere, landbrugere og virksomheder, der har hjemme og arbejder i de berørte områder, samt i de påvirkede økosystemer; opfordrer til en forhøjelse af finansieringen til EU's Solidaritetsfond, RESTORE (regional nødhjælp til genopbygning) og EU-civilbeskyttelsesmekanismen, bl.a. for at øge rescEU-kapaciteterne, som giver mulighed for mere omkostningseffektiv kapacitetsopbygning, med henblik på at kunne støtte medlemsstaterne hurtigt og effektivt i overvældende krisesituationer; anerkender EU's rolle som et knudepunkt for koordinering og forbedring af medlemsstaternes beredskab og kapacitet til at reagere omgående på omfattende nødsituationer med store følgevirkninger samt dets merværdi både for medlemsstater og borgere; understreger i den forbindelse, at EU's civilbeskyttelsesmekanisme er et håndgribeligt udtryk for europæisk solidaritet, der styrker EU's rolle som beredskabsaktør i forbindelse med kriser; anerkender, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond eller enhver anden fond ikke i sig selv kan kompensere fuldt ud for de ekstreme vejrhændelser, som forekommer med stadig større hyppighed og alvor, og som forårsages af klimaændringer i dag og i fremtiden; understreger, at det er nødvendigt at investere i og prioritere beredskabs-, forebyggelses- og tilpasningsforanstaltninger og prioritere naturbaserede løsninger; understreger, at det er helt afgørende at sikre, at Unionens udgifter bidrager til modvirkning af klimaændringer, tilpasningsbestræbelser og infrastruktur, der skaber modstandsdygtighed over for store vandmængder; understreger, at disse investeringer er langt lavere end omkostningerne ved manglende handling på klimaområdet;

Forbedring af borgernes muligheder i et dynamisk samfund

20.

fastholder, at løbende investeringer i EU4Health og i klyngen »Sundhed« under Horisont Europa er afgørende for at forbedre sundheden og beredskabet over for fremtidige sundhedskriser og derved for at forbedre EU-borgernes sundhedstilstand; understreger, at der er behov for sundhedsinvesteringer med maksimal virkning; fremhæver sin støtte til en holistisk regulerings- og finansieringsmæssig tilgang til Europas økosystem for biovidenskaber og bioteknologi, herunder skabelsen af banebrydende europæiske kompetenceklynger, som en central søjle i en stærkere europæisk sundhedsunion, hvortil der bør tilføjes en europæisk plan for hjerte-kar-sygdomme og dermed forbundet livsstil med fokus på primær og sekundær forebyggelse som centrale mål for at øge middellevetiden i EU; fremhæver, at det er nødvendigt at skabe et mere støttende plejesystem for at orientere sig mod de demografiske udfordringer og den aldrende befolkning; gentager sin opbakning til den europæiske kræfthandlingsplan samt betydningen af europæiske investeringer i bekæmpelse af børnesygdomme, sjældne sygdomme og antimikrobiel resistens; gør på ny opmærksom på betydningen af kønsaspektet af sundhed, bl.a. med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed og adgang til tjenester; er stærkt bekymret over den aktuelle krise inden for mental sundhed i Europa, som især påvirker den unge generation og forværres af de senere års globale begivenheder, og som gør det nødvendigt at skride til øjeblikkelig handling; understreger, at det er nødvendigt at forebygge mangel på kritiske lægemidler, medicinske modforanstaltninger og sundhedspersonale, som nogle medlemsstater står midt i; opfordrer i den forbindelse til bedre koordinering på EU-plan og fælles indkøb af lægemidler med henblik på at reducere omkostningerne;

21.

