European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1722

19.6.2024

KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2024/1722

af 17. juni 2024

om retningslinjer for fortolkningen af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 for så vidt angår energieffektivitetsmål og nationale bidrag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (1) blev der indført et krav om at nå det overordnede mål om energibesparelser på mindst 32,5 % på EU-plan senest i 2030.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 (2) blev vedtaget den 13. september 2023. Direktivet er en omarbejdning af direktiv 2012/27/EU, idet nogle af sidstnævnte direktivs bestemmelser er uændrede, mens der er indført visse nye krav. Navnlig er ambitionsniveauet for 2030 med hensyn til energieffektivitet hævet betydeligt, bl.a. hvad angår Unionens energieffektivitetsmål for 2030 og nationale bidrag.

(3)

Direktiv (EU) 2023/1791 fastsætter et mål for Unionen om senest i 2030 at forbruge mindst 11,7 % mindre energi i forhold til det forventede energiforbrug for 2030 baseret på EU-referencescenariet fra 2020, hvilket vil sige 1 124 Mtoe for primærenergiforbruget og 864 Mtoe for slutforbruget af energi. Det giver et vejledende mål for primærenergiforbruget på 992,5 mio. ton olieækvivalenter (Mtoe) og et bindende mål for slutforbruget af energi på 763 Mtoe på EU-plan senest i 2030.

(4)

For at Unionen kan nå det endelige mål senest i 2030, bør hver medlemsstat meddele et vejledende nationalt mål for sit slutforbrug af energi i 2030 sammen med en vejledende forløbskurve over udviklingen mod dette mål som led i sin nationale energi- og klimaplan senest i juni 2024.

(5)

Direktiv (EU) 2023/1791 indfører i bilag I en formel til beregning på retfærdig og gennemsigtig vis af vejledende nationale bidrag for alle medlemsstater og for både primærenergiforbruget og slutforbruget af energi. I formlen tages der hensyn til medlemsstatens tidlige foranstaltninger, velstand, energiintensitet og potentiale til energibesparelser.

(6)

Det følger af direktiv (EU) 2023/1791, at medlemsstaterne har fuld fleksibilitet med hensyn til, hvordan det nationale bidrag beregnes. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv (EU) 2023/1791 skal de imidlertid sikre, at deres nationale bidrag i Mtoe ikke er mere end 2,5 % højere, end hvad det ville have været som følge af formlen i bilag I. I alle tilfælde skal medlemsstaterne give en beskrivelse af, hvordan de har beregnet målet, og hvilke data der er anvendt.

(7)

Med henblik på at Unionens energieffektivitetsmål for 2030 nås, styrker direktiv (EU) 2023/1791 de forvaltningsmekanismer, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (3). Direktiv (EU) 2023/1791 indfører en mekanisme til afhjælpning af underopfyldelse af ambitionerne om målet for slutforbruget af energi, som vil blive udløst, hvis summen af de mål, som medlemsstaterne har meddelt, ikke opfylder det bindende EU-mål. Endelig indfører direktivet en mekanisme til afhjælpning af underopfyldelse, som vil blive anvendt til at anmode medlemsstaterne om at udforme og meddele nye foranstaltninger, hvis de afviger fra deres forløbskurve mod deres mål for slutforbruget af energi for 2030.

(8)

Indførelsen af formlen i bilag I til direktiv (EU) 2023/1791 og forvaltningsmekanismerne begrænser ikke medlemsstaternes fleksibilitet til at beslutte, hvilke mål de vil fastsætte, eller hvordan de vil nå dem. Disse mekanismer sikrer imidlertid, at alle medlemsstater gør deres rimelige andel af indsatsen for at nå det kollektive bindende mål på EU-plan for slutforbruget af energi og så vidt muligt det kollektive vejledende mål på EU-plan for primærenergiforbruget.

(9)

Medlemsstaterne kan efter eget skøn vælge at gennemføre kravene vedrørende energitjenester på den måde, der passer bedst til deres nationale forhold. I den forbindelse anbefales det, at de relevante bestemmelser i direktiv (EU) 2023/1791 fortolkes på en ensartet måde, hvilket vil bidrage til en sammenhængende forståelse af direktiv (EU) 2023/1791 på tværs af medlemsstaterne, når de forbereder deres gennemførelsesforanstaltninger —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Medlemsstaterne bør følge de fortolkende retningslinjer i bilaget til denne henstilling, når de gennemfører artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791 i deres nationale lovgivning.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juni 2024.

På Kommissionens vegne

Kadri SIMSON

Medlem af Kommissionen


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2012/27/oj).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning) (EUT L 231 af 20.9.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/1791/oj).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1999/oj).


BILAG

1.   INDLEDNING

Disse retningslinjer giver medlemsstaterne vejledning i, hvordan artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791 skal fortolkes, når de gennemfører den i deres nationale lovgivning.

Sammenlignet med direktiv 2012/27/EU indfører direktiv (EU) 2023/1791 en række nye bestemmelser:

—

en formel (artikel 4, stk. 2), som kan anvendes til at fastsætte det vejledende nationale bidrag (bilag I). De nationale bidrag bør ikke afvige mere end 2,5 % i forhold til resultatet af formlen

—

et ajourført grundscenarium (artikel 4, stk. 1) baseret på referencescenariet fra 2020

—

en mekanisme til afhjælpning af underopfyldelse af ambitionerne (artikel 4, stk. 5), der skal anvendes, i tilfælde af at summen af alle medlemsstaters nationale bidrag ikke svarer til Unionens mål for slutforbruget af energi

—

en mekanisme til afhjælpning af underopfyldelse af målsætninger og mål (artikel 4, stk. 6), som vil blive anvendt, hvis der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at nå energieffektivitetsbidragene

—

en ny definition af slutforbrug af energi (artikel 2, nr. 6), som er tilpasset den nye Eurostatmetode til beregning af slutforbrug af energi, men som bibeholder det tidligere anvendelsesområde, hvor der ses bort fra omgivelsesenergi, men energiforbrug i den internationale luftfart medregnes.

Ikke desto mindre henhører bindende fortolkning af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols enekompetence.

2.   LOVGIVNINGSMÆSSIG OG POLITISK KONTEKST

Artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791 fastsætter Unionens overordnede bindende energieffektivitetsmål og er derfor tæt forbundet med andre artikler i direktiv (EU) 2023/1791, der bidrager til dette mål.

Derudover bygger artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791 på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (1) med hensyn til følgende aspekter:

—

udkastene til integrerede nationale energi- og klimaplaner

—

ajourføringen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner

—

de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter

—

vurderingen af de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå nationale målsætninger, mål og bidrag.

Endelig danner Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 (2) om energistatistik grundlag for medlemsstaternes årlige indberetning af primærenergiforbruget og slutforbruget af energi.

3.   NØGLEBEGREBER I DISSE RETNINGSLINJER

Følgende nøglebegreber er de mest relevante i forbindelse med fortolkningen af anvendelsesområdet for forpligtelserne i henhold til artikel 4.

Primærenergiforbrug

»Primærenergiforbrug« eller »PEC« er defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv (EU) 2023/1791 som disponibel bruttoenergi, bortset fra international maritim bunkring, endeligt ikkeenergirelateret forbrug og omgivelsesenergi.

Slutforbrug af energi

»Slutforbrug af energi« eller »FEC« er defineret i artikel 2, nr. 6), i direktiv (EU) 2023/1791 som al energi leveret til industri, til transport, herunder energiforbrug i den internationale luftfart, til husholdninger, til offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug, til fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra energiforbrug i forbindelse med international maritim bunkring, omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og til energisektoren og transmissions- og distributionstab som defineret i bilag A til forordning (EF) nr. 1099/2008.

Omgivelsesenergi

»Omgivelsesenergi« er defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv (EU) 2023/1791 som omgivelsesenergi som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv (EU) 2018/2001.

Energieffektivitet

»Energieffektivitet« er defineret i artikel 2, nr. 8), i direktiv (EU) 2023/1791 som forholdet mellem resultat i form af ydeevne, tjenester, varer eller energi og tilførsel i form af energi.

Energibesparelser

»Energibesparelser« er defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv (EU) 2023/1791 som en mængde sparet energi, der konstateres ved at måle eller anslå forbruget, eller begge dele, før og efter gennemførelsen af en foranstaltning til forbedring af energieffektiviteten, idet der korrigeres for eksterne forhold, der påvirker energiforbruget.

Forbedring af energieffektiviteten

»Forbedring af energieffektiviteten« er defineret i artikel 2, nr. 10), i direktiv (EU) 2023/1791 som en forøgelse af energieffektiviteten som følge af en teknologisk, adfærdsmæssig eller økonomisk ændring.

