<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2025-09-202509T110202304350-00-TRA-DOC-DA-ARRET-T-0435-23-202508108-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="1" name="EP_Mention"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="10/11/2025 09:11:59" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="Publication intégrale au Rec ou RecFP, mention Rec" name="Mention"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="85Qf/qjs5k4UE4ojFr7pNyxVxca16kUgLqIhKcbRlaLfMzqmEjmn+bDblYT7gxUF2PN/YE1lDk4cNCwaIuxG3hl0ZYeYyOtiNpJxYX9ssvE/R4vNJ/pPCaTQtHlsLHR9+6Breyc9IjHLVjd0nB4JrRfB9jY06Im9p3f+O5XF1Lg=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GendocTemplateSubType"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="vindnan" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0435" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2023" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="vindnan" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_T" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 10-10-25 16:48:03" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="Public" name="Version"/>
    <meta content="T" name="Juridiction"/>
    <meta content="7f14e472d765495c82da5665be876345" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0435" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RF" name="NatureAff"/>
    <meta content="RF" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="T" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 10.9.2025 – sagerne T-435/23 og T-224/24</div>
      <div id="rId21" style="default">YL mod Rådet og EUIPO</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      RETTENS DOM (Mellemafdelingen)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      10. september 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Personalesag – midlertidigt ansatte – EUIPO’s administrationsråds afgørelse om ikke at forelægge Rådet et forslag om at forlænge sagsøgerens mandatperiode – Rådets afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens mandatperiode – ret til at blive hørt – begrundelsespligt – åbenbart urigtigt skøn – ansvar«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sagerne T-435/23 og T-224/24,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      YL ved advokaterne A. Guillerme, T. Bontinck og L. Bouchet,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-6" title="page-1">
      sagsøger i sagerne T-435/23 og T-224/24,
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-7" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      Rådet for Den Europæiske Union ved M. Bauer og A.-L. Meyer, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-9" title="page-1">
      sagsøgt i sagerne T-435/23 og T-224/24,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-1">
      støttet af:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-11" title="page-1">
      Republikken Letland ved K. Pommere og J. Davidoviča, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-12" title="page-1">
      af
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      Republikken Polen ved B. Majczyna og M. Horoszko, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      af
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      Den Portugisiske Republik ved A. Pimenta, P. Barros da Costa, M. Ramos og V. Couto, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      og af
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-17" title="page-1">
      Den Slovakiske Republik ved E. Larišová og A. Lukáčik, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-18" title="page-1">
      intervenienter i sag T-435/23,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-19" title="page-1">
      og
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-20" title="page-1">
      Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved A. Lukošiūtė, E. Lekan og G. Bertoli, som befuldmægtigede,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-21" title="page-1">
      sagsøgt i sag T-435/23,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-22" title="page-1">
      støttet af:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-23" title="page-1">
      Republikken Polen ved B. Majczyna og M. Horoszko,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-24" title="page-1">
      og af
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-25" title="page-1">
      Den Slovakiske Republik ved E. Larišová og A. Lukáčik,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-26" title="page-1">
      intervenienter i sag T-435/23,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-27" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-28" title="page-1">
      RETTEN (Mellemafdelingen),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-29" title="page-1">
      sammensat af R. da Silva Passos, som fungerende formand, og dommerne J. Svenningsen, O. Porchia, H. Kanninen, L. Madise, N. Półtorak, P. Nihoul, S. Verschuur (refererende dommer) og H. Cassagnabère,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-30" title="page-1">
      justitssekretær: fuldmægtig S. Spyropoulos,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-31" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-32" title="page-1">
      efter retsmødet den 10. april 2025,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-33" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-34" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med søgsmålet i sag T-435/23, som er anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, har sagsøgeren, YL, i første række nedlagt påstand om annullation for det første af flere afgørelser, som administrationsrådet for Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) traf den 22. november 2022, nærmere bestemt en afgørelse om ikke at forelægge Rådet for Den Europæiske Union et forslag om at forlænge hans mandatperiode som administrerende direktør for EUIPO (herefter »afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode«) og afgørelser om at iværksætte udvælgelsesproceduren med henblik på at besætte stillingen som administrerende direktør omfattende trinene og den vejledende tidsplan for denne udvælgelsesprocedure (herefter »afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren«), for det andet af EUIPO’s administrationsråds afgørelse af 6. marts 2023 om midlertidigt at suspendere sagsøgerens beføjelser som ansættelsesmyndighed (herefter »ansættelsesmyndigheden«) og som myndighed, der kan indgå ansættelseskontrakter (herefter »kontraktindgåelsesmyndighed«) (herefter »afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne«), og for det tredje af Rådets afgørelse om ikke at forlænge hans mandatperiode, som afspejlet i skrivelsen af 30. maj 2023 fra Rådets formand til formanden for EUIPO’s administrationsråd (herefter »afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden«), og i anden række om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med søgsmålet i sag T-224/24, der er anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden og om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af denne afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvistens baggrund og de faktiske omstændigheder efter søgsmålets anlæggelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 18. september 2018 blev sagsøgeren i medfør af artikel 158, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1) udnævnt til administrerende direktør for EUIPO (herefter »den administrerende direktør«) for en periode på fem år fra den 1. oktober 2018 til den 30. september 2023.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved e-mail af 27. juli 2022 meddelte formanden for EUIPO’s administrationsråd (herefter »administrationsrådet«) sagsøgeren, at administrationsrådet på sit næste møde, der ville finde sted i november 2022, skulle træffe en afgørelse om en eventuel forlængelse af hans mandatperiode. I samme e-mail anmodede administrationsrådets formand sagsøgeren om at meddele ham, hvorvidt han ønskede at fortsætte sit hverv i EUIPO, og om han stod til rådighed. Ved e-mail af 3. august 2022 fremsendte sagsøgeren et bekræftende svar.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 27. oktober 2022 fremsendte administrationsrådets sekretariat sagsøgeren et udkast til notat MB/22/S14/4.1/EN(O) med overskriften »Proposal for extension of the term of office of the Executive Director of [EUIPO]«, som dels indeholdt en evaluering af hans virksomhed i hans første mandatperiode, dels en beskrivelse af EUIPO’s fremtidige opgaver og udfordringer. I den ledsagende e-mail oplyste administrationsrådets sekretariat, at udkastet ville blive sendt til administrationsrådets formand til godkendelse samme aften. Samme dag svarede sagsøgeren med nogle bemærkninger til udkastet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 31. oktober 2022 sendte administrationsrådets formand den endelige udgave af notat MB/22/S14/4.1/EN(O) (herefter »notat af 31. oktober 2022«) til medlemmerne af dette råd. Notatet indledtes med en forklaring om, at formålet med dette dels var at give medlemmerne af administrationsrådet de relevante oplysninger med henblik på at undersøge sagsøgerens virksomhed, idet dennes mandatperiode ville udløbe den 30. september 2023, dels at medlemmerne af administrationsrådet opfordredes til at vedtage en afgørelse vedrørende en forlængelse af sagsøgerens mandatperiode, der skulle forelægges Rådet som forslag. Det blev i dette notat tilføjet, at såfremt det krævede flertal ikke blev nået ved administrationsrådets afstemning, blev dette råd opfordret til at vedtage en afgørelse om iværksættelse af udvælgelsesproceduren ved at offentliggøre stillingsopslaget om den pågældende stilling. I et afsnit i nævnte notat med overskriften »Konklusion« var det anført, at ifølge administrationsrådets formand »[kunne] undersøgelsen anses for positiv«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På sit møde den 22. november 2022 vedtog administrationsrådet afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode. Denne afgørelse var affattet således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-43" title="page-3">
      »Afgørelse om ikke at forelægge Rådet for Den Europæiske Union et forslag om forlængelse af [sagsøgerens] mandatperiode som administrerende direktør for en yderligere periode på fem år på baggrund af undersøgelsen af evalueringen af hans virksomhed i hans første mandatperiode samt [EUIPO’s] fremtidige opgaver og udfordringer. Afgørelsen opnåede ikke et flertal på to tredjedele af medlemmerne, idet 11 stemte for, 7 imod og 12 undlod at stemme.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På sit møde den 22. november 2022 vedtog administrationsrådet endvidere afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 22. november 2022 berettede flere spanske aviser om, at administrationsrådet havde besluttet ikke at forelægge Rådet et forslag om at forlænge sagsøgerens mandatperiode som administrerende direktør.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved e-mail af 7. december fremsendte administrationsrådet afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren til Rådet, idet administrationsrådet anførte følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-47" title="page-3">
      »På [mødet den 22. november 2022] besluttede [administrationsrådet] ikke at forelægge Rådet for Den Europæiske Union et forslag om forlængelse af [sagsøgerens] mandatperiode som administrerende direktør for en yderligere periode på fem år på baggrund af undersøgelsen af evalueringen af hans virksomhed i hans første mandatperiode samt [EUIPO’s] fremtidige opgaver og udfordringer. Denne afgørelse blev truffet i henhold til artikel 158, stk. 3, i [forordning 2017/1001] ([a]fgørelse MB-22-19).