understreger vigtigheden af at investere i de unge generationer og deres færdigheder, som er vigtige drivkræfter for forandring og fremskridt, ved at sikre adgang til uddannelse af høj kvalitet; mener, at det er afgørende, at alle studerende uden forskelsbehandling og i alle EU-medlemsstater har fuld adgang til Erasmus+-programmet, og understreger den afgørende rolle, som Erasmus+ spiller med hensyn til at lette kulturel udveksling, styrke den europæiske identitet og fremme fred gennem gensidig forståelse og samarbejde, hvilket gør det til en hjørnesten i den europæiske integration og enhed; minder om behovet for at gøre noget ved manglen på kvalifikationer, hjerneflugten og sammenhængen mellem markedets behov og færdigheder; mener, at det er nødvendigt at fastlægge centrale områder for uddannelse og omskoling, hvis EU's arbejdsstyrke skal forblive konkurrencedygtig i fremtiden; understreger, at der er behov for yderligere investeringer i modernisering af Unionens uddannelsessystemer ved at udruste dem til den digitale og den grønne omstilling, udvikling af Talent Booster-ordninger og incitamenter til unge iværksættere; påpeger i den forbindelse betydningen af tilstrækkelige finansielle midler til EU-programmer såsom Den Europæiske Socialfond Plus, Erasmus+ og EU's Solidaritetskorps, der har vist sig at være yderst effektive med hensyn til at hjælpe med at opnå høje beskæftigelsesniveauer og rimelig social beskyttelse, udvide uddannelsesmulighederne i hele Unionen og til at fremme nye jobmuligheder og færdigheder, unges deltagelse og lige muligheder for alle; opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for, at alle universitetsstuderende fortsat er berettigede til at deltage i Erasmus+- programmet, også i Ungarn;

22.

minder om, at familier er den vigtigste søjle, der understøtter byrden af de sociale udgifter i EU, især dem, der drager omsorg for børn; bemærker samtidig, at familier også er dem, der lider mest under og døjer med konsekvenserne af de successive økonomiske kriser, som vi har været ramt af i de seneste 15 år; understreger, at de af alle disse grunde skal være genstand for særlig opmærksomhed i forbindelse med de relevante aspekter af EU-budgettet og prioriteterne i den europæiske søjle for sociale rettigheder;

23.

minder om EU-budgettets rolle med hensyn til at bidrage til målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder; fremhæver EU-budgettets rolle med hensyn til at bidrage til initiativer, der styrker den sociale dialog og fremmer arbejdskraftens mobilitet, herunder i form af uddannelse, netværksdannelse og kapacitetsopbygning;

24.

fremhæver de stadig stigende trusler fra og farer ved udenlandske aktørers organiserede og målrettede desinformationskampagner mod EU, som undergraver det europæiske demokrati; opfordrer til, at alle relevante EU-programmer, herunder Et Kreativt Europa, tages i anvendelse for at finansiere foranstaltninger i 2026, der fremmer inkluderende digitale færdigheder og mediekendskab, navnlig for unge, bekæmper desinformation og imødegår hadefuld tale og ekstremistisk indhold på internettet, og som samtidig fremmer borgernes aktive deltagelse i demokratiske processer og beskytter mediefriheden og mediepluralismen med henblik på god kulturel modstandsdygtighed, hvilket alt sammen er afgørende for et velfungerende demokrati; beklager dybt den amerikanske regerings nylige beslutninger om at skære ned på finansieringen af Radio Free Europe/Radio Liberty og Voice of America og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, i lyset af denne udvikling, at undersøge alle muligheder for at yde yderligere finansiering til disse medieforetagender;

25.

opfordrer Kommissionen til at øge EU-finansieringen til beskyttelse af borgere af alle religioner og det offentlige rum mod terrortrusler, bekæmpelse af radikalisering og terrorindhold online samt imødegåelse af hadefuld tale og tiltagende antisemitisme, had mod kristne, had mod muslimer og racisme;

26.