4.   FORPLIGTELSER I HENHOLD TIL ARTIKEL 4

I artikel 4 beskrives rækkefølgen af og tidsplanen for de skridt, som medlemsstaterne og Kommissionen skal tage for at fastsætte de vejledende nationale bidrag. Disse skridt er beskrevet i figur 1.

Figur 1

Tidsplan for artikel 4  (3)

Image 1

4.1.   Fastsættelse og meddelelse af nationale bidrag

4.1.1.   Fastsættelse af mål i artikel 4

I henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv (EU) 2023/1791 skal hver medlemsstat fastsætte og meddele et vejledende nationalt bidrag med henblik på slutforbruget af energi sammen med en vejledende forløbskurve for dette bidrag som led i deres udkast til (ajourført) national energi- og klimaplan (med frist for indgivelse den 30. juni 2023). Derudover bør medlemsstaterne bestræbe sig på at bidrage til Unionens vejledende mål for primærenergiforbruget. Med henblik herpå bør de have meddelt et nationalt bidrag med henblik på primærenergiforbruget sammen med en vejledende forløbskurve for dette bidrag (den seneste mulighed herfor var i forbindelse med udkastet til ajourført national energi- og klimaplan).

Artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791 indeholder en liste over faktorer og nationale forhold, som medlemsstaterne kan anvende til at beregne deres bidrag. Navnlig er faktorerne i artikel 4, stk. 3, litra d), afspejlet i formlen i bilag I til direktiv (EU) 2023/1791, som er nærmere beskrevet i afsnit 4.1.2 i nærværende bilag.

I henhold til artikel 4, stk. 4, i direktiv (EU) 2023/1791 skal hver medlemsstat ved fastsættelsen af sit vejledende nationale energieffektivitetsbidrag med henblik på slutforbruget af energi sikre, at dens bidrag i Mtoe ikke er mere end 2,5 % over, hvad bidraget ville have været, hvis det var resultatet af formlen i bilag I til direktiv (EU) 2023/1791. For eksempel, hvis formlen i bilag I til nævnte direktiv viser, at en medlemsstats vejledende nationale energieffektivitetsbidrag med henblik på slutforbruget af energi i 2030 bør være 10 Mtoe (absolut tal for slutforbruget af energi i 2030), skal medlemsstaten meddele en værdi på under 10,25 Mtoe.

Endelig skal medlemsstaterne angive andelene af primærenergiforbruget og slutforbruget af energi for de forskellige energislutanvendelsessektorer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1099/2008. Målet er på en konsekvent måde at indsamle fremskrivninger for hver sektor frem til 2030 og vurdere, hvordan energiforbruget i forskellige sektorer udvikler sig. Disse sektorer omfatter som minimum industri-, bolig-, service- og transportsektoren.

Medlemsstaterne skal også angive fremskrivninger frem til 2030 for IKT-sektorens samlede energiforbrug.

4.1.2.   Formlen i bilag I til direktiv (EU) 2023/1791

Bilag I til direktiv (EU) 2023/1791 indeholder en formel, der omfatter alle faktorerne i artikel 4, stk. 3, litra d) og e), i direktiv (EU) 2023/1791. Formålet med formlen er at give medlemsstaterne et redskab til at fastsætte deres bidrag til Unionens mål på en retfærdig og gennemførlig måde.

Fire faktorer, der påvirker energieffektivitetsindsatsen, tages i betragtning. Hver faktor tillægges samme vægt i beregningen af de nationale bidrag:

—

Faktor for tidlige foranstaltninger: Denne faktor måler de gennemsnitlige fremskridt i det historiske energiforbrug fra perioden 2007-2009 til perioden 2017-2019 i forhold til EU-gennemsnittet. Faktoren for tidlige foranstaltninger beregnes ved at gange to parametre:

—

mængden af energibesparelser i de to perioder og

—

de forbedringer i energiintensiteten (4), som hver medlemsstat opnåede i samme perioder.

Grunden til, at der anvendes to parametre, er for bedre at kunne måle de energibesparelser, der er opnået som følge af energirelaterede foranstaltninger snarere end af andre årsager (f.eks. økonomisk recession), og for at undgå at straffe de medlemsstater, der øgede deres energiforbrug som følge af kraftig økonomisk vækst. Da faktoren for tidlige foranstaltninger er resultatet af de to parametre, bør den ene ikke annullere eller forstærke den anden. De to parametre er begrænset til 50 % og 100 % af gennemsnittet for Unionen. I overensstemmelse med bilag I til direktiv (EU) 2023/1791 er den samlede faktor for tidlige foranstaltninger også begrænset til 50 % og 100 % af gennemsnittet for Unionen.

—

Faktor for velstand: Denne faktor måler hver medlemsstats velstand i perioden 2017-2019. Medlemsstaternes velstand er afspejlet i bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger. BNP-indikatoren er udtrykt i købekraftstandard (PPS) (5) for at fjerne virkningen af prisniveauforskelle mellem medlemsstaterne. Medlemsstater med et højere BNP pr. indbygger end EU-gennemsnittet har et relativt mere ambitiøst mål og omvendt. Ambitionsniveauet er begrænset til 50 % og 150 % af EU's gennemsnitlige ambitionsniveau.

—

Faktor for energiintensitet: Denne faktor måler, hvor energiintensiv en medlemsstat var i forhold til EU-gennemsnittet i perioden 2017-2019. Medlemsstater med en højere energiintensitet end EU-gennemsnittet har et relativt mere ambitiøst mål og omvendt. I overensstemmelse med bilag I til direktiv (EU) 2023/1791 er ambitionsniveauet begrænset til 50 % og 150 % af EU's gennemsnitlige ambitionsniveau.

Det er værd at bemærke, at faktoren for energiintensitet ikke indfanger de samme oplysninger som den anden parameter i faktoren for tidlige foranstaltninger. Faktoren for energiintensitet afspejler den gennemsnitlige energiintensitet i økonomien i perioden 2017-2019 som en indikator for det tekniske potentiale til energieffektivitetsforanstaltninger. Faktoren måler ikke, hvad udgangspunktet eller forløbskurven for denne værdi for energiintensitet var. Derimod afspejler den anden parameter i faktoren for tidlige foranstaltninger den relative forbedring af energiintensiteten i økonomien i en hel periode (2007-2009 til 2017-2019) som en indikator for den indsats, som en medlemsstat gjorde i perioden.

—

Faktor for potentiale til besparelser: Denne faktor måler hver medlemsstats økonomiske potentiale til energieffektivitet. Potentialet beregnes ved at sammenligne hver medlemsstats energiforbrug i PRIMES MIX 55 %-scenariet for 2030 (politisk mål) med energiforbruget i henhold til de (ajourførte) fremskrivninger for 2030 i referencescenariet fra 2020 (grundscenariet). I overensstemmelse med bilag I til direktiv (EU) 2023/1791 er ambitionsniveauet begrænset til 50 % og 150 % af EU's gennemsnitlige ambitionsniveau.

Den samlede faktor for hver medlemsstat beregnes som gennemsnittet af de fire faktorer i punkt 1-4. Derefter beregnes medlemsstatens mål i procent ved at gange den samlede faktor med EU-målet i artikel 4, stk. 1, i direktiv (EU) 2023/1791, som er mindst –11,7 %. Medlemsstatens mål i Mtoe beregnes ved at anvende medlemsstatens mål i procent på medlemsstatens grundscenarium for 2030 ifølge referencescenariet fra 2020. For eksempel: en medlemsstat anvender formlen for slutforbrug af energi og opnår en samlet faktor på 85,45 %. Ved at gange dette med –11,7 % nås der frem til målet i procent, som er -10 %. Medlemsstaten ser ud fra referencescenariet fra 2020, at dens grundscenarium for slutforbruget af energi for 2030 er 10 Mtoe. Målet i procent (-10 %) anvendes til at beregne medlemsstatens mål i Mtoe, dvs. 9 Mtoe.

Som et sidste trin anvendes en korrektionsfaktor på alle medlemsstater for at kalibrere summen af alle nationale bidrag i Mtoe i forhold til EU-målet for 2030 i Mtoe. Korrektionsfaktoren er nævnt i bilag I til direktiv (EU) 2023/1791, og beregningen af faktoren er nærmere beskrevet i punkt A.2.5 i nærværende bilag. Korrektionsfaktoren ganges med hvert enkelt nationalt bidrag for at få det endelige, korrigerede nationale bidrag i Mtoe. Hver korrektionsfaktor, én for beregningerne af slutforbruget af energi og én for beregningerne af primærenergiforbruget, er ens for alle medlemsstater.