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-48" title="page-4">
      På samme møde besluttede [administrationsrådet] derfor at iværksætte udvælgelsesproceduren vedrørende stillingen som administrerende direktør, der bliver ledig fra den 1. oktober 2023, og at vedtage meddelelsen om den ledige stilling ([a]fgørelse MB-22-20). Efter planen skal meddelelsen om den ledige stilling offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende den 8. december 2022.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-49" title="page-4">
      I henhold til artikel 158, stk. 2, i [forordning 2017/1001] vil [administrationsrådet] træffe en afgørelse på sit næste møde den 6. juni 2023 på grundlag af en liste med højst [tre] kandidater, der skal forelægges Rådet for Den Europæiske Union med henblik på udnævnelsen af en ny administrerende direktør.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 8. december 2022 blev meddelelsen om den ledige stilling offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Heri var det navnlig anført, at kandidaten skulle være i stand til at gennemføre hele det første femårige mandat inden pensionsalderen på 66 år.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I løbet af januar 2023 traf sagsøgeren afgørelse om ikke at forny kontrakterne for seks nationale eksperter, der var udstationeret til EUIPO, og hvis kontrakter udløb.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 31. januar 2023 blev referatet af administrationsrådets møde den 22. november 2022 udsendt til de personer, der havde deltaget i det pågældende møde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 3. februar 2023 anmodede sagsøgeren om, at de udtalelser, som han havde fremsat efter at have fået kendskab til administrationsrådets negative afgørelse vedrørende den eventuelle forlængelse af sin mandatperiode, blev føjet til referatet af administrationsrådets møde den 22. november 2022.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme dag anmodede sagsøgerens advokater administrationsrådets formand om, at han oplyste dem om, hvilke foranstaltninger der var blevet truffet som reaktion på pressens afsløringer vedrørende administrationsrådets møde den 22. november 2022 (jf. præmis 9 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 17. februar 2023 indgav sagsøgeren en klage til administrationsrådet i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) over afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sin mandatperiode og af afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren og fremsatte i denne forbindelse krav om erstatning for økonomisk skade med et beløb på 442 561,11 EUR samt for ikke-økonomisk skade med et beløb på 75 000 EUR.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 18. februar 2023 fremsendte en af sagsøgerens advokater pr. e-mail en kopi af sagsøgerens klage til Rådets generalsekretær samt til Europa-Kommissionens generalsekretær og til Europa-Kommissionens generaldirektør for Den Interne Revisionstjeneste.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 22. februar 2023 erklærede sagsøgeren under en telefonsamtale med administrationsrådets formand, at hans medlemskab af det forberedende underudvalg for udvælgelse af den fremtidige administrerende direktør ikke indebar, at han havde en interessekonflikt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 24. februar 2023 besvarede administrationsrådets formand skrivelsen fra sagsøgerens advokater af 3. februar 2023 (jf. præmis 15 ovenfor), idet han oplyste, at der ikke var blevet lækket oplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 27. februar 2023 sendte administrationsrådets formand et fortroligt notat til medlemmerne af dette råd med henblik på mødet den 6. marts 2023. Formålet med dette notat var for det første at informere administrationsrådet om, at sagsøgeren havde indgivet en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sin mandatperiode og over afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, for det andet at få vedtaget en afgørelse om at udelukke sagsøgeren fra det forberedende underudvalg for ansættelse af en ny administrerende direktør og for det tredje at få vedtaget en afgørelse om suspendering i henhold til artikel 153, stk. 2, i forordning 2017/1001 og artikel 4 i administrationsrådets afgørelse MB-17-01 af 21. marts 2017 (herefter »afgørelse MB-17-01«) om delegation af beføjelser som ansættelsesmyndighed og som kontraktindgåelsesmyndighed (herefter under ét »ansættelsesmyndighedsbeføjelser«) af delegationen til sagsøgeren af nævnte beføjelser samt at begrænse sagsøgerens ledelsesbeføjelser til den daglige ledelse med henblik på EUIPO’s drift.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 1. marts 2023 sendte sagsøgeren et notat til administrationsrådets medlemmer med henblik på at forklare nogle elementer vedrørende den klage, som han havde indgivet den 17. februar 2023 over afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sin mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren (jf. præmis 16 ovenfor) og vedrørende de hertil knyttede omstændigheder og at redegøre for sit synspunkt med hensyn til de uformelle oplysninger, som han havde modtaget angående de påtænkte mulige afgørelser. I dette notat meddelte han, at han ville bøje sig for administrationsrådets afgørelse, såfremt det vedtog et forslag om at udelukke ham fra det forberedende underudvalg for udvælgelse af den fremtidige administrerende direktør (jf. præmis 20 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På sit møde den 6. marts 2023 vedtog administrationsrådet flere afgørelser, deriblandt MB-23-03 om udelukkelse af sagsøgeren fra det forberedende underudvalg for udvælgelse af den fremtidige administrerende direktør og afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne. Kort tid efter blev EUIPO’s personale gjort bekendt med sidstnævnte afgørelse, og der blev ligeledes offentliggjort nogle artikler herom i pressen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 15. marts 2023 bekræftede Generalsekretariatet for Rådet modtagelsen af e-mail af 7. december 2022, som var vedhæftet afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren (jf. præmis 10 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 17. marts 2023 indgav sagsøgeren en klage til administrationsrådet i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne og fremsatte i denne forbindelse krav om erstatning af ikke-økonomisk skade med et beløb på 50 000 EUR.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 22. marts 2023 sendte Rådet en e-mail, hvori det anmodede administrationsrådet, repræsenteret ved dets formand, om at fremsende den undersøgelse, der var foretaget i henhold til artikel 158, stk. 3, i forordning 2017/1001 (jf. præmis 5 ovenfor) til Rådet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som svar på e-mail af 22. marts 2023 fremsendte administrationsrådets formand notatet af 31. oktober 2022 (jf. præmis 6 ovenfor), idet han i følgeskrivelsen i det væsentlige anførte, at administrationsrådet efter undersøgelsen af nævnte notat havde forkastet forslaget om forlængelse af sagsøgerens mandatperiode. Han præciserede, at dette forslag ikke havde opnået et flertal på to tredjedele af administrationsrådets medlemmer, idet 11 medlemmer havde stemt for fornyelse og 7 imod, mens 12 medlemmer havde afholdt sig fra at stemme.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden blev gengivet i en skrivelse af 30. maj 2023, der blev fremsendt til EUIPO samme dag, hvori Rådets formand anførte, at administrationsrådets evaluering var blevet taget i betragtning af Rådet, og at det simple flertal, som krævedes for at vedtage afgørelsen om at forlænge sagsøgerens mandatperiode, ikke var blevet opnået. I denne skrivelse opfordrede Rådet administrationsrådet til at sende det en liste over kandidater, blandt hvilke Rådet kunne vælge den fremtidige administrerende direktør.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 12. juni 2023 indvilgede administrationsrådet i at tilføje et resumé af de udtalelser, som sagsøgeren havde anmodet om at få føjet til udkastet til referatet af administrationsrådets møde den 22. november 2022 (jf. præmis 14 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 16. juni 2023 afslog administrationsrådet sagsøgerens klage over afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af hans mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren (jf. præmis 16 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 17. juli 2023 afslog administrationsrådet sagsøgerens klage over afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne (jf. præmis 24 ovenfor) (herefter »afgørelsen om afslag på klagen over afgørelse MB-23-04«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 19. juli 2023 udnævnte Rådet [fortroligt]  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">1</a>
</span>) til EUIPO’s administrerende direktør.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 26. juli 2023 anlagde sagsøgeren søgsmål i sag T-435/23 til prøvelse af afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sin mandatperiode, afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne og afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 11. august 2023 underrettede Rådet sagsøgeren om et brud på persondatasikkerheden vedrørende ham, som var blevet opdaget den 17. juli 2023. Nærmere bestemt havde en ikke-autoriseret person downloadet afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode, notatet af 31. oktober 2022 og evalueringen af sagsøgerens første mandatperiode fra Rådets computerservere.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 30. august 2023 indgav sagsøgeren en klage til Rådet i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden og fremsatte i denne forbindelse krav om erstatning for økonomisk skade med et beløb på 364 728,64 EUR samt for ikke-økonomisk skade med et beløb på 125 000 EUR.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Idet sagsøgeren ikke havde modtaget en afgørelse vedrørende sin klage af 30. august 2023 over afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden inden for den frist på fire måneder, der er fastsat i vedtægtens artikel 90, stk. 1, dvs. den 30. december 2023, var han af den opfattelse, at denne klage implicit var blevet afslået af Rådet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 6. februar 2024 indleverede sagsøgeren i sag T-435/23 et dokument til Rettens Justitskontor med overskriften »Anmodning om tilpasning«, hvori han anmodede om, at det blev taget i betragtning, at der implicit var blevet givet afslag på den klage, som han havde indgivet den 30. august 2023, den 30. december 2023.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 27. februar 2024 vedtog Rådet en afgørelse, hvori det udtrykkeligt afslog sagsøgerens klage over afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgeren har anlagt søgsmålet i sag T-224/24 den 22. april 2024.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes påstande</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode, afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne og afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden annulleres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I sag T-435/23 tilpligtes EUIPO og Rådet i fællesskab og i sag T-224/24 tilpligtes Rådet at betale erstatning for den lidte økonomiske skade, som i hver af sagerne beløber sig til 364 728,64 EUR, med tillæg af det tilsvarende pensionsbidrag og med forbehold for en forhøjelse under sagen og morarenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I sag T-435/23 tilpligtes EUIPO og i sag T-224/24 tilpligtes Rådet at betale erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade, som beløber sig til 125 000 EUR, med forbehold for en forhøjelse under sagen og morarenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EUIPO og Rådet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet, støttet af Republikken Polen, Den Portugisiske Republik og Den Slovakiske Republik, og EUIPO, støttet af Republikken Polen og Den Slovakiske Republik, i sag T-435/23, og Rådet, i sag T-224/24, har i det væsentlige nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Søgsmålene afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Subsidiært: frifindelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I samme sag har Republikken Letland nedlagt påstand om frifindelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retlige bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter at parterne var blevet hørt herom, fandt Retten, at der var grundlag for at forene sagerne med henblik på dommen i henhold til artikel 68 i Rettens procesreglement.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det juridiske grundlag for søgsmålet</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledende bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det må konstateres, at søgsmålet i sag T-435/23, der tager sigte på annullation af afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode, afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne og afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden, principalt er anlagt på grundlag af artikel 270 TEUF og subsidiært for så vidt angår afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden på grundlag af artikel 263 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal ligeledes bemærkes, at søgsmålet i sag T-435/23 blev anlagt, efter at sagsøgeren havde indgivet klager til administrationsrådet i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sin mandatperiode, afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren og afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne, og at disse klager var blevet afslået (jf. præmis 16, 24, 29 og 30 ovenfor), men uden at sagsøgeren havde fulgt den administrative procedure for så vidt angik afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgeren har i denne forbindelse forklaret, at afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af hans mandatperiode, afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren og afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne blev vedtaget inden for rammerne af vedtægten, eftersom administrationsrådet handlede som kontraktindgåelsesmyndighed over for ham, som det udtrykkeligt er anført i artikel 153, stk. 1, litra h), i forordning 2017/1001 og i artikel 1 og 2 i afgørelse MB-17-01.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden har sagsøgeren gjort gældende, at kravet om at indbringe en klage for ansættelsesmyndigheden eller kontraktindgåelsesmyndigheden, inden der anlægges sag, kun vedrører de foranstaltninger, som den pågældende myndighed kan omgøre, og at det derfor ikke var nødvendigt at indgive en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, eftersom administrationsrådet som kontraktindgåelsesmyndighed ikke kunne foretage en fornyet vurdering af denne afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår søgsmålet i sag T-224/24, der ligeledes tager sigte på en annullation af afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden, og som også er anlagt på grundlag af artikel 270 TEUF, bemærkes, at det blev anlagt, efter at sagsøgeren havde indgivet en klage til Rådet i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, og at denne klage først implicit og dernæst udtrykkeligt blev afslået (jf. præmis 34-37 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgeren har i denne forbindelse forklaret, at han handlede således, henset til den usikkerhed, der herskede, med hensyn til om Rådet, da det vedtog afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden, ligeledes havde handlet som kontraktindgåelsesmyndighed, hvorfor han som supplerende og retsbevarende foranstaltning alligevel fulgte den administrative procedure over for Rådet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EUIPO, støttet af Republikken Polen og Den Slovakiske Republik, og Rådet, støttet af Republikken Letland, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik og Den Slovakiske Republik, har gjort gældende, at søgsmålene i sagerne T-435/23 og T-224/24 fejlagtigt er anlagt på grundlag af artikel 270 TEUF, eftersom alle de afgørelser, der er genstand for disse sager, ikke er omfattet af vedtægtens anvendelsesområde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Navnlig blev afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode, afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren og afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden vedtaget inden for rammerne af de særlige beføjelser, der er tildelt administrationsrådet og Rådet i medfør af artikel 158 i forordning 2017/1001, hvori der fastsættes en sui generis-proces for udnævnelse og afskedigelse af den administrerende direktør, mens afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne blev vedtaget på grundlag af artikel 153, stk. 2, i forordning 2017/1001 og af afgørelse MB-17-01, der fastsætter et særskilt system vedrørende ansættelsesmyndighedens beføjelser og deres udøvelse i EUIPO, og som direkte og udelukkende tillægger administrationsrådet beføjelse til at suspendere delegationen af nævnte beføjelser, som er tillagt den administrerende direktør.