beklager det stigende antal hadforbrydelser rettet mod kristne og andre religiøse samfund; minder om, at kristne er det mest forfulgte religiøse samfund i verden; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at afsætte midler til at forhindre angreb mod religiøse samfund, navnlig kristne og jødiske samfund, som har været mål for angreb i Europa i de seneste måneder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere beskyttelsen af borgerne og alle religiøse samfund og til at støtte bekæmpelsen af terrortrusler, med særligt fokus på radikalisering og terrorrelateret indhold på internettet;

27.

opfordrer Kommissionen til at sikre en hurtig, fuldstændig og korrekt gennemførelse og robust håndhævelse af forordningen om digitale tjenester (22), forordningen om digitale markeder (23) og forordningen om kunstig intelligens (24), herunder ved at afsætte tilstrækkelige menneskelige ressourcer; understreger vigtigheden af at tackle udenlandsk indblanding, imødegå farerne ved tendentiøse algoritmer og sikre gennemsigtigheden, ansvarligheden og integriteten i det digitale offentlige rum;

28.

understreger merværdien af finansieringsprogrammer på områderne demokrati, rettigheder og værdier; minder om den vigtige rolle, som EU-budgettet spiller med hensyn til at fremme de europæiske værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og med hensyn til at støtte de centrale principper demokrati, retsstatsprincippet, solidaritet, inklusion, retfærdighed, ikkeforskelsbehandling og ligestilling, herunder ligestilling mellem kønnene; bekræfter endvidere den afgørende rolle, som programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier spiller med hensyn til at fremme europæiske værdier og borgerrettigheder, navnlig indsatsområdet EU-værdier, samt ligestilling mellem kønnene og derved opretholde og videreudvikle et åbent, rettighedsbaseret, demokratisk, lige og inkluderende samfund baseret på retsstatsprincippet; understreger, at der er behov for målrettede foranstaltninger til at tackle kønsforskelle og fremme lige muligheder ved hjælp af bevilgede EU-midler; understreger, at det at støtte undersøgende journalistik med tilstrækkelige midler er en strategisk investering i demokrati, gennemsigtighed og social retfærdighed; gør på ny opmærksom på Daphne- og ligestillings- og rettighedsprogrammernes betydning og understreger, at der bør afsættes de nødvendige ressourcer til bekæmpelse af forskelsbehandling i alle dens former samt bekæmpelse af alle former for vold;

29.

understreger det værdifulde arbejde, der er udført under indsatsområdet EU-værdier, som bl.a. giver direkte finansiering til civilsamfundsorganisationer som nøgleaktører i dynamiske demokratier; understreger, at borgere og civilsamfundsorganisationer, der fremmer borgernes vilje og interesser, udgør kernen i det europæiske demokrati; understreger i den forbindelse betydningen af alle EU's programmer og af øget finansiering for at støtte civilsamfundets reelle deltagelse, navnlig på baggrund af virkningerne af reduceret finansiering til civilsamfundet fra EU's internationale partnere;

30.

opfordrer til en fuldstændig og hurtig gennemførelse af aftalen om oprettelse af et interinstitutionelt organ for etiske standarder for medlemmerne af de institutioner og rådgivende organer, der er omhandlet i artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Union; mener, at Huawei-korruptionsskandalen gør det særligt presserende at igangsætte organets arbejde uden forsinkelse; forpligter sig til at stille de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed, således at organet kan opfylde sit mandat og udføre sine opgaver korrekt;

31.

