European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/194

6.1.2026

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.12259 — GIM / MGX / ALIGNED)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(C/2026/194)

1.   

Den 11. december 2025 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Global Infrastructure Management, LLC (»GIM«, USA), der kontrolleres af BlackRock, Inc. (»BlackRock«, USA)

—

MGX Fund Management Limited (»MGX«, De Forenede Arabiske Emirater), der kontrolleres af Mubadala Investment Company (De Forenede Arabiske Emirater) og Group 42 holding Ltd, (De Forenede Arabiske Emirater)

—

Aligned Data Centers, LLC, Aligned Data Centers REIT, LLC, ADC International Latam Investor GIP, Inc. og ADC International Latam Investor, LP (tilsammen »Aligned«, USA), der kontrolleres af Macquarie Asset Management (Australien).

GIM og MGX erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Aligned.

Den planlagte fusion gennemføres ved opkøb af aktier.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

GIM er en global uafhængig infrastrukturfondsforvalter med hovedsæde i New York, USA. GIM's fonde foretager egenkapitalinvesteringer og egenkapitalrelaterede investeringer i infrastruktur og infrastrukturrelaterede aktiver i transport-, energi- og vandsektorerne samt andre offentlige servicesektorer

—

MGX er en teknologiinvesteringsvirksomhed med fokus på at fremskynde udviklingen og indførelsen af kunstig intelligens og avancerede teknologier via verdensførende partnerskaber i De Forenede Arabiske Emirater og globalt. MGX investerer i sektorer, hvor kunstig intelligens kan skabe værdi og få væsentlige økonomiske indvirkninger, såsom infrastruktur, halvledere samt centrale teknologier og applikationer inden for kunstig intelligens

—

Aligned er en udbyder af bæredygtig og adaptiv digital infrastruktur. Virksomheden ejer, driver og udvikler datacenterejendomme i enterpriseklassen med flere lejere. Aligned fokuserer på at tilbyde datainfrastruktur, skalerbar plads, strøm og køling med korte installationsfrister og vægt på bæredygtighed og energieffektivitet. Aligned betjener cloud-, hyperskala- og virksomhedskunder i USA og Latinamerika.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om forenklet behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.12259 – GIM / MGX / ALIGNED.

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)   EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)   EUT C 160 af 5.5.2023, s. 1.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/194/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)