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge EUIPO, støttet af Republikken Polen og Den Slovakiske Republik, og Rådet, støttet af Republikken Letland, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik og Den Slovakiske Republik, burde søgsmålene derfor have været anlagt på grundlag af artikel 263 TEUF, og for så vidt som påstandene vedrørende afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode, afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren og afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne ikke blev fremsat inden for de frister, som nævnte artikel foreskriver, var disse afgørelser blevet endelige og kunne følgelig ikke anfægtes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anvendeligheden af artikel 270 TEUF og af vedtægtens artikel 90 og 91</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at i henhold til artikel 270 TEUF har Den Europæiske Unions Domstol kompetence til at afgøre alle tvister mellem Den Europæiske Union og dens ansatte med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten og i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte (herefter »ansættelsesvilkårene«), og at begrebet »tvister mellem Unionen og dens ansatte« i denne forbindelse i henhold til retspraksis skal gives en vid fortolkning (jf. dom af 5.10.2004, Sanders m.fl. mod Kommissionen, T-45/01, EU:T:2004:289, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 270 TEUF giver således adgang til et retsmiddel for personalesager, der adskiller sig fra de almindelige retsmidler, såsom annullationssøgsmål, der reguleres af artikel 263 TEUF (dom af 5.5.2022, Kommissionen mod Missir Mamachi di Lusignano, C-54/20 P, EU:C:2022:349, præmis 39).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på at afgøre, om Unionens retsinstans, ved hvilken sagen er anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, har kompetence, skal der i denne henseende foruden ordlyden af denne artikel tages hensyn til vedtægtens bestemmelser, i betragtning af henvisningen hertil i den nævnte artikel og navnlig vedtægtens artikel 90 og 91, som gennemfører artikel 270 TEUF. Alle disse bestemmelser definerer den nævnte kompetence såvel ratione materiae som ratione personae (jf. dom af 5.5.2022, Kommissionen mod Missir Mamachi di Lusignano, C-54/20 P, EU:C:2022:349, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår Unionens retsinstansers kompetence ratione personae i henhold til artikel 270 TEUF præciserer vedtægtens artikel 91, stk. 1, at Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvist mellem Unionen og »en af de af denne vedtægt omfattede personer«, som vedrører lovligheden af en akt, der går imod denne person som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2. I henhold til sidstnævnte bestemmelse kan »[e]nhver person, der er omfattet af denne vedtægt«, indbringe en klage for ansættelsesmyndigheden over en akt, der går ham imod (dom af 5.5.2022, Kommissionen mod Missir Mamachi di Lusignano, C-54/20 P, EU:C:2022:349, præmis 45).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår kompetencen ratione materiae fremgår det af fast retspraksis, at enhver tvist mellem en tjenestemand og den institution, som den pågældende tilhører, henhører under artikel 270 TEUF og vedtægtens artikel 91, stk. 1, når denne tvist udspringer af det ansættelsesforhold, som knytter tjenestemanden til denne institution (jf. dom af 5.5.2022, Kommissionen mod Missir Mamachi di Lusignano, C-54/20 P, EU:C:2022:349, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning kendelse af 11.7.1996, Gomes de Sá Pereira mod Rådet, T-30/96, EU:T:1996:107, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag skal følgende bemærkes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I første række hvad angår kompetencen ratione personae fremgår det af artikel 158, stk. 1, i forordning 2017/1001, at den administrerende direktør ansættes i en stilling som midlertidigt ansat i overensstemmelse med ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra a). Det skal ligeledes fastslås, at den administrerende direktør er en del af EUIPO’s personale, for hvilket vedtægten og ansættelsesvilkårene samt gennemførelsesordningerne til disse bestemmelser gælder, som det fremgår af artikel 143, stk. 1, i forordning 2017/1001. Det følger desuden af artikel 153, stk. 1, litra h), i forordning 2017/1001 og af artikel 1 og 2 i afgørelse MB-17-01, at administrationsrådet i henhold til ansættelsesvilkårenes artikel 6, stk. 1, er udpeget som kontraktindgåelsesmyndighed i forhold til den administrerende direktør for så vidt angår betingelserne for udøvelsen af den administrerende direktørs beføjelser med henblik på EUIPO’s drift.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ydermere er det i artikel 1 i den arbejdskontrakt, der blev indgået mellem EUIPO og sagsøgeren, udtrykkeligt fastsat, at sidstnævnte blev ansat i en stilling som midlertidigt ansat i henhold til ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra a).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår kompetencen ratione materiae bemærkes for det første, at afgørelsen om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne til den administrerende direktør blev truffet af administrationsrådet i overensstemmelse med artikel 153, stk. 2, i forordning 2017/1001 og artikel 4 i afgørelse MB-17-01, og for det andet, at proceduren for forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode er en trinvis procedure, hvori både administrationsrådet og Rådet deltager, og hvorunder førstnævnte foretager en vurdering, der tager evalueringen af den administrerende direktørs virksomhed og EUIPO’s fremtidige opgaver og udfordringer i betragtning i overensstemmelse med artikel 158, stk. 3, i forordning 2017/1001, og sidstnævnte under hensyntagen til denne vurdering kan forny den administrerende direktørs mandatperiode på grundlag af samme forordnings artikel 158, stk. 4.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne bemærkes, at denne afgørelse havde til formål at suspendere de beføjelser som ansættelsesmyndighed, som administrationsrådet havde delegeret til sagsøgeren i dennes egenskab af administrerende direktør. Selv om tvisten vedrører nævnte afgørelse, omhandler den ansættelsesforholdet mellem sagsøgeren og EUIPO.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til proceduren for forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode skal det tilføjes, at selv om det er korrekt, at sidstnævnte ikke har et formelt ansættelsesforhold til Rådet, forholder det sig ikke desto mindre således, at denne institution vedtager en afgørelse, der uanset dens indhold har konsekvenser for ansættelsesforholdet mellem den administrerende direktør og dennes arbejdsgiver, EUIPO, og dermed for dennes stilling som midlertidig ansat. Rådet skal således anses for kontraktindgåelsesmyndigheden i forhold til den administrerende direktør for så vidt angår proceduren for forlængelse af dennes mandatperiode (jf. analogt kendelse af 11.7.1996, Gomes de Sá Pereira mod Rådet, T-30/96, EU:T:1996:107, præmis 29).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række må det konstateres, at EUIPO ikke har kunnet redegøre for, i hvilket omfang kendetegnene ved den administrerende direktørs opgaver, navnlig som de er fastlagt i artikel 157 i forordning 2017/1001, indebar, at en afgørelse om en eventuel forlængelse af dennes mandatperiode ikke var omfattet af artikel 270 TEUF på trods af dennes status som midlertidigt ansat. I nævnte artikel sondres der nemlig ikke på grundlag af karakteren af den berørte persons opgaver eller det ansvarsniveau, som vedkommende varetager.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I tredje række skal det fastslås, at de principper, der blev opstillet i forbindelse med den sag, der gav anledning til kendelsen af 13. juni 2022, Mendes de Almeida mod Rådet (T-334/21, EU:T:2022:375), vedrørende de europæiske anklagere, ikke kan anvendes i det foreliggende tilfælde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til hvad der gælder for den administrerende direktør (jf. præmis 58 ovenfor), indgår de europæiske anklagere i henhold til bestemmelserne i artikel 2, nr. 4), og artikel 12 i Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EUT 2017, L 283, s. 1) ikke i Den Europæiske Anklagemyndigheds personale og er følgelig ikke omfattet af vedtægten (kendelse af 13.6.2022, Mendes de Almeida mod Rådet, T-334/21, EU:T:2022:375, præmis 37).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til disse forhold må det fastslås, at sagsøgeren med henblik på de foreliggende søgsmål handler i sin egenskab af ansat i Unionen som omhandlet i artikel 270 TEUF og som en person, der er omfattet af vedtægten som omhandlet i vedtægtens artikel 90 og 91. Eftersom tvistens genstand er suspenderingen af visse af sagsøgerens beføjelser som administrerende direktør og den manglende forlængelse af hans mandatperiode, udspringer tvisten af ansættelsesforholdet mellem sagsøgeren og EUIPO.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at Retten har kompetence til at træffe afgørelse i de foreliggende søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Overholdelse af den administrative procedure</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, kan enhver person, der er omfattet af vedtægten, indbringe en klage for ansættelsesmyndigheden over en akt, der går vedkommende imod, såvel når ansættelsesmyndigheden har truffet en afgørelse, som når den har undladt at træffe en i vedtægten foreskrevet foranstaltning. Det følger i øvrigt af vedtægtens artikel 91, stk. 2, at et søgsmål ved Retten kun antages til påkendelse, når der for ansættelsesmyndigheden i forvejen er indbragt en klage efter vedtægtens artikel 90, stk. 2, inden for den fastsatte frist, og denne klage har været genstand for en udtrykkelig eller stiltiende afvisning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår sag T-224/24 skal det fastslås, at sagsøgeren anlagde søgsmålet i denne sag efter at have indgivet en klage til Rådet i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, og efter at denne klage var blevet afslået.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det må derfor konkluderes, at den administrative procedure er blevet overholdt over for Rådet, der, henset til de særlige kendetegn ved proceduren for forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode, således som de fremgår af præmis 60 ovenfor, med henblik på nævnte procedure er kontraktindgåelsesmyndigheden med kompetence til at tage stilling til sagsøgerens klage.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til sag T-435/23 skal det fastslås, at sagsøgeren indgav klager til administrationsrådet over afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sin mandatperiode, afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren og afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, og at han anlagde sit søgsmål, efter at hertil knyttede klager var blevet afslået (jf. præmis 44 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den administrative procedure blev derfor overholdt over for den kompetente kontraktindgåelsesmyndighed, inden der blev anlagt annullationssøgsmål i sag T-435/23, eftersom sidstnævnte vedrører sagsøgerens mandatperiode, afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren og afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår overholdelsen af den administrative procedure vedrørende afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden i forbindelse med søgsmålet i sag T-435/23 bemærkes det, at eftersom spørgsmålet om, hvorvidt et søgsmål kan antages til realitetsbehandling, ifølge fast retspraksis skal vurderes på tidspunktet for dets indgivelse, kan en sagsøger kun tillades at tilpasse sine påstande og anbringender på en måde, der inddrager nye retsakter under sagen, såfremt hans påstand om annullation af den oprindeligt anfægtede retsakt selv kunne antages til realitetsbehandling på tidspunktet for dets indgivelse (jf. kendelse af 21.11.2019, ZW mod EIB, T-727/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:809, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Uden at der skal tages stilling til, hvorvidt det dokument, som sagsøgeren har fremlagt den 6. februar 2024, kan anses for en anmodning om tilpasning som omhandlet i procesreglementets artikel 86, stk. 4, er det i den foreliggende sag imidlertid tilstrækkeligt at fastslå, at på det tidspunkt, hvor søgsmålet i sag T-435/23 blev anlagt, dvs. den 26. juli 2023, havde sagsøgeren endnu ikke indgivet klagen over afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden, idet denne klage først blev indgivet den 30. august 2023. Heraf følger, at sagsøgerens påstand om annullation af nævnte afgørelse på tidspunktet for anlæggelsen af søgsmålet i sag T-435/23 ikke kunne antages til realitetsbehandling på grund af manglende overholdelse af den administrative procedure.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under alle omstændigheder er denne konklusion uden betydning i den foreliggende sag, henset til den omstændighed, at det i præmis 70 ovenfor blev fastslået, at sagsøgeren havde overholdt den administrative procedure, inden han anlagde søgsmålet i sag T-224/24 vedrørende afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Heraf følger, at selv om påstanden om annullation af afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden ikke kan antages til realitetsbehandling i sag T-435/23, gælder dette til gengæld ikke for påstanden om annullation af denne afgørelse i sag T-224/24.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Annullationspåstandene</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for annullationspåstandene i sag T-435/23 har sagsøgeren i første række gjort gældende, at afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af hans mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren er ulovlige, og i anden række, at afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne er ulovlig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for sine annullationspåstande i sag T-224/24 har sagsøgeren gjort gældende, at afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden er ulovlig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Først skal annullationspåstandene i sag T-435/23 undersøges, eftersom de dels er rettet mod afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode, dels mod afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, dernæst skal annullationspåstandene i sag T-224/24 vedrørende afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden behandles, og endelig skal der tages stilling til annullationspåstandene i sag T-435/23, for så vidt som de er rettet mod afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Annullationspåstandene i sag T-435/23, for så vidt som de er rettet mod afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sin mandatperiode, som han anser for at være en anfægtelig retsakt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende har sagsøgeren gjort gældende, at EUIPO ved at vedtage en afgørelse, hvorved administrationsrådet over for Rådet oplyste, at det ikke foreslog at forlænge hans mandatperiode, selv om det ikke havde kompetence hertil, de facto forhindrede denne forlængelse og således vedtog en bebyrdende afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EUIPO, støttet af Republikken Polen og Den Slovakiske Republik, har imidlertid nedlagt påstand om afvisning af sagsøgerens påstand, eftersom afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af dennes mandatperiode var udtryk for den vurdering, der er fastsat i artikel 158, stk. 3, i forordning 2017/1001, og således kun var af rådgivende karakter, idet det nemlig alene er Rådet, der har kompetence til at vedtage en retsakt med karakter af afgørelse vedrørende forlængelse af en sådan mandatperiode.