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv (EU) 2023/1791 har medlemsstaterne fuld fleksibilitet med hensyn til, hvordan de nationale bidrag (både med henblik på slutforbruget af energi og primærenergiforbruget) beregnes. I artikel 4, stk. 3, i direktiv (EU) 2023/1791 er de krav og karakteristika, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i beregningen, anført. I nævnte stykkes litra d) henvises der til faktorerne i formlen i bilag I til direktiv (EU) 2023/1791, mens der i samme stykkes litra e) tilføjes flere relevante elementer (»nationale forhold«), som medlemsstaterne kan benytte til at begrunde deres valg af beregningsmetode og de data, som de agter at anvende. Det bør nævnes, at listen i artikel 4, stk. 3, litra e), i direktiv (EU) 2023/1791 ikke er udtømmende. Artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791 indebærer, at en medlemsstat, der ikke anvender formlen i bilag I til direktiv (EU) 2023/1791, skal anvende kravene i artikel 4, stk. 3, litra a)-e), i direktiv (EU) 2023/1791 til at beregne sine nationale bidrag.

I alle tilfælde skal medlemsstaterne redegøre for, hvordan de nationale bidrag er blevet beregnet. Hvis en medlemsstat udelukkende har anvendt formlen i bilag I til direktiv (EU) 2023/1791 og meddelt resultatet, er det tilstrækkeligt at angive, at den har anvendt formlen i bilag I til direktiv (EU) 2023/1791. I alle andre tilfælde skal redegørelsen omfatte en beskrivelse af både beregningsmetoden, og hvilke data der er anvendt i metoden.

4.2.   Ajourført referencescenarium fra 2020

I henhold til artikel 4, stk. 5, i direktiv (EU) 2023/1791 har Kommissionen ajourført referencescenariet fra 2020 på grundlag af de seneste data fra Eurostat. Medlemsstater, der ønsker at ajourføre deres nationale bidrag, da disse burde have været meddelt i deres udkast til ajourført national energi- og klimaplan ved anvendelse af det ajourførte referencescenarium fra 2020 i stedet for det eksisterende referencescenarium, skal meddele det ajourførte bidrag senest den 1. februar 2024.

Det ajourførte referencescenarium fra 2020 påvirker beregningen af de nationale bidrag i alle ovenfor beskrevne trin og har for alle medlemsstater resulteret i et andet sæt formelresultater end dem, de havde til rådighed, da de udarbejdede deres udkast til (ajourførte) nationale energi- og klimaplaner, både for slutforbruget af energi og primærenergiforbruget:

a)

det ajourførte referencescenarium fra 2020 påvirker faktoren for potentiale til besparelser, idet referencescenariet anvendes i beregningen heraf (se afsnit 3.2 for formlen for faktoren for potentiale til besparelser). De tre andre faktorer er uændrede, da der i disse kun anvendes data fra Eurostat

b)

som følge heraf ændrer både den samlede faktor — beregnet som gennemsnittet af de fire faktorer — og medlemsstatens mål i procent sig

c)

desuden påvirkes medlemsstaternes bidrag i Mtoe, da grundscenarierne for slutforbruget af energi og primærenergiforbruget for 2030 har ændret sig i henhold til det ajourførte referencescenarium

d)

endelig har Kommissionen genberegnet korrektionsfaktorerne for resultaterne af formlen i henhold til det ajourførte referencescenarium fra 2020, hvilket for alle medlemsstater har resulteret i et andet, komplet sæt vejledende bidrag med henblik på slutforbruget af energi og primærenergiforbruget.

I henhold til artikel 4, stk. 5, i direktiv (EU) 2023/1791 skal medlemsstater, der beslutter at anvende det ajourførte referencescenarium fra 2020, igen sikre, at deres bidrag i Mtoe ikke er mere end 2,5 % over, hvad bidraget ville have været, hvis det var resultatet af formlen i bilag I til direktiv (EU) 2023/1791, når de anvender det ajourførte referencescenarium fra 2020.

4.3.   Mekanisme til afhjælpning af underopfyldelse af ambitionerne: Kommissionens vurdering og tidsplan

Som led i den vurdering af udkastene til ajourførte nationale energi- og klimaplaner, der blev foretaget i december 2023 i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999, har Kommissionen vurderet, om det samlede bidrag som minimum svarer til Unionens bindende mål for slutforbruget af energi, og om det samlede bidrag som minimum svarer til Unionens vejledende mål for primærenergiforbruget.

Da summen af de vejledende nationale bidrag med henblik på slutforbruget af energi ikke er tilstrækkelig til at nå Unionens bindende mål, har Kommissionen fremsat landespecifikke henstillinger i henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2018/1999, herunder om at en eller flere medlemsstaters nationale bidrag burde forhøjes.

En af de nye bestemmelser i artikel 4 i direktiv (EU) 2023/1791 er indførelsen af en mekanisme til afhjælpning af underopfyldelse af ambitionerne om Unionens energieffektivitetsmål. Denne mekanisme skal bygge på den vurdering, som Kommissionen vil foretage for at sikre, at medlemsstaternes samlede bidrag som minimum svarer til Unionens bindende mål for slutforbruget af energi som fastsat i artikel 4, stk. 1, i direktiv (EU) 2023/1791. Mekanismen til afhjælpning af underopfyldelse af ambitionerne vil således kun finde anvendelse, hvis medlemsstaternes samlede bidrag efter Kommissionens vurdering af udkastene til ajourførte nationale energi- og klimaplaner ikke modsvarer EU-målet.

Udgangspunktet for mekanismen til afhjælpning af underopfyldelse af ambitionerne er de nationale bidrag, som medlemsstaterne har meddelt som led i deres udkast til ajourførte nationale energi- og klimaplaner, og Unionens mål for slutforbruget af energi (i Mtoe) i artikel 4, stk. 1, i direktiv (EU) 2023/1791.

Udelukkende med det formål at vurdere, om der er en underopfyldelse af ambitionerne, antager Kommissionen på grundlag af artikel 31, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) 2018/1999 formodede nationale bidrag fra de medlemsstater, der ikke forelagde et nationalt bidrag som led i deres ajourførte udkast til national energi- og klimaplan eller senest den 1. februar 2024.

Rækkefølgen for fastsættelsen af medlemsstaternes bidrag var derfor som følger:

a)

hvis en medlemsstat har meddelt et vejledende nationalt bidrag med henblik på slutforbruget af energi som led i sit udkast til ajourført national energi- og klimaplan, har Kommissionen anvendt dette vejledende nationale bidrag (i Mtoe) i sin vurdering af udkastet til ajourført national energi- og klimaplan

b)

hvis en medlemsstat ikke har meddelt et vejledende nationalt bidrag som led i sit udkast til ajourført national energi- og klimaplan, har Kommissionen antaget et formodet vejledende nationalt bidrag med henblik på slutforbruget af energi ud fra medlemsstatens endelige nationale energi- og klimaplan som meddelt i 2020 (i Mtoe).

Senest den 1. marts 2024 kan Kommissionen under hensyntagen til det ajourførte referencescenarium fra 2020 forelægge hver medlemsstat et vejledende nationalt energieffektivitetsbidrag med henblik på slutforbruget af energi, der er korrigeret i forhold til medlemsstatens bidrag i udkastet til ajourført national energi- og klimaplan eller, i mangel heraf, i forhold til det bidrag, som Kommissionen antog i sin vurdering i december 2023.

Kommissionen vil vurdere de meddelte nationale bidrag for alle medlemsstater, men vil i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i direktiv (EU) 2023/1791 kun korrigere de nationale bidrag, når summen af medlemsstaternes bidrag ikke er tilstrækkelig til at nå Unionens bindende mål. Der vil kun blive forelagt korrektioner for de medlemsstater, hvis meddelte bidrag med henblik på slutforbruget af energi (i Mtoe) ligger over det bidrag, der følger af anvendelsen af formlen i bilag I til direktiv (EU) 2023/1791.

Medlemsstaterne vil derefter skulle medtage deres endelige nationale bidrag under hensyntagen til det korrigerede bidrag, hvis det er relevant, som led i deres endelige nationale energi- og klimaplan, der skal indgives i juni 2024.

4.4.   Beregning af det korrigerede nationale bidrag

I henhold til artikel 4, stk. 5, i direktiv (EU) 2023/1791 skal Kommissionen forelægge hver medlemsstat et korrigeret vejledende nationalt energieffektivitetsbidrag med henblik på slutforbruget af energi på grundlag af tre kriterier:

a)

den resterende samlede reduktion af slutforbruget af energi, der er nødvendig for at nå Unionens bindende mål i artikel 4, stk. 1, i direktiv (EU) 2023/1791

b)

den relative drivhusgasintensitet pr. BNP-enhed i 2019 blandt de berørte medlemsstater

c)

de pågældende medlemsstaters BNP i 2019.

Elementerne i artikel 4, stk. 5, i direktiv (EU) 2023/1791 giver nogle indikationer af, hvordan Kommissionen bør udforme mekanismen til afhjælpning af underopfyldelse af ambitionerne. Kommissionen vil anvende en ny formel til at beregne de korrigerede nationale bidrag med henblik på slutforbruget af energi og for medlemsstater, der er omfattet af mekanismen til afhjælpning af underopfyldelse af ambitionerne.