mener, at det af hensyn til Unionens stabilitet og fremgang og dens borgeres tillid er afgørende at sikre en korrekt anvendelse af Unionens midler og at tage alle skridt til at beskytte Unionens finansielle interesser, navnlig ved at anvende konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet; understreger, at der unægteligt er en forbindelse mellem respekten for retsstatsprincippet og en effektiv gennemførelse af Unionens budget i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning i finansforordningen; gentager, at indførelsen af passende foranstaltninger i henhold til forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet (25) ikke må påvirke regeringernes forpligtelser til at gennemføre det program eller den fond, der er berørt af foranstaltningen, og navnlig de forpligtelser, de har over for de endelige modtagere; insisterer derfor på, at Kommissionen i tilfælde af nationale regeringers overtrædelser af retsstatsprincippet bør undersøge alternative måder at gennemgøre budgettet på, herunder ved at vurdere muligheden for at omdirigere kilder til direkte og indirekte forvaltede programmer, for at sikre, at lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet og andre modtagere fortsat kan drage fordel af EU-finansiering, uden at det svækker anvendelsen af forordningen; fremhæver den rolle, som Den Europæiske Revisionsret spiller, og dens konstante aktivitet til forsvar for gennemsigtighed, ansvarlighed og streng overholdelse af forordningerne om alle fonde og programmer;

En stærk Union i en verden i forandring

32.

bemærker, at det bliver stadig vigtigere, at EU opretholder og øger sin tilstedeværelse på den globale scene i en situation med eskalerende globale konflikter, geopolitiske forandringer og forsøg på udenlandsk indblanding verden over, navnlig i betragtning af udviklingen med hensyn til andre store globale bistandsdonorer; understreger, at Unionen for at kunne opnå dette har brug for tilstrækkelig finansiering og tilstrækkelige ressourcer til at kunne handle, herunder reagere på større kriser i sine nabolande og i hele verden, navnlig i lyset af det pludselige fald i finansieringen på internationalt plan; understreger betydningen af programmet for humanitær bistand og beklager, at ressourcerne ikke stiger i lighed med behovene, som aldrig har været større; understreger, at det er nødvendigt at styrke EU's rolle som en førende humanitær aktør og samtidig effektivt at håndtere nye kriser, især i områder, der er truet af langvarige konflikter, manglende fødevaresikring og naturkatastrofer; understreger, at Unionen også har brug for tilstrækkelige ressourcer til langsigtede investeringer i opbygning af globale partnerskaber, og påpeger vigtigheden af ikke-EU-landes deltagelse i Unionens programmer, hvor det er hensigtsmæssigt;

33.

understreger, at EU's sikkerhedsmiljø har ændret sig drastisk som følge af Ruslands ulovlige, uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine og uforudsigelige ændringer i EU's vigtigste allieredes politikker; minder om, at det er vigtigt at øge borgernes sikkerhed og opnå effektivitet på områderne forsvar og strategisk autonomi gennem en helhedsorienteret tilgang til sikkerhed, der omfatter militære og civile kapaciteter, forbindelserne udadtil og intern sikkerhed; understreger betydningen af Fonden for Intern Sikkerhed for at sikre finansiering til at tackle et øget niveau af grov organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og cyberkriminalitet; anerkender det pres, som øgede forsvarsudgifter udgør for medlemsstaternes nationale budgetter; understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne optrapper deres indsats og øger finansieringen af deres forsvarskapaciteter på en konsekvent og komplementerende måde i overensstemmelse med NATO's retningslinjer;

34.

understreger, at Ruslands angrebskrig ud over de enorme ofre, som den ukrainske befolkning har bragt for at modstå denne krig af hensyn til vores fælles europæiske sikkerhed, også har haft betydelige økonomiske og sociale konsekvenser for folk i hele Europa; minder om, at visse medlemsstater – navnlig dem, der har landegrænser op til Rusland og/eller Belarus i Baltikum, og dem, der ligger i frontlinjen – samt sårbare økonomiske sektorer fortsat er særligt eksponeret for konsekvenserne af krigen og fortjener støtte på områder såsom landbrug, infrastruktur og militær mobilitet, i EU-solidaritetens ånd;

35.