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt påstanden om annullation af afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode kan antages til realitetsbehandling, er det fast retspraksis, at alle retsakter, der vedtages af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, uanset deres art eller form, som er bestemt til at afføde bindende retsvirkninger, der kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af dennes retsstilling, udgør retsakter, som kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål. Herved er sådanne anfægtelige retsakter i princippet foranstaltninger, som endeligt fastlægger Unionens institutioners, organers, kontorers og agenturers standpunkt ved afslutningen af en administrativ procedure, og som tilsigter at skabe bindende retsvirkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser, i modsætning til bl.a. foreløbige foranstaltninger, der har til formål at forberede den endelige afgørelse, og som ikke skaber sådanne virkninger (jf. i denne retning dom af 25.6.2020, Satcen mod KF, C-14/19 P, EU:C:2020:492, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes i denne forbindelse, at administrationsrådet i henhold til artikel 158, stk. 3, i forordning 2017/1001 inden for rammerne af proceduren for forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode kun foretager en vurdering, der tager evalueringen af dennes virksomhed og EUIPO’s fremtidige opgaver og udfordringer i betragtning, mens Rådet i henhold til samme forordnings artikel 158, stk. 4, under hensyntagen til denne vurdering kan vedtage afgørelsen om en eventuel forlængelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed, at administrationsrådet i det foreliggende tilfælde gav afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode overskriften »Afgørelse om ikke at forelægge Rådet for Den Europæiske Union et forslag om forlængelse af [sagsøgerens] mandatperiode« og i sin e-mail af 7. december 2022 til Rådet annoncerede den administrerende direktørs afsked og ansættelse af en efterfølger i kategoriske vendinger (jf. præmis 7 og 10 ovenfor), er i sig selv uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt påstandene om annullation af nævnte afgørelse kan antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår nemlig klart af artikel 158, stk. 3 og 4, i forordning 2017/1001, at proceduren for forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode afvikles i to trin, hvoraf det første består i en vurdering, der foretages af administrationsrådet og det andet i Rådets vedtagelse af en afgørelse, der tager hensyn til denne vurdering, uden at det er fastsat, at Rådet er bundet af denne (jf. præmis 60 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når vedtagelsen af retsakter eller afgørelser sker efter en procedure, der har omfattet flere udarbejdelsesfaser, er det imidlertid alene de foranstaltninger, der definitivt fastlægger institutionens standpunkt, som udgør anfægtelige retsakter, modsat forudgående foreløbige foranstaltninger, der havde til formål at forberede disse (jf. dom af 2.2.2022, LU mod EIB, T-536/20, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:40, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom den endelige afgørelse om en eventuel forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode henset til den i præmis 86 ovenfor anførte procedure i det foreliggende tilfælde skulle træffes af Rådet, følger heraf, at afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode var en forberedende retsakt, for så vidt som den ikke havde nogen bindende retsvirkninger, som påvirkede sagsøgerens interesser (jf. i denne retning dom af 11.11.1981, IBM mod Kommissionen, 60/81, EU:C:1981:264, præmis 9, og af 18.11.2010, NDSHT mod Kommissionen, C-322/09 P, EU:C:2010:701, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis), og den ikke kunne påvirke Rådets frie valg med hensyn til forlængelsen af sagsøgerens mandatperiode.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konklusion kan ikke drages i tvivl af sagsøgerens argument om, at den sene fremsendelse af notatet af 31. oktober 2022 til Rådet (jf. præmis 26 ovenfor) ikke gav sidstnævnte noget andet valg end at undlade at forlænge hans mandatperiode. Sagsøgeren har nemlig under alle omstændigheder ikke fremlagt nogen oplysninger, der gør det muligt at konkludere, at den resterende periode mellem nævnte fremsendelse den 25. april 2023 og hans mandatperiodes ophør den 30. september 2023 ikke var tilstrækkelig til, at Rådet kunne foretage sin egen vurdering.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det må derfor konkluderes, at afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode ikke havde nogen bindende retsvirkninger, som påvirkede hans interesser, hvorfor påstanden om annullation af nævnte afgørelse må afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Annullationspåstandene i sag T-435/23, for så vidt som de er rettet mod afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgeren har gjort gældende, at afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren skadede hans interesser, eftersom de var uløseligt forbundet med afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af hans mandatperiode, for så vidt som et stillingsopslag forudsætter, at en stilling med sikkerhed er ledig eller vil blive det inden for kort tid.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse bemærkes, at stævningen i medfør af procesreglementets artikel 76, litra d), skal indeholde en kortfattet fremstilling af søgsmålsgrundene. Denne fremstilling skal være så klar og præcis, at sagsøgte får mulighed for at tilrettelægge sit forsvar, og at Retten kan træffe afgørelse i sagen, i givet fald uden at måtte indhente yderligere oplysninger. Stævningen skal derfor indeholde en udtrykkelig angivelse af de grunde, søgsmålet støttes på, mens en rent generel angivelse heraf ikke opfylder kravene i procesreglementet (jf. dom af 4.7.2017, Systema Teknolotzis mod Kommissionen, T-234/15, EU:T:2017:461, præmis 139 (ikke trykt i Sml.) og den deri nævnte retspraksis). Det, som sagsøgeren har til hensigt at gøre gældende, skal nemlig fremgå utvetydigt af stævningen (jf. i denne retning dom af 5.3.2019, Pethke mod EUIPO, T-169/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:135, præmis 115).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det må dog fastslås, at sagsøgeren ikke har fremført nogen argumenter, der specifikt tager sigte på at anfægte lovligheden af afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren (jf. i denne retning dom af 7.6.2018, Winkler mod Kommissionen, T-369/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:334, præmis 54).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Adspurgt herom i retsmødet bekræftede sagsøgeren endvidere, at han havde nedlagt påstand om, at afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren er ulovlige, idet han generelt henviste til den argumentation, som han havde fremført i forbindelse med afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sin mandatperiode. Nævnte argumentation er dog intetsteds i stævningen tilpasset afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det må således konstateres, at betingelserne i procesreglementets artikel 76, litra d), ikke er opfyldt, eftersom en sådan generel henvisning til andre dele af stævningen tvinger Retten til at forsøge at identificere de argumenter, som den finder kan vedrøre den angivelige ulovlighed af afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren (jf. i denne retning kendelse af 6.6.2024, Lucaccioni mod Kommissionen, T-516/23, ikke trykt i Sml., EU:T:2024:386, præmis 24), hvorfor det ikke fremgår entydigt af stævningen, hvad sagsøgeren har haft til hensigt at gøre gældende i denne forbindelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig bemærkes, at såfremt sagsøgeren havde til hensigt at gøre gældende, at ulovligheden af afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren fulgte direkte af ulovligheden af afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af hans mandatperiode, er betingelserne i procesreglementets artikel 76, litra d), heller ikke opfyldt, eftersom det, i mangel af enhver forklaring i denne henseende (jf. præmis 93 ovenfor), ikke er godtgjort, at de mangler, som sidstnævnte afgørelse angiveligt er behæftet med (jf. præmis 80 ovenfor), ligeledes kunne rejse tvivl om lovligheden af afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, henset til disse afgørelsers forskellige karakter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående skal annullationspåstandene i sag T-435/23 afvises, for så vidt som de vedrører afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, eftersom betingelserne i procesreglementets artikel 76, litra d), ikke er opfyldt, uanset om afgørelserne udgjorde anfægtelige retsakter eller ej.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Annullationspåstandene i sag T-224/24, for så vidt som de tager sigte på afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden for rammerne af det eneste anbringende i sag T-224/24 har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden, idet han for det første har gjort gældende, at afgørelsen ikke overholder den procedure, der er fastsat i artikel 158 i forordning 2017/1001, eftersom ophavsmanden til retsakten manglede kompetence og retten til at blive hørt blev tilsidesat, for det andet, at afgørelsen er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, og for det tredje, at den er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, ligebehandlingsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">99</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den angivelige tilsidesættelse af retten til at blive hørt i henhold til artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som skal undersøges først, har sagsøgeren gjort gældende, at han ikke fik mulighed for at fremsætte sine bemærkninger før vedtagelsen af afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">100</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet har gjort gældende, at retten til at blive hørt ikke blev tilsidesat, og har i denne forbindelse fremført en række argumenter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">101</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første har Rådet gjort gældende, at retten til at blive hørt ikke gælder i det foreliggende tilfælde, eftersom proceduren for udnævnelse af den administrerende direktør og proceduren for forlængelse af dennes mandatperiode hverken var omfattet af vedtægten eller af ansættelsesvilkårene. Rådet handlede derimod som politisk myndighed, der tog stilling til den mulige forlængelse af en mandatperiode, hvilket indebar et »særligt ansvar på højt niveau i Unionens institutionelle system«, og inden for rammerne af dette ansvar vurderede Rådet EUIPO’s fremtidige opgaver og udfordringer og traf en afgørelse om valget af den person, som det anså for bedst egnet til at bestride disse de næste fem år.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">102</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet har tilføjet, at proceduren for en eventuel forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode ligner proceduren for udvælgelse af en ny administrerende direktør, blot med den forskel, at administrationsrådet under proceduren for en eventuel forlængelse af mandatperioden ikke er forpligtet til at udarbejde en liste over kandidater. I de to tilfælde har den ikke-udvalgte kandidat ingen ret til at blive hørt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">103</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet er Rådet af den opfattelse, at sagsøgeren faktisk blev hørt, eftersom han i første række i overensstemmelse med sine forpligtelser ifølge artikel 157 i forordning 2017/1001 som administrerende direktør regelmæssigt aflagde rapport til administrationsrådet om sine aktiviteter og i anden række deltog aktivt i udarbejdelsen af notatet af 31. oktober 2022. Sagsøgeren havde således anerkendt de kendsgerninger og oplysninger, som administrationsrådet havde modtaget og forelagt Rådet i forbindelse med den vurdering, der blev foretaget i henhold til nævnte forordnings artikel 158, stk. 3.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">104</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje har Rådet gjort gældende, at resultatet af proceduren ikke havde været anderledes, såfremt sagsøgeren var blevet hørt, eftersom det er vanskeligt at se, hvilke yderligere oplysninger denne kunne have fremlagt, som ville have ændret afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden væsentligt, for så vidt som der i det foreliggende tilfælde skulle træffes et binært valg mellem forlængelse eller ikke-forlængelse af hans mandatperiode på baggrund af evalueringen af hans hidtidige virksomhed som administrerende direktør og EUIPO’s fremtidige opgaver og udfordringer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">105</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende bemærkes indledningsvis, at artikel 41, stk. 2, litra a), i chartret om grundlæggende rettigheder bestemmer, at retten til god forvaltning navnlig omfatter retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham eller hende, som måtte berøre vedkommende negativt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">106</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten til at blive hørt indebærer, at de adressater for en afgørelse, hvis interesser i væsentlig grad berøres deraf, skal have mulighed for at gøre deres synspunkter gældende hvad angår de oplysninger, der lægges dem til last for at begrunde den omtvistede retsakt inden for rammerne af en skriftlig eller mundtlig udveksling, som myndigheden har indledt (dom af 19.12.2019, Probelte mod Kommissionen, T-67/18, EU:T:2019:873, præmis 86 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning dom af 10.1.2019, RY mod Kommissionen, T-160/17, EU:T:2019:1, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis, og af 9.2.2022, Van Walle mod ECDC, T-33/20, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:60, præmis 133 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">107</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten til at blive hørt indebærer i øvrigt, at forvaltningen tager ethvert nødvendigt hensyn til de af den pågældende således fremlagte bemærkninger ved, med omhu og upartiskhed, at undersøge alle de relevante elementer i den foreliggende sag, og at den kan oplyse sagen med henblik på at træffe en afgørelse med fuldt kendskab til sagen og at angive en tilstrækkelig begrundelse for afgørelsen, således at den berørte i givet fald kan udøve sin søgsmålsadgang (jf. dom af 10.1.2019, RY mod Kommissionen, T-160/17, EU:T:2019:1, præmis 26 og 27 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">108</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår anvendeligheden af retten til at blive hørt i den foreliggende sag skal det i første række bemærkes, at nævnte ret gælder for enhver procedure, der indledes over for en person, og som kan berøre vedkommendes interesser negativt, selv om den lovgivning, der finder anvendelse, ikke foreskriver det (dom af 8.5.2019, PT mod EIB, T-571/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:301, præmis 164 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">109</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal det fastslås, at sagsøgeren ved e-mail af 3. august 2022 udtrykkeligt bekræftede sit ønske om at beholde sin stilling i EUIPO og sin mulighed for at gøre det (jf. præmis 4 ovenfor), hvorfor afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden skal anses for at være vedtaget efter en ansøgning fra ham om forlængelse af hans mandatperiode (jf. i denne retning dom af 25.9.2024, Kirimova mod EUIPO, T-727/20 RENV, EU:T:2024:646, præmis 76 og 77 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">110</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom en afgørelse om ikke at forlænge mandatperioden uundgåeligt mundede ud i, at sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat i EUIPO ikke blev fornyet (jf. i denne retning dom af 12.10.2022, Van Walle mod ECDC, T-83/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:626, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis), berørte den ham imidlertid negativt, hvorfor retten til at blive hørt fandt anvendelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">111</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne konklusion kan ikke anfægtes af de andre argumenter, som Rådet har fremført.