4.5.   Mekanismen til afhjælpning af underopfyldelse af målsætninger og mål: Overvågning af fremskridt og afhjælpning af utilstrækkelige fremskridt

Artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2023/1791 omhandler overvågning af fremskridt og de yderligere foranstaltninger, der skal træffes, hvis medlemsstaternes fremskridt anses for at være utilstrækkelige.

I henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen senest den 31. oktober 2021 og hvert andet år derefter vurdere medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå energiunionens målsætninger og EU's energieffektivitetsmål.

I henhold til de nye bestemmelser i artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2023/1791 skal medlemsstaterne, hvis det i ovennævnte vurdering konkluderes, at en eller flere medlemsstater ikke gør tilstrækkelige fremskridt hen imod deres energieffektivitetsbidrag, dvs. at deres slutforbrug af energi ligger over deres vejledende forløbskurve frem mod 2030, gennemføre yderligere foranstaltninger for at komme tilbage på rette kurs. Disse yderligere foranstaltninger og de energibesparelser, som de forventes at opnå, bør medtages i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapport i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999, som forelægges hvert andet år (2025, 2027, 2029 ...).

Kommissionen vil derefter vurdere, om den anser foranstaltningerne for at være tilstrækkelige til at nå Unionens energieffektivitetsmål. Hvis dette ikke er tilfældet, kan Kommissionen, hvis det er relevant, foreslå foranstaltninger og udøve sine beføjelser på EU-plan for at sikre opfyldelsen af 2030-målene for energieffektivitet.

Det er vigtigt at understrege, at medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 6, i direktiv (EU) 2023/1791 skal sikre, at der gennemføres yderligere foranstaltninger senest ét år efter datoen for modtagelsen af Kommissionens vurdering for at sikre, at de kommer tilbage på rette kurs mod målet for deres energieffektivitetsbidrag.

Direktiv (EU) 2023/1791 opregner fire typer foranstaltninger, der kan træffes for at afhjælpe utilstrækkelige fremskridt:

1)

nationale foranstaltninger, der giver yderligere energibesparelser, herunder styrket projektudviklingsbistand til gennemførelse af energieffektivitetsfremmende foranstaltninger

Medlemsstaterne kan vurdere de politikker og foranstaltninger, der allerede er indført, og vurdere, hvor effektive de er. I tilfælde af hindringer for gennemførelsen kan et første skridt være at fjerne disse hindringer, så de gennemførte foranstaltninger vil give flere besparelser. Et eventuelt andet skridt kan være at skærpe betingelserne, hvis det er muligt, for politikkerne og foranstaltningerne og dermed øge de forventede energibesparelser.

En tredje mulighed kan være at gennemføre nye politikker og foranstaltninger, der giver yderligere besparelser. De øvrige artikler i direktivet og de tilhørende anbefalinger giver inspiration til nye, supplerende politikker og foranstaltninger. Desuden findes der i MURE-databasen (6) eksempler på energieffektivitetspolitikker og -foranstaltninger, der er gennemført i medlemsstaterne.

Ydermere har Det Europæiske Miljøagentur en database over drivhusgaspolitikker og -foranstaltninger (7) (som også vedrører energieffektivitet), som medlemsstaterne har gennemført, har vedtaget eller planlægger inden for rammerne af deres rapporteringsforpligtelser i henhold til forordning (EU) 2018/1999.

2)

forøgelse af målet for energispareforpligtelsen i artikel 8

I artikel 8 om energispareforpligtelsen fastsættes målet for årlige energibesparelser, som kan opnås enten ved at indføre en ordning for energispareforpligtelser (artikel 9) eller ved at vedtage alternative politiktiltag (artikel 10). Medlemsstaterne kan overveje at øge målet for årlige energibesparelser eller at gennemføre nye foranstaltninger i henhold til deres forpligtelsesordning for at fremme nye besparelser i allerede omfattede sektorer eller besparelser i nye sektorer, der hidtil ikke har været omfattet af forpligtelsesordningen.

3)

tilpasning af forpligtelsen for den offentlige sektor

Artikel 5, 6 og 7 indeholder forpligtelser for den offentlige sektor. Medlemsstaterne kan overveje yderligere foranstaltninger, som f.eks. at hæve målet på 1,9 % eller udvide anvendelsesområdet for den offentlige sektor ved at medtage yderligere enheder. Desuden omhandler artikel 29, stk. 4, kontrakter om energimæssig ydeevne for bygninger, der ejes af offentlige organer, og artikel 29, stk. 5, tilbud om energitjenester i den offentlige sektor. Medlemsstaterne kan yderligere fremme sådanne foranstaltninger for at øge de besparelser, der følger af artikel 5, 6 og 7.

4)

ydelse af et frivilligt finansielt bidrag til den nationale energisparefond, jf. artikel 30, eller et andet finansieringsinstrument, der er øremærket til energieffektivitet, hvor de årlige finansielle bidrag skal svare til de investeringer, der er nødvendige for at nå den vejledende forløbskurve.

5.   RAPPORTERINGSKRAV

5.1.   Ajourføring af de integrerede nationale energi- og klimaplaner

I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999 skal medlemsstaterne senest den 30. juni 2024 meddele en ajourføring af deres senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan. I henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1999 skal medlemsstaterne altid forelægge et udkast til ajourføring af den nationale energi- og klimaplan et år før meddelelsesfristen i nævnte forordnings artikel 14, stk. 2.

I henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv (EU) 2023/1791 skulle medlemsstaterne have medtaget deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag og givet meddelelse senest den 30. juni 2023. Hvis medlemsstaterne ønsker at anvende det ajourførte scenarium, meddeler de i deres ajourførte vejledende nationale energieffektivitetsbidrag, at der tages hensyn til det ajourførte referencescenarium fra 2020, senest den 1. februar 2024, jf. artikel 4, stk. 5, i direktiv (EU) 2023/1791. Sluttelig skal medlemsstaterne meddele en endelig ajourføring af den nationale energi- og klimaplan, herunder deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag med ajourføringer, hvis det er relevant, i overensstemmelse med fristen den 30. juni 2024 i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999.

Yderligere oplysninger om ajourføringen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner findes i de forskellige afsnit i kapitel 4 i nærværende bilag.

5.2.   Rapportering om fremskridt med hensyn til energieffektivitetsmålene

I henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999 skal medlemsstaterne hvert andet år forelægge nationale energi- og klimastatusrapporter. Derudover er rapporteringskravene for medlemsstaterne med hensyn til energieffektivitet nærmere beskrevet i nævnte forordnings artikel 21. Som fastsat i nævnte forordnings artikel 21 har medlemsstaterne en forpligtelse til årligt at rapportere om fremskridtene med hensyn til de vejledende forløbskurver for det nationale primærenergiforbrug og det nationale endelige energiforbrug fra 2021 til 2030.

TILLÆG A

A.1.   Datakoder og indikatorer

Gennemførelsen af formlen i bilag I er baseret på statistikker fra Eurostats database. I dette afsnit beskrives de nødvendige beregninger trin for trin ved hjælp af:

—

en oversigt over datasættene fra Eurostat og datakoderne til de nødvendige indikatorer

—

en analyse af de enkelte trin i beregningen af de fire faktorer og de samlede faktorer

—

en oversigt over de inputdata fra Eurostat, der indgår i anvendelsen af formlen, for alle medlemsstater.

Til beregningen af energiindikatorerne er de komplette energibalancer fra Eurostat (Complete_Energy_Balances, NRG_BAL_C) som opdateret i marts 2023 blevet anvendt.

Den indikator for SLUTFORBRUGET AF ENERGI (FEC), der anvendes i direktiv (EU) 2023/1791, kan beregnes ud fra følgende data fra Eurostat:

Formula

Formula

Formula

Slutforbruget kan opdeles i: Slutforbrug — industrisektor — energiforbrug (FC_IND_E); Slutforbrug — transportsektor — energiforbrug (FC_TRA_E); Slutforbrug — andre sektorer — energiforbrug (FC_OTH_E). Andre sektorer omfatter kommercielle og offentlige tjenester, husholdninger, landbrug og skovbrug, fiskeri og sektorer, der ikke er specificeret andetsteds.

Den indikator for PRIMÆRENERGIFORBRUGET (PEC), der anvendes i direktiv (EU) 2023/1791, kan beregnes på grundlag af følgende data fra Eurostat:

Formula

Formula

BRUTTONATIONALPRODUKTET PR. INDBYGGER (BNP/cap) beregnes ud fra Eurostats datatabeller NAMA_10_GDP for BNP i købekraftstandarder (PPS), måleenhed: løbende priser i millioner købekraftstandarder (CP_MPPS_EU27_2020), og TPS00001 for befolkningen, demografisk indikator: befolkning pr. 1. januar (JAN).