gentager på det kraftigste sin ubetingede og fulde støtte til Ukraine i dets kamp for frihed og demokrati mod den russiske aggression, på et tidspunkt hvor krigen på landets territorium har varet i mere end tre år; understreger det vedvarende behov for høje finansieringsniveauer, herunder inden for humanitær bistand og til reparation af kritisk infrastruktur, og for øget kapacitet langs solidaritetsbanerne mellem EU og Ukraine; glæder sig over Kommissionens og medlemsstaternes fornyede og styrkede hensigt om at arbejde i fælleskab for at imødekomme Ukraines presserende forsvarsbehov og for yderligere at støtte den ukrainske økonomi ved at yde regelmæssig og forudsigelig finansiel støtte og lette investeringsmulighederne; glæder sig over aftalen med Rådet om at yde makrofinansiel bistand til Ukraine på op til 35 mia. EUR ved at gøre brug af provenuet fra indefrosne russiske aktiver gennem den nye samarbejdsmekanisme vedrørende lån til Ukraine, med henblik på at støtte Ukraines genopretning, genopbygning og modernisering og fremme Ukraines fremskridt på dets vej mod tiltrædelse af EU; understreger betydningen af at sikre ansvarliggørelse i forbindelse med de alvorligste internationale forbrydelser;

36.

insisterer på fordelene ved førtiltrædelsesmidler, både for udvidelseslandene og for EU selv, eftersom disse midler skaber øget stabilitet i regionen; glæder sig over gennemførelsen af vækstplanen for Vestbalkan med henblik på yderligere at støtte den økonomiske konvergens mellem landene på Vestbalkan og EU's indre marked gennem investeringer og vækst i regionen; insisterer på behovet for at anvende de nødvendige midler til at støtte Moldovas tiltrædelsesproces i overensstemmelse med EU's tilsagn om udvidelse og regional stabilitet; understreger den rolle, som reform- og vækstfaciliteten for Republikken Moldova spiller, og fremhæver nødvendigheden af at sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til dens fuldstændige gennemførelse; understreger betydningen af vedvarende støtte til kandidatlandene med gennemførelsen af de nødvendige tiltrædelsesrelaterede reformer, navnlig med hensyn til retsstatsprincippet, korruptionsbekæmpelse og demokrati, og med at øge deres modstandsdygtighed og forebygge og imødegå hybride trusler; opfordrer Kommissionen til at afsætte yderligere midler til støtte for civilsamfundet og uafhængige medieorganisationer og journalister;

37.

understreger endvidere, at EU's naboskabspolitik, navnlig dets østlige og sydlige partnerskaber, bidrager til det overordnede mål om at skabe øget stabilitet, velstand og modstandsdygtighed i EU's nabolande og dermed til at øge sikkerheden på vores kontinent; understreger derfor betydningen af at styrke budgetposterne til de sydlige og østlige nabolande for at støtte politiske, økonomiske og sociale reformer i regionerne, fremme fredsprocesser og genopbygning og yde bistand til flygtninge, navnlig gennem fortsat, styrket og forudsigelig finansiering og kontinuerlig gennemførelse i praksis; minder om, at EU fortsat skal afbøde andre kriser og bistå de mest sårbare befolkningsgrupper rundt om i verden gennem sit humanitære bistandsprogram samt ved at fastholde sin globale position med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde for at yde støtte til globale udfordringer og fremme af menneskerettigheder, frihedsrettigheder og demokrati samt til kapacitetsopbygning af civilsamfundsorganisationer og med henblik på at opfylde Unionens internationale klima- og biodiversitetsforpligtelser inden for rammerne af et omfattende overvågnings- og kontrolsystem;

Tværgående spørgsmål i 2026-budgettet

38.

understreger, at tilbagebetalingen af låneomkostningerne i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet er en retlig forpligtelse for EU og derfor er ikkeskønsmæssig; bemærker, at låneomkostningerne afhænger af udbetalingstempoet under genopretnings- og resiliensfaciliteten samt af markedsudsving i obligationsrenterne og derfor i sagens natur er delvis uforudsigelige og ustabile; fastholder derfor, at Kommissionen er nødt til at fremlægge pålidelige, rettidige og nøjagtige oplysninger om låneomkostningerne for NextGenerationEU (NGEU) og om de forventede udbetalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten under hele budgetproceduren samt om disponible frigørelser; forventer, at Kommissionen ajourfører overslaget over frigørelser, når den fremlægger budgetforslaget; minder om, at de tre institutioner indgik aftale om, at det skulle tilstræbes, at udgifterne til dækning af finansieringsomkostningerne ved Next Generation EU ikke reducerer EU's programmer og midler;