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">112</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningsvis er den omstændighed, at Rådet handlede som »politisk myndighed«, der tog stilling til en eventuel forlængelse af en ansats mandatperiode, idet det udøvede et »særligt ansvar på højt niveau i Unionens institutionelle system«, uden betydning, eftersom EU-retten ikke fastsætter sådanne undtagelser fra retten til at blive hørt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">113</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dernæst er det ligeledes uden betydning, om proceduren for udnævnelse af den administrerende direktør og forlængelse af dennes mandatperiode som fastsat i artikel 158, stk. 2 og 4, i forordning 2017/1001, er omfattet af vedtægten og ansættelsesvilkårene. Som anført i præmis 108 ovenfor finder retten til at blive hørt nemlig anvendelse på enhver procedure, der iværksættes over for en person, og som kan munde ud i en bebyrdende retsakt, uanset om den pågældende procedure er fastsat i vedtægten eller ansættelsesvilkårene eller i den gældende lovgivning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">114</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig skal Rådets argument om, at sagsøgeren ikke havde ret til at blive hørt, fordi proceduren for en eventuel forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode ligner proceduren for udvælgelse af en ny administrerende direktør, forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">115</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende er det tilstrækkeligt at fastslå, at en procedure til udvælgelse af en ny administrerende direktør, der gennemføres i henhold til artikel 158, stk. 2, i forordning 2017/1001, udelukkende omfatter vurderingen af de forskellige kandidaters egnethed på baggrund af udvælgelsesbetingelserne. En procedure vedrørende en eventuel forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode, der gennemføres i henhold til nævnte forordnings artikel 158, stk. 3 og 4, indebærer til gengæld for det første dels en evaluering af den nuværende administrerende direktørs virksomhed i dennes mandatperiode, dels vedtagelsen af en afgørelse, der tager hensyn til denne evaluering og til EUIPO’s fremtidige opgaver og udfordringer. For det andet er denne procedure kendetegnet ved at munde ud i vedtagelsen af en individuel foranstaltning som omhandlet i artikel 41, stk. 2, litra a), i chartret om grundlæggende rettigheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">116</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række bemærkes hvad angår Rådets argument om, at sagsøgeren under alle omstændigheder havde mulighed for at fremsætte sit synspunkt, at sidstnævntes interesse i at blive hørt navnlig blev aktuel, da det ved slutningen af administrationsrådets møde den 22. november 2022 viste sig, at der ikke var flertal i dette råd for en forlængelse af hans mandatperiode. Før dette tidspunkt havde sagsøgeren nemlig kun kendskab til notatet af 31. oktober 2022, som havde et positivt indhold i forhold til ham og indeholdt en anbefaling fra administrationsrådets formand om at forlænge hans mandatperiode. Rådet skulle således give sagsøgeren mulighed for at udøve hans ret til at blive hørt på et hensigtsmæssigt tidspunkt mellem administrationsrådets møde den 22. november 2022 og vedtagelsen af afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">117</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af samme grund gav den regelmæssige kommunikation mellem administrationsrådet og sagsøgeren vedrørende hans aktiviteter som administrerende direktør og hans medvirken ved udarbejdelsen af notatet af 31. oktober 2022, i modsætning til det af Rådet anførte, ikke sagsøgeren mulighed for at fremsætte hans synspunkter vedrørende en eventuel manglende forlængelse af hans mandatperiode, som det kræves i henhold til den retspraksis, der er nævnt i præmis 106 ovenfor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">118</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten til at blive hørt kræver nemlig, at den berørte person skal have mulighed for at gøre sine synspunkter gældende vedrørende de forhold, der blev lagt ham til last som begrundelse for den omtvistede retsakt (jf. præmis 106 ovenfor). Selv om sagsøgeren havde lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger til notatet af 31. oktober 2022, som var positivt over for ham, skal det imidlertid bemærkes, at Rådet med henblik på at vedtage afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden ligeledes tog hensyn til afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode, hvorom sidstnævnte ikke blev hørt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">119</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til det ovenstående må det fastslås, at retten til at blive hørt ikke blev overholdt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">120</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt resultatet af proceduren kunne have været anderledes, hvis sagsøgeren var blevet hørt, skal der i tredje række erindres om, at selv hvis der er sket en tilsidesættelse af retten til at blive hørt, er det en betingelse for, at anbringendet kan tiltrædes, at en behørigt gennemført procedure ville have ført til et andet resultat (jf. dom af 6.2.2007, Wunenburger mod Kommissionen, T-246/04 og T-71/05, EU:T:2007:34, præmis 149 og den deri nævnte retspraksis). I denne henseende kan det ikke pålægges en sagsøger, der har påberåbt sig tilsidesættelsen af sin ret til at blive hørt, at godtgøre, at afgørelsen fra den pågældende EU-institution ville have fået et andet indhold, men blot, at en sådan mulighed ikke helt kan udelukkes (jf. i denne retning dom af 25.9.2024, Kirimova mod EUIPO, T-727/20 RENV, EU:T:2024:646, præmis 78 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">121</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I modsætning til hvad Rådet har hævdet, havde sagsøgeren i denne forbindelse kunnet give forklaringer eller præciseringer med hensyn til den manglende forlængelse af sin mandatperiode. Selv om en afgørelse om en eventuel forlængelse af den administrerende direktørs mandatperiode ikke blot afspejler den pågældende direktørs personlige egenskaber og resultater, men også overvejelser af generel, eller endog politisk, karakter, ændrer dette nemlig ikke ved den kendsgerning, at der pr. definition er tale om elementer, hvorom sagsøgeren kunne have givet potentielt relevante forklaringer. Følgelig kan det ikke udelukkes, at proceduren havde kunnet føre til et andet resultat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">122</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden fremgår det af sagsakterne, at medlemsstaterne, der er repræsenteret både i administrationsrådet og i Rådet, i den fase, hvor der blev foretaget en vurdering i henhold til artikel 158, stk. 3, i forordning 2017/1001, var uenige om den eventuelle forlængelse af sagsøgerens mandatperiode. I administrationsrådet var der nemlig 11 stemmer for en sådan forlængelse og 7 stemmer imod, mens 12 afholdt sig fra at stemme. Eftersom Rådet vedtog afgørelsen i henhold til artikel 158, stk. 4, i forordning 2017/1001 med simpelt flertal, kan det imidlertid ikke udelukkes, at antallet af medlemsstater, der krævedes, for at der var blevet et flertal i sagsøgerens favør, havde ændret sig, efter at disse stater havde gjort sig bekendt med de supplerende bemærkninger, som sagsøgeren havde kunnet fremsætte på et hensigtsmæssigt tidspunkt mellem administrationsrådets møde den 22. november 2022 og vedtagelsen af afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">123</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående skal afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden annulleres, uden at det er nødvendigt at tage stilling til de øvrige argumenter, som sagsøgeren har fremført inden for rammerne af det eneste anbringende i sag T-224/24.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Annullationspåstandene i sag T-435/23, for så vidt som de er rettet mod afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">124</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgeren har gjort gældende, at afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne, der indebar en suspendering af delegationen af de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, som han var blevet tillagt, og en begrænsning af hans ledelsesbeføjelser til den daglige ledelse med henblik på EUIPO’s drift, er ulovlig, for så vidt som denne afgørelse for det første var i strid med hans ret til at blive hørt, for det andet med artikel 157 i forordning 2017/1001 og for det tredje med artikel 4 i afgørelse MB-17-01 samt proportionalitetsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">125</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sidstnævnte argument skal behandles først.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rækkevidden af afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">126</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at det i afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne, efter oplysningen om, at administrationsrådet havde besluttet at suspendere delegationen til sagsøgeren af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne, er anført, at »administrationsrådet har besluttet at begrænse [sagsøgerens] ledelsesbeføjelser til den daglige ledelse med henblik på [EUIPO’s] drift, uden betydning for [EUIPO’s] fremtid eller forpligtelse for den næste administrerende direktør«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">127</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I afgørelsen om afslag på klagen over afgørelse MB-23-04 blev det imidlertid præciseret, at det alene var delegationen til sagsøgeren af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne, der blev suspenderet, og at alle andre beføjelser, som han var tillagt, navnlig i henhold til artikel 157 i forordning 2017/1001, blev opretholdt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">128</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til afgørelsen om afslag på klagen over afgørelse MB-23-04, hvis begrundelse skal tages i betragtning med henblik på at bedømme lovligheden af afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne (jf. i denne retning dom af 21.9.2011, Adjemian m.fl. mod Kommissionen, T-325/09 P, EU:T:2011:506, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis, og af 23.3.2022, NV mod eu-LISA, T-661/20, EU:T:2022:154, præmis 31 og 33 (ikke trykt i Sml.) og den deri nævnte retspraksis), må det fastslås, at det alene var overdragelsen til sagsøgeren af beføjelserne som ansættelsesmyndighed, der blev suspenderet. Det må desuden konstateres, at sagsøgeren ikke har anfægtet lovligheden af denne suspendering.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Formaliteten med hensyn til annullationspåstandene i sag T-435/23, for så vidt som de er rettet mod afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne, og sagsøgerens søgsmålsinteresse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">129</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal"> I den foreliggende sag har EUIPO bestridt, at der foreligger en bebyrdende retsakt og en søgsmålsinteresse, hvilket udgør de betingelser, der skal være opfyldt i ethvert annullationssøgsmål, for at det kan antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">130</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt angår spørgsmålet om en bebyrdende retsakt skal det i første række fastslås, at i betragtning af ansættelsesmyndighedens beføjelsers karakter og omfang havde afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne, idet den suspenderede disse beføjelser, bindende retsvirkninger, som kunne berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling (jf. i denne retning dom af 22.10.2002, Pflugradt mod ECB, T-178/00 og T-341/00, EU:T:2002:253, præmis 81, og af 1.9.2021, KN mod EØSU, T-377/20, EU:T:2021:528, præmis 74).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">131</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden række gjorde administrationsrådet i afgørelsen om afslag på klagen over afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne gældende, at det havde mistet tilliden til sagsøgerens evne til at udøve hans hverv som ansættelsesmyndighed upartisk og objektivt i EUIPO’s interesse, idet administrationsrådet henviste til fem hændelser i tilknytning til sagsøgerens adfærd, hvilket kunne have vidtrækkende konsekvenser for den pågældende, både på det faglige og det personlige plan (jf. analogt dom af 15.6.2000, F mod Kommissionen, T-211/98, EU:T:2000:153, præmis 30 og 31).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">132</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Heraf følger, at afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne kunne gå imod sagsøgeren som omhandlet i vedtægtens artikel 91, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">133</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår søgsmålsinteressen har EUIPO gjort gældende, at sagsøgeren har mistet sin søgsmålsinteresse, eftersom afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne var gyldig indtil udløbet af hans mandatperiode og ikke længere er i kraft. Sagsøgeren kan derfor ikke længere drage nogen fordel af en annullation heraf.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">134</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsøgeren har gjort gældende, at annullationen af afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne, som afspejler en værdidom fra administrationsrådets side og har fået stor intern og ekstern bevågenhed, kan bidrage til hans rehabilitering og udgøre en form for erstatning for den ikke-økonomiske skade, som han har lidt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">135</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om det følger af retspraksis, at søgsmålsinteressen skal bestå indtil retsafgørelsen, idet det i modsat fald findes ufornødent at træffe afgørelse, hvilket forudsætter, at søgsmålet med sit resultat kan bibringe parten en fordel (dom af 7.6.2007, Wunenburger mod Kommissionen, C-362/05 P, EU:C:2007:322, præmis 42 og 43), har Domstolen i denne forbindelse anerkendt, at en sagsøgers søgsmålsinteresse ikke nødvendigvis bortfalder som følge af, at den af sagsøgeren anfægtede retsakt ophører med at have virkninger under den verserende sag. En sagsøger kan nemlig stadig have en interesse i at opnå, at den pågældende akt erklæres ulovlig for den periode, hvor den fandt anvendelse og havde virkninger, idet en sådan erklæring i det mindste stadig kan være af interesse som grundlag for et eventuelt erstatningssøgsmål (jf. dom af 12.12.2024, Nemea Bank mod ECB m.fl., C-181/22 P, EU:C:2024:1020, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">136</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag må det konstateres, at sagsøgerens mandatperiode ophørte den 1. oktober 2023, hvorfor afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne ophørte med at have retsvirkninger for ham. Det skal imidlertid bemærkes, at erstatningspåstanden i sag T-435/23 for det første til dels bygger på den angivelige ulovlighed af denne afgørelse, og for det andet, at den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt i denne henseende, er knyttet til hans faglige omdømme.