Indikatoren for ENERGIINTENSITET findes ved hjælp af følgende ligning:

Formula

Formula

Endelig er kilden til PRIMES MIX 55%-scenariet og fremskrivningerne for 2030 i referencescenariet fra 2020 PRIMES-modellen, som E3MLab ved National Technical University of Athens (NTUA) står bag.

A.2.   Trin i anvendelsen af formlen

A.2.1.   Faktor for tidlige foranstaltninger

FAKTOREN FOR TIDLIGE FORANSTALTNINGER (Fearly action) har som parametre de primærenergibesparelser og endelige energibesparelser, der blev opnået i perioden fra 2007-2009 til 2017-2019, og forskellen i energiintensitet, når de to perioder sammenlignes. Den består af to delfaktorer:

DELFAKTOREN FOR BESPARELSER (% reduktion af slutforbruget af energi og af primærenergiforbruget) beregnes som følger:

Formula

Dette resultat vægtes med den respektive EU-værdi:

Formula

Resultatet bør holdes inden for grænserne på 50 % og 100 %. Hvis den endelige værdi er negativ, og den beregnede værdi er 0 eller negativ (dvs. at der ikke er nogen besparelser i den valgte tidsrum), vil den begrænsede endelige værdi være lig med. 100 %.

Ændringen i DELFAKTOREN FOR INTENSITET (reduktionsprocenten for slutforbruget af energi eller primærenergiforbruget) beregnes som følger:

Formula

Dette resultat vægtes med den respektive EU-værdi:

Formula

Resultatet bør holdes inden for grænserne på 50 % og 100 %. Reglerne om begrænsning er de samme som for delfaktoren for besparelser. Faktoren for tidlige foranstaltninger er resultatet af de endelige værdier for delfaktoren for besparelser og ændringen i delfaktoren for intensitet.

Formula

Resultatet bør igen holdes inden for grænserne på 50 % og 100 %.

A.2.2   Faktor for velstand

FAKTOREN FOR VELSTAND (Fwealth) har som hovedindikator BNP pr. indbygger i købekraftpariteter. Den kan findes ved hjælp af følgende formel:

Formula

A.2.3   Faktor for energiintensitet

FAKTOREN FOR ENERGIINTENSITET (Fintensity) har som hovedindikator den primære og den endelige energiintensitet. Den primære og den endelige energiintensitet er lig med forholdet mellem primærenergiforbruget og slutforbruget af energi og BNP i PPS. Den kan findes ved hjælp af følgende formel:

Formula

A.2.4.   Faktor for potentiale til besparelser

FAKTOREN FOR POTENTIALE TIL BESPARELSER (Fpotential) har som hovedindikator de potentielle omkostningsoptimale besparelser beregnet efter PRIMES-modellen. Nærmere bestemt beregnes besparelserne på grundlag af forskellen mellem grundfremskrivningerne for 2030 i referencescenariet fra 2020 (8) og PRIMES MIX 55%-scenariet. Besparelserne vægtes i forhold til EU's ambitioner (11,7 %). Denne faktor kan beregnes ved hjælp af følgende formel:

Formula

Fwealth, Fintensity og Fpotential bør begrænses til mellem 50 % og 150 % for at begrænse virkningen af værdier, som er ekstremt høje eller ekstremt lave.

A.2.5.   Samlet faktor

Den SAMLEDE FAKTOR (Ftotal) (punkt 9 og punkt 2 i bilag I) er lig med den vægtede sum af de fire tidligere analyserede faktorer (faktoren for tidlige foranstaltninger, faktoren for velstand, faktoren for energiintensitet og faktoren for potentiale til besparelser). Alle faktorerne vægtes ens i formlen (0,25 hver). Som følge heraf kan den samlede faktor beregnes ved hjælp af følgende formel:

Formula

MÅLET (punkt 9 i bilag I) er lig med produktet af den samlede faktor og EU-målet. Det kan derfor findes ved hjælp af følgende formel:

Formula

KORREKTIONSFAKTOREN (CEU) beregnes af Kommissionen, er ens for alle medlemsstater og kan findes ved hjælp af følgende formel:

Formula

Bilag I til direktiv (EU) 2023/1791 indeholder følgende vejledende formler til beregning af nationale bidrag til Unionens 2030-mål for slutforbruget af energi og primærenergiforbruget:

Formula

Formula

Indikatorerne FECB2030 og PECB2030 er de 2030-værdier for slutforbruget af energi og primærenergiforbruget, der er beregnet som grundscenarier for fremskrivningerne i referencescenariet fra 2020.

A.3.   Data til formlen

Følgende afsnit indeholder datatabeller, som medlemsstaterne kan bruge som input, når de anvender formlerne til at beregne deres bidrag.

A.3.1.   Faktor for tidlige foranstaltninger

Tabel 1

FEC, i Mtoe

 

2007

2008

2009

Gennemsnit (2007-2009)

2017

2018

2019

Gennemsnit (2017-2019)

Reduktion (%)

EU

1 004,3

1 013,9

965,1

994,5

968,5

971,9

967,2

969,2

-3

BE

33,8

35,3

34,2

34,4

34,5

34,8

34,2

34,5

0

BG

10,0

9,8

8,6

9,5

9,9

9,9

9,9

9,9

5

CZ

24,9

24,9

24,1

24,7

24,7

24,4

24,4

24,5

-1

DK

15,7

15,5

14,8

15,3

14,6

14,6

14,3

14,5

-6

DE

207,4

216,3

204,3

209,4

213,0

209,3

209,3

210,5

1

EE

3,1

3,1

2,8

3,0

2,9

3,0

2,9

2,9

-2

IE

13,2

13,2

11,8

12,7

11,8

12,4

12,4

12,2

-4

EL

22,1

21,4

20,6

21,4

16,4

15,9

16,2

16,2

-24

ES

97,4

94,0

87,5

92,9

83,7

85,7

85,6

85,0

-9

FR

149,6

151,8

146,6

149,3

145,5

143,6

142,4

143,8

-4

HR

7,3

7,4

7,2

7,3

6,9

6,9

6,9

6,9

-5

IT

132,4

132,4

124,9

129,9

114,4

115,5

114,6

114,8

-12

CY

1,9

2,0

1,9

1,9

1,9

1,9

1,9

1,9

-4

LV

4,4

4,2

4,0

4,2

4,0

4,2

4,1

4,1

-2

LT

5,2

5,1

4,6

5,0

5,3

5,6

5,6

5,5

10

LU

4,3

4,4

4,1

4,3

4,2

4,3

4,4

4,3

1

HU

17,1

17,1

16,8

17,0

18,1

18,1

18,2

18,1

7

MT

0,5

0,5

0,5

0,5

0,6

0,7

0,7

0,7

38

NL

51,5

52,5

50,6

51,6

48,3

48,8

47,8

48,3

-6

AT

26,0

26,0

25,2

25,7

26,9

26,5

26,8

26,8

4

PL

60,5

61,6

61,0

61,1

69,9

73,9

72,7

72,2

18

PT

19,0

18,4

18,2

18,5

16,6

16,9

17,1

16,9

-9

RO

23,3

24,1

21,9

23,1

23,3

23,6

23,9

23,6

2

SI

5,1

5,5

4,9

5,2

4,9

5,0

4,9

4,9

-5

SK

10,2

10,6

9,7

10,2

9,9

10,0

10,3

10,1

-1

FI

25,8

24,9

23,3

24,7

24,8

25,2

25,1

25,0

1

SE

32,5

31,9

31,0

31,8

31,5

31,3

30,9

31,2

-2


Tabel 2

PEC, i Mtoe

 

2007

2008

2009

Gennemsnit (2007-2009)

2017

2018

2019

Gennemsnit (2017-2019)

Reduktion (%)