39.

minder om sin opbakning til Kommissionens ændrede forslag om indførelsen af nye egne indtægter; er stærkt bekymret over den totale mangel på fremskridt i Rådet med hensyn til de nye egne indtægter, navnlig i betragtning af de stigende investeringer og uforudsete behov; mener, at indførelsen af nye egne indtægter i overensstemmelse med køreplanen i den interinstitutionelle aftale fra 2020 er afgørende for at dække NGEU-låneomkostningerne og samtidig beskytte de margener og fleksibilitetsmekanismer, der er nødvendige for at imødekomme disse behov;

40.

fremhæver endnu en gang Parlamentets fulde opbakning til samhørighedspolitikken og dens centrale rolle i at levere resultater med hensyn til EU's politiske prioriteter og dets generelle vækst; gentager, at samhørighedspolitikkens optimale merværdi for borgerne afhænger af, at den gennemføres effektivt og rettidigt; opfordrer ligeledes indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at intensivere gennemførelsen af operationelle programmer under fonde med delt forvaltning samt gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne for at sikre en hurtig budgetgennemførelse og undgå akkumulerede betalingsefterslæb i de to sidste år af FFR-perioden, navnlig gennem yderligere kapacitetsopbygning og teknisk bistand til medlemsstaterne; bekræfter på ny, at en solid og gennemsigtig mekanisme til nøjagtig overvågning af udbetalinger til støttemodtagere er ubetinget nødvendig;

41.

bemærker, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod landdistrikter og fjerntliggende områder, områder i en industriel overgangsproces og regioner, som lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, f.eks. øer, regioner i den yderste periferi, grænseoverskridende regioner og bjergregioner samt alle dem, der rammes af naturkatastrofer; understreger, at disse regioner bør modtage tilstrækkelige midler til at opveje de særlige karakteristika og begrænsninger, der er forbundet med deres strukturelle sociale og økonomiske situation, som omhandlet i artikel 349 i TEUF; understreger POSEI-programmets afgørende betydning for opretholdelsen af landbrugsaktiviteten i regionerne i den yderste periferi og for leveringen af fødevarer til lokale markeder; opfordrer til, at programmets budget forhøjes, så det afspejler de faktiske behov hos landbrugerne i disse regioner; bemærker, at der ikke har været nogen sådan forhøjelse siden 2013, på trods af at landbrugerne i disse regioner står over for højere produktionsomkostninger som følge af inflation og klimaændringer; understreger endvidere, at de oversøiske lande og territorier, der er associeret med EU, som omhandlet i artikel 198-204 i TEUF, bør modtage passende finansiering til deres bæredygtige økonomiske og sociale udvikling i lyset af deres geopolitiske betydning for globale maritime handelsruter og vigtige partnerskaber, herunder dem om bæredygtige råvareværdikæder;

42.

gentager, at alle EU-programmer, -politikker og -aktiviteter, hvor det er relevant, bør gennemføres på en måde, der fremmer ligestilling mellem kønnene i forbindelse med opfyldelsen af deres mål; glæder sig over Kommissionens arbejde med udvikling af kønsmainstreaming for på en meningsfuld måde at kunne måle de kønsspecifikke virkninger af Unionens udgifter som fastsat i den interinstitutionelle aftale;

43.