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">137</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Heraf følger, at en annullation af afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne kan tilføre sagsøgeren en fordel, hvorfor han har bevaret sin søgsmålsinteresse med hensyn til denne afgørelse, og at de argumenter, som han har fremført i denne forbindelse, skal undersøges, begyndende med argumenterne vedrørende en tilsidesættelse af artikel 4 i afgørelse MB-17-01 og proportionalitetsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Realiteten vedrørende annullationspåstandene i sag T-435/23, for så vidt som de er rettet mod afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">138</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som anført i præmis 124 ovenfor har sagsøgeren navnlig gjort gældende, at afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne er i strid med artikel 4 i afgørelse MB-17-01 og proportionalitetsprincippet, for så vidt som administrationsrådet kun kan træffe afgørelse om at suspendere delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne i helt særlige tilfælde, som ikke finder anvendelse i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">139</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nærmere bestemt har sagsøgeren henvist til fem hændelser, som er anført i afgørelsen om afslag på klagen over afgørelse MB-23-04 som begrundelse for suspenderingen af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne til ham (jf. præmis 131 ovenfor), nærmere bestemt for det første fremsendelsen af en kopi af hans klage over afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af hans mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, pr. e-mail fra en af hans advokater til generalsekretæren for Rådet og til generalsekretæren for Kommissionen med kopi til sidstnævntes generaldirektør for Den Interne Revisionstjeneste, for det andet hans anmodning om ændring af indholdet af referatet af administrationsrådets møde den 22. november 2022, for det tredje skrivelsen af 3. februar 2023 fra hans advokater til administrationsrådets formand, hvori han forhørte sig om, hvilke foranstaltninger der var blevet truffet som reaktion på offentliggørelsen i forskellige spanske aviser af resultatet af dette råds møde den 22. november 2022, for det fjerde den manglende erklæring om interessekonflikt fra hans side med hensyn til hans deltagelse i det forberedende underudvalg for udvælgelse af den fremtidige administrerende direktør og for det femte hans afgørelse om ikke at forny kontrakterne for seks nationale eksperter, der var udstationeret til EUIPO, og hvis kontrakter udløb.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">140</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge sagsøgeren udgjorde de hændelser, der er nævnt i præmis 139 ovenfor, ikke helt særlige omstændigheder som omhandlet i artikel 4 i afgørelse MB-17-01 og kunne ikke udgøre en begrundelse for, at suspenderingen af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne til ham var lovlig.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">141</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I sine skriftlige indlæg har EUIPO, støttet af Republikken Polen og Den Slovakiske Republik, ikke bestridt de af sagsøgeren fremførte argumenter vedrørende de fem ovennævnte hændelser, men har i generelle vendinger hævdet, at visse af sagsøgerens handlinger og udtalelser samt visse hændelser, som hidrørte fra ham, medførte risiko for ledelsen af EUIPO.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">142</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EUIPO har desuden påberåbt sig andre hændelser, der fandt sted efter vedtagelsen af afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode og afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne, som bevis for sagsøgerens hævngerrige og fjendtlige indstilling over for administrationsrådet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">143</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningsvis forsøgte sagsøgeren at bruge EUIPO’s ressourcer til at anfægte afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sin mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 MB-22-21 om udvælgelsesproceduren og til at få adgang til fortrolige dokumenter, idet han bad EUIPO’s personale om at udarbejde en analyse for ham vedrørende en eventuel klage over disse afgørelser, herunder en eventuel interessekonflikt hos visse medlemmer af administrationsrådet, og at undersøge beskatningen af erstatning og renter, der betales efter et forlig eller på grundlag af en dom. Dernæst gav han åbent udtryk for sin manglende tillid til pålideligheden og professionalismen hos medarbejderne i administrationsrådets sekretariat. Endelig overvejede han at iværksætte individuelle gengældelsesforanstaltninger over for den ansvarlige for tjenesten for institutionelle relationer, idet han undersøgte muligheden for ikke at bekræfte hendes ansættelse ved udløbet af hendes prøveperiode og ved efter indledningsvis at have godkendt hendes deltagelse i årsmødet i International Trademark Association (INTA) i 2023 at give afslag herpå.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">144</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge EUIPO viste de i præmis 143 nævnte forhold samlet set, at sagsøgerens uafhængighed og objektivitet som administrerende direktør var kompromitteret og svækkede således i betydelig grad administrationsrådets tillid til hans evne til at varetage ansættelsesmyndighedsbeføjelserne objektivt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">145</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse bemærkes indledningsvis, at artikel 4 i afgørelse MB-17-01 og artikel 153, stk. 2, tredje afsnit, i forordning 2017/1001 fastsætter, at delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne til den administrerende direktør kan suspenderes midlertidigt »under helt særlige omstændigheder«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">146</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse råder administrationsrådet over et vidt skøn, når det vurderer betingelsen om helt særlige omstændigheder, idet en afgørelse om suspendering af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne vedtages inden for rammerne af organisationen af dets tjenestegrene. Henset til rækkevidden af denne skønsbeføjelse skal Rettens kontrol af, om betingelsen om helt særlige omstændigheder er overholdt, begrænses til at efterprøve, om EUIPO holdt sig inden for rimelige grænser og ikke anvendte sin skønsbeføjelse åbenbart fejlagtigt (jf. i denne retning og analogt dom af 7.6.2018, OW mod EASA, T-597/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:338, præmis 41 og 42).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">147</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sammenhæng er det i afgørelsen om afslag på klagen over afgørelse MB-23-04 anført i generelle vendinger, at visse af sagsøgerens handlinger og udtalelser samt visse hændelser, som han stod bag, såsom anmodningerne til EUIPO’s medarbejdere om at prioritere hans personlige interesser ved med henblik på egen fordel at opfordre disse medarbejdere til at opnå adgang til dokumenter og oplysninger, skadede administrationsrådets legitime rolle, hvilket gav anledning til alvorlig tvivl om hans loyalitet over for EUIPO i almindelighed og administrationsrådet i særdeleshed og førte til svigtende tillid til sagsøgerens evne til at udøve hans hverv som ansættelsesmyndighed upartisk og objektivt i EUIPO’s interesse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">148</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge afgørelsen om afslag på klagen over afgørelse MB-23-04 fulgte denne konklusion navnlig af de fem hændelser, der er nævnt i præmis 139 ovenfor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">149</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den første af ovennævnte hændelser (jf. præmis 17 og 139 ovenfor) skal der i denne forbindelse indledningsvis erindres om den legitime ret, som enhver medarbejder ved EUIPO, såsom den administrerende direktør, har, til at indgive en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over en afgørelse, der går den pågældende imod, idet denne ret i øvrigt udtrykkeligt er anerkendt i afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne og af EUIPO i dets svarskrift.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">150</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Fremsendelsen af klagen over afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren til generalsekretæren for Rådet, som foreholdes sagsøgeren i denne forbindelse, kan således ikke anses for at være urimelig, eftersom det tilkom Rådet at vedtage den endelige afgørelse om en eventuel forlængelse af sagsøgerens mandatperiode under hensyntagen til den vurdering, som administrationsrådet foretog i henhold til artikel 158, stk. 3, i forordning 2017/1001 (jf. præmis 84 ovenfor), og sagsøgeren derfor havde en legitim interesse i at sikre sig, at Rådet var bekendt med de ulovligheder, som disse afgørelser angiveligt var behæftet med.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">151</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår fremsendelsen af klagen over afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren til Kommissionens generalsekretær og til Kommissionens generaldirektør for Den Interne Revisionstjeneste, som ligeledes foreholdes sagsøgeren i denne forbindelse, skal det bemærkes, at Kommissionen i henhold til artikel 154, stk. 1, i forordning 2017/1001 har to repræsentanter i administrationsrådet, hvorfor Kommissionen under alle omstændigheder ville blive underrettet om indgivelsen af nævnte klage, og at nævnte fremsendelse til Kommissionen derfor ikke havde nogen praktisk konsekvens.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">152</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den anden af de ovennævnte hændelser (jf. præmis 14 og 139 ovenfor) er det anført i afgørelsen om afslag på klagen over MB-23-04, at sagsøgeren forsøgte at øve indflydelse på indholdet af referatet af administrationsrådets møde den 22. november 2022 og at omgå proceduren for dets vedtagelse, idet han anmodede om, at der i referatet blev indføjet udtalelser, som han havde fremsat under dette møde, men som ikke svarede til optegnelserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">153</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er imidlertid tilstrækkeligt at konstatere, at det fremgår af sagsakterne, at administrationsrådet den 12. juni 2023, dvs. før vedtagelsen af afgørelsen om afslag på klagen over afgørelse MB-23-04, supplerede referatet med et resumé af de udtalelser, som sagsøgeren havde anmodet om at få tilføjet, hvorfor EUIPO anerkendte lovligheden af dennes anmodninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">154</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den tredje af ovennævnte hændelser (jf. præmis 9, 15 og 139 ovenfor) skal det erindres, at det i afgørelse MB-23-04 blev foreholdt sagsøgeren, at han ved sine advokaters skrivelse af 3. februar 2023 havde anmodet administrationsrådets formand om at underrette Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om offentliggørelsen i forskellige spanske aviser af resultatet af nævnte råds møde den 22. november 2022 som et brud på persondatasikkerheden i henhold til artikel 34, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT 2018, L 295, s. 39). Nærmere bestemt bemærkes, at nævnte skrivelse blev sendt for sent, nemlig mere end to måneder efter begivenheden, og at denne offentliggørelse ikke udgjorde et brud på persondatasikkerheden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">155</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse skal det erindres, at sagsøgerens advokater i skrivelsen af 3. oktober 2023 gjorde gældende, at den omhandlede offentliggørelse dels udgjorde en tilsidesættelse af den tavshedspligt, der påhviler administrationsrådets medlemmer i henhold til artikel 15 i administrationsrådets forretningsorden, dels et brud på persondatasikkerheden som omhandlet i artikel 3, nr. 16), i forordning 2018/1725.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">156</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I afgørelsen om afslag på klagen over afgørelse MB-23-04 bestrides det imidlertid hverken, at resultatet af administrationsrådets møde den 22. november 2022 blev videregivet til den spanske presse, endog før sagsøgeren var blevet underrettet herom, eller at dette var i strid med artikel 15 i administrationsrådets forretningsorden. Uden at spørgsmålet om, hvorvidt nævnte videregivelse udgjorde et brud på persondatasikkerheden som omhandlet i artikel 3, nr. 16), i forordning 2018/1725, er det i denne afgørelse anført, at videregivelse af denne type oplysninger, herunder forlængelser af mandatperioder som den i sagen omhandlede, er en af administrationsrådet fastlagt praksis, som sagsøgeren selv indførte, og at der ikke var tale om personoplysninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">157</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som sagsøgeren har gjort gældende, uden at blive modsagt af EUIPO, kan den omhandlede videregivelse imidlertid ikke sammenlignes med videregivelsen vedrørende andre ansatte eller tjenestemænd i EUIPO, hvis udnævnelser blev meddelt offentligheden efter at være blevet endelige, og de pågældende ansatte eller tjenestemænd var blevet informeret herom, eftersom der i det foreliggende tilfælde var tale om en afgørelse truffet af administrationsrådet, der var negativ, og som blev videregivet i en for tidlig fase, dvs. inden Rådet havde truffet endelig afgørelse om en eventuel forlængelse af hans mandatperiode, og endog før han officielt havde fået meddelelse herom. Det kan således ikke anses for at være urimeligt, at sagsøgeren gjorde administrationsrådets formand opmærksom på nævnte videregivelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">158</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den fjerde af ovennævnte hændelser (jf. præmis 18, 21 og 139 ovenfor) bemærkes, at efter at sagsøgeren i en telefonsamtale med administrationsrådets formand den 22. februar 2023 oplyste, at han efter egen opfattelse ikke befandt sig i en interessekonflikt, præciserede han i sit notat af 1. marts 2023 stilet til administrationsrådet medlemmer (jf. præmis 21 ovenfor), at såfremt dette råd besluttede at udelukke ham fra det forberedende underudvalg for udvælgelse af den fremtidige administrerende direktør, ville han acceptere det. Han indgav nemlig ingen klage over afgørelse MB-23-03 om sin udelukkelse fra nævnte underudvalg.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">159</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Heraf følger, at det eneste kritikpunkt over for sagsøgeren vedrører den omstændighed, at han havde en anden opfattelse end administrationsrådets formand, med hensyn til om der forelå en interessekonflikt, hvilket imidlertid ikke kunne karakteriseres som upassende adfærd fra hans side.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">160</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den femte af ovennævnte hændelser (jf. præmis 12 og 139 ovenfor) har sagsøgeren, uden at blive modsagt af EUIPO, anført, at den manglende fornyelse af kontrakterne for seks nationale eksperter, der var udstationeret til EUIPO, ikke var begrundet i den omstændighed, at disse nationale eksperter kom fra medlemsstater, der ikke havde støttet en forlængelse af hans mandatperiode, men i budgetmæssige hensyn. Følgelig foreligger der intet bevis for, at sagsøgeren handlede på upassende vis i forbindelse med nævnte manglende fornyelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">161</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Heraf følger, at ingen af de fem hændelser, der er nævnt i præmis 139 ovenfor, tyder på, at sagsøgeren udviste upassende adfærd, hvorfor de ikke kan udgøre helt særlige omstændigheder som omhandlet i artikel 4 i afgørelse MB-17-01.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">162</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår de hændelser, som EUIPO har påberåbt sig i sit svarskrift (jf. præmis 142 og 143 ovenfor), har sagsøgeren gjort gældende, at der er tale om nye elementer, der ikke findes i afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">163</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende bemærkes, at begrundelsen principielt skal meddeles den berørte part samtidigt med den bebyrdende retsakt. Kun såfremt der foreligger helt særlige omstændigheder, kan der tages hensyn til supplerende grunde, der fremlægges under sagen, med henblik på bedømmelsen af nævnte afgørelses lovlighed (jf. i denne retning dom af 11.6.2020, Kommissionen mod Di Bernardo, C-114/19 P, EU:C:2020:457, præmis 51 og 52 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">164</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EUIPO har gjort gældende, at de hændelser, der er påberåbt i svarskriftet, snarere forklarer dem, der er anført i afgørelsen om afslag på klagen over afgørelse MB-23-04, dog uden at præcisere, hvilke aspekter af afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne disse elementer vedrører.