EU

1 490,2

1 488,8

1 403,2

1 460,7

1 383,7

1 377,3

1 353,9

1 371,6

-6

BE

50,4

51,2

50,1

50,6

48,5

46,5

48,4

47,8

-5

BG

19,5

19,0

16,9

18,5

18,3

18,4

18,2

18,3

-1

CZ

43,7

42,5

40,2

42,1

40,4

40,5

39,7

40,2

-5

DK

20,4

19,8

19,1

19,8

17,4

17,4

16,8

17,2

-13

DE

315,8

320,8

299,9

312,2

298,1

292,0

285,2

291,8

-7

EE

6,2

5,4

4,3

5,3

5,8

5,7

4,8

5,4

3

IE

16,0

15,6

14,9

15,5

14,4

14,6

14,7

14,6

-6

EL

30,3

30,5

29,4

30,1

23,2

22,6

22,3

22,7

-24

ES

138,8

133,9

123,0

131,9

124,9

124,3

120,6

123,3

-7

FR

252,7

255,5

246,4

251,5

239,1

238,6

235,1

237,6

-6

HR

9,4

9,2

8,9

9,2

8,3

8,2

8,2

8,2

-10

IT

178,7

176,1

164,1

173,0

148,9

147,2

145,9

147,4

-15

CY

2,7

2,9

2,8

2,8

2,5

2,5

2,5

2,5

-9

LV

4,8

4,6

4,4

4,6

4,5

4,7

4,6

4,6

0

LT

8,1

8,3

7,8

8,1

6,2

6,4

6,3

6,3

-22

LU

4,6

4,6

4,3

4,5

4,3

4,5

4,5

4,4

-2

HU

25,4

25,2

23,9

24,8

24,5

24,5

24,6

24,5

-1

MT

0,9

1,0

0,9

0,9

0,8

0,8

0,9

0,8

-10

NL

69,4

69,9

67,6

69,0

65,1

64,4

63,6

64,4

-7

AT

32,2

32,5

30,6

31,8

32,8

31,8

32,3

32,3

2

PL

91,9

93,1

89,5

91,5

99,1

104,1

100,2

101,1

10

PT

23,9

23,6

23,6

23,7

22,8

22,7

22,1

22,5

-5

RO

37,4

37,3

32,6

35,8

32,5

32,6

32,1

32,4

-10

SI

7,3

7,7

6,8

7,3

6,7

6,7

6,5

6,6

-9

SK

16,4

17,0

15,5

16,3

16,1

15,8

16,0

16,0

-2

FI

36,0

34,5

32,3

34,3

32,2

32,8

32,1

32,4

-6

SE

47,4

47,2

43,1

45,9

46,3

47,3

45,8

46,5

1


Tabel 3

Endelig energiintensitet (FEI), i ktoe/millionPPS

 

2007

2008

2009

Gennemsnit (2007-2009)

2017

2018

2019

Gennemsnit (2017-2019)

Reduktion (%)

EU

93,5

91,5

91,2

92,0

74,1

71,8

69,0

71,6

-22

BE

109,6

112,1

111,2

111,0

87,5

85,5

80,8

84,6

-24

BG

130,7

117,6

107,8

118,7

94,8

90,5

85,0

90,1

-24

CZ

116,7

110,6

110,1

112,5

87,3

82,4

78,5

82,7

-26

DK

93,5

88,3

88,0

89,9

66,5

64,5

62,3

64,4

-28

DE

88,0

89,8

89,8

89,2

70,7

67,5

66,5

68,2

-24

EE

131,2

129,2

133,8

131,4

93,7

90,6

84,8

89,7

-32

IE

81,3

85,9

83,0

83,4

46,0

44,3

42,4

44,2

-47

EL

86,4

80,8

80,9

82,7

77,6

73,8

73,4

74,9

-9

ES

84,0

79,2

77,8

80,3

66,1

66,4

63,8

65,4

-19

FR

86,7

86,6

86,6

86,6

71,0

67,8

63,4

67,4

-22

HR

109,7

105,6

109,2

108,1

89,9

85,5

81,6

85,6

-21

IT

84,1

81,6

80,9

82,2

66,2

65,5

63,5

65,1

-21

CY

96,8

92,9

93,9

94,5

82,2

77,4

73,6

77,7

-18

LV

137,4

125,6

146,7

136,6

104,9

103,5

98,1

102,2

-25

LT

107,0

99,8

107,3

104,7

81,5

80,6

75,4

79,2

-24

LU

134,6

127,1

124,9

128,9

88,8

90,6

89,8

89,7

-30

HU

113,0

106,2

107,1

108,8

91,2

85,7

81,6

86,2

-21

MT

59,7

59,5

54,6

57,9

44,5

44,1

42,6

43,8

-24

NL

90,7

88,6

91,0

90,1

74,5

72,2

69,4

72,0

-20

AT

100,5

97,4

97,6

98,5

82,3

77,8

76,7

78,9

-20

PL

119,7

113,8

110,1

114,6

89,5

89,6

83,0

87,3

-24

PT

88,5

84,4

86,4

86,4

70,8

69,2

67,7

69,3

-20

RO

103,1

90,0

85,7

93,0

64,3

60,4

56,5

60,4

-35

SI

117,1

118,5

114,7

116,8

95,5

90,3

83,6

89,8

-23

SK

113,6

107,0

103,3

108,0

88,3

86,0

85,2

86,5

-20

FI

163,4

150,7

152,2

155,5

137,9

136,1

132,8

135,6

-13

SE

109,9

105,8

109,6

108,4

87,7

84,8

80,7

84,4

-22


Tabel 4

Primær energiintensitet (PEI), i ktoe/millionPPS

 

2007

2008

2009

Gennemsnit (2007-2009)

2017

2018

2019

Gennemsnit (2017-2019)

Reduktion (%)

EU

138,8

134,3

132,5

135,2

105,8

101,8

96,6

101,4

-25

BE

163,2

162,6

162,8

162,9

123,0

114,2

114,4

117,2

-28

BG

255,5

228,0

212,2

231,9

175,6

167,5

157,2

166,8

-28

CZ

204,3

188,6

183,4

192,1

142,8

136,5

127,7

135,7

-29

DK

121,1

112,8

113,3

115,7

79,4

76,9

73,0

76,5

-34

DE

134,0

133,2

131,7

133,0

98,9

94,1

90,6

94,6

-29

EE

261,8

227,3

209,7

233,0

188,7

174,6

140,4

167,9

-28

IE

98,4

101,7

104,9

101,7

55,8

52,3

50,3

52,8

-48

EL

118,5

114,9

115,6

116,3

110,0

104,9

101,1

105,3

-9

ES

119,8

112,9

109,5

114,1

98,7

96,2

90,0

95,0

-17

FR

146,5

145,7

145,4

145,9

116,7

112,6

104,7

111,3

-24

HR

142,0

131,1

136,1

136,4

108,1

102,0

96,9

102,3

-25

IT

113,4

108,6

106,3

109,4

86,2

83,5

80,8

83,5

-24

CY

135,8

134,2

134,0

134,6

111,7

106,1

98,9

105,6

-22

LV

150,6

138,4

161,1

150,0

116,7

116,3

109,6

114,2

-24

LT

166,3

160,7

180,7

169,2

93,9

92,2

85,2

90,4

-47

LU

142,9

133,8

132,9

136,5

91,2

92,9

92,1

92,1

-33

HU

167,3

155,9

152,7

158,6

123,4

115,7

110,0

116,4

-27

MT

117,9

113,7

106,5

112,7

57,6

55,1

53,3

55,3

-51

NL

122,1

118,0

121,6

120,6

100,4

95,3

92,3

96,0

-20

AT

124,6

121,7

118,9

121,7

100,3

93,2

92,3

95,3

-22

PL

181,7

171,9

161,5

171,7

126,8

126,2

114,4

122,4

-29

PT

111,4

108,0

111,9

110,5

97,6

93,1

87,2

92,6

-16

RO

165,7

139,6

127,6

144,3

89,5

83,4

75,9

82,9

-43

SI

165,8

166,4

160,9

164,4

129,9

121,3

112,5

121,2

-26

SK

182,4

171,5

165,4

173,1

143,4

136,3

132,8

137,5

-21

FI

228,1

208,9

211,3

216,1

178,8

177,0

169,9

175,2

-19

SE

160,5

156,7

152,3

156,5

129,2

128,0

119,7

125,6

-20


Tabel 5

Faktor for tidlige foranstaltninger

(%)

 

Delfaktor for besparelser (begrænset)

Delfaktor for intensitet (begrænset)

Faktor for tidlige foranstaltninger

 

PEC

FEC

PEI

FEI

PEC

FEC

BE

100

100

89

93

89

93

BG

100

100

89

92

89

92

CZ

100

100

85

84

85

84

DK

50

50

74

78

50

50

DE

93

100

87

94

81

94

EE

100

100

90

70

90

70

IE

100

61

52

50

52

50

EL

50

50

100

100

50

50

ES

93

50

100

100

93

50

FR

100

69

100

100

100

69

HR

59

50

100

100

59

50

IT

50

50

100

100

50

50

CY

71

63

100

100

71

63

LV

100

100

100

88

100

88

LT

50

100

54

91

50

91

LU

100

100

77

73

77

73

HU

100

100

94

100

94

100

MT

59

100

50

91

50

91

NL

91

50

100

100

91

50

AT

100

100

100

100

100

100

PL

100

100

87

93

87

93

PT

100

50

100

100

100

50

RO

64

100

59

63

50

63

SI

69

52

95

96

66

50

SK

100

100

100

100

100

100

FI

100

100

100

100

100

100

SE

100

100

100

100

100

100

A.3.2.   Faktor for velstand

Tabel 6

Bruttonationalprodukt/befolkning (BNP/cap), i tusindPPS/person

 