noterer sig, at klimamainstreamingsmålet på 30 % forventes at blive opfyldt med 33,5 % i 2025, mens biodiversitetsmålet vil være under 8,5 % i 2025, og målet på 10 % ikke vil blive opfyldt i 2026, medmindre der iværksættes særlige tiltag; understreger, at der er behov for en vedvarende indsats for i Unionens budget og i EU-genopretningsinstrumentets udgifter at nå de mål for mainstreaming af klima og biodiversitet, som er fastsat i den interinstitutionelle aftale;

44.

understreger, at Unionens budget for 2026 bør være i overensstemmelse med Unionens ambitioner om at gøre Unionen klimaneutral senest i 2050 samt med Unionens internationale forpligtelser, navnlig i henhold til Parisaftalen og Kunming-Montreal-aftalen, og bør bidrage væsentligt til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og EU's biodiversitetsstrategi for 2030;

45.

minder om, at en effektiv programgennemførelse kun kan opnås med opbakning fra en engageret forvaltning; fremhæver det meget vigtige arbejde, der udføres af organer og decentrale agenturer, og gør gældende, at de skal have tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige midler, samtidig med at der tages højde for inflation, så de kan udføre deres opgaver effektivt og bidrage til opfyldelsen af Unionens politiske prioriter, også når de får nye opgaver og mandater;

46.

minder om, at medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til finansforordningen ved gennemførelsen af budgettet skal sikre overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder og respektere Unionens værdier, som er nedfældet i artikel 2 i TEU; understreger navnlig finansforordningens artikel 137, 138 og 158 og minder om Kommissionens og medlemsstaternes forpligtelse til at udelukke personer eller enheder, der ved en endelig dom er fundet skyldige i terrorhandlinger, samt ved endelige domme i terroraktiviteter, anstiftelse, medvirken, tilskyndelse til eller forsøg på at begå sådanne strafbare handlinger, samt korruption eller andre alvorlige lovovertrædelser, fra EU-finansiering; fremhæver, at det er nødvendigt at øge indsatsen for at bekæmpe svig både på EU- og medlemsstatsplan og med henblik herpå at sikre passende finansielle og menneskelige ressourcer, som dækker hele Unionens struktur for bekæmpelse af svig; minder om vigtigheden af, at Unionens program for bekæmpelse af svig forsynes med tilstrækkelige finansielle ressourcer;

47.

understreger betydningen af effektiv kommunikation og synligheden af EU's politikker og programmer for at skabe øget bevidsthed om den merværdi, som EU tilfører borgere, virksomheder og partnere;

°

° °

48.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.


(1)   EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2093/oj.

(2)   EUT C 444 I af 22.12.2020, s. 4.

(3)   EUT C 445 af 29.10.2021, s. 252.

(4)   EUT L 325 af 20.12.2022, s. 11, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2496/oj.

(5)   EUT L, 2024/765, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/765/oj.

(6)   EUT C 445 af 29.10.2021, s. 240.

(7)   EUT C 177 af 17.5.2023, s. 115.

(8)   EUT C, C/2024/1195, 23.02.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1195/oj.

(9)   EUT C, C/2024/6751, 26.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6751/oj.

(10)   EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2053/oj.

(11)   EUT C 167 af 11.5.2023, s. 162.

(12)   EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj.

(13)   EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1119/oj.

(14)   EUT C, C/2023/1084, 15.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1084/oj.

(15)   EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2092/oj.

(16)   EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2020/1222/oj.

(17)   EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10.

(18)   EUT L, 2025/31, 27.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/budget/2025/31/oj.

(19)  Europa-Kommissionen: Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender, European economic forecast – Autumn 2024, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1359 af 14. maj 2024 om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet og om ændring af forordning (EU) 2021/1147, (EUT L, 2024/1359, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1359/oj).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 af 7. juli 2021 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (EUT L 251 af 15.7.2021, s. 48, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1148/oj).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2065/oj).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (EUT L 265 af 12.10.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/1925/oj).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (EUT L, 2024/1689, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2092/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4382/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)