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">165</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse må det konstateres, at ud over de fem specifikke hændelser, der er nævnt i præmis 139 ovenfor, henvises der i afgørelsen om afslag på klagen over afgørelse MB-23-04 blot til visse handlinger og udtalelser fra sagsøgerens side, såsom anmodningerne til EUIPO’s medarbejdere om at prioritere hans personlige interesser ved med henblik på egen fordel at opfordre disse medarbejdere til at opnå adgang til dokumenter og oplysninger (jf. præmis 147 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">166</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første er denne generelle henvisning til sagsøgeres handlinger dog mangelfuld og gjorde det ikke muligt for sagsøgeren at forstå, at den vedrørte EUIPO’s klagepunkt om, at han »åbent havde givet udtryk for sin manglende tillid til pålideligheden og professionalismen hos medarbejderne i [...] sekretariat[et]« (jf. præmis 143 ovenfor), hvilket svarer til en manglende begrundelse (jf. i denne retning dom af 11.6.2020, Kommissionen mod Di Bernado, C-114/19 P, EU:C:2020:457, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">167</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet gælder det samme for klagepunktet om, at sagsøgeren iværksatte gengældelsesforanstaltninger over for den ansvarlige for tjenesten for institutionelle relationer (jf. præmis 143 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">168</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår nævnte gengældelsesforanstaltninger har sagsøgeren, uden at blive modsagt af EUIPO, forklaret, at det fremgik af evalueringsrapporter vedrørende den pågældende ansvarlige, at hendes præstationer og adfærd allerede fra 2022 havde givet anledning til problemer, at der hovedsageligt var blevet givet afslag på hendes deltagelse i INTA’s årsmøde for at nedbringe omkostningerne, og at EUIPO under alle omstændigheder endte med ikke at deltage i dette møde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">169</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det tredje angår hændelsen, hvor sagsøgeren angiveligt bad EUIPO’s personale om at udarbejde en analyse for ham vedrørende en eventuel klage over afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sin mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren samt at undersøge beskatningen af erstatning og renter, der betales efter et forlig eller på grundlag af en dom (jf. præmis 143 ovenfor), kan det ikke udelukkes, at henvisningen i afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne til visse handlinger og udtalelser som anmodninger til EUIPO’s medarbejdere vedrører denne hændelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">170</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er imidlertid kun i ekstraordinære tilfælde, at begrundelsen kan suppleres ved oplysninger fremlagt under sagen (jf. i denne retning dom af 11.6.2020, Kommissionen mod Di Bernardo, C-114/19 P, EU:C:2020:457, præmis 59). I denne henseende er det tilstrækkeligt at fastslå, at ingen oplysninger i sagsakterne gør det muligt at konkludere, at omstændighederne i sagen var af en sådan karakter, at EUIPO ikke var i stand til at angive på behørig vis, hvilke »anmodninger til medarbejderne« det drejede sig om i dette tilfælde.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">171</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det må under alle omstændigheder konstateres, at EUIPO ikke har fremlagt noget bevis til støtte for sin argumentation, mens sagsøgeren under den mundtlige forhandling udtrykkeligt har bestridt denne argumentation og har forklaret, at han kontaktede en ekstern advokat med henblik herpå.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">172</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv hvis det antages, at sagsøgerens anmodninger til EUIPO’s medarbejdere blev taget i betragtning i afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne, må det desuden bemærkes, at denne afgørelse ikke indeholder nogen oplysninger, der gør det muligt at konkludere, at suspenderingen af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne til sagsøgeren var en forholdsmæssig foranstaltning på grund af denne ene hændelse, idet alle de øvrige hændelser og handlinger, som sagsøgeren er blevet foreholdt, ikke kan begrunde denne suspendering, som det fremgår af ovenstående betragtninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">173</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående skal sagsøgernes argument om en tilsidesættelse af artikel 4 i afgørelse MB-17-01 tages til følge, og afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne skal derfor annulleres, uden at det er nødvendigt at tage stilling til de øvrige argumenter, som sagsøgeren har fremført.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Erstatningspåstandene</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">174</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For den økonomiske skade har sagsøgeren nedlagt påstand om, at EUIPO og Rådet i fællesskab i sag T-435/23 og Rådet i sag T-224/24 tilpligtes at betale erstatning, som i hver af sagerne beløber sig til 364 728,64 EUR. I denne forbindelse har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende, at de afgørelser, som EUIPO og Rådet vedtog, og som førte til, at hans mandatperiode som administrerende direktør ikke blev forlænget, udgør denne skade.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">175</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For den ikke-økonomiske skade har sagsøgeren nedlagt påstand om, at EUIPO i sag T-435/23 og Rådet i sag T-224/24 tilpligtes at betale et beløb på 125 000 EUR, idet afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af hans mandatperiode, afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne og afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden samt videregivelsen af visse oplysninger har skadet hans faglige omdømme.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">176</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Herved bemærkes, at det er en forudsætning for, at en erstatningssag, der er indbragt for Retten i henhold til artikel 270 TEUF og vedtægtens artikel 91, kan antages til realitetsbehandling, at den forudgående administrative procedure er forløbet forskriftsmæssigt, og at de i henhold hertil gældende frister er blevet overholdt (jf. kendelse af 7.2.2017, Stips mod Kommissionen, T-593/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:71, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">177</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den administrative procedure er forskellig, afhængigt af om den skade, der kræves erstattet, er forvoldt ved en bebyrdende retsakt som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, eller ved en handling fra administrationens side, som ikke har karakter af en afgørelse (kendelse af 14.12.2022, Baert mod Kommissionen, T-111/22, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:823, præmis 66).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">178</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det første af de tilfælde, der er nævnt i præmis 177 ovenfor, skal den berørte indgive en klage til ansættelsesmyndigheden over den pågældende retsakt inden for den fastsatte frist. I henhold til fast retspraksis skal en påstand om erstatning for en økonomisk eller ikke-økonomisk skade dog forkastes, når der er nær sammenhæng mellem denne og de annullationspåstande, der er blevet afvist fra påkendelse eller forkastet som ugrundet (jf. dom af 24.11.2021, CX mod Kommissionen, T-743/16 RENV II, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:824, præmis 417 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">179</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det andet af de tilfælde, der er nævnt i præmis 177 ovenfor, skal den administrative procedure derimod indledes ved indgivelse af en ansøgning som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 1, om erstatning og i givet fald følges op med en klage over afgørelsen om afslag på ansøgningen (jf. dom af 24.3.2021, BK mod EASO, T-277/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:161, præmis 124 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">180</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er i lyset af ovenstående elementer, at sagsøgerens påstande om erstatning skal bedømmes, først i sag T-435/23 og dernæst i sag T-224/24.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Erstatningspåstandene i sag T-435/23</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den økonomiske skade</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">181</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den økonomiske skade bemærkes, at påstanden om erstatning er tæt knyttet til påstandene om annullation af afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden og afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode samt afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, som imidlertid skal afvises (jf. præmis 74, 90 og 97 ovenfor). Heraf følger, at nævnte påstand ligeledes skal afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den ikke-økonomiske skade</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">182</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den ikke-økonomiske skade bemærkes, at påstanden om erstatning dels er støttet på ulovligheden af afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode og af afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren samt på offentliggørelsen af resultatet af administrationsrådets afstemning i pressen, dels på ulovligheden af afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne og meddelelsen af indholdet af denne afgørelse til EUIPO’s medarbejdere og dens efterfølgende videregivelse til pressen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">183</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som påstanden om erstatning er støttet på den hævdede ulovlighed af afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode og af afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, skal den afvises af de grunde, der er anført i præmis 178 ovenfor, eftersom påstandene om annullation af nævnte afgørelser heller ikke kan antages til realitetsbehandling (jf. præmis 90 og 97 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">184</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som påstanden om erstatning er støttet på offentliggørelsen i den spanske presse af resultatet af administrationsrådets afstemning (jf. præmis 9 ovenfor), skal den hævdede skade desuden anses for at være en adfærd fra EUIPO’s side, der er adskilt fra afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">185</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse skal dog bemærkes, at selv om sagsøgeren i klagen af 17. februar 2023 over afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sin mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, som han stilede til EUIPO, udtrykkeligt fremsatte krav om erstatning for sin ikke-økonomiske skade i tilknytning til offentliggørelsen i den spanske presse, forholder det sig imidlertid således, at han efter afslaget på dette krav den 16. juni 2023 ikke indgav en klage over denne afgørelse om afslag i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2 (jf. i denne retning dom af 24.3.2021, BK mod EASO, T-277/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:161, præmis 125 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">186</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Således og eftersom sagsøgeren ikke har overholdt de to trin i den administrative procedure, der er nævnt i præmis 179, skal denne påstand om erstatning afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">187</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som erstatningspåstanden vedrørende ikke-økonomisk skade er støttet på den hævdede ulovlighed af afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne, er den tæt knyttet til påstanden om annullation af denne afgørelse, som er antaget til realitetsbehandling, og hvori sagsøgeren har fået medhold (jf. præmis 137 og 173 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">188</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at når erstatningspåstanden er støttet på den annullerede retsakts ulovlighed, kan en afgørelse fra Retten om annullation i sig selv udgøre en passende og principielt tilstrækkelig erstatning for den ikke-økonomiske skade, som retsakten kan have forvoldt, medmindre sagsøgeren godtgør at have lidt en ikke-økonomisk skade, der ikke fuldt ud kan erstattes ved denne annullation (jf. i denne retning kendelse af 3.9.2019, FV mod Rådet, C-188/19 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:690, præmis 26, og dom af 28.4.2021, Correia mod EØSU, T-843/19, EU:T:2021:221, præmis 86).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">189</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det må imidlertid fastslås, at sagsøgeren ikke har fremført noget specifikt argument, der godtgør, at hans ikke-økonomiske skade ikke fuldt ud kan erstattes ved annullationen af afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">190</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den hævdede ikke-økonomiske skade som følge af meddelelsen til EUIPO’s medarbejdere om indholdet af afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne og den efterfølgende videregivelse til pressen må det desuden konstateres, at selv om sagsøgeren i klagen af 17. marts 2023, som han stilede til Rådet, udtrykkeligt fremsatte krav om erstatning for sin ikke-økonomiske skade i tilknytning til disse forhold, som ikke har direkte sammenhæng med søgsmålet om annullation af denne afgørelse, forholder det sig imidlertid således, at han efter afslaget på dette krav den 17. juni 2023, ikke indgav en klage over denne afgørelse om afslag i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2 (jf. i denne retning dom af 24.3.2021, BK mod EASO, T-277/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:161, præmis 125 og den deri nævnte retspraksis). Således og eftersom sagsøgeren ikke har overholdt de to trin i den administrative procedure, der er nævnt i præmis 179, skal denne påstand om erstatning afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">191</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til det ovenstående skal erstatningspåstandene i sag T-435/23 forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Erstatningspåstandene i sag T-224/24</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den økonomiske skade</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">192</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den økonomiske skade bemærkes, at påstanden om erstatning er tæt knyttet til påstanden om annullation af afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden, som er antaget til realitetsbehandling, og hvori sagsøgeren har fået medhold (jf. præmis 123 ovenfor).