2017

2018

2019

Gennemsnit (2017-2019)

Faktor for velstand

EU

29,3

30,3

31,4

30,4

 

BE

34,7

35,7

36,9

35,8

118

BG

14,7

15,6

16,5

15,6

51

CZ

26,7

28,0

29,2

28,0

92

DK

38,1

39,1

39,6

38,9

128

DE

36,5

37,5

37,9

37,3

123

EE

23,3

24,7

25,8

24,6

81

IE

53,8

57,9

59,6

57,1

150

EL

19,6

20,1

20,6

20,1

66

ES

27,2

27,7

28,6

27,8

92

FR

30,7

31,6

33,4

31,9

105

HR

18,6

19,5

20,8

19,6

65

IT

28,5

29,2

30,2

29,3

96

CY

26,5

27,8

29,3

27,9

92

LV

19,6

20,9

21,7

20,7

68

LT

23,0

24,6

26,4

24,7

81

LU

79,7

79,8

79,7

79,7

150

HU

20,2

21,6

22,9

21,6

71

MT

30,4

31,5

33,2

31,7

104

NL

37,9

39,3

39,9

39,0

129

AT

37,3

38,7

39,5

38,5

127

PL

20,6

21,7

23,1

21,8

72

PT

22,7

23,7

24,6

23,7

78

RO

18,5

20,0

21,8

20,1

66

SI

25,1

26,5

27,9

26,5

87

SK

20,7

21,3

22,1

21,4

70

FI

32,7

33,6

34,2

33,5

110

SE

35,9

36,5

37,4

36,6

121

A.3.3.   Faktor for intensitet

Tabel 7

Endelig energiintensitet (FEI), i ktoe/millionPPS

 

2017

2018

2019

Gennemsnit (2017-2019)

Endelig faktor for intensitet (%)

EU

74,1

71,8

69,0

71,6

 

BE

87,5

85,5

80,8

84,6

118

BG

94,8

90,5

85,0

90,1

126

CZ

87,3

82,4

78,5

82,7

115

DK

66,5

64,5

62,3

64,4

90

DE

70,7

67,5

66,5

68,2

95

EE

93,7

90,6

84,8

89,7

125

IE

46,0

44,3

42,4

44,2

62

EL

77,6

73,8

73,4

74,9

105

ES

66,1

66,4

63,8

65,4

91

FR

71,0

67,8

63,4

67,4

94

HR

89,9

85,5

81,6

85,6

120

IT

66,2

65,5

63,5

65,1

91

CY

82,2

77,4

73,6

77,7

109

LV

104,9

103,5

98,1

102,2

143

LT

81,5

80,6

75,4

79,2

111

LU

88,8

90,6

89,8

89,7

125

HU

91,2

85,7

81,6

86,2

120

MT

44,5

44,1

42,6

43,8

61

NL

74,5

72,2

69,4

72,0

101

AT

82,3

77,8

76,7

78,9

110

PL

89,5

89,6

83,0

87,3

122

PT

70,8

69,2

67,7

69,3

97

RO

64,3

60,4

56,5

60,4

84

SI

95,5

90,3

83,6

89,8

125

SK

88,3

86,0

85,2

86,5

121

FI

137,9

136,1

132,8

135,6

150

SE

87,7

84,8

80,7

84,4

118


Tabel 8

Primær energiintensitet (PEI), i ktoe/millionPPS

 

2017

2018

2019

Gennemsnit (2017-2019)

Faktor for primær intensitet (%)

EU

105,8

101,8

96,6

101,4

 

BE

123,0

114,2

114,4

117,2

116

BG

175,6

167,5

157,2

166,8

150

CZ

142,8

136,5

127,7

135,7

134

DK

79,4

76,9

73,0

76,5

75

DE

98,9

94,1

90,6

94,6

93

EE

188,7

174,6

140,4

167,9

150

IE

55,8

52,3

50,3

52,8

52

EL

110,0

104,9

101,1

105,3

104

ES

98,7

96,2

90,0

95,0

94

FR

116,7

112,6

104,7

111,3

110

HR

108,1

102,0

96,9

102,3

101

IT

86,2

83,5

80,8

83,5

82

CY

111,7

106,1

98,9

105,6

104

LV

116,7

116,3

109,6

114,2

113

LT

93,9

92,2

85,2

90,4

89

LU

91,2

92,9

92,1

92,1

91

HU

123,4

115,7

110,0

116,4

115

MT

57,6

55,1

53,3

55,3

55

NL

100,4

95,3

92,3

96,0

95

AT

100,3

93,2

92,3

95,3

94

PL

126,8

126,2

114,4

122,4

121

PT

97,6

93,1

87,2

92,6

91

RO

89,5

83,4

75,9

82,9

82

SI

129,9

121,3

112,5

121,2

120

SK

143,4

136,3

132,8

137,5

136

FI

178,8

177,0

169,9

175,2

150

SE

129,2

128,0

119,7

125,6

124

A.3.4.   Faktor for potentiale til besparelser

Tabel 9

PRIMES MIX 55%-scenarium og PRIMES EU-referencescenarium fra 2020, i Mtoe

 

MIX 55 (PEC)

PEC, grundscenarium for 2030

Potentiale til besparelser (%)

MIX 55 (FEC)

FEC, grundscenarium for 2030

Potentiale til besparelser (%)

BE

36,0

38,3

–6,0

30,5

33,1

–7,8

BG

14,0

15,6

–10,5

9,2

10,0

–8,0

CZ

30,1

32,8

–8,0

21,2

22,9

–7,5

DK

16,4

17,2

–4,6

14,7

15,4

–4,3

DE

198,3

221,4

–10,4

162,8

178,7

–8,9

EE

4,0

4,5

–12,7

2,7

2,9

–4,3

IE

11,4

12,6

–8,9

10,1

11,1

–9,2

EL

18,0

18,8

–4,4

15,0

16,2

–7,8

ES

86,0

91,5

–6,0

68,6

72,4

–5,3

FR

164,8

179,2

–8,0

105,5

118,1

–10,7

HR

6,7

7,6

–11,5

5,7

6,6

–13,4

IT

110,9

125,4

–11,6

94,5

102,8

–8,1

CY

2,1

2,3

–10,2

1,8

2,0

–9,4

LV

4,0

4,2

–5,0

3,6

3,7

–3,9

LT

5,3

5,7

–6,3

4,4

4,8

–7,6

LU

3,0

3,2

–7,6

2,9

3,1

–7,7

HU

24,6

26,1

–5,5

16,9

18,4

–7,8

MT

0,9

0,9

–4,6

0,7

0,8

–5,8

NL

49,8

52,3

–4,7

40,9

43,2

–5,2

AT

26,0

28,4

–8,7

22,8

24,6

–7,4

PL

73,8

89,1

–17,2

58,7

66,0

–11,1

PT

15,9

16,9

–6,0

13,9

14,8

–6,7

RO

30,0

33,2

–9,7

23,0

25,3

–8,9

SI

6,1

6,5

–6,5

4,5

4,8

–6,0

SK

14,6

15,4

–5,3

8,8

9,6

–8,3

FI

32,0

34,3

–6,9

21,5

24,1

–10,6

SE

37,2

40,8

–8,8

26,4

29,0

–9,0


Tabel 10

PRIMES MIX 55%-scenarium og ajourført PRIMES-EU-referencescenarium fra 2020, i Mtoe

 

MIX 55 (PEC)

PEC, grundscenarium for 2030

Potentiale til besparelser (%)

MIX 55 (FEC)

FEC, grundscenarium for 2030

Potentiale til besparelser (%)

BE

36,0

40,2

–10,5

30,5

33,1

–7,8

BG

14,0

16,5

–15,6

9,2

9,2

–0,7

CZ

30,1

33,8

–10,8

21,2

23,1

–8,4

DK

16,4

16,4

0,0

14,7

14,2

3,6

DE

198,3

219,4

–9,6

162,8

176,7

–7,8

EE

4,0

3,6

10,1

2,7

2,8

–3,4

IE

11,4

12,8

–10,8

10,1

12,0

–15,8

EL

18,0

19,6

–8,2

15,0

16,3

–8,0

ES

86,0

93,3

–7,8

68,6

71,8

–4,6

FR

164,8

183,6

–10,2

105,5

122,3

–13,8

HR

6,7

7,5

–9,9

5,7

6,5

–12,1

IT

110,9

125,6

–11,7

94,5

103,8

–9,0

CY

2,1

2,2

–4,4

1,8

1,9

–3,4

LV

4,0

4,3

–6,8

3,6

3,9

–9,4

LT

5,3

6,2

–13,8

4,4

5,0

–11,3

LU

3,0

3,3

–9,7

2,9

3,2

–8,6

HU

24,6

26,5

–6,8

16,9

18,2

–7,1

MT

0,9

0,8

2,9

0,7

0,7

–1,2

NL

49,8

51,8

–3,7

40,9

42,8

–4,4

AT

26,0

27,5

–5,5

22,8

23,1

–1,6

PL

73,8

93,3

–21,0

58,7

67,2

–12,6

PT

15,9

19,4

–18,2

13,9

16,3

–14,7

RO

30,0

31,8

–5,5

23,0

23,8

–3,1

SI

6,1

6,4

–5,4

4,5

4,9

–7,2

SK

14,6

16,0

–9,3

8,8

9,8

–10,1

FI

32,0

34,7

–7,8

21,5

23,8

–9,4

SE

37,2

42,0

–11,4

26,4

28,3

–6,8

A.3.5.   Samlet faktor

Tabel 11

Beregning af den samlede faktor (EU-referencescenarium fra 2020)

(%)

 

Faktor for tidlige foranstaltninger

Faktor for velstand

Faktor for intensitet

Faktor for potentiale til besparelser

Samlet faktor (%)

 

PEC

FEC

 

PEC

FEC

PEC

FEC

PEC

FEC

BE

89

93

118

116

118

52

67

94

99

BG

89

92

51

150

126

89

68

95

84

CZ

85

84

92

134

115

69

65

95

89

DK

50

50

128

75

90

50

50

76

80

DE

81

94

123

93

95

89

76

96

97

EE

90

70

81

150

125

109

50

107

82

IE

52

50

150

52

62

76

78

83

85

EL

50

50

66

104

105

50

66

68

72

ES

93

50

92

94

91

51

50

82

71

FR

100

69

105

110

94

69

91

96

90

HR

59

50

65

101

120

98

115

81

87

IT

50

50

96

82

91

99

69

82

77

CY

71

63

92

104

109

87

81

89

86

LV

100

88

68

113

143

50

50

83

87

LT

50

91

81

89

111

53

65

68

87

LU

77

73

150

91

125

65

66

96

104

HU

94

100

71

115

120

50

66

82

89

MT

50

91

104

55

61

50

50

65

77

NL

91

50

129

95

101

50

50

91

82

AT

100

100

127

94

110

74

63

99

100

PL

87

93

72

121

122

147

95

107

96

PT

100

50

78

91

97

52

57

80

70

RO

50

63

66

82

84

83

76

70

72

SI

66

50

87

120

125

55

51

82

79

SK

100

100

70

136

121

50

71

89

91

FI

100

100

110

150

150

59

91

105

113

SE

100

100

121

124

118

75

77

105

104


Tabel 12

Beregning af den samlede faktor (ajourført EU-referencescenarium fra 2020)

(%)

 

Faktor for tidlige foranstaltninger

Faktor for velstand

Faktor for intensitet

Faktor for potentiale til besparelser

Samlet faktor (%)

 

PEC

FEC

 

PEC

FEC

PEC

FEC

PEC

FEC

BE

89

93

118

116

118

90

67

103

99

BG

89

92

51

150

126

133

50

106

80

CZ

85

84

92

134

115

92

71

101

91

DK

50

50

128

75

90

50

50

76

80

DE

81

94

123

93

95

82

67

95

95

EE

90

70

81

150

125

50

50

93

82

IE

52

50

150

52

62

92

135

87

99

EL

50

50

66

104

105

70

69

72

72

ES

93

50

92

94

91

67

50

86

71

FR

100

69

105

110

94

88

118

101

97

HR

59

50

65

101

120

85

104

77

84

IT

50

50

96

82

91

100

77

82

78

CY

71

63

92

104

109

50

50

79

78

LV

100

88

68

113

143

58

80

85

95

LT

50

91

81

89

111

118

97

85

95

LU

77

73

150

91

125

83

73

100

105

HU

94

100

71

115

120

58

60

85

88

MT

50

91

104

55

61

50

50

65

77

NL

91

50

129

95

101

50

50

91

82

AT

100

100

127

94

110

50

50

93

97

PL

87

93

72

121

122

150

108

107

99

PT

100

50

78

91

97

150

126

105

88

RO

50

63

66

82

84

50

50

62

66

SI

66

50

87

120

125

50

62

81

81

SK

100

100

70

136

121

79

86

96

94

FI

100

100

110

150

150

67

80

107

110

SE

100

100

121

124

118

97

58

110

99


Tabel 13

Resultater af formlen i bilag I (EU-referencescenarium fra 2020 og ajourført EU-referencescenarium fra 2020), i Mtoe

 

EU-referencescenarium fra 2020

Ajourført EU-referencescenarium fra 2020

 

Resultater af formlen

Resultater af formlen efter korrektionsfaktoren

Resultater af formlen

Resultater af formlen efter korrektionsfaktoren

 

PEC

FEC

PEC

FEC

PEC

FEC

PEC

FEC

BE

34,14

29,24

33,77

28,78

35,39

29,24

34,66

28,82

BG

13,86

8,99

13,71

8,85

14,49

8,38

14,20

8,25

CZ

29,13

20,53

28,81

20,21

29,79

20,66

29,18

20,36

DK

15,70

13,95

15,52

13,73

14,98

12,88

14,67

12,69

DE

196,38

158,42

194,23

155,95

195,05

157,05

191,06

154,75

EE

3,97

2,60

3,93

2,56

3,21

2,57

3,14

2,53

IE

11,35

10,01

11,23

9,86

11,53

10,61

11,29

10,45

EL

17,32

14,87

17,13

14,64

17,91

14,90

17,55

14,68

ES

82,69

66,41

81,78

65,38

83,90

65,90

82,19

64,94

FR

159,09

105,65

157,34

104,01

161,97

108,52

158,67

106,93

HR

6,91

5,96

6,83

5,87

6,81

5,89

6,67

5,81

IT

113,40

93,57

112,16

92,12

113,50

94,27

111,18

92,89

CY

2,06

1,84

2,04

1,81

1,96

1,74

1,92

1,71

LV

3,77

3,34

3,73

3,28

3,83

3,50

3,75

3,45

LT

5,21

4,32

5,16

4,25

5,55

4,45

5,44

4,38

LU

2,85

2,75

2,82

2,71

2,90

2,77

2,84

2,73

HU

23,57

16,45

23,31

16,19

23,84

16,36

23,35

16,12

MT

0,84

0,70

0,83

0,69

0,78

0,67

0,76

0,66

NL

46,72

39,03

46,21

38,42

46,25

38,70

45,30

38,13

AT

25,15

21,69

24,88

21,35

24,50

20,49

24,00

20,19

PL

78,01

58,64

77,16

57,73

81,60

59,40

79,93

58,53

PT

15,33

13,62

15,16

13,41

17,06

14,58

16,71

14,37

RO

30,49

23,12

30,16

22,76

29,46

21,92

28,86

21,60

SI

5,85

4,35

5,79

4,29

5,79

4,40

5,68

4,33

SK

13,77

8,59

13,62

8,46

14,23

8,72

13,94

8,59

FI

30,11

20,92

29,78

20,60

30,33

20,71

29,71

20,41

SE

35,82

25,50

35,42

25,10

36,59

25,05

35,84

24,69

TILLÆG B

Energibalance

NRG_BAL

Slutforbrug af energi

FEC

Slutforbrug af energi, PRIMES-2030-fremskrivning fra referencescenariet fra 2020

FECB2030

Endelig energiintensitet

FEI

Indenlandsk bruttoforbrug

GIC

Million ton olieækvivalenter

Mtoe

Primærenergiforbrug

PEC

Primærenergiforbrug, PRIMES-2030-fremskrivning fra referencescenariet fra 2020

PECB2030

Primær energiintensitet

PEI

Standardiseret international klassificering af energiprodukter

SIEC

Tusind ton olieækvivalenter

ktoe


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1999/oj).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1099/oj).

(3)  Alle trin i tidsplanen frem til marts 2024 er afsluttet.

(4)  Der anvendes data om energiintensitet til at beregne både faktoren for tidlige foranstaltninger og faktoren for energiintensitet. For førstnævntes vedkommende anvendes den historiske energiintensitetsforbedring, dvs. at gennemsnitsværdien mellem to perioder (2007-2009 og 2017-2019) beregnes. For faktoren for energiintensitet tages kun gennemsnittet af sidstnævnte periode (2017-2019) i betragtning.

(5)  Måleenheden løbende priser i millioner købekraftstandarder/indbygger (CP_MPPS_EU27_2020), er hentet fra Eurostat.

(6)   https://www.measures.odyssee-mure.eu/.

(7)   http://pam.apps.eea.europa.eu/.

(8)  Disse værdier kan ændre sig med ajourføringerne af referencescenariet fra 2020. Se punkt 2.3.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2024/1722/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)