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">193</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at han mistede muligheden for at få sin mandatperiode forlænget til sin pensionering, med de deraf følgende materielle konsekvenser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">194</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fremgår det af retspraksis, at en fortabelse af en mulighed for at blive taget i betragtning skal være reel og endelig (jf. dom af 14.12.2022, SU mod EIOPA, T-296/21, EU:T:2022:808, præmis 83 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">195</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik på at fastlægge den reelle karakter af den fortabte mulighed skal det undersøges, om det er tilstrækkeligt godtgjort, at sagsøgeren ikke nødvendigvis er blevet frataget en forlængelse af sin mandatperiode, som sagsøgeren aldrig vil kunne bevise, men en seriøs mulighed for at få sin mandatperiode forlænget, med den følge, at han har lidt et økonomisk tab i form af tabt arbejdsfortjeneste (jf. i denne retning dom af 14.12.2022, SU mod EIOPA, T-296/21, EU:T:2022:808, præmis 86 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">196</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forekomsten af en sådan seriøs mulighed afhænger ikke af, hvilken grad af sandsynlighed der er for, at muligheden realiseres, idet der – såfremt det fastslås, at der foreligger en fortabt mulighed – efterfølgende tages hensyn til sidstnævnte forhold med henblik på at fastsætte omfanget af det lidte økonomiske tab og erstatningen heraf (jf. i denne retning dom af 6.6.2006, Girardot mod Kommissionen, T-10/02, EU:T:2006:148, præmis 119).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">197</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag må det fastslås, at sagsøgerens fortabte mulighed er reel, eftersom resultatet af proceduren for forlængelse af hans mandatperiode kunne have været anderledes, såfremt retten til at blive hørt ikke var blevet tilsidesat (jf. præmis 121 og 122 ovenfor), hvorfor det i tilstrækkelig grad er godtgjort, at han blev frataget en reel mulighed for at få sin mandatperiode forlænget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">198</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i øvrigt fastslås, at sagsøgerens fortabelse af muligheden er endelig, eftersom Rådet den 19. juli 2023 udnævnte [fortroligt] til ny administrerende direktør, hvorfor den stilling, som sagsøgeren var kandidat til, er blevet besat (jf. i denne retning dom af 6.6.2006, Girardot mod Kommissionen, T-10/02, EU:T:2006:148, præmis 50).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">199</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår erstatning for fortabelse af en mulighed fremgår det af retspraksis, at for at bestemme størrelsen af den erstatning, der skal betales herfor, er det nødvendigt først at fastlægge, at den mulighed, som tjenestemanden eller den ansatte har fortabt, er reel og endelig, samt det tidspunkt, hvorfra vedkommende kunne have udnyttet denne mulighed, og derefter opgøre omfanget af denne mulighed samt afgøre, hvilke økonomiske konsekvenser den fortabte mulighed har haft for vedkommende (jf. dom af 15.12.2021, HB mod EIB, T-757/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:890, præmis 114 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">200</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger endvidere af retspraksis, at når det er muligt, skal den mulighed, som en tjenestemand har fortabt, fastsættes på en objektiv måde på grundlag af en matematisk koefficient, der er fastsat ved en præcis beregning. Når det ikke er muligt at opgøre omfanget af den nævnte mulighed på denne måde, er det imidlertid muligt at fastsætte den lidte skade efter ret og billighed (jf. dom af 15.12.2021, HB mod EIB, T-757/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:890, præmis 115 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">201</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om sagsøgeren i den foreliggende sag har foretaget en beløbsmæssig vurdering af det beløb, der skulle tjene som grundlag for beregningen af den erstatning, der var forbundet med den fortabte mulighed, svarende til den nettoløn, som han ville have oppebåret, såfremt hans mandatperiode var blevet forlænget til hans pensionering, med fradrag af det samlede beløb i pensionsrettigheder, som han ville have optjent, i denne periode, kan Retten fortsat ikke fastsætte en matematisk koefficient, der afspejler sagsøgerens mulighed, eftersom de vurderingselementer, som parterne har fremlagt i denne henseende, ikke er tilstrækkeligt præcise til at give Retten mulighed for at fastsætte denne koefficient (jf. i denne retning dom af 24.10.2018, Fernández González mod Kommissionen, T-162/17 RENV, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:711, præmis 120, og af 13.6.2019, CC mod Parlamentet, T-248/17 RENV, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:418, præmis 74).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">202</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under udøvelse af Rettens mulighed for at opgøre den lidte skade efter ret og billighed skal sagsøgeren derfor tilkendes et fast beløb som erstatning for den mulighed, han fortabte på grund af Rådets retsstridige adfærd.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">203</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under omstændighederne i den foreliggende sag vil det være en rimelig bedømmelse af den fulde økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, at pålægge Rådet at betale sagsøgeren et fast beløb på 25 000 EUR efter ret og billighed. Dette beløb skal i overensstemmelse med sagsøgerens påstand i denne henseende, tillægges morarenter til den sats, der anvendes af Den Europæiske Centralbank (ECB) på primære refinansieringsoperationer, som er gældende den første dag i den måned, hvor beløbet forfalder til betaling, forhøjet med 3,5 procentpoint, at regne fra afsigelsen af denne dom, og indtil der er sket fuld betaling af det samlede beløb.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den ikke-økonomiske skade</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">204</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår den ikke-økonomiske skade skal det konstateres, at påstandene om erstatning for den ikke-økonomiske skade på 125 000 EUR for det første er støttet på forskellige aspekter af EUIPO’s adfærd, nærmere bestemt vedtagelsen af afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, for det andet på et brud på persondatasikkerheden, der blev opdaget den 17. juli 2023, og for det tredje på indvirkningen af den manglende forlængelse af sagsøgerens mandatperiode som administrerende direktør på hans faglige omdømme.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">205</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første, for så vidt som påstanden om erstatning er støttet på afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode og på afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren, skal den forkastes, eftersom disse afgørelser ikke blev vedtaget af Rådet, men af EUIPO.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">206</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom bruddet på persondatasikkerhed er en følge af en handling fra Rådets side, som ikke har karakter af en afgørelse, må det for det andet konstateres, at selv om sagsøgeren i klagen af 30. august 2023 over afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden, som han stilede til Rådet, udtrykkeligt fremsatte krav om erstatning for sin ikke-økonomiske skade i tilknytning til disse forhold, som ikke har direkte sammenhæng med påstandene om annullation af denne retsakt, forholder det sig imidlertid således, at han efter afslaget på dette krav den 27. februar 2024, ikke indgav en klage over denne afgørelse om afslag i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2 (jf. i denne retning dom af 24.3.2021, BK mod EASO, T-277/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:161, præmis 125 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">207</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Således og eftersom sagsøgeren ikke har overholdt de to trin i den administrative procedure, der er nævnt i præmis 179, skal denne påstand om erstatning afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">208</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som påstanden om erstatning er støttet på ulovligheden af afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden, må det desuden fastslås, at sagsøgeren ikke har fremført noget specifikt argument, der godtgør, at hans ikke-økonomiske skade ikke fuldt ud kan erstattes ved annullation af denne afgørelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">209</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På grundlag af samtlige disse elementer må samtlige påstande om erstatning for ikke-økonomisk skade i sag T-224/24 forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">210</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående annulleres afgørelse MB-23-04 om suspendering af delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne, for så vidt som den midlertidigt suspenderede delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne til sagsøgeren og afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden. Desuden bør Rådet pålægges at betale sagsøgeren et beløb på 25 000 EUR med tillæg af morarenter til den sats, der anvendes af ECB på primære refinansieringsoperationer, som er gældende den første dag i den måned, hvor beløbet forfalder til betaling, forhøjet med 3,5 procentpoint, at regne fra afsigelsen af denne dom, og indtil der er sket fuld betaling af det samlede beløb. I øvrigt frifindes Rådet og EUIPO.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">211</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 2, træffer Retten i øvrigt afgørelse om sagsomkostningernes fordeling, hvis der er flere tabende parter. I overensstemmelse med procesreglementets artikel 135, stk. 2, kan Retten desuden pålægge endog en vindende part helt eller delvist at betale sagsomkostningerne, såfremt det synes berettiget, henset til denne parts forhold, også forud for sagsanlægget, og navnlig såfremt denne har påført modparten udgifter, som Retten finder er påført unødvendigt eller af ond vilje. Ifølge retspraksis kan Retten pålægge endog en vindende part helt eller delvist at betale sagsomkostningerne, når en af Unionens institutioner eller et af dens kontorer eller agenturer ved sin adfærd har bidraget til, at en tvist er opstået (jf. dom af 8.7.2015, European Dynamics Luxembourg m.fl. mod Kommissionen, T-536/11, EU:T:2015:476, præmis 391 (ikke trykt i Sml.) og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">212</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag har sagsøgeren ganske vist delvis ikke fået medhold, eftersom såvel påstandene i sag T-435/23 om annullation af afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af hans mandatperiode, afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren og afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden som erstatningspåstandene i samme sag og påstanden om erstatning for ikke-økonomisk skade i sag T-224/24 er blevet forkastet, hvorfor EUIPO og Rådet kan anses for at være de vindende parter i denne forbindelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">213</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ikke desto mindre kan Retten pålægge en institution – hvis afgørelse ikke er blevet annulleret – at betale sagsomkostningerne, på grund af denne afgørelses utilstrækkelighed, som har kunnet føre en sagsøger til at anlægge et søgsmål (jf. dom af 22.4.2016, Italien og Eurallumina mod Kommissionen, T-60/06 RENV II og T-62/06 RENV II, EU:T:2016:233, præmis 245 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">214</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode og afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren gav fejlagtigt det indtryk, at administrationsrådet havde truffet en endelig afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens mandatperiode (jf. præmis 83 og 84 ovenfor). Afgørelse MB-22-19 om ikke at foreslå forlængelse af sagsøgerens mandatperiode bærer nemlig overskriften »Afgørelse om ikke at forelægge Rådet for Den Europæiske Union et forslag om forlængelse af [sagsøgerens] mandatperiode«, mens administrationsrådet med afgørelserne MB-22-20 og MB-22-21 om udvælgelsesproceduren indledte proceduren til udvælgelse af sagsøgerens efterfølger. Dette fejlagtige indtryk kunne tilskynde sagsøgeren til at anlægge søgsmålene til prøvelse af nævnte afgørelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">215</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår afgørelsen om ikke at forlænge mandatperioden var det tilsvarende legitimt, at sagsøgeren nedlagde påstand om annullation af denne afgørelse både inden for rammerne af søgsmålet i sag T-435/23 og søgsmålet i sag T-224/24.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">216</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til disse omstændigheder finder Retten, at det på grundlag af en rimelig vurdering af sagens omstændigheder bør pålægges EUIPO at bære sine egne omkostninger og sagsøgerens omkostninger i sag T-435/23 og pålægges Rådet at bære sine egne omkostninger i sagerne T-435/23 og i sag T-224/24 samt sagsøgerens omkostninger i sag T-224/24.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">217</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, bærer Republikken Letland, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik og Den Slovakiske Republik, der er indtrådt i sag T-435/23, hver deres egne omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-286" title="page-38">
      På grundlag af disse præmisser
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-287" title="page-38">
      udtaler og bestemmer
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-288" title="page-38">
      RETTEN (Mellemafdelingen):
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagerne T-435/23 og T-224/24 forenes med henblik på dommen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Afgørelse MB-23-04 truffet af administrationsrådet for Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) den 6. marts 2023 annulleres, for så vidt som YL’s beføjelser som ansættelsesmyndighed og som myndighed, der var beføjet til at indgå ansættelseskontrakter, herved blev suspenderet midlertidigt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse om ikke at forlænge YL’s mandatperiode som administrerende direktør for EUIPO som afspejlet i skrivelsen af 30. maj 2023 fra Rådets formand til formanden for EUIPO’s administrationsråd annulleres.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet tilpligtes at betale YL et beløb på 25 000 EUR med tillæg af morarenter til den sats, der anvendes af Den Europæiske Centralbank (ECB) på primære refinansieringsoperationer, som er gældende den første dag i den måned, hvor beløbet forfalder til betaling, forhøjet med 3,5 procentpoint, at regne fra afsigelsen af denne dom, og indtil der er sket fuld betaling af det samlede beløb.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I øvrigt frifindes Rådet og EUIPO.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler YL’s omkostninger i sag T-435/23.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rådet bærer sine egne omkostninger i sagerne T-435/23 og T-224/24 og betaler YL’s omkostninger i sag T-224/24.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Republikken Letland, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik og Den Slovakiske Republik bærer hver deres egne omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77SignaturesComposition" id="para-297" title="page-39">
<span class="signatory">da Silva </span>
<span class="signatory">Passos</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Gervasoni</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Półtorak</span>
</p>
<p class="C77SignaturesComposition" id="para-298" title="page-39">
<span class="signatory">Kanninen</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Madise</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Półtorak</span>
</p>
<p class="C77SignaturesComposition" id="para-299" title="page-39">
<span class="signatory">Nihoul</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Verschuur</span>
<span class="signatory_separator"> </span>
<span class="signatory">Cassagnabère</span>
</p>
<p class="C77SignaturesAlinea" id="para-300" title="page-39">
<span class="signatory">Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den</span>
<span class="signatory"> 10. september 2025</span>
<span class="signatory">.</span>
</p>
<p class="C77Signatures" id="para-301" title="page-39">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    
    
    
    
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: engelsk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">1</a>
</span>) Fortrolige oplysninger udeladt.</p>
</body>
</html>
